Dokument oprettet 28. april 2020 Sag 166893 – Dok. 485552 /tk
1. Indledning
Aftalen blev indgået 25. april mellem alle Folketingets partier og er en opfølgning på den politiske aftale om delvis genåbning af det danske samfund. Baggrunden er, at mange sårbare grupper er hårdt ramt af nedlukning af tilbud mv.
Aftalen indeholder 3 hovedspor:
1. Etablering af tre partnerskaber
2. En række sideløbende indsatser målrettet udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap
3. Genoptagelse af aktiviteter på det sociale område (genåbning, lempelse af besøgsforbud mv.)
Der afsættes i alt 215 xxx.xx.:
131 mio. kr. til særlig hjælp til udsatte børn og unge
37,6 mio. kr. til styrket indsats for udsatte voksne, herunder mennesker med psykiske lidelser.
35,7 mio. kr. til bl.a. at bekæmpe ensomhed blandt mennesker med handicap
10 mio. kr. til højskolerne og kultur-, idræts- og foreningslivet
Aftale + bilag kan ses her:
Aftale: xxxxx://xxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxx_xx_xxxxxxxxxxx_xxx_xxxxxxxx_xx_xxxxxxx_xxxxxxx_xxx0000.xxx
Partnerskaber: xxxxx://xxx.xx/xxxxx/00000/xxxxx-xxx-xxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxx.xxx
Økonomisk oversigt: xxxxx://xxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxxxxxxx_xxx_xxxxxx_xx_xxxxxxxxxxx_xxx_xxxxx00.xxx
Fokus i dette notat vil være på initiativer af fælles interesse og med DH-involvering.
2. Overordnet om partnerskaberne
Formål: De skal skabe tryghed, modvirke ensomhed og mistrivsel og sikre tilbagevenden til samfundet.
Målgrupper: Der er tre centrale målgrupper: Udsatte børn, udsatte voksne og mennesker med handicap.
Hovedopgave: Afdække udfordringer blandt målgrupperne, foreslå løsninger. Særligt fokus på nye muligheder og løsninger.
Særlige opgaver ift. genåbningen: Metoder og anbefalinger ift. åbning af forskellige sociale tilbud kan initieres og drøftes i partnerskaberne.
Varighed: De ophører, når samfundet er fuldt genåbnet.
Deltagere: Aktører på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, faglige- og interesseorganisationer private aktører og den offentlige sektor med viden om målgrupperne.
Tilknytning af andre interessenter: Øvrige interessenter og organisationer kan efter aftale tilknyttes partnerskaberne, hvis de ønsker konkret at byde ind med ressourcer, viden og aktiviteter.
Samarbejde: Partnerskaberne skal inddrage og samarbejde med andre relevante aktører.
Formidling; Partnerskaberne skal sprede gode erfaringer, vejledninger, nye ideer. Der oprettes en fælles portal drevet af Socialstyrelsen.
Ensomhed: Partnerskaberne skal udforme en strategi mod ensomhed inden for deres felt. De skal samles til én fælles strategi mod ensomhed for alle tre målgrupper.
Facilitatorer: Hver partnerskab har en eller flere facilitatorer, der skal igangsætte og koordinere arbejdet. Der afsættes 250.000 kr. pr. partnerskab til facilitatorerne i 2020.
Monitorering; Aftalepartierne vil løbende følge partnerskabernes arbejde.
3. Partnerskab på handicapområdet og sideløbende generelle indsatser
Partnerskab
Der etableres et partnerskab på handicapområdet. Konteksten er de store ændringer i den støtte, mennesker med handicap normalt modtager, kombineret med at mange er i særlig risiko for alvorlige følger af smitte.
Partnerskabet skal spille en aktiv rolle med at drøfte og følge de indsatser, som allerede er igangsat eller som igangsættes med den politiske aftale. Partnerskabet skal også spille en vigtig rolle i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af nye indsatser.
Inviterede deltagere i partnerskabet: DH, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Dansk Røde Kors, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Dansk Socialrådgiverforening, FOA, Landsorganisationen for Sociale Tilbud, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, DUF, Folkebevægelsen mod ensomhed, Foreningen af Folkehøjskoler (FFD), Nota (Danmarks Blindebibliotek), KL og Danske Regioner.
DH og SL er inviteret til at være facilitatorer for partnerskabet.
Opsøgende indsatser over for mennesker med funktionsnedsættelse
Sideløbende med etableringen af partnerskabet afsættes 24,5 xxx.xx. til DH. Midlerne skal bruges til at igangsætte opsøgende indsatser, herunder telefonisk eller personlig kontakt med bl.a. information om smitterisiko, sociale arrangementer, medlemsrettede aktiviteter mv. Formålet er at understøtte, at mennesker med handicap kan vende tilbage til hverdagen og fællesskabet.
4. Øvrige initiativer af fælles interesse for handicapområdet
Der er flere initiativer under de to andre partnerskaber og de sideløbende indsatser, som er af interesse.
Blot ét eksempel: Der afsættes 10 xxx.xx til i 2020 til STU-institutionerne. De skal anvendes til en styrket indsats for socialt udsatte elever, som vurderes særligt udsatte i forbindelse med deres tilbagevenden til STU-undervisningen.
5. Genoptagelse af aktiviteter på det sociale område
Aftalepartierne er enige om at sætte en gradvis genåbning i gang. De prioriterer indledningsvist følgende sårbare grupper: Udsatte børn og unge, voksne med særlige sociale problemer og/eller psykiske lidelser samt børn, unge og voksne med handicap.
Det understreges, at gradvis genåbning ikke kan omfatte alle. Der er sårbare borgere, som på grund af risiko for smitte eller smittespredning ikke omfattes i første omgang.
Hjemsendte medarbejdere i en række kritiske funktioner skal gradvist møde op fysisk. Det gælder bl.a. i Socialtilsynene. Fysiske tilsynsbesøg vil være et centralt understøttende initiativ i forhold til tilbud, som har været helt eller delvist lukket ned - ikke mindst tilbud, som er omfattet af besøgsrestriktioner.
Aftale partierne lægger op til at prioritere gradvis genåbning af bl.a. følgende tilbud:
• væresteder,
• varmestuer,
• aktivitets- og samværstilbud,
• beskyttet beskæftigelse,
• socialpædagogisk støtte (§ 85) f.eks. til borgere i eget hjem, som i perioden har været hårdt ramt af isolation og ensomhed
• lektiecafeer
Metoder og anbefalinger rettet mod de konkrete tilbud – særlig dem der er underlagt restriktioner som fx besøgsforbud - kan bl.a. initieres og drøftes i partnerskaberne.
Kommunerne opfordres til at være opmærksomme på, om der er børn, voksne eller familier, som har behov for en ekstra indsats. Opfordringen vil blive fulgt op af en ændring af bekendtgørelsen om midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet.1 Kommunernes mulighed for at stoppe eller begrænse allerede bevilget støtte vil blive indskrænket.
Lempelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud
Det gældende besøgsforbud på anbringelsessteder og botilbud skal lempes. Sundfaglige retningslinjer skal dog iagttages og risikoen for smitte ikke øges. Det konkrete forslag til lempelse udarbejdes af Social- og Indenrigsministeriet efter drøftelse med sundhedsmyndighederne og aftalepartierne.
Lempelserne skal understøttes og suppleres af udvikling af og information om metoder til afholdelse af besøg på en sundhedsfagligt ansvarligt måde. Metoder og anbefalinger kan bl.a. initieres og drøftes i partnerskaberne.
1 Der er to bekendtgørelser om fravigelse af forpligtelser. Den ene ligger under Social- og Indenrigsministeren, den anden under Xxxxxxxx- og Ældreministeren. Sidstnævnte omhandler bl.a. væsentlige områder som hjemmehjælp, genoptræning og vedligeholdelsestræning og tilbud om aflastning. Man må gå ud fra, at begge bekendtgørelser skal ændres, selv om kun den ene nævnes i aftalen.
DH
er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle
typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning
og sindslidelse. |