Flis leveringsaftale
ID#122 BiomassAuctions
1. Parter og formål
1.1 Imellem
FLENSTED Food Group A/X Xxxxxxx 0, Xxxxxxxx
6823 Ansager
CVR nr.: 00000000
Tlf. 00000000
xxxxx.xxxx@xxxxxxxx.xx (Herefter benævnt: Køber) og
Vinder af auktions ID#122
Kontaktoplysninger m.v. fremgår af opsummering CVR nr.: XXXXX
(Herefter benævnt Leverandøren)
er der d.d. indgået følgende Flis leveringsaftale.
2. Formål og aftalegrundlag
2.1 Aftalens formål er at fastlægge betingelser og vilkår for levering og aftagning af flis imellem Leverandøren og Køberen.
2.2 Ud over betingelserne og vilkårene ifølge denne aftale gælder endvidere Bilag 1 Standard betingelser for flis levering, revideret 25. april 2022. Begge parter er i besiddelse af et eksemplar af leveringsbetingelserne.
2.3 I tilfælde af konflikt mellem denne aftale og leveringsbetingelserne, er det denne aftales bestemmelser, der er gældende.
3. Parternes leverings- og aftageforpligtelser
Varmeværket producerer procesdamp på gas, olie og træflis. Produktionen tilrettelægges, således varmeværket anvender billigste indsatsfaktor som p.t. er træflis.
Med baggrund heri er Leverandøren indforstået med, at der skal udvises en vis fleksibilitet i forhold til ugentlige tildelte leveringsmængde.
Den kontraktlige mængde er 2500 ton, +/- 10 % afhængig af Købers forbrug jf ovenstående.
Den kontraktlige mængde skal leveres i perioden uge 31 2022 t.o.m. uge 44 2022 Varmeværket har lagerkapacitet til 5 dages drift ved fuldlast.
Ved fulddrift anvender varmeværket ca. 200 ton træflis pr. uge.
I aftalens løbetid er Leverandøren forpligtet til at levere den forventede flis mængde af kvaliteten: Xxxx Skovflis.
Fugtindholdet i den leverede flis skal ligge mellem 25 og 45 % (optimal fugt er 35 %).
Leveringsplan udarbejdes af varmeværket. Der forventes et jævnt flow i kontraktperioden. Kommende uges leverancer aftales torsdag, ugen forinden.
I kontraktperioden er flis-leverandøren eneleverandør.
4. Flistransport
Værkets lager er på i alt 600 m³. Tidsrum hvor der kan leveres:
Mandag – fredag: kl. 06 – 18 (begrænset adgang til vejerum fra 16-18
Weekender: Kørsel og aflæsning i weekender kun efter nærmere aftale og det forudsættes at der er plads i lempegrav.
Alle nye vognmænd skal komme indenfor normal åbningstid (07-16), så eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares med Købes personale.
Alle chauffører skal kunne kommunikere på Dansk, Tysk eller Engelsk.
Værkets aflæsnings faciliteter kan modtage 1 x 120 rummeter. Kranen har en lempekapacitet på ca. 55 m³/h svarende til at der kan lempes et træk hver anden time.
5. Flis prisen
Basispris fastsættes på auktion id#115 angives i XX,XX kr./GJ ekskl. moms og øvrige afgifter, frit leveret hos køber. Basisprisen reguleres ikke.
Energiindholdet for Xxxx Skovflis til afregning korrigeres for fugt efter følgende formel: Hn = 19,2 – (0,21642 x F)
Hvor Hn er den nedre brændværdi i GJ/ton (Gennemsnit for Grov Skovflis), og F er træflisens fugtighed i vægtprocent af totalvægten.
6. Afregning af flis og fakturering
6.1 Køber udarbejder ved udgangen af hver måned en opgørelse (afregningsgrundlag) over det leverede energiindhold. Afregningsgrundlaget fremsendes på mail til leverandøren eller alternativt leveres der elektroniske data i et aftalt format.
6.2 Købers afregning med Leverandøren for faktisk leverede mængder flis, sker løbende mdr.
+30 dage.
6.3 Ved overskridelse af betalingsfristen beregnes morarente efter rentelovens regler.
6.4 Leverandøren fremsender en gang pr. måned, en faktura ud fra købers opgørelse jfr. afsnit
6.5 Bilag 2 Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse skal efterleves.
6.6 Leverandøren skal sammen med den månedlige faktura fremsende Bilag 3 Fakturabilag Biomassekategori i udfyldt stand.
7. Særlige vilkår, bæredygtighedsdokumentation og indberetning
7.1 Parterne har aftalt, at følgende vilkår skal være gældende for parternes leveringsforhold.
Flisen leveres i henhold til bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål,
m.v. se Håndbogen xxxxx://xxx.xx/xxxxx/xxx.xx/xxxxx/Xxxxxxxxx/xxxxxxx_xxxxxxxx.xxx
Såfremt der er mangelfulde data, som varmeværket skal indberette til Energistyrelsen, er leverandøren forpligtiget til at efter levere de manglende data uden ekstra beregning.
8. Løbetid og opsigelse
8.1 Denne aftale løber fra 01.08.2022 til 04.11.2022, hvorefter aftalen ophører uden yderligere varsel.
8.2 Den kontraktlige mængde træflis skal leveres i perioden 01.08.2022 til 04.11.2022
9. Underskrifter
9.1 Denne aftale udfærdiges i to originale eksemplarer, hvoraf Leverandøren og Køberen hver modtager et eksemplar.
Den / 2022 | Den / 2022 | |
For Køber: | For Leverandøren: | |
Flensted Food Group A/S | XXX XXXX |