Bilagsoversigt
Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler (klik på bilagstitlen)
1 Aftale om samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen
2 Revision af budget 2011 for handicapkørsel, KAN-kørsel samt Trafikselskabet
1. forslag til revideret budget 2011 for handicapkørsel, KAN-kørsel samt Trafik- selskabet
3 Midttrafiks miljøkortlægning
1. Midttrafiks miljøkortlægning
4 Evaluering af forsøg med alternativ udbudsform
1. 5 indkomne spørgeskemaer til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud
5 Forsøg med lørdagsbillet i X Bus nettet
6 Orientering om mulige kompenserende løsninger efter ændret egenbetaling af ud- dannelseskort
1. notat om ændring af tilskud til uddannelseskort pr. 1. januar 2011
2. høringssvar til SU-Styrelsen fra Danske Regioner og KL vedr. DUT- kompensation
7 Orientering om Midttrafiks og Sydtrafiks 2. samlede udbud af flextrafik/koordineret kollektiv trafik
8 Orientering om handicapkørsel juleaften
9 Orientering om foreløbigt program for studietur for Bestyrelsen i maj 2011
10 Siden sidst - Direktionens orientering til Bestyrelsen
11 Eventuelt
28. januar 2011
Bestyrelsen for Midttrafik
Bilag til åben dagsorden
til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 28. januar 2011 kl. 9.30
Midttrafik, Xxxxx Xxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Vedr. punkt nr. 2
Dato | Journalnr | Sagsbehandler | Telefon | |
20. januar 0000 | 0-00-0-00 | Xxxx Xxxxxxxxx | 8740 8205 |
Revideret budget 2011 for handicapkørsel, KAN-kørsel samt Trafikselskabet
Bestyrelsen for Midttrafik skal, i henhold til lovgivningen, vedtage budgettet 1 måned før bestiller- ne. Dette betyder, at der kan opstå behov for justeringer af Midttrafiks budget blandt andet på baggrund af den politiske behandling i kommuner og region.
Der foreslås indarbejdet nogle specifikke budgetjusteringer jf. nedenfor, som er aftalt med de be- rørte bestillere.
Specifikke budgetjusteringer
Handicap-kørsel
Det oprindelige udgiftsbudget for handicapkørsel er på 58,9 mio. kr. Budgettet er sænket med 1,7 mio. kr. for Aarhus Kommune grundet forventning om lavere kørselspriser. Det samlede udgifts- budget udgør herefter 57,2 mio. kr. Det oprindelige indtægtsbudget på 8,3 mio. kr. er hævet med 0,1 mio. kr. for Aarhus Kommune.
KAN-kørsel
Det oprindelige udgiftsbudget for KAN-kørsel er på 193,7 mio. kr. Budgettet er samlet set sænket med i alt 9,4 mio. kr. Ændringen er fordelt på syv bestillere og fremgår af nedenstående tabel:
Ændringer i budget 2011 for KAN-kørsel
Bestiller | Ændringer |
Samsø Kommune | -51.000 |
Skive Kommune | -2.519.000 |
Viborg Kommune | -1.472.000 |
Aarhus Kommune | -554.000 |
Region Midtjylland | -9.416.000 |
Morsø Kommune | 12.000 |
Sydtrafik | 4.573.000 |
Ændring i alt | -9.427.000 |
Alle reduktioner skyldes en kombination af lavere kørselspriser og færre ture, mens stigningen for Sydtrafik er forårsaget af forventninger om flere ture. Herudover er der en mindre ændring for Morsø Kommune.
Trafikselskabet
I det oprindelige budget for Trafikselskabets på 120,6 mio. kr. er den aftalte besparelse bestiller- fordelt, der er indarbejdet lønsumsafgift samt enkeltstående forhold vedrørende Aarhus Kommune.
Nedenstående tabel viser effekten for den enkelte bestiller:
Bestillerfordelte konsekvenser af ændringer i Trafikselskabet
Udmøntning af besparelse | Lønsumsafgift | Div. adminis- tration | Ændring Trafikselskab i alt | |
Favrskov | -11.000 | 26.000 | 15.000 | |
Hedensted | -4.000 | 20.000 | 16.000 | |
Herning | -49.000 | 75.000 | 26.000 | |
Holstebro | -29.000 | 59.000 | 30.000 | |
Horsens | -47.000 | 104.000 | 57.000 | |
Ikast-Brande | -11.000 | 22.000 | 11.000 | |
Lemvig | -6.000 | 22.000 | 16.000 | |
Norddjurs | -9.000 | 28.000 | 19.000 | |
Odder | -4.000 | 18.000 | 14.000 | |
Randers | -90.000 | 166.000 | 76.000 | |
Ringkøbing-Skjern | -17.000 | 46.000 | 29.000 | |
Samsø | -6.000 | 9.000 | 3.000 | |
Silkeborg | -68.000 | 121.000 | 53.000 | |
Skanderborg | -16.000 | 41.000 | 25.000 | |
Skive | -30.000 | 58.000 | 28.000 | |
Struer | -9.000 | 15.000 | 6.000 | |
Syddjurs | -16.000 | 34.000 | 18.000 | |
Viborg | -40.000 | 89.000 | 49.000 | |
Aarhus | -423.000 | 981.000 | 1.100.000 | 1.658.000 |
Regionen | -615.000 | 1.269.000 | 654.000 | |
Ufordelt besparelse | 1.500.000 | 1.500.000 | ||
I alt | 0 | 3.203.000 | 1.100.000 | 4.303.000 |
I Trafikselskabets budget for busadministration der oprindeligt var på 105,6 mio. kr. er den ufor- delte besparelse bestyrelsen vedtog i september måned på henholdsvis 1,5 mio. kr. i 2011, 3 mio. kr. i 2012, 4 mio. kr. i 2013 og 5 mio. kr. i 2014 blevet fordelt på de enkelte bestillere. Udmønt- ningens fordeling på bestillere over de fire år fremgår af nedenstående tabel. Fordelingen er base- ret på fordelingen af køreplantimetal fra regnskab 2009. En ændring i denne fordeling vil føre til en ændret fordeling af besparelsen.
Udmøntning af besparelse på busadministration
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | |
Favrskov | -11.000 | -22.000 | -29.000 | -36.000 |
Hedensted | -4.000 | -8.000 | -11.000 | -14.000 |
Herning | -49.000 | -98.000 | -131.000 | -164.000 |
Holstebro | -29.000 | -58.000 | -77.000 | -96.000 |
Horsens | -47.000 | -94.000 | -125.000 | -156.000 |
Ikast-Brande | -11.000 | -22.000 | -29.000 | -36.000 |
Lemvig | -6.000 | -12.000 | -16.000 | -20.000 |
Norddjurs | -9.000 | -18.000 | -24.000 | -30.000 |
Odder | -4.000 | -8.000 | -11.000 | -14.000 |
Randers | -90.000 | -180.000 | -240.000 | -300.000 |
Ringkøbing-Skjern | -17.000 | -34.000 | -45.000 | -56.000 |
Samsø | -6.000 | -12.000 | -16.000 | -20.000 |
Silkeborg | -68.000 | -136.000 | -181.000 | -226.000 |
Skanderborg | -16.000 | -32.000 | -43.000 | -54.000 |
Skive | -30.000 | -60.000 | -80.000 | -100.000 |
Struer | -9.000 | -18.000 | -24.000 | -30.000 |
Syddjurs | -16.000 | -32.000 | -43.000 | -54.000 |
Viborg | -40.000 | -80.000 | -107.000 | -134.000 |
Aarhus | -423.000 | -846.000 | -1.128.000 | -1.410.000 |
Regionen | -615.000 | -1.230.000 | -1.640.000 | -2.050.000 |
I alt | -1.500.000 | -3.000.000 | -4.000.000 | -5.000.000 |
Der har tidligere været uklarhed omkring hvorvidt trafikselskaberne skulle betale lønsumsafgift. Trafikselskaberne rejste derfor sagen overfor Skat, der netop har meddelt, at der skal betales løn- sumsafgift. Midttrafik skal således betale lønsumsafgift tilbage til 2009. Bestillerne er opkrævet for lønsumsafgiften i 2010, men ikke i 2009, ligesom lønsumsafgiften ikke var indregnet i budgettet for 2011. Det forventes at lønsumsafgiften bliver på 3,2 mio. kr. som er indregnet i det reviderede budget. Af den samlede udgift på 3,2 mio. kr. i 2011 vedrører de 2,8 mio. kr. busadministration mens 0,4 mio. kr. vedrører handicapadministration.
Herudover er der indarbejdet stigninger som følge af øget budget til vedligeholdelse af billette- ringsudstyr til Aarhus Kommune på 1,1 mio. kr. Tidligere blev vedligeholdelsen af det oprindelige billetteringsudstyr afregnet direkte med kommunen. Aarhus Kommune har ønsket, at de forvente- de udgifter indregnes i budgettet og dermed det løbende bestillerbidrag.
Ikke indarbejdede justeringer
Busdrift
Busudgiftsbudgettet på 1.409,7 mio. kr. er ikke revideret.
Effekten af den nye Trafikplan Aarhus, effekten af de regionale besparelser (herunder den samlede effekt for de øvrige kommuner) samt kommunernes egne besparelser kendes ikke fuldt ud på nu- værende tidspunkt.
Midttrafiks administration har sammen med Region Midtjylland og alle kommuner arbejdet med ef- fektivisering af det regionale busrutenet. Forslag til køreplaner har været i høring hos region og kommuner i november-december 2010 og sendes i offentlig høring i perionden den 14.-30. januar 2011, hvorefter høringssvarerne behandles og eventuelle ændringer indarbejdes.
Effekterne indarbejdes i et revideret budget for 2011, som forelægges for Bestyrelsen på mødet 8. april 2011.
Midtjyske Jernbaner
På bestyrelsesmødet 5. november 2010, blev bestyrelsen orienteret om status for bestræbelserne på at lave samdrift mellem Grenaabanen og Odderbanen.
DSB er indstillet på at give et tilbud om samdrift mellem banerne, der tager udgangspunkt i de nuværende driftsomkostninger på Odderbanen med et tillæg af øgede kapital- og vedligeholdel- sesomkostninger. Merudgifterne skyldes at tilbuddet fra DSB indebærer et køreplanoplæg med De- siro togsæt og udvidet køreplantimetal.
Budgettet for 2011 skal revideres på grund af virkningerne fra en eventuel samdrift mellem Gre- naabanen og Odderbanen. Det er endnu for tidligt at fremlægge et forslag til revideret budget 2011, fordi der er flere uafklarede spørgsmål.
Sagen om samdrift har været drøftet på et lukket møde i regionsrådets forretningsudvalg. Der er ikke truffet nogen beslutning. Midttrafiks administration, har sammen med regionen, lavet et ud- kast til kontrakt for samdriften, som er sendt til DSB. Midttrafik er telefonisk orienteret om, at der endnu forestår forhandlinger mellem Region Midtjylland og DSB.
Når administrationen kender resultatet af forhandlingerne vil det være muligt at lave et revideret budget for 2011.
De justerede budgetter
Den samlede effekt af de foreslåede justeringer betyder, at budgetterne handicapkørsel, KAN- kørsel og Trafikselskabet for 2011 bliver som vist i vedlagte oversigter.
Tabel 1: Handicapkørsel, forslag til revideret budget 2011
Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Netto Netto Netto
Regnskab 2009 | Budget 2010 | Forslag til budget 2011 | Regnskab 2009 | Budget 2010 | Forslag til budget 2011 | Regnskab 2009 | Budget 2010 | Forslag til budget 2011 | |||
Favrskov | 1.076.991 | 1.184.537 | 1.235.000 | 209.064 | 213.371 | 255.000 | 867.927 | 971.166 | 980.000 | ||
Hedensted * | 3.924.690 | 2.983.001 | 1.656.000 | 630.454 | 711.736 | 348.000 | 3.294.236 | 2.271.265 | 1.308.000 | ||
Herning | 1.879.396 | 2.338.254 | 1.943.000 | 393.631 | 434.313 | 426.000 | 1.485.765 | 1.903.942 | 1.517.000 | ||
Holstebro | 1.346.899 | 1.537.380 | 1.395.000 | 301.902 | 309.493 | 329.000 | 1.044.997 | 1.227.887 | 1.066.000 | ||
Horsens | 2.205.879 | 2.769.847 | 2.418.000 | 423.714 | 483.404 | 494.000 | 1.782.165 | 2.286.443 | 1.924.000 | ||
Ikast-Brande | 830.682 | 1.122.356 | 1.023.000 | 188.031 | 203.440 | 265.000 | 642.651 | 918.916 | 758.000 | ||
Lemvig | 571.644 | 684.158 | 624.000 | 123.941 | 148.110 | 129.000 | 447.703 | 536.048 | 495.000 | ||
Norddjurs | 747.820 | 987.437 | 600.000 | 152.479 | 181.825 | 125.000 | 595.341 | 805.612 | 475.000 | ||
Odder | 724.883 | 838.101 | 786.000 | 126.756 | 130.534 | 145.000 | 598.127 | 707.568 | 641.000 | ||
Randers | 2.149.101 | 2.579.612 | 2.516.000 | 385.528 | 423.125 | 463.000 | 1.763.573 | 2.156.487 | 2.053.000 | ||
Ringkøbing-Skjern | 1.454.707 | 1.601.095 | 1.487.000 | 307.812 | 306.419 | 330.000 | 1.146.895 | 1.294.677 | 1.157.000 | ||
Samsø | 121.721 | 117.531 | 142.000 | 21.114 | 21.874 | 23.000 | 100.607 | 95.658 | 119.000 | ||
Silkeborg | 2.197.133 | 2.379.479 | 2.085.000 | 449.541 | 467.258 | 468.000 | 1.747.592 | 1.912.222 | 1.617.000 | ||
Skanderborg | 1.256.368 | 1.547.419 | 1.190.000 | 231.808 | 273.515 | 245.000 | 1.024.560 | 1.273.904 | 945.000 | ||
Skive | 1.043.539 | 1.112.621 | 1.097.000 | 230.382 | 227.449 | 237.000 | 813.157 | 885.172 | 860.000 | ||
Struer | 465.648 | 552.807 | 534.000 | 108.384 | 115.658 | 134.000 | 357.264 | 437.149 | 400.000 | ||
Syddjurs | 815.309 | 880.070 | 994.000 | 147.774 | 143.021 | 182.000 | 667.535 | 737.049 | 812.000 | ||
Viborg | 1.755.070 | 2.142.516 | 2.120.000 | 384.485 | 425.463 | 470.000 | 1.370.585 | 1.717.053 | 1.650.000 | ||
Aarhus | 27.656.725 | 30.786.500 | 33.347.000 | 2.468.639 | 2.191.433 | 3.300.000 | 25.188.086 | 28.595.067 | 30.047.000 | ||
Regionen | 0 | ||||||||||
I alt | 52.224.204 | 58.144.723 | 57.192.000 | 7.285.438 | 7.411.438 | 8.368.000 | 44.938.766 | 50.733.285 | 48.824.000 |
4
Note: Regnskab 2009 og budget 2010 er i årets priser mens budget 2011 og BO-årene er i 2011-prisniveau.
* Budgettet for Hedensted er blevet reduceret i forhold til administrativ høring
Tabel 1 (fortsat): Handicapkørsel, forslag til revideret budget 2011 (budgetoverslagsårene 2012-2014)
Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Netto Netto Netto
BO 2012 | BO 2013 | BO 2014 | BO 2012 | BO 2013 | BO 2014 | BO 2012 | BO 2013 | BO 2014 | |||
Favrskov | 1.235.000 | 1.235.000 | 1.235.000 | 255.000 | 255.000 | 255.000 | 980.000 | 980.000 | 980.000 | ||
Hedensted | 1.656.000 | 1.656.000 | 1.656.000 | 348.000 | 348.000 | 348.000 | 1.308.000 | 1.308.000 | 1.308.000 | ||
Herning | 1.943.000 | 1.943.000 | 1.943.000 | 426.000 | 426.000 | 426.000 | 1.517.000 | 1.517.000 | 1.517.000 | ||
Holstebro | 1.395.000 | 1.395.000 | 1.395.000 | 329.000 | 329.000 | 329.000 | 1.066.000 | 1.066.000 | 1.066.000 | ||
Horsens | 2.418.000 | 2.418.000 | 2.418.000 | 494.000 | 494.000 | 494.000 | 1.924.000 | 1.924.000 | 1.924.000 | ||
Ikast-Brande | 1.023.000 | 1.023.000 | 1.023.000 | 265.000 | 265.000 | 265.000 | 758.000 | 758.000 | 758.000 | ||
Lemvig | 624.000 | 624.000 | 624.000 | 129.000 | 129.000 | 129.000 | 495.000 | 495.000 | 495.000 | ||
Norddjurs | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 125.000 | 125.000 | 125.000 | 475.000 | 475.000 | 475.000 | ||
Odder | 786.000 | 786.000 | 786.000 | 145.000 | 145.000 | 145.000 | 641.000 | 641.000 | 641.000 | ||
Randers | 2.516.000 | 2.516.000 | 2.516.000 | 463.000 | 463.000 | 463.000 | 2.053.000 | 2.053.000 | 2.053.000 | ||
Ringkøbing-Skjern | 1.487.000 | 1.487.000 | 1.487.000 | 330.000 | 330.000 | 330.000 | 1.157.000 | 1.157.000 | 1.157.000 | ||
Samsø | 142.000 | 142.000 | 142.000 | 23.000 | 23.000 | 23.000 | 119.000 | 119.000 | 119.000 | ||
Silkeborg | 2.085.000 | 2.085.000 | 2.085.000 | 468.000 | 468.000 | 468.000 | 1.617.000 | 1.617.000 | 1.617.000 | ||
Skanderborg | 1.190.000 | 1.190.000 | 1.190.000 | 245.000 | 245.000 | 245.000 | 945.000 | 945.000 | 945.000 | ||
Skive | 1.097.000 | 1.097.000 | 1.097.000 | 237.000 | 237.000 | 237.000 | 860.000 | 860.000 | 860.000 | ||
Struer | 534.000 | 534.000 | 534.000 | 134.000 | 134.000 | 134.000 | 400.000 | 400.000 | 400.000 | ||
Syddjurs | 994.000 | 994.000 | 994.000 | 182.000 | 182.000 | 182.000 | 812.000 | 812.000 | 812.000 | ||
Viborg | 2.120.000 | 2.120.000 | 2.120.000 | 470.000 | 470.000 | 470.000 | 1.650.000 | 1.650.000 | 1.650.000 | ||
Aarhus | 33.347.000 | 33.347.000 | 33.347.000 | 3.300.000 | 3.300.000 | 3.300.000 | 30.047.000 | 30.047.000 | 30.047.000 | ||
Regionen | |||||||||||
I alt | 57.192.000 | 57.192.000 | 57.192.000 | 8.368.000 | 8.368.000 | 8.368.000 | 48.824.000 | 48.824.000 | 48.824.000 |
5
Note: Budget 2011 og BO-årene er i 2011-prisniveau.
Tabel 2: Kan-kørsel, forslag til revideret budget 2011
Regnskab 2009 | Budget 2010 | Forslag til budget 2011 | BO2012 | BO 2013 | BO 2014 | |
Favrskov | 30.034 | 26.242 | 69.000 | 69.000 | 69.000 | 69.000 |
Hedensted | ||||||
Herning | ||||||
Holstebro | ||||||
Horsens | 0 | 300.000 | 9.900.000 | 9.900.000 | 9.900.000 | 9.900.000 |
Ikast-Brande | 12.954 | 17.440 | 44.000 | 44.000 | 44.000 | 44.000 |
Lemvig | 339.930 | 315.121 | 370.000 | 370.000 | 370.000 | 370.000 |
Norddjurs | ||||||
Odder | ||||||
Randers | 2.417.402 | 5.906.307 | 12.474.000 | 12.474.000 | 12.474.000 | 12.474.000 |
Ringkøbing-Skjern | ||||||
Samsø | 24.230 | 114.700 | 123.000 | 123.000 | 123.000 | 123.000 |
Silkeborg | 1.447.146 | 1.939.994 | 3.162.000 | 3.162.000 | 3.162.000 | 3.162.000 |
Skanderborg | ||||||
Skive | 11.369.797 | 10.790.198 | 12.484.000 | 12.484.000 | 12.484.000 | 12.484.000 |
Struer | 22.116 | 29.724 | 13.000 | 13.000 | 13.000 | 13.000 |
Syddjurs | ||||||
Viborg | 8.747.969 | 2.193.326 | 2.029.000 | 2.029.000 | 2.029.000 | 2.029.000 |
Aarhus | 1.237.778 | 1.860.642 | 1.886.000 | 1.886.000 | 1.886.000 | 1.886.000 |
Regionen | 76.173.804 | 121.268.574 | 105.049.000 | 105.049.000 | 105.049.000 | 105.049.000 |
I alt vedr. bestillere | 101.823.160 | 144.762.268 | 147.603.000 | 147.603.000 | 147.603.000 | 147.603.000 |
Morsø | 153.000 | 153.000 | 153.000 | 153.000 | ||
Sydtrafik | 53.210 | 42.830.000 | 36.486.000 | 36.486.000 | 36.486.000 | 36.486.000 |
I alt vedr. øvrige | 53.210 | 42.830.000 | 36.639.000 | 36.639.000 | 36.639.000 | 36.639.000 |
I alt | 101.876.370 | 187.592.268 | 184.242.000 | 184.242.000 | 184.242.000 | 184.242.000 |
6
Note: 1) Regnskab 2009 og budget 2010 er i årets priser mens budget 2011 og BO-årene er i 2011-prisniveau.
2) "Kan-kørsel" omfatter den del af den variable kørsel, hvor bestillerne kan indgå aftaler med Midttrafik, men ikke er forpligtet hertil jf. lovgivningen. Det drejer sig om patienttransport, specialskoletransport og lign. ordninger.
I beløbene er indeholdt overheadbetaling til dækning af administration.
3) R2009 er excl. overheadberegning. Fra og med B2010 er overheadbetaling indregnet.
Tabel 3: Trafikselskabet, forslag til revideret budget 2011
Regnskab 2009 | Budget 2010 | Forslag til budget 2011 | |||||||||
Bus-adm. | Handicap-adm | I alt | Bus-adm. | Handicap-adm | I alt | Bus-adm. | Handicap-adm | I alt | |||
Favrskov | 610.974 | 400.243 | 1.011.217 | 447.397 | 384.673 | 832.070 | 611.000 | 388.000 | 999.000 | ||
Hedensted | 254.240 | 647.642 | 901.882 | 193.148 | 608.123 | 801.270 | 249.000 | 786.000 | 1.035.000 | ||
Herning | 2.846.859 | 701.828 | 3.548.687 | 2.295.488 | 737.848 | 3.033.337 | 2.856.000 | 681.000 | 3.537.000 | ||
Holstebro | 1.738.635 | 575.970 | 2.314.605 | 1.829.789 | 556.916 | 2.386.705 | 1.765.000 | 558.000 | 2.323.000 | ||
Horsens | 3.252.821 | 973.407 | 4.226.228 | 2.598.978 | 1.106.063 | 3.705.041 | 3.351.000 | 946.000 | 4.297.000 | ||
Ikast-Brande | 600.099 | 277.299 | 877.398 | 579.588 | 339.000 | 918.588 | 599.000 | 270.000 | 869.000 | ||
Lemvig | 427.744 | 225.272 | 653.015 | 635.387 | 238.400 | 873.787 | 458.000 | 219.000 | 677.000 | ||
Norddjurs | 503.423 | 262.403 | 765.826 | 585.219 | 312.113 | 897.332 | 510.000 | 256.000 | 766.000 | ||
Odder | 208.824 | 253.120 | 461.944 | 198.861 | 275.487 | 474.348 | 214.000 | 246.000 | 460.000 | ||
Randers | 5.561.248 | 898.388 | 6.459.636 | 5.623.330 | 863.523 | 6.486.854 | 5.634.000 | 870.000 | 6.504.000 | ||
Ringkøbing-Skjern | 1.217.822 | 495.770 | 1.713.592 | 1.395.937 | 495.571 | 1.891.508 | 1.287.000 | 480.000 | 1.767.000 | ||
Samsø | 343.151 | 64.764 | 407.916 | 307.283 | 78.735 | 386.018 | 340.000 | 63.000 | 403.000 | ||
Silkeborg | 4.081.974 | 981.394 | 5.063.368 | 3.932.364 | 933.788 | 4.866.152 | 4.119.000 | 950.000 | 5.069.000 | ||
Skanderborg | 933.485 | 524.914 | 1.458.399 | 902.977 | 530.104 | 1.433.081 | 951.000 | 509.000 | 1.460.000 | ||
Skive | 1.994.870 | 438.238 | 2.433.108 | 2.011.060 | 379.340 | 2.390.400 | 2.057.000 | 423.000 | 2.480.000 | ||
Struer | 472.529 | 205.087 | 677.616 | 386.724 | 178.439 | 565.163 | 469.000 | 199.000 | 668.000 | ||
Syddjurs | 1.001.110 | 303.313 | 1.304.423 | 902.943 | 245.260 | 1.148.203 | 1.018.000 | 293.000 | 1.311.000 | ||
Viborg | 2.546.091 | 732.268 | 3.278.359 | 2.854.309 | 759.758 | 3.614.067 | 2.613.000 | 711.000 | 3.324.000 | ||
Aarhus | 34.456.823 | 4.767.402 | 39.224.225 | 29.693.667 | 6.705.140 | 36.398.807 | 32.647.000 | 6.534.000 | 39.181.000 | ||
Regionen | 46.401.364 | 46.401.364 | 49.602.722 | 49.602.722 | 47.783.000 | 47.783.000 | |||||
Ufordelt | |||||||||||
I alt | 109.454.087 | 13.728.722 | 123.182.809 | 106.977.172 | 15.728.282 | 122.705.454 | 109.531.000 | 15.382.000 | 124.913.000 | ||
7
Note: 1) Regnskab 2009 og budget 2010 er i årets priser mens budget 2011 og BO-årene er i 2011-prisniveau.
Tabel 3 (fortsat): Trafikselskabet, forslag til budget 2011 (budgetoverslagsårene 2012-2014)
BO 2012 | BO 2013 | BO 2014 | |||||||||
Bus-adm. | Handicap-adm | I alt | Bus-adm. | Handicap-adm | I alt | Bus-adm. | Handicap-adm | I alt | |||
Favrskov | 600.000 | 388.000 | 988.000 | 593.000 | 388.000 | 981.000 | 586.000 | 388.000 | 974.000 | ||
Hedensted | 245.000 | 786.000 | 1.031.000 | 242.000 | 786.000 | 1.028.000 | 239.000 | 786.000 | 1.025.000 | ||
Herning | 2.807.000 | 681.000 | 3.488.000 | 2.774.000 | 681.000 | 3.455.000 | 2.741.000 | 681.000 | 3.422.000 | ||
Holstebro | 1.736.000 | 558.000 | 2.294.000 | 1.717.000 | 558.000 | 2.275.000 | 1.698.000 | 558.000 | 2.256.000 | ||
Horsens | 3.304.000 | 946.000 | 4.250.000 | 3.273.000 | 946.000 | 4.219.000 | 3.242.000 | 946.000 | 4.188.000 | ||
Ikast-Brande | 588.000 | 270.000 | 858.000 | 581.000 | 270.000 | 851.000 | 574.000 | 270.000 | 844.000 | ||
Lemvig | 452.000 | 219.000 | 671.000 | 448.000 | 219.000 | 667.000 | 444.000 | 219.000 | 663.000 | ||
Norddjurs | 501.000 | 256.000 | 757.000 | 495.000 | 256.000 | 751.000 | 489.000 | 256.000 | 745.000 | ||
Odder | 210.000 | 246.000 | 456.000 | 207.000 | 246.000 | 453.000 | 204.000 | 246.000 | 450.000 | ||
Randers | 5.544.000 | 870.000 | 6.414.000 | 5.484.000 | 870.000 | 6.354.000 | 5.424.000 | 870.000 | 6.294.000 | ||
Ringkøbing-Skjern | 1.270.000 | 480.000 | 1.750.000 | 1.259.000 | 480.000 | 1.739.000 | 1.248.000 | 480.000 | 1.728.000 | ||
Samsø | 334.000 | 63.000 | 397.000 | 330.000 | 63.000 | 393.000 | 326.000 | 63.000 | 389.000 | ||
Silkeborg | 4.051.000 | 950.000 | 5.001.000 | 4.006.000 | 950.000 | 4.956.000 | 3.961.000 | 950.000 | 4.911.000 | ||
Skanderborg | 935.000 | 509.000 | 1.444.000 | 924.000 | 509.000 | 1.433.000 | 913.000 | 509.000 | 1.422.000 | ||
Skive | 2.027.000 | 423.000 | 2.450.000 | 2.007.000 | 423.000 | 2.430.000 | 1.987.000 | 423.000 | 2.410.000 | ||
Struer | 460.000 | 199.000 | 659.000 | 454.000 | 199.000 | 653.000 | 448.000 | 199.000 | 647.000 | ||
Syddjurs | 1.002.000 | 293.000 | 1.295.000 | 991.000 | 293.000 | 1.284.000 | 980.000 | 293.000 | 1.273.000 | ||
Viborg | 2.573.000 | 711.000 | 3.284.000 | 2.546.000 | 711.000 | 3.257.000 | 2.519.000 | 711.000 | 3.230.000 | ||
Aarhus | 32.224.000 | 6.534.000 | 38.758.000 | 31.942.000 | 6.534.000 | 38.476.000 | 31.660.000 | 6.534.000 | 38.194.000 | ||
Regionen | 47.168.000 | 0 | 47.168.000 | 46.758.000 | 0 | 46.758.000 | 46.348.000 | 0 | 46.348.000 | ||
Ufordelt | 0 | 0 | 0 | ||||||||
I alt | 108.031.000 | 15.382.000 | 123.413.000 | 107.031.000 | 15.382.000 | 122.413.000 | 106.031.000 | 15.382.000 | 121.413.000 | ||
8
Note: Budget 2011 og BO-årene er i 2011-prisniveau.
Tabel 4: Trafikselskabet busadministration udspecificeret, forslag til revideret budget 2011
Lønudgifter | Lønsumsafgift | Udmøntning af besparelse | Div. adminis- tration | Billetkontrol | Kontrol-afgifter | Rutebil- stationer inkl. moms | Information og markeds-føring | Bus-adm i alt | |
Favrskov | 336.000 | 16.000 | -11.000 | 168.000 | 101.000 | 611.000 | |||
Hedensted | 127.000 | 5.000 | -4.000 | 83.000 | 38.000 | 249.000 | |||
Herning | 1.501.000 | 57.000 | -49.000 | 768.000 | 128.000 | 451.000 | 2.856.000 | ||
Holstebro | 878.000 | 45.000 | -29.000 | 480.000 | 128.000 | 264.000 | 1.765.000 | ||
Horsens | 1.432.000 | 77.000 | -47.000 | 946.000 | 512.000 | 431.000 | 3.351.000 | ||
Ikast-Brande | 329.000 | 14.000 | -11.000 | 168.000 | 99.000 | 599.000 | |||
Lemvig | 170.000 | 16.000 | -6.000 | 99.000 | 128.000 | 51.000 | 458.000 | ||
Norddjurs | 277.000 | 20.000 | -9.000 | 139.000 | 83.000 | 510.000 | |||
Odder | 115.000 | 11.000 | -4.000 | 57.000 | 35.000 | 214.000 | |||
Randers | 2.724.000 | 145.000 | -90.000 | 1.525.000 | 512.000 | 819.000 | 5.634.000 | ||
Ringkøbing-Skjern | 522.000 | 34.000 | -17.000 | 271.000 | 320.000 | 157.000 | 1.287.000 | ||
Samsø | 188.000 | 7.000 | -6.000 | 95.000 | 57.000 | 340.000 | |||
Silkeborg | 2.050.000 | 98.000 | -68.000 | 1.165.000 | 256.000 | 617.000 | 4.119.000 | ||
Skanderborg | 479.000 | 28.000 | -16.000 | 253.000 | 64.000 | 144.000 | 951.000 | ||
Skive | 912.000 | 49.000 | -30.000 | 532.000 | 320.000 | 274.000 | 2.057.000 | ||
Struer | 259.000 | 10.000 | -9.000 | 131.000 | 78.000 | 469.000 | |||
Syddjurs | 497.000 | 28.000 | -16.000 | 296.000 | 64.000 | 149.000 | 1.018.000 | ||
Viborg | 1.218.000 | 70.000 | -40.000 | 679.000 | 320.000 | 366.000 | 2.613.000 | ||
Aarhus | 12.855.000 | 815.000 | -423.000 | 8.620.000 | 10.082.000 | -5.090.000 | 1.920.000 | 3.867.000 | 32.647.000 |
Regionen | 18.679.000 | 1.269.000 | -615.000 | 11.824.000 | 11.007.000 | 5.618.000 | 47.783.000 | ||
Ufordelt | |||||||||
I alt | 45.548.000 | 2.814.000 | -1.500.000 | 28.299.000 | 10.082.000 | -5.090.000 | 15.679.000 | 13.699.000 | 109.531.000 |
9
Note: 1) Regnskab 2009 og budget 2010 er i årets priser mens budget 2011 og BO-årerne er i 2011-prisniveau.
Bilag til åben dagsorden
til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 28. januar 2011 kl. 9.30
Midttrafik, Xxxxx Xxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Vedr. punkt nr. 3
Dato | Journalnr | Sagsbehandler | Telefon | |
20. januar 0000 | 0-00-00-0-00 | Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx | 87 40 82 65 |
Midttrafiks miljøkortlægnng Køreplanår 2009/2010
Indledning
Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efter- året 2010 vedtaget en miljøstrategi, der viser vejen frem til en mere miljøvenlig kollektiv trafik i Midtjylland. For at evaluere sit miljøarbejde skal Midttrafik årligt kortlægge luftemissionerne fra busdrift.
Denne miljøkortlægning er Midttrafiks første beregning af miljøpåvirkningerne fra busdrift i Midttrafiks område.
Kortlægningen omfatter emissionerne til luft fra bussernes kørsel. Emissioner fra bussernes vedligeholdelse er ikke medregnet. Miljøpåvirkninger fra busselskabernes eller Midttrafiks ad- ministration eller anlæg er heller ikke medtaget.
Miljøkortlægningen bygger på oplysninger indsamlet i anden halvdel af 2010 fra alle bussel- skaber, der kører i kontrakt med Midttrafik og omfatter oplysninger for kørslen i perioden 28. juni 2009 – 26. juni 2010, som udgør køreplanåret 2009/2010.
Emissionerne af CO2 er beregnet på basis af bussernes brændstofforbrug og udførte kilometer. Midttrafik har modtaget faktiske oplysninger om bussernes brændstofforbrug for ca. 75 % af kørslen. Beregningerne for den resterende kørsel bygger på estimater for bussernes brænd- stofforbrug. Derfor er der en vis usikkerhed i de fremlagte beregninger. Midttrafik forsøger at begrænse denne usikkerhed ved næste års kortlægning.
Emissionerne af stofferne regulerede af euronormlovgivningen er beregnet på basis af de ud- førte kilometer og euronormer af busserne, samt emissionsfaktorer fra emissionsberegnings- værktøjet TEMA 2010.
Busser i Midttrafik
Ca. 930 busser kørte i kontrakt med Midttrafik i køreplanåret 2009/2010. Busserne kørte i hele Midttrafiks område på by-, lokale-, regionale-, eller skoleruter. Bussernes emissioner kan ses i Tabel 1. Busserne, der opfylder EURO III eller højere, udgør ca. 72 % af alle busser, men de udfører ca. 86 % af Midttrafiks kørsel (se oversigt over euronormerne og de regulerede stoffer i Appendiks 1).
Busser af højere euronorm udfører langt flere timer end busser af lavere euronorm (til og med EURO II). Det er tilfældet, da de ældste busser generelt kører på ruter med få køreplantimer (som f.eks. lokale ruter og skoleruter), mens de nyere, mindre forurenende busser kører på ”tunge” by- og regionale ruter. I gennemsnit kører en bus med EURO I motor knap 1.000 kø- replantimer om året og en bus med EURO V motor – ca. 3.000 køreplantimer om året.
Tabel 1. Status for Midttrafiks busser og kørsel for køreplanåret 2009/2010
Busser i alt | 931 | |
Gennemsnitlig alder | 6,7 | |
Gennemsnitlig euronorm | 3,2 | |
Busser med partikelfiltre (EURO 0,I,II,III) | 19 % | |
Fordeling af euronormer blandt Midttrafiks busser | Antal | Tilsvarende kø- replantimer |
Pre Euro I | 36 | 37.166 |
Euro I | 80 | 77.909 |
Euro II | 146 | 175.073 |
Euro III | 359 | 901.385 |
Euro IV | 99 | 247.096 |
Euro V | 83 | 261.405 |
EEV | 127 | 382.985 |
Fordeling af euronormer blandt Midttrafiks busser
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Pre Euro 1
Euro 1 Euro 2 Euro 3
Euro 4 Euro 5 EEV
Fordeling af euronormer pr. køreplantime
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Pre Euro 1
Euro 1 Euro 2 Euro 3
Euro 4 Euro 5 EEV
Emissioner
De totale emissioner af forskellige stoffer fra bussernes kørsel kan ses i Tabel 2. Busserne har udledt lidt over 67.000 tons CO2 i løbet af køreplanåret 2009/2010.
Tabel 2. Emissioner fra buskørsel
Stof | Total | Gennemsnit pr km. (g) |
PM (kg) | 9.844 | 0,23 |
NOx (tons) | 599 | 9,15 |
CO (kg) | 110.119 | 1,68 |
HC (kg) | 28.160 | 0,43 |
CO2 eqvivalent (tons) | 67.186 | 1.026,29 |
Tabel 3. Sammenligning mellem gennemsnitlige emissioner (g/km) fra forskellige produkttyper
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
PM
NOx CO
HC CO2
Rabat ruter og skolekørsel
Lokal kørsel Regional kørsel Bybus kørsel
Der udledes mest CO2 ved bybuskørsel. Bybusserne bruger nemlig mere brændstof – dels på grund af de mange stop ved stoppesteder, og dels på grund af meget tomgangskørsel ved tra- fiklys.
Til gengæld er bybusserne blandt de nyeste og mindst forurenende i hele Midttrafik. Især er bybussernes emissioner af partikler de laveste pr. km i forhold til de resterende busser. Dette kan forklares dels med de strengere euronormkrav Midttrafik stiller ved udbud for bybuskørsel, dels med ikrafttrædelsen af den nye miljøzone i Århus1.
De regionale busser udleder færre partikler pr. km end de lokale- og skolebusser, da de er ge- nerelt nyere end de sidstnævnte, og opfylder derfor en højere euronorm.
De ældste busser kører på skoleruter og udleder mest luftforurenende stoffer.
På de næste sider kan man se fordelingen af emissionerne af kuldioxid (CO2), partikler (PM), kvælstof (NOx), kulbrinte (HC), kulilte (CO) på område, samt bussernes gennemsnitlige brændstofforbrug pr. kilometer.
1 Miljøzonen i Århus trådte i kraft d. 1. september 2010. Alle Århus bybusser opfyldte kravet mindst 1 år før.
Tons
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
4
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
Emissioner af kuldioxid (CO2) fra busserne fordelt på område
g/km
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
Gennemsnitlige emissioner af kuldioxid (CO2) pr kilometer fordelt på område
Tabel 4. Emissioner af CO2 – totale og pr. km – fordelt på område
Tabel 5. Emissioner af PM – totale og pr. km – fordelt på område
Emissioner af partikler (PM) fra busserne fordelt på område
4.500
4.000
3.500
3.000
Kg
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
5
Gennesmnitlige emissioner af partikler (PM) pr kilometer fordelt på område
0,50
0,45
0,40
g/km
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0,00
Tabel 6. Emissioner af NOx – totale og pr. km – fordelt på område
Emissioner af kvælstof (NOx) fra busserne fordelt på område
300
250
Tons
200
150
100
50
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
6
Gennemsnitlige emissioner af kvælstof (NOx) pr kilometer fordelt på område
14,0
12,0
g/k m
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
Favrskov
Heden sted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odd er
Norddjurs
Randers
Region en
Ringkøbin g-Skjern
Samsø
Silkeb org
Skan derborg
Skive
Struer
Syddju rs
Vib org
Århus
0,0
Tabel 7. Emissioner af CO – totale og pr. km – fordelt på område
Emissioner af kulilte (CO) fra busserne fordelt på område
50.000
45.000
40.000
35.000
Kg
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
7
Gennemsnitlige emissioner af kulilte (CO) pr kilometer fordelt på område
3,00
2,50
g/km
2,00
1,50
1,00
0,50
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0,00
Tabel 8. Emissioner af HC – totale og pr. km – fordelt på område
Emissioner af kulbrinte (HC) fra busserne fordelt på område
12.000
10.000
Kg
8.000
6.000
4.000
2.000
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
8
Gennesmnitlige emissioner af kulbrinte (HC) pr kilometer fordelt på område
1,20
1,00
g/km
0,80
0,60
0,40
0,20
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0,00
Gennemsnitligt brændstofforbrug pr kilometer fordelt på område
4,5
4
3,5
3
Km/l
2,5
2
1,5
1
0,5
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Odder
Norddjurs
Randers
Regionen
Ringkøbing-Skjer
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Århus
0
9
Det gennemsnitlige brændstofforbrug er højest ved by- buskørsel og lavest ved skole- og lokal kørsel. At rabat- og skoleruterne har lavt brændstofforbrug skyldes at flere mindre busser udnyttes på de ”tynde” ruter. Det er også størst usikkerhed om beregningerne for brændstofforbru- get på lokale- og skole ruter, på grund af utilstrækkelig data både hos busselskaberne og Midttrafik. Derfor er disse beregninger baseret i høj grad på estimater.
Gennemsnitligt brændstofforbrug for forskellige produkttyper
3,5
3
2,5
2
Km/l
1,5
1
0,5
0
Tabel 9. Gennemsnitligt brændstofforbrug pr. kilometer i Midttrafiks område
Bybus kørsel Regional kørsel
Lokal kørsel Rabat ruter og
skolekørsel
Appendiks 1. Stoffer der reguleres af euronormerne
NOx (Kvælstofoxider): NOx kan nedsætte lungernes funktion og menneskers modstands- kraft mod infektioner i lungerne. De kan forværre tilstanden hos mennesker, der lider af astma og kronisk bronkitis, og er især skadelig for børn og ældre. Desuden danner NOx smog og nedbryder ozonlaget. Kvælstofoxider er drivhusgasser.
HC (Kulbrinter): Metan er en af de kulbrinter med størst drivhusgaseffekt - ca. 23 gange større end CO2. Desuden nedbryder kulbrinterne ozonlaget og danner smog, som forværrer tilstanden hos mennesker, der lider af åndedrætssygdomme.
CO (Kulilte): Kulilte er en yderst giftig gas og kan dræbe ved indånding. Desuden kan den omdannes til CO2 og dermed bidrage til øget drivhusgaseffekt.
PM (Partikler): Partikler giver både akutte effekter, som luftvejslidelser og astmatilfælde, og kroniske effekter som bronkitis. De forårsager lungekræft, kortere levetid og fører til øget dødelighed. Partikler er formodentligt de mest sundhedsskadelige luftbårne stoffer.
Grænseværdier for udslip af NOx, HC, CO og partikler (PM) fra tunge dieselkø- retøjer (g/kWh)
Euro norm (Ikrafttrædelse) | NOx | HC | CO | PM |
Euro 1 (10/1993) | 8,00 | 1,10 | 4,50 | 0,36 |
Euro 2 (10/1996) | 7,00 | 1,10 | 4,00 | 0,15 |
Euro 3 (10/2001) | 5,00 | 0,66 | 2,10 | 0,10 |
Euro 4 (10/2006) | 3,50 | 0,46 | 1,50 | 0,02 |
Euro 5 (10/2009) | 2,00 | 0,46 | 1,50 | 0,02 |
EEV (Særligt miljøvenlige køretøjer) | 2,00 | 0,25 | 1,50 | 0,02 |
10
Bilag til åben dagsorden
til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 28. januar 2011 kl. 9.30
Midttrafik, Xxxxx Xxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Vedr. punkt nr. 4
Spørgeskema til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Prækvalifikationsfasen: Hvor tilfreds er du med…. | ||||
Midttrafiks information omkring, hvordan prækvalifikationen ville foregå | x | |||
Den opgave du blev pålagt af Midttrafik med at indsamle og indsende oplysninger til brug for prækvalifikationen | x | |||
Relevansen af de oplysninger du skulle indsamle og indsende | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Udbudsmaterialet: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Materialets overskueligelighed og forståelighed | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Forhandlingen: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Måden forhandlingen blev afviklet på | x | |||
Det faglige udbytte af forhandlingen | x | |||
Den viden du fik ud af forhandlingerne | x | |||
Referatet fra forhandlingerne | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Vurdering af tilbud Hvor tilfreds er du med… | ||||
Midttrafiks vurdering af dit tilbud | x | |||
Midttrafiks brug af økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium | x | |||
Den vægtning Midttrafik anvendte ved vurderingen af de enkelte underkriterier | x | |||
Den begrundelse du fik for at dit tilbud ikke blev valgt | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: Vi vandt ikke! | ||||
Spørgeskema til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Prækvalifikationsfasen: Hvor tilfreds er du med…. | ||||
Midttrafiks information omkring, hvordan prækvalifikationen ville foregå | x | |||
Den opgave du blev pålagt af Midttrafik med at indsamle og indsende oplysninger til brug for prækvalifikationen | x | |||
Relevansen af de oplysninger du skulle indsamle og indsende | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Udbudsmaterialet: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Materialets overskueligelighed og forståelighed | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Forhandlingen: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Måden forhandlingen blev afviklet på | x | |||
Det faglige udbytte af forhandlingen | x | |||
Den viden du fik ud af forhandlingerne | x | |||
Referatet fra forhandlingerne | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: Den meget grundige gennemgang af kvalitetsniveau og tilbud (redegørelse for organisation og ressourcer), vurderes meget tilfredsstillende men pga ”springvis” vurdering af afsnittene i redegørelsen var det ikke helt så overskueligt som ønsket. | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Vurdering af tilbud Hvor tilfreds er du med… | ||||
Midttrafiks vurdering af dit tilbud | x | |||
Midttrafiks brug af økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium | x | |||
Den vægtning Midttrafik anvendte ved vurderingen af de enkelte underkriterier | x | |||
Den begrundelse du fik for at dit tilbud ikke blev valgt | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: Midttrafiks tilbagemelding vedrørende den tilbudte kvalitet er meget tilfredsstillende og vægtningen skal ses i sammenhæng med, Midttrafiks brug af mest økonomisk fordelagtigt tilbud som tildelingskriterium. | ||||
Spørgeskema til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Prækvalifikationsfasen: Hvor tilfreds er du med…. | ||||
Midttrafiks information omkring, hvordan prækvalifikationen ville foregå | x | |||
Den opgave du blev pålagt af Midttrafik med at indsamle og indsende oplysninger til brug for prækvalifikationen | x | |||
Relevansen af de oplysninger du skulle indsamle og indsende | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Udbudsmaterialet: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Materialets overskueligelighed og forståelighed | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Forhandlingen: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Måden forhandlingen blev afviklet på | x | |||
Det faglige udbytte af forhandlingen | x | |||
Den viden du fik ud af forhandlingerne | x | |||
Referatet fra forhandlingerne | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Vurdering af tilbud Hvor tilfreds er du med… | ||||
Midttrafiks vurdering af dit tilbud | x | |||
Midttrafiks brug af økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium | x | |||
Den vægtning Midttrafik anvendte ved vurderingen af de enkelte underkriterier | x | |||
Den begrundelse du fik for at dit tilbud ikke blev valgt | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Spørgeskema til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Prækvalifikationsfasen: Hvor tilfreds er du med…. | ||||
Midttrafiks information omkring, hvordan prækvalifikationen ville foregå | X | |||
Den opgave du blev pålagt af Midttrafik med at indsamle og indsende oplysninger til brug for prækvalifikationen | X | |||
Relevansen af de oplysninger du skulle indsamle og indsende | X | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Udbudsmaterialet: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Materialets overskueligelighed og forståelighed | X | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Forhandlingen: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Måden forhandlingen blev afviklet på | X | |||
Det faglige udbytte af forhandlingen | X | |||
Den viden du fik ud af forhandlingerne | X | |||
Referatet fra forhandlingerne | X | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Vurdering af tilbud Hvor tilfreds er du med… | ||||
Midttrafiks vurdering af dit tilbud | X | |||
Midttrafiks brug af økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium | X | |||
Den vægtning Midttrafik anvendte ved vurderingen af de enkelte underkriterier | X | |||
Den begrundelse du fik for at dit tilbud ikke blev valgt | Xx blev valgt | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Spørgeskema til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Prækvalifikationsfasen: Hvor tilfreds er du med…. | ||||
Midttrafiks information omkring, hvordan prækvalifikationen ville foregå | X | |||
Den opgave du blev pålagt af Midttrafik med at indsamle og indsende oplysninger til brug for prækvalifikationen | X | |||
Relevansen af de oplysninger du skulle indsamle og indsende | X | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Udbudsmaterialet: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Materialets overskueligelighed og forståelighed | X | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Forhandlingen: Hvor tilfreds er du med… | ||||
Måden forhandlingen blev afviklet på | X | |||
Det faglige udbytte af forhandlingen | X | |||
Den viden du fik ud af forhandlingerne | X | |||
Referatet fra forhandlingerne | x | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Sæt kryds ved din tilfredshed (et X pr. spørgsmål) | Meget tilfreds ☺ ☺ | Tilfreds ☺ | Utilfreds ☹ | Meget utilfreds ☹ ☹ |
Vurdering af tilbud Hvor tilfreds er du med… | ||||
Midttrafiks vurdering af dit tilbud | X | |||
Midttrafiks brug af økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium | X | |||
Den vægtning Midttrafik anvendte ved vurderingen af de enkelte underkriterier | X | |||
Den begrundelse du fik for at dit tilbud ikke blev valgt | X | |||
Kommentarer eller forslag til forbedringer: | ||||
Bilag til åben dagsorden
til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 28. januar 2011 kl. 9.30
Midttrafik, Xxxxx Xxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Vedr. punkt nr. 6
Bilag nr. 1
Dato | Journalnr | Sagsbehandler | Telefon | |
14. januar 0000 | 0-00-00-0-00 | Xxx Xxxxxxxx | 87 40 82 24 |
Ændring af tilskud til uddannelseskort pr. 1. januar 2011
Baggrund
Elever i SU-godkendte ungdomsuddannelser får rabat til den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted. Rabatten beregnes som billigste periodekort med fradrag for elevens egenbeta- ling, der er fastlagt som en beløbsgrænse. Denne beløbsgrænse gælder, uanset hvor langt eleven skal rejse, og uanset hvad normalprisen er for et kort til denne rejse, så beløbsgrænsen er den samme for alle elever i hele Danmark. I 2010 var rabatten hele det beløb, der overstiger egenbe- talingen på 324 kr. pr. 30 dage.
Eleven bestiller selv sit kort via en hjemmeside, skolen kontrollerer at eleven er tilskudsberettiget, SU-Styrelsen godkender udstedelse af kortet, og Midttrafik udsteder et kort, der i gyldighed m.m. svarer til et almindeligt periodekort – kortet sendes til eleven med girokort for elevens egenbeta- ling og Midttrafik opkræver refusionen hos SU-Styrelsen. Midttrafik udsteder som de øvrige trafik- selskaber kortet for et kvartal ad gangen. Uddannelseskortet udstedes for nogle fastlagte perioder (hele kvartaler), så eleven har ikke mulighed for at tilpasse sit køb af uddannelseskort (i modsæt- ning til almindeligt periodekort) til fx at udløbe inden efterårsferien og så lade det nye starte efter efterårsferien og dermed spare en uge; der er således lidt mindre fleksibilitet end i et almindeligt periodekort.
Midttrafik har i 4. kvartal 2010 udstedt ca. 13.500 uddannelseskort. Ca. 4.000 er til rejser i 1-2 zoner, ca. 4.000 er til rejser i 3 zoner, ca. 3.000 til rejser i 4 zoner og resten til rejser i mere end 4 zoner.
Folketinget har besluttet at ændret egenbetalingen til 562 kr. pr. 30 dage pr. 1. januar 2011.
Det betyder, at for elever med korte rejseafstande kan det fremover bedre betale sig at købe et almindeligt periodekort uden SU-støtte. Fordelen afhænger lidt af, hvilket takstområde i Midttrafik, der rejses i. I Midttrafik Øst, Syd og Midt er prisen for et periodekort mindre end egenbetalingen på et uddannelseskort for rejser i op til 3 zoner og svarer til et kort til 4 zoner. I Midttrafik Vest, der har væsentligt større zoner, er det billigere at købe et almindeligt periodekort til rejser i op til 2 zoner.
Midttrafik har orienteret skolerne om ændringerne i reglerne. Midttrafik har en hjemmeside, hvor der rådgives om, hvornår det bedst kan betale sig at vælge et almindeligt periodekort. Midttrafik har desuden lagt en særlig information ved alle uddannelseskort, der er sendt ud i december 2010.
Hidtil har tilskuddet fra SU-styrelsen til uddannelseskort i Midttrafiks område været på ca. 25 mio. kr., fremover estimeres det til ca. 10 mio. kr., hvis antallet af kort bliver på det hidtidige niveau.
Det er for tidligt at vurdere, hvor mange elever, der fremover ikke vil købe et periodekort pga. den forøgede egenbetaling. For det første kan Midttrafik ikke se, hvor mange der har undladt at bestille uddannelseskort og i stedet har fulgt anbefalingen om at købe almindeligt periodekort til de korte- re rejser. For det andet har Midttrafik fået godkendt, at kort, der er bestilt og udstedt inden 31. december 2010 gældende for 1. kvartal 2011, følger de gamle regler for egenbetaling, hvilket ele- verne har fået at vide, så bestillingerne til 1. kvartal er for de flestes vedkommende gennemført med de tidligere beløbsgrænser. Midttrafik fik ekspederet samtlige bestillinger, der var godkendt af skolerne og SU-Styrelsen inden 31. december 2010.
Mulige kompenserende løsninger
Midttrafik er fra forskellig side blevet spurgt til mulighederne for, at kommunerne kan lave løsnin- ger, der kompenserer for den stigning i egenbetalingen, eleverne i ungdomsuddannelserne ople- ver.
Administrationen har vurderet tre mulige løsninger:
1. Kommunerne giver tilskud til elevens egenbetaling.
2. Midttrafik indfører et særligt ungdomskort til reduceret takst.
3. Midttrafik indfører et særligt kort, der kun kan bruges 5 dage om ugen.
1. Kommunerne giver tilskud til elevens egenbetaling.
Der kan muligvis etableres en løsning, hvor kommunerne betaler en andel af elevens egenbetaling. Hvis kommunen eksempelvis ville betale 100 kr. i tilskud pr. elev pr. måned, vil det se således ud for en måneds periodekort i 6 zoner i Midttrafik Øst (fx fra Hammel til Århus):
2010-egenbetaling | 2011-egenbetaling | 2011 med kommunalt tilskud | |
Elevens egenbetaling | 324 | 562 | 462 |
Statsligt tilskud | 506 | 268 | 168 |
Kommunalt tilskud | 0 | 0 | 100 |
Pris for periodekort (2011-takst) | 830 | 830 | 830 |
En sådan løsning baserer sig på en række forudsætninger:
• Tilskud til egenbetaling skal som minimum tilbydes alle ungdomsuddannelseselever med bopæl i kommunen, uanset om ungdomsuddannelsen foregår i eller uden for kommunen – fx elever bosiddende i Favrskov Kommune og med uddannelsessted i Århus Kommune.
• Kommunen bør også kontakte Statsforvaltningen i forhold til lovligheden af et tilskud, idet Midttrafiks administration ikke kan vurdere, om et tilskud til transport for ungdomsuddan- nelseselever men ikke andre i samme aldersgruppe er acceptabelt i forhold til almennytte- kriteriet (at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til en kreds af enkelt- personer, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier; hvis ydelsen ikke stilles til rådighed for alle kommunens borgere, skal udvælgelsen af, hvem der får del deri være sagligt begrundet).
• Kommunen bør også spørge SU-Styrelsen, om et ekstra kommunalt tilskud kan forenes med loven om uddannelseskort, hvor egenbetalingen er fastlagt, og om SU-Styrelsens til- skud må beregnes ud fra prisen på et almindeligt periodekort, når der efterfølgende gives tilskud til at nedsætte prisen.
• Bestyrelsen for Midttrafik skal tage stilling til, om Midttrafik vil administrere en ordning, hvor hver enkelt kommune fastlægger, om de vil give tilskud og i givet fald hvor meget, el- ler om ordningen i så fald skal være ens for alle, og dermed bakkes op af alle kommuner. En sådan ordning for kommunerne vil betyde forøget administration i Midttrafik, da der i så vil være tre kreditorer frem for to, særlige aftaler skal indgås med hver kommune, og Midt- trafiks likviditet vil blive belastet af, at kommunerne ikke betaler før brug i modsætning til eleverne. Hvis kommunerne selv skal kunne vælge, om de deltager og med hvor stort til- skud, bliver administrationen yderligere forøget. Det skal fastlægges, om den særlige ad- ministration af en sådan ordning for nogle kommuner skal medføre særskilt betaling af ad- ministration.
• Midttrafik skal anslået bruge ca. 0,5 mio. kr. på at udvikle kortsalgssystemet til at kunne håndtere en anderledes finansiering, det vil tage et halvt årsværk og det vil tidligst kunne bruges efter sommerferien 2011.
• DSB udsteder de uddannelseskort, der skal bruges på tværs af Midttrafiks takstområder, hvis eleven skal bruge tog (fx fra Skanderborg til Horsens). DSB skal derfor godkende løs- ningen og påtage sig den ekstra administration, hvis løsningen også skal gælde de kort, DSB udsteder.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i øjeblikket en ordning, hvor de finansierer hele elevens egenbe- taling. Kommunen har oplyst Midttrafik, at dette er lovligt.
2. Midttrafik indfører et særligt ungdomskort til reduceret takst.
Bestyrelsen kunne vælge at indføre et særligt ungdomskort, der fx kan tilbydes til alle 16-20- årige. Prisen for et sådant kort kunne være enten reduceret med en bestemt procentsats i forhold til kort til voksne, have en anderledes profil med særlig rabat til lange rejser eller have enhedspris for hele Midttrafik.
Fordelen ved et sådant kort ville være, at det dels imødekommer almennyttekriteriet, dels generelt vil bidrage til at tiltrække og fastholde unge kunder i den kollektive trafik.
Ulempen vil være, at også andre unge, der ikke er elever i ungdomsuddannelser og som i dag be- taler fuld pris, også vil få rabatten og indtægtstabet derfor stiger. Desuden vil et generelt billigere produkt være det, som SU-Styrelsens tilskud bliver beregnet fra, så i ovenstående tilfælde, ville en reduktion på fx 100 kr. i prisen for et 6 zoners kort i stedet betyde 100 kr. mindre i tilskud fra SU- Styrelsen, mens egenbetalingen for eleven er den samme. I eksemplet ovenfor, vil elevens beta- ling fortsat være 562 kr., mens SU-Styrelsen betaler 168 kr. i tilskud. Hvis et særligt ungdomskort skal gøre det billigere for eleverne, skal reduktionen være så væsentlig, at tilskud reelt bliver irre- levant, og eleven kan købe kortet direkte som et ungdomskort – ovennævnte tilfælde skal prisre- duktionen være på mindst 268 kr., svarende til 32 % af et almindeligt periodekort.
Generelt forsøger Midttrafik at reducere antallet af korttyper, da det er sværere for chaufførerne, kunderne og salgsstederne at håndtere, jo flere korttyper der er.
Et sådant kort vil blive en del af Midttrafiks sortiment og kunne købes af unge i hele regionen. Fi- nansieringen af en sådan ordning vil være mistede indtægter for såvel kommunerne som regionen, hvorfor en sådan løsning bør sendes til høring og bakkes op af bestillerne. Hvis kortet skal være som almindelige periodekort, der også kan bruges i toget på tværs af Midttrafiks takstområder, skal DSB og Arriva godkende det.
3. Midttrafik indfører et særligt kort, der kun kan bruges 5 dage om ugen.
Bestyrelsen kunne vælge at indføre et kort, der kun kan anvendes 5 dage om ugen (mandag- fredag) og vedtage en forholdsmæssig reduktion af prisen på et sådant kort. Det skal i så fald af- gøres, om kortet kun skal sælges til elever på ungdomsuddannelser eller til alle, der måtte ønske det. Niveauet for en reduktion skal vurderes politisk, da der ikke er belæg for at sige, at en be- grænsning af kortets gyldighed til hverdage medfører mulighed for at reducere kørselsomfanget og driftsomkostningerne i et omfang, der svarer til de mistede indtægter.
Fordelen ved et sådant kort ville være, at det nedsætter prisen for de, der har gavn af det.
Ulempen vil være, at det skal vurderes i forhold til almennyttekriteriet, om kortet alene kan tilby- des til elever i ungdomsuddannelser eller det skal tilbydes til alle interesserede; det vil have be- tydning for den mistede indtægt. SU-Styrelsen vil højst sandsynligt ikke godkende et sådant kort som et kort, der sælges med statsligt tilskud, da loven fastlægger, at rabatten skal beregnes på et ”abonnementskort på 30 dage”. Prisreduktionen på et kort skal således være lige så væsentligt som ved forslaget om et ungdomskort for at komme eleverne til gavn. Ulemperne for chauffører, kunder og salgsstederne vil være de samme ved at indføre et ekstra kort.
Et sådant kort vil blive en del af Midttrafiks sortiment og kunne købes i hele regionen. Finansierin- gen af en sådan ordning vil være mistede indtægter for såvel kommunerne som regionen, hvorfor en sådan løsning bør sendes til høring og bakkes op af bestillerne. Hvis kortet skal være som al- mindelige periodekort, der også kan bruges i toget på tværs af Midttrafiks takstområder, skal DSB og Arriva godkende det.
Bilag til åben dagsorden
til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 28. januar 2011 kl. 9.30
Midttrafik, Xxxxx Xxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Vedr. punkt nr. 6
Bilag nr. 2
Til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Vedr. ændring af befordringsordningerne for uddannelsessøgende ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
I et DUT-notat dateret d. 1. december har Styrelsen for Statens Uddannel- sesstøtte argumenteret, at
1. Omlægningen af befordringsordningerne (der nu er vedtaget i Fol- ketinget) ikke kan omfattes af DUT-vejledningen, fordi kommuner og regioner selv fastlægger serviceniveauet, og
2. Forslaget ikke har væsentlige økonomiske konsekvenser for trafik- selskaberne, og dermed kommuner og regioner.
Ad. 1.:
KL og Danske Regioner stiller sig uforstående overfor, hvordan Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan få den opfattelse, at omlægningen ikke er omfattet af DUT-vejledningen. I den forbindelse vil vi desuden udtrykke vores undren over, at Finansministeriet skulle være af samme opfattelse, da argumentationen i brevet af 1. december efter vores klare opfattelse ikke er i overensstemmelse med DUT-vejledningen. Kommuner og regioner fast- lægger på kollektiv trafik-området, såvel som på mange andre områder, selv serviceniveauet. Hele grundlaget for DUT-systemet er, at merudgifter for kommuner og regioner som følge af ændret statslig regulering, skal kom- penseres, netop for at sikre, at kommuner og regioner alt andet lige kan op- retholde et uændret serviceniveau. I de seneste år har kommuner og regio- ner modtaget DUT-kompensation som følge af en række øvrige statslige initiativer, der har påvirket trafikselskabernes og dermed kommuners og re- gioners økonomi. Der er intet i den foreliggende sag, der adskiller sig fra disse sager. At omlægningen påvirker trafikselskabernes indtægtsside og ikke udgiftsside er sagen uvedkommende, da begge dele direkte kan over- sættes til merudgifter for kommuner og regioner. Trafikselskaberne kan ik- ke som konsekvens af forslaget skære i udgifterne, da dette vil betyde ser- viceforringelser for de resterende passagerer, og det er ikke muligt at forøge
23-12-2010
Sag nr. 08/2796 Dokumentnr. 65307/10
Xxxx Xxxxxxx Tel. 00 00 00 00
Xxxx Xxxxx Xxxxxx Tel. 00 00 00 00
indtægterne, da prisstigninger er reguleret af et takstloft fastsat af Trafiksty- relsen.
KL og Danske Regioner vil derfor gerne udbede sig en nærmere argumenta- tion / dokumentation for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes og Fi- nansministeriets opfattelse.
Ad. 2.:
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte anerkender i brevet fra 1. december, at der er tale om to modsatrettede effekter – nemlig for det første at højere egenbetaling på befordringsordningen ved ungdomsuddannelserne alt andet lige vil reducere benyttelsen af kollektiv trafik, og for det andet at højere rabat for studerende på videregående uddannelser alt andet lige vil øge be- nyttelsen af kollektiv trafik. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte anta- ger, at disse to effekter vil gå lige op. Der fremlægges dog ingen dokumen- tation herfor, og man forholder sig derfor heller ikke til de foreløbige be- regninger, som KL og Danske Regioner har skitseret i henvendelse fra 25. oktober 2010.
På baggrund af nedenstående opdaterede og mere detaljerede beregninger finder KL og Danske Regioner det højst usandsynligt, at der vil blive tale om en nettoeffekt på nul – men tværtimod at kommuner og regioner vil stå overfor netto-merudgifter på ca. 16 mio. kr årligt (2009-priser) som følge af omlægningen:
Ifølge Trafikstyrelsens statistik har Trafikselskaberne i 2009 modtaget ca. 22 mio. kr i refusion for rabat på SU-kort (dvs. ca. 40 pct. af de samlede re- fusioner til SU-kort). En simpel fremskrivning vil give, at den forventede stigning i refusion (40 pct. af 14 mio. kr) direkte kompenseres af faldende egenbetaling, så trafikselskabernes provenu forbliver uændret. Men korrige- rer man for prisfølsomhed (antaget -0,2), vil trafikselskaberne kunne for- vente en provenu-forøgelse på ca. 4 mio. kr. (generel provenuforøgelse på 6 mio. kr, fratrukket 2 mio. kr som følge af, at trafikselskaberne selv skal fi- nansiere 10 pct. af den rabat, der gives på SU-kort).
Dette skal vejes mod et forventet provenutab på ca. 20 mio. kr som følge af forøget egenbetaling på ungdomsuddannelser ved brug af beregningsmeto- de som ovenfor (se beregninger i tabellen herunder).
Side 2
Ungdomsuddannelser Mio. kr (2009 priser)
Side 3
Før | Efter (simpel fremskrivning) | Efter (korrigeret for prisfølsomhed) | Forskel | |
Egenbetaling | 163 | 236 | 222 | 59 |
Refusion | 151 | 77 | 72 | -79 |
I alt provenu trafikselskaber | 313 | 313 | 294 | -20 |
Videregående uddannelser
Før | Efter (simpel fremskrivning) | Efter (korrigeret for prisfølsomhed) | Forskel | |
Egenbetaling | 46 | 32 | 35 | -11 |
Refusion | 22 | 36 | 39 | 17 |
Provenutab trafikselskaber | 2 | 4 | 4 | 2 |
I alt nettoprovenu trafiksel- skaber | 66 | 64 | 70 | 4 |
Forudsætninger:
- Priselasticitet på -0,2.
- Trafikselskabers andel af samlet refusion for ungdomsuddannelser på 64 pct. (kilde: Tra- fikstyrelsen/Finansloven). Dvs. at 64 pct. af forventet formindskelse af refusion på 115 mio. kr rammer trafikselskaberne.
- Trafikselskabers andel af samlet refusion for videregående uddannelser på 40 pct. (kilde: Trafikstyrelsen/Finansloven). Dvs. at 40 pct. af forventet stigning i refusion på 34 mio. kr rammer trafikselskaberne.
- Refusion for uddannelses- og SU-kort til trafikselskaberne (bus + privatbane) på i alt 173 mio. kr i 2009 (kilde: Trafikstyrelsen)
- Estimeret provenu for egenbetaling på baggrund af regnskaber fra trafikselskaber.
På baggrund af ovenstående fastholder KL og Danske Regioner et krav om DUT-kompensation – estimeret til totalt 16 mio. kr (2009-prisniveau). I den forbindelse vil KL og Danske Regioner gerne bede Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om at forholde sig konkret til forudsætningerne i KL og Danske Regioners beregninger.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det nu vedtagne lovforslag formelt set fortsat ikke er sendt i økonomisk høring hos KL og Danske Regioner. Dette brev skal dog opfattes som KL og Danske Regio- ners opdaterede vurdering af økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Med venlig hilsen
Xxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxx
Danske Regioner KL