Generelle købsbetingelser for køb af forsikring hos Global
Generelle købsbetingelser for køb af forsikring hos Global
Gældende for nytegning fra den 15.10.2019 Indhentning og videregivelse af oplysninger:
Når du køber forsikringen online hos Global Forsikring Agentur ApS (herefter benævnt Global), giver du os tilladelse til at vi indhenter oplysninger om jeres nuværende/tidligere forsikringsforhold, herunder bl.a. skadehistorik og evt. restancer, således Global Forsikring kan få bekræftet oplysninger du har afgivet ved købet og sidenhen i forbindelse med anmeldelse af skader.
Forsikringsselskab
(Gældende for følgende forsikringer: Personbil, varebil, lastbil, trailer, knallert, motoransvar maskiner)
Sønderjysk Forsikring G/S Xxxx Xxxx-Xxxxxxxx Vej 13 6200 Aabenraa
CVR 22602314
Repræsenteret af Global Forsikring Agentur Aps xxx.xx. 36445319.
Forsikringsselskab
(Gældende for følgende forsikringer: Arbejdsmaskiner & Entrepriseforsikring )
Great American International Insurance DAC Station House , Dublin Road
Malahide, County Dublin Ireland
Xxx.xx 380145
Repræsenteret af Global Forsikring Agentur Aps xxx.xx. 36445319.
Tro & love - Urigtige oplysninger:
Ved køb erklære du på tro & love at de afgivne oplysninger er korrekte.
Du erklærer dig indforstået med at afgivelse af urigtige oplysninger kan medføre nedsat erstatning eller erstatningen kan helt bortfalde jf. Forsikringsaftaleloven, samtidig med at Global kan annullere forsikringsaftalen.
Samtykke:
Global har indgået aftale med ekstern skadebehandle, Hvorfor du ved indgåelse af denne aftale giver samtykke til, at Global må udlevere dine personlige oplysninger til den eksterne skadebehandler til brug for behandling af din evt. skade.
Samtykket gælder tillige udveksling af oplysninger til Forsikringsselskabet som er risikobære på din forsikring.
Global videregiver eller videresælger ikke dine personlige oplysninger til andre end de ovennævnte parter.
Vi sender posten til din e-mail:
Global kommunikere via den af dig opgivne e-mail, herunder fremsendelse af police, girokort og andre meddelelser om din forsikring.
Husk derfor at give os besked hvis du får en ny e-mail.
Forsikringens løbetid:
Forsikringen gælder for et år ad gangen og den bliver aut. fornyet hvert år til hovedforfald, med mindre forsikringen bliver opsagt forinden af enten dig eller forsikringsselskabet.
Opsigelse af din nuværende forsikring:
Global opsiger din nuværende forsikring med kort opsigelsesvarsel (løbende måned + 30 dage) med mindre du angiver andet i din accept.’
Indeksregulering:
Prisen på din forsikring indeksreguleres 1 gang om året jf. Danmarks Statistiks lønindeks. Prisen reguleres hver 1. januar eller ved første hovedforfald herefter.
Garantifond:
Sønderjysk Forsikring G/S, som står bag Global, er tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, som sikre dig erstatning og returnere af forudbetalt præmie, hvis forsikringsselskabet skulle gå konkurs.
Du kan læse mere om garantifonden på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Great American International Insurance DAC er ikke tilsluttet Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Provision:
Global Forsikring modtager provision fra forsikringsselskabet, størrelsen af denne provision kan oplyses ved henvendelse til Global.
Gebyrer, afgifter og skatter:
Global opkræver på vegne af Sønderjysk Forsikring afgifter til staten, bestående af Miljøbidrag, skadeforsikringsafgift og statsafgift motoransvar.
Miljøbidrag til staten udgør 84 kr. om året for person- og varebiler. Skadeforsikringsafgift til staten udgør 1,1% om året af kaskopræmien.
Statsafgift på motoransvarsforsikring varierer alt efter forsikringstype, afgiften er indeholdt i den oplyste forsikringspræmie
Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (privat produkter) bidrag udgør 40 kr. i 2019. Global opkræver følgende administrative gebyrer:
Opkrævningsgebyr udgør 40 kr. Policepenge udgør 45 kr.
Rykkergebyr udgør 100 kr. pr. rykkerskrivelse.
Opsigelsesgebyr udgør 500 kr. hvis ophør/opsigelse sker indenfor det første år, sker ophør/opsigelse efter det første år og der er årlig betaling er der ingen gebyr og ved månedlig betaling ydes der ikke ristorno for den indeværende måned.
Den oplyste præmie indeholder afgifter til staten (miljøbidrag, statsafgift motoransvar og skadeforsikringsafgift) men ikke ovennævnte gebyrer.
Fortrydelsesret:
Du har 14 dages fortrydelsesret ved køb af privatforsikringer jf. Forsikringsaftalelovens § 34, i.
Ved fjernsalg – altså fx køb eller accept af tilbud via hjemmesiden – tæller vi de 14 dage fra det seneste af
disse tidspunkter:
a. Den dag, du får besked om, at du har købt forsikringen
b. Den dag, du får de oplysninger, vi har pligt til at give dig (fx din police og besked om dine vilkår) enten på papir, e-mail eller SMS.
Det betyder, at hvis du fx køber din forsikring d. 3., men først d. 5. modtager de oplysninger, vi skal give dig, så kan du frit fortryde aftalen til om med d. 19. Hvis denne dag så falder på en helligdag, lørdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen først den efterfølgende hverdag.
Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, er det vigtigt, at du overholder fristen. Meddelelsen skal du have sendt inden fristens udløb – enten i en e-mail til xxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller pr. post til Global Forsikring Agentur ApS, Xxxxxxxxxxxx 00, XX-0000 Xxxxxxxxxx.
Persondata:
Vi gemmer de oplysninger du skriver når du køber forsikringen.
Som kunde har du mulighed for at få oplyst hvilke oplysninger vi har om dig, det er ofte oplysninger om; navn, adresse, CPR nummer, samt hvis du har haft en skade oplysninger om disse forhold – ønsker du at få berigtiget disse oplysninger kan du kontakte os på xxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller pr. post Global Forsikring Agentur ApS, Xxxxxxxxxxxx 00, XX-0000 Xxxxxxxxxx, att. Den data ansvarlige.
Vi behandler alle dine oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med lovgivningen på området. – se tillige punktet ”samtykke”
Vi kan udveksle dine oplysninger med
• Andre selskaber i koncernen
• Forsikringsselskabet
• Eksterne samarbejdspartnere
• CPR-registeret
• Offentlige myndigheder hvis loven kræver dette
Se tillige punktet ”samtykke”
Den dataansvarlige for bearbejdning af oplysningerne er: Global Forsikring Agentur ApS
Xxxxxxxxxxxx 00
0000 Xxxxxxxxxx
Klagemuligheder:
Ønsker du at klage, kan du sende klagen pr. e-mail til vores klageansvarlige på xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller pr. post til Global Forsikring Agentur ApS, Xxxxxxxxxxxx 00, XX-0000 Xxxxxxxxxx, xxx. Den klage ansvarlige.
Hvis problemet fortsat ikke kan løses, kan du også rette henvendelse til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf.: 00 00 00 00 mellem kl. 10.00-13.00 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, og du skal betale et gebyr. Klageskema og girokort kan fås hos enten:
- Forsikringsoplysningen, Philip Xxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx
- Ankenævnet for Forsikring.
Forsikringsbetingelser:
For forsikringen gælder følgende forsikringsbetingelser: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx/
Fakta-art ( IPID ):
Europa-kommissionen har vedtaget, at der skal udfærdiges standardiserede dokumenter med oplysninger om forsikringsproduktet (IPID) – også kaldet fakta-ark.
Det betyder for dig, at det bliver lettere at læse, forstå og sammenligne oplysninger om forsikringsprodukter. Du finder vores fakta-ark i nedennævnte link.
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx/
Global, 15. OKTOBER 2019