Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
1.Gyldighedsområde og definitioner
1.1
Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for leveringsforholdet mellem Sorø Fjernvarme A/S, Xxx Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx og ejeren/ejerne samt lejeren/lejerne, hvor der i henhold til pkt. 1.2 er aftalt et direkte kundeforhold.
Efterfølgende omtales Sorø Fjernvarme A/S som Sorø Fjernvarme og ejeren/ejere samt lejeren/lejere med et direkte kundeforhold som kunden.
1.2
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte forbruger findes et selvstændigt stik med mulig- hed for aflukning samt en selvstændig varmeenergimåler, herefter kaldet afregningsmåleren, der ejes af Sorø Fjern- varme, kan betaling for varme ske i et direkte kundeforhold mellem Sorø Fjernvarme og kunden, uanset om kunden er ejer, andelsbolighaver eller lejer.
Hæftelse for lejers/andelsbolighavers løbende betalinger kan ikke pålægges ejendommens ejer.
Øvrige leveringsforhold mellem kunden og dennes/deres lejer/lejere er Sorø Fjernvarme uvedkommende.
1.3
Det retlige forhold mellem Sorø Fjernvarme og kunden er fastlagt gennem den mellem Sorø Fjernvarme og ejeren/ ejerne indgåede kontrakt, ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering” og ”Tekniske bestemmelser for fjern- varmelevering ” fra Sorø Fjernvarme A/S.
2. Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
2.1
Sorø Fjernvarme afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
2.2 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarme- forsyningen sendes skriftligt til Sorø Fjernvarme af ejeren/ ejerne af ejendommen. I områder med tilslutningspligt giver kommunen pålæg om, hvornår tilslutning skal finde sted.
2.3 Kunden stiller den fornødne plads til rådighed til brug for etablering af hovedhaner og målerarrangement mv.
2.4 Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger mv. på ejendommens område for, at fjernvarmestikledningen
kan etableres, skal dette ske på kundens foranledning, og omkostningerne hertil påhviler kunden.
2.5
Sorø Fjernvarme er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem ejendommens grund, kælder mv. til forsyning af ejendommen samt til eventuel forsyning af andre ejendomme, for så vidt der ikke derved skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grun- dens udnyttelse.
Sorø Fjernvarme etablerer og vedligeholder dette led- ningsnet. Sorø Fjernvarme er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor Sorø Fjernvarme til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan Sorø Fjernvarme anvende eksprop- riationsreglerne i varmeforsyningsloven.
Betaling for tilslutning
2.6
Kunden betaler et a conto-beløb for tilslutning til varme- forsyningen, inden stikledning etableres, jf. Sorø Fjernvar- mes prisoversigt.
2.7
Når tilslutningen er færdig, afregnes den endelige pris. På Sorø Fjernvarmes foranledning skal kunden meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af betaling.
2.8
Hvis der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på beregning af tilslutningsbetalingen, har kunden pligt til, inden ændringen, skriftligt at anmelde dette til Sorø Fjernvarme, der i de tilfælde kan opkræve supplerende betaling. Sorø Fjernvarme forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmåling.
Stikledning
2.9
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/for- delingsledningen til ejendommens hovedhaner, omtales efterfølgende som stikledningen.
Kundens betaling for stikledning fremgår af Sorø Fjern- varmes prisoversigt. Sorø Fjernvarme fastsætter stik- ledningens placering efter aftale med kunden, dog under hensyntagen til tekniske forhold i hoved- eller fordelings- nettet.
2.10
Stikledningen afsluttes umiddelbart indenfor ejendommens ydermur med hovedhaner i ejendommens varmerum eller et andet lettilgængeligt rum. Stikledningen inkl. hovedha- ner etableres, ejes og vedligeholdes af Sorø Fjernvarme.
2.11
Sorø Fjernvarme kan etablere fælles stikledning til en eller flere ejendomme, hvis Sorø Fjernvarme finder det hen- sigtsmæssigt.
2.12
Giver forhold hos kunden anledning til flytning af stikled- ningen, udføres arbejdet af Sorø Fjernvarme efter aftale med ejeren/ejerne og for deres regning jf. pkt. 2.9.
2.13
Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af Sorø Fjernvarme. Udgifterne betales efter samme retningslinjer som ved etablering af en ny stikledning.
2.14
Sorø Xxxxxxxxxx har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en kundes ejendom.
Ejer-/lejerskifte
2.15
Ejerskifte skal meddeles Sorø Fjernvarme. I forbindelse med ejerskiftet skal hovedmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af opgørelse. Anmodning herom skal medde- les Sorø Fjernvarme senest 8 dage før ejerskifte.
Den hidtidige ejer er forpligtet til at betale såvel faste betalinger som forbrugsbetaling efter afregningsmåler, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til den nye ejer jf. pkt. 6.8. Den hidtidige ejer skal drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i den hidtidige ejers forpligtelser overfor Sorø Fjernvarme.
2.16
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold jf. pkt. 1.1 og
1.2 skal lejerskifte meddeles Sorø Fjernvarme. I forbindelse med lejerskifte skal måleren aflæses med henblik på ud- arbejdelse af opgørelse. Anmodning herom skal meddeles Sorø Fjernvarme senest 8 dage før.
Den hidtidige lejer er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler i henhold til Xxxx Fjernvarmes opgørelse.
Såfremt Sorø Fjernvarme ikke modtager meddelelse om ny lejer, er ejer forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil Sorø Fjernvarme har mod- taget meddelelse om ny lejer.
2.17
Gældende leveringsbestemmelser, tekniske leverings- bestemmelser samt prisoversigt kan rekvireres hos Sorø Fjernvarme.
Opsigelse (gælder kun områder uden tilslutnings- og forblivelsespligt)
2.18
Ejeren kan opsige leveringsforholdet med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse.
Opsigelse er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.
På opsigelsestidspunktet er der pligt til at betale:
a. Beløb i henhold til slutopgørelse.
b. Øvrige skyldige beløb.
c. Et beløb inklusiv renter til dækning af Sorø Fjernvar- mes direkte udgifter i forbindelse med etablering af ejendommens varmeforsyning herunder til stikled- ning og husinstallation. Udgifterne til stiklednings- etablering og husinstallationer reduceres med 1/15 pr. år.
d. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stik- ledningen ved hoved-/fordelingsledningen, nedtag- ning af måler og andet tilhørende Sorø Fjernvarme.
e. Sorø Fjernvarmes omkostninger ved eventuel fjer- nelse af de Sorø Fjernvarme tilhørende ledninger på ejendommen, i det omfang sådanne ledninger alene vedrører kundens varmeforsyning.
2.19
Hvis leveringsforholdet ophører, har Sorø Fjernvarme efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og repa- ration af dette. Såfremt ledningernes forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for ejendommens benyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan Sorø Fjernvarme anvende ekspropriationsreglerne i varmefor- syningsloven.
3. Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1
Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (i det føl- gende fjernvarmevand) med en temperatur, der af Sorø Fjernvarme kan reguleres såvel efter årstiderne som inden for døgnet, jf. ’’Tekniske bestemmelser for fjernvar- melevering” fra Sorø Fjernvarme A/S.
Kunden kan anvende solvarme, vindenergi, brænde eller lignende som supplerende varmekilde, hvis disse ikke direkte er tilsluttet Sorø Fjernvarmes vandbårne system. Supplerende varmekilder skal anmeldes til Sorø Fjernvar-
me.
3.2
Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejen- dommens varmeinstallation. Kunden er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlægget. Eventuelle lækager skal uopsætteligt anmeldes til Sorø Fjernvarme.
3.3
Ejendommens varmeinstallation (varmeanlæg og vand- varmer/varmeveksler) skal dimensioneres, styres, regu- leres og overvåges, således at fjernvarmevandet afkøles i henhold til ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering” fra Sorø Fjernvarme A/S.
3.4
Kunden er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering. Såfremt kunden udviser uagtsomhed ved vedli- geholdelse eller pasning af anlægget, således at der derved påføres Sorø Fjernvarme tab eller ulemper, og kunden ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er Sorø Fjernvar- me berettiget til at bringe forholdene i orden for kundens regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden. Kunden er forpligtet til at godtgøre Sorø Fjernvarme de dermed forbundne udgifter.
Eventuelle følger af fjernvarmeforsyningens afbrydelse er Sorø Fjernvarme uvedkommende.
3.5
Til enhver udførelse af arbejder på ejendommens varmei- nstallation skal anvendes firmaer med autorisation som VVS-installatør eller fjernvarmeinstallatør autoriseret af Sorø Fjernvarme.
3.6
Sorø Fjernvarme har pligt til at søge opretholdt en re- gelmæssig forsyning med fjernvarme. Sorø Fjernvarme forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse forsyningen for udførelse af nytilslutnin- ger, ledningsændringer og reparationer. Større ledningsar- bejder vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige fyringssæson.
Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.
I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gælder købelovens regler. Over for erhvervsdrivende er Sorø Fjernvarme
ikke ansvarlig for driftstab, ej heller avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra Sorø Fjernvarmes side. Erhvervsdrivende
opfordres derfor til at tegne driftstabsforsikring. 3.7
Sorø Fjernvarme påtager sig intet ansvar for følgevirknin- ger af svigtende levering opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for Sorø Fjernvarmes kontrol.
Sorø Fjernvarme fritages i disse situationer for leverings- forpligtelsen.
3.8
Sorø Fjernvarmes personale er til rådighed for kunden med information om fjernvarmeanlæggets drift og betjening samt påvisning af eventuelle fejl.
3.9
Sorø Fjernvarmes personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig legitimation til enhver tid have adgang uden retskendelse til alle dele
af ejendommens varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning, afbrydelse samt øvrig vedligeholdelse. Ekstra- ordinære omkostninger i forbindelse med at opnå denne adgang påhviler kunden.
3.10
Kunden er ansvarlig for beskadigelse af Sorø Fjernvarmes ejendom efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
3.11
Sorø Fjernvarme er til enhver tid berettiget til at ændre leveringsbetingelser, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer skal ske med et for kunden passende varsel.
Såfremt de overfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende kunden, påhviler udgifterne hertil denne.
4. Priser
4.1
Sorø Fjernvarme udarbejder og fastsætter priserne gæl- dende for leveringsforholdet under hensyntagen til Energi- tilsynets retningslinjer om kostægte prisfastsættelse.
Afregning af enhver art, der indgår som led i fjernvarmefor- syningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til Energitilsynet anmeldte priser.
4.2
Kunden er forpligtet til at meddele Sorø Fjernvarme enhver ændring, der har indflydelse på afregningen.
4.3
Sorø Fjernvarme er forpligtet til at oplyse kunden om priser og om ændringer af disse.
5. Måling af fjernvarmeforbrug
5.1
Sorø Fjernvarme leverer det for afregning mellem kunde og Sorø Fjernvarme nødvendige måleudstyr og bestemmer afregningsmålernes antal, størrelse, type og placering.
5.2
Afregningsmålerne ejes og vedligeholdes af Sorø Fjern- varme og udskiftes efter nærmere af Sorø Fjernvarme fastsatte regler. Sorø Fjernvarme er i øvrigt berettiget til at udskifte afregningsmålerne, når det findes påkrævet.
5.3
Uden Sorø Fjernvarmes godkendelse må afregningsmå- lerne ikke flyttes. De ved afregningsmålere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af Sorø Fjernvarmes personale eller af Sorø Fjernvarme dertil bemyndigede personer.
5.4
Såfremt kunden opsætter fordelingsmålere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette Sorø Fjernvarme uvedkommende.
5.5
Med henblik på afregningen af fjernvarmeforbruget fore- tages periodiske aflæsninger af afregningsmålere. Sorø Fjernvarmes personale skal have uhindret adgang til afreg- ningsmålere jf. pkt. 3.9.
5.6
På Sorø Fjernvarmes anmodning skal kunden foretage af- læsning af afregningsmålerne og indsende aflæsningskort inden for et af Sorø Fjernvarme fastsat tidsrum.
5.7
Modtager Sorø Fjernvarme ikke en kundes aflæsningskort eller kan aflæsning ikke opnås ved Sorø Fjernvarmes hen- vendelse, kan der udstedes regning baseret på et af Sorø Fjernvarme beregnet forbrug i overensstemmelse med gældende regler herom.
5.8
Sorø Fjernvarme er berettiget til at opkræve betaling for måleraflæsninger, som rekvireres af kunden, med mindre disse udgifter i henhold til pkt. 5.11 skal afholdes af Sorø Fjernvarme.
5.9
Såfremt der konstateres fejl ved målingen, fastsættes forbruget efter de til enhver tid gældende regler for bereg- net forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed. Såfremt kunden kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget.
5.10
Sorø Fjernvarme er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre målerafprøvning, ligesom kunden ved skriftlig henvendelse og mod betaling til Sorø Fjernvarme kan forlange at få afregningsmåleren afprøvet jf. pkt. 5.11.
5.11
Afregningsmålerne anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måleområde har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider de i ”Tekniske bestem- melser for fjernvarmelevering” fra Sorø Fjernvarme A/S fastsatte maksimalt tilladelige afvigelser for afregningsmå- lere. Hvis afvigelserne overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel måleraflæsning som målerafprøvning af Sorø Fjernvarme.
5.12
Såfremt kunden har eller burde have formodning om, at afregningsmåleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er kunden forpligtet til omgående at underrette Sorø Fjernvarme herom.
5.13
Såfremt en afregningsmåler ved ombygning eller ændret anvendelse af en bygning får en uhensigtsmæssig place- ring, således at kontrol og aflæsning ikke kan foretages på normal måde, er Sorø Fjernvarme berettiget til at afkræve afregningsmåleren flyttet for kundens regning.
6. Betaling
6.1
Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmeleve- ring. Sorø Fjernvarme kan udskrive et antal a conto-reg- ninger. Antallet af a conto-regninger fastsættes af Sorø Fjernvarme. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til a con- to-fastsættelsen, kan Sorø Fjernvarme vedtage at ændre de efterfølgende a conto-regninger.
Sorø Fjernvarme kan endvidere regulere a conto-regninger i takt med omkostningsændringer.
6.2
Endelig afregning af forbruget finder sted ca. 2 måneder efter årsaflæsningen.
6.3
Regninger vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningerne anførte betalingsdato. Sker betaling senere, er kunden forpligtet til at betale rykkergebyr og eventuel- le renter i henhold til de til enhver tid af Sorø Fjernvarme fastsatte priser.
6.4
Er betaling af det skyldige beløb ikke sket inden for den an- førte betalingsfrist, sender Sorø Fjernvarme en erindrings- skrivelse blandt andet med oplysning om, at der vil kunne afbrydes for leverancen.
Sorø Fjernvarme inddriver det skyldige beløb efter Sorø Fjernvarmes vejledning om restanceinddrivning, der er udarbejdet efter Dansk Fjernvarmes vejledning. Reglerne kan rekvireres hos Sorø Fjernvarme.
6.5
Betaler kunden stadig ikke efter 2. rykkerskrivelse, er Sorø Fjernvarme berettiget til, ved inkassobesøg hos kunden, at afbryde forsyningen, såfremt der ved inkassobesøget ikke opnås betaling af restancen eller stilles sikkerhed for
fremtidig leverancer. Eventuelle følger af, at fjernvarmefor-
syningen afbrydes, er Sorø Fjernvarme uvedkommende.
6.6
Såfremt kunden ikke betaler den skyldige restance, eller stiller sikkerhed, efter at fjernvarmeforsyningen er afbrudt, jf. 6.5 - lader Sorø Fjernvarme sagen overgå til inkasso.
6.7
En forsyning, som er afbrudt som følge af restance, kan genoptages såfremt:
a. Restancen med påløbne gebyrer og omkostninger ved- rørende afbrydelsen og genoplukning samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
b. Der indgås en betalingsordning (med mindre en sådan allerede er misligholdt), eller
c. Der stilles sikkerhed overfor Sorø Fjernvarme for beta- ling af fremtidigt forbrug.
Fjernvarme berettiget til at afbryde forsyningen, efter at kunden skriftligt er blevet varslet om afbrydelsen.
Eventuelle følger af en afbrydelse af forsyningen - foreta- get efter ovennævnte fremgangsmåde - er Sorø Fjern- varme uvedkommende.
7. Ikrafttræden og ændring af bestemmelser- ne
7.1
Sorø Fjernvarme er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i disse bestemmelser for fjernvarmelevering.
Sorø Fjernvarme er til enhver tid berettiget til at lade en anden leverandør indtræde i leveringsforholdet.
7.2
Nærværende bestemmelser er undergivet de til enhver tid gældende lovgivningsbestemmelser samt vedtagelser eller pålæg i henhold hertil.
7.3
Nærværende bestemmelser og senere ændringer i hen- hold til pkt. 7.2 har først gyldighed efter anmeldelse til Energitilsynet samt efter meddelelse til kunden.
7.4
Nærværende ”Almindelige bestemmelser for fjernvar- melevering” for Sorø Fjernvarme A/S er senest opdateret og trådt i kraft den 1. okbober 2019.
6.8
Ved kundeskifte hæfter den hidtidige kunde, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil kundeforholdet ophører jf. pkt. 2.15 og 2.16.
6.9
Sorø Fjernvarme er berettiget til at forlange depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige betalinger, når Sorø Fjernvarme skønner, at der er risiko for, at kunden kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdeli- ge.
Undlader kunden efter påkrav at stille sikkerhed, er Sorø