Vilkår og betingelser for fysiske MitID identifikationsmidler
Vilkår og betingelser for fysiske MitID identifikationsmidler
Indholdsfortegnelse
A. Generel information 3
B. Bestilling 3
B.1 Aftalens sprog 4
B.2 Adgang til aftalen 4
B.3 Tiltag mod bedrageri 4
B.4 Handelskontrol 4
B.5 Priser og levering 5
B.6 Gratis levering 5
B.7 Valuta 5
C. Fortrydelsesret 5
C.1 Returnering eller ombytning af en ordre 6
D. Betalingsmidler 6
D.1 Kontrolcifre (CVV) 6
D.2 Betalingsprocedure 7
E. Mangelfulde eller forkerte MitID identifikationsmidler 7
F. Immaterielle rettigheder og brug af XxxXX.xx 7
F.1 Opdatering af MitID ordrebestilling 7
F.2 Force Majeure 7
F.3 Aftalens fuldstændighed 8
F.4 Ugyldighed 8
G. Personoplysninger 8
H. Klageadgang 8
I. Lovvalg og værneting 8
A. Generel information
Bestilling og køb af MitID identifikationsmidler på XxxXX.xx er leveret af:
Nets DanID A/S Klausdalsbrovej 601 DK-2750 Ballerup CVR: 30808460
Vilkår for MitID identifikationsmidler (herefter ”Vilkårene”) gælder, når du bestiller eller køber MitID identifikati- onsmidler fra XxxXX.xx. MitID identifikationsmidler er fysiske enheder, der udleveres gratis som en del af MitID- løsningen. Enkelte MitID identifikationsmidler er underlagt brugerbetaling. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, kan du ikke bestille eller købe MitID identifikationsmidler på XxxXX.xx.
Vilkårene kan opdateres fra tid til anden (for eksempel for at afspejle ændringer i teknologi, vores systemka- pacitet eller relevante love og bestemmelser), og du skal acceptere dem, hver gang du bestiller på XxxXX.xx. "Dig" eller "din" betyder dig som bruger på XxxXX.xx ved bestilling og køb af MitID identifikationsmidler. "Vi", "os" eller "vores" betyder Nets DanID A/S.
Du skal være 13 år for at bestille XxxXX identifikationsmidler på XxxXX.xx.
MitID identifikationsmidler er omfattet af Købelovens regler om mangler. Det betyder, at du har visse lovbe- stemte garantier.
Hvis du oplever problemer med din bestilling eller den generelle brug af XxxXX.xx, er du velkommen til at kon- takte MitID support:
E-mail: xxx@xxx.xx Telefon: xx xx xx xx
Hvis der er dele af disse Vilkår for MitID identifikationsmidler, som du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter MitID support, inden du begynder din bestilling på XxxXX.xx.
B. Bestilling
MitID bestilling af identifikationsmidler er åben 24 timer i døgnet.
• Du kan foretage en bestilling ved at udføre følgende trin:
• Gå til XxxXX.xx og vælg Bestil Få et MitID identifikationsmiddel
• Vælg produkt(er)
• Log på MitID eller indtast personlige oplysninger
• Før du gennemfører bestillingen, skal du læse Vilkår for MitID identifikationsmidler og acceptere ved at markere boksen.
• Hvis bestillingen kræver betaling, skal du vælge din foretrukne betalingsmetode og indtaste relevante betalingsoplysninger.
Når bestillingen er registreret, vil du modtage en e-mail fra os, som opsummerer indholdet af din bestilling og kvitterer for, at bestillingen er modtaget. Der er først indgået en bindende aftale, når vi via e-mail bekræfter, at
MitID identifikationsmidler er sendt eller når bestillingen er afhentet hos Borgerservice eller din bank, hvis denne understøtter afhentning af MitID identifikationsmidler.
Evt. betaling vil blive trukket fra din konto efter dit XxxXX identifikationsmiddel er afsendt eller afhentet.
Vi forbeholder os ret til at annullere aftalen om bestilling af XxxXX identifikationsmidler i en af de følgende situa- tioner, uden at være ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger:
• Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres.
• Din bestilling er afgivet med videresalg for øje eller anden brug, der ikke er relateret til MitID.
• Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en straf- bar handling eller anden ulovlig aktivitet.
• Landet, du angiver for modtageradressen, er omfattet af handelsembargo eller øvrige sanktioner, jf. afsnit 2.4.
• Der opstår en utilsigtet fejl på XxxXX.xx, fx en betalingsfejl el.lign.
• Vi har grund til at tro, at du er under 13 år gammel.
PÅ HVILKET TIDSPUNKT ER DU BUNDET AF DIN BESTILLING?
Inden afgivelse af bestillingen har du mulighed for at ændre de oplysninger, som du har indtastet, herunder leveringsoplysninger og evt. betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at tilføje eller fjerne produkter fra din bestilling.
Efter du bekræfter din bestilling, vises en kvittering på din skærm. Fra det tidspunkt er du bundet af din bestil- ling.
Kontakt venligst MitID support, hvis du begik en fejl, da du foretog bestillingen.
Efter indgåelsen af aftalen gælder reglerne om fortrydelsesret, se nedenfor i punkt 3.
B.1 Aftalens sprog
Aftalen kan indgås på dansk eller engelsk.
B.2 Adgang til aftalen
Hvis du har angivet en e-mailadresse, vil du modtage en kvittering via e-mail. Disse Vilkår for MitID identifika- tionsmidler kan udskrives og downloades ved bestillingen på XxxXX.xx, samt udleveres i forbindelse med MitID registrering hos Borgerservice. Vi opbevarer indgåede aftaler, herunder kvitteringen, i et vist tidsrum, og vi anbefaler, at du også gemmer dokumenterne.
B.3 Tiltag mod bedrageri
For at kunne beskytte dig og vores andre kunder mod bedrageri og for at kunne opretholde et højt sikkerheds- niveau for MitID identifikationsmidler, verificerer vi din identitet. Dette omfatter de data du sender, når du be- stiller på XxxXX.xx, herunder dine personlige oplysninger og betalingsoplysninger.
B.4 Handelskontrol
Nets DanID A/S er forpligtet til at sikre, at alle gældende eksportkontrol- og handels-, økonomiske eller finan- sielle sanktionslove og -forskrifter i USA, Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions medlemsstater
[samt tilhørende FN-resolutioner] overholdes i forbindelse med brug af MitID identifikationsmidler (herefter samlet ”Handelskontrollovene”).
Sanktionerne omhandler typisk våbenembargoer, indrejseforbud til EU, indefrysning af penge og løsøre, inve- steringsforbud samt forbud mod eksport og import af visse varer. Sanktioner kan også være rettet direkte mod personer, som det ses i sanktionerne mod terrorisme.
Som slutbruger af MitID identifikationsmidler anerkender du ved accept af disse vilkår, at samtlige MitID iden- tifikationsmidler er underlagt Handelskontrollovene. Dette indebærer, at du skal overholde Handelskontrollo- vene og således aldrig må sende, købe, anskaffe, importere, eksportere, modtage, levere eller bruge MitID identifikationsmidlerne i strid med Handelskontrollovene.
B.5 Priser og levering
Alle de anførte priser for MitID identifikationsmidler, leveringsomkostninger og andre omkostninger er i DKK (Danske Kroner) inklusive skatter, moms og afgifter.
B.6 Gratis levering
Vi leverer gratis normalt inden for 3-7 hverdage i hele Danmark ved bestilling inden kl. 12 på hverdage.
Vær opmærksom på, at risikoen for tab af eller skade på dit MitID identifikationsmiddel overgår til dig efter le- vering. Hvis en pakke ser ud til at være beskadiget eller revet op, bør du nægte at modtage den. Hvis du op- dager, at dit MitID identifikationsmiddel er beskadiget under forsendelse, skal du kontakte MitID supporten for at få det byttet.
Hvis du ønsker at klage over mangelfuld levering eller defekte MitID identifikationsmidler, kan du kontakte Mi- tID support. Læs mere i afsnittet "Mangelfulde og forkerte MitID identifikationsmidler" nedenfor.
Vi forbeholder os ret til at ændre priserne og tager forbehold for eventuelle trykfejl, udsolgte produkter og pris- ændringer.
B.7 Valuta
Du kan betale i DKK på XxxXX.xx.
C. Fortrydelsesret
På xxx.xxxxx.xx har du 14 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du modtager dit XxxXX identifikationsmiddel. Vær opmærksom på, at vi ikke dækker omkostningerne ved returnering som følge af din fortrydelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele MitID support (se kontaktoplysninger i toppen af dokumentet) din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev eller e-mail). Du kan benytte standardfortrydelsesformularen i bilag 3 til forbrugeraftaleloven, som kan findes på følgende hjemmeside xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000, men det er ikke obligatorisk.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden for- trydelsesfristen er udløbet.
Du skal returnere dit XxxXX identifikationsmiddel uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af XxxXX identifikationsmidler som følge af udnyttelsen af din fortrydelsesret.
C.1 Returnering eller ombytning af en ordre
Følg denne fremgangsmåde ved returnering/ombytning af en ordre:
1. Kontakt MitID support og meddel, at du fortryder aftalen som beskrevet ovenfor.
2. Modtag label med RMA-nummer + leveringsadresse
3. Sørg for at MitID identifikationsmidlet er pakket sikkert og i sin oprindelige æske og emballage.
4. Returnér varen til:
Nets DanID A/S MitID Returpost Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
5. Identifikationsmidler, der returneres uden RMA-nummer, vil blive afvist.
Hvis du beskadiger dit XxxXX identifikationsmiddel eller på anden måde forringer MitID identifikationsmidlets værdi, hæfter du for den tabte værdi. Du skal være opmærksom på, at MitID identifikationsmidlet mister sin fulde værdi i følgende tilfælde:
• Du har taget produktet i brug eller brudt emballagen
• Du har benyttet produktet til andet, end det er designet til
• Produktet er ikke intakt eller på anden vis beskadiget
• Du returnerer produktet i en ikke original emballage
Hvis værdien af dit MitID identifikationsmiddel er forringet som følge af ovennævnte, modregner vi den mi- stede værdi i det beløb, vi betaler tilbage til dig.
C.2 Tilbagebetaling
Hvis du returnerer dit XxxXX identifikationsmiddel, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig hurtigst muligt og senest 14 dage efter vi har modtaget identifikationsmidlet.
Vi refunderer betalinger til samme betalingsmiddel, som du benyttede til at betale. Vi pålægger ingen former for gebyrer.
D. Betalingsmidler
Vi accepterer følgende betalingsmidler
• Dankort
• Visa og Visa Electron
• Mastercard og Maestro
• MobilePay
Vi accepterer ikke andre betalingsmetoder.
D.1 Kontrolcifre (CVV)
Betaler du med kreditkort, vil du blive bedt om at indtaste kortets kontrolcifre. Du finder de tre kontrolcifre på bagsiden af dit kreditkort, oftest i højre side af kreditkortets bagside. Kontrolcifrene er nødvendige for at beta- lingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan også være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.
D.2 Betalingsprocedure
Når dit MitID identifikationsmiddel forlader vores lager for at blive leveret, eller når bestillingen er afhentet hos Borgerservice, eller din bank, hvis denne understøtter afhentning af MitID identifikationsmidler, vil din betaling blive trukket på den valgte betalingstjeneste.
E. Mangelfulde eller forkerte MitID identifikationsmidler
Du har to års reklamationsret for mangelfulde varer i henhold til købeloven. Vi anbefaler, at du gemmer din kvittering for at kunne bevise, at din reklamation sker inden for to år. Hvis dit XxxXX identifikationsmiddel lider af en mangel, eller vi har leveret et forkert MitID identifikationsmiddel, bedes du kontakte MitID support. Du er ikke ansvarlig for omkostninger i forbindelse med retur af mangelfulde eller forkerte produkter.
Kan du allerede konstatere mangelfuld eller forkert MitID identifikationsmiddel ved levering, bør du nægte at modtage pakken.
I tilfælde af et mangelfuldt eller forkert MitID identifikationsmiddel, kan du vælge mellem følgende muligheder:
• Returnere dit MitID identifikationsmiddel og få refunderet købsprisen eller udleveret et nyt gratis. Hvis det defekte MitID identifikationsmiddel er udleveret gratis, får du ikke refunderet en købspris, men i stedet får du udleveret et nyt gratis.
• Lade os forsøge at reparere varen (vi kan afvise denne mulighed, hvis vi vurderer, at det er umuligt eller vil påføre os uforholdsmæssige omkostninger).
Vi kan anmode dig om at returnere dit defekte MitID identifikationsmiddel, før du er berettiget til at få udleveret et nyt gratis. Vi betaler returfragten.
F. Immaterielle rettigheder og brug af XxxXX.xx
Nets DanID A/S og vores leverandører bevarer alle immaterielle rettigheder til MitID identifikationsmidler efter de er blevet overdraget til dig.
Du er ikke berettiget til at kopiere og/eller bruge dele af indholdet fra XxxxX.xx. Det er især ikke tilladt at be- nytte nogen form for datamining, robotter, eller lignende dataindsamlings-værktøjer (hverken én eller mange gange) til at kopiere væsentlige dele af XxxXX.xx til brug i andre sammenhænge.
Du må ikke bruge XxxXX.xx på nogen måde, der forårsager eller kan forårsage, at XxxxX.xx eller adgang til den afbrydes, beskadiges eller forringes.
F.1 Opdatering af MitID ordrebestilling
Vi gør vores bedste for at opdatere MitID ordrebestilling samt sikre, at priser, beskrivelser og andre oplysnin- ger om MitID identifikationsmidlerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, beskrivelser og andre oplysninger om MitID identifikationsmidlerne kan dog opstå.
F.2 Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til disse vil- kår, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rime- lige kontrol.
F.3 Aftalens fuldstændighed
Disse vilkår udgør det fuldstændige grundlag for aftalen mellem os vedrørende MitID identifikationsmidler.
F.4 Ugyldighed
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i handelsbetingelser måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, finder de øvrige bestemmelser fortsat anvendelse.
G. Personoplysninger
Formålet med behandling af dine personoplysninger, når du bestiller et identifikationsmiddel, er udstedelse, administration og anvendelse af MitID til at kunne tilgå digitale tjenester I MitID privatlivspolitik kan du læse mere om, hvordan vi passer godt på dine personoplysninger.
H. Personoplysninger
Klageadgang
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte MitID support, hvis du har klager over et MitID identifikations- middel, som du har bestilt via XxxXX.xx.
Du kan også indgive en klage over et MitID identifikationsmiddel til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Cen- ter for Klageløsning via xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxx-xxxxx/xxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxx- evnet/. Center for Klageløsnings adresse er: Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xx- xxxx
Du kan også indgive en klage via EU Kommissionens portal for online tvistløsning, som du kan finde her: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxx/
I. Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse Vilkår for MitID identifikationsmidler er underlagt dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, herunder aftalens eksistens eller gyl- dighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.