Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
1. Generelt
Medmindre andet er skriftligt aftalt, gælder disse Salgs- og Leveringsbetingelser for alle aftaler mellem Ordregiver og record Danmark A/S (herefter Leverandøren) vedrørende leverancer fra Leverandøren.
2. Ordrebekræftelse
Ordregivers bestillinger af enhver art er først accepteret af Leverandøren, når Ordregiver har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Leverandøren. Tilføjelser eller ændringer til aftalen skal ske ved skriftlig aftale.
3. Produktinformation
Enhver produktinformation hidrørende fra Leverandørens brochurer, tekniske tegninger m.v., herunder planer, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data, kan alene anses for vejledende.
Ordregiver kan således ikke støtte ret herpå, medmindre Leverandøren skriftligt har bekræftet at levere produkter i henhold til bestemte specifikationer.
Leverandøren forbeholder sig til enhver tid ret til at foretage mål- og konstruktionsændringer i materialer og produkter, såfremt dette er hensigtsmæssigt med henblik på gennemførelse af det aftalte arbejde.
Alle dokumenter hidrørende fra Leverandøren er Leverandørens ejendom, uanset at de måtte være udleveret til Ordregiver. Leverandøren ejer de rettigheder, der knytter sig til de heri formulerede idéer og andre immaterielle rettigheder, herunder varemærker, design, patenter, ophavsrettigheder og knowhow.
Dokumenter og øvrige informationer fra Leverandøren må ikke videregives til tredjemand uden skriftligt samtykke fra Leverandøren.
4. Priser
Leverandøren opkræver den i ordrebekræftelsen angivne pris for det i ordrebekræftelsen angivne arbejde.
Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, gælder prisen ab levering fra Leverandørens lager, eksklusive transport, forsendelse, moms og andre afgifter, herunder miljøtillæg og faktureringsgebyr.
Leverandøren er berettiget til at ændre prisen for varer, der importeres fra udlandet, som der betales for i danske kroner, såfremt der er sket kursændringer i perioden fra fremsendelse af ordrebekræftelsen og indtil Leverandøren faktureres de pågældende varer.
Såfremt der er udført tillægsarbejder m.v. er Leverandøren berettiget til særskilt betaling herfor, uanset om dette er skriftligt bekræftet. Ordregiver er forpligtet til at afholde omkostninger som følge af forsinkelser, der ikke skyldes Leverandøren (eksempelvis uforudsete konstruktionsforsinkelser, Ordregivers manglende klargøring af opstillingsstedet, Ordregivers manglende tilladelser til byggeriet m.v.) samt ekstraomkostninger i forbindelse med overarbejde, natarbejde eller arbejde på søndag- eller helligdage, hvor dette forlanges af Ordregiver.
Hvor der fra fremsendelse af ordrebekræftelse går mere end seks måneder til den færdige levering er sket, har Leverandøren ret til at tilpasse priserne til de materiale- og lønomkostningsstigninger der måtte være indtrådt i mellemtiden.
5. Fakturering og betaling
Leverandøren er berettiget til at foretage løbende a conto faktureringer af det udførte arbejde.
Endelig fakturering sker ved endelig levering eller senest ved afsluttet montering eller indregulering. Såfremt montering eller indregulering ikke kan foretages som følge af forhold, som ikke skyldes Leverandøren, er Leverandøren berettiget til endelig fakturering ved levering.
Betaling skal ske senest 14 dage fra fakturadatoen. Ordregiver er ikke berettiget til at tilbageholde betalingen, uanset om Leverandøren skal udføre yderligere arbejder, eksempelvis supplerende indregulering m.v.
Ved manglende rettidig betaling, er Leverandøren berettiget til at pålægge morarenter med 1,2 % pr. påbegyndt måned efter forfaldsdagen samt rykkergebyrer i henhold til de til enhver tid gældende regler herom.
I tilfælde af manglende betaling er Leverandøren berettiget til at tilbageholde øvrige leverancer / delleverancer, der er bestilt af Ordregiver, men endnu ikke leveret.
Leverandøren har endvidere ret til at hindre overgivelsen af afsendte varer og til at annullere tidligere afgivne tilbud og / eller ordrebekræftelser, indtil Ordregiver har betalt sit udestående inklusive renter.
Leverandøren er til enhver tid berettiget til at gøre fremtidige leverancer betinget af kontantbetaling eller sikkerhedsstillelse. Undlader Ordregiver at modtage den aftalte leverance på det aftalte tidspunkt, er Ordregiver forpligtet til at erlægge betalingen, som hvis levering havde fundet sted. Ordregiver er ikke berettiget til at foretage afregning gennem modregning.
6. Ordregivers forpligtelser på opstillingsstedet
I tilfælde hvor Leverandøren skal montere et anlæg på opstillingsstedet, påhviler det Ordregiver at sørge for, at opstillingsstedet er klargjort på det tidspunkt, hvor anlægget ankommer.
Ordregiver er herunder ansvarlig for, at opstillingsstedet er ryddeliggjort, at de nødvendige tilladelser er indhentet og at alle tekniske foranstaltninger er klargjort iht. Fremsendte materiale.
Dette indebærer eksempelvis, at der skal være elektrisk energi og elektriske tilslutninger til rådighed.
I tilfælde af manglende klargøring er Ordregiver forpligtet til at afholde samtlige udgifter forbundet med klargøring, og desuden erstatte Leverandørens udgifter og tab forbundet med en eventuel forsinkelse som følgende af manglende klargøring, herunder ventetid.
7. Levering og leveringsfrister
Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, sker levering ab Leverandørens lager, således at køber bærer risikoen for varer og materialer efter udlevering fra lager.
I tilfælde af aftalt montering m.v. af anlægget, som medfører, at Leverandøren skal sætte anlægget op på opstillingsstedet, omfatter leveringsfristen levering og driftsklar montering af anlægget. Levering anses dog for sket, når varer og materialer udgår fra Leverandørens lager og Ordregiver overtager herved risiko for anlæg, herunder materialer m.v. til brug for anlægget.
Hvor Leverandøren monterer, indregulerer og står for at sætte det leverede anlæg i drift, udarbejder begge parter en afleveringsprotokol, når Leverandøren har afsluttet sit arbejde. Hvis indreguleringen og idriftsættelse ikke er mulig som følge af Ordregivers forhold, anses afleveringsforretningen at have fundet sted efter monteringen er afsluttet. Hvor Leverandøren foretager indbygning af nye eller udskiftede reservedele, finder en tilsvarende afleveringsforretning sted, hvor begge parter udarbejder en afleveringsprotokol.
8. Forsinkelse
Såfremt Leverandøren ikke overholder leveringsfristen, kan Ordregiver skriftligt kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor.
I tilfælde af at forsinkelse helt eller delvist skyldes Ordregivers eller tredjemands forhold, kan Ordregiver ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor Leverandøren.
9. Returnering af varer / annullering af ordrer
Returnering af varer kan kun ske ved forudgående skriftlig aftale med Leverandøren.
Annullering af ordrer kan alene ske ved forudgående skriftlig aftale, hvor der er tale om ubrugte standard lagervarer i original emballage.
Annulleringer vil blive påført et gebyr på 25 % af ordreværdien, som skal betales inden ordren vil blive annulleret.
10. Reklamation og undersøgelsespligt
Det påhviler Ordregiver at foretage en grundig undersøgelse af Leverandørens ydelse straks efter levering, og hvor der skal ske montering af et anlæg, straks efter at Leverandøren har givet besked om, at monteringen er afsluttet og anlægget er klar til idriftsættelse.
Ordregiver er forpligtet til straks at reklamere skriftligt over mangler, der konstateres ved denne undersøgelse. Ordregiver kan ikke senere påberåbe sig mangler, der kunne være konstateret ved en sådan undersøgelse.
11. Mangler og garanti
Leverandøren forpligter sig til at afhjælpe eventuelle dokumenterede mangler ved det af Leverandøren udførte arbejde, såfremt Ordregiver har reklameret rettidigt og behørigt.
På leverede anlæg yder Leverandøren garanti i 1 år fra montering. For nye reservedele ydes der en garanti på 6 måneder fra montering, mens der for reservedele til udskiftning gælder en garanti på 3 måneder fra montering. Hvor der foretages levering uden montering er det afgørende tidspunkt fakturadatoen.
Garantien forudsætter, at der ikke er foretaget ændringer eller indgreb på anlægget uden Leverandørens skriftlige tilladelse, at der ikke er sket idriftsættelse af et anlæg førend Leverandøren har givet tilladelse hertil, at uautoriseret tredjemand ikke har foretaget vedligeholdelse eller montering af anlægget, eller anden ukyndig eller skadesløs behandling af anlægget m.v.
Ordregiver er bekendt med, at på et anlæg kan forekomme driftsforstyrrelser, selvom det anvendes med omhu. Mindre driftsforstyrrelser anses ikke for en mangel.
I tilfælde af fejl på anlægget inden for garantiperioden, begynder Leverandøren hurtigst muligt reparationsarbejdet, men i henhold til aftale med kunden.
Ved levering i udlandet eller ved montering i udlandet omfatter garantien alene istandsættelse eller udskiftning af fejlbehæftede dele, som Ordregiver returnerer til Leverandøren med henblik på udskiftning eller reparation. Samtlige omkostninger forbundet med returneringen, påhviler Ordregiver.
12. Ansvar
Leverandøren er ansvarlig for fejl og mangler i henhold til dansk rets almindelige regler herom, medmindre andet fremgår af nærværende betingelser.
Leverandøren er berettiget til at afhjælpe fejl og mangler, såfremt dette kan ske indenfor rimelig tid.
Såfremt Leverandøren ifalder erstatningsansvar kan Leverandøren maksimalt pålægges at betale et erstatningsbeløb svarende til prisen for den konkrete leverance.
Leverandøren kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder følgeskader i form af driftstab, tab af avance, tab som følge af Ordregivers aftaler med tredjemand m.v.
13. Produktansvar
Leverandøren er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et af Leverandøren leveret produkt på fast ejendom eller løsøre, når skaden indtræder mens produktet er i Ordregivers eller tredjemands besiddelse.
Leverandøren er ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af tredjemand, eller på produkter, hvori produkter fremstillet af tredjemand indgår eller for skade på fast ejendom eller løsøre forårsaget af det samlede produkt forvoldt af produktet fra Leverandøren.
Leverandøren kan ikke ifalde produktansvar, hvis det af Leverandøren leverede produkt udgør et delprodukt og det dokumenteres, at defekten skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller anvisninger givet af Ordregiver eller tredjepart, som har fremstillet det færdige produkt.
I intet tilfælde er Leverandøren ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Såfremt Leverandøren måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Ordregiver forpligtet til at holde Leverandøren skadesløs.
14. Force Majeure
Leverandøren er berettiget til at annullere aftaler eller udskyde et aftalt leveringstidspunkt, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Leverandørens rimelige kontrolmuligheder, herunder, oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, mangel på transportmidler, maskinnedbrud, vareknaphed, sygdom, uheld i produktion eller afprøvning, manglende energiforsyning m.v.
Leverandørens beføjelser til at annullere en aftale eller udskyde leveringstidspunktet, omfatter ligeledes forsinket eller manglende levering fra underleverandører m.v.
Leverandørens leveringsfrist forlænges med varigheden af den hændelse, der var skyld i Leverandørens forsinkelse.
15. Værneting og lovvalg
Enhver tvist mellem parterne afgøres af de danske domstole i henhold til dansk ret. Leverandørens værneting anses for aftalt værneting.