ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER OG SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR VÆKSTLÅN (AGRIGFOOD)
ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER OG SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR VÆKSTLÅN (AGRIGFOOD)
Gældende fra den 1. maj 2024
De almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for Vækstlån (AgriGFood) gælder for ethvert mellem- værende mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (”Fonden”) og Låntager, medmindre der udtrykkeligt er aftalt andet i dette gældsbrev eller ved anden aftale mellem Fonden og Låntager.
1 Etablering af Kundeforhold
Når Låntager bliver kunde i Fonden skal Låntager op- lyse navn, adresse og personnummer eller virksom- hedsnummer (CPR-/CVR-nr.). Låntager skal vise billed- legitimation, eksempelvis pas eller førerbevis, og an- den legitimation med fortrykt CPR-/CVR-nr., der også viser nuværende adresse.
2 Indhentelse og behandling af oplysninger om jer
Når et nyt kundeforhold etableres, indhenter Fonden oplysninger bl.a. navn, adresse og CPR-/CVR-nr., til brug for kreditvurdering.
Det er frivilligt, om Låntager ønsker at give Fonden de ønskede oplysninger, men oplysningerne kan være nødvendige for, at Fonden kan behandle en forespørg- sel om lån.
Tavshedspligt
Fondens medarbejdere har tavshedspligt om Lånta- gers forhold og må ikke uberettiget videregive eller ud- levere oplysninger, som de på grund af deres arbejde i Fonden har fået kendskab til. Reglerne for tavsheds- pligten følger af lov om Danmarks Eksport- og Investe- ringsfond.
Indsigt i Fondens behandling af personoplysninger Låntager kan altid få oplysning om, hvilke oplysninger om Låntager, Fonden behandler. Hvis Låntager ønsker et skriftlig svar, kan Fonden kræve et gebyr.
Klage over Fondens behandling af oplysninger
Hvis Låntager er utilfreds med Fondens behandling af personoplysninger m.v., kan Låntager klage til Fonden eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 Køben- havn K.
3 Lånets formål
Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntagers virksomhed i overensstemmelse med for- retningsplanen, som Låntager har fremlagt for Fonden i forbindelse med låneansøgningen.
Fonden er ikke forpligtet til at påse, at Lånet anvendes i overensstemmelse med forretningsplanen.
4 Betingelser for Lånets udbetaling
Det er en betingelse for udbetaling af Lånet eller den første tranche af Lånet, at sikkerhederne, jf. pkt. 6, er stillet, og sikringsakter er behørigt iagttaget.
5 Låntagers erklæringer
Ved Låntagers underskrift af Låneaftalen erklærer Låntager, at alle oplysninger, som Låntager har frem- lagt for Fonden, er korrekte, at Låntager har fremlagt alle oplysninger af relevans for Fondens vurdering af Låntagers virksomhed og finansielle forhold, samt at Låntager ikke har tilbageholdt sådanne relevante op- lysninger over for Fonden.
Herunder erklærer Låntager, at Låntager - på tids- punktet for Låntagers underskrift af Låneaftalen - er en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) som define- ret i EU Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellem- store virksomheder (med senere ændringer).
6 Sikkerhed
Til sikkerhed for Låntagers rettidige og fuldstændige betaling af ethvert skyldigt beløb i henhold til denne aftale stiller Låntager forinden Lånets udbetaling de mellem parterne aftalte sikkerheder.
Låntager skal i Lånets løbetid underskrive sådanne yderligere dokumenter og foretage sådanne yderligere handlinger, som efter Fondens opfattelse er nødven- dige eller hensigtsmæssige for at sikre, at Sikkerhe- derne er behørigt etableret, og at alle sikringsakter er iagttaget.
7 Rentevilkår
Lånet forrentes fra udbetalingsdagen med en variabel rente, som består af en fixeringsrente og et tillæg, jf. nedenfor.
Fixeringsrenten er CIBOR 3 mdr. (Copenhagen Inter- bank Offered Rate), som opgives på Reuters side ”CI- BOR=” for udlån i danske kroner omkring kl. 11:00 dansk tid, 2 bankdage før den pågældende Tilskriv- ningsperiode begynder. Såfremt Reuters side ”CI- BOR=” erstattes, eller servicen ikke længere er tilgæn- gelig, er Fonden berettiget til som fixeringsrente at be- nytte en alternativ repræsentativ rente efter Fondens valg.
Tillægget til fixeringsrenten fastsættes til enhver tid af Fonden.
Regulering af renten sker løbende uden varsel.
Renten tilskrives på den første dag i hvert kalender- kvartal for den forgangne 3 måneders periode (”Til- skrivningsperioden”). Såfremt Lånet eller tranchen ud- betales senere end 15 dage før kvartalsafslutning, lø- ber første Tilskrivnings-periode dog indtil den sidste dag i det efterfølgende kalenderkvartal. Hvert kalen- derår har fire Tilskrivningsperioder, som går (i) fra og med 2. januar til og med 1. april, (ii) fra og med 2. april til og med 1. juli, (iii) fra og med 2. juli til og med 1. oktober og (iv) fra og med 2. oktober til og med 1. ja- nuar året efter. Rentetilskrivning sker på baggrund af det faktiske antal dage i den pågældende Tilskrivnings- periode.
8 Tilbagebetaling
Låntager skal tilbagebetale Lånet i overensstemmelse med Tilbagebetalingsplanen og pkt. 13.
Låneaftalen er uopsigelig fra Fondens side bortset fra:
a) tilfælde af Låntagers misligholdelse af Låneaftalen jf. pkt. 14, og b) tilfælde hvor Fonden kan kræve Lånet førtidigt indfriet efter pkt. 10.
9 Låntagers frivillige førtidige indfrielse Låntager kan til enhver tid indfri Lånet helt eller delvist med et varsel på 30 dage til udløbet af et kalender- kvartal (”Indfrielsesdagen”). Meddelelse om indfrielse skal ske skriftligt og være Fonden i hænde senest 30 dage før Indfrielsesdagen. Det skal fremgå af medde- lelsen, hvor stor en andel af Lånet der indfries. Medde- lelsen er uigenkaldelig.
Såfremt Låntager helt eller delvist indfrier Lånet inden for to år fra Lånets udbetalingstidspunkt, er Låntager
forpligtet til at betale fuld rente af det beløb, der tilba- gebetales, fra Indfrielsesdagen og frem til to år fra ud- betalingstidspunktet. Er Lånet udbetalt i trancher, reg- nes de to år fra udbetalingstidspunktet for hver enkelt tranche.
Ved delvis førtidig indfrielse tilpasses Tilbagebetalings- planen således, at afdragene på Lånet fra Indfrielses- dagen og frem til Tilbagebetalingstidspunktet justeres som følge af det ekstraordinære afdrag.
Sådanne beløb forfalder til betaling på Indfrielsesda- gen.
Låntager har ikke ret til at genlåne beløb, der er førti- digt indfriet.
10 Fondens ret til at kræve Lånet førtidigt ind- friet
Fonden har ret til at kræve Lånet indfriet før Tilbage- betalingstidspunktet i følgende tilfælde:
a) Det bliver ulovligt for Fonden at yde Lå- net af grunde, der ikke skyldes mislighol- delse fra Låntagers side.
b) Såfremt Fonden har ret til at kræve Lå- net førtidigt indfriet efter særligt aftalte bestemmelser herom.
c) Der sker væsentlige ændringer af ejer- forholdene til Låntager eller Låntagers aktiver (defineret nedenfor), som ikke på forhånd er aftalt med Fonden.
Ved væsentlige ændringer af ejerforholdene til Lånta- ger eller Låntagers aktiver forstås:
a) En direkte eller indirekte overdragelse af – eller anden overgang af ejendoms-
retten til - (i) mindst 25 pct. af kapitalan- delene i Låntager, (ii) mindst 25 pct. af de økonomiske rettigheder knyttet til kapitalandele i Låntager eller (iii) den be- stemmende indflydelse i Låntager i øv- rigt.
Overdragelsesformen er uden betyd- ning, og det er uden betydning, om det er eksisterende eller nye ejere, der er- hverver kapitalandelene. Det er ligele- des uden betydning, om overgangen sker som én samlet transaktion eller i form af flere successive overdragelser i låneperioden. Det er også uden betyd- ning, om overdragelse sker ved tilbage- salg af kapitalandele til Låntager. For at undgå tvivl præciseres det, at Låntagers udstedelse af nye kapitalandele til nye eller eksisterende ejere ikke i sig selv re- præsenterer en væsentlig ændring af ejerforholdene til Låntager eller Lånta- gers aktiver. Såfremt en eller flere udste- delser må antages at have som hoved- formål at overføre økonomiske eller for- valtningsmæssige beføjelser i Låntager, uden at der foreligger en væsentlig æn- dring af ejerforholdene til Låntager, skal Fonden være berettiget til at anse ud- stedelsen for en væsentlig ændring af ejerforholdene i Låntager i overens- stemmelse med pkt. 10 b).
b) Låntagers overdragelse af aktiver (her- under ejerandele i datterselskaber og associerede selskaber), der ikke sker som et sædvanligt led i Låntagers drift, og hvor værdien af de afståede aktiver (på gældfri basis) udgør mere end Lånet. Det er uden betydning, om overdragel- sen sker helt (fx ved salg eller likvida- tion) eller delvist (fx ved licens). Det er
ligeledes uden betydning, om overgan- gen sker som én samlet transaktion eller i form af flere successive overdragelser i låneperioden.
Såfremt Fonden kræver Lånet indfriet i overensstem- melse med denne bestemmelse, skal Fonden frem- sætte skriftlig begæring herom med en betalingsfrist på 30 dage.
11 Provisioner og omkostninger
Låntager betaler stiftelsesprovision til Fonden. Stiftel- sesprovision består af: (a) et fast beløb som varierer med lånets størrelse med tillæg af (b) 0,5 pct. af Lånet. Stiftelsesprovisionen beregnes som følger:
- Ved lånestørrelse fra DKK 1.000.000 op til
1.499.999 udgør stiftelsesprovision DKK
20.000 + 0,5 pct. af Lånet.
- Ved lånestørrelse fra DKK 1.500.000 op til DKK 1.999.999 udgør stiftelsesprovisionen DKK 30.000 + 0,5 pct. af Lånet.
- Ved lånestørrelse fra DKK 2.000.000 udgør stiftelsesprovisionen DKK 40.000 + 0,5 pct. af lånebeløbet.
Stiftelsesprovision forfalder til betaling på Lånets ud- betalingstidspunkt og modregnes i Lånet ved udbeta- lingen fra Fonden til Låntager. Hvis Lånet udbetales i trancher, fratrækkes stiftelsesprovision ved udbetalin- gen af første tranche.
Låntager betaler omkostninger til tinglysning og regi- strering af Sikkerhederne.
Låntager betaler gebyr til Fonden ved delvis førtidig indfrielse, og ved ændringer i lånevilkårene, som sker på foranledning af Låntager. Fondens til enhver tid gældende gebyrer fremgår af Fondens hjemmeside.
12 Låntagers informations- og rapporteringsfor- pligtelser
Låntager forpligter sig til at give Fonden følgende in- formationer og rapporteringer, så længe der skyldes beløb under Låneaftalen:
a) Information om og fuld indsigt i al doku- mentation, der vedrører forhold, der kan give Fonden ret til at kræve Lånet førtidigt indfriet, jf. pkt. 10.
b) Information om enhver aktuel eller for- ventet misligholdelse.
c) Oplysning om enhver ændring i Lånta- gers direktion og bestyrelse.
d) Forhold, som har eller kan have en væ- sentlig påvirkning på Låntagers nuvæ- rende eller fremtidige drift, herunder, men ikke begrænset til, forhold af øko- nomisk karakter.
e) Løbende rapportering i form af årsbud- getter, kvartalsopfølgning og årsregn- skaber m.v.
f) Andre oplysninger om Låntagers økono- miske, forretningsmæssige og ledelses- mæssige situation, som Fonden anmo- der om.
Låntager skal på eget initiativ og uden opfordring in- formere Fonden i overensstemmelse med forpligtel- serne ovenfor inden rimelig tid set i forhold til omfan- get af den efterspurgte information og vigtigheden af den konkrete sag. Ligeledes skal Fondens anmodning om information, efterkommes inden rimelig tid set i forhold til omfanget af den efterspurgte information og vigtigheden af den konkrete sag.
13 Betalingsforpligtelser og -procedurer
Alle betalinger, som Låntager skal foretage i henhold til Låneaftalen, skal ske med valør senest på sidste ret- tidige betalingsdag til den konto, som fremgår af denne aftale.
Den sidste rettidige betalingsdato for betaling af rente og afdrag er den første bankdag efter hver Tilskriv- ningsperiode. De kvartårlige betalinger af afdrag og rente skal derfor ske den første bankdag i januar, april, juli og oktober.
Alle betalinger skal ske i danske kroner (DKK).
Låntager skal være tilmeldt betalingsservice.
Låntager accepterer ved underskrift af Låneaftalen, at Fonden tilmelder Låntager til betalingsservice.
Alle betalinger fra Låntager i henhold til Låneaftalen skal foretages uden nogen form for modregning, og uden at der sker fradrag for skatter, afgifter eller lig- nende udgifter og/eller omkostninger.
Såfremt Låntagers betalinger på en given dag ikke fuldt ud dækker beløb, der skulle være betalt den på- gældende dag, fordeles modtagne beløb til indfrielse af Låntagers udestående betalingsforpligtelser i føl- gende rækkefølge:
a) Omkostninger i anledning af Låntagers misligholdelse
b) Påløbne morarenter efter pkt. 14
c) Rente
d) Lånet
e) Ethvert andet beløb, der udestår under Låneaftalen.
14 Misligholdelse og morarenter
Låneaftalen anses for misligholdt af Låntager i tilfælde af:
(a) at Låntager ikke rettidigt betaler beløb, som skal betales i henhold til Låneaftalen,
(b) at Låntager standser sine betalinger, bliver insolvent, der indgives begæring om rekon- struktion, kommer under konkurs, indleder forhandlinger om frivillig akkord eller be- gærer gældssanering,
(c) at Låntagers aktiver gøres til genstand for udlæg, udpantning, arrest, tilbageholdsret eller i øvrigt udsættes for individualforfølg- ning,
(d) at Låntager udskiller aktiver udover hvad der er led i den løbende drift, undlader at vedligeholde pantet (efter Fondens skøn) eller at holde pantet nødvendigt forsikret,
(e) at Låntager væsentligt undlader at opfylde sine informations- og rapporteringsforplig- telser,
(f) at Låntager udfører ulovlige aktiviteter,
(g) at låntager foretager handlinger der strider mod Fondens til enhver tid gældende lov- grundlag,
(h) at Låntager overdrager sine rettigheder i henhold til Låneaftalen i strid med pkt. 15,
(i) at Låntager i væsentligt omfang ikke an- vender Lånet i overensstemmelse med for- retningsplanen,
(j) at de oplysninger, som Låntager har frem- lagt for Fonden, jf. pkt. 5, viser sig at være misvisende i væsentligt omfang på grund af uagtsomhed eller svig udvist af erklæ- ringsafgiverne,
(k) at Låntager indgår aftale med nærstående til Låntager på vilkår, der ikke er udtryk for armslængdevilkår mellem uafhængige par- ter, og hvis økonomiske værdi ikke er uvæ- sentlig i forhold til Låntagers virksomhed,
(l) at Låntager misligholder Låneaftalens Sær- lige Forhold.
Foreligger misligholdelse, kan Fonden kræve omgå- ende tilbagebetaling af Lånet.
Såfremt Låntager ikke ved forfaldstid betaler skyldige beløb i henhold til Låneaftalen rettidigt, påløber der morarenter af det skyldige beløb fra forfaldstidspunk- tet og frem til betalingen sker med den til enhver tid af Fonden fastsatte morarentesats.
Ved misligholdelse af Lånet kan Fonden til enhver tid administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med Låntager, kan ikke betragtes som et afkald fra Fonden på at få for- rentet sit krav og kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder uanset, om den anvendte bogføring bliver meddelt Låntager ved kontoudtog el- ler lignende.
15 Udskiftning af Nøglemedarbejdere
I tilfælde af at (i) Låntagers administrerende direktør,
(ii) Låntagers økonomiansvarlige og/eller (iii) Låntagers bestyrelsesformand ((i), (ii) og (iii) samlet ”Nøglemed- arbejderne”) ophører med at være ansat hos Låntager, har Fonden – uanset baggrunden for ansættelsens op- hør - ret til at kræve Lånet førtidigt indfriet i henhold til låneaftalens almindelige forretningsbetingelser og
særlige bestemmelser for vækstlån pkt. 10 (a) med de deraf følgende konsekvenser, medmindre Låntager in- den for en frist på 120 dage har ansat en erstatning/er- statninger for den/de pågældende Nøglemedarbej- dere, som efter Fondens rimelige skøn besidder samme kvalifikationer som den/de ophørte Nøgle- medarbejdere.
For at sikre Fondens mulighed for at udøve denne ret forpligter Låntager sig til – uden ugrundet ophold - at give Fonden en skriftlig meddelelse om enhver væ- sentlig ændring af Nøglemedarbejdernes ansættelses- forhold.
16 Overdragelse
Låntager er ikke berettiget til helt eller delvist at over- drage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Lå- neaftalen til tredjemand. Overdragelsesforbuddet gæl- der tillige overdragelse til koncernforbundne selskaber samt i forhold til transaktioner, som indebærer univer- salsuccession, såsom fusion, spaltning og rekonstruk- tion.
Fonden er berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Låneafta- len til tredjemand.
17 Grøn Forretningsplan og Grøn Handlingsplan
Låntager forpligter sig til at følge og leve op til Fon- dens grønne retningslinjer for landbruget. I den anled- ning – som en udbetalingsbetingelse for Lånet – for- pligter Låntager sig til følgende i forbindelse med ind- gåelse af Låneaftalen:
Låntager skal udarbejde en Grøn Forretningsplan (her- efter ”Forretningsplanen”), der indgår i Låneaftalen som bilag 17. I Forretningsplanen skal Låntager bl.a. kortlægge sin bedrifts miljøpåvirkende udledninger. Forretningsplanen skal godkendes skriftligt af Fonden inden Lånets udbetaling.
Låntager skal derudover udarbejde en Grøn Hand- lingsplan for hvordan Låntager vil bidrage positivt til den grønne omstilling (herefter ”Handlingsplanen”), hvilken indgår i bilag 17 som dettes bilag 1. Handlings- planen skal identificere tre konkrete fokuspunkter, herunder som minimum et vedrørende klima, kvælstof og/eller biodiversitet, som Låntager vil arbejde med, herunder hvilke konkrete skridt som Låntager skal iværksætte. Handlingsplanen skal godkendes skriftligt af Fonden inden Lånets udbetaling.
Gennem hele Lånets løbetid skal Låntager årligt – sam- men med indlevering af årsregnskab – rapportere om udviklingen i de Handlingsplanen fastsatte fokuspunk- ter, herunder om arbejdet hermed og de opnåede fremskridt.
Efter hver respektive årlige rapportering, skal Låntager opdatere Handlingsplanen med reviderede fokusom- råder/mål til opfyldelse i det efterfølgende år. Er et fo- kusområde opfyldt, skal det erstattes af et nyt. Fon- den skal orienteres om alle opdateringer af Handlings- planen, herunder fx ændring af et eller flere fokusom- råder, og skal – uden ugrundet ophold efter opdatering af Handlingsplanen – forsynes med den ajourførte ver- sion.
I tilfælde af væsentlig negativ afvigelse mellem de fast- satte fokusområder i den på tidspunktet gældende Handlingsplan og den rapporterede udvikling, skal Lån- tager redegøre skriftligt over for Fonden for årsagen til denne afvigelse. Derefter foretages eventuelle for- nødne ændringer i Handlingsplanen, hvorefter Lånta- ger – uden ugrundet ophold derefter – forsyner Fon- den med den ajourførte version.
18 Meddelelser
Alle meddelelser eller påkrav i henhold til Låneaftalen skal være skriftlige og skal sendes pr. brev, e-mail eller fax. Afsender har bevisbyrden for, at meddelelse er kommet rettidigt frem.
Meddelelser til Låntager sendes til den adresse, der er påført Låneaftalen.
19 Ændring af vilkår
Er der aftalt særlige vilkår med Låntager, er disse angi-
vet i dokumentets afsnit ”særlige betingelser”.
Ved Fastsættelse af vilkår for engagementet mellem Låntager og Fonden, har Fonden lagt vægt på det sam- lede forretningsomfang med Låntager.
Foretages der derfor ændringer i forretningsomfan- get, som ikke er aftalt med Fonden, forbeholder Fon- den sig ret til samtidig at ændre aftalevilkårene.
20 Persondata
Fonden er dataansvarlige for de personoplysninger, som Fonden indsamler og behandler. Læs mere om hvilke informationer vi gemmer om dig, hvorfor vi gemmer dem, og hvad dine rettigheder er i vores un- derretning om behandling af dine personoplysninger på Fondens hjemmeside, xxxx.xx, under ”Persondata- politik”. Fonden anbefaler, at underretningen læses grundigt og evt. spørgsmål kan rettes til Fondens da- tabeskyttelsesrådgiver på e-mail: xxx@xxxx.xx.