Contract
1 ANVENDELSE
1.1 Alt salg fra Bergman & Beving-koncernens virksomhed udføres i henhold til disse generelle salgsbetingelser (”Betingelser”).
1.2 Hvis parterne skriftligt har aftalt betingelser, som afviger fra disse Betingelser, finder parternes særskilte aftale anvendelse i disse dele. En sådan aftale om undtagelse skal være skriftlig og accepteret af begge parter for at være gældende. Enhver tekst på Kundens ordre eller lignende dokument ændrer ikke Betingelserne, hvis ikke Leverandøren skriftligt og udtrykkeligt har bekræftet, at Betingelserne er ændret, og på hvilken måde de er ændret.
1.3 Den virksomhed, som er den sælgende virksomhed, kaldes i disse generelle salgsbetingelser ”Leverandøren”, og den købende virksomhed kaldes ”Kunden”.
1.4 Med produkter forstås i disse Betingelser alle produkter og, hvis relevant, tjenester, som Leverandøren sælger til Kunden.
2 INFORMATION
2.1 Den information, som er angivet i kataloger og markedsføringsmateriale m.m. er kun vejledende information. Tekniske data angives desuden med forbehold for konstruktionsændringer, samt med forbehold for forskellige målemetoders variationer
m.m. Hvis bestemt information er vigtig for Kundens konstruktion eller anvendelse af produkterne, opfordres Kunden til at sikre informationen og dens pålidelighed i forhold til Kundens aktuelle anvendelse af produkterne.
2.2 Alle instruktioner, råd og andre anvisninger, som Leverandøren giver til Kunden, udgør kun generelle råd, og er ingen garanti eller forpligtelse. Det er altid Kunden, som for egen risiko vælger, hvilke produkter Kunden køber, samt hvordan Kunden anvender disse produkter.
2.3 Leverandøren forbliver den eksklusive ejer af alt immaterielle aktiver, som er relateret til produkterne.
3 PRIS OG BETALING
3.1 Salg gennemføres, hvis intet andet aftales, til de priser, som Leverandøren har angivet ved tidspunktet for levering. Leverandøren har altid ret til at justere gældende priser med hensyn til eventuelle ændringer i valuta eller råvarepris. Alle priser er eksklusive moms og andre gældende afgifter.
3.2 Betaling skal gennemføres inden for fjorten (14) dage fra fakturadatoen.
3.3 Hvis Kunden ikke betaler til tiden, har Leverandøren ret til at opkræve morarente fra forfaldsdatoen med den rentesats, som gælder i henhold til loven om morarente i Leverandørens land. Leverandøren har endvidere ret til opkræve et rykkergebyr i henhold til det, som er specificeret i lovgivningen i det respektive land.
3.4 Leverandøren har ret til at annullere aftalen, hvis fakturabeløbet ikke betales til tiden. I det tilfælde har Leverandøren ret til erstatning for den fulde skade, som Leverandøren lider.
4 ORDRETYPER M.M.
4.1 Ordrer kan placeres døgnet rundt. Ordrebehandling udføres i åbningstiden for Leverandørens kundeservice, se Leverandøren hjemmeside for gældende åbningstid. Ved salg i andre lande end Danmark kan afvigelser fra det, som er angivet nedenfor, forekomme. Kontakt Leverandørens kundeservice for yderligere information.
4.2 De forskellige ordretyper, som tilbydes, sammen med betingelser for disse ordretyper, er angivet i Leverandørens Fragttarif (se punkt 8 nedenfor).
4.3 Restordre
4.3.1Ved eventuel mangel i tilgængelighed af bestilte Produkter, oprettes en restordre for manglen.
Restordren leveres normalt så snart varer modtages i almindelige ugentlige ordrer, hvis Kunden ikke anmoder om andet.
4.4 Efterkrav
4.4.1Leverandøren har ret til at anmode om efterkrav for at levere restordren.
4.5 Erstatningsprodukt
4.5.1Hvis det bestilte produkt er erstattet af et andet i det væsentlige lignende produkt, forbeholder Leverandøren sig ret til at levere erstatningsproduktet.
5 PRODUKTER UDEN FOR ALMINDELIG LAGERSORTIMENT
5.1 Hvis Leverandøren også tilbyder produkter, som ikke indgår i det almindelige lagersortiment, finder levering af disse produkter sted, når produkterne er tilgængelige hos Leverandøren for levering. Afgifter, som pålægges sådanne leveringer, er angivet i Fragttariffen. Erstatning i henhold til punkt 4.6 gælder ikke produkter uden for almindelig lagersortiment.
6 SÆRLIGE AFGIFTER OG EMBALLAGE
Miljøafgift og/eller originalemballageafgift, samt unikke leverandørafgifter pålægges i nogle tilfælde, hvilket da er angivet i Fragttariffen (se punkt 8 nedenfor).
6.1 Leverandøren har indgået et pallepoolsamarbejde med transportfirmaet. Det påligger Xxxxxx at returnere paller, som opfylder kravene for pallepool. Hvis det ikke gøres, debiteres Kunden en afgift i henhold til Fragttariffen. Leverandøren har ligeledes indgået et byggepallesamarbejde. Kunden debiteres omkostninger for byggepallesamarbejdet i henhold til Fragttariffen. Leverandøren opfylder sit producentansvar med hensyn til emballage gennem tilslutning til registret hos FTI, som håndterer indsamling og genanvendelse af emballage af bølgepap, papir/pap eller plast. Ansvaret er begrænset til de af Leverandøren lagerførte produkter.
7 LEVERINGSBETINGELSER
7.1 Leveringsbetingelserne er Incoterms CPT til Kundens leveringsadresse, men Kunden debiteres for fragt i henhold til det, som er angivet i punkt 8 nedenfor.
8 FRAGTTARIF
8.1 Fragtfri levering ved ordreværdi over kr. 3.000,- ex. Moms. Fragtafgift ved ordreværdi under kr. 3.000,- kr. 179,-.
8.2 Hasteordre (SNB ordre)
Ordren leveres hos kunden efterfølgende dag. Ordrelægning frem til kl. 13. Ekstra fragtgebyr kr. 250,-.
9 RETURNERING OG REKLAMATIONER
9.1 Forskel på returnering og reklamation
9.1.1Med returnering xxxxx, at Kunden returnerer et af unden bestilt produkt uden at der er fejl ved produktet eller anden afvigelse med hensyn til ordren.
Med reklamation menes, at Kunden reklamerer over et produkt på grund af en fejl ved produktet, eller produktet ikke stemmer overens med ordren.
9.2 Returnering
9.3 Betingelser for returnering er angivet i punkt 9.2 9.3.1Alle returneringer skal aftales med Leverandøren, inden
produkter returneres. En forudsætning for tilbagebetaling ved returnering er, at Leverandørens fremgangsmåde følges korrekt. Ellers returnerer Leverandøren returforsendelsen til Kunden, og debiterer fragtomkostninger eller kasserer returnerede varer uden tilbagebetaling til Kunden.
9.3.2Fremgangsmåden skal følges i henhold til det, som er angivet i Leverandørens e-handel.
9.3.3Hvis Kunden ikke har adgang til Leverandørens e-handel, skal Kunden udfylde en returrapport, som er tilgængelig på Leverandørens hjemmeside eller fås hos Leverandørens kundeservice.
9.3.4Den udfyldte, og af Leverandøren godkendte, returrapport skal altid medfølge returneringen.
9.3.5Kunden betaler altid fragtomkostningerne. 9.3.6Leverandøren forbeholder sig retten til på kommercielt
grundlag frit at afgøre, hvorvidt returnering af et produkt skal godkendes eller ej.
9.3.7Følgende betingelser skal altid være opfyldte for, at en returnering skal kunne godkendes:
Produktet skal være uskadt, uden mangler og i samme stand, som da det blev solgt.
Emballagen skal være uskadt og i originalstand, dvs. fri for prismærkning, skrift, etiketter, tape osv.
Returnering af kemisk-tekniske, levnedsmiddels-, og temperaturfølsomme produkter eller andre produkter, som er datomærkede eller på anden måde har begrænset holdbarhed, godkendes ikke.
Produktet skal være lagerført af Leverandøren ved returnering.
Der må maksimalt være gået seks måneder fra det tidspunkt, Leverandøren leverede produktet til Kunden.
Kampagne-, outlet/udgående-, og sæsonvarer kan ikke returneres.
9.3.8Returfradrag for godkendt returnering udgør følgende: 25% af købsprisen
9.3.9Hvis værdien på en returnering per ordrerad er under 200 DKK (eller tilsvarende beløb i anvendt valuta), krediteres den ikke.
9.3.10 Annullering af en endnu ikke leveret ordre sidestilles med returnering i henhold til ovenstående, og behandles efter samme betingelser.
9.3.11 Annullering af tjenester kan kun ske efter Leverandørens godkendelse. Ellers er bestilling bindende og fuld betalingsforpligtelse gældende.
9.4 Reklamationer
9.4.1Betingelser for reklamationer er angivet i punkt 9.3. 9.4.2Kunden skal kunne bevise grunden til reklamationen 9.4.3Den praktiske proces for reklamationen skal gøres på en
sådan måde, at Kunden aftaler reklamationen med Leverandøren, inden produktet(erne) returneres. Desuden skal Kunden følge fremgangsmåden, som er angivet i Leverandørens e-handel.
9.4.4Hvis Kunden ikke har adgang til Leverandørens e-handel, skal Kunden udfylde en reklamationsrapport, som er tilgængelig på Leverandørens hjemmeside eller fås hos Leverandørens kundeservice.
9.4.5Reklamationsrapporten skal være korrekt udfyldt, og sendes sammen med produktet(erne). Reklamationer, som ikke opfylder overfor nævnte kriterier, sendes tilbage til Kunden uden tilbagebetaling, og Xxxxxx skal betale fragtomkostningerne. Det samme gælder, hvis Kunden ikke aftaler reklamationen med Leverandøren.
9.4.6Ved godkendt reklamation betaler Leverandøren fragtomkostningerne.
9.4.7Leverandøren forbeholder sig retten til efter egen bedømmelse at afgøre, om produktet skal byttes til et andet erstatningsprodukt eller repareres. Dette er Leverandørens fulde ansvar i forbindelse med en reklamation, dvs. skadeserstatning eller lignende betales ikke.
9.5 Transportskader eller transportafvigelser
9.5.1Emballage og paller skal kontrolleres ved modtagelse. Kunden skal notere påviste skader eller afvigelser på transportfirmaets fragtseddel. Skade/afvigelser skal derefter rapporteres til Leverandørens logistiksupport inden for syv dage efter kvittering.
9.5.2Ved godkendt skade eller afvigelse leverer Leverandøren erstatningsprodukter, reparerer produkterne eller tilbagebetaler prisen for produkterne i henhold til egen vurdering.
9.5.3Hvis kunden anmoder om behandling af sagen, inden Leverandøren har haft tid til at vurdere, om skaden eller afvigelsen vil blive godkendt, kan kunden bestille erstatningsprodukter eller reparation. Det debiteres da Xxxxxx, men krediteres sidenhen, hvis sagen godkendes
9.6 Forkert levering
9.6.1Hvis leveringen indeholder forkerte produkter eller forkert
antal produkter, pålægger det Kunden at reklamere for dette i henhold til Leverandørens anvisninger i Leverandørens e-handel eller, hvis Kunden ikke har adgang til Leverandørens e-handel, anvisninger fra Leverandørens kundeservice
10 FEJL I PRODUKTER/GARANTIKRAV
10.1 Leverandøren er ikke ansvarlig for fejl forårsaget af produktet ikke stemmer overens med information om produktets egenskaber eller anvendelse, der er leveret af en anden end Leverandøren, som f.eks. producenten. Endvidere omfatter Leverandørens ansvar kun fejl, som opstår under normal anvendelse. Leverandøren er aldrig ansvarlig for fejl, som er forårsaget af manglende vedligeholdelse, forkert montering, ændringer eller reparationer, som udføres af en anden end Leverandøren
10.2 Medmindre Leverandøren udtrykkeligt har angivet andet, omhandler Leverandørens ansvar fejl, der opstår inden for en periode på et (1) år fra leveringen. Ansvaret gælder ikke for sliddele, hvis normale holdbarhed er kortere end et (1) år. I tilfælde af datomærkning gælder ansvaret kun i den angivne holdbarhedsperiode.
10.3 I garantiperioden er Leverandøren forpligtet til enten at levere nye produkter som kompensation for defekte produkter eller afhjælpe fejl, efter eget valg. Afhjælpning kan enten gennemføres hos Leverandøren eller hos Kunden, alt efter Leverandørens valg. For erstatningsprodukter, som Leverandøren leverer til Kunden, gælder den garantiperiode, som er angivet i 10.2
, gældende fra leveringsdatoen for de oprindelige produkter. Eventuelle destruktionsomkostninger eller omkostninger for adgang og genoprettelse eller lignende betales af Kunden.
10.4 Kunden kan ikke påberåbe sig fejl i produkterne, hvis Kunden ikke skriftligt informerer Leverandøren om fejl inden for ti dage efter, at fejlen opdages eller burde være opdaget.
10.5 Leverandøren kan i stedet for at afhjælpe eller genlevere vælge at tilbagebetale købsprisen. Kunden skal da tilbagelevere produkterne, hvis leverandøren anmoder herom.
10.6 Med levering af en/et behørigt repareret eller udskiftet del eller produkt eller ved tilbagebetaling af købsprisen, anses Leverandøren for at have opfyldt sine forpligtelser med hensyn til manglen/fejlen. Kunden har således ikke ret til nogen erstatning fra Leverandøren ud over de nævnte forpligtelser. Hvis eventuel demontering eller montering medfører indgreb i andet end produkterne, er Kunden ansvarlig for det arbejde og de omkostninger, som dette kan medføre.
10.7 Rapportering af fejl skal foregå på samme måde som ved reklamationer i henhold til punkt 9.3 ovenfor.
11 REPARATIONER OG VEDLIGEHOLDELSE
11.1 Leverandøren tilbyder i nogle tilfælde reparation og vedligeholdelse af de produkter, som Leverandøren har solgt. Kunder, som ønsker reparation eller vedligeholdelse, bedes kontakte Leverandørens kundeservice.
12 ANSVAR FOR PERSON- OG MATERIELSKADER M. M.
12.1 Leverandøren er ikke ansvarlig for materielskader, som produkterne kan forårsage på fast eller løs ejendom, når produkterne er i Kundens besiddelse, eller på varer, som er produceret af Kunden eller på varer, hvor Kundens varer indgår, eller for skader på fast eller løs ejendom, som disse varer forårsager på grund af produkterne.
12.2 Leverandørens ansvar for skader, som produkterne forårsager på personer eller på fast eller løs ejendom, som tilhører Kunden eller tredjepart, eller som i øvrigt på nogen måde opstår i parternes relation, omfatter i intet tilfælde produktionstab, tab af fortjeneste eller anden indirekte skade. Med hensyn til beløbsmæssig ansvarsbegrænsning, se punkt 16.
12.3 Hvis en tredjepart fremsætter krav mod Leverandøren eller Kunden om erstatning for skade eller tab, skal den anden part underrettes hurtigst muligt og senest inden for ti dage. Hvis dette ikke gøres, har parten ikke ret til at henvende sig til den anden part og kræve noget ansvar i henhold til loven eller disse Betingelser i anledning af
tredjeparts krav. Ved krav fra tredjepart har Xxxxxx heller ikke ret til at stille Leverandøren ansvarlig, hvis Kunden har indgået et forlig eller en anden aftale med tredjepart uden først at have indhentet leverandørens skriftlige samtykke.
12.4 Ovenstående bestemmelser i dette punkt, samt andre relevante dele af disse Betingelser gælder også for produktansvar i det omfang dette er juridisk muligt.
13 VAREMÆRKER
13.1 Kunder, som videresælger produkterne skal ved markedsføring af produkterne til enhver tid anvende varemærker og produktnavne i det omfang og på den måde, der er angivet af Leverandøren. Forpligtelsen og retten til at anvende disse varemærker er begrænset til retten, som kunde har til at sælge produkterne, og ophøre på det tidspunkt, hvor salgsretten ophører. Gennem disse Betingelser erhverver Kunden sig ingen uafhængig ret til varemærkerne.
14 PRODUKTINFORMATION M.M.
14.1 Leverandøren kan fra tid til anden tilvejebringe forskellige typer e-handelsløsninger såvel som forskellige websteder eller lignende med f.eks. produkt- og prisinformation.
14.2 Alt information, som tilvejebringes af Leverandøren, skal behandles som konfidentiel, og må ikke bruges til andet end salg og, hvor relevant, videresalg af Leverandørens produkter, og må ikke videregives til udenforstående.
14.3 Kundens ret til at bruge e-handelsløsninger sammen med anden information om og værktøj til håndtering af produkter eller priser osv. ophører straks og automatisk i forbindelse med at aftalen/samarbejdet ophører. Leverandøren håndterer også kundens adgang til sådanne e-handelsløsninger og anden information efter eget skøn.
14.4 Produktinformation, sikkerhedsdatablade og, hvor relevant, øvrig information er tilgængelig i forbindelse med aktuelle e-handelsløsninger, samt kan indhentes hos Leverandørens kundeservice og digitalt.
15 PRODUKTÆNDRINGER
15.1 Kunden må ikke ændre produkterne, såsom reverse engineering, demontering eller lignende.
15.2 Kunden må heller ikke fjerne eller ændre varemærker, firmanavne, skilte eller anden mærkning, der vedrører produkterne eller produkternes emballage.
16 ANSVARSBEGRÆNSNING M.M.
16.1 Leverandørens ansvar for skader uanset, om skaden er forårsaget af forsinkelse, fejl, skade forårsaget af produktet eller på enhver anden måde, er begrænset til ti prisgrundbeløb pr. skadetilfælde og år. Hvis der er angivet en lavere ansvarsbegrænsning i et bestemt punkt, har den forrang. Det, som er angivet i punkt 16 udgør dermed et maksimalt erstatningsloft.
17 UNDTAGELSESBESTEMMELSER
17.1 Omstændigheder, som forhindrer eller væsentligt vanskeliggør opfyldelsen af parternes forpligtelser i henhold til aftalen, og som parten ikke har haft nogen indflydelse på, såsom, men ikke begrænset til, lynnedslag, terrorisme, brand, jordskælv, oversvømmelser, krig, større mobilisering eller militærindkaldelse, optøjer eller oprør, rekvisition, beslaglæggelse, cyberangreb, valutarestriktion, myndighedsbestemmelser, begrænsning med hensyn til drivkraft, generel mangel på transport, varer eller energi, eller strejke, blokade, lockout eller anden arbejdskonflikt, uanset om den kontraherende part er part i konflikten eller ej, samt fejl i eller forsinkelse af levering fra underleverandør pga. omstændigheder, som er nævnt her, skal udgøre en grund til undtagelse, der giver ret til påkrævet tidsforlængelse og fritagelse for straf. Den ene parten skal skriftligt underrette den anden part om en sådan grund til undtagelse uden unødig forsinkelse, efter at han/hun har indset eller have burdet indse, at grunden til undtagelse eksisterede
17.2 Hvis aftalens opfyldelse forhindres i længere tid end seks
(6) måneder pga. omstændigheder, som er nævnt i punkt 17.1, har hver part ret til at trække sig fra aftalen uden
erstatningsansvar for skader eller andet.
18 PERSONOPLYSNINGER
18.1 Leverandøren er ansvarlig for at håndtere de personoplysninger, som Kunden giver til Leverandøren, når Xxxxxx registrerer sig som virksomhedskunde og/eller handler online eller via telefon/fax/brev. Ved at gøre noget af dette accepterer kunden også, at: Leverandøren lagrer og anvender denne information for at kunne gennemføre sine forpligtelser i henhold til at kunne give Xxxxxx den bedst mulige service og markedsføring relevant for kunden.
18.2 Som en konsekvens af opfyldelsen af dette kan leverandøren give personoplysninger til andre virksomheder i Bergman & Beving-koncernen, partnere og leverandører, i nogle tilfælde uden for EØS-området. Personoplysninger kan også anvendes til markedsføring.
18.3 Den type af personoplysninger, som Leverandøren håndterer om Kunden, er typisk navn og kontaktinformation, som er nødvendig for at kunne handle hos Leverandøren, samt lignende information, som er påkrævet for at gennemføre opfyldelse af parternes aftaler.
18.4 Hvis Kunden ønsker at få indsigt i informationen, som Leverandøren har lagret om Kunden, eller ønsker andre personoplysninger, eller blive fjernet fra vores register, skal Kunden kontakte Leverandørens kundeservice, som vil bistå Xxxxxx med hans/hendes anmodning. Denne ret tilkommer også individuelle personer hos Xxxxxx.
18.5 Personoplysninger håndteres i øvrigt i henhold til Leverandørens fortrolighedspolitik, som er tilgængelig på Leverandørens hjemmeside
19 TVISTER OG ANVENDELIG LOV
19.1 De materielle bestemmelser i det land, hvor Leverandøren har sæde, gælder for alle partnernes mellemværender.
19.2 Alle tvister mellem parterne skal endeligt afgøres gennem voldgiftskendelse ved Stockholm Handelskammers voldgiftsinstitut (Stockholms Handelskammares Skiljedomsinstitut). Hvis værdien for tvistens genstand ikke overstiger én million svenske kroner, skal voldgiftsinstituttets regler for forenklet voldgift anvendes, og voldgiftsnævnet skal bestå af én voldgiftsmand. Hvis værdien for tvistens genstand overstiger én million svenske kroner, skal regler for Stockholm Handelskammers voldgiftsinstitut anvendes, og voldgiftsnævnet skal bestå af tre voldgiftsmænd.
19.3 Alt information i en sådan voldgift skal behandles fortroligt.
19.4 Uanset ovenstående har Leverandøren retten til, i tilfælde af reel og forfalden krav mod kunden, at ansøge om et betalingspåkrav hos det svenske fogedvæsen (kronofogdemyndighet) eller indbringe sagen for Domstolen.