Databehandleraftale
Databehandleraftale
Mellem
Den dataansvarlige (skal udfyldes med blokbogstaver):
Navn:
CVR:
Adresse:
Postnr. og by:
Land:
og
Databehandleren INZITE Media ApS CVR: 37001481
Xxxxxxxxx 00
9330 Dronninglund Danmark
1 Indhold
2 Baggrund for databehandleraftalen 3
3 Den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder 4
4 Databehandleren handler efter instruks 4
5 Fortrolighed 4
6 Behandlingssikkerhed 5
7 Anvendelse af underdatabehandlere 5
8 Overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisationer 6
9 Bistand til den dataansvarlige 7
10 Underretning om brud på persondatasikkerheden 8
11 Sletning og tilbagelevering af oplysninger 9
12 Tilsyn og revision 9
13 Ikrafttræden og ophør 9
14 Kontaktpersoner/kontaktpunkter hos den dataansvarlige og databehandleren 10
Bilag A Oplysninger om behandlingen 12
Bilag B Betingelser for databehandlerens brug af underdatabehandlere og liste over godkendte underdatabehandlere 13
Bilag C Instruks vedrørende behandling af personoplysninger 14
2 Baggrund for databehandleraftalen
1. Denne aftale fastsætter de rettigheder og forpligtelser, som finder anvendelse, når data- behandleren foretager behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige.
2. Aftalen er udformet med henblik på parternes efterlevelse af artikel 28, stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi- ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordnin- gen), som stiller specifikke krav til indholdet af en databehandleraftale.
3. Databehandlerens behandling af personoplysninger sker med henblik på opfyldelse af parternes hovedaftale (Driftsaftale vedr. hjemmeside og/eller webshop), som er indgået inden den 25. maj 2018. .
4. Databehandleraftalen og ”hovedaftalen” er indbyrdes afhængige, og kan ikke opsiges særskilt. Databehandleraftalen kan dog – uden at opsige ”hovedaftalen” – erstattes af en anden gyldig databehandleraftale.
5. Denne databehandleraftale har forrang i forhold til eventuelle tilsvarende bestemmelser i andre aftaler mellem parterne, herunder i ”hovedaftalen”.
6. Til denne aftale hører 3 bilag. Bilagene fungerer som en integreret del af databehandleraf- talen.
7. Databehandleraftalens Bilag A indeholder nærmere oplysninger om behandlingen, herun- der om behandlingens formål og karakter, typen af personoplysninger, kategorierne af registrerede og varighed af behandlingen.
8. Databehandleraftalens Bilag B indeholder den dataansvarliges betingelser for, at databe- handleren kan gøre brug af eventuelle underdatabehandlere, samt en liste over de even- tuelle underdatabehandlere, som den dataansvarlige har godkendt.
9. Databehandleraftalens Bilag C indeholder en nærmere instruks om, hvilken behandling databehandleren skal foretage på vegne af den dataansvarlige (behandlingens genstand), hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der som minimum skal iagttages, samt hvordan der fø- res tilsyn med databehandleren og eventuelle underdatabehandlere.
10. Databehandleraftalen med tilhørende bilag opbevares skriftligt, herunder elektronisk af begge parter.
11. Denne databehandleraftale frigør ikke databehandleren for forpligtelser, som efter data- beskyttelsesforordningen eller enhver anden lovgivning direkte er pålagt databehandle- ren.
3 Den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder
1. Den dataansvarlige har overfor omverdenen (herunder den registrerede) som udgangs- punkt ansvaret for, at behandlingen af personoplysninger sker indenfor rammerne af da- tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2. Den dataansvarlige har derfor både rettighederne og forpligtelserne til at træffe beslut- ninger om, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling.
3. Den dataansvarlige er blandt andet ansvarlig for, at der foreligger hjemmel til den be- handling, som databehandleren instrueres i at foretage.
4 Databehandleren handler efter instruks
1. Databehandleren må kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, medmindre det kræves i henhold til EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som databehandleren er underlagt; i så fald underretter databehandleren den dataansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågæl- dende ret forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige inte- resser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
2. Databehandleren underretter omgående den dataansvarlige, hvis en instruks efter da- tabehandlerens mening er i strid med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttel- sesbestemmelser i anden EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret.
5 Fortrolighed
1. Databehandleren sikrer, at kun de personer, der aktuelt er autoriseret hertil, har adgang til de personoplysninger, der behandles på vegne af den dataansvarlige. Adgangen til op- lysningerne skal derfor straks lukkes ned, hvis autorisationen fratages eller udløber.
2. Der må alene autoriseres personer, for hvem det er nødvendigt at have adgang til person- oplysningerne for at kunne opfylde databehandlerens forpligtelser overfor den dataan- svarlige.
3. Databehandleren sikrer, at de personer, der er autoriseret til at behandle personoplys- ninger på vegne af den dataansvarlige, har forpligtet sig til fortrolighed eller er under- lagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
4. Databehandleren skal efter anmodning fra den dataansvarlige kunne påvise, at de rele- vante medarbejdere er underlagt ovennævnte tavshedspligt.
6 Behandlingssikkerhed
1. Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til databe- skyttelsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyntagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.
2. Ovenstående forpligtelse indebærer, at databehandleren skal foretage en risikovurdering, og herefter gennemføre foranstaltninger for at imødegå identificerede risici. Der kan her- under bl.a., alt efter hvad der er relevant, være tale om følgende foranstaltninger:
a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger
b. Evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og – tjenester
c. Evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplys- ninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse
d. En procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektivite- ten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssik- kerhed.
3. Databehandleren skal i forbindelse med ovenstående – i alle tilfælde – som minimum iværksætte det sikkerhedsniveau og de foranstaltninger, som er specificeret nærmere i denne aftales Bilag C.
4. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse eller lign. i forbindelse med den dataansvarliges eller databehandlerens efterfølgende krav om etablering af yderligere sik- kerhedsforanstaltninger vil fremgå af parternes ”hovedaftale”.
7 Anvendelse af underdatabehandlere
1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesfor- ordningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underda- tabehandler).
2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige.
3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af an- dre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.
4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B.
5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B.
6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforord- ningen.
Databehandleren er således ansvarlig for – igennem indgåelsen af en underdatabehand- leraftale – at pålægge en eventuel underdatabehandler mindst de forpligtelser, som data- behandleren selv er underlagt efter databeskyttelsesreglerne og denne databehandleraf- tale med tilhørende bilag.
7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og under- databehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den dataansvarlige.
8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger.
9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
8 Overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisationer
1. Databehandleren må kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, herunder for så vidt angår overførsel (overladelse, videregivelse samt intern anvendelse) af personoplysninger til tredjelande eller internationale organi- sationer, medmindre det kræves i henhold til EU-ret eller medlemsstaternes nationale
ret, som databehandleren er underlagt; i så fald underretter databehandleren den data- ansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågældende ret for- byder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
2. Uden den dataansvarliges instruks eller godkendelse kan databehandleren – indenfor rammerne af databehandleraftalen - derfor bl.a. ikke;
a. videregive personoplysningerne til en dataansvarlig i et tredjeland eller i en inter- national organisation,
b. overlade behandlingen af personoplysninger til en underdatabehandler i et tred- jeland,
c. lade oplysningerne behandle i en anden af databehandlerens afdelinger, som er placeret i et tredjeland.
3. Den dataansvarliges eventuelle instruks eller godkendelse af, at der foretages overførsel af personoplysninger til et tredjeland, vil fremgå af denne aftales Bilag C.
9 Bistand til den dataansvarlige
1. Databehandleren bistår, under hensyntagen til behandlingens karakter, så vidt muligt den dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, med opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udø- velsen af de registreredes rettigheder som fastlagt i databeskyttelsesforordningens ka- pitel 3.
Dette indebærer, at databehandleren så vidt muligt skal bistå den dataansvarlige i forbin- delse med, at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af:
a. oplysningspligten ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede
b. oplysningspligten, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede
c. den registreredes indsigtsret
d. retten til berigtigelse
e. retten til sletning (»retten til at blive glemt«)
f. retten til begrænsning af behandling
g. underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysnin- ger eller begrænsning af behandling
h. retten til dataportabilitet
i. retten til indsigelse
j. retten til at gøre indsigelse mod resultatet af automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering
2. Databehandleren bistår den dataansvarlige med at sikre overholdelse af den dataan- svarliges forpligtelser i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 32-36 under
hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for data- behandleren, jf. art 28, stk. 3, litra f.
Dette indebærer, at databehandleren under hensynstagen til behandlingens karakter skal bistå den dataansvarlige i forbindelse med, at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af:
a. forpligtelsen til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet med behandlingen,
b. forpligtelsen til at anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe- den (Datatilsynet) uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt med bruddet, medmindre at det er usand- synligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske per- soners rettigheder eller frihedsrettigheder,
c. forpligtelsen til – uden unødig forsinkelse – at underrette den/de registrerede om brud på persondatasikkerheden, når et sådant brud sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder,
d. forpligtelsen til at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende databeskyt- telse, hvis en type behandling sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder,
e. forpligtelsen til at høre tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) inden behandling, så- fremt en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse viser, at behandlingen vil føre til høj risiko i mangel af foranstaltninger truffet af den dataansvarlige for at begrænse risikoen.
3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse eller lignende i forbindelse med databehandlerens bistand til den dataansvarlige vil fremgå af parternes ”hovedaftale”.
10 Underretning om brud på persondatasikkerheden
1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandle- ren eller en eventuel underdatabehandler.
Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 2 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.
2. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 10.2., litra b, skal databehandleren - under hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne
– bistå den dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden.
Det kan betyde, at databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden:
a. Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger
b. Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden
c. Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at be- grænse dets mulige skadevirkninger
11 Sletning og tilbagelevering af oplysninger
1. Ved ophør af tjenesterne vedrørende behandling forpligtes databehandleren til, efter den dataansvarliges valg, at slette eller tilbagelevere alle personoplysninger til den da- taansvarlige, samt at slette eksisterende kopier, medmindre EU-retten eller national ret foreskriver opbevaring af personoplysningerne.
12 Tilsyn og revision
1. Databehandleren stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise databehandle- rens overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 28 og denne aftale, til rådig- hed for den dataansvarlige og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder in- spektioner, der foretages af den dataansvarlige eller en anden revisor, som er bemyndi- get af den dataansvarlige.
2. Den nærmere procedure for den dataansvarliges tilsyn med databehandleren fremgår af denne aftales Bilag C.
3. Den dataansvarliges tilsyn med eventuelle underdatabehandlere sker som udgangspunkt gennem databehandleren. Den nærmere procedure herfor fremgår af denne aftales Bilag C.
4. Databehandleren er forpligtet til at give myndigheder, der efter den til enhver tid gæl- dende lovgivning har adgang til den dataansvarliges og databehandlerens faciliteter, eller repræsentanter, der optræder på myndighedens vegne, adgang til databehandlerens fysi- ske faciliteter mod behørig legitimation.
13 Ikrafttræden og ophør
1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.
2. Aftalen kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis lovændringer eller uhensigtsmæs- sigheder i aftalen giver anledning hertil.
3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse, betingelser eller lignende i for- bindelse med ændringer af denne aftale vil fremgå af parternes ”hovedaftale”.
4. Opsigelse af databehandleraftalen kan ske i henhold til de opsigelsesvilkår, inkl. opsigel- sesvarsel, som fremgår af ”hovedaftalen”.
5. Aftalen er gældende, så længe behandlingen består. Uanset ”hovedaftalens” og/eller da- tabehandleraftalens opsigelse, vil databehandleraftalen forblive i kraft frem til behandlin- gens ophør og oplysningernes sletning hos databehandleren og eventuelle underdatabe- handlere.
6. Underskrift
På vegne af den dataansvarlige:
Navn: Stilling: Dato: _ Underskrift:
_
På vegne af databehandleren: Navn: Xxxxxx Xxxxxxxx Stilling: Direktør
Dato: 25. maj 2018 Underskrift:
14 Kontaktpersoner/kontaktpunkter hos den dataansvarlige og databehandleren
1. Parterne kan kontakte hinanden via nedenstående kontaktpersoner/kontaktpunkter:
2. Parterne er forpligtet til løbende at orientere hinanden om ændringer vedrørende kon- taktpersonen/kontaktpunktet.
Navne:
Stilling:
Navne: Xxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Maj Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Stilling: INZITE Supportører
Telefon- nummer:
Telefon- nummer:
00 00 00 00
Bilag A
Oplysninger om behandlingen
Formålet med databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvar- lige er:
Drift og support af dataansvarliges hjemmeside og/eller webshop og/eller intranet – her- under eventuel support af dataansvarliges brugere af løsningen, hvis dette fordres af den dataansvarlige.
Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige drejer sig primært om (karakteren af behandlingen):
At databehandleren stiller Open Source-løsning (WordPress) til rådighed for den dataan- svarlige og herigennem opbevarer personoplysninger om den dataansvarliges medarbej- dere og kunder på underdatabehandlers (Curanets) servere.
Behandlingen KAN omfatte følgende typer af personoplysninger om de registrerede:
Navn, e-mailadresse, telefonnummer, adresse, medlemsnummer, type af medlemskab, tilmeldin- ger til fitnesshold og lign.
Behandlingen KAN omfatte følgende kategorier af registrerede:
Personer, som har indgået et medlemskab via den dataansvarliges website/webshop. Personer, som har tilmeldt sig et nyhedsbrev via den dataansvarliges website/webshop. Personer, som har anvendt en kontaktformular på den dataansvarliges website/webshop. Personer, som har foretaget et køb via den dataansvarliges webshop.
Personer, som er registrerede brugere på den dataansvarliges website. Personer, hvis data bliver vist på den dataansvarliges website.
Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige kan påbe- gyndes efter denne aftales ikrafttræden. Behandlingen har følgende varighed:
Behandlingen er ikke tidsbegrænset og varer indtil aftalen opsiges eller ophæves af en af parterne.
Bilag B
Betingelser for databehandlerens brug af underdatabehandlere og liste over godkendte under- databehandlere
B.1 Betingelser for databehandlerens brug af eventuelle underdatabehandlere
Databehandleren har den dataansvarliges generelle godkendelse til at gøre brug af underdatabe- handlere. Databehandleren skal dog underrette den dataansvarlige om eventuelle planlagte æn- dringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataan- svarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. En sådan underretning skal være den dataansvarlige i hænde minimum 3 måneder før anvendelsen eller ændringen skal træde i kraft. Såfremt den dataansvarlige har indsigelser mod ændringerne, skal den dataansvarlige give meddelelse herom til databehandleren inden 30 dage efter modtagelsen af underretningen. Den dataansvarlige kan alene gøre indsigelse, såfremt den dataansvarlige har rimelige, konkrete årsa- ger hertil.
B.2 Godkendte underdatabehandlere
Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden godkendt anvendelsen af føl- gende underdatabehandlere:
Navn | CVR-nr | Adresse | Beskrivelse af behandling |
Curanet A/S | 29412006 | Højvangen 4 8660 Skander- borg | Udbyder af webhosting, mailhosting, ho- stet exchange, betalingsgateways, SSL m.v. |
Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden specifikt godkendt anvendelsen af ovennævnte underdatabehandlere til netop den behandling, som er beskrevet ud for parten. Databehandleren kan ikke – uden den dataansvarliges specifikke og skriftlige godkendelse – an- vende den enkelte underdatabehandler til en ”anden” behandling and aftalt eller lade en anden underdatabehandler foretage den beskrevne behandling.
Bilag C
Instruks vedrørende behandling af personoplysninger
C.1 Behandlingens genstand/ instruks
Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige sker ved, at databehandleren udfører følgende:
INZITE indsamler, registrerer, organiserer, systematiserer, opbevarer, tilpasser, ændrer, genfin- der, søger, videregiver, formidler, samkører, begrænser, sikkerhedskopierer, anonymiserer, sam- menligner, sletter eller tilintetgør data efter instrukser fra den dataansvarlige.
C.2 Behandlingssikkerhed
Sikkerhedsniveauet skal afspejle:
At der er tale om behandling af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens, hvorfor der skal etableres et sikkerhedsniveau, der modsvarer lovgivningen.
Databehandleren er forpligtet til at vurdere, hvilke tekniske og organisatoriske sikkerhedsforan- staltninger, der skal bringes i anvendelse for at skabe det nødvendige (lovpålagte) sikkerhedsni- veau omkring oplysningerne.
Databehandleren skal gennemføre alle foranstaltninger, som er specifikt aftalt og iværksat med den dataansvarlige som beslutningstager. Her vil der typisk være tale om følgende foranstaltnin- ger:
Imødegåelse af lovgivningsmæssige krav vedr. pseudonymisering og kryptering af trafik personoplysninger relateret til trafik på webløsning (SSL-installation – SSL står for Secu- red Socket Layer).
Evnen til at sikre fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed via anvendt system og tjenester (tidssvarende og jævnligt opgraderet softwareplatform)
Evnen til at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse (backup-rutiner – via underdatabehandler Curanet).
Evnen til serverdrift under sikrede forhold (via underdatabehandler Curanet).
Evnen til regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed (installation af f.eks. WordFence til varsling og problemafklaring på WordPress-installationer).
C.3 Opbevaringsperiode/sletterutine
Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.
C.4 Lokalitet for behandling
Behandling af de i aftalen omfattede personoplysninger kan ikke uden den dataansvarliges forud- gående skriftlige godkendelse ske på andre lokaliteter end de følgende:
Inzite Media ApS Xxxxxxxxx 00
9330 Dronninglund Danmark
Curanet A/S Højvangen 4
8660 Skanderborg Danmark
C.5 Nærmere procedurer for den dataansvarliges tilsyn med den behandling, som foretages hos databehandleren
Den dataansvarlige eller en repræsentant for den dataansvarlige har adgang til at føre tilsyn, her- under fysisk tilsyn, hos databehandleren, når der efter den dataansvarliges vurdering opstår et behov herfor. INZITE er i et sådant tilfælde berettiget til mindst 30 dages varsel.
Den dataansvarliges eventuelle udgifter i forbindelse med et fysisk tilsyn afholdes af den dataan- svarlige selv. Databehandleren er dog forpligtet til at afsætte de ressourcer (hovedsagligt den tid), der er nødvendig for, at den dataansvarlige kan gennemføre sit tilsyn.
C.6 Nærmere procedurer for tilsynet med den behandling, som foretages hos eventuelle un- derdatabehandlere
Databehandleren eller en repræsentant for databehandleren har herudover adgang til at føre til- syn, herunder fysisk tilsyn, hos underdatabehandleren, når der efter databehandlerens (eller den dataansvarliges) vurdering opstår et behov herfor. I et sådant tilfælde skal underdatabehandleren have mindst 30 dages varsel.
Dokumentation for de afholdte tilsyn sendes snarest muligt til orientering hos den dataansvarlige.
Den dataansvarlige kan – hvis det findes nødvendigt – vælge at initiere og deltage på en fysisk in- spektion hos underdatabehandleren. Dette kan blive aktuelt, såfremt den dataansvarlige vurde- rer, at databehandlerens tilsyn med underdatabehandleren ikke har givet den dataansvarlige til- strækkelig sikkerhed for, at behandlingen hos underdatabehandleren sker i overensstemmelse med denne databehandleraftale.
Den dataansvarliges eventuelle deltagelse i et tilsyn hos underdatabehandleren ændrer ikke ved, at databehandleren også herefter har det fulde ansvar for underdatabehandlerens overholdelse af databeskyttelseslovgivningen og denne databehandleraftale.