Lunar Grow
Lunar Grow
Policenr. 656.9.601.200.700
Gældende fra 1. november 2020
Aftalegrundlag
Forsikringen består af policebeviset, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne, der formidles af Lunar i forbindelse med dit medlemskab i Lunar Grow.
For forsikringen gælder end endvidere Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed i det omfang, disse ikke er fraveget.
Tryg | Klausdalsbrovej 601 | 2750 Ballerup
Din rejseforsikring består både af din forsikringsahale (policebevis) og dine forsikringsbetingelser.
Husk, når du læser betingelserne
Forsikringsaftalen viser
• hvilke dækninger der indgår i din forsikring.
• hvor lang rejseperiode forsikringen gælder for.
Vær opmærksom på
• hvad du selv skal sørge for, herunder hvilken dokumentation, du skal vise os i tilfælde af en skade.
• når vi skriver du, mener vi dig, som den forsikrede person.
• når vi skriver ’vi’ eller ’os’, mener vi Tryg, som behandler dine skader på vegne af Lunar.
Husk, hvis uheldet er ude
Når du rejser i EU/EØS-lande
Du skal straks kontakte Tryg Alarm ved sygdom eller tilskadekomst, som medfører indlæggelse på sygehus, hvis din hjemrejse bliver forsinket eller der af lægelige årsager er behov for, at du skal transporteres hjem. Ved behov for psykologisk krisehjælp eller sikker- hedsstillelse og ved forsinket fremmøde.
Når du rejse udenfor EU/EØS lande
Du skal straks kontakte Tryg Alarm ved sygdom eller tilskadekomst, som medfører indlæggelse på sygehus, hvis din hjemrejse bliver forsinket eller der af lægelige årsager er behov for, at du skal transporteres hjem. Vores læge vil herefter kontakte sygehuset/den behandlende læge og aftale den videre behandling, overførsel, hjemtransport m.m. Vi kan stille garanti eller sende betaling til hospitalet/den behandlende læge. Ved behov for psykologisk krisehjælp eller sikkerhedsstillelse og ved forsinket fremmøde.
Husk
• at tage det blå EU-sygesikringskort med på rejse til EU/EØS-landene.
• at hjemtransport, overførsel til andet sygehus, sygeledsagelse, tilkaldelse og hjemkaldelse eller akut hjælp på stedet kun kan iværksættes, når det er aftalt med Tryg Alarm.
• at have den nødvendige dokumentation for skaden og for de afholdte udgifter. Læs mere i afsnit 22 I tilfælde af skade.
• at tyveri, hærværk, røveri og overfald skal straks anmeldes til politiet i det land, hvor skaden er sket.
• at forsøge at begrænse skadens omfang.
• at anmelde ikke akutte skade hurtigst muligt efter hjemkomst via e-mail til xxxxxxxxxx@xxxx.xx eller på telefon 00 00 00 00.
Medicinsk forhåndsvurdering - Tag den elektroniske test
Hvis du har behov for en medicinsk forhåndsvurdering (se afsnit 5 Afbestilling, og afsnit 6 Akut sygdom eller tilskadekomst under rejse, under Bestående sygdom), skal du starte med at tage denne elektroniske test
Her får du hurtigt svar på, hvordan du er dækket for sygdom eller tilskadekomst på rejseforsikringen, eller om vi har brug for yder- ligere oplysninger, inden vi kan tage endelig stilling.
Det er Falck Global Assistance, som foretager den endelige medicinske forhåndsvurdering. De giver besked om du kan rejse uden forbehold - eller om du får et forbehold for den konkrete sygdom/lidelse/skade.
Tryg Alarm
Du har adgang til Tryg Alarm, uanset om rejsen går til EU/EØS-landene eller den øvrige verden. Alarmcentralen har medarbejdere og læger der døgnet rundt sidder klar til at hjælpe dig på:
Telefon x00 00 00 00 00 E-mail xxxxx@xxxx.xx
Opkald til og fra Tryg Alarm er betalt af forsikringen. Derfor skal du sikre dig en udspecificeret telefonregning for udgiften til opkaldet. Tryg samarbejder med Falck Global Assistance under navnet Tryg Alarm.
Indholdsfortegnelse | |||||
1. Hvem dækker forsikringen | Side 3 | 8. Tilkaldelse | Side 7 | 16. Privatansvar | Side 9 |
2. Hvor dækker forsikringen | 3 | 9. Sygeledsagelse | 7 | 17. Ansvar for skade på lejet feriebolig | 10 |
3. Hvornår dækker forsikringen | 3 | 10. Rejseulykke | 7 | 18. Overfald | 10 |
4. Hvad dækker forsikringen | 4 | 11. Forsinket fremmøde | 8 | 19. Retshjælp | 10 |
5. Afbestillingsforsikring | 5 | 12. Flyforsinkelse | 8 | 20. Sikkerhedsstillelse | 10 |
6. Akut sygdom og tilskadekomst | 13. Bagageforsinkelse | 8 | 21. Krisehjælp | 11 | |
under rejse | 5 | ||||
14. Rejsegods | 9 | 22. I tilfælde af skade | 11 | ||
7. Hjemkaldelse | 6 | ||||
15. Selvrisiko ved leje af bil eller scooter 9 23. Generelle bestemmelser | 11 |
1. Hvem dækker forsikringen
Forsikringen dækker indehaveren af et gyldigt Lunar Grow betalingskort samt
• din medrejsende ægtefælle/samlever på samme folkeregister- adresse.
• dine og ægtefælles/samlevers medrejsende børn til og med 23 år.
I skal bo i Danmark (Grønland og Færøerne er undtaget), eller i Norden og have et gyldigt dansk sundhedskort eller tilsvarende i Norden.
Forsikringen dækker de personer, der er beskrevet i dette afsnit.
Når vi skriver ”du” i betingelserne, mener vi alle de personer, der er dækket af forsikringen.
I er dækket, når I rejser sammen
Hvis rejsen ikke foretages sammen med kortholder, træder dækningen først i kraft på det tidspunkt familiemedlemmer, som nævnt i dette afsnit, mødes med kortholder for at tilbringe rejsen sammen.
2. Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker på erhvervsrejser og ferierejser i hele verden uden for bopælslandet, også rejser mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
3. Hvornår dækker forsikringen
Forsikringen dækker når du er indehaver af et gyldigt Lunar Grow betalingskort.
Den dækker på rejser op til 60 dage.
Rejseperiode pr. rejse
Dækningen for den enkelte rejse træder i kraft på det tidspunkt, hvor du forlader din bopælsadresse for at påbegynde rejsen og ophører ved hjemkomst til bopælsadressen.
Afbestillingsforsikringen ophører, når du har tjekket ind og er påbegyndt rejsen. Ved rejse i bil ophører dækningen, når du sid- der i bilen for at påbegynde din rejse. Læs mere om afbestilling i afsnit 5.
Hvis hjemkomst forsinkes uden egen skyld
Forsikringen bliver automatisk forlænget, hvis du uforskyldt bliver tilbageholdt på destinationen på grund af sygdom eller anden påbudt tilbageholdelse fra en offentlig myndighed på ubestemt tid. Ved forsinkelse af hjemrejsen af anden årsag end ovennævnte gælder en automatisk forlængelse på 48 timer (ved fx flyfor- sinkelse).
4. Hvad dækker forsikringen
Dækning Forsikringssum
Afsnit 5
Afbestilling
Op til 25.000 kr. pr. person og 60.000 kr. i alt
Afsnit 6
Sygdom og tilskadekomst Tandskade
Rimelige og nødvendige udgifter Op til 10.000 kr.
Afsnit 7
Hjemkaldelse
Rimelige og nødvendige udgifter
Afsnit 8
Tilkaldelse
Rimelige og nødvendige udgifter til transport, ophold og forplejning for 3 personer i op til 10 dage.
Ophold og forplejning op til 1.500 kr. pr. person pr. døgn.
Afsnit 9
Sygeledsagelse
Rimelige og nødvendige udgifter til transport, ophold og forplejning for 2 personer i op til 10 dage.
Ophold og forplejning op til 1.500 kr. pr. person pr. døgn.
Afsnit 10
Rejseulykke
Ved varigt mén op til 1 mio. kr. pr. person.
Ved død 1 mio. kr. pr. person, børn under 18 år 10.000 kr.
Afsnit 11
Forsinket fremmøde
Op til 10.000 kr. pr. person
Afsnit 12
Flyforsinkelse
Efter 4 timers forsinkelse Op til 7.000 kr. pr. person
Afsnit 13
Bagageforsinkelse
Efter 4 timers forsinkelse Op til 7.000 kr. pr. person
Afsnit 14
Rejsegods
Op til 30.000 kr. pr. rejse
Selvrisiko 1.000 kr.
Afsnit 15
Selvrisiko ved leje af bil eller scooter
Op til 10.000 kr. pr. skade
Afsnit 16
Privatansvar
Op til 5.000.000 kr. pr. skade ved personskade Op til 2.000.000 kr. ved tingskade
Afsnit 17
Ansvar for skade på lejet feriebolig
Op til 2.000.000 kr. pr. skade
Selvrisiko 300 kr.
Afsnit 18
Overfald
Op til 500.000 kr. pr. person
Afsnit 19
Retshjælp
Op til 125.000 kr.
Selvrisiko 10%, dog min. 2.500 kr.
Afsnit 20
Sikkerhedsstillelse
Op til 100.000 kr. pr. tvist
Afsnit 21
Krisehjælp
Psykologisk krisehjælp på stedet
Op til 10.000 kr. til psykologhjælp efter hjemkomst
5. Afbestillingsforsikring
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 25.000 kr. pr. person og maks. 60.000 kr. i alt pr. begivenhed.
Forsikringen dækker afbestilling af rejse som følge af alvorlig akut opstået sygdom, tilskadekomst eller dødsfald hos dig,
• din ægtefælle/samlever
• børn, svigerbørn og børnebørn
• forældre, svigerforældre og deres fastboende samlevere
• bedsteforældre
• søskende og stedsøskende
• svogre og svigerinder
• en person, som du skulle besøge på rejsen
• en person, som du skulle foretage rejsen sammen med.
Herudover dækker forsikringen, hvis
• din private bolig eller egen virksomhed bliver udsat for brand eller indbrud umiddelbart inden afrejsen.
• en ansat begår bedrageriske handlinger i din egen virksomhed inden afrejsen.
Hændelsen skal dokumenteres med en politirapport.
Desuden dækker forsikringen, hvis du ikke kan rejse, fordi der opstår eller er overhængende fare for en af følgende hændelser på rejsemålet:
• Krig eller krigslignende tilstande
• Terrorisme
• Naturkatastrofer
• Epidemi.
Du kan afbestille når det danske udenrigsministerium, en dansk ambassade eller lignende institution har konstateret og dokumen- teret hændelsen og det danske udenrigsministerium fraråder al unødig indrejse eller allerede har anbefalet evakuering.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke
• afbestilling pga. kroniske lidelser eller lidelser, der har vist symptomer, eller er diagnosticeret før bestilling af rejse/ved betaling af depositum eller ved betaling af rejsens restbeløb. Dog dækkes, hvis lidelsen var stabil i 2 måneder inden bestillingen.
• tab, der skyldes, at rejsearrangøren er begæret konkurs eller har misligholdt sine økonomiske forpligtelser som transportør og rejseudbyder.
• udgifter, som refunderes fra anden side, fx af rejsearrangøren, hotellet, ferieboligudlejer og luftfartsselskabet.
Med en stabil lidelse mener vi, at der ikke har været nogen for forværring, som har krævet kontakt til læge eller har medført plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitals- indlæggelse.
Bestående sygdom
Har du en bestående sygdom (kronisk sygdom eller eksisterende lidelse/sygdom, der ikke er stabil, eller har du været/er syg inden- for de 2 måneder, kan du få lavet en forhåndsvurdering, der kan afklare om du er dækket for lidelsen eller følger af denne før og under rejsen.
Tag den elektroniske test
Hvis du har behov for en medicinsk forhåndsvurdering, skal du starte med at tage en elektroniske test, læs mere på side 2.
Dokumentation
Når du anmelder hændelsen, skal du kunne sende
• originale rejsebilag.
• bekræftelse på afbestilling af rejsen.
• oplysning om det beløb, der er refunderet af rejsearrangøren.
Derudover skal du, når det er relevant, kunne sende læge- erklæring, dødsattest eller politianmeldelse.
6. Sygdom og tilskadekomst
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade på rejse:
• Egenandelen af behandlingsudgiften på EU-sygesikringen (det blå EU-sygesikringskort).
• Lægebehandling.
• Hospitalsophold og –behandling, inkl. operationer.
• Lægeordineret medicin og behandling.
• Lægeordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.
• Tandlægebehandling, som følge af en akut opstået tandlidelse.
• Nødvendige ekstraudgifter til hotel og forplejning, når behand- ling, der ellers vil kræve hospitalsindlæggelse, kan foregå ambulant.
• Ambulancetransport eller lokal transport til nærmeste hospital eller læge og retur til dit opholdssted.
• Lægeordineret transport til nærmeste egnede behandlings- sted.
• Indhentning af rejserute, når den planlagte rejserute ikke kan følges fordi du bliver lægeordineret ophold på hospital eller hotel.
Ved tandskade dækker forsikringen maks. 10.000 kr. og ved behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor dækkes maks. 10 behandlinger pr. person.
En skade, der kræver lægebehandling, skal omgående anmeldes til Tryg Alarm.
Bestående sygdom
Hvis du har en bestående sygdom, dækker forsikringen behand- ling af en akut forværring af sygdommen opstået under rejsen. Sygdommen skal dog have været stabil i to måneder inden afrej- sen, det vil sige, at der ikke har været nogen form for forværring som
• har krævet kontakt til læge eller
• har medført en plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitalsindlæggelse.
Hvis du har en bestående sygdom (kronisk sygdom eller eksiste- rende lidelse/sygdom, der ikke er stabil, eller du har været/er syg indenfor de 2 måneder inden afrejsetidspunktet, kan du få lavet en forhåndsvurdering, der kan afklare om du er dækket for lidel- sen eller følger af denne på rejsen.
Tag den elektroniske test
Hvis du har behov for en medicinsk forhåndsvurdering, skal du starte med at tage en elektroniske test, læs mere på side 2.
Hjemtransport som følge af akut opstået sygdom eller tilskadekomst
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til hjem- transport til bopælslandet.
Forsikringen dækker også transport til bopælsland, når den plan- lagte rejserute ikke kan følges, fordi du bliver lægeordineret et ophold på hospital eller hotel.
Hjemtransport som følge af dødsfald
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til hjem- transport til bopælslandet, inkl. udgifter til lovbefalede foran- staltninger, fx balsamering, bedemand, transport af afdøde til en bedemand i bopælslandet og udgifter til transportkiste.
Godkendelse inden vi dækker
Hvis du bliver syg eller kommer til skade og bliver indlagt på hospital, er det os, der aftaler den videre behandling, overførsel, hjemtransport mv., og vi kan afvise at dække, hvis vi ikke har god- kendt behandlingsforløbet eller transporten på forhånd.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke
• sygdom eller tilskadekomst, der ikke har været stabil i 2 måne- der inden afrejse.
• skønhedspleje, rekreations- og kurophold.
• kosmetiske operationer eller plastikkirurgi, medmindre det er en del af medicinsk behandling som følge af akut sygdom eller skade, der er dækket af forsikringen.
• fortsat behandling, hvis du nægter at lade dig overflytte eller hjemtransportere, når såvel Tryg Alarms læge og den behand- lende læge har besluttet, at hjemtransport skal ske.
• behandling efter hjemkomst til bopælslandet.
• behandling af sygdom eller tilskadekomst, hvis du, efter at have været transporteret hjem, rejser til udlandet igen, og dette ikke er aftalt med Tryg.
• tandbehandling, hvis du ikke har fulgt normal tandpleje med regelmæssige eftersyn og behandling.
• tandskade opstået ved tygning eller bidning.
• udskiftning eller reparation af tandproteser.
Dokumentation
Du skal kunne dokumentere ekstraudgifter med erklæring fra lokal behandlende læge/tandlæge, kopi af recepter, dødsattest og originale kvitteringer.
7. Hjemkaldelse
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra udgifter til transport til bopælslandet, hvis du kaldes hjem pga. dødsfald eller hospitalsindlæggelse, som følge af alvorlig tilskadekomst eller som følge af en pludselig opstået alvorlig sygdom blandt en af følgende personer i bopælslandet:
• Ægtefælle/samlever.
• Børn, svigerbørn eller børnebørn.
• Forældre, svigerforældre eller bedsteforældre.
• Søskende, svogre eller svigerinder.
Herudover dækker forsikringen, hvis der opstår alvorlig skade eller indbrud i din private bolig, i din egen virksomhed eller på din arbejdsplads, hvis der foreligger politirapport og din tilstede- værelse er påkrævet.
Du og dine medforsikrede kan afbryde rejsen, hvis I rejser hjem sammen.
Udgifterne til transport erstattes maksimalt med ordinært rutefly på økonomiklasse og rejsen tilbage til bopælslandet aftales med Tryg inden afrejse.
Der udbetales kun erstatning, hvis omgående afrejse til bopæls- landet er nødvendig, og du ankommer til bopælslandet ikke senere end 48 timer før den planlagte hjemkomst.
Hvis du genoptager rejsen, dækkes rimelige og nødvendige ud- gifter til transport til at rejse retur, forudsat at rejsen genoptages senest 15 døgn, før rejseperioden udløber.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke, hvis den begivenhed, der er årsag til hjemkaldelsen, er sket før afrejse.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende originale kvitteringer for dine ekstra udgifter, lægeerklæring, dødsattest eller anmeldelse til politi/redningsselskab.
8. Tilkaldelse
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til transport, hotel og forplejning for 3 personer.
Udgifterne til transport erstattes maksimalt med ordinært rutefly på økonomiklasse. Udgifterne til ophold erstattes maksimalt med udgifter til et mellemklassehotel med op til 1.500 kr. pr. person pr. døgn i højst 10 døgn inklusive forplejning.
Dækningen gælder tilkaldelse, der sker med henblik på at besøge dig, hvis du af lægelige årsager ikke for øjeblikket kan transporte- res hjem til bopælslandet og er nødt til at opholde dig mindst fem døgn på et hospital. Den/de besøgende er under rejsen dækket af kortholders rejseforsikring.
Tilkaldelse aftales med Tryg inden afrejse.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke udgifter til tilkaldelse, hvis du gør brug af dækningen for sygeledsagelse i afsnit 9.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende originale kvitteringer for dine ekstra udgifter, lægeerklæring eller dødsattest.
9. Sygeledsagelse
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra udgifter til transport, hotel og forplejning for 2 medrejsende personer over 18 år og alle børn under 18 år.
Udgifterne til transport erstattes maksimalt med ordinært rutefly på økonomiklasse. Udgifterne til ophold erstattes op til maks.
1.500 kr. pr. person pr. døgn i højst ti døgn, inkl. forplejning.
Forsikringen dækker sygeledsagelse, når din planlagte rejse af- brydes eller forsinkes i forbindelse med, at du bliver akut syg eller kommer til skade og i forbindelse med hjemtransport eller ved dødsfald.
Sygeledsagelsen skal være aftalt med Tryg.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende originale kvitteringer for dine ekstra udgifter, lægeerklæring eller dødsattest.
10. Rejseulykke
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker følger af ulykkestilfælde, der sker på rejsen. Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, som forår- sager personskade.
Varigt mén
Forsikringen giver ret til erstatning ved varigt mén på 5 % eller derover. Forsikringssummen er 1 mio. kr. ved 100 % varigt mén.
Fastsættelse af méngrad
Méngraden fastsættes, når de endelige følger efter ulykkes- tilfældet kan bestemmes.
Méngraden kan højst være 100 % pr. ulykkestilfælde pr. person. Méngraden fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. Méngraden fastsættes uden hensyn til dit erhverv.
En invaliditet, der bestod før ulykkestilfældet, berettiger ikke til erstatning. Méngraden vil derfor blive fastsat uden hensyntagen til sådan bestående invaliditet.
Erstatningen udbetales senest 3 år fra skadedatoen. Er tilstanden på dette tidspunkt ikke stationær, fastsættes erstatningen på grundlag af tilstanden på dette tidspunkt.
Dødsfald
Forsikringen giver ret til erstatning ved dødsfald, der er en direkte følge af et ulykkestilfælde, når dødsfaldet sker inden for et år efter ulykkestilfældet.
Erstatning, der betales ved varigt mén, som følge af et ulykkes- tilfælde, fratrækkes i den ydelse, der udbetales i tilfælde af døds- fald, hvis dødsfaldet skyldes samme ulykkestilfælde.
Forsikringssummen ved dødsfald er 1 mio. kr. pr. person. For børn under 18 år er summen 10.000 kr.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke følgerne af ulykkestilfælde,
• der skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkes- tilfælde.
• der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende syg- dom.
• der rammer dig under transport i et ikke nationalitetsbetegnet luftfartøj.
Desuden dækker forsikringen ikke følgerne af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkes- tilfælde.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende os lægerklæring, dødsattest eller erklæring fra tandlæge på feriestedet samt originale kvitte- ringer på udgifter.
11. Forsinket fremmøde
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra udgifter op til
10.000 kr. pr. person pr. rejse til transport for at kunne indhente den oprindeligt fastlagte rejserute, dog maksimalt på økonomi- klasse.
Forsikringen dækker, når du er påbegyndt din rejse og uforskyldt og uforudsigeligt kommer for sent til et offentligt transportmiddel eller et transportmiddel arrangeret af en rejsearrangør og derfor ikke kan gennemføre rejsen som planlagt.
Benytter du eget transportmiddel frem til udrejsestedet, er det en betingelse, at et uheld har medført assistance fra et rednings- selskab.
Forsikringen dækker kun, hvis der er indlagt nødvendig tid til at skifte mellem 2 transportmidler. Ved flytransport er det den officielle minimum transfertid, som luftfartsselskaberne anfører i deres tidstabeller, der betragtes som nødvendig tid.
Forsikringen dækker ikke
Forsinkelser, der skyldes strejke, ”arbejd efter reglerne” eller lig- nende aktioner blandt flyveledere, lufthavnspersonale eller andet personale og som var varslet 24 timer før afrejse.
Dokumentation
Du skal kunne dokumentere rejseplanen og årsagen til det forsin- kede fremmøde i form af en rapport fra transportselskabet samt sende originale regninger for dine udgifter.
12. Flyforsinkelse
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra udgifter til forplejning og evt. hotelovernatning med op til 7.500 kr. pr. person.
Hvis bagagen er indskrevet og det bliver nødvendigt med en hotel- overnatning, dækker forsikringen også udgifter til indkøb af toilet- artikler og beklædning med op til 500 kr. pr. person.
Forsikringen dækker, hvis din udrejse eller hjemrejse bliver for- sinket i mere end 4 timer. Det kan være på grund af, at
• et reserveret fly er forsinket.
• et reserveret fly bliver indstillet.
• du ikke kan komme med et reserveret fly på grund af over- bookning, eller for sent fremmøde på grund af dokumenteret forsinkelse af forbindende fly og intet alternativt fly kan tilbydes.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke, hvis
• flyet er forsinket på grund af strejke eller en faglig aktion, som er varslet mere end 24 timer før afrejsetidspunktet.
• flyet er taget ud af drift efter henstilling fra myndigheder.
• der er modtaget erstatning fra luftfartselskabet.
Desuden dækker forsikringen ikke mere end én flyforsinkelse. En række flyforsinkelser, der har deres udspring i samme flyforsin- kelse, betragtes som en og samme forsinkelse.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende os de originale regninger for dine ekstraudgifter, original flybillet eller rejsebevis samt originale bilag fra flyselskabet med årsag til forsinkelsen.
13. Bagageforsinkelse
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til køb af tøj og toiletartikler op til 7.000 kr. pr. person pr. skade.
Forsikringen dækker, hvis indtjekket bagage er forsinket i mere end 4 timer fra din ankomst til en destination uden for bopæls- landet.
Formålet er ikke at erstatte de forsinkede genstande, men alene at give dig mulighed for køb af rent tøj og toiletartikler for at afhjælpe et akut behov. Erstatning ydes ud fra genstandens funktionsværdi og ikke ud fra, hvilke mærkevarer du normalt bruger.
Det er en betingelse for udbetaling af erstatning, at bagagen har været tjekket ind hos et flyselskab, som medfølgende bagage, og at forsikrede har modtaget et bagagebevis for den indskrevne bagage.
Forsikringen dækker ikke
Der udbetales ikke erstatning
• for toldmyndigheds og/eller anden myndigheds beslag- læggelse af bagage.
• til køb foretaget efter bagagen er udleveret.
• ved forsinkelse af bagage på hjemrejsen.
• for forsinket udstyr.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende os original flybillet, fly- selskabets PIR-rapport om forsinkelsen, dokumentation for tids- punktet du fik bagagen udleveret samt originale kvitteringer for dine udgifter.
14. Rejsegods
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 30.000 kr. pr. rejse, dog dækkes foto- og/eller videoudstyr, radio, tv, pc, cykler, windsurfing board, ski- og golfudstyr med maksimalt 10.000 kr. pr. genstand.
Der er en selvrisiko på 1.000 kr. pr. skade.
Forsikringen dækker dit personlige rejsegods samt effekter, der tilhører din arbejdsgiver og som du medbringer på rejsen.
Forsikringen dækker ved brand, røveri og indbrudstyveri.
Desuden dækker forsikringen bortkomst og beskadigelse af ind- skrevet bagage, når du har anmeldt det til flyselskabet og har fået udleveret en kvittering for anmeldelsen i form af luftfartsselska- bernes Property Irregularity Report (P.I.R).
Rede penge, checks og kreditkort erstattes kun ved brand, røveri og indbrudstyveri med op til 6.000 kr. pr. begivenhed.
Genstande, der ikke er mere end 2 år gamle erstattes til nyværdi. For andre genstande kan Tryg foretage fradrag for alder, brug,
nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Tryg kan også lade tingene reparere og udbetale et beløb, der svarer til repara- tionsprisen eller overtage genstanden mod at betale en kontanterstatning.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke
• xxxxxx, tabte, forlagte eller efterladte genstande.
• skade, som skyldes mangelfuld emballage samt almindelig ramponering af kufferter og anden bagage.
• skade, som skyldes dårlig emballage eller udflyden af med- bragte væsker.
• skade på bagage, som er indleveret til et andet transport- middel end det du selv rejste med.
Dokumentation
Du skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har været udsat for en skade, som er dækket af forsikringen. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris.
15. Selvrisiko ved leje af bil eller scooter
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 10.000 kr. pr. skade og gælder i den tid, køretøjet er lejet, dog maksimalt i 30 sammenhængende dage.
Forsikringen dækker den selvrisiko, der eventuelt bliver opkrævet på den ansvars-/kaskoforsikring, som den lejede bil eller scooter er dækket af (kun scootere med en maksimal ccm på 250 er omfattet).
Det er en betingelse at
• skaden er erstatningsberettiget.
• køretøjet er lejet på rejsen hos et firma, som lovligt udlejer biler eller scootere.
• føreren og kortholder står opført i lejekontrakten.
• føreren hører under gruppen af de forsikrede personer, se afsnit 1.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke hvis
• køretøjet ikke er ansvars-, tyveri- og kaskoforsikret hos et for- sikringsselskab.
• køretøjet ikke er lejet gennem et udlejningsfirma.
• føren ikke har ret til at føre køretøjet eller der på anden vis er handlet i strid med lejekontrakten.
Desuden dækker forsikringen ikke tyveri af lejet autotilbehør fx barnestol.
Dokumentation
Efter hjemkomsten skal du kunne sende os dokumentation for din betaling af selvrisiko i form af udtog fra kreditkort eller lignende, original lejekontrakt, skaderapport og skadeanmeldelsen.
16. Privatansvar
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 5 mio. kr. ved personskade og op til 2 mio. kr. ved tingskade.
Forsikringen dækker det erstatningsansvar, du som privatperson pådrager dig på rejsen ved beskadigelse af personer og ting i hen- hold til gældende lov i det land, skaden sker.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke ansvar
• som du pådrager dig i forbindelse med udførelse af dit erhverv.
• for skade på ting, som du ejer, har til låns, opbevaring, afbenyt- telse, befordring, bearbejdning eller behandling, har sat dig i besiddelse af eller har i varetægt af anden grund.
• for skade forvoldt ved brug af motorkøretøj, camping- eller påhængsvogn, søfartøj eller luftfartøj.
• ved skade forvoldt af hunde.
Dokumentation
Du skal kunne sende os en beskrivelse af hændelsesforløbet, navn og adresse på vidner og skadelidte, en opgørelse over de dokumenterede krav fra skadelidte og eventuel politirapport.
17. Ansvar for skade på lejet feriebolig
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 2 mio. kr. pr. skade. Der er en selvrisiko på 300 kr. pr. skade.
Forsikringen dækker, hvis du, som privatperson, pådrager dig erstatningsansvar for skade på
• inventar eller bygningsdele i lejet hotelværelse, lejlighed, fritidshus eller villa, når de beskadigede dele er i din varetægt.
• lejet campingvogn, mobilhome eller telt, når det er i din vare- tægt.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke
• skade, der er opstået under lønnet eller ulønnet arbejde.
• skade som følge af, at du ved aftale eller på anden måde har pådraget dig et videregående ansvar end almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontraktforhold.
Dokumentation
Efter hjemkomsten skal du kunne sende os en beskrivelse af hæn- delsesforløbet, navn og adresse på skadelidte og vidner, opgø- relse over de dokumenterede krav og eventuelt politianmeldelse.
18. Overfald
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 500.000 kr. pr. person.
Forsikringen dækker vold over for eller mishandling af dig, når den er begået af tredjemand med påviselig skade til følge. Erstat- ningen udregnes efter det beløb, en ansvarlig skadevolder efter dansk retspraksis skulle betale i erstatning ved en tilsvarende skade.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke tab eller beskadigelse af rejsegods eller værdigenstande, herunder penge, ure, smykker.
Desuden dækker forsikringen ikke skade, som tilføjes dig af en rejseledsager.
Dokumentation
Efter hjemkomst skal du kunne sende os dokumentation for anmeldelse til nærmeste politimyndighed på rejsestedet, læge- erklæring og navne på evt. vidner.
19. Retshjælp
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 125.000 kr. pr. person. Selvrisikoen er 10%. pr. skade, dog minimum 2.500 kr.
Forsikringen dækker dine juridiske udgifter, hvis der rejses civil- retligt erstatningskrav mod dig, som følge af, at du som privat- person
• uforvarende og uden for aftaleforhold forvolder skade på tredje mand.
• ufrivilligt overtræder lokal lov eller offentlige bestemmelser.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke assistance ved skade forvoldt ved brug, besiddelse eller opbevaring af motorkøretøj.
20. Sikkerhedsstillelse
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker op til 100.000 kr. pr. tvist. Tryg stiller sikkerhed for
• betaling af procesomkostninger.
• frigivelse af forsikrede i tilfælde af, at du bliver tilbageholdt, fængslet eller truet hermed i forbindelse med et færdsels- uheld.
Sikkerhedsstillelsen betragtes som et rentefrit lån, som skal tilbagebetales til Tryg.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke sikkerhedsstillelse for bøder eller per- sonlige hæftelser.
21. Krisehjælp
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker udgifter til
• psykologisk krisehjælp til dig og medforsikrede på stedet.
• din egenandel af lægeordineret psykologbehandling efter hjemkomst med op til 10.000 kr. under forudsætning af, at be- handlingen påbegyndes senest 4 uger efter hjemkomst og sker efter aftale med Trygs læge, og af der samtidig ydes tilskud fra den offentlige sygesikring.
Forsikringen dækker krisehjælp, når en dækningsberettiget begi- venhed på rejsen har medført en psykisk krise som følge af
• akut sygdom, tilskadekomst eller dødsfald,
• røveri eller overfald,
• ulykke, brand, eksplosion eller indbrud,
• terrorisme, naturkatastrofe eller epidemier.
Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke krisehjælp, hvis du opholder dig i en krigszone. Dog dækker forsikringen, hvis du opholder dig i krigs- zonen ved kamphandlingernes start.
Kontakt Tryg Alarm ved behov for akut krisepsykologisk hjælp på rejsen.
22. I tilfælde af skade
Hvornår udbetaler vi erstatning
En erstatning udbetales, når vi har modtaget og vurderet de oplys- ninger, som vi anser for nødvendige for at afgøre, om erstatningen skal udbetales samt erstatningens størrelse.
I tilfælde af en udbetaling indtræder vi i dine rettigheder. Vi udbetaler erstatning i danske kroner.
Forsikring i andet selskab
Har du købt forsikring mod samme skade i et andet forsikrings- selskab, er du dobbeltforsikret, og du skal også anmelde skaden dertil.
Hvis det andet forsikringsselskab undtager eller indskrænker er- statningspligten i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme undtagelser og indskrænkninger også denne forsikring. Det med- fører, at vi og det andet forsikringsselskab skal yde forholdsmæs- sig erstatning.
Bestemmelserne gælder ikke for afsnit 10, Rejseulykke.
Godkendelse inden vi dækker
Hvis du bliver syg eller kommer til skade og bliver indlagt på hospital, er det os, der aftaler den videre behandling, overførsel, hjemtransport mv., og vi kan afvise at dække, hvis vi ikke har god- kendt behandlingsforløbet eller transporten på forhånd.
Krav til dokumentation
Erstatning kan udbetales fra en eller flere af dækningerne i rejse- forsikringen.
Det er et krav for at få erstatning, at du har skaffet den dokumen- tation, der er nævnt i de forskellige afsnit.
Anmeldelse af skade
Du kan anmelde en skade via din Lunar app, ved at sende en e-mail til xxxxx@xxxx.xx eller ved at kontakte Rejseskade på 44 20 44 75 mellem 8-16.
Har du akut brug for hjælp, fx i tilfælde af sygdom eller tilskade- komst på rejsen, skal du ringe til Tryg Alarm på x00 00 00 00 00.
23. Generelle bestemmelser
Forsikringsgiver og forsikringstager
Forsikringsgiver:
Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 DK–2750 Ballerup CVR-nr. 24260666
Forsikringstager:
Lunar Bank Xxxxxxxxx 0
DK-8000 Aarhus C CVR nr: 39697696
Forsikringens varighed og ophør
Forsikringen dækker i den periode, hvor du er indehaver af et gyldigt Lunar Grow betalingskort.
Dækningen ophører, når du opsiger dit kort. Det gælder også, hvis kortudsteder opsiger kortet. Det er din status hos kort- udsteder på skadetidspunktet, der bestemmer, om du er omfattet af forsikringen.
Forsikringsahaleloven
For forsikringen gælder i øvrigt Lov om Forsikringsaftaler i det om- fang denne ikke er fraveget i betingelserne.
Sådan behandler vi dine personoplysninger
På xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Her finder du blandt andet information om
• til hvilket formål, vi behandler oplysninger om dig,
• hvor oplysningerne bliver registreret, og
• hvem oplysningerne eventuelt bliver videregivet til.
Forsikringssummer og selvrisiko
De forsikringssummer, som er nævnt i de enkelte afsnit, danner maksimumsgrænse for Trygs erstatningspligt for alle skader, der sker under de enkelte dækninger i rejseperioden.
Der er en selvrisiko på nogen af dækningerne. De fremgår af dæk- ningsoversigten, afsnit 4.
Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke skade, uanset din sindstilstand eller til- regnelighed, der direkte eller indirekte skyldes
• forsætlige, strafbare eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser.
• deltagelse i slagsmål, selvforskyldt beruselse, selvforskyldt påvirkning af narkotika og andre rusmidler samt ved misbrug af medicin.
Desuden dækker forsikringen ikke skade som direkte eller indirekte skyldes
• strejke eller lockout. Dog dækker forsikringen civile uroligheder, lockout og/eller blokader i henhold til Forsinket fremmøde,
se afsnit 11.
• nye love, regulativer eller retningslinjer udstedt af regering eller offentlig myndighed.
• arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb, der er foretaget af en offentlig myndighed.
• offentlig transportørs konkurs.
Forsikringen dækker ikke forsikringsbegivenheder, der rammer dig
• når du arbejder på boreplatforme off-shore eller under trans- port til og fra boreplatformen.
• under flyvninger, hvor du er en del af flybesætningen.
• under deltagelse i ekspeditioner til polarområder og uudfor- skede steder, hvor der ikke er en guide med (herunder udforsk- ning af huler og grotter).
• under deltagelse i motorløb, uanset arten.
• under deltagelse i professionel sport. Dog dækker vi transport til og fra rejsedestinationen samt under opholdet, i det omfang du opholder dig på stedet som privatperson.
• på rejser, hvor det primære formål er medicinsk behandling/ alternativ behandling.
Krigs- og atomskader og myndigheder der fraråder rejser Undtaget fra forsikringen er forsikringsbegivenheder som følge af krig, krigslignende forhold, sabotage, terrorisme, oprør eller
borgerlige uroligheder. Ligeledes vil skader, der skyldes bevidst mi- litær nedkæmpning af førnævnte situationer ikke være dækket.
Forsikringen dækker, hvis forholdene indtræffer i det land, hvor du opholder dig på rejse, uden for bopælslandet, i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud.
Erstatningspligten er dog betinget af
• at der ikke foretages rejser til et land, der på udrejsetidspunktet befinder sig i en af de ovennævnte situationer.
PRI 853-5 (11.21)
• at forsikrede ikke selv deltager i handlingerne.
• at konflikten ikke omfatter udledning af biologiske og kemiske stoffer, udløsning af atomenergi, kerneeksplosion eller radio- aktiv bestråling, der opstår i forbindelse med militære aktioner, eller som opstår under den forsikredes tjeneste ved atom- anlæg.
Forsikringsbegivenheder der skyldes, at en regering som følge af ovenstående vælger helt eller delvis at indstille flyvning eller andre former for kollektiv trafik, er ikke dækket.
Når danske myndigheder fraråder rejser
Forsikringen dækker ikke skader ved rejser til områder, som det danske udenrigsministerium, Statens Seruminstitut eller lignende offentlig dansk myndighed fraråder personer at rejse til, hvis ska- den er en direkte eller indirekte følge af tilstanden i området.
Du skal selv holde dig orienteret om din rejsedestination er omfat- tet af sådan et område, fx via Udenrigsministeriets
Mulighed for at klage
Er du ikke enig i vores afgørelse, så kontakt den afdeling, der har behandlet din sag. Hvis du stadig ikke er enig, kan du kontakte Kva- litet, som er vores klageansvarlige afdeling.
Tryg Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Er du ikke tilfreds med resultatet af din henvendelse til Kvalitet, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Østergade 18, 2.
1100 København K
Tlf. 00 00 00 00 mellem kl. 10.00 – 13.00 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Det koster et mindre gebyr at klage til Ankenævnet for Forsikring. Klagen skal udfyldes på et digitalt klageskema på Ankenævnets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx