Contract
I n f o rm a t io n o m re n te sw a p s o g s w a p t io n e r
Her kan du finde generelle oplysninger om renteswaps, der handles i Danske Bank.
Renteswaps og swaptioner kan indgås som OTC-handel med os som modpart.
Hvad er renteswaps?
En renteswap er en aftale mellem to parter om at udveksle rentebetalinger i den samme valuta.
Renteswaps kan f.eks. bruges til at
▪ betale fast rente og modtage variabel rente
▪ modtage fast rente og betale variabel rente
▪ betale fast rente og modtage en anden fast rente
▪ betale variabel rente og modtage en anden variabel rente
Når du vil handle en renteswap, skal du ved indgåelsen aftale start- og slutdato, hovedstol herunder eventuel afviklingsprofil og betalingsfrekvens for renteudvekslinger.
Den faste rente i en renteswap afspejler markedsrenten for den valgte løbetid, mens den variable rente fastsættes i forhold til en referencerente – for danske kroners vedkommende er det CIBOR.
Der kan aftales rentebetalinger, der ikke modsvarer rente-niveauet på tidspunktet for aftalens indgåelse. Det vil i givet fald blive modregnet af en betaling (en såkaldt upfront betaling) på tidspunktet for indgåelsen af den af parterne i hvis favør, renterne er fastsat.
Når forretningen indgås, udveksles hovedstolsbeløbet ikke, men udgør beregningsgrundlaget. Der vil alene ske en udveksling af nettorentebeløb i løbetiden.
Brug af renteswap
Her kan du læse to eksempler på, hvordan renteswaps kan bruges.
Omlægning af rentebetalinger på lån Renteswappen kan bruges til at omlægge rentebetalingerne på et lån. På den måde undgås en fysisk låneomlægning.
I eksemplet har Part A optaget et lån med en løbetid på 10 år. Renten er variabel og fast- sættes hver tredje måned. Part A har en samlet rentebetaling hver tredje måned, der svarer til CIBOR-renten plus en lånemarginal.
10 års fast rente
3 måneders CIBOR
3 måneders CIBOR + lånemarginal
Lån
Part B
Part A
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Når renteswappen indgås, træffes der aftale om kvartalsvis betaling af en fast rente i 10 år til Part B. Part B betaler som modydelse CIBOR-renten, og på den måde har Part A fastlåst renten på lånet ved aftalens indgåelse. Nettorentebetalingen for de kommende 10 år vil dermed være den faste rente plus låne- marginalen.
Udnyttelse af specifikke forventninger til udviklingen i korte og lange renter
I en situation, hvor renten stiger med løbetiden, taler man om en normal rentestruktur.
Forventer du, at de lange renter vil falde relativt til de korte renter, kan renteswappen konstrueres som vist nedenfor..
Part B
Part A
10 års swaprente *)
3 måneders CIBOR +/- spread
*) Part A betaler den 10-årige swaprente, som den fastsættes hver tredje måned. Forret- ningen har f.eks. en løbetid på fem år.
Da renterne – når forretningen indgås – stiger med løbetiden, vil det angivne rentetillæg/-fra- drag (spread) til den variable referencerente være positivt. Alternativt kan ’spreadet’ beregnes som et fradrag til den 10-årige swaprente.
Et fleksibelt instrument
Renteswappen kan tilpasses individuelle behov. Eksempler på parametre, der kan aftales, når forretningen indgås, er
▪ rentekonvention for den fastsatte pris (rentesats)
Rentekonventionen er bestemmende for, hvilken betaling den fastsatte pris giver anledning til. Der er altså forskel på, om betalingen beregnes med udgangspunkt i et renteår på 360 dage eller i antallet af dage i kalenderåret.
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
▪ frekvens for fastsættelse af den variable rente – og om renten fastsættes forud eller bagud
▪ frekvens for betaling af den variable og faste rente
▪ afviklingsprofilen
En afviklingsprofil kan være en såkaldt stående profil, hvor hovedstolen ikke nedskrives i løbetiden. Det kan også være en
serieprofil, hvor hovedstolen nedskrives med lige store beløb i løbetiden.
Afviklingsprofilen kan dog også være fastsat fuldstændig individuelt, så renteswappens hovedstol først stiger for derefter at falde.
Pris på renteswaps
Det grundlæggende princip, når prisen på en renteswap skal fastsættes, er, at værdien af de to betalingsstrømme (eventuelt med tillæg af en upfront betaling) er lige store, så forret- ningen ingen markedsværdi har, når aftalen indgås.
Den variable rente i renteswappens løbetid kendes naturligvis ikke, men på grund af rente- strukturens udseende, når forretningen indgås, kan du danne dig en forventning om udviklingen i den variable rente.
Den faste rente fastsættes efterfølgende som en gennemsnitsrente (effektiv rente) af den forventede udvikling i den variable rente. Det sker ved, at nutidsværdien af de to betalingsstrømme er ens.
Når den variable og faste rente er fastsat, tillægges forretningen en kundemarginal, der medfører, at forretningen ved aftalens indgå- else har en negativ markedsværdi, der svarer til nutidsværdien af kundemarginalen for hele forretningens løbetid.
Løbetid
Løbetiden på en renteswap varierer fra valuta til valuta, men er typisk op til 30 år.
Afvikles forretningen eventuelt før tid, kan forretningen have en negativ markedsværdi. Den af parterne, for hvem forretningen har en negativ markedsværdi, skal godtgøre den anden med et beløb, der svarer til den absolutte værdi af den negative markedsværdi.
Risici
I følge "Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter" er denne produkttype mærket ”RØD”.
’Rød’ betyder: "Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper som er vanskelige at gennemskue."
Finanstilsynets risikomærkning af investeringsprodukter kan ses på xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx. Mærkningsordningen kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag for en investering. Den er kun et supplement til den information, du bør indhente, inden du foretager en investering, eller til den rådgivning, du kan få i banken efter afdækning af din investeringsprofil.
Risikoen på en renteswap relaterer sig til den fremtidige udvikling i de korte og lange renter.
Som betaler af fast rente i en renteswap er den største risiko et generelt fald i de korte og lange renter, fordi nutidsværdien af den fremtidige betalingsforpligtelse bliver større.
Det modsatte gælder, når renterne stiger.
I eksemplet med udveksling af en variabel 3- måneders rente og en variabel 10 års rente vil forretningen hverken være specielt følsom over for et generelt rentefald eller en generel rentestigning.
Den største risiko vil være, at de lange renter stiger relativt mere end de korte renter, og det
vil være langt mere følsom over for en ændring i rentestrukturens hældning og krumning end over for parallelle skift.
Hvad er en swaption?
En swaption er en option på en renteswap.
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Køber du en swaption, får du samtidig ret til at indtræde i en renteswap på vilkår, der er aftalt på forhånd. Du opnår ved udnyttelse af swaptionen ret til at betale eller modtage en fast rente i en renteswap, som starter på et aftalt tidspunkt. Som køber skal du betale en præmie til sælgeren, når aftalen indgås.
Swaptionstyper
Når du som køber får retten til at indtræde i en swap og betaler fast rente, er der tale om en payer swaption.
Når du som køber derimod får retten til at modtage den faste rente i en renteswap, er der tale om en receiver swaption.
Retten til at indtræde i renteswappen kan for europæiske swaptioner kun gøres gældende på én bestemt dato, nemlig på swaptionens udløbsdato.
Amerikanske swaptioner kan udnyttes på et hvilket som helst tidspunkt i optionens løbetid.
En tredje type er bermuda swaptioner, som er en mellemting mellem europæiske og amerikanske swaptioner. Her kan retten gøres gældende på flere tidspunkter i swaptionens løbetid, der er fastsat på forhånd f.eks. hver sjette måned.
Når du vil handle en swaption, skal du ved indgåelsen aftale start- og slutdato, hovedstol
og eventuel afviklingsprofil, betalingsfrekvens for renteudvekslinger og rente på den underliggende swap.
Swaptionens udløbstidspunkt vil være sammenfaldene med startdatoen for den underliggende swap. Ved optionens udløb vil swaptionen blive udnyttet af køber, hvis den underliggende swap har en positiv markeds- værdi.
Man taler om swapafvikling, hvis køber indtræder i en renteswap ved optionens udløb og kontantafvikling, hvis alene den positive markedsværdi af den underliggende swap udbetales til køber af swaptionen. I sidstnævnte tilfælde indtræder køber ikke i en renteswap.
Brug af swaptioner
Her kan du læse to eksempler på, hvordan swaptioner kan bruges.
Afdækning mod stigende rente på variabelt forrentet lån
I figuren nedenfor har Part A optaget et lån i danske kroner med en løbetid på 10 år. Renten er variabel og fastsættes hver tredje måned.
Part A har en samlet rentebetaling hver tredje måned, der svarer til CIBOR-renten plus en lånemarginal.
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Part A ønsker at sikre sig mod stigende renter, men vil samtidig gerne drage fordel af den variable rente, hvis renten skulle falde.
10 års fast rente
3 måneders CIBOR
3 måneders CIBOR + lånemarginal
Lån
Part B
Part A
Køb af en payer swaption kan afdække risikoen for stigende renter. Stiger renterne, kan Part A udnytte swaptionen og indtræde som betaler af fast rente i en renteswap. Hvis renterne falder, vil swaptionen ikke blive udnyttet, og Part A har stadig en finansiering med variabel rente.
Mulighed for billigere fast finansiering af lån med variabel rente
Hvis Part A ønsker at indtræde i en renteswap som betaler af fast rente på et lavere rente- niveau end den gældende markedsrente, kan en mulighed være at sælge en receiver swaption. Swaptionen har en aftalerente, som er lavere end markedsrenten på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Her påtager sælger sig en forpligtelse til at betale fast rente, hvis renten falder under aftalerenten og køber udnytter optionen. Til gengæld herfor modtager Part A en præmie, som er med til at nedbringe finansierings- omkostninger på det underliggende lån.
Swaptionspræmie underliggende swap
Part A
Part B
fast rente
3 månders CIBOR
3 månders CIBOR + lånemarginal
Lån
Hvis renten falder, er lånet indirekte omlagt til fast rente via den etablerede renteswap. Hvis renten stiger vil, swaptionen ikke blive udnyttet.
Et fleksibelt instrument
En swaption kan tilpasses individuelle behov. Eksempler på parametre, der kan aftales, når forretningen indgås, er:
▪ vilkårene for den underliggende swap, så som betalingsfrekvens for den variable og
faste rente, hovedstol, der udgør beregningsgrundlaget og eventuel afviklingsprofil samt rente, rentekonvention,
m.v. (se eventuelt i informationsarket om renteswaps for en uddybning)
▪ swaptionens løbetid og type
▪ aftalerenten
▪ afvikling (swapafvikling eller kontantafvikling).
Pris på swaptioner
Prisen (præmien) på en swaption bestemmes af
▪ optionstypen (”payer”, ”receiver”,
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
”amerikansk”, ”europæisk”, ”bermuda”).
Som tidligere nævnt kan europæiske swaptioner kun udnyttes på én bestemt dato, bermuda swaptioner på flere aftalte datoer og amerikanske swaptioner på ethvert tidspunkt i swaptionens løbetid. Jo flere udnyttelsesdatoer swaptionen har, jo større er præmien. Amerikanske swaptioner er derfor dyrere end bermuda swaptioner, som igen er dyrere end europæiske swaptioner.
▪ markedsprisen på den underliggende swap (markedsprisen svarer til den faste rente på en renteswap, som starter ved swaptionens udløb)
▪ løbetiden på den underliggende swap. Løbetiden på en den underliggende swap varierer fra valuta til valuta, men er typisk op til 30 år
▪ aftalerenten.
Aftalerentens placering i forhold til markeds- renten har betydning for swaptionspræmiens størrelse.
For payer swaptioner vil præmien stige, jo lavere aftalekurs der ønskes. Jo lavere (bedre) rente du ønsker at få ret til at betale i den underliggende renteswap, jo dyrere bliver swaptionen. Omvendt vil præmien falde for payer optioner, jo højere aftalekurs, der ønskes.
For receiver swaptioner er billedet omvendt. Præmien vil stige, jo højere (bedre) rente du ønsker at modtage i den underliggende swap.
Og præmien vil falde, jo lavere rente, du ønsker at modtage i den underliggende swap.
▪ den forventede risiko (volatilitet) på den underliggende swaprente.
En swaption er retten til at opnå en afdækning i form af en swap, hvis en forventet risiko realiseres. Hvis der er stor sandsynlighed for, at swaptionen udnyttes givet markedsforholdene på tidspunktet for indgåelsen, vil præmien være høj. Det vil derfor være dyrt at købe afdækning på en renteswap, som oplever store prisudsving.
▪ swaptionens løbetid.
Køber du en swaption, vil den periode, som swaptionen skal gælde, have afgørende indflydelse på præmiens fastsættelse. Jo længere periode, du ønsker at være dækket mod udsving i den pågældende rente, jo dyrere bliver det at købe swaptionen.
Når den teoretiske pris er fastsat, tillægges forretningen en kundemarginal, der medfører, at forretningen – når handlen indgås – har en negativ markedsværdi. Den negative markeds-
værdi svarer til nutidsværdien af kunde- marginalen for hele forretningens løbetid.
Risici
Du skal være opmærksom på, at handel med swaptioner kan have betydelige risici.
I følge "Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter" er denne produkttype mærket ”RØD”.
’Rød’ betyder: "Investeringsprodukter, hvor der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller produkttyper som er vanskelige at gennemskue."
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
Finanstilsynets risikomærkning af investeringsprodukter kan ses på xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx. Mærkningsordningen kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag for en investering. Den er kun et supplement til den information, du bør indhente, inden du foretager en investering, eller til den rådgivning, du kan få i banken efter afdækning af din investeringsprofil.
Salg af swaptioner
Når du sælger swaptioner, er der risiko for, at optionen resulterer i, at en renteswap indgås med en negativ værdi for dig. Tabet kan være ubegrænset og større end den modtagne optionspræmie.
I swaptionens løbetid vil markedsrenten og de forventede udsving på markedsrenten påvirke dens markedsværdi – påvirkningen afhænger af optionstypen. Afvikles swaptionen før tid, kan du komme til at lide et tab, der svarer til den absolutte værdi af den negative markedsværdi.
Køb af swaptioner
Ved køb af swaptioner begrænser risikoen sig til tabet af den betalte præmie.
Sikkerhedsstillelse
Når du indgår forretninger med os som modpart, kan vi kræve, at du stiller sikkerhed.
Særlige markedssituationer
Under særlige markedssituationer kan det være svært eller umuligt at lukke en position. Dette kan eksempelvis være tilfældet i perioder
med hyppige kursudsving, hvis priserne stiger eller falder i et sådant omfang, at vi ikke er i stand til at stille en pris.
Skat
Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på renteswaps og swaptioner afhænger af, om du handler som privatperson eller på vegne af et selskab.
Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København
På grund af kompleksiteten på dette område anbefaler vi, at du drøfter de skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser med en revisor eller anden professionel rådgiver.