TDC A/S
TDC A/S
Xxxxxxxxx 00
0900 København C
Afgørelse om vilkår ved afregning af TDC's samtrafikydelser
./. Med brev af 28. september 2005 har Konkurrencestyrelsen fremsendt vedlagte supplerende bindende udtalelse til IT- og Telestyrelsen vedrørende en række af TDC’s standardtilbud på samtrafik, jf. §79, stk. 1 i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet med senere ændringer. Sa- gens nærmere omstændigheder fremgår sammen med Konkurrencestyrelsens supplerende bindende udtalelse og vedlægges nærværende brev som bilag.
Tiscali A/S og Cybercity A/S har hhv. den 5. november og 20. december 2004 indbragt en klage over TDC Totalløsninger A/S (herefter TDC) for Konkurrence- rådet, jf. Konkurrencelovens §14.
Det er klagernes opfattelse, at de af TDC krævede vilkår om krav om dels bank- garanti og dels forudbetaling i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftaler er en overtrædelse af konkurrencelovens § 6 om indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler og § 11 om udnyttelse af dominerende stilling.
Konkurrencestyrelsens supplerende bindende udtalelse
Konkurrencestyrelsens supplerende bindende udtalelse vedrører fem forskellige standardaftaler. Det drejer sig om:
- TDC’ standardaftale af 14. april 2005 om rå kobber, som Konkurrencesty- relsen senest har afgivet bindende udtalelse om ved skrivelse af 23. juni 2005,
- TDC’ standardaftale af 14. april 2005 om delt rå kobber, som Konkurren- cestyrelsen senest har afgivet bindende udtalelse om ved skrivelse af 21. juli 2005,
- TDC’ standardaftale om transmissionsydelser, som Konkurrencestyrelsen senest har afgivet bindende udtalelse om ved skrivelse af 22. juni 2005,
- TDC’ standardaftale af 14. april 2005 om gensalg, som Konkurrencesty- relsen senest har afgivet bindende udtalelse om ved skrivelse af 23. juni 2005, og
31. oktober 2005
IT- og Telestyrelsen
Xxxxxxxxxxxxx 00
2100 København Ø
Telefon 0000 0000
Telefax 3545 0010 E- post xxxx@xxxx.xx Netsted xxx.xxxx.xx CVR- nr. 2676 9388
Sagsbehandler Xxxxxxx Xxxx
Telefon 00 00 00 00
Telefax 35 45 00 20 E- post xxx@xxxx.xx Sagsnr. M2228- 68
CVR- nr 12807635
- TDC’ standardaftale af 14. april 2005 om fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. (samhusning), som Konkurrencestyrelsen endnu ikke har afgivet bindende udtalelse om.1
Konkurrencestyrelsen udtaler, at vilkårene i TDC’ standardaftaler vedrørende rå kobber, delt rå kobber, transmission samt samhusning, hvorefter der stilles krav om 3 måneders forudbetaling samtidig med, at TDC har adgang til at kræve sik- kerhedsstillelse for enhver forpligtelse medkontrahenten måtte have påtaget sig, udgør en konkurrencebegrænsning i strid med konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1.
Konkurrencestyrelsen udtaler samtidig, at de nævnte standardaftaler ikke vil inde- holde konkurrencebegrænsninger i strid med konkurrencelovens § 11, stk. 1, så- fremt TDC kun kan stille krav om (maksimalt) 30 dages forudbetaling.2
Konkurrencestyrelsen udtaler endvidere, at TDC vil være berettiget til at stille krav om sikkerhedsstillelse for manglende betaling ved siden af kravet om 30 dages for- udbetaling.
TDC vil således være berettiget til at stille krav om sikkerhedsstillelse for mang- lende betaling for et beløb svarende til den kreditrisiko, som TDC pålægges ved først at kunne ophæve samtrafikaftalerne i tilfælde af betalingsmisligholdelse efter udløbet af aftalernes ophævelsesperiode, jf. konkurrencelovens § 16, nr. 3, sidste pkt.
I modsat fald ville TDC pålægges den kreditrisiko, at selskabets aftagere kunne undlade at forudbetale, samtidig med at TDC fortsat var forpligtet til at levere samtrafikydelserne i ophævelsesperioden.
TDC vil således kunne stille krav om sikkerhedsstillelse for manglende betaling vedrørende rå kobber, delt rå kobber samt transmission for et beløb maksimalt svarende til prisen for løbende levering af disse samtrafikydelser i en periode på 10 arbejdsdage (svarende til ophævelsesperioden).
IT- og Telestyrelsen
Side 2
1 Konkurrencestyrelsen har senest ved skrivelse af 20. september 2004 afgivet en bindende udtalelse om TDC’ standardaftale om samhusning af 13. august 2004. Konkurrencestyrel- sens bindende udtalelse vedrørende TDC’ standardaftale af 20. december 2004 og senest
14. april 2005 om xxxxxxxxxx har afventet styrelsens afgørelse i sagen om Tiscali’ og Cy- bercity’ klager.
2 Da TDC efter Konkurrencestyrelsens oplysninger hidtil har opkrævet kvartalsvis forudbe- taling efter kalenderåret, vil TDC således være berettiget til at opkræve betaling den 1. i en måned (f.eks. den 1. januar) for hele den pågældende måned (hele januar). Såfremt TDC’ krav om forudbetaling ikke måtte følge kalendermånederne, vil forudbetaling tilsvarende kun kunne stilles for 30 dage. Opkræves der således f.eks. forudbetaling med betalingster- min den 17. i en måned, kan forudbetalingen vedrøre perioden fra den 17. til den 16. i den efterfølgende måned.
For så vidt angår samhusning vil TDC være berettiget til stille krav om sikkerheds- stillelse for manglende betaling for et beløb maksimalt svarende til prisen for lø- bende levering i en periode på 15 arbejdsdage (svarende til ophævelsesperioden).
For så vidt angår gensalg, hvor fakturering sker månedsvis bagud, vil TDC være berettiget til at stille krav om sikkerhedsstillelse for den bagudbetalte måned samt for et beløb svarende til løbende levering i 10 arbejdsdage (svarende til ophævel- sesperioden).
TDC vil herudover som udgangspunkt ikke være berettiget til at stille krav om sik- kerhedsstillelse for manglende betaling af samtrafikydelserne.
Såfremt TDC’ aftagere imidlertid måtte ønske en rykkerprocedure for manglende betaling, og TDC ikke kan opsige aftaleforholdet under en sådan rykkerprocedure, vil TDC endvidere være berettiget til at afdække sin kreditrisiko ved en sådan pro- cedure og stille krav om sikkerhedsstillelse for et beløb svarende til manglende be- taling i hele rykkerperioden.
TDC kan imidlertid ikke kræve en sådan særlig rykkerprocedure.
IT- og Telestyrelsen
Side 3
I overensstemmelse med Konkurrencestyrelsens supplerende bindende udtalelse af 28. september 2005 og i medfør af §73 stk. 1 i teleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 træffer IT- og Telestyrelsen hermed følgende
AFGØRELSE:
TDC A/S’ vilkår vedrørende dels bankgaranti og dels forudbetaling i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftaler i TDC A/S standardaftaler om rå kobber, delt rå kobber, transmission, samhusning samt gensalg, udgør en konkurrencebegræns- ning i strid med konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1.
TDC A/S pålægges herefter at udforme vilkårene for forudbetaling og sikker- hedsstillelse i selskabets standardtilbud vedrørende rå kobber, delt rå kobber, transmission, samhusning samt gensalg som anført ovenfor og uddybet i Konkur- rencestyrelsens supplerende bindende udtalelse af 28. september 2005.
IT- og Telestyrelsen henviser i øvrigt til §73 stk. 2 i teleloven, hvorefter TDC skal udmønte afgørelsen i et opdateret standardtilbud senest en måned efter denne afgørelse er truffet.
Klagevejledning:
Denne afgørelse kan i medfør af telelovens §106, stk. 1, jf. konkurrencelovens
§19, stk. 1 indbringes for Konkurrenceankenævnet, Sekretariatet, Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X. I henhold til konkurrencelovens § 20, stk. 2, skal klager indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Der gøres opmærksom på, at der opkræves et gebyr på 5.000 kr. ved anke.
Kopi af dette brev er sendt til Cybercity A/S, Tiscali A/S og Konkurrencestyrel- sen.
Med venlig hilsen
Xxxxxxx Xxxx
IT- og Telestyrelsen
Side 4