K E N D E L S E
21512205
Kurssikring. Aftaleindgåelse. Misligholdelse. Omkostninger.
Klageren havde i sin ejendom to variabelt forrentede lån med renteloft og indledende afdragsfrihed frem til udgangen af 2015, som var ydet af det indklagede realkreditinstitut. Klageren rettede den 28. september 2015 telefonisk henvendelse til instituttet for at drøfte sine muligheder i forbindelse med udløbet af afdragsfrihedsperioden. Under samtalen drøftedes en fastkursaftale, og instituttet understregede, at der var tale om en bindende aftale, som klageren ikke senere kunne fortryde. Efter at have spurgt ind til kurssikringskonstruktionen tilkendegav klageren, at han ønskede en sådan. Instituttet fremsendte samme dag lånetilbud, fastkursaftalespecifikation, samt fastkursaftalebekræftelser på det nye lån samt indfrielse af det gamle. Det fremgik heraf, og at klageren straks skulle henvende sig til instituttets Kundecenter, hvis han var uenig i en eller flere oplysninger. Instituttet rykkede efterfølgende flere gange forgæves for de underskrevne dokumenter. Den
30. oktober 2015 fremsendte instituttet en opgørelse til klageren over ophævelse af kursaftale til udbetaling for i alt 33.919 kr., somklageren afviste at betale.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, at klageren ikke havde indgået en bindende aftaler om kurssikring, og at instituttet derfor ikke kunne kræve betaling af omkostninger på 33.919 kr. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at instituttet ikke havde tilsidesat bestemmelserne i lov omvisse forbrugeraftaler omuanmodet henvendelse, idet det var klageren, der selv henvendte sig til instituttet, og bemærkede endvidere, at kursaftaler på realkreditlån ikke er omfattet af fortrydelsesreglerne i den nævnte lov. På baggrund af telefonsamtalen den 28. september 2015 fandt Nævnet det utvivlsomt, at der blev indgået aftaler om kurssikring af låneomlægningen. Nævnet henviste til, at både specifikationen af fastkursaftalen og kursaftalebekræftelsen af 28. september 2015 indeholdt en opfordring til klageren om straks henvende dig til instituttets kundecenter, hvis han var uenig i en eller flere oplysninger. Ud fra parternes oplysninger omefterfølgende telefonsamtaler fandt Nævnet det ikke godtgjort, at klageren havde reageret med den fornødne hurtighed, ligesom klagerens adfærd ikke havde karakter af en afstandtagen til aftaleindgåelsen, men derimod fremtrådte som en fortrydelse. Nævnet tilføjede, at klageren eventuelt kunne indgive en klage til Pengeinstitutankenævnet, såfremt han mente, at hans bank havde pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med sin rådgivning af klageren i forbindelse med fragåelsen af kursaftalerne. Somfølge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.
K E N D E L S E
afsagt den 25. oktober 2016
JOURNAL NR.: 2015-01-12-205-B
INSTITUT: BRFkredit A/S
KLAGEEMNE: Kurssikring. Aftaleindgåelse. Misligholdelse. Omkostninger.
DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2016
SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Xxxxxxx Xxxxxxx
NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Xxxxxx Xxxxxx (formand) Xxxxx Xxxxxx
Xxxxxx X. Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Xxx Xxxxxxx
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klageren havde i sin ejendom to variabelt forrentede lån med renteloft på henholdsvis 547.000 kr. og 1.252.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Lånene var efter det oplyste ydet med indledende afdragsfrihed frem til udgangen af 2015.
Klageren rettede den 28. september 2015 telefonisk henvendelse til indklagedes kundeservice for at drøfte sine muligheder i forbindelse med udløbet af afdragsfrihedsperioden.
Samtalen, som blev optaget på bånd, gav anledning til en drøftelse mellem klageren og indklagede af en låneomlægning til et rentetilpasningslån F6. Under telefonsamtalen gennemgik indklagede lånets hovedtal, herunder kurser, renter og ÅOP, og det blev fremhævet, at disse tal ville ligge fast, såfremt klageren ville indgå en aftale med det samme. Det blev endvidere under samtalen understeget, at der i givet fald var tale om en bindende aftale, som klageren ikke efterfølgende kunne fortryde, men at klageren ved at vælge løsningen til gengæld var sikker på tallene. Det fremgår, at klageren efter at have spurgt ind til kurssikringskonstruktionen tilkendegav, at han ønskede en sådan.
Indklagede fremsendte samme dag et lånetilbud til klageren på et rentetilpasningslån F6 på 1.863.900 kr. Lånetilbuddet indeholder følgende oplysninger:
”Du har aftalt kurssikring på det nye lån, og der er samtidig med lånetilbuddet sendt en bekræftelse på fastkursaftale til dig, hvor de nøjagtige konsekvenser af denne aftale fremgår.
…
3. Beregning af provenu ved optagelse af nyt lån
Beregningerne er foretaget den 28.09.2015 og baseret på den fastkursaftale der er indgået.
Hovedstol på nyt rentetilpasningslån | 1.863.900 kr. | |
-Omkostninger til …(indklagede)… Ekspeditionsgebyr | 2.000 kr. | |
Kurtage Gebyr for TinglysningsService | 4.659 kr. 3.500 kr. | 10.159 kr. |
-Omkostninger til staten Procentuel tinglysningsafgift | 500 kr. | |
Fast tinglysningsafgift | 1.660 kr. | 2.160 kr. |
= Forventet provenu af nyt lån -Udgift til lån, der skal indfries (se nedenfor) | 1.851.580 kr. 1.843.092 kr. | |
= Forventet provenu af nyt lån efter indfrielse af eksisterende lån | 8.488 kr. | |
Der kan være følgende udgifter og godtgørelser: | ||
-Yderligere udgifter til lån, der skal indfries (se ”Oplysninger om skal indfries”) | lån, der | 7.023 kr. |
-Gebyr, hvis nyt lån bliver udbetalt på baggrund af en garanti | 600 kr. | |
= Forventet overskud | 864 kr. |
Vær opmærksom på, at du skal betale terminsydelse indtil indfrielsesdagen på de lån, der indfries.
…
Beregningen indeholder forskellige indfrielsesdatoer på lån, der indfries. Oplysninger om lån, der skal indfries
1. …(Indklagede)…, Xxxxxxxxxx, 547.000 kr., 1,07%
Restgæld pr. 01.01.2016 547.000 til kurs 105,000 574.350 kr.
Indfrielsesgebyr 750 kr.
Udgift til indfrielse af lån 575.100 kr.
Beløb, der skal betales ved indfrielsen 575.100 kr.
I beregningen har …(indklagede)… antaget, at lånet opsiges til indfrielse pr. 01.01.2016.
…(Indklagede)… skal have modtaget din opsigelse senest den 30.10.2015. Lånet kan opsiges 4 gange om året med et opsigelsesvarsel på 2 måneder. Den næste termin, som du kan opsige til, er den 01.01.2016.
Beregningen forudsætter, at du har betalt forfaldne terminsydelser med videre, som ligger forud for den aftalte indfrielsesdato 01.01.2016.
Hvis kursen er eller kommer under den kurs, som lånet vil kunne indfries til efter en opsigelse, kan det oftest ikke betale sig at opsige lånet.
…
…(Indklagede)…, Kort Garantilån med 4% renteloft, 1.252.000 kr., 0,5272%
Restgæld pr. 01.01.2016 1.252.000 til kurs 100,965 1.264.081 kr.
Indfrielsesgebyr 750 kr.
Kurtage 3.160 kr.
Udgift til indfrielse af lån 1.267.992 kr.
Rente fra 3012.2015 til 01.01.2016 - 35 kr.
Bidrag fra 30.12.2015 til 01.01.2016 - 120 kr.
Forfalden termin pr. 01.12.2015 7.179 kr. 7.023 kr. Beløb, der skal betales ved indfrielsen 1.275.015 kr.
Som indfrielsesmetode er anvendt kontantindfrielse af obligationsrestgælden. Se afsnittet om Afregningskurs i Prisoversigten.
Hvis kursen er eller kommer under den kurs, som lånet vil kunne indfries til efter en opsigelse, kan
det oftest ikke betale sig at opsige lånet…”
Lånetilbuddet var vedlagt en bekræftelse af fastkursaftale, hvoraf følgende fremgår:
”Fastkursaftale på udbetaling af lån i ejendommen …
Læs nærmere i ”LånGuiden” om ”Kurssikring”.
…(Indklagede)… bekræfter hermed, at vi den 28.09.2015 kl. 20:17 har indgået aftale med dig om at udbetale et 30-årigt …(indklagede)…, Rentetilpasningslån på 1.863.900,00 kr. på følgende vilkår:
Vægtet udbetalingskurs: 98,726
Udbetalingsdato: 30.12.2015
…
Såfremt du er uenig i en eller flere oplysninger, skal du straks henvende dig
til …(indklagedes)… Kundecenter på telefon …
Yderligere detaljer om obligationshandlen kan ses på næste side.
Betingelser for udbetaling af nyt lån
Da du har indgået en fastkursaftale med …(indklagede)…, er du forpligtet til at opfylde de betingelser, der er anført i tilbuddet og i Aftale om TinglysningsService.
Vi beder dig sende materialet hurtigst muligt dog senest 6 dage fra datoen for denne bekræftelse, så fastkursaftalen kan overholdes.
Fristen er kort, fordi der kan være mange forhold, der skal afklares, inden det kan afgøres, om lånet kan udbetales og evt. eksisterende lån skal opsiges. Det kan være indhentning af rykningstilsagn fra efterstående panthaver, vurdering af din ejendom eller økonomi. Hvis betingelserne for lånets udbetaling ikke opfyldes rettidigt, vil fastkursaftalen være misligholdt, hvilket vil medføre omkostninger for dig til dækning af …(indklagedes)… tab.”
Lånetilbuddet var endvidere vedlagt en kursaftale vedrørende indfrielsen af lånet på 1.252.000 kr.:
”…(Indklagede)… bekræfter hermed, at du og …(indklagede)… den 28.09.2015 har indgået en fastkursaftale om indfrielse af lånet på de vilkår, der er anført i denne bekræftelse.
Indfrielsesdato 30.12.2015
Ejendomsoplysninger
…
Status
Hovedstol Lånrestgæld Obligationsrestgæld
Status den 01.01.2016 DKK 1.252.000,00 DKK 1.252.000,00 DKK 1.252.000,00
Specifikation af kontantindfrielse | |
Ifølge fastkursaftalen den 30.12.2015, skal lånet indfries på denne måde: Obligationer: Rente variabel, papirnavn …, fondskode … Restgæld DKK 1.252.000,00 til kurs 101,550 DKK | 1.271.406,00 |
Kurtage DKK | 3.178,52 |
Bidrag 30.12.2015 – 01.01.2016 DKK | -120,21 |
Rente 30.12.2015 – 01.01.2016 DKK | -35,87 |
Terminsbetaling 01.12.2015 DKK | 7.179,60 |
Gebyr for kursaftale 28.09.2015 DKK | 500,00 |
Gebyr for indfrielsesafregning 28.12.2015 DKK | 750,00 |
Indbetales til …(indklagede)… senest den 30.12.2015 DKK | 1.282.858,04 |
Hvis du er uenig i en eller flere oplysninger skal du straks …(indklagede)… kundecenter på … | henvende dig til |
…(Indklagede)… vil dog så vidt muligt modregne ovennævnte i alt-beløb i provenuet for et nyt lån, hvis der skal udbetales et nyt lån samtidig med indfrielsen af ovennævnte lån.
Lånet kan ikke indfries på anden måde. Se vedlagte ”Almindelige bestemmelser for fastkursaftale om indfrielse af lån”.
Indtil lånet er indfriet, kan du modtage forskellige opgørelser fra
…(indklagede)…, f.eks. opkrævninger, årsopgørelser, erindringsskrivelser m.v. – som er udarbejdet uden hensyn til den indgåede fastkursaftale på indfrielsen. Det betyder ikke, at fastkursaftalen er ændret eller bortfaldet.
På næste side kan du læse om obligationshandlen.
…(Indklagede)… beder dig venligst returnere ”Meddelelse om indfrielse” i udfyldt stand.”
Endelig var lånetilbuddet vedlagt bekræftelse på opsigelse af lånet på 547.000 kr.:
Ejendomsoplysninger
…
Status
Hovedstol Lånrestgæld Obligationsrestgæld
Status den 01.01.2016 DKK 547.000,00 DKK 547.000,00 DKK 547.000,00
Specifikation af kontantindfrielse
Obligationer: Rente variabel, papirnavn …
Opsigelse af restgæld den 01.01.2016 DKK 547.000,0 til kurs 105,00 DKK 574.350,00
Gebyr for indfrielsesafregning | 30.12.2015 | DKK | 750,00 |
Indbetales til …(indklagede)… senest den 30.12.2015 | DKK | 575.100,00 |
Til brug for indbetalingen vil du modtage en opkrævning fra …(indklagede)… ca. 3 uger før betalingsfristen. Hvis der optages et nyt lån i …(indklagede)… til brug for indfrielsen, vil indfrielsen typisk foregå ved modregning, hvorfor du vil kunne se bort fra opkrævningen.
…
Bemærk, at lånet kun kan indfries/nedbringes ved straksindfrielse med differencerente i opsigelsesperioden. Differencerenten beregnes fra indfrielsesdagen og frem til den 01.01.2016.”
Indklagedes almindelige forretningsbetingelser pr. 5. september 2015 indeholder følgende afsnit om kurssikring:
”Aftaler om kurssikring
En aftale om kurssikring er en aftale mellem …(indklagede)… og kunden om, at et lån udbetales eller indfries til en bestemt kurs på en bestemt dato. Kurssikring af en låneudbetaling kan efter …(indklagedes)… beslutning ske i en anden/andre fondskode® end de(n), der ligger til grund for lånetilbuddet.
Der betales også kurtage, når et lån udbetales eller indfries i henhold til en aftale om kurssikring. I forbindelse med indfrielse i henhold til en aftale om kursikring betales desuden indfrielsesgebyr.
Aftale om kurssikring kan indgås mundtligt. Aftalen bekræftes skriftligt af
…(indklagede)…, efter at aftalen er indgået.
Når der er indgået aftale om kurssikring, kan lånet ikke udbetales eller indfries på anden måde end i overensstemmelse med aftalen.
…(Indklagede)… kan afslå at indgå en aftale om kurssikring eller betinge aftalen
af, at der indbetales et depositum eller stilles anden sikkerhed.
Hvis en aftale om kurssikring misligholdes af kunden, skal kunden betale gebyr for ophævelsen af aftalen.
Hvis der er tale om misligholdelse af en aftale om kurssikring af en udbetaling, er kunden tillige forpligtet til at betale …(indklagede)… et beløb, der svarer
til …(indklagedes)… tab. Tabet beregnes med udgangspunkt i de kursændringer, der er sket i tiden mellem indgåelsen af aftalen og misligholdelsen tillagt gebyr og kurtage i relation til både købet og salget af de pågældende obligationer. Betales det beregnede beløb ikke inden udløbet af den anførte betalingsfrist, påløber der morarenter fra den aftalte udbetalingsdag i overensstemmelse med rentelovens regler.
Hvis der er indgået aftale om kurssikring af en indfrielse, og denne aftale misligholdes, fritager det ikke kunden for at indfri lånet. Der skal desuden betales morarenter af det i forbindelse med aftalens indgåelse beregnede indfrielsesbeløb efter rentelovens regler fra den dato, hvor lånet skulle have været indfriet til betaling sker.
Hvis …(indklagede)… er indforstået med, at lånet ikke indfris, kan lånet forblive i ejendommen, mod at kunden betaler …(indklagede)… et beløb, der svarer til …(indklagedes)… tab. Tabet beregnes med udgangspunkt i de kursændringer, der er sket i tiden mellem indgåelsen af aftalen og misligholdelsen tillagt gebyr og kurtage i relation til både købet og salget af de pågældende obligationer. Betales det beregnede beløb ikke inden udløbet af den anførte betalingsfrist, påløber der morarenter fra den aftalte indfrielsesdag i overensstemmelse med rentelovens regler.
Reglerne om misligholdelse gælder tilsvarende, hvis en aftale om kurssikring
skal ændres til et andet beløb end det aftalte.”
Indklagede kontaktede efter det oplyste den 9. oktober 2015 klageren for at rykke for underskrift på de fremsendte dokumenter. I forlængelse af samtalen genfremsendte indklagede lånetilbud m.v. baseret på samme forudsætninger, idet der angiveligt ved en fejl i det først afsendte lånetilbud var taget et forbehold om vurdering af ejendommen.
Den 20. oktober 2015 bad klageren telefonisk indklagede om at fremsende hans ejendomsnummer og kontrolkode til brug for klagerens pengeinstitut. Indklagede oplyste ved den lejlighed klageren om, at der var en igangværende lånesag, hvilket klageren tilkendegav, at han var klar over.
Den 26. oktober 2015 rykkede indklagede på ny for de underskrevne dokumenter. Klageren bad om at genfremsendt de manglende dokumenter pr. e-mail. Klageren gav under samtalen udtryk for, at det var vanskeligt for ham at overskue tal og aftaler, som blev videregivet telefonisk, og at han havde brug for at se nærmere på det skriftlige materiale. Under samtalen præciserede indklagede på ny, at der er tale om en bindende aftale, og at man ikke kunne komme ud af den igen, uden at det var forbundet med omkostninger.
Den 30. oktober 2015 var der på ny telefonisk kontakt mellem parterne, i hvilken forbindelse klageren oplyste, at han ikke ønskede at tage imod lånetilbuddet, og at han allerede nogle dage tidligere havde meddelt dette til indklagede. Indklagede bemærkede hertil, at en sådan tilbagemelding ikke var registreret nogen steder i indklagedes systemer, og at det ville være forbundet med
omkostninger i størrelsesordenen 34.000 kr. at ophæve kursaftalerne.
Den 30. oktober 2015 fremsendte indklagede følgende opgørelser til klageren over fastkursaftaler:
”Ophævelse af kursaftale for udbetaling
Jeg sender dig hermed ifølge aftale beregningen på ophævelse af tidligere indgået fastkursaftale.
Nedenstående tabel viser ophævelse af kursaftale pr. 30-10-2015
Beskrivelse | Værdi |
Obligationsbeløb | 1.813.993,78 |
Rente | 1,000 |
Serie | 9384752 |
Aftalekurs pr. 28-09-2015 | 99,920 |
Modificeret aftalekurs pr. 30-10-2015 | 99.398 |
Genkøbskurs pr. 30-10-2015 | 99,710 |
Difference i kurs | 0,321 |
Difference i kr. | 5.823 |
Kurtage ved salg | 2.704 |
Kurtage ved køb | 4.522 |
Gebyr for ophævelse | 500 |
Godtgørelse | 0 |
Samlede omkostninger | 13.549 |
…
Ophævelse af kursaftale for indfrielse
Jeg sender dig hermed ifølge aftale beregningen på ophævelse af tidligere indgået fastkursaftale.
Nedenstående tabel viser ophævelse af kursaftale pr. 30-10-2015
Beskrivelse | Værdi |
Obligationsbeløb | 1.252.000,00 |
Rente | 0,520 |
Serie | 9374019 |
Aftalekurs pr. 28-09-2015 | 101,550 |
Modificeret aftalekurs pr. 30-10-2015 | 101,712 |
Gensalgskurs pr. 30-10-2015 | 100,530 |
Difference i kurs | 1,182 |
Difference i kr. | 14,799 |
Kurtage ved salg | 1.888 |
Kurtage ved køb | 3.184 |
Gebyr for ophævelse | 500 |
Godtgørelse | 0 |
Samlede omkostninger | 20.370 |
Samlede KIK- og FKA-omkostninger | 33.919 |
Klagerens økonomiske rådgiver henvendte sig den 5. november 2015 pr. e-mail til indklagede:
”…(Klageren)… henvender sig telefonisk til …(indklagede)… for at få ændret sit
lån i ovennævnte ejendom, da hans afdragsfrie lån er ved at løbe ud.
…(Klageren)… har kontakt med jeres rådgiver … (Klageren)… spørger, om
…(indklagede)… vil lave en ny vurdering af xxxx xxx, som er belånt til ca. 1.200.000, da han har lavet en del forbedringer. Det afviser …(rådgiveren)…, da det efter hans mening ikke er steget i værdi …(Andet realkreditinstitut)… har efterfølgende vurderet huset til 2.300.000. Så meget for den skrivebordsvurdering. …(Rådgiveren)… tilbyder et 6 årigt rentesikringslån.
Dagen efter fortryder …(klageren)… aftalen og ringer til …(rådgiveren)…, som meddeler ham, at det er en mundtlig aftale, som er bindende og at den er båndet. Han siger til med ”bordet binder”.- Aftalen afsluttes med at …(klageren)… smider røret på og tænker, at han har jo ikke underskrevet noget. 26. oktober 2015 modtager …(klageren)… en mail med dokumenter, som man anfører, skal underskrives for at …(indklagede)… kan gå i gang med sagen. Se nedenfor.
Fredag 29.10.2015 beder …(klageren)… mig om, at hjælpe med sagen, da hans lån er låst i …(indklagede)…
Jeg ringer til …(indklagede)… og taler med …(rådgiver)…, som meddeler mig, at I ikke har noget stående om, at …(klageren)… har ringet og meddelt hans fortrydelse, men at man i øvrigt var ved at annullere lånet, idet man ikke havde fået lånedokumenter retur.
Jeg foreholder …(rådgiveren)…, at …(klageren)… er VVS mand og dygtig til at arbejde med rør og vand men, at han ikke har den store økonomiske indsigt. Det var …(indklagede)… klar over. Jeg mener, så, at når man har den opfattelse, så sætter man ikke en lånesag i gang før, man har en underskrevet tilsagn. Og det er jo også det, som I selv bekræfter, ved at skrive, at I skal have underskrevne dokumenter, før I går i gang med sagen.
Resultatet af min samtale med …(rådgiveren)… bliver, at man vil ophæve aftalen, men at det vil koste noget – hvor meget kunne man ikke sige. Jeg foreholder ham, at det er uacceptabelt. Han insisterer på, at tale med …(klageren)… om dette. Da
…(rådgiveren)… taler med …(klageren)… opfatter …(klageren)…, at han igen bliver presset til at acceptere tilbudet og at den mundtlige aftale ikke kan annulleres. …(Klageren)… foreholder ham så, at han jo har sagt til mig, at aftalen kunne annulleres. …(Rådgiveren)… siger så, at det jo vil koste noget.
…(Rådgiveren)… kommer efterfølgende tilbage og meddeler, at det vil koste kr. 30.000!!!!! – for hvad – I har jo ikke sat sagen i gang.
Jeg havde som …(klagerens)… rådgiver spurgt om at få gebyret størrelsen, men kunne ikke få den oplyst. I min verden er det rent bondefangeri, at man ikke vil oplyse dette til mig, som økonomisk rådgiver, men forsøger at lave aftalen med
…(klageren)…, som åbenlyst ikke har indsigt i sine rettigheder.
Iht Kreditaftalelovens par. 8 skal en aftale være på et skriftligt medie. Og iht. samme lov paragraf 19 er der 14 dages fortrydelsesret på tlf.salg.
Jeg betragter lånet som ophævet – jeg har ikke kunne indsætte mailen her og sender med separat mail – og forventer, at I frafalder kravet på kr. 33.919. Alternativt vil jeg bede jer fremsende alle båndede aftaler, som jeg i øvrigt finder totalt smagløst at I anvender, vedrørende sagen.”
Indklagede besvarede 20. november 2015 henvendelsen fra klagerens økonomiske rådgiver:
”Den 28. september 2015 har …(klageren)… en samtale med …(indklagede)… vedrørende udløb af afdragsfrihed på hans to lån hos …(indklagede)… I samtalen aftaler …(klageren)… med kunderådgiveren, at hans to lån skal omlægges til et nyt 30-årigt rentetilpasningslån med renten låst i 5 år. Det aftales også, at kursen og hermed renten skal låses fast med det samme. Dette kan ske ved at indgå en fastkursaftale. …(Klageren)… bliver oplyst om, at fastkursaftalen er en bindende aftale, og at det ikke kan fortrydes.
Baggrunden, for at fastkursaftalen er bindende, er at …(indklagede)… for at kunne sikre kursen og hermed renten sælger obligationerne med det samme. Du nævner, at der er 14-dages fortrydelsesret på telefoniske salg. Denne regel gælder ikke, når der er en værdipapirhandel involveret. Umiddelbart herefter fremsendes pairerne til …(klageren)…, og hermed er kravet om varigt skriftligt medie opfyldt. Det fremgår også af papirerne, at hvis det fremsendte afviger fra det, som man mener er aftalt, skal man rette henvendelse til …(indklagede)… med det samme.
Den 9. oktober kontakter …(indklagede)… …(klageren)… og rykker for underskrift på de fremsendte dokumenter. Det drøftes også, hvorvidt der den 28. september er indgået en bindende aftale eller ej. Kunderådgiveren redegør for, at aftalen er bindende, fordi ellers kunne kursen ikke have været låst fast den 28. september, hvilket var hvad …(klageren)… ønskede. Samtalen sluttes med, at det aftales at der sendes nye papirer til underskrift, da der var indsat et forbehold i det først fremsendte omkring vurdering af ejendommen. Et sådan forbehold skal ikke være gældende i sagen.
Den 20. oktober henvender …(klageren)… sig til …(indklagede)… og beder om ejendomsnummer og kontrolkode. Hans bank skal bruge det. …(Klageren)… bliver oplyst om, at han har en lånesag i gang i …(indklagede)…, hvilket …(klageren)… bekræfter, at han er vidende om.
Den 26. oktober rykker …(indklagede)… for dokumenter, og …(klageren)… beder om
at få en mail med de dokumenter, som mangler.
Den 30. oktober retter …(indklagede)… henvendelse til …(klageren)… igen, da man fortsat mangler at få dokumenter retur. I samtalen anmoder han om at få fastkursaftalen ophævet. Kunderådgiveren kan ikke under samtalen lave de beregninger, der er nødvendige for, at …(klageren)… kan få at vide, hvor meget det koster at få ophævet fastkursaftalen. Det aftales, at kunderådgiveren skal ringe tilbage om 1 time.
Kunderådgiveren kontakter …(klageren)… som aftalt og oplysninger, at det koster kr. 33.919,00 at ophæve fastkursaftalen. Dette accepterer …(klageren)… Det aftales også, at de to …(indklagede)… lån fortsætter, indtil …(andet realkreditinstitut)… foretager en opsigelse af de to lån.
Det er klart fra …(indklagedes)… side under samtalen den 28. september blevet oplyst, at fastkursaftalen er bindende. Den 30. oktober anmoder …(klageren)… om, at aftalen ophæves. Han bliver oplyst om, hvad det koster, og dette accepterer han.
…(Indklagede)… fastholder, at det tab, der opstår for …(indklagede)… ved at skulle tilbagekøbe obligationerne til en højere kurs end kursen den 28. september, hvor fastkursaftalen blev indgået, skal dækkes.
Klageren kan ikke imødekommes og kravet på kr. 33.919,00 fastholdes.
Medfører besvarelsen ikke et for dig tilfredsstillende resultat, kan du klage
til: …”
Klagerens økonomiske rådgiver sendte den 30. november 2015 endnu en e-mail til indklagede:
”Med ref. til telefonsamtale 21. november 2015 står jeg uforstående over for 2 forhold:
1)I vil ikke udlevere de bånd, som angiveligt skulle binde …(klageren).. til
aftalen. Hvordan kan man nægte at udlevere aftalegrundlag til sin kunde.
2)Du ved ikke om man optager alle samtaler – det håber jeg I gør, hvis I vil bruge dette som aftalegrundlag.
…(Klageren)… har besluttet at sende klagen til ankenævnet. Som en konsekvens af dette, vil den tilsendte regning ikke blive betalt før ankenævnet kommer med deres vurdering.”
Indklagede fremsendte den 4. december 2015 følgende erindringsskrivelse til klageren:
Ejendomsoplysninger
…
Låntager
…(Klager)…
Specifikation
Lånenr.: …
Forfaldsdato 05.11.2015 Diverse DKK 33.919,00
Beløb der ikke får beregnet morarenter DKK 33.919,00 DKK 33.919,00
Til betaling i alt DKK 33.919,00
Beløbet med seneste betalingsdag den 19.11.2015 er ikke modtaget i
…(indklagede)…
Har du indbetalt beløbet inden for de seneste dage, er indbetalingen endnu ikke registreret hos os.
Giroindbetalingskort på i alt DKK 33.919,00 vedlægges. Ønsker du at betale på at
betale på anden måde, bedes du henvise til advisnr. …”
Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at der ikke er indgået en for klageren bindende aftale om kurssikring, og at indklagede derfor ikke er berettiget til at kræve betaling af omkostninger på 33.919 kr.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren oplyser, at han kontaktede indklagede for eventuel omprioritering. Samtidig indhentede han andre tilbud.
Han fik af indklagede oplyst, at den første mundtlige telefonsamtale var bindende. Han har efterfølgende fået en regning på 33.919 kr. for ophævelse af kursaftaler vedrørende udbetaling og indfrielse, idet kursen blev fastlåst og obligationer solgt/købt på baggrund af denne telefonsamtale og uden underskrevne dokumenter.
Til indklagedes redegørelse af 20. november 2015 om ”Ophævelse af fastkursaftale” har han følgende bemærkninger, idet hans punktopstilling refererer til afsnitsrækkefølgen i redegørelsen:
Pkt. 1:
Han aftalte ikke specifikke muligheder med rådgiveren, men blev blot informeret.
Han ringede ikke og bad om en fastrenteaftale. Han var totalt uvidende om, at en sådan eksisterede. Det er rådgiveren, som åbenbart har foreslået en sådan, dvs. telefonsalg. Der har altså ikke været tale om, at en fastrenteaftale ikke kunne vente.
Han opfattede overhovedet ikke, at han indgik en aftale.
Pkt. 2:
Hvorfor solgtes obligationerne, når papirer ikke var underskrevet?
Pkt. 3:
Igen: Hvorfor fastlåstes kursen, når papirerne ikke var underskrevet? Dette var som anført ikke hans ønske.
Han blev informeret om, at der ville blive fremsendt nye papirer til underskrift, idet de første var forkerte, og at han bare skulle smide de modtagne dokumenter ud. Det blev ikke oplyst, hvad der var forkert i de modtagne dokumenter. Han oplyste igen i denne telefonsamtale, at han ikke ønskede at gøre brug af indklagedes tilbud.
Pkt. 4:
Det er korrekt, at han bekræftede, at han var vidende om, at der var en lånesag i gang, men han accepterede på ingen måde dette.
Pkt. 6:
Han fik i første omgang at vide, at det ville koste 500 kr., hvis indklagede skulle beregne ophævelsen. Han spurgte, hvem der ellers skulle foretage beregningen, idet han ikke forstod det.
Pkt. 7:
Han fik oplyst beløbet på 33.919 kr. Han accepterede på ingen måde beløbet, men svarede blot: ”Så må I jo sende en regning”. Dette er absolut ikke en accept, men blot en afsluttende kommentar. For så vidt er der jo ikke mere at sige om denne information.
Pkt. 8:
Referatet af samtalen den 9. oktober 2015 er noget vrøvl. Han havde anmodet om ophævelse af aftalen tidligere.
Pkt. 9:
Det er indklagedes problem, at man sælger obligationer, inden der foreligger en skriftlig aftale.
Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:
Der mangler følgende telefonsamtaler, som efter hans opfattelse er relevante for hele sagsfremstillingen og klart til hans fordel:
• 2 eller 3 dage efter telefonsamtalen af den 28. september 2015 ringede han til indklagede for at ændre lånet. Denne telefonsamtale mangler.
• Imellem telefonsamtalerne af 28. september og 20. oktober 2015 (og efter ovenstående manglende telefonsamtale) blev han ringet op af indklagede, der oplyste, at papirerne var forkerte, og at han blot skulle smide dem ud, idet indklagede ville fremsende nye dokumenter. Bl.a. nævnte han i denne samtale, at han igen ønskede lånet lavet om. I denne samtale fik han oplyst, at ”bordet fanger”.
Han undrer sig meget over, hvorfor netop disse telefonsamtaler mangler.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Sagsfremstilling
Indklagede oplyser, at instituttet kontakter kunder, som har lån, hvor afdragsfriheden nærmer sig udløb.
I den anledning kontaktede indklagede den 28. september 2015 telefonisk klageren, idet klageren havde to rentetilpasningslån, hvor afdragsfriheden var ved at udløbe, og hvor klageren som følge deraf kunne imødese en stor ydelsesstigning, medmindre de to lån blev omlagt. Da belåningsgraden ud fra indklagedes beregninger lå over 80 pct., kunne der ikke tilbydes lån med afdragsfrihed.
I samtalen den 28. september 2015 aftaltes det, at de to lån skulle omlægges til to nye 30-årige lån, og at kursen og hermed renten skulle låses fast med det samme. Klageren blev udtrykkeligt flere gange oplyst om, at fastkursaftalen var en bindende aftale, og at den ikke kunne fortrydes.
Umiddelbart herefter fremsendtes dokumenter til klageren. Dokumenterne indeholder en opfordring til modtageren om med det samme at rette henvendelse til indklagede, hvis det fremsendte afviger fra det, som man mener, er aftalt.
Den 9. oktober 2015 kontaktede indklagede klageren og rykkede for underskrift på de fremsendte dokumenter. Spørgsmålet om, hvorvidt fastkursaftalen var indgået, drøftedes i samtalen. Kunderådgiveren redegjorde for, at aftalen var bindende, idet kursen ellers ikke kunne have været låst fast den 28. september 2015, hvilket var, hvad klageren ønskede. Samtalen sluttedes med, at det aftaltes, at der skulle sendes nye låneaftaler frem til underskrift, da der i de først fremsendte fejlagtigt var indsat et forbehold om vurdering af ejendommen.
Den 20. oktober 2015 henvendte klageren sig til indklagede og bad om ejendomsnummer og kontrolkode, da klagerens pengeinstitut skulle bruge disse. Klageren blev oplyst om, at han havde en lånesag i gang hos indklagede. Klageren bekræftede, at han var vidende om det.
Den 26. oktober 2015 rykkede indklagede for dokumenter, og klageren bad om at få en mail med de dokumenter, som manglede.
Den 30. oktober rettede indklagede henvendelse til klageren igen, da man fortsat manglede at få dokumenter retur. Under samtalen anmodede klageren om at få fastkursaftalen ophævet. Kunderådgiveren kunne ikke under samtalen lave de beregninger, der var nødvendige for, at klageren kunne få at vide, hvor meget det ville koste at få ophævet fastkursaftalen. Det aftales, at kunderådgiveren skulle ringe tilbage til klageren inden for 1 time. Kunderådgiveren kontaktede klageren som aftalt og oplyste, at det ville koste 33.919 kr. at ophæve fastkursaftalen, hvilket klageren accepterede. Det aftaltes under samtalen, at de to lån til indklagede skulle fortsætte, indtil realkreditinstitut 2 havde foretaget en opsigelse heraf. Realkreditinstitut 2 har muligvis kunnet tilbyde klageren fornyet afdragsfrihed på de nye lån.
Indklagede har endnu engang – uden held – søgt efter den af klageren anførte manglende telefonsamtale. Samtalen er heller ikke registreret på sagens elektroniske notatark, hvor sagsbehandlerne kort registrer, når en kunde henvender sig, og hvad henvendelsen går ud på.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
at klageren den 28. september 2015 indgik bindende aftale om to fastkursaftaler,
at klageren trods opfordring xxxxxx ikke reagerede på de fremsendte fastkursaftaler, jf. Realkreditankenævnets afgørelse 20303012, 20607026 og 21001027, og
at klageren er forpligtet til at betale misligholdelsesomkostningerne i henhold til opgørelserne af
30. oktober 2015.
OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:
Lov nr. 1457 af 17. december 2013 om visse forbrugeraftaler indeholder følgende regler i relation til fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser:
”Kapitel 1
Lovens område og definitioner
…
§ 3. I denne lov forstås ved:
1. Fjernsalgsaftale: Enhver aftale om varer, tjenesteydelser eller løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når aftalen
a. indgås ved brug af kommunikation, der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk (fjernkommunikation), og
b. indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.
Kapitel 2
Forbud mod uanmodet henvendelse m.v.
§ 4. Erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning herom rette telefonisk henvendelse til en forbruger eller personlig henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for telefoniske henvendelser om
1. bestilling af bøger,
2. tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,
3. formidling af forsikringsaftaler og
4. tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport.
§ 5. Et løfte afgivet af forbrugeren ved en erhvervsdrivendes henvendelse i strid med § 4 er ikke bindende.
…
Kapitel 3
Oplysningspligt for fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser
…
§ 14. Inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende give forbrugeren oplysning om
1) tjenesteydelsens vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og til tjenesteydelsen,
2) den samlede pris for tjenesteydelsen inklusive afgifter eller, hvis tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen skal udregnes, og, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor disse omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysning om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger,
3) eventuelle omkostninger for forbrugeren ved anvendelse af den pågældende fjernkommunikationsteknik til indgåelse af aftalen, når de beregnes efter en anden takst end grundtaksten,
4)vilkår om betaling, levering, opfyldelse, det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at yde tjenesteydelsen, og, hvor det er relevant, den erhvervsdrivendes praksis for klagebehandling,
5) hvor det er relevant, aftalens varighed eller for tidsubestemte aftaler eller for aftaler, der forlænges automatisk, betingelserne for at opsige aftalen,
6) hvor det er relevant, minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtelser i henhold til aftalen,
7) den erhvervsdrivendes navn, erhvervsmæssige hovedaktivitet, fysiske adresse og, hvis der er tale om en udenlandsk erhvervsdrivende, der har en repræsentant her i landet, eller hvis leverandøren i øvrigt er repræsenteret af en anden, relevante oplysninger om denne repræsentant, herunder dennes fysiske adresse,
8) cvr-nummeret, hvis den erhvervsdrivende er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister, eller det relevante identifikationsnummer i et handelsregister eller lignende offentligt register, som den erhvervsdrivende måtte være optaget i, samt ved eventuelt tilhørsforhold til godkendelsesordninger oplysning om den relevante tilsynsmyndighed,
9) hvorvidt der er klageadgang, og i givet fald om fremgangsmåden ved klage, herunder oplysning om en fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager,
10) hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt og varighed samt betingelserne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten, herunder om, til hvilken adresse meddelelse om fortrydelse skal sendes,
11) eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige karakter eller som følge af de operationer, der skal gennemføres, ligesom der skal gives oplysning herom, hvis ydelsens pris afhænger af udsving på de
finansielle markeder, og hvis historiske afkast ikke kan benyttes til at danne forventninger om fremtidige afkast,
12) det beløb, som kan afkræves forbrugeren i henhold til § 25, stk. 1,
13) en eventuel lovvalgs- eller værnetingsklausul i aftalen,
14) på hvilket sprog aftalevilkårene og forhåndsoplysningerne gøres tilgængelige, og på hvilket sprog leverandøren påtager sig at kommunikere i aftaleperioden,
15) hvorvidt der findes en garantifond eller anden garantiordning, og
16) hvor længe oplysningerne gælder, herunder hvor længe tjenesteydelsen udbydes til den anførte pris.
Stk.1. …
Stk. 3. Kontakter den erhvervsdrivende forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende ved begyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med, og dennes forbindelse til den erhvervsdrivende samt om det kommercielle formål med henvendelsen. Herudover kan den erhvervsdrivende med forbrugerens samtykke nøjes med at give de i stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, nævnte oplysninger. Den erhvervsdrivende skal underrette forbrugeren om, at der kan fås flere oplysninger, og om disse oplysningers karakter. Den fulde oplysningspligt efter stk. 1 skal opfyldes i forbindelse med meddelelse på varigt medium i overensstemmelse med § 15.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det skal klart fremgå, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.
Stk. 5. Har den erhvervsdrivende inden for det seneste år indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter, gælder stk. 1, 3 og 4, alene i relation til den første aftale, jf. dog § 15, stk. 4.
§ 15. Inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang til. Forbrugeren skal samtidig på den anførte måde have fået oplysning om aftalevilkårene.
Stk. 2. Oplysningerne om fortrydelsesretten, jf. § 14, stk. 1, nr. 10, skal gives ved brug af standardfortrydelsesvejledningen i lovens bilag 2. Den erhvervsdrivende kan dog anvende en anden tekst end den tekst, der følger af bilaget, hvis forbrugeren herved gives tilsvarende informationer som efter bilaget og informationerne ikke gives på en mindre tydelig og forståelig måde.
Stk. 3. Indgås aftalen på forbrugerens anmodning under anvendelse af fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne på den i stk. 1 nævnte måde inden aftalens indgåelse, skal forpligtelsen opfyldes straks efter aftalens indgåelse.
Stk. 4. Er de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger meddelt forbrugeren i forbindelse med en tidligere aftale af samme karakter, jf. § 14, stk. 5, er den
erhvervsdrivendes oplysningspligt efter stk. 1-3 opfyldt, hvis den erhvervsdrivende har sikret sig, at forbrugeren fortsat har adgang til oplysningerne og aftalevilkårene på papir eller andet varigt medium.
§ 16. For fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser har forbrugeren på ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til efter anmodning at få udleveret aftalevilkårene på papir. Forbrugeren kan endvidere ændre den benyttede fjernkommunikationsteknik, medmindre det er uforeneligt med den indgåede aftale eller karakteren af den leverede ydelse.
…
Kapitel 4 Fortrydelsesret
Fortrydelsesrettens område
§ 18. Forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for
…
14. finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.”
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Det var klageren, som den 28. september 2015 selv henvendte sig til indklagede. Indklagede gav under samtalen og i bekræftelserne af kursaftalerne, som samme dag blev tilsendt klageren, oplysninger om priser, vilkår m.v. Nævnet finder, at indklagede ikke har tilsidesat bestemmelserne i § 4 og § 14, stk. 1, i lov nr. 1457 af 17. december 2013 om visse forbrugeraftaler. Nævnet bemærker endvidere, at kursaftaler vedrørende realkreditlån ikke er omfattet af fortrydelsesreglerne i den nævnte lov, jf. lovens § 18, stk. 2, nr. 14.
På baggrund af telefonsamtalen den 28. september 2015 finder Nævnet det utvivlsomt, at der blev indgået aftaler om kurssikring af låneomlægningen.
Indklagede sendte i forlængelse heraf den 28. september 2015 et lånetilbud til klageren, som var baseret på den oplyste fastkursaftalekurs, og som var vedlagt specifikation af fastkursaftalen. I specifikationen af fastkursaftalen var der følgende opfordring til klageren: ”Hvis du er uenig i en eller flere oplysninger, skal du straks henvende dig til …(indklagedes)… kundecenter på …” Kursaftalebekræftelsen af 28. september 2015 vedrørende indfrielsen af det indestående lån indeholder en tilsvarende opfordring.
I henhold til nævnspraksis kan en låntager, der har indgået en fastkursaftale, i visse tilfælde frigøres for denne. Det forudsætter dog, at låntageren straks og uden ugrundet ophold efter modtagelsen af aftalespecifikationen eller aftalebekræftelsen over for realkreditinstituttet tilkendegiver, at låntageren ikke mener, at der er indgået en aftale, og at låntagerens adfærd har karakter af en afstandtagen til aftaleindgåelsen og ikke har karakter af fortrydelse.
Klageren anfører, at ”2 eller 3 dage efter telefonsamtalen af den
28. september 2015 ringede han til indklagede for at ændre lånet.” Klageren anfører, at han den 9. oktober 2015 gentog dette over for indklagede.
Indklagede bestrider, at der har fundet en sådan samtale sted primo oktober, men bekræfter, at samtalen af 9. oktober 2015 havde det anførte indhold, men at dette endte op i, at klageren accepterede aftalerne.
Selv om Nævnet finder det uheldigt, at ikke alle samtalerne er optaget på bånd, så forløbet med sikkerhed havde kunnet afgøres, finder Nævnet det ikke godtgjort, at klageren har reageret med den fornødne hurtighed, ligesom klagerens adfærd ikke har karakter af en afstandtagen til aftaleindgåelsen, men derimod fremtræder som en fortrydelse, idet klageren tilsyneladende har modtaget et andet (og måske bedre) tilbud fra et andet realkreditinstitut. Klageren har da også i klagen oplyst, at han indhentede tilbud flere steder.
Nævnet kan på den baggrund ikke give klageren medhold i, at indklagede skal frafalde kravet på misligholdelsesomkostninger.
Det tilføjes, at hvis klageren mener, at klagerens bank har pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af bankens rådgivning over for klageren i forbindelse med fragåelsen af kursaftalerne, kan klage eventuelt indgives til Pengeinstitutankenævnet.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, BRFkredit A/S, frifindes.
Xxxxxx Xxxxxx / Xxxxxxx Xxxxxxx