Gælder når IGF og Kunden (som defineret heri) underskriver Transaktionsdokumenter der henviser til disse Leasingvilkår.
Gælder når IGF og Xxxxxx (som defineret heri) underskriver Transaktionsdokumenter der henviser til disse Leasingvilkår.
1. Definitioner. Medmindre andet er defineret har følgende udtryk med stort begyndelsesbogstav nedenstående betydning, når de bruges i dokumenter, som inkluderer disse Leasingvilkår.
”Aftale” betyder det Transaktionsdokument, som Parterne har underskrevet, og som inkluderer disse Leasingvilkår;
”Betaling” betyder den Leasingydelse, der skal betales i henhold til Transaktionsdokumentet, og/eller andre beløb, som skal betales i henhold til denne Aftale;
”Betalingsfrekvens” er angivet i Transaktionsdokumentet som ”Betalingsfrekvens” og er den frekvens en Leasingydelse er forfalden (F.eks. månedsvis eller kvartalsvis);
”Betalingsforfald” betyder det betalingsforfald der er angivet i Transaktionsdokumentet som ”Betalingsforfald”. Hvis “Betalingsforfald” er angivet som “forud”, forfalder Betalingen den første dag i hver Betalingsfrekvens (f.eks. månedsvis eller kvartalsvis) i det antal Betalingsfrekvenser der er angivet i Transaktionsdokumentet som den Initiale betalingsperiode. Hvis ”Betalingsforfald” er angivet som "bagud", forfalder Betalingen den sidste dag i hver Betalingsfrekvens, i det antal Betalingsfrekvenser der er angivet i Transaktionsdokumentet som den Initiale betalingsperiode;
”Betingelser” betyder i forhold til et Transaktionsdokument, alle udsagn, certifikater, dokumenter og yderligere vilkår, som IGF i henhold til denne Aftale kræver bliver udleveret eller opfyldt forud for eller på Startdatoen;
”Dato for Leasingperiodens udløb” er den dato, hvor Leasingperioden udløber, ophører eller annulleres;
”Del” betyder en original komponent, udstyrsdel eller en reservedel til en original komponent eller et element, som er dækket af garanti eller vedligeholdelsesservice, eller er leveret i forbindelse med en Ændring;
”Juridisk enhed” betyder et aktieselskab, en sammenslutning, en virksomhed, et partnerskab, en fond, et joint venture, en forening eller en anden form for juridisk enhed;
”Finansieret beløb” betyder det beløb, der er angivet som Finansieret Beløb i Transaktionsdokumentet;
”Forventet startmåned” refererer til den måned, der er angivet i Transaktionsdokumentet som ”Forventet startmåned”;
”FMV (Fair Market Value)” er markedsprisen på Udstyret fastsat af IGF. Det er den pris IGF mener, Udstyret kan realiseres til på markedsbaserede vilkår, under forudsætning af at Udstyret er blevet vedligeholdt i henhold til producentens forskrifter;
”Forlængelsesperiode” betyder for så vidt angår Udstyr en Leasingperiode med en række fortløbende Betalingsfrekvenser, der begynder umiddelbart efter den sidste dag i den Initiale Leasingperiode og udløber ved udløbet af den sidste Betalingsfrekvens i Forlængelsesperioden. Antallet af Betalingsfrekvenser i en Forlængelsesperiode skal angives i Transaktionsdokumentet under "Forlængelsesperiode" eller på anden måde være aftalt skriftligt mellem Parterne;
”Garantistiller” er en Juridisk enhed, som stiller garanti for Xxxxxxx forpligtelser i henhold til denne Aftale;
”Gennemsnitlig Leasingydelse” betyder for enhver Leasingperiode den gennemsnitlige Leasingydelse beregnet på månedsbasis, som skal betales til IGF for Udstyret, for den umiddelbart foregående Leasingperiode;
”Gyldighedsdato” er den dato, IGF har angivet som "Gyldighedsdato" i Transaktionsdokumentet, og den dato hvor underskrevet Transaktionsdokument skal være modtaget af IGF;
”Hverdag” betyder en kalenderdag, undtagen lørdag, søndag eller en kalenderdag, hvor banker ifølge lovgivningen skal holde lukket i det land, hvor IGF er placeret;
”IBM” betyder International Business Machines Corporation, inklusive associerede eller koncernforbundne virksomheder;
”IGF” betyder IBM Global Financing Danmark ApS;
”Initial betalingsperiode” er perioden bestående af et antal på hinanden følgende Betalingsfrekvenser, som angivet i Transaktions- dokumentet;
”Initial Leasingperiode” er, når det gælder et Produkt, den Initiale Leasingperiode for et sådan Produkt, som begynder på Startdatoen, og slutter ved udløbet af den Initiale betalingsperiode;
”Kunde” er den Juridiske enhed, der underskriver Transaktions- dokumentet som Kunde;
”Købsoption” er Kundens mulighed for, hvis der i Transaktions- dokumentet er angivet en købsoption, ved udløb af den Initiale Leasingperiode at købe Udstyret til en pris, der svarer til en af følgende:
a. et beløb angivet af IGF;
b. en procentdel angivet af IGF af det "Finansierede Beløb", som er anført i Aftalen;
c. Markedsprisen på Udstyret ved Leasingperiodens udløb.
”Lease” betyder lease af Produkter i henhold til denne Aftale, og som angivet i Transaktionsdokumentet;
”Leasingperiode” betyder den Initiale Leasingperiode der er angivet i Transaktionsdokumentet, en eventuel Forlængelsesperiode eller en eventuel automatisk Forlængelsesperiode i henhold til afsnit 15.1;
”Leasingydelse” er det beløb, der forfalder til betaling for hver Betalingsfrekvens, til dækning af Lease af Udstyr, Programmer og/eller Programlicenser og eventuelle serviceydelser. Leasingydelsen for den Initiale Leasingperiode er angivet i Transaktionsdokumentet som "Leasingydelse". Hvis der i Transaktionsdokumentet er angivet en leasingsats for hvert Produkt, kan Leasingydelsen udregnes ved at gange leasingsatsen med det Finansierede beløb for hvert Produkt;
”Leverancegodkendelse” betyder en godkendelse i et format, som er acceptabelt for IGF og godkendt af Kunden. Godkendelsen er bevis på Kundens godkendelse af Produkterne og autoriserer IGF til at betale Leverandøren;
”Leverandør” er den Juridiske enhed, der leverer Produktet i henhold til en Leveringsaftale;
”Leveringsaftale” er aftalen mellem Leverandøren og Kunden om anskaffelse af et Produkt;
”Licensgiver” er den Juridiske enhed, som licenserer Programlicensen til Kunden;
”Markedspris” er markedsprisen på Udstyret fastsat af IGF. Det er den pris IGF mener, Udstyret kan realiseres til på markedsbaserede vilkår, under forudsætning af, at Udstyret er blevet vedligeholdt i henhold til producentens forskrifter;
”Meddelelse ved Leasingperiodens udløb” er den meddelelse, som Kunden giver IGF skriftligt i henhold til afsnit 15.1;
”Misligholdelse” er en hændelse i henhold til afsnit 18 eller anden hændelse, som efter varsel, efter et bestemt tidsrum eller begge dele udgør en Misligholdelse;
”Overdragelse” betyder overdragelse af eventuelle rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til denne Aftale fra én Juridisk enhed til en anden;
”Part” betyder Kunden eller IGF, og ”Parter” betyder Kunden og IGF;
”Produkt(er)” er Udstyr, Programmer, Programlicenser og/eller service- ydelser;
”Program” betyder software, som er angivet i Transaktionsdokumentet, og som IGF Leaser til Kunden i henhold til Transaktionsdokumentet;
”Programlicens” er en licens til software, som er angivet i Transaktions- dokument;
”SPO (Substantial Pay Out)” er Lease med fast Købsoption, der er angivet af IGF som et beløb eller som en procentdel af det "Finansierede Beløb", som er anført i Transaktionsdokumentet;
”Startdato” er den dato, hvor Aftalen træder i kraft i henhold til afsnit 5;
”Transaktionsdokument” er et dokument, som henviser til, og inkluderer, disse Leasingvilkår, og som indeholder detaljer om Leasing- og betalingsoplysninger;
”Udstyr” betyder hardware med tilhørende konverteringer, opgraderinger, elementer eller tilbehør eller en kombination heraf, eller enhver anden form for udstyr, som IGF leaser til Kunden i henhold til Transaktionsdokumentet;
”Ændring” betyder en ændring af Udstyr, herunder f.eks. funktioner og konverteringer, som er installeret på Udstyret efter Startdatoen.
2. Aftalestruktur
2.1 En "Aftale" består af disse Leasingvilkår, Transaktionsdokumentet, samt eventuelle relevante bilag, og udgør den fuldstændige og eneste aftale mellem Parterne vedrørende de ydelser som Transaktionsdokumentet omhandler, idet den erstatter enhver forudgående mundtlig eller skriftlig kommunikation mellem Parterne herom. Aftalen træder i kraft, når Transaktionsdokumentet er underskrevet af Xxxxxxxx.
2.2 Hvis der er uoverensstemmelse mellem vilkårene i dokumenterne, er prioritetsrækkefølgen som følger (fra højeste til laveste prioritering):
a. Bilag til Transaktionsdokumentet.
b. Transaktionsdokumentet.
c. Bilag til disse Leasingvilkår.
d. Disse Leasingvilkår.
2.3 Disse Leasingvilkår fastsætter de standardvilkår, hvorunder IGF kan lease Produkter til Kunden, og Kunden kan lease Produkter fra IGF. For Lease gælder det, at Kunden erklærer sig indforstået med at betale en Leasingydelse i det omfang, og på de datoer, der er angivet, og at betale eventuelle andre beløb, som forfalder til Betaling i henhold til denne Aftale. IGF forbeholder sig ret til at afvise finansiering af fakturaer som
(i) ikke indeholder IT-relaterede Produkter (ii) er dateret mere end 90 dage før datoen for hvornår Leverancegodkendelsen er modtaget af IGF.
3. Betaling
3.1 Første Betaling forfalder på den førstkommende Hverdag i den måned som følger umiddelbart efter Startdatoen. Herefter forfalder Xxxxxxxxxx i henhold til den aftalte betalingsfrekvens, som er angivet i Transaktions- dokumentet. Xxxxxx overfører Xxxxxxxx til den bankkonto, som er anført på fakturaen fra IGF. Hvis et beløb forfalder på en ikke-Hverdag, skal beløbet betales den næste Hverdag.
3.2 Hvis et beløb ikke er betalt fuldt ud på forfaldsdatoen, erklærer Xxxxxx sig indforstået med at betale renter i henhold til den danske rentelov (Renteloven) fra forfaldsdatoen til den faktiske dato, hvor Xxxxxxxx er modtaget (kaldet "morarente").
3.3 Kunden erklærer sig indforstået med, at fra og med Startdatoen bliver Kundens forpligtelser i henhold til denne Aftale uigenkaldelige og uafhængige af Kundens godkendelse af Produktet, eller af eventuelle krav i henhold til Leveringsaftalen. Kundens forpligtelse til at betale alle beløb fuldt ud, når de forfalder, bliver absolut og ubetinget uden mulighed for modregning, modkrav, tilbageholdelse eller fradrag, og uden hensyn til fejl eller mangler eller kvaliteten af Produktet, eller Leverandørens eller tredjeparts præstation.
3.4 Kunden er ansvarlig for betaling af eventuelle skatter, afgifter og gebyrer i forbindelse med Lease og/eller et Produkt, dog undtaget IGF's indkomstskat.
4. Leverandør
Ved at underskrive Transaktionsdokumentet overdrager Kunden for hvert Produkt fra og med Startdatoen henholdsvis sin ret til at gøre brug af Programmet, og sin forpligtelse til at betale Leverandøren købsprisen eller licensgebyret for Produktet, op til det beløb, IGF har accepteret bliver finansieret. Kunden indestår for hvert Produkt at være berettiget til at foretage denne overdragelse til IGF. Kunden beholder alle andre forpligtelser i Leveringsaftalen mellem Kunden og Leverandøren, der relaterer sig til anskaffelsen eller licenseringen af Produktet.
Intet i denne Aftale påvirker de retsmidler, som Xxxxxx måtte have over for Leverandøren i henhold til Leveringsaftalen, Licensgiveren, producenten af Udstyret eller en eventuel tredjepart. Såfremt Kunden måtte finde Produktet utilfredsstillende, kan Kunden – uanset årsagen – alene rejse et eventuelt krav mod Leverandøren, Licensgiveren,
producenten af Udstyret eller en eventuel tredjepart i henhold til Leveringsaftalen. Kunden skal informere IGF om eventuelle retshandlinger på forhånd.
Parterne er indforstået med, at Kunden i Leasingperioden, og så længe Xxxxxx ikke misligholder nogen af sine forpligtelser, skal have ikke- eksklusive rettigheder til eventuelle garantier for Produktet, som er givet til IGF som ejer af Udstyret i henhold til Leveringsaftalen. Kunden har tilladelse til at handle på IGF's vegne, og til IGF's fordel, i forbindelse med en eventuel garantiservice på Udstyret, i det omfang det er tilladt i henhold til Leveringsaftalen, eller som det på anden måde er aftalt med Leverandøren. Førnævnte tilladelse indskrænker ikke IGF's rettigheder i forhold til Produktet.
5. Leasestart
5.1 Lease starter på Startdatoen under forudsætning af at Transaktions- dokumentet er underskrevet af Xxxxxx og modtaget af IGF senest på Gyldighedsdatoen, og godkendt af IGF, og følgende betingelser er opfyldt:
a. Xxxxxx har opfyldt alle Betingelser.
b. Der har ikke været nogen Misligholdelse.
Hvis en af de foregående betingelser ikke er opfyldt, har IGF ingen forpligtelse eller ansvar i forbindelse med denne Aftale eller Produktet, herunder ingen forpligtelse til at betale Produktets købspris. IGF kan imidlertid efter eget skøn tillade at påbegynde Lease eller udstede et nyt Transaktionsdokument til Kunden. Hvis Startdatoen ligger efter den Forventede startmåned, der er angivet i Transaktionsdokumentet, har IGF ret til at ændre Leasingydelsen. En sådan ændring træder i kraft, når IGF informerer Kunden om ændringen.
5.2 Hvis betingelserne i afsnit 5.1 ovenfor er opfyldt, er Startdatoen følgende:
a. For Udstyr, Programmer og/eller Programlicenser leveret af IBM er det datoen for afsendelse af Udstyret og/eller Programlicensen. Samme dato gælder, hvis Transaktionsdokumentet omfatter serviceydelser.
b. For andre leasede Produkter er det den dato, hvor Xxxxxx accepterer Produktet, ved at godkende en Leverance- godkendelse, forudsat at Leverancegodkendelsen returneres til IGF senest 10 dage efter godkendelsesdatoen.
6. Ejerskab
6.1 IGF ejer Udstyret, og Xxxxxx har ingen ejendomsret til Udstyret, medmindre det er angivet i denne Aftale. Hvis Kunden af en eller anden grund opnår ejendomsret til Udstyret, herunder eventuelle Dele af Udstyret, skal det betragtes, som om Kunden straks har overført sådanne ejendomsrettigheder til IGF, og Kunden skal for egen regning gøre alle rimelige bestræbelser på at træffe de yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at overføre ejendomsretten af Udstyret til IGF.
Kunden er indforstået med at beskytte IGF's ejendomsret mod krav, der opstår direkte eller indirekte som følge af Kundens besiddelse eller brug af Udstyret. Udstyret er, og skal til alle tider, forblive IGF’s ejendom, og Xxxxxx har derfor ikke ret til at træffe foranstaltninger, der betyder, at Udstyret vil blive Kundens ejendom.
I forbindelse med Lease af Programlicenser, inklusive forudinstalleret software, skal Kunden indgå en separat softwarelicensaftale om brug af Programlicenserne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af Transaktionsdokumentet. En sådan software forbliver Licensgiverens ejendom, og er underlagt softwarelicensen mellem Licensgiveren og Kunden. Softwarelicensen skal ikke påvirkes af, eller være underlagt, denne Aftale, og IGF har, for så vidt angår softwarelicensen, ingen rettigheder eller forpligtelser i henhold dertil, herunder ret til at begrænse Kundens brug af en sådan software.
6.2 Ansvarsfraskrivelse
Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af denne Aftale, påtager IGF sig hverken udtrykkeligt eller underforstået nogen former for ansvar eller forpligtelser, i relation til, men ikke begrænset til, Produkternes egnethed eller anvendelse, uforstyrrede eller uhindret brug, krænkelse af tredjemands rettigheder eller andet.
7. Brugsret
IGF indestår over for Kunden, at IGF ikke vil hindre Kundens brugsret til Udstyret og/eller Programlicensen i Leasingperioden, så længe der ikke indtræder Misligholdelse.
8. Panteret og hæftelser
Kunden skal sikre, at Produkterne til hver en tid er ubehæftet, medmindre hæftelsen er oprettet af eller via IGF. Kunden må ikke håndpantsætte, sælge eller på anden måde behæfte Produkterne, undtagen hvis Kunden overtager ejendomsretten til Produkterne i forbindelse med køb af Produkterne fra IGF.
9. Inspektion og mærkning
Kunden skal give IGF tilladelse til, efter forudgående varsel, at inspicere alt Udstyr, alle Dele og vedligeholdelsesregistreringer, i Kundens normale forretningstid, og under overholdelse af Kundens normale sikkerhedsprocedurer. Efter anmodning fra IGF, eller hvis Kunden ikke er ejer af den lokalitet, hvor Udstyret er installeret, skal Kunden foretage mærkning af Udstyret eller Delene, der identificerer IGF som ejer.
10. Vedligeholdelse og brug
Kunden skal holde alt Udstyr i god og driftsmæssig stand, normal slid undtaget, og skal benytte det sikkert i et korrekt miljø, som angivet af producenten og/eller Leverandøren, og i overensstemmelse med alle relevante love og bestemmelser. For så vidt gælder software, installeret eller andet, skal Kunden opfylde vilkårene i softwarelicensaftalen og i denne Aftale.
11. Forsikring
11.1 Kunden er ansvarlig for tab eller skade på Udstyret og for at tegne en forsikring, der dækker skader på Udstyret.
11.2 Fra Startdatoen og op til det tidspunkt, IGF modtager Udstyret på den angivne returadresse, skal Kunden for egen regning holde Udstyret forsikret mod enhver form for tab eller skade for et beløb, der ikke er mindre end Udstyrets fulde erstatningsværdi. Hvis der sker tab, skade på eller tyveri af Udstyret, skal Kunden inden for fem Hverdage underrette IGF og enten:
a. inden 60 Hverdage reparere Udstyret og overdrage ejendomsretten til alle erstatningsdele til IGF eller
b. betale et beløb, der svarer til (i) enhver forfalden og kommende Leasingydelse og andre beløb, i henhold til denne Aftale, for så vidt angår Udstyret og (ii) Udstyrets købspris svarende til Købsoptionen i Transaktionsdokumentet, eller hvis en sådan Købsoption ikke er angivet i Transaktionsdokumentet, Udstyrets markedspris (FMV) ved Leasingperiodens udløb. Derefter ophører den del af Aftalen, der vedrører et sådant Udstyr, og hverken IGF eller Kunden har yderligere forpligtelser med hensyn til Udstyret.
12. Ændringer
Kunden må kun ændre Udstyret i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
a. Dele, som IGF ejer, og som fjernes som følge af en Ændring, forbliver IGF's ejendom, og Kunden må ikke bortskaffe dem, bytte, overføre eller sælge dem uden forudgående skriftlig tilladelse fra IGF. Foranstående gælder ikke Dele, der fjernes som følge af en garantireparation eller en teknisk ændring, som foretages af producenten af Udstyret eller dennes autoriserede serviceudbyder, som benytter autoriserede dele fra producenten.
b. Kunden skal, inden Udstyret returneres til IGF, fjerne eventuelle Ændringer, som ikke ejes af IGF, og retablere Udstyret til den originale tilstand ved brug af eventuelt fjernede dele, som ejes af IGF. For at undgå tvivlstilfælde inkluderer retableringen af Udstyret til dets originale tilstand en forpligtelse til at fjerne alle kundeinstallerede kodeord.
c. Hvis Ændringen ikke er fjernet, eller hvis Udstyret returneres i en anden stand end den originale, skal Kunden, medmindre andet er aftalt skriftligt, betale et beløb til IGF, som svarer til en eventuel forringelse af Udstyrets værdi eller det, det koster at retablere Udstyret til dets originale stand, kvalificeret til producentens eventuelle vedligeholdelsesservice, eller, hvis en sådan ikke er
tilgængelig, i god og funktionsdygtig stand, almindelig slid undtaget;
d. alle Dele eller Ændringer, som ikke ejes af IGF, og som ikke er fjernet, før Udstyret bliver returneret til IGF, bliver IGF's ejendom, uden beregning og fri for alle hæftelser.
13. Lease af Xxxxxxxxx
IGF kan på anmodning fra Kunden godkende Lease af nye eller brugte Ændringer til Udstyr, som producenten af Udstyret udbyder eller har udbudt til salg, og som ikke indeholder Dele, der har været ændret siden Udstyret oprindeligt blev fremstillet. Lease af Ændringer sker i henhold til disse Leasingvilkår og skal have samme varighed som Lease af det underliggende Udstyr, og Kundens valg som angives i Meddelelse ved Leasingudløb for det underliggende Udstyr, i henhold til afsnit 15, skal også gælde for de relevante Ændringer.
14. Flytning, fremleje og Overdragelse
14.1 Flytning
Hvis Kunden ikke er i Misligholdelse, kan Kunden flytte Udstyret og/eller Programlicensen til en anden af Kundens forretningslokaliteter inden for samme land, forudsat at Kunden giver IGF et forudgående skriftligt varsel, og at Kunden forbliver slutbruger af Udstyret og/eller Programlicenserne. Det er Kundens ansvar at udføre en sådan flytning. Uanset hvad der fremgår af ovenstående, kan Kunden flytte Udstyr, som er mobile, personlige enheder, uden varsel til IGF, forudsat at flytningen af sådant Udstyr skyldes midlertidige rejser, der foretages som en almindelig del af Kundens arbejde, og at sådant Udstyr returneres til den oprindelige lokalitet.
14.2 Fremleje, viderelicensering og Overdragelse
Kunden må ikke fremleje eller viderelicensere Udstyr, Programmer og/eller Programlicenser eller foretage en overdragelse uden IGF's forudgående, skriftlige samtykke. Ingen fremleje, viderelicensering eller Overdragelse fritager Xxxxxx for sine forpligtelser i henhold til denne Aftale. Ethvert forsøg på fremleje, viderelicensering eller Overdragelse uden IGF's forudgående skriftlige tilladelse, betragtes som Misligholdelse af Aftalen.
14.3 IGF forbeholder sig ret til at opkræve et rimeligt administrationsgebyr, og få dækket rimelige udgifter, i forbindelse med en Overdragelse, viderelicensering, fremleje eller flytning. Kunden er ansvarlig for alle omkostninger, udgifter, skatter og afgifter, som vedrører en eventuel overdragelse, viderelicensering, fremleje eller flytning. Enhver fremleje, viderelicensering, flytning eller overdragelse af Udstyr, Programmer og/eller Programlicenser er underlagt alle tilknyttede software- licensvilkår, og det er Kundens ubetingede ansvar at indhente alle nødvendige godkendelser.
15. Leasingperiodens udløb
15.1 Kunden kan ved Leasingperiodens udløb vælge en af de muligheder, der er anført nedenfor, eller angivet i Transaktionsdokumentet, ved at give IGF meddelelse herom. Hvis Kunden ikke giver en sådan meddelelse mindst 30 dage og tidligst 180 dage før Leasingperiodens udløb, fortsætter Leasingperioden automatisk på månedsbasis.
En sådan Forlængelsesperiode fortsættes på samme vilkår og med den på det tidspunkt gældende Gennemsnitlige Leasingydelse (dog undtaget Udstyr med en FMV-Købsoption, hvor det vil være Markedsprisen som fastsat af IGF, på datoen for Leasingperiodens udløb), og indtil 30 dage efter Meddelelsen ved Leasingperiodens udløb er modtaget af IGF, eller den dato, hvor Kunden har opfyldt alle betingelser for den valgte Købsoption ved Leasingperiodens udløb.
Som påmindelse til Kunden om sine forpligtelser (nævnt ovenfor) sender IGF et informationsbrev inden Leasingperiodens udløb. Udeblivelse af et sådant informationsbrev fritager ikke Xxxxxx for sine forpligtelser.
15.2 Forlængelse af Leasingperioden
Så længe Xxxxxx ikke har misligholdt denne Aftale, kan Kunden ved Leasingperiodens udløb, vælge at forlænge Lease af Udstyr på de vilkår, der er aftalt mellem Parterne. Hvis Xxxxxx sender Meddelelse ved Leasingperiodens udløb i overensstemmelse med afsnit 15.1 og heri angiver, at Kunden ønsker at forlænge Leasingperioden, forlænges Leasingperioden på de vilkår, der er aftalt mellem Parterne.
15.3 Returnering af Udstyr
Ved Leasingperiodens udløb kan Kunden vælge at returnere Udstyret på datoen for Leasingperiodens udløb i overensstemmelse med de vilkår, der er beskrevet i afsnit 15 og 16. Hvis Kunden vælger dette alternativ i sin Meddelelse ved Leasingperiodens udløb i overensstemmelse med afsnit 15.1, men ikke returnerer Udstyret senest på datoen for Leasingperiodens udløb, eller hvis Kunden returnerer Udstyret efter datoen for Leasingperiodens udløb, uden at sende en meddelelse, skal Kunden fortsat betale IGF den Gennemsnitlige Leasingydelse indtil den sidste dag i den måned, hvor IGF modtager Udstyret i overensstemmelse med afsnit 16.
15.4 Køb
Hvis der er i Transaktionsdokumentet er angivet en Købsoption til Udstyret, kan Kunden ved Leasingperiodens udløb, og så længe der ikke er indtrådt Misligholdelse, vælge at købe Udstyret. Hvis Xxxxxx vælger dette alternativ i sin Meddelelse ved Leasingperiodens udløb i overensstemmelse med afsnit 15.1, skal Kunden betale alle udestående beløb i henhold til denne Aftale til IGF, herunder betalinger relateret til Købsoptionen, ved Leasingperiodens udløb.
Når IGF har modtaget alle beløb, som vedrører det købte Udstyr, overfører IGF alle IGF's rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, til Udstyret til Kunden uden nogen former for mangelsansvar eller garantier. IGF skal dog indestå for, at Udstyret ikke er omfattet af nogen hæftelser, som er oprettet af eller via IGF. Hvis Kunden ikke betaler alle sådanne beløb til IGF senest på datoen for Leasingperiodens udløb, skal Kunden fortsat betale den Gennemsnitlige Leasingydelse til IGF, indtil IGF har modtaget alle beløbene.
16. Returnering af Udstyr
Ved Leasingperiodens udløb, ophør eller annullering skal Udstyret returneres til IGF for Kundens regning, fuldt forsikret mod tab eller beskadigelse, til en lokalitet, som IGF har angivet. Kunden er ansvarlig for afinstallation, emballering og returnering af Udstyret og for eventuelle relaterede omkostninger. Risikoen for tab eller beskadigelse forbliver hos Kunden, indtil IGF har modtaget Udstyret på den angivne lokalitet.
Kunden er ansvarlig for fjernelse af al information og alle data, som er installeret i Udstyret, herunder forudinstalleret software som er givet i licens til Kunden, inden Udstyret returneres. IGF påtager sig ingen forpligtelser eller erstatningsansvar med hensyn til sådanne informationer eller data.
Udstyret skal være komplet og i en sådan tilstand, at det kvalificerer sig til at blive omfattet af leverandørens vedligeholdelsesservice, eller, hvis en sådan service ikke er tilgængelig, være i god og funktionsdygtig stand, almindeligt slid undtaget. Kunden er indforstået med at betale alle omkostninger og udgifter, som IGF pådrager sig i forbindelse med en retablering af Udstyret til den stand, der er beskrevet ovenfor.
Ved Udstyrets returnering ophører alle Kundens rettigheder i forhold til Udstyret.
17. Programlicenser og serviceydelser
17.1 For et Program, der er angivet i et Transaktionsdokument, giver IGF Kunden en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig ret til at anvende Programmet, begrænset til den Initiale Leasingperiode. Kundens anvendelse af Programmet er betinget af, at Kunden overholder vilkårene i Leveringsaftalen og denne Aftale.
Hvis IGF får kendskab til, at Kunden ikke overholder vilkårene i Leveringsaftalen, kan IGF bringe Xxxxxxx ret til at bruge Programmet til ophør og kræve, at Programmet returneres sammen med en eventuel understøttende dokumentation. Anvendelse af et Program efter den Initiale Leasingperiode skal, i det omfang en sådan anvendelse er tilladt i henhold til vilkårene i Leveringsaftalen, tilbydes i henhold til vilkårene i Leveringsaftalen. Løbende licensbetalinger for sådanne Programmer, eller andre betalinger, som f.eks. kan skyldes Kundens brug af Programmet i modstrid med vilkårene i Leveringsaftalen, er ikke inkluderet i Leasingydelsen. Sådanne beløb skal Kunden betale separat. Kunden må kun bruge Programmet i det eller de lande, hvor det er tilladt at bruge Programmet, i overensstemmelse med vilkårene i Leverings- aftalen.
For så vidt angår ikke-IBM-programmer omfattet af Lease, gælder det, at Kunden skal have en aftale på plads med Licensgiveren, som giver IGF ret til at lease Programmet til Kunden.
17.2 Hvis Transaktionsdokumentet omfatter serviceydelser til Udstyret eller Programlicensen, inkluderer Leasingydelsen, som angivet i Transaktionsdokumentet, finansiering af forudbetaling eller købspris for serviceydelserne, som er knyttet til det respektive Udstyr og/eller de respektive Programlicenser.
Hvis Xxxxxx ønsker at forlænge en vedligeholdelses- eller serviceaftale omfattet af Transaktionsdokumentet, bliver de beløb, der skal betales, faktureret separat, udenom den Leasingydelse, der er angivet i Transaktionsdokumentet.
18. Misligholdelse
Hvis en af følgende hændelser indtræffer, er Kunden i Misligholdelse:
a. Kunden betaler ikke det fulde beløb i henhold til denne Aftale, når beløbet forfalder, og den manglende betaling fortsætter 7 dage efter, at Kunden har modtaget en skriftlig meddelelse fra IGF om manglende betaling.
b. Kunden opfylder ikke, eller misligholder, en forpligtelse i henhold til denne Aftale (og den udgør ikke Misligholdelse i henhold til en af de andre bestemmelser i dette afsnit 18) og den manglende opfyldelse eller Misligholdelse fortsætter i en periode på 15 dage efter, at Kunden modtager en skriftlig meddelelse herom fra IGF.
c. informationer eller tilkendegivelser fremsat af, eller på vegne af, Kunden eller en Garantistiller er forkerte eller vildledende på et væsentligt område.
d. Kunden sælger, overdrager, viderelicenserer, overfører, flytter, fremlejer eller bortskaffer en Programlicens, Udstyr eller en Del eller foretager en Overdragelse i modstrid med vilkårene i denne Aftale.
e. en garanti i denne Aftale givet til IGF er ophørt eller påstås af Garantistiller at være ugyldig.
f. (i) der er indgivet konkursbegæring af eller mod Kunden eller en Garantistiller eller (ii) Kunden eller en Garantistiller indrømmer skriftligt at være insolvent, eller ikke kunne betale udestående fordringer, efterhånden som de forfalder.
g. Kunden eller Garantistiller bliver insolvent eller standser, eller truer med at standse, Betalingerne, eller misligholder generelt betalingen af udeståender til IGF i forbindelse med Lease eller andre finansieringsaftaler.
h. Kunden eller Garantistiller tager et hvilket som helst skridt i relation til Kundens eller Garantistillers opløsning, afvikling eller likvidation af sin forretning, herunder men ikke begrænset til igangsættelse af procedurer relaterer hertil, ophører med at drive forretning som en arbejdende virksomhed, sælger eller afsætter en væsentlig del af sine aktiver eller foretager en samlet overdragelse af sine aktiver, eller foretager en overdragelse til fordel for sine kreditorer.
i. Kunden eller Garantistiller misligholder sine forpligtelser i forhold til Lease eller andre finansieringsaftaler med IGF, og en sådan misligholdelse ikke afhjælpes inden for gældende frister herfor.
19. Retsmidler
IGF kan i tilfælde af Misligholdelse:
a. ophæve denne Aftale og kræve omgående betaling af alle forfaldne beløb, og ikke forfaldne Leasingydelser, i henhold til denne Aftale, herunder for eventuelle Købsoptioner ved Leasingperiodens udløb, og for Udstyr, som Kunden ikke returnerer til IGF.
b. straks sætte sig i besiddelse af Udstyr og/eller Programlicenser og eventuelle Ændringer.
x. xxxxx, at Kunden ophører med at bruge en Programlicens, som er omfattet af denne Aftale, eller anmode Licensgiveren om at bringe Kundens ret til at bruge sådanne licenser til ophør.
d. benytte andre misligholdelsesbeføjelser og eventuelle retsmidler, der gælder efter dansk ret.
Ingen rettighed og intet retsmiddel udelukker andre, som er givet i henhold til denne Aftale eller tilladt via dansk ret. Alle sådanne rettigheder og retsmidler er kumulative og kan håndhæves samlet eller enkeltvist. Kunden skal betale alle omkostninger og udgifter, herunder rimelige retslige afgifter og omkostninger, som IGF pådrager sig i forbindelse med håndhævelsen af vilkårene i denne Aftale.
20. Generelt
20.1 Udeladelser
Bortset fra afsnit 20.10 Skadesløsholdelse, er ingen af Parterne ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, driftstab, tabt fortjeneste, mistet indtjening eller mistede forventede besparelser, mistet brug eller anden form for erhvervsmæssigt tab. Det foregående begrænser eller ændrer ikke Kundens forpligtelse til at betale Leasingydelser, skatter eller andre betalingsforpligtelser (inklusive, men ikke begrænset til, Kundens skadesløsholdelsesforpligtelser) i henhold til denne Aftale.
Ansvarsbegrænsningen i dette afsnit påvirker på ingen måde Kundens rettigheder i henhold til Leveringsaftalen over for Leverandøren eller producenten af Udstyret. Foranstående udelukker ikke ansvar i forbindelse med død eller personskade som følge af en af Parternes, deres medarbejderes eller agenters uagtsomhed. IGF er ikke ansvarlig for noget krav, nogen skade eller tab, som skyldes Produkterne. IGF er ikke ansvarlig for tab af eller skade på Kundens registre eller data.
20.2 Kundens indeståelser og garantier
Fra og med den dato, hvor Kunden underskriver Transaktions- dokumentet, indestår og garanterer Kunden over for IGF at
a. have indhentet de nødvendige interne og eksterne godkendelser, tilsagn og tilladelser, som gør det muligt for Kunden at indgå denne Aftale.
b. de personer, der underskriver denne Aftale, har bemyndigelse til at binde Xxxxxx og binder Kunden ved deres underskrift.
c. alle tilkendegivelser og alle informationer, som Kunden giver IGF (inklusive sådanne som vedrører Kundens økonomiske forhold og de enkelte Produkter, herunder pris) er sande, korrekte og fyldestgørende.
d. der ikke er nogen væsentlig misligholdelse i forhold til andre aftaler, som Kunden er part i, og Xxxxxx har ingen potentielle forpligtelser eller ansvar, juridiske eller på anden vis, som kan påvirke Kundens evne til at opfylde denne Aftale.
e. Kunden selv har valgt hvert Produkt, som er anført i Transaktionsdokumentet, og påtager sig ansvaret for, hvordan det anvendes og resultaterne af denne anvendelse.
20.3 Sikkerhed
IGF kan som betingelse for indgåelse af denne Aftale kræve sikkerhed for Kundens forpligtelser, som angivet i Transaktionsdokumentet, og sikkerheden skal være acceptabel for IGF både i form og indhold. For så vidt angår et sikkerhedsdepot, kan IGF anvende depotet som garanti for en misligholdt betaling eller indtil alle Kundens forpligtelser i henhold til denne Aftale er opfyldt.
20.4 Beståen
Kundens forpligtelser i henhold til denne Aftale, der ifølge dens natur fortsat er gældende efter Leasingperiodens udløb, forbliver i kraft efter Leasingperiodens udløb eller ophør af denne Aftale.
20.5 Meddelelser og ændringer til Aftalen
Alle meddelelser skal være skriftlige. Parterne er indforstået med at kommunikere med hinanden ad elektronisk vej i forbindelse med det forretningsforhold, der er opstået som følge af denne Aftale, og denne form for kommunikation anerkendes som skriftlig og underskrevet kommunikation. Ingen vilkår i denne Aftale må ændres eller frafaldes, medmindre det er aftalt skriftligt mellem parterne.
20.6 Passivitet og vilkårenes uafhængighed
Manglende udøvelse af rettigheder og/eller retsmidler eller forsinkelse med en sådan udøvelse udgør ikke et afkald på disse rettigheder, retsmidler eller andre rettigheder eller retsmidler under denne Aftale. Et eventuelt afkald på en rettighed eller et retsmiddel skal være skriftligt og underskrevet af den Part, der giver afkald på rettigheden eller retsmidlet.
Hvis bestemmelser i denne Aftale er, eller bliver ulovlige, ugyldige eller af anden årsag ikke kan håndhæves, skal lovligheden, gyldigheden og/eller håndhævelsesmulighederne af Aftalens øvrige bestemmelserne ikke påvirkes heraf.
20.7 Tredjepartsrettigheder
Bortset fra tilfælde af tilladt Overdragelse kan ingen vilkår i denne Aftale påberåbes eller håndhæves af en tredjepart.
20.8 Bekendtgørelse og offentliggørelse
Ingen af Parterne offentliggør noget om denne Aftale eller dens indhold uden den anden Parts forudgående skriftlige tilladelse, medmindre det kræves ifølge lovgivningen eller af myndighederne, og i så fald skal Parten underrette den anden Part om offentliggørelsen, så hurtigt som det kan lade sig gøre.
20.9 Regnskabsførelse
Hverken IGF, International Business Machines Corporation eller nogen af deres associerede eller koncernforbundne virksomheder fremsætter nogen tilkendegivelser om Kundens regnskabsførelse i forbindelse med denne Aftale. IBM aflægger regnskab for denne Aftale som en finansieringsaftale i henhold til lokale regnskabsstandarder (US GAAP), for så vidt angår amerikanske rapporteringsformål. Det er muligt at få udleveret en kort oversigt over disse oplysninger.
20.10 Skadesløsholdelse
Kunden skal forsvare IGF mod, og holde IGF skadesløs for, tab, krav, betaling i forbindelse med forlig, renter, erstatninger, domme, skadeserstatninger (inklusive følgeskader), bøder, afgifter (inklusive rimelige advokatsalærer og udlæg), udgifter og bøder (under et kaldet "Tab"), som skyldes eller vedrører denne Aftale eller Kundens besiddelse og brug af Produkterne (dog undtaget IBM-Produkter, som Kunden anvender korrekt til det tilsigtede formål), som (i) en domstol, en offentlig instans eller lovgivningsmyndighed dømmer IGF til at betale (ii) IGF har pådraget sig eller betalt i forbindelse med en retssag, som vedrører tredjepartskrav eller (iii) som IGF har pådraget sig eller betalt i forbindelse med et forlig indgået af IGF og godkendt af Kunden.
Kunden skal, efter skriftlig anmodning fra IGF, påtage sig det fulde ansvar for forsvaret i forbindelse med sådanne krav. Denne skadesløsholdelse gælder ikke Tab, som udelukkende skyldes grov forsømmelse eller grov uagtsomhed fra IGF's side.
20.11 Databeskyttelse
Kunden accepterer, at IGF må behandle Kundens medarbejder- og leverandørkontaktoplysninger, samt oplysninger om Kunden, som en Juridisk enhed (samlet kaldet ”Kontaktoplysninger”) i forbindelse med IBM's produkter og serviceydelser eller for at fremme IGF's forretningsrelationer med Kunden. Kontaktoplysningerne kan opbevares, videregives internt og behandles af International Business Machines Corporation og International Business Machines Corporations associerede og koncernforbundne virksomheder, samarbejdspartnere og underleverandører, uanset hvor de driver forretning, men udelukkende til det formål, der er beskrevet ovenfor. Det er en forudsætning, at virksomhederne overholder de relevante databeskyttelseslove, som vedrører en sådan behandling (herunder også, hvis Kontaktoplysninger overføres uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), at en eventuel overførsel sker på aftalemæssige vilkår, som er godkendt af den relevante databeskyttelsesmyndighed, som sikrer tilstrækkelig beskyttelse af datasubjektets rettigheder og frihed). Hvor den relevante lovgivning kræver det, skal Kunden have informeret og indhentet samtykke fra de personer, hvis Kontaktoplysninger opbevares, videregives internt og behandles, og Kunden skal videresende personernes anmodninger om adgang til, opdatering, ændring og sletning af kontaktoplysningerne til IGF, som skal opfylde disse anmodninger.
20.12 Årsregnskaber
Kunden skal på anmodning fra IGF levere sine reviderede årsregnskaber til IGF, hvis disse ikke er offentligt tilgængelige.
20.13 Kopier
IGF kan sende en kopi af disse Leasingvilkår, et Transaktions-dokument, en Leverancegodkendelse eller andre relevante dokumenter, til Kunden elektronisk, f.eks. som PDF-fil. Hvis Xxxxxx har udskrevet et sådant
elektronisk dokument med henblik på underskrift, tilkendegiver og garanterer Kunden, at Kunden ikke har foretaget ændringer i teksten (herunder ændringer af datoer og beløb). Enhver sådan ændring er ugyldig. Enhver kopi af disse Leasingvilkår, et Transaktionsdokument, Leverancegodkendelse og relevante dokumenter, som er fremstillet på pålidelig måde (f.eks. en fotokopi eller et billede), skal betragtes som en original.
20.14 Anvendelse
Kunden skal primært anvende Produkterne til forretningsformål og ikke til personlige formål.
20.15 Genparter
Disse Leasingvilkår, et Transaktionsdokument, en Leverance- godkendelse og andre relevante dokumenter kan udføres i et antal genparter, hvor hver genpart udgør en original, og hvor alle genparter af det samme dokument kun udgør ét og samme dokument.
20.16 IGF's ret til at benytte underleverandør
IGF kan frit overdrage eller på anden måde overføre sine rettigheder i forbindelse med denne Aftale, samt rettigheder til Udstyr og/eller Programlicenser under denne Aftale, til en tredjepart.
20.17 IGF's betaling
Hvis Xxxxxx ikke betaler skatter, som krævet i henhold til denne Aftale, ikke indfrier eventuelle hæftelser på Udstyret (bortset fra dem, som er oprettet af eller via IGF), eller på anden måde ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne Aftale, kan IGF handle på Kundens vegne for at beskytte sine interesser, og Kunden skal i så tilfælde straks betale IGF de omkostninger, der er forbundet hermed.
21. Gældende lov
Denne Aftale reguleres af og fortolkes i henhold til dansk ret.