HORSENS VOKSER

Horsens Kommune har gennem de seneste årtier oplevet en imponerende befolkningstilvækst. Byrådet har sammen med hele samfundet Horsens arbejdet målrettet for at skabe et attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed, og Horsens er i dag Jyllands hurtigst voksende kommune.

Indenfor få år kommer kommunen til at runde 100.000 indbyggere, og omverdenen har for alvor fået øjnene op for Horsens, der ligesom København og Aarhus i dag tiltrækker vigtige investorer udefra.

Med budgetaftalen for 2017 træffes historisk store og langsigtede beslutninger om udviklingen af Horsens. Visionære beslutninger der skal sikre, at vi kan fastholde og fortsætte udviklingen af Horsens som en af Danmarks hurtigst voksende kommuner, hvor der er jobs, uddannelse og god velfærd.

Det er ambitiøse beslutninger, der kun lader sig gøre gennem ansvarlig og sikker styring af kommunens økonomi. Pengene skal passe! Og det er samtidig en helt afgørende forudsætning, at vi ikke går på kompromis med velfærden til børnene, de ældre og andre der har brug for hjælp og støtte. Økonomisk ansvar er med andre ord fundamentet for den vækst og langsigtede planlægning, der gør det muligt at sikre god velfærd også i fremtiden.

Forligspartierne er således klar til at sætte en visionær retning og foretage de nødvendige økonomiske prioriteringer. Forligspartierne er samtidig enige om, at en vigtig hjørnesten i udviklingen, er Horsens Kommunes stærke og vigtige tradition for at alt kan lade sig gøre, når vi løfter i flok. Hele samfundet Horsens spiller derfor – gennem dialog, ansvar og alliancer - en afgørende rolle, når det store potentiale og visionerne skal realiseres, så Horsens også i fremtiden er en dynamisk vækstkommune med muligheder for alle.

1. Økonomi

Kommunernes økonomi holdes i stramme rammer de kommende år. Krav om effektiviseringer for en milliard kroner årligt kobles med stigende udgifter som følge af befolkningsudviklingen. Samtidig truer sanktionslovgivningen med økonomiske sanktioner, hvis kommunernes budgetter overskrides. Der er

derfor enighed mellem forligspartierne om, at den stramme økonomiske styring i Horsens Kommune fortsættes med henblik på at undgå sparerunder.

Det gælder i forhold til det årlige effektiviseringskrav som fortsat indgår i budgetlægningen. Effektiviseringskravet er generelt på 1% pr. år og for administrationen på rådhuset er tidligere besluttet en effektivisering på 5% over 4 år til og med 2018. Administrationen er som udgangspunkt fra 2019 pålagt 1% årlig effektivisering, men pålægges herudover en ekstra budgetreduktion på 10 mio. kr. i forbindelse med samling af en række administrative funktioner i et nyt rådhusfællesskab.

Det store arbejde kommunens ledere og ansatte gør for at realisere effektiviseringskravet, er sammen med den fortsatte befolkningsvækst en helt afgørende forudsætning for, at økonomien balancerer i budgetperioden.

Det gælder også i den løbende økonomistyring, hvor det enkelte udvalg om nødvendigt må tilpasse aktivitets- og serviceniveau for at sikre budgetoverholdelse. Kun gennem en skarp økonomistyring i hele organisationen undgås risikoen for økonomisk sanktioner.

Endelig gælder det i forhold til anlæg, hvor der i år er indført skærpede sanktioner. Investeringsoversigten er derfor re-budgetteret for at sikre realistiske anlægsbudgetter både i forhold til udgifter og indtægter og i forhold til hvornår anlæggene reelt kan udføres.

2. Bosætning

Horsens Kommune oplever i disse år imponerende vækst. Udover at være den hurtigst voksende kommune udenfor Københavnsområdet - med en forventning om at runde 100.000 indbyggere indenfor en kortere årrække – figurerer både Lund, Gedved, Egebjerg og Hovedgård på listen over Danmarks hurtigst voksende mindre byer med en vækst på 30-45% over de seneste 10 år. Samtidig ønsker flere og flere at bo i Horsens by, der indenfor samme tidshorisont forventes at vokse med op mod 10.000 borgere.

Forligspartierne er enige om, at det fortsat skal være en ambition for Horsens at være blandt landets hurtigst voksende kommuner. Nye borgere og virksomheder skaber liv, aktivitet og arbejdspladser – og er med til at

finansiere god velfærd. Derfor skal der være stærkt fokus på de elementer, der er afgørende for bosætning.

2.1 Fra provinsby til stor by

I takt med at stadig flere mennesker flytter til Horsens og ønsker at bo i byen, stilles der nye krav til både den fysiske udvikling af Horsens midtby og til forbedret infrastruktur, efterhånden som der kommer mere og mere trafik.

Indtil i dag er væksten primært imødekommet gennem knopskydninger og udvidelse af eksisterende veje og boligområder. Men forligspartierne er enige om, at der er behov for mere ambitiøse og helhedsorienterede løsninger.

Horsens by står nemlig over for en omstilling fra at være en provinsby til at blive en stor by.

Campus-rokade

En af grundstenene i transformationen til en stor by er etableringen af et centralt campus, der kan være med til at fastholde og tiltrække studerende i Horsens. Campus samler uddannelses- og udviklingsmiljøer centralt i byen med direkte forbindelse til banegården. Campus skal være et åbent og dynamisk samlingspunkt for studerende, borgere og virksomheder, der sammen skal udvikle og teste ny viden, læring og ideer. Med helt unikke fysiske rammer, moderne udstyr og et innovativt miljø i særklasse vil campus være en magnet for studerende og virksomheder. Samtidig vil koblingen mellem uddannelser og erhvervslivet skabe smidige overgange til arbejdslivet

– og desuden understøtte iværksætteri. Forligspartierne opfordrer til, at de kommende uddannelsesinstitutioner på campus i fællesskab indtænker et nyt studenterhus i planerne, som kan understøtte tværgående aktiviteter og innovation.

Realiseringen af et dynamisk og succesfuldt centralt placeret campus har en række vigtige forudsætninger. Først og fremmest flytningen af VIA fra den nuværende beliggenhed på Chr. M. Østergaardsvej. Etableringen i nye, moderne faciliteter i centrum vil være med til at sikre, at VIA også om 10 og 20 år har en stærk tilstedeværelse i Horsens, og at det helt unikke

uddannelsesmiljø for en by på Horsens’ størrelse kan fastholdes og videreudvikles som en afgørende faktor i byens fortsatte vækst. Sammen med flytning af Social- og sundhedsskolen banes der samtidig vej for at også

Learnmark, VUC og andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i det attraktive campus-miljø.

Udover at styrke Horsens’ fortsatte vækst og position som uddannelsesby, vil et samlet campus også have en vigtig betydning for den positive udvikling af midtbyen i takt med, at der bliver større efterspørgsel efter ungdomsboliger, butikker, caféer og restauranter.

Flytningen af VIA åbner muligheden for et nyt rådhus-fællesskab på Chr. M. Østergaardsvej, hvor de nuværende administrative rådhusfunktioner tænkes sammen med jobcenteret for at opnå en række synergier, som kan nedbringe kommunens administrative omkostninger. Desuden vil placeringen sætte rammen for nye samarbejdsmuligheder med de virksomheder, der også etablerer sig på adressen.

Med en flytning af rådhuset kan byrådets vision om at binde midtbyen bedre sammen mellem de nuværende handelskvarterer realiseres. Forligspartierne er således enige om, at der på det nuværende rådhusområde skal etableres et spændende butiks- og oplevelsescenter, der skal udvikles, så det fungerer som en korridor, der forbinder det nuværende handelscentrum og Bilka-området.

Centeret skal bl.a. indeholde moderne biblioteks- og borgerservice, et rigt handelsliv, kultur, udespisning og grønne oaser. På den måde vil et nyt centerområde adskille sig markant og positivt fra de mere klassiske indkøbscentre i andre byer – og vil derved kunne tiltrække handlende fra et stort opland.

Derfor aftaler Forligspartierne at bane vejen for campusrokaden med det formål at etablere et campus helt centralt i byen, hvor VIA med sine 5000 studerende skal være en samlende kraft for en lang række andre uddannelser. Rådhuset og jobcentret flyttes til VIAs nuværende bygninger på Chr. M. Østergaardsvej, og CASA køber de resterende bygninger - med en mindre kommunal deltagelse - med det formål at etablere erhvervspark i arealerne.

AP-pension køber sammen med CASA rådhusgrunden, hvor der skabes et butiks- og oplevelsescenter, som indgår i et samspil med ca. 200 nye private og almene boliger.

På den nuværende Kvickly-grund integreres boliger med større butikker. Forligspartierne forudsætter, at halvdelen af de boliger, der skal etableres,

bliver almene boliger. Forligspartierne er desuden enige om at prioritere udarbejdelsen af en lokalplan for Kvickly-grunden i foråret 2017. Det forudsættes, at projektet i sin helhed er udgiftsneutralt for kommunen, og at investor er indstillet på at påbegynde udviklingen af området hurtigst muligt.

Forligspartierne forudsætter, at den samlede campus-rokade ikke påvirker kommunens drift økonomisk. Det sikres ved, at der i forbindelse med samling af jobcenter og rådhus skal opnås synergieffekter svarende til effektiviseringer på 10 mio. kr.

Byrådet er forelagt en oversigt over den forventede økonomi i campusrokaden. For at sikre en sikker styring af økonomien og en grundig planlægning af ombygnings- og flytteprocesserne lægger forligspartierne vægt på, at der etableres en solid projektorganisation, når de endelige aftaler er indgået, og at styringen understøttes af kompetent ekstern rådgivning. Valg af ekstern rådgiver drøftes i Økonomiudvalget.

Forligspartierne bemærker, at etablering af en bro mellem campusområdet og Bygholm Park er finansieret i det samlede campusprojekt.

Åen tilbage til byen

I forlængelse af de spændende projekter og markante udviklingsprojekter i midtbyen er forligspartierne enige om, at en å i midtbyen er en naturlig del af fremtidens Horsens. Et å-forløb i midtbyen vil give mulighed for at udnytte vandets store potentiale til at skabe attraktivt byliv til gavn for borgere og handlende. Samtidig vil det styrke forbindelsen mellem by og havn. Endelig kan et å-projekt udgøre en afgørende brik i klimasikring af Horsens midtby, idet åens ”bassin” vil kunne optage en stor del af det vand, der ved voldsomt vejr ellers kan medføre oversvømmelser og stor materiel skade. I forbindelse med arbejdet med klimasikring ønsker forligspartierne, at Klimarådet får mulighed for at tage stilling til fordele og ulemper ved at blive Klimakommune Plus+.

Udover en å i midtbyen ønsker forligspartierne, at der arbejdes med mulighederne for udnytte overfladevand til at skabe flere forskellige vandmiljøer i midtbyen. Smart håndtering og udnyttelse af overfladevand kan desuden spille en central rolle i den fremtidige klimasikring. Desuden skal

grønne oaser og generel begrønning omkring de nye vandmiljøer være med til at skabe nye, levende rammer for aktiviteter og samvær i midtbyen.

Forligspartierne er enige om, at første etape af et kommende å-projekt skal igangsættes i den kommende budgetperiode. Som et led i forberedelserne af første etape skal der tages stilling, hvor der skal reserveres arealer til et samlet å-forløb, hvordan åen indgår i en klimasikring af byen og hvilken økonomi der er forbundet med en samlet løsning. Til det formål og til 1. etape afsættes i 2017 1 mio. kr. 3 mio. kr. i 2018 til forprojektering i sammenhæng med projektering af veje i en kommende trafikplan – og 15 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. i 2020. Forligspartierne ønsker at sikre, at der i et kommende projekt på den nuværende rådhusgrund er reserveret areal til en videreførelse af åen i kommende etaper.

Modernisering i midtbyen

I takt med udviklingen af bl.a. campus-grunden kommer Horsens by indenfor 10 år til at rumme op mod 65.000 indbyggere, og bliver dermed – alt andet lige – Danmarks 6. største by. Med en så markant vækst vil forskønnelse, fortætning og gradvis udvidelse af midtbyen ikke længere være tilstrækkeligt. Byens grundlæggende struktur og infrastruktur er ikke beregnet til at rumme de mange mennesker og den trafik, der kommer i Horsens by indenfor ganske få år.

I takt med, at byen vokser, er der således behov for at renovere og skabe plads til flere boliger i midtbyen uden at gå på kompromis med de grønne åndehuller i byen. Forligspartierne er derfor enige om at ansøge staten om en fordoblet ramme for byfornyelse i 2018-2022 som en del af områdefornyelsesprogrammet.

Byens vokseværk betyder samtidig nye muligheder for detailhandlen, da kundegrundlaget øges betragtelig. Med henblik på at tiltrække handlende og give detailhandlen de bedst mulige vilkår for at drive forretning i Horsens, er forligspartierne desuden enige om, at der skal ske et løft af Søndergade således at fornyelsen fra Xxxxxxx Xxxxxxxxx Plads, via Kongensgade og Xxxxx Xxxxxxx Plads føres hele vejen til Borgergade. Ombygningerne i Søndergade tilrettelægges i 2017 i samarbejde med detailhandlen, som skal have indflydelse på afvejningen mellem ønsket om fornyelse og ønsket om at kunne

drive forretning, mens der renoveres. Den kommunale andel heraf finansieres af Byudviklingspuljen.

Kunst indgår som en vigtig og central del af bybilledet, og det er derfor naturligt, at den fremtidige placering af byens kunst indgår i de samlede overvejelser om indretning af midtbyen og fornyelse af Søndergade.

Forligspartierne er derfor enige om, at Midtbystyregruppen skal tage stilling til en samlet plan for kunst i midtbyen i forbindelse med midtbyplanen.

Parallelt med de fysiske omdannelser, vil indsatsen for at skabe liv og kulturoplevelser i midtbyen fortsætte. Dette gøres ikke mindst i regi af

indsatsen ”Mærk Byen”, der finansieres indenfor Byudviklingspuljen, hvor der tidligere er reserveret op til 2,5 mio. kr. om året til aktiviteter i midtbyen.

Der er i 2017 afsat 30 mio. kr. og totalt 100 mio. fra 2016 frem mod 2019 til at udskifte gadebelysningen og til opsætning af nye installationer. Indsatsen vil give bedre lys, gavne miljøet, reducere el-omkostningerne og skabe et pænere gadebillede som følge af mere tidssvarende installationer.

Langsigtet og rettidig planlægning af anlægsinvesteringer er årsagen til, at der i dag er økonomisk råderum til at bygge bl.a. omfartsvej og motorvejstilkørsel. For at sikre, at der også fremadrettet skabes råderum til de nødvendige investeringer og gode muligheder for at prioritere og planlægge på tværs af områderne, er det nødvendigt med en mere langsigtet tidshorisont på kommunens anlægsplanlægning. Forligspartierne er derfor enige om, at der skal ske en tilpasning af den nuværende investeringsoversigt, således at tidshorisonten udvides til 8 år.

2.2 En ring om Horsens

Med den betydelige vækst, der forventes i Horsens by, følger både de glæder og de udfordringer, der er forbundet med at være en stor by. En af de største udfordringer er fremkommeligheden, som allerede nu i myldretiden er en udfordring flere steder. Byens grundlæggende struktur og infrastruktur er ikke beregnet til at rumme den trafik, der kommer i Horsens by indenfor ganske få år. Den eksisterende trafikplan indeholder derfor forslag til håndtering af den fremtidige øgede trafik. Samtidig er der igangsat analysearbejde, der skal være med til at kvalificere forslag til fremtidig trafikbetjening.

Den første del af trafikanalysen er dog allerede gennemført. På det grundlag er forligspartierne enige om, at der over de kommende år skal etableres en egentlig ringstruktur omkring Horsens by, der skal minimere trafikken igennem midtbyen og i stedet lede trafikken udenom. Hensigten er at skabe optimale forhold for de trafikanter, der ikke har ærinder i midtbyen ved at sikre god adgang til effektive forbindelsesveje til og fra bl.a. E45 og rundt om byen.

Samtidig begrænses den gennemkørende trafik i midtbyen. Derudover undersøges den mest hensigtsmæssige trafikføring af den tunge trafik fra Ringvej Syd til havnen.

I forlængelse af planerne om campus, butiks- og oplevelsescenter og omlægning af å-forløb ønsker forligspartierne, at de nye projekter indgår i det analysearbejde, der pågår, således at der fremadrettet sikres smidig trafikafvikling i hele det nye handelscentrum. Forligspartierne er enige om, at der afsættes 0,5 mia. kr. i perioden 2017-2024 til at sikre gode trafikale løsninger i Horsens. Som led i bestræbelserne på at optimere trafikken uden for midtbyen indgår en styrkelse af Værvej i en kommende løsning. Samtidig lægger forligspartierne stor vægt på vedligeholdelse af vejnettet i hele Horsens Kommune, hvorfor det nuværende forhøjede niveau for vejvedligeholdelse fastholdes.

Forligspartierne er enige om, at gode og sikre muligheder for at færdes på cykel er vigtige for borgerne i Horsens Kommune. Derfor skal gode cykelforhold indgå i den kommende planlægning af midtbyen og trafikken. Cykelstier skal være med til at binde Horsens by sammen på tværs af de mange centrale kvarterer og skønne bynære naturområder, og samtidig skal der fortsat være fokus på gode og trygge cykelmuligheder i hele kommunen. Derfor ønsker forligspartierne i en 8-årig investeringshorisont at afsætte i alt 46,4 mio. kr. til cykelstier og trafiksikkerhed.

2.3 Havneudvikling

Udviklingen af Horsens Havn til et attraktivt bolig- og erhvervsområde har taget voldsom fart i 2016. De første byggerier skyder op på havnefronten og mange flere er undervejs.

På trods af havnens bynære placering har den i årtier kun været brugt som industrihavn. Men med beslutningen om at omdanne havnen til et attraktivt bolig- og erhvervsområde gives havnen nu tilbage til borgerne. Der bliver

skabt moderne og attraktive boliger og unikke betingelser for erhverv. Samtidig skal etableringen af kanaler og grønne oaser, kultur og adgange til vandet sikre, at der skabes et livligt miljø på havnen med plads til leg, hygge og rekreation – og på den måde danne rammen om et godt hverdagsliv for alle borgere i Horsens. Forligspartierne lægger vægt på, at havnen bliver et spændende, grønt og indbydende rekreativt område for alle borgere i Horsens Kommune – og ikke kun for de mange nye beboere på havnen.

Forligspartierne er således enige om, at fastholde det store fokus på kvalitet i udviklingen i havnen, så havnen bliver et levende og indbydende område, der tilfører den øvrige midtby ny kvalitet og mere liv.

Forligspartierne er også enige om, at økonomien for havneudviklingen skal balancere for kommunen over tid. Hensigten med havneudviklingen er ikke at optimere afkastet af investeringen, men at realisere en byudvikling indenfor rammerne af masterplanen for havnen, der kommer hele byen til gavn.

Af hensyn til risikoen for sanktioner på anlæg budgetteres både udgifts- og indtægtssiden på havneudviklingen fra 2017 og frem. Frem mod 2024 forventes en nettoindtægt på knap 50 mio. kr., der skal dække de udgifter Horsens Kommune tidligere har afholdt til udviklingen af havnen.

2.4 Xxxxxxxx og Jernlagret

Forligspartierne enige om, at de samlende og helt særlige aktiviteter på Jernlagret skal fortsættes i 2017, men at placeringen skal flyttes til Langelinie som del af en kommende bystrand. Det sker for at give plads til byggerierne på havnen og for at udvikle miljøet omkring lystbådehavnen ved Langelinie.

Jernlagret finansieres fortsat gennem midlerne til midlertidige byrumsaktiviteter under byudviklingspuljen samt kulturens bylivsindsatser. Forligspartierne er desuden enige om, at der i forbindelse med en ny bystrand på Langelinie skal etableres mobile toilet- og brusefaciliteter. Desuden skal beplantningen ved strandpromenaden begrænses, så vandet bliver mere synligt fra vejen. Og endelig skal udvalget for Teknik og Miljø se på mulighederne for en oprensning af strandbunden. Samtidig skal det undersøges, om der kan skabes rammer – f.eks. adgang til strøm og vand - for mobile stadepladser til f.eks. socialøkonomiske initiativer eller andre private aktører.

2.5 Salg af erhvervs- og havneområder

Horsens Kommune har de seneste år formået at tiltrække udenbys investorer til Horsens, som tiltrækkes af den betydelige befolkningsudvikling og en kraftig erhvervsudvikling. Investorerne investerer primært i havnefronten og Horsens Midtby.

Centralt i succesen med at tiltrække investorer har været det målrettede dialog- og salgsarbejde, som forligspartierne tidligere har afsat penge til. Forligspartierne er enige om, at der fortsat skal være fokus på tiltrækning af investorer til hele Horsens, hvorfor indsatsen gøres permanent.

2.6 Naturen skal øge bosætning

Horsens Kommune har store attraktive naturområder. Fra Gudenåen i det naturskønne nordvestlige hjørne af kommunen, til Nørrestrands engarealer og til Horsens Fjord. Naturen er noget af det, der gør Horsens Kommune speciel. Men naturen er også noget af det som færrest forbinder med Horsens.

Naturen er særlig vigtig at tænke ind i disse års byudvikling, hvor Horsens Kommune og Horsens by vokser eksplosivt. Let og umiddelbar adgang til natur og rekreative områder har stor betydning for sundhed og er noget af det som, tillægges størst værdi, når man vælger et sted at bo. Naturen betyder mere motion og sundhed, flere tilflyttere og højere huspriser.

Forligspartierne er derfor enige om, at der i udarbejdelsen af ny Kommuneplan, skal lægges særlig vægt på de ”grønne” og ”blå” forbindelser omkring Horsens og mellem byerne i kommunen. Desuden skal der skabes en samlet grøn struktur omkring Horsens by, så alle boligområder får umiddelbar adgang til natur. Det kræver, at der sættes krav til natur og rekreative områder i nye udstykninger, og at de eksisterende grønne områder forbindes, udvikles og åbnes op for borgerne. Forligspartierne er desuden enige, at der fremadrettet skal være fokus på etablering af bynær natur, lettere adgang til naturen samt udbredelse af kendskabet til den eksisterende natur.

2.7 Xxxx Xxxx

Xxxx Xxxx ligger i en meget naturskøn del af kommunen. Dele af området anvendes rekreativt både af borgere og turister, mens der andre steder udvindes råstoffer. Forligspartierne ønsker, at der udarbejdes en helhedsplan for området omkring Fyel Mose. Planen skal beskrive den fremtidige

anvendelse af råstofområdet. Samtidig skal den balancere hensynet til beskyttelse af vigtig natur og dyreliv med mulighederne for rekreativ udnyttelse af dele af området, herunder aktiviteter på en eller flere af de søer som råstofudvindingen har skabt.

2.8 Fredning af Stensballe bjerge

Stensballe bjerge blev fredet i november 2014. Fredningen sikre at borgerne i Horsens har et unikt natur- og landskabsområde i umiddelbar forlængelse af byen. Som følge af fredningen skal der ydes erstatning til de lodsejere, der bliver pålagt restriktioner af fredningen. Horsens Kommune er blevet pålagt at finansiere 10-25 pct. af erstatningen, mens staten dækker resten. Der afsættes derfor 600.000 kr. til dette formål, som finansieres via ramme til presserende anlægsønsker.

Forligspartierne er samtidige enige om, at Stensballe bjerge er et unikt rekreativt område, der skal åbnes for byens borgere. Der afsættes derfor

200.000 kr. til at anlægge de fornødne stier, anlægge p-pladser, opsætte skilte etc. så borgerens i videst mulige omfang for glæde dette grønne åndehul. Beløbet finansieres via ramme til presserende anlægsønsker.

2.9 Ny bydel nord for Nørrestrand

Horsens Kommune har taget hul på planlægningen af en ny bydel for op til 9000 mennesker på Nørrestrand. Nørrestrand er et utroligt naturskønt og attraktivt område beliggende på en sydvendt skråning i cykelafstand fra Horsens midtby og med udsigt til by og vand. Halvdelen af landets fuglearter yngler i Nørrestrand, floraen er mangfoldig og landskabet med de store strandenge helt særligt. Dele af området er derfor også fredet.

Forligspartierne er enige om, at byudviklingen af Nørrestrand skal være et nyt pejlemærke for, hvordan man kan lave byudvikling i Danmark. Forligspartierne ønsker, at området udvikles på en måde, hvor de naturmæssige værdier styrkes samtidig med at der sker byudvikling.

Det kan betyde, at man skal arbejde med mindre private haver og mere nærhed til naturarealer, mere rå natur og færre velplejede boldbaner samt arkitektur, der anvender materialer og former, der passer til landskabet.

Naturen er det unikke ved Nørrestrand – og det, der trækker beboere til.

Forligspartierne er derfor enige om, at udvikle de naturmæssige værdier og lette tilgængeligheden til naturen på Nørrestrand inden den egentlige byudvikling tager fart. Modsat mange andre byudviklingsprojekter er ønsket at etablere de stiforbindelser, rekreative områder og nye naturområder inden området byggemodnes. På den måde åbnes også op for Nørrestrand som et rekreativt område for hele Horsens Kommune. Udgifterne til disse indledende arbejder dækkes via budgettet til byggemodning.

Endelig er forligspartierne enige om, at der i forbindelse med planlægningen reserves areal til naturbørnehave.

2.10 Brædstrup

Brædstrup er det naturlige omdrejningspunkt i den nordvestlige del af kommunen. Centerbyen har med sin placering midt i mellem Silkeborg og Horsens, den korte afstand til motorvejen og et meget aktivt lokalmiljø et oplagt potentiale som bosætningsby.

Derfor er der også i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og 2016 afsat midler til opførsel af almene boliger, aktivitetspark og en styrkelse af de rekreative tilbud i naturområderne omkring Brædstrup. Samtidig konstaterer forligspartierne med tilfredshed, at der udvises interesse for at etablere private boliger i det gamle posthus, og at et projekt om etablering af seniorvenlige almene boliger i forbindelse med Sundhedscenter Søndergården er under udvikling.

Forligspartierne er enige om, at de stærke fællesskaber i Brædstrup er helt afgørende for Brædstrups fortsatte udvikling i forhold til vækst og bosætning. Et af samlingspunkterne for fællesskabet og de mange gode kræfter er det historiske Tinghus, som tidligere har været både retslokale og arrest. Siden har bygningen fungeret som medborgerhus/kulturelt samlingspunkt.

Forligspartierne er derfor enige om, at Tinghusets fysiske fremtoning skal løftes i 2017, så bygningen også udvendigt fremstår pæn og indbydende for de mange borgere og samlende aktiviteter. Løftet finansieres af rammen for bygningsvedligeholdelse.

En af Brædstrups mange kvaliteter er den naturskønne beliggenhed. Øst for Brædstrup ligger f.eks. Ring Skov, som er forbundet til byen af Folkeparken, der bruges af rigtig mange mennesker og foreninger og til både festivaler,

koncerter og løbearrangementer. Indgangene til Folkeparken er imidlertid ikke optimale. Forligspartierne er derfor enige om, at parkens tidligere hovedindgang skal genskabes og indgangen fra Rosensgade skal optimeres, så der bliver lettere adgang for flere.

Også Ring Sø er en fantastisk rekreativ ressource, og forligspartierne ønsker derfor, at der i samarbejde med lokalsamfundet etableres en U-formet vedligeholdelsesfri badebro i forbindelse med ”strandbredden”, så området bliver endnu mere attraktivt – også for småbørnsfamilier.

2.11 Udvikling i landsbyer, mellembyer og landdistrikter

De mindre lokalsamfund i Horsens kan noget helt særligt. Her eksisterer et unikt sammenhold og en vilje og evne til at skabe resultater sammen.

Borgerne mobiliserer sig om fælles projekter og tager ejerskab, når der skal findes løsninger på lokale udfordringer. Byer som Lund, Gedved, Egebjerg og Hovedgård er blandt Danmarks hurtigst voksende mindre byer og har gennem de senere år spillet en vigtig rolle i den betydelige vækst, som Horsens Kommune oplever.

Horsens Kommune har gennem flere år arbejdet med at skabe udvikling i mellembyerne, landsbyerne og landdistrikterne. Der er udarbejdet helhedsplaner for en lang række områder, og der er afsat 0,75 mio. årligt i årene 2017-2020 til udvikling af mellembyerne. Derudover er der etableret en række specifikke puljer – bl.a. til aktiviteter, udviklingsprojekter og støtte til forsamlingshusene.

Forligspartierne er enige om at videreføre det gode udviklingsarbejde, der er foregået indtil nu – ikke mindst i regi af Trygge Landsbyer initiativet i 2015- 2016, som forligspartierne ønsker at videreføre med det nuværende økonomiske niveau i 2017-2018.

Der er desuden enighed om, at der over en årrække skal opføres nye indendørs idrætsfaciliteter i Lund, Hovedgård, Østbirk, Stensballe og Egebjerg

– finansieret af kulturudvalgets anlægspulje.

2.12 Basisboliger

For at sikre, at der også fremover er boliger til en bred gruppe af borgere i Horsens ønsker forligspartierne at undersøge mulighederne for etablering af en

række almene basisboliger. Basisboliger er mindre boliger med høj boværdi til lav leje, der gør det muligt for borgere med en beskeden økonomi at bo godt. Der skal være fokus på at sikre en geografisk løsning, der gør, at basisboligerne bliver en integreret del af eksisterende fællesskaber og bymiljøer.

2.13 Reparation af færgelejet på Endelave

Nordenden af færgekajen på Endelave er for år tilbage blevet skadet efter en hård påsejling. Det har medført, at spunsen er blevet bøjet og betonhammer og belægning er blevet knust. Skaderne har et omfang som betyder, at færgekajen nedbrydes, og nedbrydningen har taget fart over de sidste år.

Forligspartierne er derfor enige om at afsætte 2,8 mio. kr. over to år til reparation af anlægget og forbedre fenderværkets stødabsorbering for at formindske slid og stød på færgen. Udgifterne er omfattet af kommunes automatiske låneadgang og finansieres derfor ved låneoptag.

2.14 Vedligeholdelse af vejbroer.

Horsens Kommune har gennemført eftersyn at 30 mindre broer over vandløb

o.l. Eftersynet viser, at der er 12 broer, hvor fugtisoleringen er dårlig. En mangelfuld fugtisolering betyder, at der sker en fugtophobning i brokonstruktionen, som medfører en accelererende nedbrydning af betonen. Hvis fugtophobningen ikke standses vil det over en kortere årrække føre til at broerne nedbrydes i en sådan grad, at det vil betyde, at broerne skal udskiftes, hvilket vil blive meget bekosteligt.

Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at beskytte de værdier som broerne udgør og ønsker derfor, at der i årene 2017-2020 årligt anvendes 2 mio. kr. til renovering af broerne som en del af budgettet til vejvedligeholdelse.

2.15 Vinteropbevaring af både

Som et led i den fremtidige omdannelse af arealerne omkring lystbådehavnen i Horsens skal den nuværende vinteropbevaring af sejl- og motorbåde ændres. Det medfører, at det hidtidige opbevaringsareal på ca. 20.000 m2 på Nordhavnen nedlægges og omdannes til ny by og kanal. Vinteropbevaring af sejl- og motorbåde vil fremover skulle ske på et nyanlagt område beliggende for enden af Endelavevej. Området vil blive indhegnet og pladsen vil blive

udlagt med stabilgrus. I forbindelse med ændringerne skal der etableres servicekaj, adgang til strøm og vand samt en mindre toiletbygning.

Forligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes et projektforslag for forandringerne til politisk godkendelse i det kommende budgetår. Projektet skal bl.a. omhandle vedtægter for anvendelse af opbevaringsarealet samt henholdsvis anlægs- og driftsøkonomi for opbevaringsområdet.

2.16 Ren by

Forligspartierne ønsker at sikre, at Horsens midtby fremstår pæn og indbydende – og frem for alt ren. Forligspartierne ønsker derfor at eksperimentere med nye affaldsbeholdere, der kan håndtere bl.a. pizzabakker, og som samtidig er sikrede mod måger. Desuden skal belægninger på særlig udsatte områder spules for at fjerne lugt og løs snavs. Initiativerne finansieres indenfor den eksisterende ramme.

Samtidig skal det undersøges, om Horsens Kommune med fordel kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om renovation i Business Region Aarhus-regi.

2.17 Bygningsvedligehold

Horsens Kommune har mere end 430.000 m2 bygninger spredt udover hele kommunen. Forligspartierne er enige om, at ordentlige fysiske rammer er afgørende for velfungerende børnehaver, skoler, plejecentre, idrætshaller osv. Forligspartierne ønsker samtidig at beskytte bygningernes værdi ved at foretage fornødne renoveringer løbende med henblik på at kontrollere mere omfattende renoveringsbehov. Forligspartierne er på den baggrund enige om, at hæve puljen til ekstraordinær vedligehold fra 2,4 mio. kr. til 5,4 mio. kr. i 2017 og 2018 og til 7,4 mio. kr. i 2018 og 2019.

2.18 Konkurenceudsættelse indenfor det tekniske område.

Byggeopgaver og vejanlægsopgaver løses i henhold til enhver tid gældende bestemmelser og aftalevilkår i Horsens Kommune af private entreprenører samt Driftsgården, og kommunen har i de senere år konkurrenceudsat flere vedligeholdelsesopgaver end tidligere, som både Driftsgården og private kan byde ind på. Senest er også de grønne område konkurrenceudsat. Vedligehold af bygninger og grønne områder udbydes som mindre opgaver. Herigennem skabes konkurrence ved at også mindre private aktører har mulighed for at byde.

2.19 Cykelrute mellem Yding og Østbirk

Forligsparterne er enige om, at det skal undersøges, hvordan cykelforbindelsen mellem Østbirk og Yding kan optimeres. Det skal bl.a. gøre det mere sikkert og attraktivt for skolebørn i Yding at cykle til Østbirk Skole. Samtidig er der behov for at øge den almindelige trafiksikkerhed på Ydingvej – ikke mindst for de bløde trafikanter.

2.20 Måger i byen

Måger er i stigende grad en gene for borgere – særligt i yngletiden, hvor mågerne kan være meget støjende og aggressive. Forligspartierne ønsker derfor at problemet undersøges, og at det afklares, hvordan regulering kan finde sted. Forslag til håndtering drøftes i Teknik- og Miljøudvalget.

2.21 Handicapvenlig camping

Bygholm Camping er et vigtigt tilbud til borgere med funktionsnedsættelse. Derfor ønsker Forligspartierne, at undersøge mulighederne for en opgradering af forholdende på campingpladsen med f.eks. bedre servicebygninger og et mindre antal campinghytter. Desuden skal det undersøges om campingpladsen kan gøres mere handicapvenlig.

2.22 Xxxxxx og julelys

Horsens har et hyggeligt handelsmiljø, især op til jul, hvor julelys, juletræer og julepynt skaber en hyggelig handelsatmosfære. Men Horsens kan blive en endnu hyggeligere juleby, hvor flere har lyst til at foretage deres juleindkøb.

Derfor ønsker forligspartierne i samarbejde med BusinessHorsens at drøfte mulighederne for i 2017 at etablere et stort julemarked i december måned til gavn for julehandlen og julehyggen. I forlængelse af de store planer for midtbyen vil forligspartierne desuden se frem til et udspil fra BusinessHorsens vedr. den mest hensigtsmæssige julebelysning og mulighederne for fælles finansiering heraf.

3. Vækst og udvikling

Den imponerende vækst og udvikling i Horsens er ikke kommet af sig selv. Det har krævet mod, vilje, hårdt arbejde – og en ukuelig tro på, at forenede kræfter kan gøre en forskel. Samfundet Horsens har gennem årene fået en stærk tradition for at løfte i flok, og de seneste år har HORSENS ALLIANCEN, UDDANNELSESALLIANCEN og senest VÆKSTALLIANCEN været

omdrejningspunkt for den fælles indsats ift. bl.a. beskæftigelse og uddannelse. Det er tale om et strålende eksempel på det ideelle offentlig-private samarbejde.

3.1 Alliancer

Arbejdet i alliancerne er en succes og har skabt konkrete resultater for borgere og virksomheder. F.eks. er 500 borgere løftet fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Samtidig er dækningsafgiften for virksomheder reduceret over 3 år og bortfalder i 2017, idet det forudsættes, at der fortsat vil ske en reduktion i andelen af borgere på offentlig forsørgelse. Med alliancerne er der skabt en platform til at finde fælles løsninger for fremtiden - som afsæt for fortsat vækst og udvikling i både antallet af borgere, arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft.

Forligspartierne er enige om, at den helt særlige samarbejdskultur, der er etableret gennem alliancerne er en vigtig forudsætning for at kunne fastholde den imponerende vækst og udvikling i Horsens. Forligspartierne er derfor også enige om, at alliancearbejdet skal videreføres med uændret økonomi fra 2018 og frem.

3.2 Erhvervskommune

Horsens Kommune er en attraktiv erhvervskommune med en stærk geografisk placering i Østjylland og som en del af Business Region Aarhus.

Med stærk erhvervskontakt, korte sagsbehandlingstider og gode tilfredshedsmålinger er Horsens kommet langt, og effekten af den kommunale indsats måles løbende med henblik på optimering.

VÆKSTALLIANCEN arbejder målrettet med at styrke væksten i indtjening, investeringer og arbejdspladser for virksomheder i Horsens. Kvalificeret arbejdskraft er en afgørende forudsætning for succesfulde virksomheder, og forligspartierne ønsker derfor, at VÆKSTALLIANCEN drøfter behovet og mulighederne for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Alliancen skal desuden bidrage til Horsens Kommunes erhvervsstrategier og – tiltag. VÆKSTALLIANCEN har derfor igangsat en lokal erhvervsklimamåling blandt alle virksomheder i kommunen. Målingen skal tilvejebringe viden om,

hvad der skal til for at sikre fortsat vækst i virksomhederne i Horsens Kommune. Resultaterne af målingen forventes klar ultimo 2016

Forligspartierne konstaterer med tilfredshed, at der i de senere år er etableret et stærkt og dynamisk iværksættermiljø i Horsens, og at den fortsatte udvikling er afgørende for at sikre flere virksomheder i kommune.

Forligspartierne hilser derfor selvstændige initiativer som Venture City og Scale Up, der har til formål at hjælpe små og nystartede virksomheder med forretningsudvikling og vækst, velkomne. Forligspartierne ønsker derfor at målrette ressourcerne til iværksætteri med henblik på at understøtte skalering af små virksomheder med stærke ideer.

Horsens har flere gange vist, at store ambitioner og stærk koordinering har gjort Horsens til centrum både nationalt og internationalt i forbindelse med store erhvervsbegivenheder – senest i forbindelse med VL-døgnet i maj 2016. Forligspartierne er enige om, at ambitionsniveauet fortsat skal være højt i arbejdet med at tiltrække erhvervsturisme – og at samarbejdet med Meeting Horsens bliver omdrejningspunkt for indsatsen.

3.3 Internationalisering

Horsens er i dag en international kommune, der hvert semester tiltrækker mange internationale studerende. Erhvervslivet i Horsens Kommune er desuden afhængig af, at udenlandske specialister har lyst til at søge til Horsens, da de kan være afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne.

Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at fastholde de mange internationale studerende, når der er færdige med at læse, og at Horsens skal være en attraktiv kommune for højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Det kræver gode pasnings- og skolemuligheder for de medfølgende børn – og beskæftigelsesmuligheder for medfølgende ægtefæller.

Udvalget for Internationalisering og Integration har i 2015 og 2016 arbejdet for at skabe anbefalinger til god integration i civilsamfundet. En opgave som er løst i samarbejde med civilsamfundet og virksomhederne i kommunen – og som afsluttes i 2016.

Forligspartierne er derfor enige om, at Udvalget for Internationalisering og Integration i 2017 især skal have fokus på at gøre Horsens til en attraktiv

kommune for højt kvalificeret international arbejdskraft. Internationaliseringsudvalget skal desuden have fokus på, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad kan integreres i samfundet og på arbejdsmarkedet. Af samme grund kaldes udvalget igen ”Internationaliseringsudvalget”, og udvalget refererer til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Samtidig er forligspartierne enige om, at International Festival fremover varetages i regi af Kulturudvalget, der også varetager kommunens øvrige festivaler. I den forbindelse overgår festivalbudgettet på 50.000 kr. fra Internationaliseringsudvalget til Kulturudvalget.

3.4 EU kontoret

Det regionale EU-kontor har siden 2007 repræsenteret Midtjylland i Bruxelles og målrettet arbejdet for, at regionen og dens aktører har det bedst mulige grundlag for at få et helt konkret udbytte af de muligheder, EU og europæisk samarbejde tilbyder. Der har været gode resultater af indsatsen for hele regionen og med den seneste strategi forstærkes indsatsen, hvilket indebærer en kontingentforhøjelse for Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner. Forligspartierne er derfor enige om at afsætte yderligere 1 kr. pr. indbygger til fortsat finansiering af EU-kontoret. Kontingentforhøjelsen finansieres indenfor den eksisterende ramme.

3.5 Kommunikation

Kommunikation og branding spiller en afgørende rolle for Horsens Kommunes positive udvikling, og der arbejdes hver dag målrettet med at kommunikere til og med borgere og virksomheder. Dels via de gode historier i byen, dels via mere informerende kommunikation om muligheder og service forbundet med kommunens virksomhed. Hjemmesiden xxx.xxxxxxx.xx er en helt central del af det arbejde.

Forligspartierne er enige om, at kommunens hjemmeside med et både indholdsmæssigt og strukturel løft kan stå endnu skarpere som kommunikationsredskab og i højere grad matche efterspørgslen efter viden og information. Det gælder bl.a. kommunikation på engelsk rettet mod international arbejdskraft og potentielle nye borgere. Det forventes, at en optimering vil kunne forbedre borgernes muligheder for selvbetjening betragteligt.

Også i forhold til kommunens udtryk på tryk, er der behov for en modernisering, og forligspartierne ønsker at der udarbejdes oplæg til fornyet designlinje for Horsens Kommune.

Kommunikation foregår også i høj grad i det fysiske rum og er bl.a. vigtig, når kommunen laver fysiske forandringer og tiltag, der griber ind i borgernes hverdag. Forligspartierne er derfor enige om, at der skal udarbejdes en strategi for kommunikation i det fysiske rum. Strategien skal bl.a. være med til at sikre rettidig kommunikation i høj kvalitet, når kommunen kommunikerer via bl.a. skilte, kort, tavler og digitale infoskærme i bybilledet.

3.6 TV fra byrådsmøder

Demokratiet er selve grundstenen i vores samfund, og forligspartierne ønsker at gøre mest muligt for at sikre borgerne adgang til debatten om kommunens udvikling. Derfor skal der etableres en web tv-løsning, der gør det muligt for borgerne at følge byrådsmøderne online.

3.7 FÆNGSLET

På få år er det lykkedes FÆNGSLET at skabe en både national og international anerkendt ramme for kultur og events, og FÆNGSLET lægger i dag hus til både et prisbelønnet fængselsmuseum, overnatning, iværksætteri, store koncerter, festivaler og konferencer. Som byens enestående fyrtårn et FÆNGSLET et vigtigt element i brandingen af Horsens – med en fortsat ambition om at blive Europas mest anerkendte fængselsattraktion. Forligspartierne er enige om, at FÆNGSLET er en vigtig strategisk satsning og et centralt omdrejningspunkt for Horsens Kommunes fortsatte udvikling.

I budgetaftalen for 2016 blev der afsat 8 mio. til en omdannelse af udearealerne. Forligspartierne er enige om, at udeområderne både skal gøre det lettere at afvikle koncerter og arrangementer, og at det skal være mere attraktivt for byens borgere at benytte FÆNGSLET og arealerne omkring i hverdagen. Forligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes en sammenhængende udviklingsplan for den grønne ring omkring FÆNGSLET. Planen skal have fokus på at åbne områderne op for borgerne og invitere til aktiviteter samt sikre, at der er kapacitet til de helt store arrangementer.

Derudover skal der arbejdes på, at skabe en bedre forbindelse mellem FÆNGSLET og Banegården/Midtbyen – særligt for bløde trafikanter, så FÆNGSLET bliver en mere integreret del af byen.

Fængselsmuseet er en vigtig del af FÆNGSLET og et højt besøgstal er afgørende for FÆNGSLETS status som kulturelt fyrtårn. I 2016 forventes

60.000 besøgende, men ambitionsniveauet er endnu højere, og åbningen af Lorentzens tunnel i 2017 bliver en vigtig brik i indfrielsen af ambitionerne.

Økonomisk bidrager Fængselsmuseet til FÆNGSLETS fortsatte udvikling via huslejebetaling, som fremadrettet fastsættes svarende til markedsleje.

Kulturudvalgets merudgifter i den forbindelse finansieres af midler afsat til tidligere planlagt kulturstation på Slagterigrunden. De resterende midler herfra reserveres til flere kulturaktiviteter og events på FÆNGSLET inkl. omkringliggende arealer, som kan medvirke til højere aktivitetsniveau og styrkelse af det lokale ejerskab til FÆNGSLET som fyrtårn i Horsens.

En vigtig årlig begivenhed på FÆNGSLET er Krimimessen, hvor der ønskes en styrkelse af de børnerettede aktiviteter, med henblik på at tiltrække små og store besøgende langvejs fra. Samtidig flyttes Skolernes Krimimesse.

3.8. TURISME

Med FÆNGSLET, Den genfundne bro, Gudenåen, Industrimuseet, Sukkertoppen, Klostermølle og mange andre attraktioner er Horsens et oplagt turistmål. Samtidig kan Horsens noget helt særligt, når det gælder anderledes oplevelser og konferencer. Forligspartierne er enige om, at arbejdet med at tiltrække turister og erhvervsturister fortsat skal være højt prioriteret – ikke mindst i regi af Kystlandet og Gudenåsamarbejdet. Samtidig skal der sættes fokus på mulighederne i Business Region Aarhus, hvor erfaringer og relationer fra Kulturhovedstad 2017 skal udnyttes i den fremadrettede turismeindsats.

3.9 Medborgerskab

Velfærdssamfundet er under forandring, og ressourcerne til kernevelfærd for det stigende antal borgere er begrænsede. Samtidig er fremtidens velfærd i stigende grad et produkt at samspil mellem flere sektorer og aktører. Derfor spiller de frivillige en stadig vigtigere rolle som supplement til den kommunale virksomhed, og forligspartierne anerkender den store indsats, som ydes af frivillige - ikke mindst i integrationsindsatsen, på sundheds- og socialområdet,

på handicap- og psykiatriområdet og på plejecentrene. Ildsjæle, foreningsledere og frivillige bidrager hver dag til at give tusindvis af børn, unge, voksne og ældre en indholdsrig og omsorgsfuld hverdag og mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser. Samtidig stiller foreninger og frivillige op gang på gang til festivaler, koncerter og kulturevents og er således afgørende for, at Horsens Kommune bevarer sit stærke brand. Forligspartierne ønsker derfor, at styrke foreningslivet i Horsens. I første omgang ved at gå i dialog med foreningerne i Horsens Kommune om mulighederne for forbedrede forhold.

Forligspartierne ønsker samtidig at intensivere indsatsen for mere aktivt medborgerskab. Den seneste nationale frivilligundersøgelse peger på, at 77% af dem, der i dag ikke er frivillige, ville blive det, hvis de blev spurgt. Derfor gennemføres en kampagne i 2017, der målrettet skal informere om de konkrete muligheder og gevinster i forhold til at gøre en forskel i lokalsamfundet.

3.10 Indtægtsoptimering

Forligspartierne ønsker en drøftelse af, hvorvidt det via data-analyse er muligt at optimere kommunens indtægter indenfor mellemkommunale betalinger, statsrefusioner og udligninger på udvalgte områder. Analysen skal gennemføres af en ekstern leverandør i samarbejde med kommunens medarbejdere mhp. at sikre, at de anvendte analyse- og effektiviseringskompetencer fastholdes i Horsens Kommunes administration.

Arbejdet sker efter en ”no cure-no pay”-model, således at arbejdet som minimum er omkostningsneutralt. Økonomiudvalget orienteres inden arbejdet igangsættes.

4. Velfærd

Velfærd er højt prioriteret i Horsens Kommune. Til trods for stadig snævrere økonomiske rammer er forligspartierne enige om, at der skal være gode og lige muligheder for alle borgere i kommunen. Ambitionen er at opretholde et højt niveau for velfærd og trivsel – på tværs af alder, baggrund og særlige udfordringer. Forligspartierne er enige om, at ambitionen skal realiseres gennem stærk faglighed, fokus på fælles løsninger og effektiviseringer, der enten reducerer ressourceforbrug eller giver mere kvalitet for de eksisterende ressourcer.

Fra 2008 til 2016 voksede indbyggertallet i Horsens kommune fra 80.102 borgere til 87.736. Og prognoserne peger éntydigt på, at den positive udvikling fortsætter. Væksten forventes at være særlig kraftig på børneområdet. For 0 – 5 års området forventes en vækst på omkring 20 % frem mod 2029.

Med henblik på at imødekomme befolkningstilvæksten er der i budgettet afsat økonomi til, at fastholde serviceniveauet på dagtilbuds-, uddannelses- og ældreområdet:

Demografi (hele 1.000 kr.)	0000	0000	0000	0000
Dagtilbudsområdet	4.895	7.308	10.541	16.039
Undervisningsområdet	13.438	22.957	30.757	35.994
Ældreområdet	10.989	21.944	35.321	44.232

På flere områder er der således gode erfaringer med modeller for budgetlægningen, der på forskellige måder tager højde for demografiudviklingen. Forligspartierne ønsker derfor, at økonomiudvalget i første halvår 2017 forelægges en model for, hvordan man også på specialområdet på en robust måde kan indregne den demografiske udvikling i forbindelse med økonomiudvalgets årlige rammeudmelding frem mod budget 2018.

Forligspartierne er enige om at følge befolkningsudviklingen tæt, således at kapaciteten i kommunens tilbud følger med befolkningsudviklingen.

4.1. Dagtilbud, skoler og uddannelse Flere vuggestuepladser ‌

Byrådet har gennem de senere år foretaget en betydelig udbygning af

vuggestuekapaciteten med henblik på i videst muligt omfang at kunne imødekomme forældreønsker om pladstype på dagtilbudsområdet.

Forligspartierne lægger stor vægt på god og fleksibel børnepasning som et helt afgørende element i et velfungerende familieliv og en vigtig brik i bosætningsindsatsen. Derfor er ambitionen, at der i Horsens Kommune skal være både vuggestue- og dagplejepladsgaranti, og at man frit skal kunne vælge den pasningsform, man ønsker. Forligspartierne er derfor enige om, at kapaciteten fra 2017 og frem skal udvides med 100 nye vuggestuepladser.

Forslag til model for pasningsgaranti forelægges til drøftelse i Børne- og Skoleudvalget. Pladsudvidelser finansieres inden for den samlede økonomi på førskole-området, dog således at afledte anlægsbehov indgår i den generelle anlægsprioritering.

Samtidig er der gode erfaringer med en model i Brædstrup, hvor vuggestuebørn og børnehavebørn går på samme stue. Det undersøges om modellen med fordel kan udbredes til et eller flere andre områder.

Xxxxxxxxx og lærere

Det er et stærkt politisk ønske blandt Forligspartierne at sikre et tilstrækkeligt antal pædagoger og lærere i dagtilbud og skoler. Derfor tilføres dagtilbudsområdet et permanent rammeløft på 3,9 mio. kr. pr. år, som primært skal anvendes til pædagogløn. Beløbet var i 2014-15 tilført området, som et engangsbeløb via finanslovsforhandlingerne.

På skoleområdet udfases et årligt særtilskud på 5 mio. kr. som var tiltænkt anvendt til en styrkelse af kommunens samlede økonomi. Forligspartierne er enige om midlerne skal fastholdes på børne- og skoleområdet.

Forsøg med to-lærerordning på bl.a. Østbirk Skole har vist gode resultater. Forligspartierne ønsker derfor, at der sættes fokus på modellen bl.a. som et aktivt redskab i inklusionsindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at sikre bred inddragelse af de specialkompetencer og –ressourcer, som er samlet i skoleområdets videnscentre.

Forligspartierne er enige om, at de tidligere erfaringer i livet er afgørende for børn og unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og senere få et arbejde. Derfor opfordrer Forligspartierne Børne- og Skoleudvalget til at drøfte muligheden for at udbrede de positive erfaringer med at skoledistriktsrådgivere underviser forældre til særligt udfordrede børn i at støtte barnets udvikling både i daginstitution og skole. Samtidig kan udvalget overveje, om man med fordel i højere grad kan tilbyde efterskoler til unge med særlige vanskeligheder.

Uddannelsesparate unge og flere unge i erhvervsuddannelse

For to år siden trådte den største reform af folkeskolen i mange år i kraft.

Reformen har blandt andet til formål at sikre, at flere elever er uddannelsesparate når de forlader grundskolen. Horsens Kommunes grundskoler er langt i implementeringen af folkeskolereformen, og to år efter reformens ikrafttræden er der sket en stigning i elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik.

Det er særdeles vigtigt, at skolerne i Horsens Kommune fastholder og styrker denne udvikling, da afgangskaraktererne har afgørende betydning for elevernes adgang til uddannelse og sidenhen job.

Skolerne skal derfor i endnu højere grad sikre, at eleverne er uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen. Indsatserne styrkes i dag dels gennem stærke samarbejder på tværs af skolerne, med byens mange ungdomsuddannelser og med erhvervslivet. Dels gennem målrettet kompetenceudvikling og professionelle læringsfællesskaber.

Med de generelle indsatser kan man nå langt. Men der er en gruppe af elever, som har brug for særlig støtte for at nå i mål. Der er derfor brug for målrettede tilbud til disse elever i folkeskolen.

Ungdomsskolen gennemfører forløb for de unge, der har brug at få styrket deres personlige kompetencer for at blive uddannelsesparate. Såkaldte MILIFE-forløb. For andre unge er vejen til uddannelsesparathed et fagligt turboforløb i f.eks. dansk eller matematik. Det er der gode erfaringer med i andre kommuner, ligesom der på landsplan er dokumentation for, at det virker.

Forligspartierne er enige om, at styrke arbejdet med ikke-uddannelsesparate unge i folkeskolen ved at have fokus på både den personlige og den faglige mestring. Derfor afsættes der en pulje på 1,0 mio. kr. indenfor børne- og skoleudvalgets ramme, i en forsøgsperiode på 3 år, at tilbyde såvel MILIFE- forløb som faglige turboforløb for elever på 7.-9. årgang, der er i risiko for ikke at blive vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Derudover ønskes den igangsatte indsats med virksomhedsbesøg som integreret del af undervisningen i Uddannelses og Job fortsat, og udbygget med inddragelse af ungdomsuddannelserne, herunder særligt erhvervsuddannelserne.

Desuden findes midler indenfor børne- og skoleudvalgets ramme til udbyggede brobygningsforløb og andre indsatser i forhold til unge på offentlig forsørgelse, med henblik på at øge tilgangen til erhvervsuddannelser.

Endelig ønsker forligspartierne i forbindelse med det mere overordnede spørgsmål om uddannelsesparathed en undersøgelse af andre kommuners erfaringer på skoledistriktsområdet. Undersøgelses resultater drøftes i Børne- og Skoleudvalget.

Alliance om folkeskolens udvikling

Forligspartierne ønsker at folkeskoleområdets ”Koordinerende Forum” skal tage stilling til om samarbejdet med fordel kan udvides til en egentlig FOLKESKOLE ALLIANCE. Formålet er at sikre, at udviklingen af folkeskolen drøftes med folkeskolens interessenter i Horsens Kommune – elever, forældre, lærere, skoleledelser, børne- og skoleudvalg, samt ungdomsuddannelserne og erhvervsliv.

Samarbejde om læring

I Horsens Kommune er det fortsat svært at bryde den negative sociale arv i forhold til uddannelse. Mange af de unge, som har svært ved at komme i gang med eller fuldføre en uddannelse, har ofte forældre, der har haft lignende

vanskeligheder. Det ser ud til, at forældrenes dårlige erfaringer ”nedarves”. Samtidig er det kendt, at forældres aktive involvering i deres børns udvikling har langvarig positiv betydning for børnenes udvikling, læring og trivsel – uanset forældrenes baggrund.

I Horsens Kommune er der gode erfaringer i daginstitutioner og dagpleje med at skabe tillid i forældresamarbejdet. Forligspartierne ønsker derfor, at dagtilbuds- og skoleområdet arbejder sammen om at udvikle det gode partnerskab med forældrene for at udvikle og vedligeholde den tillid, som er afgørende vigtig i det lange perspektiv for, så forældre kan understøtte deres barns læring, trivsel og personlige mestring hele vejen fra dagtilbud til skole og ungdomsuddannelse.

Indsats for børn og unge med autisme og andre udfordringer

Antallet af børn og unge med en autisme-diagnose er steget støt i løbet af de senere år, og er bl.a. et vigtigt tema i inklusionsarbejdet på dagtilbuds- og skoleområdet. Forligspartierne ønsker, at Børne- og skoleudvalget

gennemfører en evaluering af inklusionsarbejdet i forhold til børn med autisme med henblik på at vurdere, hvorvidt den nuværende indsats er hensigtsmæssig. Nationale anbefalinger og erfaringer fra andre kommuner inddrages i evalueringen.

Samtidig skal det vurderes, hvorvidt der er behov for at etablere mindre, skærmede miljøer til særligt sårbare børn, så de ikke isoleres i store institutionsmiljøer.

Tilbud til forældre med ordblinde børn

Forældre til ordblinde børn har ofte store vanskeligheder med at hjælpe deres børn med bl.a. lektielæsning. Forligspartierne ønsker en afdækning af, om det er muligt – sammen med andre aktører på området – at oprette et ekstraordinært tilbud til forældre med ordblinde børn, således at de bliver i stand til at hjælpe deres børn bedst muligt og dermed undgår at ordblindheden kommer til at stå i vejen for senere uddannelses- og jobmuligheder.

Psykologhjælp til unge

Flere og flere unge har begyndende psykiske vanskeligheder. For unge i uddannelse er der adgang til gratis psykologbistand, men det samme gør sig ikke gældende for unge udenfor uddannelsessystemet. Forligspartierne ønsker derfor, at Børne- og skoleudvalget forholder sig til, om der er behov for at supplere den nuværende ordning for unge i uddannelsessystemet, samt Headspace, med et egentligt tilbud om gratis psykologhjælp til unge uden for uddannelsessystemet. Ordningen findes i flere kommuner, og viser gode resultater.

Mulighed for økologi

I forlængelse af den længere skoledag er forligspartierne enige om, at alle skolebestyrelser i Horsens Kommune aktivt skal tage stilling til spørgsmålet om lokale morgenmads-, frugt- og skolemåltidsordninger. I den sammenhæng skal skolebestyrelserne desuden drøfte et muligt samarbejde med daginstitutionernes produktionskøkkener, lokale producenter og erhvervsliv.

Sundhed, økologi og klimavenlighed – herunder mindre kød og større brug af lokale råvarer – kan og bør spille en væsentlig rolle i denne sammenhæng.

Samarbejde mellem foreninger og skoler

Siden implementeringen af skolereformen har der i Horsens været afsat en pulje på 150.000 kr. om året, som foreninger indenfor f.eks. idræt, kultur, musik og det lokale erhvervsliv kunne søge til at afvikle aktiviteter sammen med de enkelte skoler. Puljen er finansieret via overførsel fra skolernes undervisningsbudgetter til Kulturudvalget. Forligspartierne er enige om, at puljen videreføres i 2017.

4.2 Beskæftigelse

Beskæftigelsesområdet udgør en særlig udfordring i Horsens Kommune, hvor der generelt er flere borgere på overførselsindkomst end i de kommuner, vi normalt sammenligner os med, og hvor kommunens samlede udgifter til overførselsindkomster derfor er høje.

Forligspartierne er derfor enige om, at der skal foretages en detaljeret ekstern analyse af udfordringerne på området. Analysen skal anvise muligheder for at nytænke og forenkle indsatsen på beskæftigelsesområdet med henblik på at nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst og dermed det høje udgiftsniveau. Analysen kan bl.a. omfatte en sammenligning af indsatserne i andre kommuner – herunder anvendelse af sanktionsmuligheder.

Forligspartierne er enige om, at uddannelses- og beskæftigelsesområdet er højt prioriteret, og at der er behov for målrettet fokus på at vende den negative tendens, så flere får en uddannelse og kommer i beskæftigelse.

I forhold til de unge er forligspartierne enige om, at beskæftigelse kan være vejen til selvforsørgelse for den lidt ældre gruppe af unge på uddannelseshjælp.

Kursen skal fortsat være fast, således at alle der kan arbejde skal i arbejde, og ydelsesmodtagere skal mødes med krav og forventninger.

225 timers reglen

Som følge af ny lovgivning om kontanthjælpsloft og 225-timers regel er der skabt et øget incitament for borgere på kontanthjælp til at tage korterevarende jobs. Forsøgsprojekter har tidligere vist at korterevarende jobs har en god effekt og i nogle tilfælde udvikler sig til varige jobs. Forligspartierne er derfor enige om at Jobcenter Horsens skal intensivere indsatsen over for virksomheder for at fremskaffe og synliggøre flere småjobs og vikariater til

borgere, der er omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Det gøres bl.a. ved at øge den samlede ambition for andelen af kommunens virksomheder, som jobcenteret har kontakt til fra 30% til 60%.

Forligspartierne er enige om, at løsningen på beskæftigelsesudfordringerne skal findes i tæt samarbejde med erhvervsliv, fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner. HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN spiller derfor helt afgørende roller, ligesom beskæftigelsesområdet i endnu højere grad skal arbejde virksomhedsrettet – også i forhold til de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet. I forlængelse af initiativer som Code of Care fastholder HORSENS ALLIANCEN fokus på kontanthjælpsmodtager i 2017.

Initiativet skal bl.a. være med til at sikre, at borgere, der har det svært, gennem mentor-ordninger og netværk i virksomheder får mulighed for at fastholde og styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet. HORSENS ALLIANCEN kan i denne sammenhæng med fordel drøfte muligheden for at gennemføre et pilotprojekt, der undersøger den mulige effekt af netværksfamilier for de pågældende borgere. Nogle af de borgere, der kan have brug for en særlig håndsrækning ift. arbejdsmarkedet er veteraner, som er en del af HORSENS ALLIANCENS målgruppe.

Straksbehandling af førtidspensionssager

Førtidspensionsreformen har strammet betingelserne og øget dokumentationskravene for at opnå førtidspension. Det betyder, at en gruppe mennesker, hvis problemer er så omfattende, at de reelt aldrig vil kunne bestride hverken ordinære jobs eller jobs på særlige vilkår venter i mange år på en afklaring af deres situation. Ventetiden er meget belastende for de berørte borgere.

Forligspartierne ønsker en hurtig indsats for at få fremrykket afklaringen. Det er ikke rimeligt, at mennesker som er meget socialt og helbredsmæssigt belastede, skal igennem langvarige afklaringsforløb. Samtidig er det en uhensigtsmæssig måde at bruge samfundets ressourcer på. Derfor afsættes i en 2-årig periode 2 mio. kr. til fire sagsbehandlere, som skal ”straksbehandle” sager med henblik på hurtigere afklaring.

Svenskermodellen

Som en del af reformerne på beskæftigelsesområdet forudsættes det i dag, at der gennemføres flere samtaler, mere myndighedsarbejde, mere service og

kontakt til virksomhederne samt flere virksomhedsrettede tilbud end tidligere. Til gengæld reduceres omfanget af aktiveringstilbud i form af vejlednings- og afklaringsforløb.

Samtidig blev det i forbindelse med budgetforliget for 2016 vedtaget at lave forsøg med ”den svenske model”. Ved at tilføre flere sagsbehandlere, så antallet af borgere per sagsbehandler nedbringes, sikres det at den ledige får bedre hjælp og vejledning. For at sikre retvisende budgetter tilpasses budgetterne på beskæftigelsesområdet, så det modsvarer de nye indsatser. Tilpasningen sker indenfor den eksisterende ramme.

Voksen-lærlinge

Forligspartierne konstaterer med bekymring, at der mangler faglært arbejdskraft inden for en række brancher. Samtidig er optaget på erhvervsuddannelserne fortsat utilstrækkeligt. Særligt er der udfordringer inden for håndværksfag og inden for uddannelser målrettet industrien.

Forligspartierne ønsker derfor, at der sættes styrket fokus på voksenlærlinge- ordningen – og at indsatsen både målrettes ledige og ufaglærte i beskæftigelse. Indsatsen forankres i HORSENS ALLIANCEN.

4.3 Sundhed og velfærd Flere plejeboliger ‌

Antallet af ældre over 80 år i Horsens er stigende, og Horsens Kommune satser derfor på en bred vifte af boliger og rehabiliterende tilbud til ældre. Forligspartierne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. i 2019, 10 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021 til etablering af 40 nye plejeboliger.

Selvstændige og aktive liv

Horsens Kommune har en klar ambition om, at alle borgere - på trods af helbredsmæssige begrænsninger - lever et så selvstændigt og aktivt liv som muligt og kan indgå i fællesskaber med pårørende og netværk. Forligspartierne er enige om, at denne ambition fortsat skal forfølges gennem stærkt fokus på træning og genoptræning. Forligspartierne er også enige om, at der skal anvendes velfærdsteknologi, når det kan være med til at understøtte borgerens værdighed og selvstændighed.

De svageste ældre

I 2015-2016 har ældreområdet modtaget en pulje til klippekortordning. Ordningen har gjort det muligt at styrke livskvaliteten for de svageste ældre i egen bolig, der har størst behov og begrænset netværk. Ordningen giver ½ times ekstra hjælp hver uge, og den ældre kan selv bestemme, hvad tiden skal bruges til. Det kan f.eks. være til personlig pleje, praktisk hjælp eller sociale aktiviteter. Forligspartierne er enige om, at klippekortsordningen gøres permanent, hvilket indebærer en varig tilførsel på 2,3 mio. kr. pr. år.

Fokus på demens

Horsens Kommune har vedholdende og systematisk prioriteret indsatsen på demensområdet og kvalitetsudvikling af demensindsatsen, og Horsens er netop blevet en del af den nationale ”Demensalliance”. Forligspartierne er enige om, at det fokus skal fortsætte, således at mennesker med demens også fremover kan leve et trygt og værdigt liv. En del af den fortsatte indsats der bl.a. fokuserer på øget forskning og brug af nyeste viden finansieres via Satspuljemidler over en 4-årig periode.

Mestring giver merværdi

Alle har ret til et selvstændigt og aktivt liv og dermed også til at være bidragende samfundsborgere. Borgernes egne drømme og mål skal være omdrejningspunkt for en indsats, der især skal fokusere på at støtte borgerne i at udvikle og udnytte deres ressourcer.

Mestringsenheden leverer målrettede trænings- og afklaringsforløb for borgere med psykisk sygdom, udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade. Målet er, at borgeren kan klare sig selv efter forløbet. Der forventes gennemført 64 borgerforløb pr. år.

Forligspartierne er enige om, at mestringstilgang og -indsatser har afgørende værdi både for den enkelte borger og for den samlede velfærdsøkonomi.

Hjerneskadeområdet

Horsens Kommune har gennem flere år prioriteret og arbejdet målrettet for at udvikle indsatsen for mennesker med medfødt eller erhvervet hjerneskade, og Horsens har netop modtaget Hjernesagens Ærespris for indsatsen.

Forligspartierne er enige om, at det ambitiøse samarbejde på tværs af sektorer mellem kommune, sygehus, borger og pårørende viser vejen for fremtidens nære sundhedsvæsen.

Botilbud til unge med handicap

Forligspartierne konstaterer et stigende behov for botilbud til unge med handicap, der ønsker at blive boende i lokalmiljøet, når de fylder 18 år. Forligspartierne lægger vægt på, at de unge har mulighed for at bo i et miljø med andre unge. Derfor opføres et nyt botilbud til 14 unge i et centralt område med let adgang til aktivitets- og samværstilbud. Boformen vil understøtte beboerne i at leve ”et aktivt og selvstændigt liv”. De 14 boliger skal bl.a. huse de 6 nuværende beboere i Botilbud Hanstedholm, der ikke længere er tidssvarende. De resterende pladser er udvide af Horsens Kommunes nuværende kapacitet og vil derfor medføre køb af færre pladser hos andre kommuner/regioner. Udvidelsen er derfor budgetneutral.

Boliger til unge, enlige mødre

I 2015 blev der truffet beslutning om at oprette en række boliger særlig målrettet unge, enlige mødre. Forligspartierne er enige om, at initiativet skal evalueres med henblik på at vurdere effekten, samt hvorvidt der er brug for alternative indsatser for målgruppen.

Tilbud til børn af misbrugere

Horsens Kommune skal have de rette tilbud til børn af misbrugere. Derfor ønsker Forligspartierne en nøje gennemgang og kortlægning af de eksisterende tilbud til målgruppen. Kortlægningen drøftes i Velfærds- og Sundhedsudvalget mhp. at vurdere evt. behov for ændrede tilbud.

Røgfri Horsens

Forligspartierne ønsker, at Horsens Kommune skal gå forrest, når det handler om Sundhed. Derfor skal det undersøges, hvordan der kan arbejdes for, at Horsens Kommune bliver røgfri. Der ønskes ikke yderligere rygeforbud, men en plan der baserer sig på motivation og frivillighed. Planen drøftes i Velfærds- og Sundhedsudvalget mhp. at iværksætte konkrete initiativer.

Telemedicin

Den teknologiske udvikling betyder, at der for alvor er kommet gang i udviklingen af telemedicinske sundhedsløsninger. Samtidig viser erfaring fra

bl.a. ”Horsens på forkant med sundhed”, at telemedicinsk hjemmemonitorering øger livskvaliteten betragteligt. Borgerne oplever øget tryghed og frihed, når de bliver i stand til hurtigt og nemt at handle på forandringer i sygdomstilstanden. Samtidig er der tale om en meget tidsbesparende metode.

Forligspartierne er enige om, at der skal arbejdes målrettet videre med udnyttelsen af telemedicinske løsninger på en række områder mhp. at optimere både behandling og ressourceforbrug.

Det nære sundhedsvæsen

Horsens Kommunes indsats på sundhedsområdet vil i 2017 have særligt fokus på den ældre medicinske patient. Kommunens samarbejde med hospitaler og praktiserende læger spiller en central rolle for, at sundhedssektoren set under ét er sammenhængende og leverer omkostningseffektive ydelser af høj kvalitet. Udviklingen i sygehusvæsenet med kortere indlæggelsestider og mere ambulant behandling gør, at sygehusene i dag udskriver borgere, der er mere pleje- og behandlingskrævende end tidligere. Hjemmesygeplejen varetager opgaver, der tidligere lå i sygehusregi, og hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er i kontakt med en meget stor del af de ældre medicinske patienter.

Horsens Kommune får således løbende flere og nye opgaver i forhold til den ældre medicinske patient, hvilket skærper behovet for at forebygge unødvendige indlæggelser. Regeringen har afsat budget til en fælles national plan for nye kommunale initiativer til den ældre medicinske patient.

Forligspartierne er derfor enige om, at der afsættes 2,8 mio. kr. permanent til formålet.

Fælles data

Fælles Sprog III er en ny fælles metode for dokumentation og udveksling af data i den kommunale hjemmepleje, træning og hjemmesygepleje. Ifølge Økonomiaftalen for 2014 mellem Regeringen og KL har kommunerne forpligtet sig til at implementere metoden, der i Horsens vurderes at andrage 3,0 mio. kr. Med henblik på at sikre, at finansieringen af den centrale beslutning ikke påvirker serviceniveauet på ældreområdet, er forligspartierne enige om, at tilføre ældreområdet 3,0 mio. kr. i 2017.

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx

For Socialdemokratiet For Venstre

Xxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx

For Dansk Folkeparti For Socialistisk Folkeparti

Per Løkken Xxx Xxxxxxxx Xxxxxx For Det Konservative Folkeparti For Liberal Alliance

Fakta om grundlaget for Campusrokade-rammeaftalen

Forligspartierne har aftalt rammer for en Campusrokade, som for at blive realiseret forudsætter godkendelse i både VIAs og AP-pensions bestyrelser. Herudover skal aftalen godkendes af Statsforvaltningen, og VIAs nybyggeri skal godkendes af Finansudvalget.

AFTALEN:

• VIA flytter til Campusgrunden.

• Rådhuset og jobcenteret samt en række andre kommunale funktioner flyttes fra andre lejede lokaler til Chr. M. Østergaardsvej.

• AP Pension køber Råhuset for 324 mio. kr. idet kun de 204 mio. kr. afregnes i første omgang. Det resterende beløb på 120 mio. kr. er derfor en option til udvidelse af det planlagte indkøbscenter. Sker denne udvidelse ikke, kan kommunen sælge jorden til andet formål. Af forsigtighedsgrunde medregnes kun de 204 mio. kr. i de økonomiske opstillinger.

• Horsens Kommune indgår en leje-/OPP-aftale med AP-pension om nyistandsatte lokaler i 3 blokke (D, E, F) i VIAs nuværende lokaler på Chr. M. Østergaardsvej. Den årlige leje er 14,6 mio. kr. og Horsens Kommune overtager ejendomsretten efter 20-25 år mod betaling af 100 mio. kr. Horsens Kommune køber og ombygger fløj G til jobcenter og andre kommunale formål.

• Horsens Kommune køber endvidere sportshallen for 15 mio. kr.

• CASA får fremover ansvaret for VBI-park og fløj A, B og C på Chr. M. Østergaardsvej, idet kommunen indgår i en kommende erhvervsudviklingspark med 10 mio. kr.

ØKONOMI:

ANLÆG	Beløb/mio. kr.
Salg af rådhus	204
Salg af campusgrund	45
Bro til Bygholm Park	-25
Køb og ombygning af nye bygninger til jobcenter	-103
Køb af idrætshal	-15
Engagement i erhvervscenter	-10
Indskud i Landsbyggefonden	-20

Nettoanlægsoverskud	76

DRIFT
Husleje OPP-aftale nyistandsat rådhus	-14,6
Huslejebesparelser	10,7
Synergibesparelser	10

Anlægsoverskuddet tilføres kommunens kassebeholdning og bruges til at medfinansiere deponeringen i forbindelse med lejemålet/OPP-aftalen.

Forligspartierne forudsætter, at der kan indgås enten en forbedret OPP- eller en almindelig lejeaftale, hvor løbetiden er 20-25 år, og hvor den årlige stigning reguleres i huslejen med 75% af nettoprisudviklingen, dog minimum 1,5% og maksimum 3%. I den udstrækning disse forudsætninger for huslejeudviklingen fører til huslejestigning skal merudgiften herved finansieres ved en forhøjelse af den forudsatte synergibesparelse.

TIDSPLAN, forventninger september 2016:
Beslutningsproces
Godkendelse i bestyrelsen for AP Pension	Efterår 2016
Godkendelse i Finansudvalget og Statsforvaltningen	Forår 2017
Kvicklygrunden Lokalplan	Forår 2017
Byggeri påbegyndes	Efterår 2017
Campusgrunden Lokalplan Campusgrunden	2017
Start byggeri på Campus-grunden	2018
VIA og social- og sundhedsskolen flytter ind på Campus	2020
Chr. M. Østergaards Vej Kommunen overtager fløj G, del af fløj C samt idrætshal	2020
Kommunen ombygger fløj G	2020-21
AP Pension ombygger fløj D, E, F til rådhus	2020-21
Flytning af rådhus og jobcenter	2022

Rådhusgrunden
Boliger på rådhusgrunden	2021-25
Indvielse af butikscenter	2024

Document Metadata

Table of Contents

HORSENS VOKSER

Document Metadata