Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdernes navn: Hjemegn 6100

Aftalens parter:

1. Kort om boligområdet

Følgegruppe.

Samarbejdspartnere

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats

6. Indsatsområder

Ulovligt fravær i grundskolen.

For mange i gruppen 18-29-årige har ikke en ungdomsuddannelse.

Børn og unge under 30 år i boligområderne udgør 37,6% af beboerne.

Andel af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Dobbelt så mange husstande med enlige med børn.

Xxxxxxxxx udfordringer om udsatte unge.

Lavere indkomster i boligområderne.

Udfordret forældrerolle.

Afsluttende.

Document Metadata

Table of Contents

Document Metadata

Dækker boligområderne: Varbergparken, Skovbærparken, Hjortebroparken samt området omkring Sydhavnsvej (kaldet Sydhavnen).

Haderslev Boligselskab v. Domea, HAB og Haderslev Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra - til: 1. april 2022 – 31. marts 2026 Underskrifter:

Haderslev Boligselskab v. Domea

Dato Navn

HAB

Dato Navn

Haderslev Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til bo- ligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Lands- byggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisa- tioner i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte del- aftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (Driftsstøttesystem). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

- Et budget

- En beredskabsplan

- En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøtte- systemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

1. Kort om boligområdet

Den boligsociale indsats i Haderslev dækker boligafdelinger beliggende i fire forskellige hovedområder af Haderslev by. Tilsammen udgør de fire boligområder 1.464 boliger med 2.426 beboere.

Varbergparken består af fire afdelinger og ligger i den nordlige del af byen ca. 2 km fra bymidten. Afdelingerne rummer 451 familieboliger og har 826 beboere. En af de fire afdelinger består af rækkehuse der er opført i 1972/1979 med egen terrasse og have. De tre øvrige afdelinger består af etagebyggeri, hvor af et af dem, på 11 etager, er et vartegn for hele byen, og kun få steder får man en smukkere udsigt over Haderslev. To af afdelinger er totalt nyrenoverede i perioden 2014-2016. De to sidste afdelinger, 24 og 29, fremgår af Landsbyggefondens prioriteringsliste, og planlægningsproces for renove- ring påbegyndes efteråret 2021. Midler er afsat.

Af beboersammensætningen i området udgør gruppen af 30-64-årige den største

gruppe med 33,28% af populationen, stærkt efterfulgt af gruppen af 65+ der udgør 30,14%. Særligt er den sidste gruppe vokset meget efter renoveringerne, hvoraf mange

1. Kort om boligområdet

er tidligere parcelhusejere der netop er gået på pension. Børn mellem 0-17 år udgør 27,94%, og udgør således næsten 1/3 af populationen.

Beboere med ikke-vestlig baggrund udgør 59,03%. Nøgletallene viser at 40,85% af be- boerne har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, og hele 56,76% står uden for arbejdsmarkedet. Andelen af dømte beboere udgør 1,38%.

Skovbærparken ligger i den sydligste/sydvestlige del af Sydbyen i Haderslev. Der er godt 3 km til bymidten. Afdelingen undergår i disse år omfattende nedrenovering. Inden nedrenoveringen bestod afdelingen af 342 familieboliger, og når renovering er færdig, vil afdelingen bestå af 245 familieboliger. I 2019 var der registreret 601 beboere, mens genhusninger mv. har bevirket at der i 2020 er registreret 453 beboere.

Afdelingen har en relativ ung beboersammensætning idet 44,82% af beboerne er under 30 år. I kommunen som helhed udgør denne aldersgruppe kun 32,32%. Andelen af be- boere på 65 år og derover udgør 11,70%. Samme aldersgruppe udgør derimod 23,06% i kommunen som helhed.

Afdelingen har de seneste år fået en væsentlig højere andel af beboere med ikke-vestlig baggrund som nu udgør 50,11%. Afdelingens nøgletal viser endvidere at 54,65% af be- boerne står uden for arbejdsmarkedet og 49,82% har grundskole som højeste uddan- nelsesniveau. I forhold til andelen af dømte ligger områdets afdeling med 1,81%.

Hjortebroparken består af 6 afdelinger og ligger ligeledes i Sydbyen med ca. 3 km til bymidten. Området har 471 familieboliger med 847 beboere, er færdigrenoveret siden 2017 og fremstår flot og moderne. Hjortebroparken blev opført i 1954, og rummer reno- vering af både facader, køkkener og nye ventilationssystemer i de enkelte lejligheder.

Af beboersammensætningen i området udgør gruppen af 30-64-årige klart den største gruppe med 43,80% af populationen, hvorimod gruppen af 65+ kun udgør 18,90%.

Børn mellem 0-17 år udgør 22,15%, og således knap 1/4 af populationen. Beboere med ikke-vestlig baggrund udgør 41,05%. Nøgletallene viser at hele 44,39% af beboerne kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, og skal her også ses i ly- set af de relativt få pensionister. 45,96% står uden for arbejdsmarkedet, mens andelen af dømte beboere kun udgør 0,76% i 2019 mod 1,99% i 2018.

Område Sydhavnsvej.

Området omkring Sydhavnsvej er sammensat og tæller både Sydhavnsvej og Linde- dal/Nyvej, hvoraf sidstnævnte afdeling er delt, og ligger i hver sin bydel. Området ligger ca. 2 km fra bymidten i den sydøstlige del af Haderslev.

Afdeling 5 ligger på Sydhavnsvej, og står overfor en renovering der påbegyndes hen 2022. Den forestående renovering er meget omfattende, og indbefatter bl.a. ombygning af en blok til tilgængelighedsboliger med elevator, hvor alle skal genhuses hen over for- løbet. Hver især vil det tage mellem 4-6 måneder afhængig af hvilken blok der er tale om. Alle blokke får nyt køkken, bad og vinduer som minimum.

På Nyvej ligger halvdelen af afd. 44, hvor af den anden halvdel ligger på Lindedal, og har ikke en bestyrelse.

I forhold til beboersammensætningen i området udgør gruppen af 30-64-årige også en relativ stor andel idet 50% af populationen ligger i denne store arbejdsduelige gruppe, mens gruppen af 65+ kun udgør 9,52%.

Børn mellem 0-17 år udgør 19,84% og således kun 1/5 af populationen. Andelen af be- boere med ikke-vestlig baggrund udgør 44,44%. Nøgletallene viser at 39,51% af bebo- erne har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, hvilket er det laveste i de fire områder, og 32,43% står uden for arbejdsmarkedet hvilket også er det laveste. An- delen af antal dømte udgør hele 6,67 %, hvilket underbygger antagelsen om at der al- drig har været en boligsocial helhedsplan i området.

	Nøgletal 2020
Område	Xxxxx beboere	Udenfor arbejds- markedet	Ikke vest- lig bag- grund	Andel dømte	Kun grund- skole	30-64- årige
Varbergparken	826	56,76%	59,03%	1,38%	40,85%	33,28%
Skovbærparken	453	54,65%	50,11%	1,81%	49,82%	43,49%
Hjortebroparken	847	45,96%	41,05%	0,76%	44,39%	43,80%
Sydhavnen	300	32,43%	44,44%	6,67%	39,51%	50%

Farvekoderne angiver gradsforskellene mellem boligområderne, hvor af rød er mest alvorlig, og grøn mindst.

1. Kort om boligområdet

Boligområderne er markeret med rødt. Skoler markeret med grønt og daginstitutioner med gult for områderne.

Beboerhuse.

I tre af de fire områder er der tilgængelige beboerhuse. I Varbergparken kan beboerne benytte sig af en Netcafé, hvor der er forskellige aktiviteter, ligesom Mødestedet og Væ- restedet i hjertet af Varbergparken har været åbent for aktiviteter, men er dog lukket

ned som følge af hærværk og anden form for mere alvorlig kriminalitet. Mødestedet åb-

1. Kort om boligområdet

nes igen op i forbindelse med samarbejde med nyansat kommunal fritidsguide. I Hjorte- bro er der både Centralen hvor bl.a. boligsociale medarbejdere sidder, og hvor frivillige laver diverse aktiviteter. Lige overfor er beboerhuset, Hjortebrohuset, hvor man kan booke lokaler til afdelingsmøder mv. I Skovbærparken er der ligeledes et flot og velholdt beboerhus, hvor både beboere og folk udefra kan booke lokaler til fester, mærkedage mv., ligesom de frivillige brugere kommer der dagligt. Alle tre steder har Hjemegn 6100 i dag træffetider.

Kun det nye område omkring Sydhavnen mangler et egentligt værested eller beboerhus. I første omgang tænkes det løst via adgang til Centralen i Hjortebro, der ligger ca. 500

m. fra området. I forbindelse med den forestående gennemgribende renovering, ønsker helhedsplanen at gå i dialog om oprettelsen af et lokalt og brugbart værested.

Beboerhuse kapacitetsopbygger.

Beboerhuse, som også er at betragte som aktivitetshuse, er tænkt til at animere bebo- ere til at gribe de aktiviteter de drømmer om, men ikke får gjort. Alle beboerinitierede fritidsaktiviteter, får beboere ud af hjemmet, hen til den klubaktivitet de ønsker, og som de ellers ikke ville have opdyrket. Ofte faciliterer helhedsplanen opstart af aktiviteter, for derefter at give stafetten videre til frivillige.

Derfor er beboerhuse centrale i kapacitetsopbygningen i boligområderne, hvor af rekrut- tering af beboere til boligsociale aktiviteter kan ske. Det er forståelsen om facilitering af boligsociale- og frivillige aktiviteter; at skabe sociale fællesskaber og reducere ensom-

hed som er målet, ud over de faste træffetider til beboerrådgivning.

2. Vision for boligområdet

Vision for den boligsociale helhedsplan Hjemegn 6100:

Hjemegn 6100

- alle skal være en del af fællesskabet

Hjemegn 6100 arbejder for at give alle beboere mulighed for at blive en aktiv del af gode og positive fællesskaber med særligt fokus på:

• Dagtilbud

• Skolen

• Uddannelseslivet

• Arbejdspladsen,

• Fritidslivet, og

• Gode og trygge boligområder med plads til alle

Vi vil bryde med den negative sociale arv ved at opbygge netværk og godt medborger- skab, det at være en del af samfundet, støtte børn og unge til et liv uden kriminalitet, og at boligområderne skal opleves som trygge.

2. Vision for boligområdet

Visioner for boligområderne.

Alle fire områder ligger inden for en radius af ca. 3 km fra Haderslevs bycentrum, og dermed er forudsætningerne for at brobygge på flere parametre optimale. Haderslev by skal de kommende år have en ny bymidtestrategi som skal koble byens centrale gader og torve som løftestang for ny udvikling for at sikre indre sammenhæng, modvirke bu- tiksdød, øge bosætning mv. Bymidtestrategien kobles yderligere til kommunens nye prestigeprojekt – det såkaldte Jomfrusti-projekt – til havnen som gennem de seneste 20 år er omdannet fra gammel industrihavn til blandingsformer mellem bosætning, kultu- relle aktiviteter og arbejdspladser. Et nyt stort samlende rådhus er seneste skud på stammen.

Havnen ligger mindre end 500 meter fra Varbergparkens sydligste del, hvilket kan skabe synergi og sammenhæng da en række sundhedsmæssige og sociale aktiviteter kan brobygges ud af Varbergparken via StreetDome og Multibanerne. Ca. 200 mio. kr. er afsat til Jomfrusti-projektet som bliver bindeleddet mellem byens centrum og havnen. Ny kommende masterplan for Haderslev Dam med sikring af kulturelle aktiviteter mv.,

kan brobygge Sydbyen til ’Stafet for livet’ og andre aktiviteter samt i særdeleshed inklu- dere i større fællesskaber.

Sydbyen skal samtænkes med kommende kunstgræsbane, som er en del af byrådets kvarterløft for området, og som kommer til at ligge som et bindeled mellem Skovbær- parken og Hjortebro. I den forbindelse vil helhedsplanen proaktivt tænke fysisk åbenhed omkring kunstgræsbanen, idet træbevoksning rundt om ’isolerer’ banens synlighed for områderne. Boligsocial helhedsplan vil ligeledes søge midler hos eks. Realdania for at nytænke området med stisystemer der forbinder områderne, efter nærmere aftale med Haderslev Kommune, idet de nye aktiviteter, i forbindelse med kunstgræsbanen, er en oplagt mulighed for at udnytte den fysiske sammenhængskraft i forbindelse med kvar- terløftet.

En sammenhængende uddannelses- beskæftigelses- og fritidsindsats skal sørge for at områderne kommer under 40% i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og at uddannelsesniveauet i boligområdet øges mærkbart. For at nå visionen skal der arbej- des med tidlige indsatser for målgruppen 0 – 18-årige som indgår i delaftalerne.

Vi brobygger ud af områderne.

Alle fysiske rum og kvarterløftstiltag skal komme beboerne til gode således der sker en klar kobling mellem mennesker og fysisk rum der animerer til større mobilitet blandt be- boerne. Vi vil på den baggrund:

• Xxxxx særlig opmærksomhed på 0 – 18-årige med tidlige indsatser

• Facilitere og understøtte forældre til at brobygge børn og unge ud af boligområ- derne

• Udvide radius og rum for hvor i man færdes

• Sikre social mobilitet i tilknytning til andre børn og unge i andre byrum

• Informere om det værdiskabende mellem fysiske kvaliteter uden for boligområ- derne i relation til daglig tryghed og trivsel

• Understøtte Parallelsamfundsaftalen med de vigtige skridt for sammenhængs- kraften i (lokal)samfundet og for de beboere, der kan se frem til en tilværelse i

mere blandede områder

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følge- grupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekre- tariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Hjemegn 6100 fortsætter i kommunen med at være politisk forankret under Ungeudval- get, idet vi ønsker at sætte et stærkere fokus på udfordrede børn og unges vilkår i den kommende projektperiode. Der vil ske en løbende politisk koordinering mellem bestyrel- sen og udvalget.

Bestyrelsen:

Den nedsatte bestyrelse i nuværende helhedsplan med kundechef hos Xxxxxxxxx Xxxxxxxx- skab v. Domea, direktør hos HAB og chef for Børn og Unge (familieområdet) ved Hader- slev Kommune, fortsætter. Bestyrelsen sekretariatsbetjenes fortsat af boligsocial chef fra helhedsplanen. Det er bestyrelsen der har det overordnede ansvar og monitorerer udvik- lingen ud fra de fastsatte mål og succeskriterier. Helhedsplanens forankring til Haderslev Kommunes Ungeudvalg, hvor der årligt afholdes dialogmøder, skal ligeledes understøtte og sikre helhedsplanens fremdrift. Der udarbejdes kommissorie for bestyrelse og følge- gruppe.

Boligsocial chef varetager i øvrigt en koordinerende funktion, og er følgelig ansvarlig for den daglige drift. Hjortebrokvarteret’s hus, Centralen, fungerer som projektsekretariat med satellit til Varbergparken og Skovbærparken, hvor der er træffetider hos boligsociale medarbejdere. Boligsocial chef refererer til direktør og kundechef for boligselskaberne, de to boligselskabers organisationsbestyrelser og afrapporterer ligeledes til helhedsplanens bestyrelse samt Ungeudvalget via kommunalt bestyrelsesmedlem for ungeområdet.

Bestyrelsen i nærværende boligsociale indsats består af 5 personer som følger: For boligforeningerne:

• Direktør HAB

• Kundechef Haderslev Boligselskab v. Domea

• Boligsocial projektleder, der sekretariatsbetjener bestyrelsen For kommunen:

• Chef for Børn og Unge (familieområdet)1

• Chef for Unge og Uddannelse (arbejdsmarked- og ungeområdet)

1 Familieområdet tæller bl.a. Familiehuset, familiepleje og rådgivning, SSP mv.

Under bestyrelsen nedsættes en følgegruppe af relevante ledere og afdelingsledere, som skal føre beslutningerne ud i livet fra de tre delaftaler omkring skole, dagtilbud, uddan- nelse, beskæftigelse, fritidsjob, fritidsaktiviteter, SSP, politi mv. I bestyrelsen fastlægges hvordan det bæres igennem, hvordan man får det ’til at leve’ via følgegruppen, idet im- plementeringsdelen lægges her.

Her er det centralt at også data tilgår følgegruppen således udfordringerne er tydelige for alle, og ikke mindst opgaveløsningen. Følgegruppen vil bestå af følgende kommunale res- sourcepersoner:

• Ledelsesrepræsentant fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup

• Ledelsesrepræsentant fra Sydbyens Børnehuse

• Ledelsesrepræsentant fra Erlev skole

• Ledelsesrepræsentant fra Kløvermarkskolen

• Ledelsesrepræsentant fra Børneunivers Nord

• Ledelsesrepræsentant fra unge- og uddannelse

• Hotspotchef

• Ledelsesrepræsentant fra Jobcentret

• Ledelsesrepræsentant fra sundhedsplejen

• Ledelsesrepræsentant fra familieområdet

• Boligsocial projektleder, der bærer drøftelser og beslutninger videre

Et stærkt aftalegrundlag mellem de to boligselskaber og kommunen, lokale erhvervsliv samt civilsamfund er hele forudsætningen for at alle boligsociale medarbejdere kan lyk- kes med områdernes børn og unge samt deres forældre. De vigtigste samarbejdspartnere i Haderslev Kommune bliver Børn- og Kulturservice, Haderslev Jobcenter, Sundhedsfor- valtning, SSP samt Fritidsområdet. Fra erhvervslivet er Rotary den mest centrale samar- bejdspartner, og fra civilsamfundet er det forskellige NGO’er som beskrives nedenfor.

Byråd

Ungeudvalget

……………………………………………………………

………………………………………………

Helhedsplanens bestyrelse Strategi, monitorering, spar- ring

tegisk samarbejdsaft

om boligsocial indsats

Civilsamfund

Boligsociale medarbejdere

Følgegruppe

………………………………………..

Årlige informationsmø- der

Stra

Samarbejds- partnere

ale 9

Information om boligsocial helhedsplan. En gang årligt inviteres beboere ind til information om helhedsplanens aktiviteter, over- ordnet data, og hvordan tingene bevæger sig. Kort efter vedtagelsen inviteres både fag- folk og beboere ind til et ’kick off’ arrangement, med boligsocial chef som tovholder og gennemgående figur. Alt sammen skal det være med til at legitimere, via oplysning, om den boligsociale helhedsplans nye virke og opdrag. Information og transparens er nøgleordene. Parallelt med informationsdelen indgås der dialog om søgning af eksterne midler via BL og andre beslægtede områder for at sikre økonomi og aktivitet. Medarbejderressourcer i helhedsplanen:
	Indsatsområder og aktivi- teter Ressourcefordeling samt funktioner	Uddannelse og livs- chancer		Beskæftigelse		Sammenhængskraft og medborgerskab
		Brobyg- ning skole- hjem og dagtilbud	Socialfag- lig medar- bejder- indsats samt sundhed	Praktik- og lære- pladser samt virk- somheds- netværk	Beskæf- tigelses frem- mende aktivite- ter	Netværksskabende aktiviteter og relati- ons dannelse
	Koordinator for skole- hjem -og dagtilbud samt unge	35 %	35 %			30 %
	Koordinator for beskæfti- gelse og udsatte unge	25 %	25 %	25 %	25 %
	Koordinator for integra- tion og medborgerskab		20 %		30 %	50 %
	Beskæftigelseskoordina- tor og beboerrådgiver		10 %	30 %	30 %	30 %
	Boligsocial koordinator og social vicevært	33 %	33 %			33 %
	Børn- og unge medarbej- der (halvtids stilling)			33 %	33 %	33 %
	Boligsocial chef	40 %		40 %		20%

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Varbergparken.

Varbergparken har på mange parametre været det mest udsatte område i relation til in- terkulturelle aspekter, og er siden 90’erne kommet ud af ghetto-listens skygge. Området har været igennem gennemgribende renovation og har de senere år tiltrukket en række nye borgere udefra, og fremstår i dag flot og attraktiv. Hver gang der renoveres, opstår

der nye boligsociale muligheder med kombinationsløsninger mellem det fysiske og det so-

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

ciale. Efter genhusning og en række nye beboere kommer der ændrede og nye mulighe- der for at ressourcestærke beboere kan inddrages. Et par blokke mangler endnu at blive renoverede, og står for tur de kommende år.

Indsatsen i Varbergparken vil i samarbejde med Jobcenter Haderslev koncentrere sig om beboere længere væk fra arbejdsmarkedet, tilpasset lokale aktivitetsparate beboere. Ak- tiviteterne omlægges og tilpasses løbende i samspillet med Jobcentret, når denne vurde- rer nye behov.

Havnens multibaner, som er en del af kommunens rådhus, og StreetDome, der driftes af Haderslev Idrætscenter, skal brobygge børn og unge op til Varbergparken da den fysiske nærhed gør det oplagt. Helhedsplanen vil via dialog med forældrene skabe en god foran- kring for børn og unge, således der effektivt kan brobygges ud af Varberg.

Sydbyen.

Hjortebroparken, Sydhavnen og Skovbærparken har på udvalgte data en lidt lavere be- lastningsgrad end Varbergparken for så vidt angår beskæftigelse og beboersammensæt- ning, hvor afstanden til kommunen som helhed er lidt mindre. Derimod er tallene for Var- bergparken lidt bedre på uddannelse og kriminalitet, sammenlignet med de tre først- nævnte boligområder. Fællesnævneren er dog stadigvæk en belastningsgrad der afviger meget fra kommunen som helhed, mens der også indbyrdes er forskelle. Flere ledige skal opkvalificeres. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

Hjortebroparken er færdigrenoveret, Skovbærparken forventes færdigrenoveret hen i 2022, og Sydhavnsvej står for tur. De fysiske renoveringer udgør stærk grobund for kom- binationsløsninger mellem det fysiske og boligsociale, for at forløse potentialet med nye indsatser og aktiviteter.

Kommunale initiativer.

Samlet set vil boligmassen blive reduceret i boligområderne, men blive udvidet i og om- kring Haderslev centrum. Boligmassens karakteristik ændres væsentligt, og det kriminal- præventive samarbejde mellem SSP og helhedsplanen åbner op for nye strategier og ind- satser i relation til brobygning og nye sociale relationer samt aktiviteter mellem særligt de unge, da nye byrum opstår. Den boligsociale helhedsplan vil arbejde tværfagligt om parallelsamfundsarbejdet, med særligt henblik på en bedre start på livet for børn i bolig- områderne, ligesom den boligsociale bestyrelse vil følge og påvirke dette arbejde ved at følge beboersammensætningen. Samarbejdet med Børn og Kulturservice og SSP er såle- des central.

Det boligsociale arbejde vil fortsat være tilknyttet Ungenetværket under Lokalrådet, hvor alle væsentlige repræsentanter for det kriminalpræventive arbejde er tilknyttet. Et for- øget fokus på den negative sociale kontrol vil blive intensiveret i ny boligsocial helheds- plan.

Den generelle opmærksomhed på at bryde negativ social kontrol går på tværs af hele Ha- derslev Kommune og den boligsociale helhedsplan vil således fremover give det endnu større opmærksomhed. Opmærksomheden fra kommunen følges af SSP og skolerne. Var- bergparken i særdeleshed er patriarkalsk og præget af stærke interne familiebånd, tradi- tioner og kultur samt et, ofte, modsatrettet syn på det omkringliggende samfunds vær- dier. Her vil der fremover være et langt stærkere fokus på fællesskabet – her skal der op-

rustes.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Den boligsociale helhedsplan er, i samarbejde med Haderslev Kommune, i forvejen en ak- tiv del af den forebyggende indsats med f.eks. MindSpring forældrekurser, demokratikur- ser og den tætte dialog med de unge i særdeleshed. Via SSP og Jobcenter, ved vi, hvem der skal kontaktes i kommunen, når der er brug for en akutindsatser eller yderligere råd- givning.

Boligsociale initiativer.

Derudover har vi igennem alle årene haft et tæt samarbejde mellem den boligsociale hel- hedsplan og en række NGO’er pga. en lang række naturlige snitflader. De nærmeste samarbejdspartnere i dag er Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp med hensyn til både samskabende aktiviteter og deltagere. NGO’erne vil vi fortsat entrere med samt andre naturlige partnere som Redbarnet og trossamfund. Der samarbejdes allerede i dag om både leg og læring, lektiecafé, sproglegestue, ferieaktiviteter for familier osv.

I tillæg hertil er der samspil med andre aktører med oplagte snitflader til helhedsplanen. I delaftale tre er den nyoprettede fritidsguide-funktion, under Haderslev Ungdomsskole, beskrevet som samarbejdspartner. Fritidsguiden vil direkte virke under helhedsplanens træffetider og dermed meget tætte samarbejde. Her får helhedsplanen en aktivt opsø- gende samarbejdspartner på gadeplansniveau, som derved rækker ud til en eller flere af målgrupperne der typisk hænger ud på busstationen og andre utryghedsskabende steder.

Dansk Flygtningehjælp understøtter med Leg og Læring i helhedsplanens lokaler for alle flygtningebørn i alderstrinnene 0-6. klasse. Formålet her er gode og sunde sociale aktivi- teter for gruppen efter skoletid, og dermed læring om de fritidsaktiviteter majoriteten na- turligt dyrker efter skoletid, og ikke mindst værdien heraf.

Sammen med Røde Kors vil sproglegestue o.l., post Corona, blive genoptaget. Hermed vil vi fortsætte med alle de naturlige samarbejdspartnere vi har, for dermed at sikre eks- terne, men beslægtede, aktiviteter der går hånd i hånd med de boligsociale indsatsområ- der.

Hjemegn 6100 understøtter Haderslev Kommunes politikker, herunder ”Strategi for ar-

bejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner”, ”Beskæftigelsesplan for 2022 –

2023” hvor der er fokus på at flere ledige skal opkvalificeres, og at flere flygtninge og fa- miliesammenførte skal være selvforsørgende. Endvidere arbejdes der med at udvise re- spekt for medborgerskabet og borgerens eget ansvar med kompetent hjælp til selvhjælp. Dette spiller godt op imod nærværende helhedsplan.

Endelig understøtter Hjemegn 6100 ”Sundhedspolitiske pejlemærker” med særligt fokus på det dobbelte KRAM. Haderslev Kommune arbejder ud fra Region Syddanmarks under- søgelse ”Hvordan har du det?” med fedme- og rygefordringer. Og særligt ulighed i sund- hed generelt er en social slagside. Her det det ultimativt oplagt med et stærkt samspil.

Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indika- torer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for ram- merne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019.

Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den bolig- sociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den bo- ligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rå- dighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorga- nisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline bolig- område	Baseline kommune (evt. andet)	Baseli- neår	Datakilde
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skole- parate, og flere tager en uddannelse	Andel 1-5-årige i dagtil- bud	91,8% 157 børn	86,3% 2.282 børn	2020	Boligsoci- ale data
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasses elever	4,5	6,8	2020	Boligsoci- ale data
	Andel 18-29-årige, der har grundskole som hø- jest fuldførte uddan- nelse, og som ikke er i gang med en uddan- nelse	39,8% 117 unge	19,9% 1.414 unge	2020	Bolig-soci- ale data
Flere bliver tilknyttet ar- bejdsmarke- det	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse	28,0% 109 unge	16,1% 1.481 unge	2020	Boligsoci- ale data
Flere bliver tilknyttet ar- bejdsmarke- det	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og ud- dannelse	44,1% 545 bebo- ere	16,7% 5.338 bor- gere	2020	Boligsoci- ale data
Xxxx og unge skal støttes i et liv uden	Andel 15-29-årige, som er sigtet mindst én gang	4,8% 17 unge	2,7% 242 unge	2020	Boligsoci- ale data

kriminalitet, og områderne skal opleves trygge

Andel af beboere, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet

73%

121 bebo- ere

76%

7.959 be-

boere

(alle 66 helhedspla- ner i DK)

2018

VIVEs tryg- hed og trivsels- måling

Flere er en del af fælles- skabet og del- tager aktivt i samfundet

Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt ar- bejde

Meget tit/tit

12%

20 bebo- ere

10%

1.047 be- boere

(alle 66 helhedspla- ner i DK)

2018

VIVEs tryg- hed og trivsels- måling

Xxxxx stemmeberetti- gede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg

KV 2017:

57,8%

FV 2019:

73,7%

KV 2017:

72,3%

FV 2019:

82,3%

2017

2019

Boligsoci- ale data

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Ud- dannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerne- udfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsom- råde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

Børn og unge i de udsatte boligområder er mere udfordret på at komme godt igennem skole og uddannelse end i resten af kommunen. Dette er helt evident. Boligsociale data viser at karak- tergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i gennemsnit ligger godt 2 karak- terer under karaktergennemsnittet ift. hele kommunen.

	Grøn	Gul	Rød
Blomsterhaven	41	59	0
Favrdal	74	24	1
Udsigten	75	21	4
Kommunen (gns.)	76	21	3

2 Børn og Kulturforvaltningen, Haderslev Kommune.

Kommunen (gns.)

I to af tre institutioner (Favrdal og Blomsterhaven) ses tendens til en højere andel børn med behov for særlig talesproglig indsats, end i kommunen som helhed. Et stærkt samarbejde, som beskrevet i delaftalen, fremhæves her på baggrund af analysen på udfordringerne.

For lavt karaktergennemsnit.

Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever ligger i gennemsnit godt 2 karakterer under karaktergennemsnittet i kommunen. Det er en negativ udvikling i karakter- gennemsnit fra 2016, hvilket gør de unge dårligere rustet til en ungdomsuddannelse.3

Kilde: Boligsociale data, juni 2021, Landsbyggefonden.

Sammenhæng mellem fravær og karaktergennemsnit.

Generelt ligger børnene i de udsatte boligområder markant over jævnaldrende i befolkningen i forhold til højt fravær. Blandt indskolingsbørn ligger børn med dansk og ikke-vestlig baggrund på niveau med hinanden i forhold til højt fravær, mens markant flere unge med dansk bag- grund i de udsatte boligområder har et højt fravær sammenlignet med unge med ikke-vestlig baggrund i de udsatte boligområder4.

3 Landsbyggefondens Boligsociale data

4 VIVE: Xxxx og unges uddannelseschancer – de boligsociale indsatsers bidrag 2018 – Evaluering af Landsbyggefon- dens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne

I 2016 er andelen, som har et fravær på mere end 10 pct., 34 pct. for børn med dansk oprin- delse i de udsatte boligområder, og den er 25 pct. for børn med ikke-vestlig oprindelse i de ud- satte boligområder og i befolkningen. 18 pct. af børn med dansk oprindelse i befolkningen har et fravær på mere end 10 pct.

Mængden af fravær hænger sammen med familiebaggrund, hvor børn og unge fra svagere fa- milier har en tendens til at have et højere fravær. Derudover er der en tydelig sammenhæng mellem fravær og karaktergennemsnit, hvor unge med højt fravær opnår et lavere karakter- gennemsnit.

Fraværsdage pr elev er typisk et problem fra det 5. eller 6. klassetrin, og vil i boligområderne fremadrettet kræve større boligsocial opmærksomhed. Fraværsstatistikken fra kommunen for Kløvermarkskolen og Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, de to skoler beliggende i helhedsplanens virkeområde, er her vist som diagrammer. Data er fra 2019 da de er mest valide idet 2020-tal- lene har været Corona ramt og derfor ikke giver et retvisende billede.

Skolerne kan ikke sammenlignes indbyrdes, da de dækker forskellige klassetrin og der oftest er stor forskel på fraværet i ind- og udskolingen. Det ulovlige fravær er mest markant i Sydbyen på Kløvermarksskolen, hvor det lovlige fravær er mest markant på Favrdal-Fjelstrup. At det ulovlige fravær er mindre på Favrdal-Fjelstrup kan skyldes at Fjelstrup er en landskole langt væk fra Varbergparken.5

Til sammenligning viser tal fra Uddannelsesstatistik (ved undervisningsministeriet), hvor der kan trækkes forskellige slags data, at det samlede fravær ligger på 5,6 % på kommuneniveau for 2020/2021.6

Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup:

Kløvermarkskolen:

5 Tal fra Haderslev Kommune, Børne og Kulturservice, 2020

6 Fravær i folkeskolen - Nøgletal | Børne- og Undervisningsministeriet (xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx)

48,34% af de 18-29-årige i boligområderne har ikke en ungdomsuddannelse, mens det kun er gældende for 19,94% i samme aldersgruppe i kommunen som helhed i år 2020. Det vil sige gruppen kun har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. 7

Det er en ung befolkning i to af boligområderne, hvor af der samlet 35,29% af beboerne i der er under 30 år, samme aldersgruppe udgør 31,81% i kommunen som helhed. Andelen af børn og unge under 18 år udgør 23,97% i boligområderne imod 19,40% i kommunen. Skovbærpar- ken skiller sig ud, idet 30,91% er under 18 år og hele 44,82% af beboerne er under 30 år.8

Beboere med ikke-vestlig baggrund er procentuelt indbyrdes forskellige i de fire boligområder, og udgør under ét 45,20 % mod 11,17 % i kommunen som helhed. I Varbergparken er koncen- trationen størst og i Skovbærparken næststørst, ca. fem gange så høj som i kommunen som helhed.9

Andelen af husstande med enlige forsørgere med børn er dobbelt så høj som i kommunen som helhed, hvor andelen udgør 37,68 % og dermed ca. tre gange så høj som kommunen som hel- hed der udgør 16,63%.10 Disse data er relevante og viser hvilken grad af (manglende) ressour- cer der er til stede i familierne. Set i relation til de samlede udfordringer er det en ekstra udfor- dring i disse familier, når ikke hverdagspraktikaliteter fungerer.

Det er særligt udsatte unge med uhensigtsmæssig adfærd i dagligdagen, som identificeres i et samarbejde med SSP. Opmærksomhedspunkterne i forbindelse med identificering vil oftest være:

• Uheldige grupperinger centrale steder i byen.

• Ustabile boligforhold med uheldige opholdssteder

• Eget misbrug eller samvær med unge der har samt kontakt til det kriminelle miljø. Flere har som minimum en sigtelse, andre en dom samt de der er i risiko for dette.

7 Landsbyggefondens Beboerdata juli 2021, tabel 12

8 Landsbyggefondens Beboerdata juli 2021, tabel 4

9 Landsbyggefondens Beboerdata juli 2021, tabel 4

10 Landsbyggefondens Beboerdata juli 2021, tabel 7

• De lever ofte afsondret eller parallelt i forhold til andre unge, og deraf få eller ingen posi- tive fællesskaber.

• Manglende netværk og struktur, der kan støtte dem i dagligdagen.

• Sociale og økonomiske problemer.

• De mangler værktøjer til at sige fra, er ofte impulsstyret og træffer på den baggrund uheldige beslutninger.

• Ofte et meget lavt uddannelsesniveau med perspektivløse fremtidsudsigter.

• Mange har minoritetsbaggrund.

• Mørketal: Nogle er uden forsørgelse, har ikke en aktiv sag i kommunen, og figurerer ikke nogen steder.

Boligsociale data viser, at andelen af 15-29 der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse er på 28 %, hvilket er næsten dobbelt så mange som kommunen som helhed.

Der var endvidere 19 % af de 18-29-årige, som i løbet af 2020 afbrød deres uddannelse, og ikke påbegyndte en ny. Det tilsvarende tal for Haderslev Kommune var 8,6 % i 2020.11

Den gennemsnitlige husstandsindkomst pr. person i boligområderne ligger på det omtrent halve af den gennemsnitlige indkomst pr person i kommunen som helhed, hvoraf forskellen er mest markant på gruppen der tjener 300.000 x.xx. årligt, eller mere, ligger på 17,41% i boligområ- derne mod 43,11 % i resten af kommunen. Den personlige indkomst på lavindkomsterne er no- genlunde stabil hen over årene, men følger den høje indkomst stigning på kommuneniveau.12

Som beskrevet ovenfor hænger mængden af fravær sammen med familiebaggrund, hvor børn og unge fra udfordrede familier har en tendens til at have et højere skolefravær. Bagved nøgle- data ligger også at sundhed skal adresseres på tværs, hvorfor tiltag for mødregruppe og aktivi- teter om kost motion, i en samlet pakke, skal udvikles med sundhedsplejersker og forældre- grupper. Data og erfaringer understøtter nødvendigt fokus på både sundhed og sprog, hvor der ofte mangler viden om kostråd, fysisk aktivitet, viden om støtte til børnene.

Kostvaner ifm. hjemmebesøg, er beskrevet nærmere i delaftale 3 samt tilbud om udvidede mødregruppe forløb under delaftale 1. Her vil tilbud være beskrevet i samarbejd med fagfolk som sundhedsplejersker mv. Analysen viser der skal rettes opmærksomhed mod en stor ung befolkning hvis forældre mangler værktøjer for at klæde børnene på. Delaftale tre adresserer således forældrerollen om at guide deres børn, for at minimere fravær og øge karaktergennem- snittet.

Den boligsociale helhedsplan, Hjemegn 6100, skal fremover adressere de forskellige udfordrin- ger i forhold til elevfravær, lavere karaktergennemsnit i grundskolen, herunder sprogstimule- ring fra dagtilbud til grundskole, samt andelen af unge, der er udfordret på at fastholde sig i uddannelse eller (fritids)job.

Den boligsociale indsats skal understøtte at flere børn og unge kommer godt igennem førskole- løb og grundskole og dermed får de bedst mulige forudsætninger, for at klare sig godt igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Med håndholdt støtte til de mest udsatte unge vil vi understøtte, at flere unge klarer sig godt i overgangen fra barn til voksensy- stemet og dermed fastholdes i uddannelse eller job.

11 Landsbyggefondens boligsociale data, 2020

12 Landsbyggefondens Beboerdata juli 2021, tabel 11

Vi vil på den baggrund arbejde med særlig sprogindsatser, stærkt samarbejde med dagtilbud, lektiecaféer, fritidsaktiviteter og forældreinddragelse til fremme af bedre karakterer, øgning af det sproglige niveau, lavere fravær samt trivsel. Dette beskrives konkret i delaftalerne, og har betydning for alle indsatser.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

En anden stor udfordring i de fire boligområder af graden af beskæftigelse, idet for mange af de voksne beboere i boligområderne er uden for beskæftigelse eller uddan- nelse. Med et overordnet mål om at øge beskæftigelsesgraden i de fire områder, vil hel- hedsplanen have fokus på at understøtte både unge og voksnes vej til beskæftigelse.

Derfor vil vi, så længe det giver mening, fortsætte med vores jobcaféer som blev oprettet i 2020 på grund af Corona. Jobcaféerne er fremskudte jobindsatser i områderne som drif- tes i et samarbejde med Haderslev Jobcenter. Corona demonstrerede sårbarheder idet data fra KL viser at det primært var indvandrere, de unge samt kortuddannede der hur- tigst røg ud i ledighed.

Data viser at også på beskæftigelsesområdet er mange af områdets beboere udenfor ar- bejdsmarkedet, og viser således at andelen af beboere uden for arbejdsstyrken er mere end dobbelt så høj end resten af kommunen. Endvidere viser de at andelen af aktivitets- parate13 kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig herkomst, i kommunen generelt, lig- ger på 69 % uden for dagpengesystemet i 2020. Det er et fald i forhold til 2015, og lig- ger faktisk lidt under andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere generelt.14

Men da aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en væsentlig indikator, modsat de jobparate, for graden af udsathed for gruppen, skal der sættes ind på dette indsatsom- råde, hvilket foldes ud i delaftalen vedr. beskæftigelse.

Færre i gruppen 18-29-årige skal stå udenfor arbejdsmarkedet.

For den samme gruppe gælder at 9,75% i aldersgruppen i boligområderne i år 2020 står uden for arbejdsmarkedet, mens det dog i kommunen som helhed kun er en mindre forskel idet 7,06% står uden for arbejdsmarkedet15. Forskellene er betydeligt mere ud- talte for alle i den arbejdsduelige alder for 18-64-årige, idet hele 49,46% står uden for arbejdsmarkedet mod 22,14% for resten af kommunen i år 2020.16

Der er markante forskelle i overførselsindkomster samt førtidspension. Boligområderne ligger betragteligt over kommuneniveau på ydelser som integrations- ydelse, ressourceforløb og de uddannelsesparate samt aktivitetsparate og jobparate kon- tanthjælpsmodtagere. Det viser, at der er mange beboere, som har udfordringer ud over ledighed og derfor er langt fra arbejdsmarkedet.

13 Aktivitetsparate beboere er dem der ikke umiddelbart kan varetage et fast arbejde eller tage en uddannelse, men har brug for støtte henimod beskæftigelse.

14 Xxxxxxxxxx.xx

15 Landsbyggefondens Beboerdata, tabel 10

16 Landsbyggefondens Beboerdata, tabel 13

Beskæftigelse

I forhold til borgere på førtidspension i aldersgruppen 18-64-årige, ligger boligområderne ikke relativt meget over kommuneniveau idet 49,64% i 2019 er på førtidspension i bolig- områderne mod 45,44% i kommunen som helhed17. Det kan skyldes at tilkendelse af før- tidspension, historisk set, har ligget højt i Haderslev Kommune da tallene for Danmark som helhed ligger på 40,46% i 2019.18 Gruppen af førtidspensionister udgør således lige godt halvdelen af offentligt forsørgede fuldtidspersoner.

Der bør overvejes, i dialog med Jobcentret, hvordan denne gruppes ressourcer kan mobi- liseres i tilbud om mulige flexjobs eller anden form for skånsomt arbejde. Helhedsplanen store berøringsflade med civilsamfundet kan være et værktøj for at afprøve forskellige muligheder. Førtidspensionisten skal gøre sin pension hvilende, hvis der etableres et

fleksjob. Det vil være mere realistisk at tænke i ”skånejob”, frivilligt arbejde eller måske småjobs i nærmiljøet eller internt i boligforeningen.

Det lave uddannelsesniveau påvirker beskæftigelsesgraden.

45,26% i gruppen 15-64-årige har grundskole som højeste uddannelse i år 2020 mod 20,20% i kommunen som helhed, hvilket er mere end halvdelen19. Lidt under halvdelen af beboerne har en mellemlang eller lang uddannelse, og andelen af beboere med en er- hvervs- eller kort videregående uddannelse er 1/3 lavere end i kommunen.20

Hos gruppen af de 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i be- skæftigelse, er der også forskel på boligområderne og kommuneniveau. Men der er til gengæld positiv bevægelse i boligområderne i perioden fra 2016 – 2020, med et pænt fald fra 37,10% i 2016 til 28,00% i 2020. På kommuneniveau er tallene henholdsvis 18,00% i 2016 og 16,10% i 2020. Data viser således, at det går fremad med denne indi- kator i målgruppen 15-29-årige, og dermed forøgede chancer for beskæftigelse.21

Beskæftigelsesindsatser får en nøglerolle.

En sammenhængende beskæftigelsesindsats under den boligsociale helhedsplan, adres- serer her udfordringerne med at mange beboere er uden for arbejdsmarkedet og samti- dig har et lavt uddannelsesniveau.

Helt generelt, og på samme vis som i indsatsen Uddannelse og Livschancer, vil fokus være koncentreret omkring potentialet i lokale samarbejder, netværk, virksomheder og brobygning. I tillæg hertil udvikles eksisterende lokale partnerskaber tilpasset de reelle behov i takt med at de opstår.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Den seneste tryghedsmåling viser at boligområderne generelt opleves som trygge, både af beboerne, politiet, SSP og de ansatte. Graden af kriminalitet i boligområderne er for-

holdsvist stabile. SSP, med Hotspotchefen i spidsen, bekræfter den stabile udvikling.

17 Landsbyggefondens Beboerdata, tabel 14

18 Landsbyggefondens Beboerdata, tabel 18

19 Landsbyggefondens Beboerdata, oversigtstabel

20 Landsbyggefondens Beboerdata, tabel 9

21 Landsbyggefondens boligsociale data 2020

Kriminalitetsforebyggelse

SSP underbygger det stabile niveau med at kriminaliteten i Haderslev Kommune ligger på et stabilt og lavt niveau, når man sammenligner med landsgennemsnittet og nabo- kommunerne.

Kigger man konkret på kriminaliteten i Varbergparken og i Sydbyen ligger niveauet me- get lig resten af kommunen dog med den lille undtagelse, at der primo 2020 var en mindre bølge af hærværk og grupperinger, særligt i Varbergparken, som har gjort den procentuelle forskel større end hvad den ellers ville have været. Dette kan derfor tegne et forvrænget billede af kriminalitetsniveauet i Varbergparken som ikke harmonerer med den reelle oplevelse hos hverken Syd- og Sønderjyllands Politi eller Haderslev Kommune.22

Dertil bekræftes at hovedandelen af den begåede kriminalitet karakteriseres, som væ- rende kriminalitet på niveau 1 og 2.23 Særligt i Sydbyen er Niveau 1 adfærd, også kaldt risikoadfærd, interessant, og vigtigt at følge således at vi undgår at risikoadfærd udvik- ler sig til reel kriminalitet. Vi vil derfor, udover samarbejdet med SSP, fortsætte vores veludviklede ungeprogrammer og styrke arbejdet med de unges tilknytning til skole, ud- dannelse, fritids- og foreningsliv og på den måde sikre sunde fællesskaber frem for fri- stende tilbud i boligområderne.

Dette vil ske i et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere og ressourcepersoner i området samt rollemodeller fra ungdomsprogrammer, foreningsliv med minoriteter mv. Primær målgruppe er også her børnefamilierne, med tilbud og aktiviteter for både børn, unge og deres forældre. Arbejdet med at skabe rollemodeller vil fortsætte. Der skal lige- ledes arbejdes med områdets sammenhængskraft og sociale kapital både internt i bolig- områderne samt primært kommunen i øvrigt. Eksisterende samarbejdsaftaler vil således fortsætte.

Stabil udvikling i kriminalitet, men der er uro under overfladen.

Imidlertid er det væsentligt at sondre mellem antal dømte og antal sigtede idet forskel- lene i boligområderne og kommunen generelt her bliver mere udtalte. Således var der i boligområderne for 2019, målt på andelen af dømte, 0,86% der havde fået en dom, mod 0,80% i kommunen som helhed.24

Til gengæld er andelen blandt de 15-29-årige, der er sigtet mindst én gang, på 4,8% mod 2,7% i kommunen som helhed.25 Det viser at uheldig adfærd, og de der ligger på kanten af loven, også på den forkerte side, er mere end dobbelt så høj i boligområ- derne. Dertil kommer, at der kan være mørketal behæftet data, idet den boligsociale helhedsplan lejlighedsvist, gennem kontakt med beboerne, har en oplevelse af, at der er en manglende anmeldelsestilbøjelighed i boligområderne. Derfor kan andelen af uheldig adfærd være højere end data tilsiger.

Den forebyggende kriminalitetsindsats bliver tværgående.

22 Halvårsrapport, 1. halvår 2020, Redegørelse om kriminalitetsbilledet i Haderslev Kommune.

23 3K Model, klassifikation, Haderslev Kommune.

24 Landsbyggefondens Beboerdata 2020, faneblad 21

25 Landsbyggefondens Boligsociale data 2020

Kriminalitetsforebyggelse

Ud fra boligområdets problemkompleks skal der arbejdes med fire indsatsområder. Vi anser dog kriminalitetsforebyggelse som en tværgående dimension ud fra vores nuvæ- rende erfaringer, og vurderer at der bør arbejdes med det sådan. Indsatsområdet bliver derfor ikke en selvstændig opgave.

Ved at arbejde med indsatserne, og de aktiviteter der tilknyttes, arbejdes der således både implicit og eksplicit kriminalitetsforebyggende, hvorfor vi ikke lægger op til dette indsatsområde som en selvstændig indsats men en tværgående indsats ift. børn, unge og deres forældre. Aktiviteterne er defineret konkret i delindsatserne under nærvæ- rende helhedsplan.

Den boligsociale helhedsplan vil adressere, at andelen af unge med mindst én sigtelse tilnærmelsesvist kommer på niveau med resten af kommunen, på samme måde som det er lykkedes med antallet af dømte.

Vi sætter et øget fokus på den tidlige kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge ved at fortsætte det succesfulde Excitor-program26 som den vigtigste platform for de tre øv- rige indsatsområder. I forlængelse heraf beskrives socialfaglig medarbejderindsats, mål- rettet de 15-29-årige, der også har fokus på denne målgruppe. På denne platform er der i forvejen massivt fokus på fritidsaktivitet med brobygning til foreningslivet. Sam- men med den øvrige beskæftigelsesrettede indsats omkring fritidsjob understøttes børn og unge i at få et godt og aktivt fritidsliv i et liv uden kriminalitet.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Ud fra erfaringerne fra de hidtidige helhedsplaner vurderes det, at graden af medbor- gerskab generelt er for lav i boligområderne. Selvom der er høj grad af frivillige, er de koncentreret om relativt få beboere. Beboerne opleves ikke som en del af fællesskabet, om end nogle er en del af mindre fællesskaber som eksempelvis pensionister, forskellige minoritetsgrupper, sportsklubber mv.

Men det er ofte lukkede og afsondrede fællesskaber, hvoraf mange ikke er bevidste om, at de selv kan forandre. Xxxxxxx Xxxxxx sagde engang at ”Du må selv være den foran- dring, som du ønsker at se i verden”. Citatet passer i den grad også til lokale forhold i boligområderne, hvor man selv skal på banen for at skabe den gode forandring i forhold til tryghed, trivsel, godt naboskab og inklusion. Og de der ikke kan skal understøttes i det, og de der ikke vil skal tilbydes den gode dialogsøgende samtale.

Sundhedsperspektivet vil være en central tværgående indsats idet vi vil arbejde med de udfordringer der er på kost og motion i mødregrupper, eller mangel på samme, i nyska- bende aktiviteter, med det sociale som driver. Sundhedsperspektivet skal ses som den underlæggende tværgående aktivitet, som følgelig beskrives senere under løsningerne.

Skævvridning i medborgerskabet.

26 Excitor-programmet uddybes fyldigt under delaftale 3 ”Sammenhængskraft og Medborgerskab”.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Ofte er der en forventning om at det er boligforeningerne og de bogligsociale medarbej- dere der skal konflikthåndtere ’nabokrige’ i opgangene, uheldig og lyssky affærer i kæl- dere, ulovlige kørsler på knallerter og andre køretøjer, hvor af flere forhold henhører under politiets myndighed, hvorfor der ligger en opgave her. Dette skal sammenholdes med den relative lave anmeldelsesgrad blandt beboerne. Derfor skal der i langt højere grad fokus på ændring i adfærd, (lokalt)samfundssyn, inklusion og medborgerskab.

Endvidere er der en form for skævvridning i beboerdemokratiet, da stort set alle be- boer- og brugerdrevne aktiviteter styres af få stærke beboere. Derimod er der en majo- ritet af beboere der ikke oplever sig inkluderet i fællesskabet, hvoraf nogle heller ikke ønsker det.

Lav valgdeltagelse i boligområderne.

Nye data for valgdeltagelse viser, at de udsatte boligområder i Haderslev, halter efter til både Folketingsvalg og Kommunalvalg sammenlignet med kommunen generelt. Valgdel- tagelse ved folketingsvalget i 2019 var således på 73,7% i boligområderne, mens den i kommunen lå på 82,3%. Ved kommunalvalget i 2017 var der endnu større forskel mel- lem kommune og boligområder. Her stemte kun 57,7% af beboerne i boligområderne mod 72,30% i kommunen.27

Fraflytning og tilflytning i boligområderne.

I gennemsnit er der fraflyttet 283 beboere de seneste 5 år beboere fra deres boligom- råde hvert år.28 Flytninger kan påvirke naboskab og sammenhængskraft både negativt og positivt alt efter hvilke ressourcepersoner der flytter ud. Er der mange ressource- stærke der flytter, vil det være sårbart for boligområdet.

Graden af tilflytninger er derfor også et væsentligt parameter, idet de mange renoverin- ger indikerer attraktiviteten for et boligområde. Således er der tilsvarende i gennemsnit 248 beboere som de seneste år er flyttet ind i områderne. Netto er det lavere, men det skyldes først om fremmest den mærkbare nedrenovering der er sket de seneste år. Der er ganske enkelt færre, men flere attraktive lejligheder. 29

Mange på offentlig forsørgelse, herunder førtidspension.

49,64% af alle offentligt forsørgede fuldtidspersoner i boligområderne er førtidspensioni- ster.30 Som tidligere beskrevet er disse beboere ikke længere aktive på arbejdsmarke- det, men kan stadig have både lyst og ressourcer til at bidrage til boligområdets fælles- skab eller andre fællesskaber. Første skridt på vejen kan være frivilligt arbejde.

Forskellige tilgange til boligområderne.

Alle boligområder kan karakteriseres som multikulturelle minisamfund. Beboerdata viser at der gennemsnitligt er ca. 50% etnisk danske beboere i tre af områderne, og følgelig

tilsvarende med anden etnisk baggrund end dansk. Varbergparken i særdeleshed er pa- triarkalsk og præget af stærke interne familiebånd, traditioner og kultur samt ofte et

27 Landsbyggefondens boligsociale data, 2020

28 Interne flytninger ikke medregnet

29 Landsbyggefondens Beboerdata 2020, tabel 7 og 8

30 Landsbyggefondens Beboerdata, tabel 14

Sammenhængskraft og medborgerskab

modsatrettet syn på det omkringliggende samfunds værdier. Her vil der fremover være et langt stærkere fokus på fællesskabet – her skal der gøres en særlig indsats.

Vi vil lægge vægt på den gode samtale med særligt indvandrerkvinder, arbejde målret- tet med interkulturelle aspekter, social kapital, tillid og normer for både området og det omkringliggende samfund. Dette vil hænge nøje sammen med graden tryghed og mind- ske potentiel kriminalitet.

For alle boligområder vil vi gennem samarbejde forsøge at komme i dialog med børnefa- milier, og via de netværk vi har opbygget, at bruge den sociale kapital herfra, og sikre en god kobling til det offentlige system og mindske den mistillid der kan ligge i spæn- dingsfeltet. Qua den gode samtale, hjemmebesøg og netværksdannelse for håndtering og forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. I denne sammen- hæng lægger vi os, i lighed med SSP, op af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som har haft det som et fokusområde gennem flere år, blandt andet gennem deres dialogkorps, som vi tidligere har lavet aftaler med.

Utryghed er en relativ størrelse som i visse sammenhæng kan bunde i selvskabte fore- stillinger eller frygt for det ukendte. Derfor er det nødvendigt med øget fokus på bro- bygning, og en styrkelse af sammenhængskraften på tværs af beboerne i de områder. Særligt er det vigtigt at have en skærpet opmærksomhed i Sydbyen grundet det møn- ster vi, sammen med SSP, oplever med stadigt flere grupper af beboere med forskellig etnisk og kulturel baggrund, som netop kalder på brobygning og sammenhold. Helheds- plan og SSP kører parløb i dette brobygningsarbejde for at øge sammenhængskraften.

Ud over ungeprogrammet Excitor bliver et vigtigt fokus fortsat inddragelse af civilsam- fund, frivillige foreninger samt professionelle aktører. Output skal være højere valgdel- tagelse, foreningsliv, demokratisk dannelse, medborgerskab med brobygning ud af bo- ligområderne.

7. Lokal evaluering

Den lokale monitorering sker gennem en tæt dialog mellem primært bestyrelsens med- lemmer og subsidiært mellem samarbejdspartnerne i helhedsplanen på baggrund af fremdriften i projektet og projektets resultater. Derudover monitoreres på de fastsatte mål og indikatorer i den strategiske samarbejdsaftale og i delaftalerne, som opsamles og afklares yderligere blandt ansatte på personalemøder.

Endelig evaluering laves som erfaringsopsamling for hvert indsatsområde det sidste år i projektperioden. Erfaringsopsamlingerne vil beskrive projektets erfaringer, resultater, arbejdsmetoder i aktiviteterne og angive anbefalinger til forankring i en art slutrapport.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden

Der er et gab mellem boligområderne og kommuneniveauet på flere parametre end karakter- gennemsnittet, idet det også ses på fravær og andelen af unge uden for uddannelse og job. Mange forældre er selv udfordrede socialt, og for så vidt angår familier med minoritetsbaggrund har man på forskellig vis svært ved at afkode det danske (skole)system og hvordan de kan støtte deres børn i et godt skole- dagtilbud og fritidsliv.
Forældrene er ofte selv udfordret personligt, økonomisk, socialt og til tider (inter)kulturelt. Mange kan selv have sparsom skolegang og/eller dårlige oplevelser fra skoletiden, ligesom sproglige barrierer og særligt mangle kendskab til det danske skolesystem som er en udfor- dring. Og dagtilbud er i mange tilfælde et helt fremmed element.
Her kan det være svært at forstå klargøring via leg og læring på dagtilbudsområdet samt af- kode skolesystemet og de forventninger det danske samfund stiller, hvad forventningerne er i forbindelse med aktiv deltagelse i børnenes dagtilbud, særligt skolegang og ikke mindst over- gangen dertil. Derudover er der udfordringer omkring egen sundhed samt forældre for unge med uhensigtsmæssig adfærd.
Data nedenfor opbygges i kronologisk rækkefølge med først dagtilbud området, dernæst skole- alderen, så uddannelse samt baggrund og andre relevante faktorer.
TOPI og Sprogvurderings baseline data for 2021.2
TOPI er et screeningsværktøj som sikrer tidlig opsporing af børn i udsatte positioner. Børnenes trivsel og udvikling bliver to gange årligt vurderet af mindst to pædagoger. For børn der bliver vurderet som værende i rød eller gul position, er der i større eller mindre grad bekymring for barnets trivsel. Der er tale om faglige vurderinger i øjeblikket, og ikke om egentlige test, hvilket svækker den umiddelbare validitet. Alligevel er det et brugbart værktøj, som indikerer udfor- dringerne.

Figur 1. Andel børn vurderet i hhv. grøn, gul eller rød position i TOPI 2021

I to af tre institutioner (Blomsterhaven og Favrdal) ses tendens til højere andel børn vurderet i gul og rød position, end i kommunen som helhed.

Sprogvurderinger.
Der udføres sprogvurderinger af alle børn, hvor der vurderes at kunne være behov for en særlig sprogindsats. Rød position indikerer behov for særlig indsats, gul position indikerer behov for fokuseret indsats, mens grøn position indikerer generel indsats. Grå indikerer at indsatsen ikke er placeret.

Figur 2: Andel børn med behov for særlig eller fokuseret sprogindsats i 2021 (talesproglige færdigheder).

Blomsterhaven