CDK-2018:1 AB)
Almindelige Betingelser
(CDK-2018:1 AB)
1. "Køber" skal forstås som omstående kunde, og "Sælger" skal forstås som Culligan Danmark ApS.
2. Aftalens betingelser omfatter omstående bestemmelser samt nærværende salgsbetingelser, og ingen andre betingelser i dokumenter udfærdiget af nogen af parterne, det være sig skriftligt eller mundtligt mellem parterne, skal gælde for denne aftale, ej heller kan aftalens betingelser eller bestemmelser kunne ændres uden Sælgers skriftlige samtykke.
3. a) Medmindre Sælgers tilbud er accepteret inden de udløber eller trækkes tilbage af Sælger, udløber de automatisk efter tredive dage, dog kan de trækkes tilbage tidligere.
b) Sælgers tilbud er blot en opfordring til at gøre forretning. Der foreligger ingen aftale førend Sælger har accepteret Købers ordre ved at levere Enhederne, og ingen af Sælgers ansatte eller agenter har bemyndigelse til at indgå aftale på anden vis.
4. a) Selvom Sælger vil bestræbe sig på at opfylde kontrakten inden for en angivet leveringsfrist, er leveringstiden et skøn og ikke et kontraktvilkår som følge af muligheden for produktionsvanskeligheder og forsinkelser hos Sælgers leverandører.
b) Et angivet leveringstidspunkt forlænges med den eller de perioder, hvor fremstilling eller levering af enhederne eller andet arbejde, der skal udføres af Sælger, bliver forsinket som følge af force majeure- årsager, som Sælger ikke er herre over.
c) Eventuelle krav i forbindelse med fejl i antal eller type enheder eller i forbindelse med de leverede enheders tilstand, skal fremsættes skriftligt over for Sælger inden syv dage efter Købers modtagelse af enhederne.
d) Sælger skal underrettes om enhver beskadigelse af enhederne under transport senest syv dage fra Købers modtagelse af enhederne. Køber skal omgående underrette Sælger, hvis han ikke har modtaget enhederne senest to uger efter Sælgers faktura herpå.
e) Hvis Sælger aftaler at sørge for befragtning eller forsikring på vegne af Køber, faktureres alle omkostninger og udgifter i denne forbindelse til Køber, og de betales inden den i aftalen angivne frist.
f) Medmindre andet er angivet, sker levering for Sælgers regning.
5. a) Risikoen for enheden overgår til Køber ved levering iht. aftale, uagtet en sådan levering ikke sker til den endelige destination.
b) Ejendomsretten til enhederne overgår til Køber ved betaling af de beløb, han skylder Sælger i henhold til aftalebetingelserne. Hvis Køber undlader at betale en del af aftaleprisen ved forfald, har Sælger til enhver tid herefter ret til igen at tage enhederne i besiddelse, og han har i denne forbindelse ret til at komme ind i de lokaler/bygninger, hvor enhederne måtte være anbragt. Sælger kan til enhver tid give afkald på ovennævnte bestemmelser og overdrage ejendomsretten til enhederne til Køber ved at give Køber skriftlig meddelelse herom.
6. Medmindre andet er angivet i omstående aftalebestemmelser, er priserne for varerne inklusiv levering til leveringsadressen, eksklusiv moms, installation og øvrige afledte omkostninger, for hvilke Sælger har ret til at opkræve ekstra betaling.
7. a) Køber må tilbageholde hele sin modydelse, indtil enhederne er leveret i henhold til aftalen. På det tidspunkt anses aftalen for at være fuldt og tilfredsstillende opfyldt, og modydelsen forfalder til omgående betaling.
b) Betaling foretages direkte til Sælger, og Sælgers kvittering er den eneste anerkendte frigørelse for en debitering.
Køber må ikke tilbageholde betaling af et beløb, som han kontraktligt skylder Sælger, på grund af en betaling, kreditering, modregning, modkrav, påstand om ukorrekte eller mangelfulde varer, eller anden årsag uagtet hvilken, som Køber måtte påstå fritager ham fra at opfylde sine kontraktlige forpligtelser.
8. Sælger yder 1 års B2B garanti & reklamationsret. Køber skal under- rette Sælgeren om evt. påståede mangler, så snart de bliver åbenbare, og medmindre andet er anvist af Sælger, tilbageholdes enhederne på Købers forretningssted, hvor Sælger kan tilse dem, og Sælger skal have tilstrækkelig mulighed for at undersøge reklamationen på Købers forretningssted. Hvis Sælger anmoder herom, skal Køber for egen regning returnere de mangelfulde dele til Sælger, dog således at hvis Sælgeren hæfter for udskiftningen af de mangelfulde dele i henhold hertil, skal Sælger refundere Købers rimelige fragtudgifter i denne forbindelse.
9. Køber kan kun opsige kontrakten mod Sælgers skriftlige samtykke. Hvis kontrakten opsiges, betaler Køber Sælger en opsigelsesafgift svarende til de omkostninger, Sælger har haft indtil opsigelsen, med tillæg af Sælgers tabte fortjeneste.
10. Installation er inklusiv 1 servicetime samt materialer til montering. Eventuelt tidsforbrug herudover vil blive faktureret til kunden efter normal gældende takst pr. servicetime . Kunden skal selv sikre sig, at de har lovlige installationer til el og vand, da det ellers ikke er muligt for os at montere drikkevandskøleren. Ved vores opstilling og installation af drikkevandskøler forudsætter vi derfor, at der er adgang til et ½” vandudtag/ Ballofix m/udvendige gevind inden for ca. 2-3 meter i samme lokale (helst lige bag ved maskinen), der hvor drikkevandskøleren ønskes opstillet. Der skal desuden være forberedt til alm. 230V strøm. Vores servicetekniker monterer og installerer et Installationskit, der består af 1 stk. Water Block vandsikring,1 stk. Trykreduktionsventil max 3 Bar, 1 stk. VA- godkendt specialtilkoblingsslange og fittings, 1 stk. ½” Ballofix med kontraventil samt strømkabel.
Hvis drikkevandskøleren skal forbindes til afløb, så skal kunden sørge for, at denne afløbsinstallation til drikkevandskøleren er klar inden vores levering og installation. Afløbet skal helst etableres direkte bag køleren – max. 1 meter væk. Afløbsrøret skal afsluttes med en 32 mm. muffeende og skal etableres i en højde af max. 30 cm. fra gulv- overfladen og dette gælder også hvis afløbet skal gå igennem en mur. Såfremt ovenstående forudsætning for installation ikke er opfyldt, skal kunden selv kontakte en autoriseret VVS-installatør for udførelse af dette.
C2 Firewall drikkevandskøleren kan monteres på en væg af mursten, beton eller en dobbelt gipsvæg. Pris for 1 sæt vægbeslag i varmgalvaniseret stål incl. møtrikker til fastgørelse af drikke- vandskøler og incl. montering på væg er kr. 475,- excl. moms.
Er du i tvivl vedr. vores levering og installation, så kan vores certi- ficerede teknikere være behjælpelig med en afklaring, når du kon- taktes for at aftale et tidspunkt for installation og montering. Såfremt en installation ikke er mulig pga. ikke godkendte eller klargjorte installationer, så vil kunden blive faktureret for en ny installationsaftale.
Almindelige Betingelser – Serviceaftale DVA
(CDK-2018:1 SA)
DEFINITIONER
"Leverandør" skal forstås som Culligan Danmark ApS. "Kunde" skal forstås som omstående kunde, hvor Xxxxxx imidlertid er mere end en person (f.eks. et interessentskab), hæfter disse solidarisk for alle kontraktlige forpligtelser. "Enheder" skal forstås som maskiner, udstyr, anlæg, udstillinger m.m. eller andre genstande som Leverandøren aftaler at vedligeholde.
I DET FØLGENDE ER AFTALT:
At Leverandøren skal:
1. For egen regning udfører standard eftersyn og udskiftning af filtre og UV-lampe to gange om året.
2. På kundens anmodning tilse udstyret på den/de adresser, der er angivet omstående (herefter benævnt Stedet) og udføre det arbejde, der måtte være nødvendigt på grund af driftsstop på udstyret og for egen regning udskifte de dele af udstyret det måtte være nødvendigt at udskifte udelukkende som følge af almindelig slitage, Dette punkt
2. gælder i de første fem år af udstyrets levetid under forudsætning af, at serviceaftalen er aktiv og er tegnet med frikald.
At Kunden skal:
3. Betale de årlige afgifter, der er angivet omstående i henhold til den valgte betalingsplan, samt alle øvrige omkostninger for tilveje- bringelse af de tjenester, der er aftalt med Leverandøren,
4. Vedligeholde alle hovedforsyninger og andre forbindelser til udstyret.
5. Sørge for uhindret adgang til udstyret på rimelige tidspunkter for Leverandøren.
6. Holde området i nærheden af udstyret rent og hygiejnisk.
7. Underrette Leverandøren om evt. fejl ved udstyret, så snart kunden bliver bekendt med en sådan fejl.
8. Overholde fabrikantens anbefalinger vedrørende brug af udstyret.
9. Hvis enhederne på noget tidspunkt svigter eller de af en eller anden grund bliver sundhedsskadelige eller udgør en sikkerhedsrisiko, skal Kunden omgående underrette Leverandøren, der uden ophør skal reparere eller udskifte enhederne uden beregning, så snart det med rimelighed er muligt, dog således at Kunden skal holde Leverandøren skadesløs for alle tab. Pkt. 9 gælder ikke for serviceaftaler u/frikald.
10. Omkostningerne ved nedenstående er ikke inkluderet i de Samlede Årlige Udgifter, men skal udføres af Leverandøren, hvis det findes nødvendigt ved Leverandørens tilsyn på stedet:
10.1 Reparationer, der er nødvendige som følge af uheld, uagtsomhed og svingende eller svigtende strømforsyninger.
10.2. Levering og installation af hygiejniske kontaktdele og gasflasker.
10.3 Ændringer af udstyrets indstillinger. Ændringer på udstyret som er nødvendige efter indførelse af love eller kendelser med lovkraft.
11. Leverandøren bestræber sig så vidt muligt på at komme til stedet mellem kl. 8.00 og kl. 16.00 mandag til fredag, med undtagelse af bankfridage og andre offentlige helligdage, dagen efter Xxxxxxx henvendelse, men han hæfter ikke for noget tab, skade eller udgift, som Xxxxxx eller tredjemand har lidt som følge af, at denne har undladt at føre tilsyn, og især er han ikke bundet til at tilse stedet på noget tidspunkt uden for arbejdstiden. Hvis Leverandøren efter anmodning fra Kunden tilser stedet uden for arbejdstiden sker et sådant besøg mod ekstra beregning.
12. Leverandøren hæfter ikke over for Kunden eller tredjemand for evt. xxxxxxxxxxxxxx af sine forpligtelser i henhold til denne aftale som følge af at der ikke har kunnet skaffes reservedele til udstyret.
AFTALEPERIODE
13. Leverandøren er ansvarlig for vedligeholdelse af enhederne fra og med ikrafttrædelsesdagen og i hele aftaleperioden (medmindre den bringes til ophør - se §18-20).
14. Serviceperioden påbegyndes pr. opstartsdato anført på aftalens forside. Ved tegning af serviceaftale i forbindelse med installation af enheder opstartes serviceperiode pr. installationsdato. Efter udløb af den aftalte serviceperiode fortsætter serviceaftalen automatisk med ny aftaleperiode af 12 måneders varighed, indtil den opsiges. Opsigelse skal være skriftlig og skal være modtaget og bekræftet af leverandøren 3 måneder før aftaleperiodens udløb. Hvis udstyret er lejet, så stopper serviceaftalen automatisk ved udløb af lejeaftale- periode.
FAKTURERING / PRISSTIGNINGER
15. Ved tilmelding til PBS betaler Xxxxxx uden forudgående opkrævning i vedligeholdelsesperioden Leverandøren den aftalte pris pr. enhed plus moms. Ved fakturering er betalingsfrist 14 dage efter fakturadato.
16. Den samlede pris, der er angivet omstående betales årligt.
17. Leverandøren forbeholder sig ret til at hæve den omstående aftalte serviceafgift med op til 3%. Regulering af serviceafgift vil ske ved førstkommende nye opkrævningsperiode.
OPSIGELSE
18. Hvis aftalen opsiges på anden måde end i henhold til §19, indvilliger Kunden i at betale Leverandøren 50 % af de forfaldne afgifter indtil udløbet af den første aftaleperiode.
19. Leverandøren forbeholder sig ret til at opsige denne aftale når som helst ved skriftligt varsel til Kunden. Ved opsigelse af denne aftale uanset årsagen, er Leverandøren ikke længere ansvarlig for enheder- nes tilstand.
20. Hvis Xxxxxx undlader at betale de kontraktlige beløb på forfalds- dagen (uanset om der er gjort krav herpå eller ej), kan Leverandøren beregne sig 2 % rente pr. måned på de forfaldne beløb. Renter beregnes fra forfaldsdagen indtil betaling har fundet sted. Hvis Kunden misligholder de øvrige betingelser, uanset om de er udtrykt eller underforstået i denne aftale, giver Leverandøren Kunden skriftligt varsel om, at denne aftale straks bringes til ophør.
FORSIKRING
21. Det er Kundens ansvar at holde enhederne all-risk forsikret i hele aftaleperioden.
22. Kunden er eneansvarlig for og vil holde Leverandøren fuldt skadesløs for alle reklamationer, krav, hæftelser, tab, skadeserstatning, rets- sager, omkostninger og udgifter, som måtte blive indbragt imod Leverandøren eller som Leverandøren måtte pådrage sig som følge af en handling eller undladelse, hvori enhederne indgår (bortset fra dødsfald eller personskade som følge af Leverandørens, dennes ansattes eller agenters uagtsomhed).
GARANTIER
23. Selvom Leverandøren gør sit yderste for at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på en hurtig og effektiv måde, påtager denne sig ikke noget ansvar for fejl eller forsinkelse, som skyldes forhold, denne ikke er herre over.
24. Leverandøren kan frit overdrage dispositionsretten i henhold til denne aftale til en hvilken som helst person, firma eller selskab.
25. Disse betingelser og enkelthederne på omstående side udgør hele aftalen mellem parterne.
26. Ingen henstand, overbærenhed eller lempelse fra Leverandørens side over for Kunden i forhold til bestemmelserne i denne aftale skal på nogen måde påvirke, mindske, begrænse eller forringe Leve- randørens kontraktlige rettigheder eller beføjelser eller fungere som eller anses for at være en frafaldelse i forhold til Kundens mislig- holdelse af aftalens betingelser.
27. Kunden frasiger sig hermed alle eksisterende og evt. fremtidige krav og rettigheder til at modregne i delbetalinger af serviceafgift eller anden forfalden betaling i medfør af denne aftale eller aftaler i øvrigt og indvilliger i at betale serviceafgift og andre beløb i henhold til denne aftale eller aftaler i øvrigt uagtet ethvert modkrav, som Leverandøren har over for Kunden.
28. Enhver meddelelse i denne forbindelse skal være skriftlig og fremsendes pr. telefax eller forudbetalt A-post eller ved levering til den heri anførte adresse, og i alle tilfælde skal dette ske til adressatens sidst kendte adresse.
29. I betragtning af den lave værdi, der er tale om ved den enkelte transaktion, aftaler parterne, at det ikke er praktisk at indhente underskrifter for ydede tjenester, og Xxxxxx accepterer derfor at den dokumentation over ydet tjeneste, som Leverandøren ligger inde med, skal være tilstrækkeligt bevis på at tjenesten er ydet.
30. Denne aftale reguleres og fortolkes i overensstemmelse med dansk lov.