Samlet overenskomstgrundlag

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
Kapitel 1 Fælles bestemmelser § 1 – Overenskom- stens område (= § 1 i Landsoverenskom- sten)	Stk. 1 Overenskomsten omfatter alle timelønnede og måneds- lønnede sygeplejersker og radiografer (herefter kaldet medarbejdere), der ansættes på privathospitaler eller tilsvarende klinikker (herefter virksomheden), der er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og som har til- trådt overenskomsten i henhold til nedenstående stk. 2- 5.
	Stk. 2 Nuværende medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der ikke har overenskomst, kan tiltræde overenskom- sten.
	Stk. 3 Nuværende medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der i forvejen har overenskomst med DSR, kan tiltræde overenskomsten. Eventuelle forskelle mellem det eksi- sterende overenskomstgrundlag på virksomheden og nærværende overenskomst videreføres i virksomheds- specifikke særaftaler, medmindre der ved tilpasnings- forhandlinger kan opnås enighed om andet. De virk- somhedsspecifikke særaftaler knytter sig til overens- komsten og kan alene opsiges til samme tidspunkt og med samme varsel som landsoverenskomsten.
	Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der ikke har overenskomst, kan tiltræde overenskom-

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	sten.
	Stk. 5 Nyoptagne medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der i forvejen har overenskomst med DSR, kan tiltræde overenskomsten. Eventuelle forskelle mellem det eksi- sterende overenskomstgrundlag på virksomheden og nærværende overenskomst videreføres i virksomheds- specifikke særaftaler, medmindre der ved tilpasnings- forhandlinger kan opnås enighed om andet.	Det betyder, at allerede indgåede overenskomster fort- sætter således at Landsoverenskomsten bliver gældende i sammenhæng med en virksomhedsspecifik særaftale om løn, pension, arbejdstid m.v. såfremt disse vilkår ikke er identisk med landsoverenskomstens bestemmel- ser.
§ 2 – Afgrænsning mellem timelønnede og månedslønnede (= § 2 i Landsoverenskom- sten)	Stk. 1 Ved månedslønnede forstås medarbejdere med mere end gennemsnitlig 8 timers beskæftigelse pr. uge. Gen- nemsnittet beregnes over 1 måned, dog kan der indgås en konkret og individuel aftale med medarbejderen om en længere periode, dog maksimalt 3 kalendermåneder.
	Stk. 2 Ved timelønnede forstås medarbejdere med maksimalt 8 timers beskæftigelse i gennemsnit pr. uge. Gennemsnit- tet beregnes over 1 måned, dog kan der indgås en kon- kret og individuel aftale med medarbejderen om en læn- gere periode, dog maksimalt 3 kalendermåneder.	Timegrænsen betyder, at du skal ansættes på månedsløn med ret til pension, løn under sygdom, opsigelsesvarsel m.v. hvis du har 8 timers ansættelse i gennemsnit om ugen (eller derover). Den konkrete undtagelse på 3 mdr. kan ikke forlænges.
	Stk. 1 Ansættelse sker ved en virksomhed. Lov nr. 392 af 22. juni 1993 med senere ændringer vedrørende arbejdsgi-	På DSR’s hjemmeside kan du finde en vejledning om ansættelsesbeviser, herunder om lovens krav til oplys-

Hovedområde

Oe.-bestemmelsen

DSR-bemærkning

§ 3 – Ansættelse

(= § 3 i Landsoverenskom- sten)

verens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkåre- ne for ansættelsesforholdet er gældende.

Parterne er enige om, at det i alle situationer tilstræbes, at medarbejderen modtager ansættelsesbrevet senest ved tiltrædelsen. Ansættelsesbrevet skal i alle tilfælde være medarbejderen i hænde senest en måned efter ansættel- sesaftalens indgåelse.

ninger der skal fremgå af ansættelsesbrevet.

Stk. 2

Såfremt virksomheden ikke har udfærdiget et ansættel- sesbrev inden for den frist, der er nævnt i stk. 1, kan medarbejderen eller dennes repræsentant skriftligt frem- sætte ønske herom over for virksomheden.

Du skal altså selv bede om et ansættelsesbrev, hvis du ikke har modtaget det indenfor en mdr. efter du tiltrådte stillingen.

Stk. 3

Svarer virksomheden ikke inden for en frist på 15 dage fra modtagelsen af ovennævnte meddelelse, kan sagen rejses fagligt.

Får du alligevel ikke et ansættelsesbrev skal du rette henvendelse til din TR eller kredskontoret.

Stk. 4

Parterne er enige om, at proceduren foreskrevet i stk. 2 og stk. 3 følges, dersom der opstår strid om, hvorvidt indholdet af et ansættelsesbrev udstedt efter aftalens ikrafttræden er i overensstemmelse med aftalen.

Det punkt gælder kun hvis du blev ansat før 1. marts 2007 og ikke har fået et ansættelsesbrev.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Stk. 5 Ved fratræden har medarbejderen efter anmodning krav på skriftlig bekræftelse af ansættelsesforholdet, herunder stillingsbetegnelse samt perioden for ansættelsen.	En bekræftelse af ansættelsesforholdet bidrager til do- kumentation af din samlede sygeplejerskeerfaring og dermed indplacering i løntrinsforløb ved anden ansæt- telse.
§ 4 – Tjenestedragt (= § 5 i Landsoverenskom- sten)	Der ydes medarbejderne fri tjenestedragt, inklusiv vask.	Du skal altså ikke selv hverken købe eller vaske din uni- form.
§ 5 – Gaver (= § 6 i Landsoverenskom- sten)	Det er for den enkelte medarbejder ikke tilladt at modta- ge gaver m.m. fra patienter samt disses pårørende. Xxxxx fra klinikkens leverandører eller potentielle leve- randører kan kun accepteres, hvis der foreligger accept fra virksomhedens ledelse.	Der skal ikke være tvivl om, at ansatte yder samme ser- vice til alle patienter. Fælles kaffe, chokolade og lignen- de er det tilladt at modtage.
§ 6 - Kørselsgodtgø- relse (= § 4 i det virksomheds- specifikke protokollat)	Hvis arbejdsgiveren skønner det nødvendigt, at sygeple- jersken benytter bil i tjenesten, stilles en sådan til rådig- hed, eller der ydes en kontant godtgørelse for kørsel i sygeplejerskens egen bil efter statens takster.	Bestemmelsen er overført fra Regulativet (§ 7)
§ 7 – Tjenestefrihed (= § 8 i Landsoverenskom- sten)	Der kan gives adgang til tjenestefrihed med og uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.	En kan-bestemmelse.
§ 8 – Arbejdstid	Det virksomhedsspecifikke protokollat er indarbejdet i bilag 4

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
§ 9 – Sikkerheds- udvalg (= § 11 i Landsoverens- komsten)	Sikkerhedsudvalgets arbejde er omfattet af lov om ar- bejdsmiljø.	Lovens bestemmelser gælder og der er ikke aftalt sær- skilt vilkår for sikkerhedsarbejdet i virksomheden.
Kapitel 2 Månedslønnede sy- geplejersker	De virksomhedsspecifikke vilkår er indarbejdet
§ 10 – Løn (= § 1 i det virksomheds- specifikke protokollat)	Stk. 1 Lønnen, som er angivet i stk. 2, 3 og 4, er bruttolønnin- ger. Det vil sige, at de indeholder sygeplejerskens eget pensionsbidrag.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen				DSR-bemærkning
	Stk. 2. Sygeplejersker med indtil 2 års praksiserfaring aflønnes pr. måned som følger: 01.03.2014 01.03.2015 01.03.2016 Kr. 30.607,99 Kr. 1.113,02 Kr. 1.641,94 Der er enighed om, at nyansatte med en hidtidig samlet løn (dvs. grundløn og faste tillæg, excl. arbejdstidsbe- stemte tillæg), der overstiger ovennævnte satser, som minimum bevarer deres hidtidige samlede løn ved an- sættelse i lægepraksis. Differencen mellem lønningerne udbetales som et overgangstillæg. Den samlede løn kan dog ikke overstige lønnen for en sygeplejerske med me- re end 2 års praksiserfaring, jf. stk. 3. Den løn, der sam- menlignes, er nettolønnen. Det vil sige, at lønnen er uden nogen former for pensionsbidrag. Overgangstil- lægget bortfalder, når der er opnået to års praksiserfa- ring, med mindre andet aftales mellem arbejdsgiver og sygeplejersken. Der henvises til bilag 3 for beregnings- eksempler.
	Stk. 3. Sygeplejersker med mere end 2 års praksiserfaring af- lønnes pr. måned som følger:
		01.03.2014	01.03.2015	01.03.2016
		Kr. 34.714,23	Kr. 35.287,01	Kr. 35.886,89

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen				DSR-bemærkning
	Stk. 4. Der kan i klinikken oprettes stillinger som ledende sy- geplejerske. Stillingen aflønnes pr. måned med:
		01.03.2014	01.03.2015	01.03.2016
		Kr. 40.732,10	Kr. 41.404,18	Kr. 42.108,05
	Stk. 5. Der kan mellem arbejdsgiveren og sygeplejersken aftales et tillæg. Tillæg er pensionsgivende. Tillæg reguleres med samme procentsats og på samme tid som lønnen, jf. stk. 2, 3 og 4.
	Stk. 6. Arbejdsgiveren og sygeplejersken gennemfører en årlig lønforhandling. Der er et gensidigt ansvar for, at lønfor- handlingen finder sted.
	Stk. 7. Deltidsbeskæftigede sygeplejersker aflønnes med må- nedsløn i forhold til den nedsatte arbejdstid. Sygeplejersken har ret til ændring af den aftalte ansæt- telsesbrøk, såfremt der udføres merarbejde ud over en periode på 3 måneder.
	Stk. 8. Lønnen udbetales månedsvis bagud, og sygeplejersken modtager en specificeret oversigt over det udbetalte be- løb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler ar-

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	bejdsgiver det samlede pensionsbidrag til Pensionskassen for Sygeplejersker, jf. § 11.	§ er konsekvensrettet
	Stk. 9. Der ydes sygeplejersken fri tjenestedragt eller en kontant erstatning herfor. Erstatningen udgør pr. måned: 01.03.2014 01.03.2015 01.03.2016 Kr. 253,75 Kr. 257,94 Kr. 262,32 Til timelønnede ydes et tillæg til timelønnen som følger: 01.03.2014 01.03.2015 01.03.2016 Kr. 1,58 Kr. 1,61 Kr. 1,64
	Stk. 10. Landsoverenskomstens § 4 om særlig opsparing finder ikke anvendelse.

Hovedområde

Oe.-bestemmelsen

DSR-bemærkning

§ 11 – Pension

(= § 2 i det virksomheds- specifikke protokollat)

Stk. 1.

For månedslønnede sygeplejersker oprettes en pensions- ordning i PKA, Xxxxxx Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx.

Bestemmelsen er videreført fra Regulativet

Stk. 2.

Til sygeplejerskers og ledende sygeplejerskers pensions- ordning indbetaler arbejdsgiveren 12 % og sygeplejersken 6 % af de i § 1, stk., 2, 3, 4 og 5 nævnte bruttomånedsløn- ninger.

§ 11 er konsekvensrettet

Stk. 3.

Til timelønnede sygeplejersker udbetales arbejdsgiverbi- draget sammen med timelønnen.

Stk. 4.

Arbejdsgiver indbetaler sædvanlig pension, dvs. såvel arbejdsgiverbidraget som egetbidraget under barsels- og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden, svarende til maksimalt 22 uger.

Stk. 5.

Sygeplejersken kan indgå en aftale med arbejdsgiver om,

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	at der indbetales en større del af lønnen til pensionsord- ningen ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende. Sygeplejersken skal oplyse arbejdsgiver skriftlig om: a) Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent- del af lønnen. b) Perioden forhøjelsen skal indbetales i. Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan arbejdsgiver fastsætte proce- durer for disse, som f.eks. tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
	Stk. 6. Sygeplejersker, der er berettiget til folkepension, samt sygeplejersker, der er gået på efterløn, kan efter sygeple- jerskens valg undtages fra pensionsoprettelsen i stk. 1. I så fald udbetales arbejdsgiverbidraget sammen med brut- tolønnen.
§ 12 – Ferie og ferie- fridage (= § 16 i Landsoverens-	Landsoverenskomstens § 16 er gældende med de nævn- te undtagelser.	Ferieloven indeholder ikke bestemmelser om feriefrida- ge/6. ferieuge. Feriefridage er reguleret i stk. 3.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
komsten)
(= § 16, stk. 1 i Landsover- enskomsten)	Stk. 1. Medarbejderen er omfattet af den til enhver tid gælden- de ferielov
(= § 8, stk. 1 i det virksom- hedsspecifikke protokollat)	Deltidsansatte ydes 15 % i feriegodtgørelse af merarbej- de.	Regulativets vilkår er videreført
(= § 8, stk. 2 i det virksom- hedsspecifikke protokollat)	Stk. 2. Ved afholdelse af ferie med løn, tilkommer der sygeple- jersken et ferietillæg på 1,95 %.	Regulativets vilkår er videreført
(= § 8, stk. 3 i det virksom- hedsspecifikke protokollat)	Overførte ferietimer kan kun afvikles i en opsigelsesperi- ode, hvis ferien i medfør af overførselsaftalen allerede var placeret i den pågældende periode.
(= § 8, stk. 4 i det virksom- hedsspecifikke protokollat)	Hvis sygeplejersken, der har overført ferie, fratræder inden ferien er afholdt, bortfalder retten til efter fratræ- delsen at afholde mere end 25 dages ferie i et ferieår. Feriegodtgørelse for overførte feriedage udover 25 samt kompensation for feriefridage afregnes ved fratrædelsen med kontantbeløb baseret på optjeningen i det/de på- gældende optjeningsår.
(= § 8, stk. 5 i det virksom- hedsspecifikke protokollat)	Fratræder en månedslønnet sygeplejerske, afregnes ferie- godtgørelse med 12,5 % til Feriekonto, jf. ferielovens al- mindelige regler.

Hovedområde

Oe.-bestemmelsen

DSR-bemærkning

Når en timelønnet sygeplejerske fratræder afregnes ferie- godtgørelse på 12,95 % til Feriekonto.

(= § 16, stk. 3 i Landsover- enskomsten)

Stk. 3

Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, er berettiget til 5 feriefridage pr. ferieår.

Feriefridage omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret og placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven.

Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden tre uger efter ferieårets udløb rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompen- sationen udbetales sammen med den næstfølgende løn- udbetaling.

Ved fratræden afvikles resterende feriefridage eller ud- betales med sædvanlig timeløn.

Der er tale om en særlig ordning, der fraviger de offent- lige bestemmelser om feriefridage/6. ferieuge. Der er udarbejdet en særlig vejledning, som findes på hjemme- siden.

Feriefridagene fortabes, hvis den ansatte ikke rejser kra- vet. Der kan ikke ske overførelse til følgende

ferieår.

Ved fratræden gælder tre ugers kravet ikke.

Hovedområde

Oe.-bestemmelsen

DSR-bemærkning

§ 13 – Sygdom og an- det familiemæssigt fravær

(= § 5 i det virksomheds- specifikke protokollat)

Stk. 1.

Sygdom skal meddeles arbejdsgiveren hurtigst muligt.

Sygeplejersker, med mere end 8 timers ugentlig beskæf- tigelse, er berettiget til sædvanlig løn under sygdom.

Vilkårene er videreført fra Regulativet

Stk. 2.

På hjemmeboende barns (under 18 år) 1. sygedag gives der i fornødent omfang hel eller delvis tjenestefrihed uden løntræk. Hvis sygeplejersken misbruger ordningen kan den inddrages.

Fravær grundet barns sygdom er en rettighed for med- arbejderen

Stk. 3.

Der henvises til bilag 1 for bestemmelser om tjenestefri- hed og løn ved:

• Omsorgsdage

• Ulykke og akut sygdom

• Barnets indlæggelse inden for de første 46 uger efter fødslen

• Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

• Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

• Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.

• Pasning af døende i hjemmet

§ 14 – Barsel og adop- tion

(= § 6 i det virksomheds-

Stk. 1.

Ved orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adopti- on er sygeplejersken omfattet af den til enhver tid gæl- dende lovgivning og bestemmelserne i dette virksom-

hedsspecifikke protokollat, jf. bilag 2.

Vilkårene er videreført fra Regulativet

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
specifikke protokollat)
	Stk. 2. Xxxxxxx har ret til fravær med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen og indtil 30 uger efter fødslen. Faderen har ret til fravær med sædvanlig løn i 2 uger i forbindelse med fødslen, samt i yderligere 2 uger, der afholdes inden barnets 46. uge. Desuden kan forældrene dele retten til fravær med sædvanlig løn i ugerne 15 – 30.
	Stk. 3. Sygeplejersken har ved adoption ret til orlov med sæd- vanlig løn i 26 uger efter modtagelsen af barnet. Ved fravær i forbindelse med afhentning af barnet i ud- landet har medarbejderen ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger, når afgiverlandets myndigheder stiller krav om ophold i afgiverlandet før modtagelsen af bar- net. Dette fravær er ikke omfattet af reglerne i stk. 4. Sygeplejersken har ved adoption af dansk barn ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptan- tens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hen- syn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet be- finder sig inden modtagelsen. Efter modtagelsen af bar- net har sygeplejersken ret til orlov med sædvanlig løn i indtil 26 uger.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Stk. 4. Arbejdsgiverens betaling af sædvanlig løn i orlovsperio- der, jfr. stk. 2 og 3, er betinget af, at arbejdsgiveren mod- tager fuld dagpengerefusion.
§ 15 – Uddannelse (= § 7 i det virksomheds- specifikke protokollat)	Stk. 1. Virksomhedens samlede kompetencer kan fremmes gennem udvikling af sygeplejerskernes faglige og per- sonlige kvalifikationer. Klinikken opfordres til systematisk at arbejde med såvel formel uddannelse som anden form for kompetenceud- vikling af sygeplejerskerne, f.eks. gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelsesaktivite- ter. Klinikken og sygeplejersken opfordres til at tage et fæl- les ansvar for dette.Ved planlægning tages hensyn til arbejdsstedets forhold og sygeplejerskens jobmæssige situation.	Vilkårene er videreført fra Regulativet
	Stk. 2. I forbindelse med klinikkens kompetence- og medarbej- derudviklingsaktiviteter gennemføres regelmæssige medarbejdersamtaler.
	Stk. 3. Sygeplejersken har, under fornødent hensyn til klinik- kens tarv, ret (og pligt) til betalt frihed under efter- og

Hovedområde

Oe.-bestemmelsen

DSR-bemærkning

videreuddannelse i 4 dage om året (fra 1. marts til 28. februar).

Bemærkning:

Det er overenskomstens forudsætning, at efter-

/videreuddannelse ydes i hele dage. Såfremt efter-

/videreuddannelse efter aftale med medarbejderen ydes i timer, skal det samlede antal timer svarer til 4 dage.

Ubrugte efter- og videreuddannelsesdage/-timer kan overføres til de efterfølgende år inden for overenskom- stens gyldighedsperiode.

Ved deltagelse i efter- og videreuddannelse betaler kli- nikken sædvanlig løn til sygeplejersken, transport og opholdsudgifter samt eventuelt deltagergebyr og udgif- ter til undervisningsmateriale. Klinikken kan eventuelt få lønrefusion fra en offentlig- eller organisationsfinan- sieret ordning.

Efter- og videreuddannelse bør foregå inden for normal arbejdstid. Foregår uddannelsen uden for normal ar- bejdstid, kompenseres der for den medgåede uddannel- sestid med afspadsering eller timeløn i forholdet 1:1.

Det vil sige afspadsering time for time eller betaling med sygeplejerskens almindelige timeløn. Uddannelse på lørdage/søndage berettiger dog altid sygeplejersken til

en hel erstatningsfridag pr. uddannelsesdag.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Ved overenskomstens udløb opgøres antal benyttede uddannelsesdage/-timer. For sygeplejersker der pr. den- ne dato har været ansat i mindst 12 måneder, og ikke har haft adgang til at benytte retten til 4 uddannelsesdage pr. år, udbetaler klinikken sædvanlig løn svarende til 7,4 time pr. dag for en fuldtidsansat og forholdsvis for en deltidsansat, pr. ikke afholdte uddannelsesdag. Der ud- betales forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesperioden for ubrugte efter- og videreuddannelsesdage, såfremt sygeplejersken ikke har været ansat i hele perioden.
	Stk. 4. Deltager sygeplejersken i fjernundervisningsforløb aftalt med arbejdsgiveren, anbefales det, at det ved aftalens indgåelse fastlægges, hvorvidt og i hvilket omfang for- beredelse og gennemførelse sker i arbejdstiden eller fri- tiden.
	Stk. 5. Hvis sygeplejersken ønsker det, attesterer arbejdsgiveren for deltagelse i bl.a. virksomhedsinterne kurser og anden kvalificerende aktivitet, f.eks. sidemandsoplæring etc.

Hovedområde

Oe.-bestemmelsen

DSR-bemærkning

§ 16 – Opsigelse

(= § 19 i Landsoverens- komsten)

Stk. 1

Den til enhver tid gældende funktionærlovs opsigelses- varsler anvendes, når en medarbejder opsiges eller siger sin stilling op.

Medarbejderen skal sige sin stilling op med en kalen- dermåneds varsel og stillingen fratrædes ved månedens udgang. Arbejdsgiverens varsel er 1 – 6 mdr. afhængig

af ansættelsesanciennitet.

Stk. 2

Opsigelse fra virksomhedens side sker skriftligt og be- grundet efter forudgående orientering af tillidsrepræsen- tanten og med kopi til samme.

Stk. 3

Samtidig med fremsendelse af meddelelsen til medar- bejderen om afsked vedlægges kopi til brug ved Dansk Sygeplejeråds eventuelle inddragelse i sagen.

Medarbejderen inddrager selv organisationen, hvis hun/han ønsker det.

Stk. 4

Meddelelse om uansøgt afskedigelse skal være skriftlig og indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede.

Tilbageholder virksomheden sådanne oplysninger, skal Dansk Sygeplejeråd orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på en eventuel udlevering til Dansk Sygeplejeråd.

Stk. 5

Dansk Sygeplejeråd kan kræve sagen forhandlet med virksomheden. Dansk Sygeplejeråd kan kræve forhand- lingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsen-

delsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Stk. 6 Hvis en opsagt medarbejder ved sin fratræden har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 11 mdr., kan Dansk Sygeplejeråd kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved forhandling efter stk. 5. Et sådant krav skal fremsættes over for Dansk Erhverv Arbejdsgiver inden for en må- ned efter forhandlingen.
	Stk. 7 Et afskedigelsesnævn består af 4 medlemmer og en op- mand. 2 medlemmer udpeges af Dansk Erhverv Ar- bejdsgiver og 2 medlemmer udpeges af Dansk Sygeple- jeråd. De 4 medlemmer udpeger i fællesskab en op- mand. Hvis de 4 medlemmer ikke kan enes om at udpege en opmand, anmoder de Arbejdsrettens formand om at foretage udpegningen.
	Stk. 8 Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsor- den. Nævnet kan afhøre parter og vidner. Nævnet afsi- ger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsi- gelsen ikke er rimelig begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold, kan det pålægges virksomheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Hvis ikke både medarbejderen og virksomheden ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale medarbejderen en godtgø- relse. Størrelsen af godtgørelsen bestemmes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsæt- tes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Kapitel 3 Timelønnede Syge- plejersker	De virksomhedsspecifikke vilkår er indarbejdet.
§ 17 – Timelønnede ( = § 3 i det virksomheds- specifikke protokollat	Stk. 1. Sygeplejersker ansat til mindre end 8 timers ugentlig beskæftigelse eller i højst 1 måned kan ansættes på time- løn. Timelønnen beregnes som 1/1924 af bruttoårsløn- nen, inkl. tillæg, jf. § 10, stk. 2, 3 og 5.	Vilkårene er videreført fra Regulativet § er konsekvensrettet
	Stk. 2. Timelønnede har ret til ugentlig afregning. Anden af- regning kan aftales mellem sygeplejersken og arbejdsgi- veren.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Stk. 3. Timelønnede sygeplejersker er berettiget til 12,95 % fe- riegodtgørelse af timelønnen, og er i øvrigt omfattet af ferieloven.
	Stk. 4. For timelønnede sygeplejersker finder følgende bestem- melser anvendelse: Landsoverenskomstens § 1, Overenskomstens område Landsoverenskomstens § 8, Tjenestefrihed Landsoverenskomstens Bilag 1 om arbejdstid Det virksomhedsspecifikke protokollat § 4, Kørselsgodt- gørelse Det virksomhedsspecifikke protokollat § 5, stk. 1, Syg- dom og andet familiemæssigt fravær.	§§ henviser til de underskrevne overenskomster. I denne sammenskrevne udgave er § 1 = § 1 § 8 = § 7 Bilag 1 = Bilag 4 § 4 = § 6 § 5 = § 13
	Stk. 5. Timelønnede sygeplejersker, med under 8 timers ugentlig beskæftigelse, oppebærer sygedagpenge efter reglerne i den til enhver tid gældende sygedagpengelov.
	Stk. 6. Timelønnede, der har været fast tilknyttet arbejdsstedet i 6 måneder, har ret til løn under sygdom for de allerede planlagte arbejdstimer.
	Stk. 7. På hjemmeboende barns (under 18 år) 1. sygedag gives

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	der i fornødent omfang hel eller delvis tjenestefrihed uden løntræk. Hvis sygeplejersken misbruger ordningen kan den inddrages.
Kapitel 4 Øvrige vilkår
§ 18 – Funktionær- Loven (= § 23 i Landsoverens- komsten)	Funktionærloven finder anvendelse for medarbejdere, der beskæftiges gennemsnitligt mere end 8 timer pr. uge. Såfremt en virksomhed udvider til mere end én arbejds- plads, henvises til funktionærlovens regler om væsentli- ge stillingsændringer.	Det betyder at timelønnede, der arbejder mindre end 8 timer om ugen, ikke er omfattet af funktionærloven.
§ 19 - Tillidsrepræsen- tant- og samarbejds- bestemmelser (= § 24 i Landsoverens- komsten)	Stk. 1 På det tidspunkt, hvor der er ansat 5 organiserede syge- plejersker på arbejdspladsen, træder tillidsrepræsentant- reglerne jf. bilag 3 i kraft.	Det er et krav, at der er tale om 5 medlemmer af DSR, før TR reglerne kan træde i kraft.
	Stk. 2 På det tidspunkt, hvor der er ansat mere end 35 heltids- beskæftigede i virksomheden, træder samarbejdsbe- stemmelserne, jf. bilag 4 i kraft.	Det er et krav, at der i alt er ansat 35 medarbejdere før SU reglerne træder i kraft.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
§ 20 – Hovedaftale (= § 25 i Landsoverens- komsten)	Hovedaftale indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgi- ver og Dansk Sygeplejeråd er gældende, jf. bilag 5.	Hovedaftalen regulerer bl.a. opsigelse af overenskom- sten
§ 21 – Procedure for interessetvister (= § 26 i Landsoverens- komsten)	Proceduren for interessetvister er følgende: a) Såfremt der opstår en interessetvist, føres der hur- tigst muligt mellem virksomhedens leder og tillids- repræsentanten en forhandling med henblik på at bilægge tvisten. b) Bilægges interessetvisten ikke lokalt, oversendes sagen inden for en frist af 14 dage efter den lokale forhandling til forhandling mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Sygeplejeråd. Denne forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. c) Bilægges interessetvisten ikke ved forhandlingen mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Sy- geplejeråd, kan tvisten ikke videreføres.
§ 22 – Fortolknings- tvivl (= § 27 i Landsoverens- komsten)	Uoverensstemmelser vedrørende fortolkning af nærvæ- rende landsoverenskomst eller de tilhørende virksom- hedsspecifikke aftaler skal søges løst ved lokal forhand- ling i virksomheden.

Hovedområde	Oe.-bestemmelsen	DSR-bemærkning
	Opnås der ikke ved denne forhandling enighed henvises til Hovedaftalens § 7.
§ 23 – Opsigelse af overenskomst (= § 28 i Landsoverens- komsten)	Stk. 1 Nærværende overenskomst træder i kraft med virkning fra 1. marts 2014. Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør den 28. februar 2017 med 3 måneders varsel, med mindre andet er aftalt mellem parterne.
	Stk. 2 Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overens- komsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst ind- gås, sker aflønning af medarbejder på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende afta- ler.

Oversigt over bilag og protokollater

Bilag 1 Fravær af familiemæssige årsager

Bilag 2 Oversigt over barsels og adoptionsbestemmelser Bilag 3 Vejledning til beregning af overgangstillæg

Bilag 4 Landsoverenskomstens bilag 1 = Arbejdstidsaftale

Bilag 5 Landsoverenskomstens bilag 3 = Tillidsrepræsentantregler Bilag 6 Landsoverenskomstens bilag 4 = Samarbejdsaftale

Bilag 7 Landsoverenskomstens bilag 5 = Hovedaftale Protokollat 1 Implementering af direktiv om forældreorlov Protokollat 2 Implementer af direktiv om deltidsarbejde

Protokollat 3 Implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse

Bilag 1 - Fravær af familiemæssige årsager

Årsag

Vilkår

Bemærkninger

Omsorgsdage

Til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have op- hold hos medarbejderen.

Kan afholdes som hele eller halve dage. Ved jobskifte maksimalt 2 dage i samme kalenderår pr. barn.

Ikke afholdte dage bortfalder ved kalenderårets udløb, dog kan der ske overførsel fra år 1 til år 2.

2 dage pr. barn pr. kalenderår, 16 dage i alt. Ingen offentlig dækning.

Sædvanlig løn

Betingelser

Særlige bemærkninger

Fraværsperiode Kompensation Løn

Årsag

Vilkår

Bemærkninger

Ulykke og akut syg- dom

Tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien, som kræver medarbejderens tilstedeværelse øjeblikkeligt.

Tilstedeværelse skal være påtrængende nødvendig. Kortere varighed.

Allerede meddelte varsler annulleres og nye skal afgives inden 2 uger efter udskrivelsen.

Ingen offentlig dækning. Intet lønkrav.

Betingelser

Særlige bemærkninger Fraværsperiode

Kompensation Løn

Årsag

Vilkår

Bemærkninger

Spædbarnets indlæggelse

Indlæggelsen skal finde sted inden for 46 uger efter fødslen. Fraværsretten forlænges med indlæggelsesperioden.

Arbejdsgiver skal uden ugrundet ophold orienteres om indlæggelsen samt om udskrivelsen.

Medarbejderen kan genoptage arbejdet under indlæggelsen, og herved suspendere orloven, indtil barnets udskrivelse.

Varslingsfrister omkring barselsorlov forlænges med indlæggelsestiden.

Allerede meddelte varsler annulleres og nye skal afgives inden 2 uger efter udskrivelsen.

Dagpenge i højst 3 måneder. Sædvanlig løn i op til 3 måneder.

Betingelser

Særlige bemærkninger

Kompensation Løn

Årsag

Vilkår

Bemærkninger

Børns hospitals- indlæggelse

Forældre til børn under 14 år.

Også hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

På opfordring skal der fremlægges dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder. Ingen offentlig dækning

Sædvanlig løn.

Betingelser

Fraværsperiode Kompensation

Løn

Årsag

Vilkår

Bemærkninger

Pasning af alvorligt sygt barn under 18 år

Dagpengelovens § 26 skal være opfyldt.

Som udgangspunkt skønnes indlæggelse/pleje i minimum 12 dage nød- vendigt.

Maksimum 52 uger inden for 18 måneder.

Arbejdsgiver kan begrænse fravær til 1 måned pr. år pr. barn. Kan aftale yderligere fravær.

Dagpenge i 52 uger inden for 18 måneder.

Sædvanlig løn i mindst 1 måned pr. år i forbindelse med fravær til pas- ning af alvorligt syge børn under 18 år.

Betingelser

Særlige bemærkninger

Fraværsperiode

Kompensation Løn

Årsag

Vilkår

Bemærkninger

Pasning af barn med nedsat funktionsev- ne

Under 18 år.

§ 42 i Lov om social service skal være opfyldt.

Nødvendigt at passe barnet i eget hjem. Varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Tjenestefrihed svarende til antal timer, hvortil kommunen yder tabt ar- bejdsfortjeneste. Arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn.

Tabt arbejdsfortjeneste via kommunen. Intet lønkrav.

Betingelser

Særlige bemærkninger

Fraværsperiode

Kompensation Løn

	Vilkår	Bemærkninger
Pasning af nærtstå- ende døende i hjemmet	§ 119 i Lov om social service skal være opfyldt. Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Hospitalsbehandling udsigtsløs.	Betingelser Særlige bemærkninger
	Ej tidsbestemt. Indtil 14 dage efter dødsfald.	Fraværsperiode
	Plejevederlag svarende til 1,5 gange aktuelle dagpenge.	Kompensation
	Arbejdsgiver betaler forskellen i plejevederlag og sædvan- lig løn.	Løn
	Der optjenes ret til ferie under fraværet.
	Arbejdsgiver betaler pensionsbidrag af sædvanlig løn i forhold til den hidtidige beskæftigelsesgrad.

Bilag 2 - Oversigt over barsels og adoptionsbestemmelser1

A) Retten til fravær med løn efter overenskomsten Barsel:

Xxxxxxx har ret til sædvanlig løn i 4 uger før fødslen og op til 30 uger efter fødslen.

Moderen har ret til fravær tidligere end 4 uger før fødslen, hvis der er risiko for moderen eller fostret, jf. barsellovens § 6, stk. 2. Ugerne efter fødslen fordeles således:

• 14 uger i forbindelse med fødslen

• Herefter 16 uger til deling med den anden forælder Desuden har moderen:

• Ret til løn under fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, der skyldes sygelige forhold

• Ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen

1 Oversigten skal suppleres med barsellovens regler for meddelelse af graviditet, meddelelse om afholdelse af barselsorlov og adoptionsorlov, forlængelse af orlov, udskudt orlov, faderens muligheder for at anvende forlods af fraværsretten, samt forældrenes muligheder for at dele dagpengeretten imellem sig.

Faderen har ret til sædvanlig løn i op til 20 uger efter fødslen. De fordeles således:

• 2 uger i forbindelse med fødsel

• Yderligere 2 uger, der afholdes inden barnets 46. uge

• 16 uger til deling med den anden forælder Til deling mellem forældrene

• Op til 16 uger med løn til deling. Hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, kan der højst udbetales løn i 16 uger til forældrene til- sammen. Forældrene kan vælge at dele de 16 uger.

Adoption:

Fravær med løn før modtagelsen af barnet:

Afhentning af barnet i udlandet

Medarbejderen har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger, hvis der stilles krav om ophold i afgiverlandet før modtagelsen af barnet.

Modtagelse af barn i Danmark

Medarbejderen har ved adoption af barn i Danmark ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befin- der sig inden modtagelsen.

Retten til fravær med sædvanlig løn kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, der ikke kan tilregnes den kommende adoptant.

Fravær med løn efter modtagelsen af barnet:

Ugerne, med ret til sædvanlig løn efter modtagelsen af barnet fordeles således mellem adoptanterne:

• Adoptanterne har ret til fravær med sædvanlig løn i 26 uger efter modtagelsen af barnet.

• Hvis begge adoptanter er omfattet af denne aftale, kan der højst betales løn i 26 uger til adoptanterne tilsammen.

B) Retten til fravær med dagpenge ved barsel/adoption efter Barselloven2

Til hver fødsel/adoption kan der maksimalt udbetales dagpenge i sammenlagt 52 uger pr. forældrepar.

Efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32. uger (forældreorlov), men der er kun ret til dag- penge i 32 uger ud af den samlede ret til 64 ugers forældreorlov.

Retten til dagpenge efter Xxxxxxxxxxx efter fødsel eller modtagelse af barnet:

2 Graviditetsorlov – er betegnelse for moderens 4 ugers orlov før fødslen Barselsorlov – er betegnelse for moderens 14 ugers orlov i forbindelse med fødslen Fædreorlov – er betegnelsen for faderens 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen

Forældreorlov – er betegnelse for forældrenes ret til fravær efter den 14. uge efter fødslen

Retten til at forlænge eller udskyde orloven er de samme ved adoption og barsel.

Forlængelse af forældreorloven

Forældreorloven kan forlænges til 40 eller 46 uger efter barnets uge 14, mod at dagpengene nedsættes forholdsmæssigt. Dette kan få indflydelse på perioden med ret til sædvanlig løn.

Retsbaseret udskydelse af forældreorloven

Medarbejderen har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten på 32 uger efter barnets 14. uge. Den pågældende periode (8-13 uger) skal holdes samlet. Den udskudte periode skal holdes inden barnet fylder 9 år.

Hvis medarbejderen fratræder inden den Retsbaseret udskudte orlov er afholdt, gælder retten til at afholde orloven inden barnet fylder 9 år også over for en ny arbejdsgiver.

Aftalebaseret udskydelse af forældreorloven

Efter aftale med arbejdsgiver kan medarbejderen aftale at udskyde op til 32 uger af fraværet efter de første 14. uger efter fødslen/modtagelsen af barnet. Løn og dagpenge vil blive tilsvarende udskudt. Den aftalte udskudte orlov skal afholdes inden barnet fylder 9 år. Der er ikke noget krav om, at den aftalebaserede udskydelse skal holdes samlet, men kan afholdes drypvis. Hvis medarbejderen fratræder inden den udskudte orlov er afholdt, bortfalder retten til orloven, med mindre der indgås en aftale med den nye arbejdsgiver.

C) Varsling af barsels- og adoptionsorlov Barsel:

Hvem?

Hvilken orlov?

Hvornår/Hvordan?

Moderen

Tidspunktet for graviditetsorlovens start

3 måneder før forventet

fødsel

Xxxxxxx/faderen

Tidspunktet for genoptagelse af arbejdet

Senest 8 uger efter føds-

len

Faderen

2 ugers fædreorlov

Senest 4 uger før for- ventet fødsel, hvis or- loven vil holdes i for-

bindelse med fødslen

Faderen

Xxxxx udover de 2 ugers fædreorlov

8 ugers varsel. Dog 4 ugers varsel for så vidt angår uger, der afhol- des inden for de første

8 uger efter fødslen.

Den ene eller anden

forælder

Afholdelse af forældreorlov efter 14. uger

efter fødslen

Senest 8 uger efter føds-

len

Den ene eller anden

forælder

Udnyttelse af retten til at udsky-

de/forlænge forældreorloven

Senest 8 uger efter føds-

len

Den ene eller anden

forælder

Den tidsmæssige placering af udskudt

forældreorlov (den retsbaserede del)

16 uger før orlovens

start

Den ene eller anden

forælder

Den tidsmæssige placering af udskudt

forældreorlov (den aftalebaserede del)

8 uger før orlovens start

Adoption:

Hvem?

Hvilken orlov?

Hvornår/Hvordan?

Adoptanten/ medadoptanten

Den forestående adoption med angivelse

af et forventet tidspunkt for den påtænkte orlov

Så vidt muligt med 3 måneders varsel

Adoptanten/

medadoptanten

Tidspunktet for genoptagelse af arbejdet

Senest 8 uger efter føds-

len

Adoptanten/

medadoptanten

Afholdelse af forældreorlov efter 14. uger

efter adoptionen

Senest 8 uger efter

adoptionen

Adoptanten/

medadoptanten

Udnyttelse af retten til at udsky-

de/forlænge forældreorloven

Senest 8 uger efter

adoptionen

Adoptanten/

medadoptanten

Den tidsmæssige placering af udskudt

forældreorlov (den retsbaserede del)

16 uger før orlovens

start

Adoptanten/

medadoptanten

Den tidsmæssige placering af udskudt

forældreorlov (den aftalebaserede del)

Senest 8 uger før orlo-

vens start

Bilag 3 Vejledning til beregning af overgangstillæg

(i § 1, stk. 2 – gældende til PLA overenskomsten og regulativet er fornyet pr. 1.12.2013)

Det er mellem parterne aftalt, at en nyansat med en hidtidig samlet løn (dvs. grundløn og faste tillæg excl. arbejdstidsbestemte tillæg), der over- stiger satserne i § 1, stk. 2, som minimum bevarer deres hidtidige samlede løn ved ansættelse i klinikker.

Differencen mellem lønningerne udbetales som et overgangstillæg. Den samlede løn kan dog ikke overstige lønnen for en sygeplejerske med mere end 2 års praksiserfaring, jf. § 1, stk. 3. Den løn, der sammenlignes, er nettolønnen. Dvs. lønnen uden nogen former for pensionsbidrag. Overgangstillægget bortfalder, når der er opnået to års praksiserfaring, med mindre andet aftales mellem arbejdsgiver og sygeplejersken.

Har sygeplejersken tillæg til sin løn, skal det bemærkes at arbejdstidsbestemte tillæg, fx nattillæg, weekendtillæg m.v., ikke medregnes i hidtidig løn.

Eksempler:

Pr. 1.12.2011: En sygeplejerske er ansat på et hospital i København og indplaceret på trin 6 på lønskalaen. Værdien af trin 6 (excl. pensionsbi- drag) udgør 26.277,42 kr. Da nettomånedslønnen ifølge regulativet er højere (27.845,11 kr.), skal der ikke betales noget overgangstillæg.

Pr. 1.12.2011: En sygeplejerske er ansat i Københavns Kommune og indplaceret på trin 9 på lønskalaen og har herudover et tillæg, der giver hende en samlet nettoløn på kr. 30.600. Her skal betales overgangstillæg:

Regulativ	Nettoløn (uden pension)	Løn inklusiv eget- bidrag (6 %)	Arbejdsgivers pensionsbidrag (12%)	I alt
Trin 1 (indtil 2 års prak- siserfaring)	27.845,11	29.622,46	3.554,70	33.177,16
Overgangstillæg 30.600 kr. – 27.845,11	2.754,89	100/94 af 2.754,89 = 2.930,34	351,64	3.281,98
I alt	30.600,00	32.552,80	3.906,34	36.459,14

Pr. 1.12.2011: En sygeplejerske er ansat på et sygehus og indplaceret på trin 8 på lønskalaen og har herudover tillæg, der giver hende en sam- let nettoløn på 31.581 kr. Da denne løn er højere end regulativets nettoløn til en sygeplejerske med 2 års praksiserfaring (31.580,68 kr.), skal der ikke betales noget overgangstillæg. Sygeplejersken indplaceres direkte på trin 2 med 2 års praksiserfaring.

Bilag 4 = Landsoverenskomstens Bilag 1 Arbejdstid

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
§ 1 - Tjenesteliste	Stk. 1. Tjeneste ved virksomheden tilrettelægges i samarbejde mellem virksomheden og medarbejderen.
	Stk. 2. Tjenesteliste bekendtgøres således, at månedslønnede medarbejdere til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og med ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud.
	Stk. 3. Orientering om afspadsering og om omlægning af tje- nesten skal foregå i arbejdstiden og med et varsel på mindst 2 døgn. Sker orienteringen om ændringer i tjenestens beliggen- hed med mindre end 2 døgns varsel, ydes et tillæg på 30 % af de omlagte timer.	Kravet om at orienteringen skal ske i arbejdstiden er ufravigeligt. Hvis en 7 - 15 vagt omlægges til en 15 - 23 vagt ydes 30 % tillægget for alle 8 timer. Hvis tjenesten omlægges fra 8 - 16 til 12 - 20 vagt ydes tillægget for timerne mellem kl. 16 og kl. 20. Hvis der er planlagt afsp. af 8 timer, og afsp. afly- ses, ydes overarbejdshonorering (timeløn + 30 % for den tjeneste der udføres). En omlagt tjeneste skal have samme varighed som den oprindeligt planlagte for at normtimerne pas- ser

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

Aflyses afspadsering i 2-døgnsperioden, nedskrives afspadseringskontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tjeneste honoreres efter be- stemmelserne vedrørende overarbejde eller opkald.

Bestemmelsen gælder ikke for timelønnede.

Der kan ikke pålægges afsp. med mindre end to døgns varsel og varslet skal gives i arbejdstiden. Afspadseringsregnskabet nedskrives med 8 timer. Der er en gevinst på 4 timer svarende til tillægget på 50 %.

Stk. 4

Der kan lokalt mellem virksomheden og tillidsrepræ- sentanten/Dansk Sygeplejeråd aftales en fravigelse af ovennævnte bestemmelser.

Der er tale om en ny bestemmelse. DSR indgår aftalen, hvis der ikke er valgt en TR på arbejds- pladsen.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

§ 2 - Ugentlig arbejdstid

Stk. 1.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for en fuldtidsansat er 37 timer, hvori indgår rådighedstjene- ste med de i § 14 angivne værdier.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fuldtids- ansatte kan opgøres over en periode på indtil 3 kalen- dermåneder. Det kan med den enkelte medarbejder aftales, at perioden gøres op i en periode på indtil 13 uger.

Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 af ugens 7 dage, med mindre der lokalt er aftalt andet.

Bemærkninger:

Ifølge EU-direktiv 93/104/EF om tilrettelæggelse af ar- bejdstiden, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioden op- gøres over 3 måneder.

Den månedlige arbejdstidsnorm for en fuldtidsan- sat er 160,33 timer (37 x 52 = 1924 timer : 12).

Dvs. at deltidsansatte honoreres for merarbejde op til 37 timer om ugen i gennemsnit over 3 mdr./13 uger. Først herefter honoreres merarbejde som overarbejde. Tjeneste i forlængelse af en planlagt vagt er altid overarbejde - også for deltidsansatte, jf. § 3.

Bestemmelsen betyder ikke, at man har krav på weekendfrihed.

Bestemmelsen angiver en øvre grænse og er en sikring af den ansattes sundhed og sikkerhed.

Stk. 2.

Ved fratræden skal tjenestetimerne i den aktuelle ar- bejdstidsperiode afstemmes, så der ikke ydes fle- re/færre normtimer end svarende til ansættelsesbrø- ken. Såfremt afstemning ikke kan ske, udbetales over- skydende normtimer som over-/merarbejde, mens manglende normtimer kan modregnes, såfremt tjene- stetimerne ikke kan tilpasses.

Bestemmelsen sikrer, at den ansatte får løn for de udførte tjenestetimer, også selv om den gennem- snitlige ugentlige arbejdstid ville være gået op ved normperiodens afslutning. Bestemmelsen sikrer yderligere, at der ikke kan ske løntræk, hvis der på fratrædelsestidspunktet er en negativ saldo. Der kan ikke ske modregning i afsp. timer eller ferie-

/feriefridagstimer.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

§ 3 - Daglig arbejdstid

Den daglige arbejdstid er mellem 5 – 12 timer.

Der kan lokalt mellem virksomheden og tillidsrepræ- sentanten/Dansk Sygeplejeråd aftales en udvidelse af den planlagte daglige arbejdstid.

Tjeneste udover den fastsatte daglige arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

Den planlagte daglige arbejdstid kan maksimalt udgøre 13 timer, idet der skal tages højde for 11 timers hviletid i hvert døgn/24 timers periode.

Gælder også for deltidsansatte.

§ 4 - Pauser

Ifølge EU-direktiv 93/104/EF om tilrettelæggelse af ar- bejdstiden skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. Pausen placeres inden for arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses.

EU direktivet sikrer blot, at den ansatte har ret til en pause, hvis den daglige arbejdstid er mere end 6 timer. Den ansatte har ret til en betalt spisepause af under ½ times varighed, hvor arbejdsstedet ikke må forlades og den ansatte skal stå til rådighed for arbejdsgiveren.

§ 5 – Hviletid, fridøgn og anden frihed

Stk. 1.

Arbejdsugen består af 5 arbejdsdage og 2 sammen- hængende fridøgn. Medarbejdere kan ikke pålægges rådighedstjeneste, jfr. § 14, i de ugentlige fridøgn.

De ugentlige fridøgn skal sammenlagt have en ud- strækning af mindst 59 (24 + 24 + 11)timer/56 timer (24

+ 24 + 8).

Det betyder, at udgangspunktet er, at der holdes en lang frihedsperiode hver uge (af 24 + 24 + 11 timers varighed).

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
	Stk. 2. Har fridøgnsperioden ikke en længde som anført ovenover, tildeles der i stedet for 2 fridøgnsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 35 timer. Længden af fridøgnsperioderne kan nedsættes til 32 timer jf. stk. 5.	Det betyder, at den lange frihedsperiode som nævnt i stk. 1 kan deles i to frihedsperioder. De skal så blot have en længde af 35 timer. Nedsættel- se til 32 timer, kan ske hvis hviletiden nedsættes til 8 timer. Det er virksomheden, der vurderer om hviletiden (i begrænset omfang) skal nedsættes.
	Stk. 3. Inddrages de ugentlige fridøgn, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste.	Tilkaldes man i fx to timer på et fridøgn, skal man honoreres for 6 timer + 50 %. Arbejder man i 8 ti- mer ydes honorering for 8 timer + 50 %.
	Stk. 4. Inddrages for en fuldtidsansat anden tilrettelagt fri- hedsperiode på 24 timer eller mere, afvikles den pålag- te tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste. Bemærkninger: Ifølge EU-direktiv 93/104/EF er det gældende, at ved inddragelse af et fridøgn erstattes det mistede fridøgn af en anden frihedsperiode af tilsvarende længde, in- den udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret.	En anden frihedsperiode for en fuldtidsansat kan være en fridag udover de ugentlige fridøgn. Fx hvis den daglige arbejdstid er mere end 7,4 timer. Det er kun det ene fridøgn, der skal erstattes - det er det døgn, man kalder arbejdsmiljødøgnet (jf. arbejdsmiljøloven). Inddrages begge fridøgn kan honoreringen for det andet fridøgn honoreres med betaling.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

Stk. 5

Hviletiden efter arbejdsmiljøloven kan for den enkelte medarbejder nedsættes til 8 timer i begrænset omfang. Tilsvarende kompenserende hviletid skal placeres sna- rest muligt.

TR er ikke part i aftalen om nedsættelse af hvileti- den, idet aftalen er indgået som en del af OK 14 fornyelsen.

§ 6 - Søgnehelligdage og andre særlige fridage

Stk. 1.

Medarbejderne har ret til frihed på søgnehelligdage. Jule- og nytårsaftensdag betragtes som søgnehelligda- ge. Når der forekommer en søgnehelligdag, øges antal- let af frihedsperiode med en ekstra fridag.

Grundlovsdag honoreres som en søndag, dog først fra kl. 12.00.

Der er ikke tale om en forholdsvis beregning for deltidsansatte. Alle har ret til en ekstra fridag for hver søgnehelligdag. En søgnehelligdag er en hel- ligdag, der ikke falder på en søndag.

Stk. 2.

Såfremt der pålægges tjeneste på de nævnte dage, har medarbejderne ret til frihed af samme varighed, som det præsterede arbejde samt søgnehelligdagstillæg på enten en halv times frihed eller 50 % af timelønnen for hver times tjeneste. Søgnehelligdagstillægget kan enten udbetales eller afspadseres.

Her taler vi om planlagt tjeneste på SH dagen. Tilkald til tjeneste, udenfor rådighedsvagt beskri- ves i § 7.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

Stk. 3.

Såfremt søgnehelligdagen falder inden for den i § 10 nævnte periode, træder denne bestemmelse ligeledes i kraft.

Det betyder, at hvis søgnehelligdagen falder på en fredag eller en lørdag ydes der honorering og er- statningsfrihed efter begge bestemmelser.

Stk. 4.

For timelønnede gælder, at tjeneste på søgnehelligdage honoreres med timeløn + 100 %.

Honoreringen udbetales.

§ 7 - Andre frihedsperio- der/opkald

Til medarbejdere, der uden at være pålagt rådigheds- tjeneste, opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling

pr. påbegyndt time.

Bestemmelsen gælder ikke for timelønnede.

Bestemmelsen handler om tilkald mellem to nor- maltjenester, på søgnehelligdage eller på en del- tidsansats arbejdsfridag.

Honoreringen er mindst 3 timer + 50 %. Honoreringen udbetales.

§ 8 - Afspadsering

Afspadsering afvikles fortrinsvis løbende og efter afta- le med medarbejderen.

Afspadsering afvikles senest 3 måneder efter indtje- ning, i modsat fald sker udbetaling med næstfølgende lønudbetaling.

Det er udgangspunktet at afspadsering afvikles løbende og at den ansatte har indflydelse på hvor- når afsp. skal placeres.

Arbejdsgiveren kan ikke pålægge afspadsering med mindre end to døgns varsel, jf. § 1, stk. 3.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

Der kan mellem virksomheden og medarbejderen afta- les, at afspadsering finder sted på et senere tids- punkt/udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt.

Optjente afspadseringstimer afvikles med frihed eller udbetales med følgende værdier:

• Merarbejde jfr. § 13: 1 times merarbejde honore- res med 1 times løn

• Aften-/nattjeneste jfr. § 9: 1 time honoreres med 1 time og 12 minutters løn

• Overarbejde jfr. § 12: 1 time honoreres med 1½ times løn

• Søgnehelligdagserstatningsfrihed, jfr. § 6: Den præsterede tjeneste udbetales med 1½ times løn pr. times tjeneste

• Weekendtjeneste jfr. § 10: 1 times weekend- tjeneste honoreres med 1½ times løn.

Bestemmelsen gælder ikke for timelønnede.

Se den enkelte § i f.t. om honoreringen udbetales.

§ 9 - Aften-/nattjeneste

Stk. 1.

For medarbejdere ansat til fast aften-/nattjeneste er den ugentlige arbejdstid fastsat til 3 timer under den i § 2 fastsatte ugentlige arbejdstidsnorm.

Timelønnen beregnes som 1/1768 af nettoårslønnen. Ved nettoårslønnen forstås bruttoårslønnen med fra-

drag af medarbejderens eget pensionsbidrag.

Det betyder at ansættelsesbrøken for en fuldtids- ansat i aften-/nattevagt er 34 timer.

Det svarer til en fuldtidsbrøk på 34 timer.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

Stk. 2.

For medarbejdere, der ikke er ansat i fast aften-/nattje- neste, ydes der for hver fulde 37 timers tjeneste, der er udført aften- og nattjeneste, 3 timers frihed.

For hver 37 timer en ansat arbejder i aften- eller nattevagt ydes 3 timers frihed.

Stk. 3.

Alle medarbejdere, der udfører arbejde mellem kl.

17.00 og 24.00, får herfor en tillægsbetaling på 20 % af de i overenskomstens §§ 12 og 13 nævnte løndele.

Honoreringen udbetales.

Stk. 4.

I tidsrummet mellem 24.00 og 07.00 udgør tillægget 24

Honoreringen udbetales.

Stk. 5.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt time. Nævn- te tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer.

§ 10 - Weekendtjeneste

Stk. 1.

For tjeneste i tidsrummet fra fredag kl. 16.00 til man- dag kl. 07.00 ydes der en godtgørelse svarende til 50 % af de i overenskomstens §§ 12 og 13 nævnte løndele.

Timelønnen beregnes som 1/1768 af nettoårslønnen.

Timeløn udregnes normalt som årsløn: 1924, sva- rende til en fuldtidsnorm på 37 timer.

Det betyder, at tillægget på 50 % beregnes ud fra en højere timeløn end timelønnen i øvrigt gør.

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
	Godtgørelse beregnes pr. påbegyndt time. Weekendtjeneste kan enten udbetales eller afspadseres.	Arbejdsgiveren har ledelsesretten og kan bestem- me om honoreringen skal udbetales eller afspadse- res, jf. dog § 8.
	Stk. 2. Til medarbejdere (bortset fra personale ansat til søn- dagstjeneste), som i løbet af et kvartal pålægges at ud- føre tjeneste på flere end 5 søndage, betales der for tje- neste på de overskydende søndage yderligere en godt- gørelse svarende til halvdelen af den normale godtgø- relse, jfr. ovenstående.	Også denne godtgørelse på 25 % af timelønnen kan afspadseres eller udbetales.
§ 11 - Særligt tillæg	Der kan mellem virksomheden og medarbejderen afta- les et særligt fast månedligt tillæg eller et fast timetil- læg, som dækker tillæg for aften-/nattjeneste og week- endtjeneste, jfr. ovenfor § 9 og § 10. Tillægget skal som minimum svare til det beløb som medarbejderen til enhver tid måtte have krav på i henhold til de anførte bestemmelser.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

§ 12 - Overarbejde og fri- villigt ekstra arbejde

Stk. 1.

Det daglige arbejde tilrettelægges således, at overar- bejde så vidt muligt undgås.

Ved overarbejde forstås arbejde, der udføres efter an- modning fra den pågældende leder, eller med dennes indforståelse, og som ligger uden for den daglige eller ugentlige arbejdstidsnorm. Den ugentlige arbejdstid opgøres over 3 kalendermåneder, med mindre andet aftales lokalt.

Overarbejde opgøres i halve timer.

Overarbejde søges godtgjort med frihed, der skal være af samme varighed, som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 % rundet opad til hele timer. Overar- bejde opgøres pr. måned.

Bemærkninger:

Ifølge EU-direktiv 93/104/EF kan der ikke ske honore- ring med overarbejdsbetaling, hvor overarbejde ind- skrænker hviletiden til mindre end 11 timer (8 timer). Ovenstående betyder, at overarbejde, der indskrænker hviletiden, skal afspadseres.

Der er to slags overarbejde. For det første det tra- ditionelle, der ligger i forlængelse af den planlagte tjeneste. Dernæst de timer, der er planlagt, men som er udover 37 timer i gennemsnit opgjort over 3 mdr. - forekommer f.eks. hvis der planlægges med vagter af mere end 7,4 times varighed uden at der ydes frihed udover de fridøgn, der er omtalt i

§ 5.

Overarbejde opgøres pr. gang (dag).

50 % tillægget lægges til, når månedens overarbej- de er talt sammen.

Det betyder, at hvis man er kaldt op til tjeneste eller har overarbejde og ikke får holdt sin hviletid på 11 timer (8 timer hvis aftalt med TR), kan næste tjeneste ikke tiltrædes, før der er ydet hviletid og at der skal afsp. i den periode.

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
	Stk. 2. Mellem virksomheden og medarbejderen kan der afta- les frivilligt ekstra arbejde, også ud over gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Vilkårene for frivilligt ekstra arbejde, herunder honorering, aftales mellem virksomheden og medarbejderen.	Alle vilkårene skal aftales - honorering, pension, aflysning, sygdom m.v.
§ 13 – Deltidsmedarbejde- re	Stk. 1. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert tilfælde normalarbejdstiden. Lønnen reduceres i for- hold til den nedsatte arbejdstid.
	Stk. 2. Fast merarbejde udover 3 måneder skal medføre æn- dring af lønkvoten. Ændringen kan tidsbegrænses. Såfremt medarbejderen ønsker det, kan lønkvoten for- blive uændret.	En ændring af ansættelsesbrevet medfører højere pensionsindbetaling og at der ydes løn under syg- dom på en "merarbejdsdag".
	Stk. 3. Deltidsbeskæftigede honoreres med normal timeløn for de timer, der ydes ud over den pågældende aftalte ugentlige arbejdstidsnorm og indtil 37 timer. Den ugentlige arbejdstid opgøres over en 3 måneders normperiode, med mindre andet aftales lokalt. Arbejde herudover honoreres som overarbejde.

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
	Tjeneste, der falder uden for virksomhedens aftalte daglige arbejdstidsnorm, betragtes som overarbejde.	Bestemmelsen om dagligt overarbejde gælder også for deltidsansatte.
§ 14 - Rådighedstjeneste	Stk. 1. Medarbejdere kan pålægges rådighedstjeneste af føl- gende arter: I) Rådighedstjeneste (max. afstand 15 min.) II) Rådighedstjeneste fra vagtværelse Medarbejderen har pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse. Medarbejdere, der tilkaldes til institutionen under rå- dighedstjeneste (I), transporteres vederlagsfrit til og fra tjenestestedet. Ligeledes afholder arbejdsgiver udgifter til telefonabonnement. Med mindre der er tale om en døgnvagt, forudsættes det, at der forud for en rådighedsvagt har været afvik- let normaltjeneste.	Bestemmelserne følger stort set samme vilkår som i det offentlige (Danske Regioner). Hvis arbejdsgiveren stiller f.eks. en mobil telefon til rådighed for vagthavende sygeplejerske.
	Stk. 2. Medarbejdere kan endvidere pålægges rådighedstjene- ste af de i stk. 1 nævnte arter i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuldt dagarbejde.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

Stk. 3.

Rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jfr. stk. 4), indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr.

§ 2 med følgende værdier:

Vagt I: 1/3 time

Vagt II: 3/4 time

Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr. § 2, med følgende værdier:

Vagt I: 14 timer

Vagt II: 20 timer

Planlægning og afvikling af rådighedsvagter sker under respekt for arbejdsmiljølovens bestemmel- ser om hviletid. Det betyder, at der i hver 24 ti- mers periode skal ydes 11 timers sammenhæn- gende hviletid. Udskydes hviletiden til det føl- gende døgn, skal der ydes 22 timers hviletid i det- te døgn. Der kan derfor ikke planlægges med to døgnvagter i træk, ligesom der som udgangspunkt ikke planlægges med normaltjeneste efter en rå- dighedsvagt.

Stk. 4.

For månedslønnede medarbejdere gælder følgende: Der ydes overtidsbetaling, jfr. § 12 for den tid, der ydes effektiv tjeneste (bortset fra døgnvagter, jfr. stk. 2) be- regnet fra tilkaldelsen, reduceret med de i stk. 3 nævn- te værdier. Endvidere finder bestemmelserne i §§ 6, 9 og 10 anvendelse.

Hvert tilkald tæller som mindst 1 times arbejde. Tilkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbej- de udføres.

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
	Der kan for flere tilkald inden for samme time kun ydes frihed som for overarbejde eller overarbejdsbeta- ling for en time.
	Stk. 5. For timelønnede medarbejdere beregnes rådighedstje- nesterne som nævnt i stk. 3, 4 og 6, dog således at vær- dien af såvel rådighedstjenesten som den effektive tje- neste udbetales.
	Stk. 6. For døgnvagter, jfr. stk. 2, gælder følgende regler: 1. For de første 8 timers effektivt arbejde ydes ingen særskilt frihed eller betaling. 2. For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes der fri- hed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jfr. § 12. 3. Bestemmelserne i §§ 6, 9 og 10 finder anvendelse ved opkald af såvel den under nr. 1 som nr. 2 nævnte art. 4. Det effektive arbejde under døgnvagter opgøres som anført i stk. 4, 2. afsnit.
	Stk. 7. Ved udarbejdelsen af den i § 1 nævnte tjenesteliste skal det tilstræbes, at medarbejderne ikke umiddelbart efter

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

Såfremt medarbejderne alligevel pålægges normaltje- neste i form af dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, gælder Beskæftigel- sesministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om hviletid og fridøgn.

Stk. 8.

Timelønnede honoreres tilsvarende, dog således at værdien af vagter og tilkald udbetales.

Hovedområde	Oe.-teksten	DSR-bemærkning
§ 15 - Patientledsagelse	Rejsetiden og opholdet medregnes fuldt ud i arbejdsti- den. Strækker rejsetiden sig ud over den for medarbejderen gældende normale daglige arbejdstid, honoreres de overskydende timer efter bestemmelserne for over- arbejde.	Det gælder alle timerne - også når man sover, for- di det ikke er muligt at komme hjem før næste dag.
Vilkår som kun gælder timelønnede
§ 16 - Aflysning af vagt	Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af virksomheden, og såfremt virksomheden ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har medarbejderen - med mindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den på- gældende dag.

Hovedområde

Oe.-teksten

DSR-bemærkning

§ 17 - Fridøgn

Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden beta- ling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøg- nene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.

Document Metadata

Table of Contents

Samlet overenskomstgrundlag

Document Metadata