edgemo a/s’ standardbetingelser for konsulentbistand
edgemo a/s’ standardbetingelser for konsulentbistand
1 Anvendelse
1.1. edgemo a/s’ Standardbetingelser for konsulentbistand supplerer edgemo a/s’ ”Almindelige salgs‐ og leveringsbetingelser” ved enhver aftale om edgemo a/s’ levering af rådgivning, implementeringsydelser, support og konsulentbistand.
1.2. Betingelserne kommer kun til anvendelse i det omfang andet ikke er aftalt i den skriftlige konsulentaftale.
2. edgemo a/s’ ydelser
2.1. edgemo a/s udfører alene de ydelser, der er beskrevet i den skriftlige aftale. Alle ydelser herudover er ekstraydelser, som edgemo a/s er berettiget til at kræve ekstra betaling for.
2.2. edgemo a/s konsulentydelser udføres inden for normal arbejdstid, hverdage kl. 08.30‐16.30, fredage dog til 15.30, bortset fra helligedage, 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
3. Levering af ydelser og forsinkelse
3.1. edgemo a/s er altid og uden begrundelse berettiget til at forlænge et aftalt leveringstidspunkt med indtil 10 dage.
3.2. Overskridelse af den forlængede leveringsperiode, beskrevet i 3.1 berettiger kunden til en konventionalbod på 0,5% af den del af den aftalte købesum, som dækker den ydelse, der er omfattet af forsinkelsen hvor hver hele uge som forsinkelsen varer. Konventionalboden kan ikke overstige 5% af den aftalte købesum for den forsinkede ydelse.
3.3. Kunden er berettiget til at ophæve aftalen, såfremt edgemo a/s overskrider den forlængede leveringsperiode, jf. punkt 3.1 med mere end 45 arbejdsdage. I dette tilfælde er kunden alene berettiget til at modtage allerede erlagte vederlag vedrørende den forsinkede ydelse retur, men ikke andre vederlag, herunder udlæg, uddannelse og lignende.
3.4. Kunden er uberettiget til at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af forsinkelsen.
3.5. Er årsagen til edgemo a/s’ forsinkelse kundens forhold eller forhold, som kunden er ansvarlig for, udskydes edgemo a/s´ leveringstidspunkt med det antal dage, forsinkelsen vedrører, multipliceret med 2, dog minimum 10 dage.
4. Reklamation og mangler
4.1. Kunden er forpligtet til øjeblikkeligt at udføre modtagekontrol og forpligtet til øjeblikkeligt at reklamere over konstaterede mangler. Manglende reklamation medfører, at kunden fortaber retten til at gøre mangelkrav gældende.
4.2 edgemo a/s’ ansvar for mangler er i enhver henseende begrænset til at omlevere eller at afhjælpe manglerne. I det omfang at edgemo a/s måtte blive pålagt videregående ansvar, er edgemo a/s under ingen omstændigheder ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.
4.3. edgemo a/s påtager sig ikke ansvar for, om kundens forventninger opnås, medmindre edgemo a/s udtrykkeligt har påtaget sig et sådant ansvar.
5. Kundens medvirken
5.1. Kunden stiller de til opgavens løsning nødvendige faciliteter, materiel, medarbejdere, oplysninger mv. vederlagsfrit til rådighed.
5.2. Kunden indestår edgemo a/s for, at edgemo a/s ikke ved sin brug af kundens it krænker tredjemands rettigheder.
6. Vederlag
6.1. edgemo a/s’ vederlag beregnes på baggrund af den tid, der er medgået til at løse opgaven, på baggrund af de til enhver tid gældende listepriser, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.
6.2. Kunden betaler alle edgemo a/s’ udlæg, der er afholdt i forbindelse med opgaven, herunder til transport.
6.3. Arbejde udført udover normal arbejdstid, jf. punkt 2.2 honoreres med dobbelt timetakst.
6.4. Alle prisangivelser er eksklusiv moms og andre afgifter.
7. Immaterielle rettigheder
7.1. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med edgemo a/s’ udførsel af konsulentydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører edgemo a/s.
7.2 Kunden har en tidsubegrænset, vederlagsfri, men ikke overdragelig licens, til at udnytte alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med udførelsen af konsulentydelser, til formål, der falder inden for kundens sædvanlige forretningsområde, eller som særskilt er aftalt mellem parterne.
8. Betalingsbetingelser
8.1. Vederlag, jf. punkt 6.1 og udlæg jf. punkt 6.2 faktureres til kunden bagud hver 14. dag
8.2 Betaling skal ske 8 dage netto.
8.3 Ved overskridelse af betalingsfristen betaler kunden en morarente på 2% pr. påbegyndt måned.