AFTALE OM BRUGSRET
Maj 2017
AFTALE OM BRUGSRET
Mellem Marselisborg Sejlklub (kaldet MS) og
Brugerne
til sammen kaldet Parterne
er der i dag indgået følgende aftale om
Brugsret til skolebåd i Marselisborg Sejlklub
Preambel
Marselisborg Sejlklub (MS) ønsker at understøtte sin mission:” Flere på vandet” ved at stille en skolebåd til rådighed for 1-5 sejlere, der sidestillet kan få brugsret til båden i en periode af foreløbig 1 år fra 01. april til 31. marts eller fra underskrift til 31. marts efterfølgende år.
Brugsretten til skolebåden er et element i MS’ Sejlerskoles idegrundlag, der omhandler videregivelse af viden om og praktisk erfaring i vedligeholdelse, klargøring, til- og afrigning og færdigheder i sejlads i sejlbåde.
Brugsretten til båden kan opnås personer, der er godkendt af MS’ Sejlerskole og som har underskrevet nærværende aftale. MS ønsker, at brugsretten fordelt mellem 5 personer (Brugerne).
1 Den aktuelle skolebåd
Brugerne indgår aftale om brugsret til skolebåden:
”Juno” sejlnummer ”DEN 38” Bådtype; Scankap 99
Båden er forsynet med gyldigt klassebevis eller målerbevis fra Dansk Sejlunion. MS Sejlerskole har det overordnede ansvar for skolebåden.
2 Brugsretten omhandler
Brugsretten deles mellem de 1-5 underskrivere (Brugerne) af denne aftale. Brugsretten kan ikke overføres til 3. part.
Brugsretten gælder alle weekender i sæsonen fra fredag kl. 10.00 til efterfølgende mandag kl. 14.00, onsdag aften til kapsejlads eller lign. samt hele juli måned.
Brugsretten gælder endvidere hverdage i sæsonen (dvs. mandag til og med torsdag) i dagtid indtil kl. 15.00.
Tillæg !
Der kan være én hverdag om ugen i maj-juni + aug-sept. hvor båden bruges til skolesejlads for seniorer og derfor ikke vil være tilgængelig i dagtid.
Der kan være to weekender i året hvor båden skal bruges til skolesejlads, duelighedssejlads eller ifm havnens dag/vild med vand og derfor ikke vil være tilgængelig for brugerne.
Hver af Xxxxxxxx har ret til båden i en periode af 7 dage i perioden 1-30. juli. En periode løber fra lørdag kl. 14.00 til næste lørdag kl. 14.00.
Ønsker flere af Brugerne at bruge båden i samme periode, foretages fordeling ved lodtrækning.
Båden skal som udgangspunkt overdrages til anden Bruger i Marselisborg Havn. Hvis begge parter er enige kan båden overdrages i anden havn.
Brugerne (1-5 personer) skal inden 1. maj aftale en fordeling af weekender og ferieperioder. Denne plan skal forelægges MS’ Sejlerskoleansvarlig.
Det står Brugerne frit efterfølgende at bytte indbyrdes.
Båden kan benyttes til kapsejlads efter nærmere aftale parterne imellem. Sådan aftale træffes for hver enkelt kapsejlads. MS opfordrer Xxxxxxxx til at deltage i de lokale aften kapsejladser onsdag aften i maj, juni, august og september. Når kapsejladserne overgår til lørdag, aftales om almindelig weekendbrug skal have fortrinsret.
3 Grundlæggende betingelser for benyttelse af skolebåden
Marselisborg Sejlklub betinger, at Brugerne:
-er Aktiv medlemmer af Marselisborg Sejlklub
-har duelighedsprøvens teoretiske og praktiske del
- har tilstrækkelig rutine i bådhåndtering og
-kan godkendes af MS Sejlerskole
Xxxxxxxx skal udvise godt sømandskab og sund fornuft samt agtpågivenhed ved brugen af skolebåden. Dette særligt under hensyntagen til besætningens formåen og erfaring, ligesom sejlads i hårdt vejr bør undgås.
Hvis forsikringsselskabet jf. punkt 7 ikke dækker, har Brugerne det fulde erstatningsansvar for skader på båd og inventar. Forsikringen dækker for eksempel ikke ved sejlads i spirituspåvirket tilstand.
Det anbefales at alle ombordværende har (egen) ulykkesforsikring.
4 Pris for udlån
Prisen for brugsret til skolebåden fastsættes til den skønnede omkostning til vedligeholdelse og drift af båden pt. kr. 30.000. Det er forudsat at brugsretten fordeles mellem 5 personer. Såfremt færre end 5 personer ønsker at indgå nærværende aftale, skal dette godkendes af MS’ bestyrelse.
Prisen inkluderer omkostninger som omtalt i punkt 6 til 9.
5 Overtagelse og aflevering af skolebåden
Båden overtages pr. 1. april på vinterpladsen i Marselisborg Havn. MS’ Sejlerskoleansvarlig gennemgår med Brugerne båden inden overtagelsen, hvorefter Xxxxxxxx signerer aftalen om overtagelse. Udgifter til klargøring mv. afholdes af MS jf. punkt 8.
Båden afleveres på vinterpladsen behørig vinterklargjort og i samme stand som den blev overtaget. MS’ Sejlerskoleansvarlig gennemgår med Brugerne båden ved afleveringen, hvorefter MS signerer aftalen om tilbagelevering.
Såfremt båden ved aflevering er i dårligere stand end ved overtagelsen, foretager MS de nødvendige reparationer for Brugernes regning.
6 Vedligeholdelse af båden
Båden vedligeholdes af Brugerne og skal opretholde den stand, som båden har ved aftalens indgåelse. Båden skal således altid være i sejlklar stand.
Nødvendige nyanskaffelser og reparationer aftales med den ansvarlige fra Marselisborg Sejlklubs Sejlerskole.
Genanskaffelser af udslidt grej betales af Marselisborg Sejlklub efter forudgående godkendelse af bestyrelsen. Der er i denne forbindelse mulighed for råd og vejledning fra bådsmand eller Marselisborg Sejlklubs Sejlerskoleudvalg.
Genanskaffelse af tabt eller ødelagt grej foretages og betales af den Bruger, der har tabt eller ødelagt det pågældende grej. Hvis grejet i forvejen er slidt og står til udskiftning tages hensyn hertil.
Såfremt der mellem parterne er enighed om senere nyanskaffelser, skal det ske i en forhandling mellem Brugerne og Marselisborg Sejlklub.
Hver af parterne kan dog selv anskaffe grej og have ret til at benytte dette.
7 Bådens forsikringer
Marselisborg Sejlklub sørger for ansvars- og kaskoforsikring af båden.
Båden er dags dato forsikret i PANTAENIUS Forsikring A/S med ansvarspolice nr. (61218001-11) og kaskopolice nr. 61218000-11 for i alt kr. 200.000.
Den af parterne, der forvolder skaden, skal dække omkostningerne derved, herunder selvrisiko.
Selvrisiko ved skader opstået under fælles sejlads dækkes solidarisk af Brugerne i fællesskab og skal straks meddeles en ansvarlig fra Marselisborg Sejlklubs sejlerskole.
Skader sket som følge af uforudsigelige nedbrud/skjulte fejl kan ikke kræves erstattet af Brugerne.
8 Øvrige forhold
Udgifter til bådplads, søsætning, landsætning og vinteropbevaring, forårsklargøring, løbende vedligeholdelsesudgifter betales af Marselisborg Sejlklub.
Forårsklargøring, søsætning, landsætning, vinterklargøring og alm. vedligeholdelse foretages af Brugerne.
Efter benyttelse af båden efterlades den altid rengjort og i orden.
Der skal til stadighed føres logbog og regnskab for drift, vedligeholdelse og evt. skader på båden, skader på grej, reparationer mv.
9 Aftalens begyndelse og ophør
Brugsretten overgår til Brugerne ved aftalens underskrift dog tidligst 1. april – og ophører 31. marts efterfølgende år.
Nærværende aftale er ikke gyldig før betalingen af kr. 30.000 er indgået på klubbens konto Jutlander Bank, Viby afd. konto nr. 8140 6610740128.
10 Misligholdelse og opsigelse
Tvist vedr. fortolkningen af nærværende aftale eller vedr. brugsretten kan til enhver tid tages op med Marselisborg Sejlklubs bestyrelse.
Marselisborg Sejlklub har ret til ved en Brugers misligholdelse at opsige aftalen med øjeblikkelig varsel. Der foreligger bl.a. misligholdelse, såfremt Xxxxxxxx ikke betaler den aftalte pris eller på anden måde ikke overholder det mellem Marselisborg Sejlklub og Brugerne aftalte.
Enhver tvist mellem parterne, som ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved retten i Århus.
Brugerne: Udlåner:
Navn Bruger 1.
Underskrift: Xxxx Xxxxxx 2.
Underskrift: Xxxx Xxxxxx 3.
Marselisborg Sejlklub
Underskrift: Xxxx Xxxxxx 4.
Underskrift: Xxxx Xxxxxx 5. Underskrift: Xxxx Xxxxxx 6. Underskrift:
Båden overtaget som beset - dato/Xxxxxx(ne): Båden afleveret som beset – dato/MS