Principaftale for udvikling af Albertslund Kommunes anlægsportefølje
Principaftale for udvikling af Albertslund Kommunes anlægsportefølje
Denne principaftale for udvikling af Albertslund Kommunes anlægsportefølje bygger på de intenti- oner, der indgår i de to principaftaler for henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet fra Budget 2023, på principaftalen for 2024 og på kommunalbestyrelsens vision om, at Albertslund er den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber.
Formålet med aftalen er, at vi i Albertslund Kommune i rette tid kan tilbyde gode og bæredygtige fysiske rammer og faciliteter til vores kommunale tilbud. Den omfatter derfor alle vores velfærds- områder og skal sikre, at der i rette tid kan planlægges og gennemføres bygningsmæssige æn- dringer til dækning af efterspørgslen som følge af befolkningsudviklingen.
Aftalen indeholder både principper for udviklingen af anlægsporteføljen, ligesom den indeholder konkrete tiltag. I forhold til de konkrete tiltag, så vil disse blive genbesøgt årligt i forbindelse med opdatering af kommunens befolkningsprognose.
Børne og ungeområdet
Styrket almenområde 0-16 år
I Albertslund er vi ambitiøse på børnenes og de unges vegne. Det er en del af vores vision, og vi øn- sker at være byen for børn og fællesskaber. Vores ambitioner kommer til udtryk i vores politikker. På tværs af politikkerne på børne- og ungeområdet lægger vi vægt på, at børn og unge i Albertslund skal trives, lære og dannes, og at vi skal have dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber, hvor der er delta- gelsesmuligheder for alle - og hvor der etableres stærke meningsdannende fællesskaber.
• Vi styrker almenområdet ved hjælp af en sammenhængende indsats, der både omfatter kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, afsætning af markant flere økonomi- ske ressourcer til forebyggende indsatser og styrket sammenhænge i skoledage og dage i dagtilbud. Denne principaftale skal derudover understøtte, at ombygninger, ud- bygninger og nybygninger skaber gode fysiske rammer for inkluderende læringsmiljøer.
Dagtilbud
I Albertslund skal børn vokse op i gode og trygge rammer. Xxxx og forældre skal møde stærke børnefællesskaber og opleve, at børnene har mulighed for at folde deres fulde potentiale ud i en by med trygge boligområder, grønne områder - tæt på Vestskoven.
Partierne ønsker med udviklingen af dagtilbudskapaciteten at arbejde for gode dagtilbud, hvor ambitionen er høj fysisk og pædagogisk kvalitet, men også i en klar erkendelse af, at kommunens økonomi er begrænset. Det kalder på nytænkning, kreativitet og nye veje, som også skal være med til at sikre forældrenes valgfrihed, når det gælder dagtilbud og mulighed for orlov.
Partierne ønsker derfor med denne aftale at arbejde for en balanceret udvikling af den fysiske dagtilbudskapacitet de næste otte år, hvor udbygningen af eksisterende institutioner
kombineres med nybyggeri af kommunale institutioner. Der opføres tillige midlertidige bære- dygtige institutioner/pavilloner, hvor der er fokus på, at materialer kan genbruges.
På den baggrund er ACFØBVOL enige om følgende rammer for udbygninger:
Overordnede rammer:
• Den samlede kapacitet øges med udgangspunkt i niveau C, da enkelte bygninger vil ligge mel- lem niveau B og C. For definition af niveauerne A, B og C se bilag B. Parterne er enige om, at kvalitetsniveau C ikke er et blivende niveau. Det er fastlagt af økonomiske hensyn og begræns- ningerne i den statslige anlægsramme. Kvalitetsniveau B er den politiske ambition.
• Udvalgte eksisterende børnehuse om- og tilbygges, hvor kapacitetsudvidelsen står mål med investeringen, og det er pædagogiske og fagligt holdbare løsninger.
• Udvidelsen af kapaciteten på den enkelte institution sker i tæt dialog med forældre, leder og medarbejdere.
• Dagplejen indgår i kommunens dagtilbud til forældre og udbygges så vidt muligt efter samme forholdstal, som KB tidligere har truffet beslutning om. De grønne Spirer blandt dagplejerne søges udvidet. Gæsteplejen udbygges i takt med det stigende behov. Der igangsættes indsats for rekruttering af dagplejere. Som en del af det, rettes henvendelse til andre kommuner for at få inspiration.
• Der skal sikres god kommunikation om ordningen med tilskud til pasning af eget barn. BSU orienteres årligt.
• Antallet af specialpladser øges i takt med befolkningsudviklingen.
• Placering af nye institutioner drøftes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. Det skal sikres, at placeringerne tager højde for løbende ændringer i befolkningsprognoser.
Pædagogiske rammer:
• Der skal være fokus på plads til kreative aktiviteter, herunder eventuelt samarbejde med kommunens kulturinstitutioner.
• Anvendelsen af bygninger samtænkes med kulturinstitutioner, hvor der ses muligheder for at skabe synergier til glæde for børn i Albertslund Kommune, og hvor det er muligt indenfor gæl- dende lokalplaner.
• Der skal sikres tilstrækkelig med udearealer ifm. nybygning og renovering af institutioner.
Bygningsmæssige rammer:
• Institutioner opføres bæredygtigt - enten i egne bygninger eller i samdrift med andre kommu- nale institutioner.
• Eksisterende bygninger renoveres og gøres klar til lavtemperaturfjernvarme, samt understøt- ter brugen af bygningen.
• Udbedring af det nuværende renoveringsefterslæb, brandsikring, istandsættelse af klima- skærm, teknik og indvendig vedligeholdelse samt klargøring til lavtemperaturfjernvarme.
• Afvikling af bygninger, som fremstår i dårlig stand, har begrænset egnethed og har ringe mo- derniseringsmuligheder, hvilket svarer til omlægning af 293 pladser.
• Midlertidige pavilloner anvendes udelukkende til genhusning, hvorefter de udfases og indgår dermed ikke i den samlede plan for kapacitetsudvidelse.
• Der vil ske etablering af nye børnehuse via nybyg.
Dette medfører aftalen om følgende konkrete ændringer:
• Der foretages følgende udbygninger i eksisterende dagtilbud (tallene kan blive justeret):
• Lindegården udbygges med 15 pladser
• Hyldespjældet udbygges med 23 pladser
• Roholmhaven udbygges med 50 pladser
• Søndergården udbygges med 44 pladser
• Baunegården, Troldehøj, Sydstjernen, Toftekær og Ved Vejen renoveres, men kapaci- teten udbygges ikke.
• Der etableres udebørnehave i samarbejde med Toftegården, og der etablere en ude- børnehave i samarbejde med Naturstyrelsen ved Herstedhøje.
• Bygninger, som i dag huser Kastanjen afvikles, og der opføres nyt børnehus.
• Der etableres i alt fire nye børnehuse, inkl. Brillesøen og Kastanjen, for i alt ca. 550 børn i perioden 2024-2030. Brillesøen etableres med plads til 182 børn.
• De tre nye børnehuse skal placeres i henholdsvis Vridsløse og Hersted. For at skabe diver- sitet i forhold til tilbud af børnehuse, skal der indgås dialog om, at et af børnehusene skal være privat.
Skoler
Folkeskolen i Albertslund skal udvikles med udgangspunkt i de fælles pejlemærker, som er omdrejningspunktet i skolepolitikken ”Folkeskole i fællesskab”. Det gælder også de fysiske rammer, som skal udvides i takt med, at antallet af elever stiger.
Retningen for det fælles skolevæsen er defineret ved tre pejlemærker, som alle omhandler den værdi og faglige kvalitet, vi skal skabe for og med børn og unge i folkeskolen. De tre ne- denstående pejlemærker er derfor grundlæggende i arbejdet for og med børn og unge på skoleområdet i Albertslund Kommune.
• Alle børn og unge bliver mødt med forventninger og ambitioner.
Den gode folkeskole er for alle børn og unge uanset udgangspunkt og baggrund. I Alberts- lund Kommunes skoler skal børnene og de unge kunne udvikle deres potentiale. Derfor skal alle på alle niveauer i styrings- og ledelseskæden - fra barn til politiker - hver for sig og i fæl- lesskab have positive forventninger og ambitioner på alle børns og unges vegne. Det skal være med til at løfte børnenes og de unges læring, trivsel, udvikling og dannelse. Byen be- står af børn og unge med meget forskellige baggrunde, og skolerne skal favne forskellighe- den og planlægge og målrette undervisning til børnenes og de unges forudsætninger og behov.
• Alle børn og unge oplever progression i læring og trivsel
Læring og trivsel er hinandens forudsætninger - og ikke modsætninger. Alle børn skal opleve, at de lærer og trives hver dag. Læring og trivsel skal udfolde sig for alle børn og unge i stærke fællesskaber mellem børn, mellem unge og mellem børn, unge og voksne. Samtidig skal alle børn og unge være en del af et stærkt fællesskab, hvor de oplever, at de har delta- gelsesmuligheder, at de er vigtige deltagere, og at de kan bidrage positivt. Alle børn og unge skal opleve progression i deres faglige, sociale og personlige udvikling. Vi skal ved hjælp af datainformerede dialoger følge udviklingen i progressionen for alle børn og unge, så vi i fæl- lesskab er i stand til at tilpasse initiativer og indsatser, så vi sikrer, at vi skaber udvikling for alle.
• Alle børn og unge oplever at blive livsduelige
Børn og unge skal blive livsduelige og opnå kompetencer til at skabe deres eget hele liv. Sko- len er fundamentet til resten af livet. Det er skolen, der skal være med til at åbne verden for børn og unge. Børn og unge skal lære og trives, mens de er i folkeskolen. Men før folkeskolen har langt de fleste børn været en del af et dagtilbud, og efter folkeskolen venter et liv, hvor de unge skal træffe valg, stå på egne ben i højere grad end tidligere og skue frem mod voksenli- vet. Folkeskolen skal ruste børn og unge til uddannelse og arbejdsliv og forberede dem på det, der ligger umiddelbart efter livet i skolen. Skolerne skal - i samarbejde med dagtilbud- dene og uddannelsesinstitutionerne - have fokus på at gøre børn og unge livsduelige og
danne børn og unge mennesker, der har selvværd, selvtillid og som kan tage ansvar for eget liv.
På ovenstående baggrund er parterne enige om at arbejde for at styrke folkeskolen i Alberts- lund. ACFØBVOL er enige om følgende:
• Parterne er enige om at arbejde for at styrke folkeskolen i Albertslund.
• Planlægningen af antallet af klasser tager udgangspunkt i et gennemsnitligt antal elever på 23 pr. klasse ift. kapacitetsbehovet.
• Sydskolen åbnes som 3-sporet folkeskole for bh.kl.-9. klasse i august 2031. 10. klasse, Z- klassen og Q-klassen placeres i første omgang også på Sydskolen. I fremtiden kan det overvejes at flytte klasserne til Egelundskolen.
• Der skal sikres gode stiforhold mellem den østlige del af Hersted og Herstedøster Skole.
• Der bygges ny skole i Hersted. Første del skal stå færdig i 2036. Skolen i Hersted skal, udover at være skole, også fungere som et samlingssted for Hersted. Den skal også indeholde SFO og klub, ligesom den kan indeholde børnehus, kultur- og fritidsfaciliteter og faciliteter til frivillige foreninger. Grundkøb finansieres til dels af grundsalg af Hyldagergrunden. Der igangsættes salg af Hyldagergrunden i 2024. Efterfølgende vil processen med køb af grund blive igangsat så hurtigt, som det økonomiske råderum giver mulighed for det.
• Når der er behov for yderligere udvidelse af skolekapacitet, skal det ske ved udvidelse af eksiste- rende skoler.
• Der arbejdes med at udvikle en idrætslinje i overbygningen på en af skolerne.
• Da antallet af elever stiger, skal planlægningen også tage hensyn til, at elevtallet i specialklasse, gruppeordninger og specialtilbud stiger.
• I tilknytning til den generelle udvidelse af kapaciteten i folkeskolen fra 2030 og frem vil parterne konstruktivt drøfte henvendelser omkring etablering af yderligere en privatskole i kommunen. Dette under forudsætning af at henvendelsen drejer sig om, at skolen sigter mod at have stor diversitet i elevgruppen, som det kendes i folkeskolen. Tilkendegivelsen om interesse for at der skal etableres ny privat- skole, sker ud fra en forventning om, at privatskolefrekvensen forbliver uændret fremover.
Voksensocialområdet
Albertslund Kommune skal fortsat sikre gode rammer for de borgere, der har brug for understøt- telse i deres måde at bo på. Botilbuddet Herstedøster Sidevej (§ 108-tilbud) skal derfor flyttes fra nuværende placering, da det ikke er muligt at etablere tidssvarende boliger på nuværende matri- kel. De nye boliger skal sikre gode forhold for den enkelte beboer i form af lejligheder, der inde- holder bl.a. eget badeværelse, tekøkken og 1-2 værelser.
Partierne ACFØBVOL er derfor enige om følgende:
• Der etableres ny bygning til botilbud på Skallerne. Dette skal ske ud fra almenboligloven (§ 105).
• Botilbuddet skal have plads til mindst 32 og maks. 40 beboere. Det overvejes at udvide an- tallet af pladser med 15- 20% for at imødekomme behovet for pladser i hovedstadsområdet.
• Den del af tilbuddet i Herstedøster Sidevej, der i dag er placeret på Xxxxxxxxxxx 0, flyttes til den nye facilitet. Dette sker for at skabe faglig synergi og for at sikre bedre driftsbetingel- ser.
• Den nye bygning skal tages i brug i 2029. De nuværende beboere skal tilbydes bolig i den nye bygning.
Ældreområdet
Alle borgere i Albertslund Kommune skal have mulighed for at leve et godt og værdigt ældreliv. Derfor skal der både være gode rammer og tilbud til de borgere, der selv gør brug af kommunens forenings- og aktivitetstilbud, til de borgere, der modtager hjælp i eget hjem, og til de borgere, der bor på plejecenter.
For at sikre gode betingelser - herunder den rette kapacitet - på plejecenterområdet er der enighed om, at det stigende behov for plejeboliger, som følge af demografiudviklingen, skal håndteres på følgende måde:
• Plejecenter Humlehusene udbygges fra 48 til 72 pladser. Dette sker både ved ombygning og nybygning.
• En del af ombygningen indeholder omlægning af otte pladser, beliggende på Xxxxxxxxxxx 0, som botilbuddet Herstedøster Sidevej i dag anvender til boliger. De otte pladser omlægges til plejeboliger.
• Udbygningen sker ved, at der bygges på byggefeltet på 4.000 kvm., der ligger i tilknytning til plejecenteret.
• Om- og nybygningen skal være klar til brug i 2031.
Ved senere udvidelser af plejecenterkapacitet skal muligheden for at sammentænke plejecenter og børnehus undersøges. Det skal ligeledes undersøges, om udvidelsen skal være ud fra fripleje- hjemskonstruktion.
Kultur- og Fritidsområdet
Albertslund er den lille kulturhovedstad. Der er vi, fordi vi tror på, at kultur er afgørende for, at vo- res borgere har et godt liv. Det har altid været en del af "pakken" i Albertslund, og derfor har vi gennem flere år udviklet gode tilbud til mange borgere.
Vi vil have en by, hvor den enkelte borger - ung som gammel - i en idrætsforening, alene eller i en selvorganiseret gruppe har de bedst tænkelige muligheder for at udøve motions- eller idræts- aktiviteter. Vi ønsker at skabe et idræts- og bevægelsesmiljø i Albertslund Kommune, hvor byens rum indrettes og inviterer til motion på alle tider. Mulighederne for at albertslundere kan dyrke idræt skal være let tilgængelige, og idrætsfaciliteter skal være en integreret del af gadebilledet.
Kultur- og fritidslivet skal skabe liv og fællesskaber, og det skal understøtte både det organiserede foreningsliv og det selvorganiserede idrætsliv. Det skal ligeledes være muligt for kommerciel idræt at etablere sig i byen - gerne i tilknytning til Albertslund Stadion.
Partierne er enige om følgende ramme for udbygning af kultur- og idrætsfaciliteterne. Facili- teterne skal etableres i takt med byudviklingen:
• Der etableres en stor multihal i Hersted, som også vil kunne opdeles i mindre haller.
• Der indgås dialog med NEXT/Vestskoven Gymnasium vedrørende brugsaftale om lån i ef- termiddags- og aftentimer, og i weekender, ift. den hal, de påtænker at bygge.
• Fodboldbaner:
• Der etableres kunstgræsbane i Hersted
• Der etableres en græsbane ved Albertslund Stadion
• Der etableres en græsbane ved BS 72 anlæg i Syd
• Der etableres en græsbane i Hersted/Herstedøster
• De tre fodboldbaner ved skolerne omdannes til bruttobaner. Banerne bruges som ud- gangspunkt til selvorganiseret idræt og i et vist omfang af klubberne, hvor det kan være hensigtsmæssigt.
• Der arbejdes for at skabe muligheder for et antal streetbaner - både i eksisterende og nye boligområder.
• Herstedvester Svømmehal nedrives og arealet anvendes som streetfacilitet.
• Musikskolen skal placeres i Vridsløse.
Finansiering
For at sikre rum til både udbygning og vedligehold af eksisterende bygningsmasse etableres en investeringspulje. Puljen anvendes til køb af grund og bygning af skole i Hersted. Alle indtægter fra salg af grunde og bygninger tilføres puljen. Derudover skal der fra 2028 og frem årligt afsæt- tes 30 mio. kr. til investeringspuljen. Endeligt skal enkeltstående indtægter også tilføjes investerings- puljen. Sidstnævnte kan dog afviges, hvis der opstår en ekstraordinær svær økonomisk situation og partierne er enige herom.
• Hyldagergrunden sættes til salg i 2024
• HØS-grunden sælges, hvis parterne kan blive enige om formål.
Partierne er enige om, at denne aftale afløser de to tidligere principaftaler.
Forligspartierne ACBVOL, Albertslund, den 23. september, 2024