Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud
April 2022
Udbud for energitjek i parcelhuse og rækkehuse
Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud
Baggrund
XX Kommune ønsker at indgå aftale med en Partner om at give boligejere i kommunen oplysninger om potentialet for energibesparelser i deres bolig, via Energitjek i deres bolig. Den efterfølgende proces - herunder rapport og opfølgning – varetages inden for Partners eget koncept.
Det ønskes, at tilbuddet indeholder pris på energitjek af
enkeltstående parcelhuse
række-/kæde- og dobbelthuse
fælles energitjek for ”ensartet bebyggelse” med henblik på et fælles renoveringsprojekt, typisk grundejerforeninger, andelsforeninger og vejlaug
Kommunen ønsker at honorere ”implementering”, dvs. energirenoverede boliger, med dokumenterede gennemførte investeringer til opnåelse af en energibesparelse.
Kommunens formål med samarbejdet er at fremme CO2- og energibesparelser via helhedsorienteret energirådgivning samt at skabe vækst og arbejdspladser i kommunen.
Slutmålet er at energioptimere flest mulige boliger inden for den samlede kontraktsum.
Parternes rettigheder og forpligtelser/effektmål
Partneren forpligter sig til at levere flest mulige implementeringer.
I den konkrete aftale med kommunen aftales det, hvornår samtlige implementerede renoveringer skal være gennemført.
Vælg en af følgende:
[Der betales en fast pris pr. sparet kWh pr. energirenoveret hus.]
eller
[Der betales en fast pris pr. gennemført Energitjek.]
Partner er dataansvarlig i henhold til persondataloven.
Partner forpligter sig desuden til konstruktivt at samarbejde med kommunens øvrige interessenter og samarbejdspartnere.
Partner sender statusrapport pr. kvartal. Der er en løbende dialog om effekten af markedsføring og samarbejdet.
Partner skal udarbejde evaluerings- og dokumentationsrapporter og forelægge disse for kommunen.
Beskrivelse af opgaven
Partner yder rådgivning om energibesparelser til boligejere i XX Kommune.
Rådgivningen
sker i form af et energitjek og en skriftlig rapport om den enkelte
boligs potentialer for energibesparelser samt opfølgende rådgivning.
Energitjek, rapport og den opfølgende rådgivning skal
give den enkelte boligejer tilstrækkelig information til at
beslutte, i hvilket omfang han eller hun vil energirenovere sin
bolig.
Formålet med aftalen er at fremme energi- og
CO2-besparelser i bygningsmassen ved at bidrage til, at flest mulige
boliger energioptimeres.
Partners rolle og ydelser
Partner yder rådgivning til private boligejere om energieffektivisering. Deres opgave er at levere uvildig, faglig rådgivning, at skabe overblik og sammenligningsgrundlag for boligejerne i XX Kommune. De skal formidle dette både mundtligt (pr. telefon og i direkte dialog med boligejeren) samt på skrift (rapport, e-mail) med det formål at støtte den enkelte boligejer til at gennemføre energirenovering.
Leverancen indeholder som minimum:
Fast og navngivet kontaktperson, der fungerer som overordnet koordinator og løbende dialogpartner for XX Kommune. Kontaktpersonen vil naturligt blive suppleret af fagpersoner og ekstra interne ressourcer, men det forventes, at
kontaktpersonen kender projektet i detaljer, er ansvarlig for milepæle, tidsplaner, budget etc. og håndterer den daglige kontakt og interne styring hos rådgiver.
Screening og udvælgelse af relevante segmenter af huse i tæt samarbejde med XX Kommune.
Gennemførelse af Energitjek i det nødvendige antal huse for at realisere de fastsatte mål om CO2-besparelser, totalt og i gennemsnit.
Opsøgende telefonisk opfølgning til alle de boligejere, der deltager i renoveringsprojektet, med henblik på at sikre fremdrift i beslutningsprocessen og afklare barrierer.
I tillæg til den opsøgende telefoniske opfølgning indgår ubegrænset telefonisk rådgivning til beboerne i projektområdet under hele projektperioden.
Skriftlig evaluering af de enkelte projekter til XX Kommune.
Rådgivning
Rådgivningen
udføres som en samlet pakke indeholdende:
Energitjek i form af fysisk gennemgang af bolig
Rapport med opsamling fra energitjek
Individuel telefonisk rådgivning til boligejere, der har fået eller overvejer energitjek
Opfølgning på rapporter for at sikre optimal implementering
Energitjek og rapport skal give den enkelte boligejer tilstrækkelig information til at beslutte, i hvilket omfang han eller hun vil energirenovere sin bolig. Boligejeren skal kunne basere sin beslutning på viden om de forventede energibesparelser og en økonomisk helhedsvurdering sammenholdt med øvrige ønsker til renoveringen.
Alle
henvendelser fra borgere i kommunen om at få et energitjek, skal
tages seriøst. Interesserede boligejerens potentiale for
energibesparelser i boligen skal afdækkes enten telefonisk eller ved
et fysisk energitjek af boligen.
Ved et fysisk energitjek
vil en rådgiver fra Partner sammen med den enkelte boligejer
gennemgå boligen for at indsamle nøjagtige data om fx varmekilde,
klimaskærm og forbrug. Efter besøget vil Partner på basis af de
indsamlede data udarbejde en rapport og sende den til boligejeren på
en oplyst mail- eller postadresse.
Rapporten
skal som minimum indeholde følgende:
Forslag til energirenovering
Forbrug: Det samlede energiforbrug til el og varme
Besparelse: Den forventede energibesparelse i kWh, CO2 og kr./år
Investering: Den samlede forventede investering
Tilbagebetalingstider og lånemuligheder
Evaluering
Ved
projektets afslutning udarbejder Partner en evalueringsrapport til
godkendelse af XX Kommune. Den afsluttende evalueringsrapport skal
give XX Kommune et overblik over den samlede effekt af energitjek,
rapporter og vejledning. Den skal som minimum indeholde:
Navn, adresse og data på borgere, hvor energitjek er påbegyndt eller gennemført.
Energibesparelser (forslag): Alle anbefalede tiltag til energiforbedring inkl. investering, besparelse og tilbagebetalingstid
Energibesparelser (realiseret): Beskrivelse af gennemførte energirenoveringer med angivelse af besparelsen i kWh, CO2 og kr. pr. år.
Investering: De forventede investeringer. Realiserede investeringer bør så vidt det er muligt også fremgå.
Resumé af kampagner, handlinger og resultater.
XX Kommunes rolle
XX Kommune skal sikre en god kommunikation til borgerne i området, mobilisere interessen for projektet og koordinere arbejdet mellem de involverede parter.
XX Kommune bistår i arbejdet omkring udpegning af kontaktpersoner for de konkrete bygninger og instruerer interne medarbejdere om projektet.
XX Kommune stiller relevante data til rådighed for Partner.
XX Kommune inviterer borgere til energitjek i E-Boks og formidler kontakten til Partner.
Aftale periode og forventet leveringstidspunkt
Rådgiver leverer den aftalte leverance i 202x, med mulighed for forlængelse for et år ad gangen (altså evt. for 202x og evt. for 202x), hvor de aftalte aktiviteter forventes afsluttet.
Enkelte forløb med navngivne parcelhuse kan evt. først afsluttes i løbet af det efterfølgende år – og det aftales endeligt i 4. kvartal af det sidste år.
Økonomisk ramme og pris
Vælg en af følgende:
[XX Kommune ønsker en model, hvor der betales for de Energitjek, der har medført realiserede energibesparelser i de enkelte parcelhuse – altså en ”No Cure No Pay model”.
Målet er flest muligt realiserede besparelser i hver bolig.
Der ønskes derfor en pris pr. realiseret kWh. pr. bolig, beregnet ud fra teknologikataloget: Energiløsninger - oversigt - xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx - Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Som regneeksempel (ikke prisindikation): 1 Energitjek med 4.000 kWh realiserede besparelser afregnes med 4.000 kroner ekskl. moms = 1 krone pr. realiseret kWh.]
Eller
[XX Kommunen ønsker en model, hvor der betales for pr. gennemført Energitjek.
Målet er, at flest mulige boligejere opnår forbedret indsigt i energibesparelsesmuligheder og realiserer energibesparelser.]
Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Hvis Partners betaling afhænger af, at borgerne skal energirenovere, kan det give bagslag, hvis borgerne ikke på forhånd ved, at de risikerer en del telefonopkald, hvis de ikke er klar til at gennemføre en energirenovering. Samtidig er fordelen, at Partner gør sig umage for at følge op på energitjekkene og minde borgerne om, at det er en god idé at få implementeret (nogle af) løsningerne. Og så vil de gøre sig umage for at lave energitjek hos nogle, der gerne vil implementere, hvilket jo både kan være en fordel og en ulempe. Man skal i hvert fald overveje kommunikationen til borgerne, så de er klar over præmissen.
Den anden model sikrer, at borgerne ikke bliver chikaneret, men det kan også betyde, at der laves en del energitjek, der ikke bliver implementeret. På den måde fører kommunens ”investering” ikke til et lavere energiforbrug. Men man når ud med oplysning til nogle borgere, man ellers ikke når.
I 202X er den samlede budgetramme xxx.000 kroner ekskl. moms.
Den totale tilbudsramme er op til xxx.000 kroner ekskl. moms i årene 202x-202x-202x.
Rådgivers tilbudte pris er fast, jf. Rådgivers tilbud, og indeholder alle omkostninger forbundet med at løse opgaven. Dog er prisen eksklusiv moms.
Beløbet faktureres efter en nærmere aftalt betalingsplan, som harmonerer med, hvornår opgaver er afsluttet. Betalingsbetingelserne er 30 dage netto.
Indhold af tilbud
Det fremsendte tilbud skal indeholde følgende:
Beskrivelse af tilbudsgivers arbejdsmodel, herunder forventede resultater af indsatsen/løsningen.
CV’er for kontaktperson samt øvrige medarbejdere i teamet vedr. opgaven
Referencer fra tilsvarende opgaver
Vælg en af følgende:
[Bedste ratio mellem pris i forhold til realiseret kWh-besparelser (Samlet pris for opgaven, Samlet antal realiserede kWh energibesparelser, samt forventet antal gennemførte energitjek skal også fremgå – som uddybende information)]
Eller
[Pristrappe for gennemførelse af energitjek ved realisering af 0-50, 51-100, 101-150, 151- ]
Underskrevet tro og love erklæring
Sidste årsregnskab
Evaluering af tilbud
Den tilbudsgiver, der fremsender tilbuddet med ”bedste kvalitet til prisen”, vil blive tildelt opgaven. Der vil blive lagt vægt på:
Beskrivelse af tilbudsgivers arbejdsmodel, indsats/løsning
Forventede resultater, herunder forventet antal gennemførte energitjek og antal realiserede implementeringer
Fast kontaktpersons CV
CV for øvrige primære medarbejdere i teamet
Referencer/erfaringer fra tilsvarende opgaver
Samlet pris for ydelsen/leverancen
Tilbudsfrist
Tilbuddet skal være XX Kommune i hænde den [indsæt dato]xxxx kl. 12.00 i elektronisk form på xx@xx.xx.
Vedståelse af tilbud
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i 3 måneder regnet fra tilbudsfristen.
Kontaktoplysninger
Opgaven vil være organisatorisk forankret i Xxx, XX Kommune
Spørgsmål kan stilles til: xxxx, tlf.: xxxxxxxxx, mail: xxxx.
Bilag: Aftale om Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse