DANSK TRÆEMBALLAGE A/S, Almindelige betingelser, februar 2023
DANSK TRÆEMBALLAGE A/S, Almindelige betingelser, februar 2023
1.0 ALMINDELIGE BETINGELSER
1.1 Disse Almindelige Salgs- og Leverings-betingelser (”Alm. Betingelser”) gælder for produkter og/eller serviceydelser ("Produkter"), der leveres fra Dansk Træemballage A/S betegnet ”DTE” til enhver kunde ("Køber"). Alm. Betingelser er bindende for DTE og Køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. DTE er ikke bundet af vilkår fremsat af køber, der afviger fra Alm. Betingelser uanset DTE ikke har gjort indsigelse mod sådanne vilkår.
1.2 Ethvert tilbud og kommercielle, tekniske og finansielle dokumenter m.v., der sendes til Køber er undergivet Alm. Betingelser og er alene gyldigt i en periode på tredive (30) dage fra datoen på fremsendelsen, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet eller dette er forlænget ved skriftlig tilkendegivelse til Køber.
1.3 Enhver kontrakt er undergivet de Alm. Betingelser og består enten af:
a) Et tilbud afgivet af DTE og accepteret af Køber mundtligt eller skriftligt med eventuel skriftlig ordrebekræftelse
b) En aftale (herunder ramme- og leveringsaftaler) underskrevet af DTE og Køber med specifikke og særlige betingelser for samhandelen.
c) Ordrer indgået til DTE på telefon, mail eller FAX, når DTE har påtaget sig at udføre ordren
Tillige er omfattet evt. oplysninger om Produktet herunder, tekniske specifikationer, tegninger og anden dokumentation som kan være leveret af kø- ber, aftalt i fællesskab eller gældende for standard Produkter i henhold til DTE Standard, som er nødvendige for DTE's opfyldelse af Kontrakten.
For udførelse af lagerhotel og pakningsopgaver gælder tillige NSAB2015, særlig
§25, idet forsikring for brand vand og tyveri dog tegnes af kunden, ligesom risiko ved af- og pålæsning af gods bæres af denne.
2.0 LEVERING
2.1 Medmindre andet er aftalt skriftligt, er alle salg af Produkter fra DTE indgået "ab fabrik." produktionsstedet. Alle udtryk, der bruges til at definere betingel- serne for Levering som fastsat i kontrakten skal fortolkes i overensstemmelse med ICC INCOTERMS 2020
2.2 DTE forbeholder sig ret til at foretage delvise leverancer med delvis fakturering for den leverede mængde. Ved hele læs forbeholder DTE sig ret til at underlevere med op til 10 %. Køber er forpligtet til at betale den pris, der svarer til den mængde produkter der effektivt er leveret af DTE inden for denne tolerance.
2.3 Hvis levering af produkterne eller en del heraf udskydes på Købers anmodning eller af anden grund, der ikke kan henføres til DTE, er DTE berettiget til at oplagre produkterne eller en del heraf på Købers risiko og udgift, herunder uden begrænsning omkostningerne i forbindelse med oplagring og forsikring. Datoen for opbevaring anses for at være datoen for levering. I et sådant tilfælde, skal DTE udstede og underskrive et lagercertifikat, der frigør DTE for alle forpligtelser, der er afholdt i forbindelse med sådanne lagre. DTE forbeholder sig ret til at fakturere kunden for de oplagrede Produkter.
2.4 Køber skal straks ved modtagelsen verificere, at det modtagne antal Produkter stemmer overens med det antal, der er anført i de af DTE medsendte fragt dokumenter. Finder Køber at der er uoverensstemmelse, skal han straks og inden tre dage gøre indsigelse. I modsat fald fortabes retten hertil og Xxxxx anses at have accepteret den anførte mængde.
2.5 Såfremt DTE ikke leverer til aftalt tid, kan Køber skriftligt kræve levering og fastsætte en rimelig frist herfor. Sker levering ikke inden for denne frist, er Køber berettiget til at hæve købet og kræve erstatning for dokumenterede direkte merudgifter til et foretaget erstatningskøb ved alternativ leverandør, men ikke for følgeudgifter, direkte eller indirekte.
3.0 PRIS
3.1 Priserne i DTE's prislister på datoen for indgåelsen af kontrakten, er gældende, medmindre andet er aftalt skriftligt.
3.2 Priserne er baseret på gældende skatter og afgifter. I tilfælde af en ændring heri, i perioden mellem indgåelsen af kontrakten og tidspunktet for den faktiske levering, forbeholder sælger sig ret til at justere priserne til direkte at afspejle ændringer i skatter og afgifter.
4.0 FAKTURERING OG BETALING
4.1 Faktura kan med frigørende virkning kun betales i den valuta og i henhold til den instruktion der er anført på faktura, medmindre andet følger af bestemmelser i Kontrakten
4.2 Køber skal betale det fulde fakturabeløb inden for 30 dage fra fakturadatoen, medmindre andet er aftalt skriftligt. DTE er berettiget til at opkræve renter på forfaldne betalinger svarende til 6 % årligt over den af Danmarks nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto. Køber skal friholde DTE for alle omkostninger og udgifter, som DTE påtager sig for at indkassere forfaldne ubetalte beløb.
4.3 DTE er berettiget til at ophæve kontrakten øjeblikkeligt ved skriftlig meddelelse til Køber, hvis køber er i væsentlig misligholdelse med sine forpligtelser i henhold til kontrakten eller nogen anden aftale med DTE. Som væsentlig misligholdelse anses:
1. Køber undlader at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder
2. Alle eller en del af købers ejendom er underlagt rekonstruktion eller begæring om konkurs, afvikling eller rekonstruktion mod Køber er anmeldt til, skifteretten.
I tilfælde af at DTE giver meddelelse om ophævelse i henhold til bestemmelserne i artikel 4.3, skal alle udestående beløb anses forfaldne.
5.0 FORCE MAJEURE
5.1 DTE er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Produkter og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvis skyldes omstændigheder, der er helt eller delvis uden for DTE’s kontrol. (”Force Majeure”)
5.2 Force Majeure betyder begivenheder så som, uden at være begrænset hertil: Naturkatastrofer, statslige beslutninger, embargo, national nødsituation, fjendtligheder, krig eller terrorangreb overalt i verden, optøjer, borgerlige uroligheder, sabotage, brand, oversvømmelse, eksplosion, epidemier, karan- tæne restriktion, forstyrrelser i forsyningerne fra normalt pålidelige kilder af råvarer el, vand, brændstof og lignende, strejke (enten hos DTE eller dets leverandører eller underleverandører), lockout og arbejdskraft forstyrrelser (uanset om det ikke vedrører nogen af parternes arbejdsstyrke), eller be- grænsninger eller forsinkelser, der påvirker fragtføreres manglende evne eller forsinkelse med at få forsyninger af tilstrækkelige eller egnede materialer, eller forsinkelse fra en leverandør eller underleverandør begrundet i et tilfælde af force majeure som defineret her.
5.3 I tilfælde af Force Majeure skal DTE informere Køber herom. DTE skal så snart det er muligt meddele køber om DTE agter at levere og i bekræftende fald hvornår levering forventes at kunne finde sted.
6.0 SÆLGERANSVAR
6.1 Hvis et Produkt måtte vise sig mangelfuldt gælder følgende:
DTE forpligter sig til at efter eget valg at reparere eller omlevere Produkter, der måtte vise sig at være mangelfulde på leveringstids-punktet på grund af fabrikations-, materiale- eller konstruktionsfejl.
6.2Ved konstatering af en mangel skal Køber omgående og inden tre dage efter levering reklamere til DTE, med oplysning om karakteren af manglen. Køber skal dokumentere sin reklamation og Køber skal give DTE adgang til at foretage besigtigelse for at konstatere rigtigheden af Købers reklamation.
7.0 FØLGESKADER / INDIREKTE TAB
7.1 DTE er aldrig ansvarlig for tab af fortjeneste eller indtjening, tab af tid eller tab ved brug af fragtfører, maskiner eller udstyr. Under ingen omstændigheder er DTE ansvarlig for eventuelle særlige eller indirekte tab eller skade. Dette gælder uanset om køber lider tab baseret på uagtsomhed eller forsæt begået af DTE eller dennes repræsentant.
7.2 DTE har tegnet produktansvarsforsikring. I tilfælde af, at obligatorisk produktansvar er gældende, er ansvaret dog begrænset til den gældende lovgivnings minimum, og kun i det omfang skaden dækkes af den tegnede forsikring
8.0 LOVVALG OG VÆRNETING
Eventuelle tvister mellem DTE og Køber, som udspringer af eller i relation til en Kontrakt som reguleres at disse almindelige betingelser, afgøres efter dansk ret, dog undtaget lov om internationale løsørekøb. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, indbringes for retten ved købers eller DTE’s Værneting efter DTE’s valg.
Dansk Træemballage A/S
Banevej 3, Haastrup DK-5600 Faaborg Tlf. 00 00 00 00
CVR: DK 1182 6687
DTE Brande
Xxxxxxx 0
DK-7330 Brande Tlf. 00 00 00 00
DTE Nielsen & Xxxxxx
Avedøreholmen 90
DK-2650 Hvidovre
Tlf. 00 00 00 00
DTE Ribe Emballage
Xxxxxxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxx Xxx. 00 00 00 00
DTE Ribe Savværk
Xxxxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxx Xxx. 00 00 00 00
DTE Stampen
Xxxx Xxxxx Xxx 00, Xxxxxxxxxxxx
DK-9330 Dronninglund
Tlf. 00 00 00 00
DTE Ulsa
Xxxxxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxxx Tlf. 00 00 00 00