Indledning..................................................................... ............................................................................... ............................................................................... ..... side...
Evaluering af Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråds erhvervsstrategi og samarbejdsaftale 2015-2018
Indhold
Indledning........................................................................................................................................................................................................................................ | side | 3 |
Erhvervsfremmesystemet.......................................................................................................................................................................................................... | side | 4 |
Erhvervslivets præstationer......................................................................................................................... ............................................................................. | side | 5 |
Haderslev Kommunes erhvervsklima .................................................................................................................................................................................... | side | 7 |
Erhvervsindsatsen ........................................................................................................................................................................................................................ | side | 9 |
Afslutning .................................................................................................................................................................................................. ...................................... | side | 19 |
Bilag ............................................................................................................................. ...................................................................................................................... | side | 19 |
Indledning
Haderslev Kommune skal i 2018 udarbejde en ny fælles er- hvervsstrategi og samarbejdsaftale med Haderslev Erhvervsråd (HER) for perioden 2019-2022. I den forbindelse skal indevæ- rende evaluering være et afsæt til en politisk drøftelse af status for de sidste fire år og det kommende arbejde i det nye byråd.
Evalueringen omhandler samarbejdsaftalen om erhvervsfrem- me for perioden 2015-2018. Aftalen bygger på de mål og ind- satsområder for erhvervsservice og erhvervsudvikling, der er beskrevet i den fælles erhvervsstrategi for samme periode.1
Evalueringen er en vurdering af, i hvilken udstrækning målene er opfyldt. I evalueringen indgår ligeledes HER-bestyrelsens overordnet vurdering af målopfyldelsen ud for hvert af strategi- ens syv indsatsområder.
I bilag 1 er en uddybende evaluering af strategiens i alt 80 ind- satser. I aftaleperioden er status løbende blevet opdateret med farverne ’grøn’, ’gul’ og ’rød’. Statusfarverne er en simplificeret måde at vurdere indsatserne på, hvorfor graden af realisering også løbende er blevet drøftet mellem parterne og i dialog med erhvervslivet.
Måling af erhvervsindsatsen
Erhvervsstrategien indeholder mål, der ikke er tilstrækkeligt konkrete og operationelle i forhold til at vide, om indsatsen har opfyldt målene. Dette er navnligt vigtigt, såfremt man ønsker at evaluere indsatsens effekter, som oftest er vanskelige at iagttage.
I udarbejdelsen af en ny strategi/aftale kan man derfor spørge, i hvilken udstrækning det giver mening at måle resultater af aktiviteter (output) og effekter (outcome), og hvordan de gøres målbare? Haderslev Kommune og HER har oparbejdet en række erfaringer om, hvordan den lokale erhvervsfremmeindsats kan understøtte virksomhedernes behov og ønsker. Parterne står dermed stærkere både i forhold til at opstille nye mål og præci- sere dem.
Fremgangsmåde
I afsnittet Erhvervsfremmesystemet redegøres for de indsats- områder, som varetages af de forskellige erhvervsfremmeaktø- rer på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
I Erhvervslivets præstationer redegøres for, hvordan virksom- hederne i Haderslev Kommune klarer sig på indikatorer som iværksætteri og arbejdspladser. Indikatorerne er ikke udtryk for en effektvurdering af erhvervsfremmeindsatsen. Til gengæld kan de bruges til at sætte mål for den fremadrettede erhvervs- udvikling i kommunen.
I Haderslev Kommunes erhvervsklima fremgår resultatet for Ha- derslev Kommune i Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeris (DB) målinger af det kommunale erhvervsklima.
I Erhvervsindsatsen vurderes graden af opfyldelse af erhvervs- strategiens mål, bl.a. med afsæt i erhvervsklimamålingerne samt Dansk Erhvervsfremmes (DEF) analyse.
I afsnittet gives desuden en status for tiltag på turisme- og de- tailhandelsområdet samt en redegørelse for HERs medlemsop- bygning og erhvervsfremmemidler.
Erhvervsfremmesystemet
Kommunal erhvervsservice | • Service knyttet til kommunale kerneområder • Infrastruktur, jobcenter, erhvervsjord mv. |
Lokal erhvervsservice | • Basal vejledning af nye og mindre virksomheder • Individuel vejledning, netværk, kurser mv. |
Specialiseret erhvervsservice | • Vejledning af nye og mindre virksomheder med vækstambitioner • Individuel vejledning om strategi, innovation, eksport, kapital |
Erhvervsudvikling | • Udviklingsforløb, projekter, samarbejder mv. • Uddannelse, ledelse, klynger, innovation, teknologi mv. |
Erhvervsfremmeindsatsen udøves både på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Sidstnævnte omfatter i dag både lokale erhvervsråd og kommunale sammenslutninger eller såkaldte business regions.
Den kommunale erhvervsservice er den del af indsatsen, som virksomhederne typisk tillægger meget stor betydning, f.eks. arbejdskraft og infrastruktur. Kommunerne løfter i stigende omfang denne opgave i samarbejde med andre kommuner. En god kommunal erhvervsservice er de senere år blevet lig med et godt erhvervsklima.
Den lokale erhvervsservice løses forskelligt fra kommune til kommune. I flere kommuner udføres opgaven af et lokalt er- hvervsråd, ligesom omfang, karakter og indhold af ydelserne varierer mellem kommunerne. Den lokale erhvervsservice har ofte en stor rolle i at opdyrke nye iværksættere og understøtte iværksætterkultur, etableringsrate og overlevelsesrate.
Både den kommunale og lokale erhvervsservice har stort fokus på udvikling af det eksisterende erhvervsgrundlag, som fordrer en tæt kontakt, dialog og opfølgning med det lokale erhvervsliv.
Erhvervsfremmesystemet er løbende til debat, da der fra flere sider efterlyses en forenkling af systemet, således at det er lo- gisk for erhvervslivet, hvem der kan hjælpe med hvad og hvor- når.2 Overordnet set kan man skelne mellem fire områder i den lokale erhvervsfremme, som varetages af forskellige aktører:
Mange kommuner oplever udfordringer med at tiltrække (stør- re) virksomheder og højtuddannede, hvorfor der er et højt po- tentielt bidrag til produktiviteten fra indsatser, der er forankret i den kommunale og lokale erhvervsservice.
Den specialiserede erhvervsservice ydes af Væksthuset samt en række andre aktører. Her spiller det lokale erhvervsråd en vigtig rolle i at screene og videresende vækstiværksættere til specialiseret vejledning.
Erhvervsudvikling ydes af mange forskellige aktører både lo- kalt, regionalt og nationalt. Kommuner og erhvervsråd kan have en projektbaseret rolle som erhvervsudvikler, f.eks. i forbindelse med klyngedannelser og eksportfremme. Erhvervsudvikling handler ofte om, hvordan kommunerne hver for sig eller sam- men vil differentiere sig og udvikle en særlig erhvervsprofil
Erhvervslivets præstationer
Kommunerne, og resten af erhvervsfremmesystemet, skal i sid- ste ende gerne påvirke – eller som minimum fokusere indsatsen mod – erhvervslivets præstationer. Væsentlige parametre er iværksætteri, etableringsrate, overlevelsesrate, innovation, job- skabelse og produktivitet. Påvirkningsgraden hænger i høj grad også sammen med uddannelsesudfordringen, der har en sær- skilt betydning for iværksætteri og innovation, f.eks. uddannel- sesniveau og adgang til videns- og universitetsmiljøer.
Iværksætteri – etableringsrate, overlevelsesrate og jobskabelse
I 2016 var der 140 nyetablerede virksomheder i Haderslev Kommune. Det svarer til en etableringsrate på 6,8 %, som er lidt under regionsgennemsnittet på 7 %. Året før var Haderslev Kommune blandt de 5 bedst placerede syddanske kommuner. I forhold til iværksætternes overlevelsesrate og jobskabelse lig- ger Haderslev Kommune på et lavt niveau sammenlignet med de andre syddanske kommuner, jf. figur 1. Haderslev Kommune har få store virksomheder, og en stor del af væksten og jobska- belsen skal derfor komme fra iværksættere3 og nye og mindre virksomheder, der har vækstpotentiale.
Figur 1: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst i Haderslev Kommune, sammenlignet med de øvrige syddanske kommuner.
Kilde: Kontur 2017/Danmarks Statistik.
Anm.: Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2010 og 2011, der stadig eksisterer 4 år efter. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2014 og 2015, dvs. 4 år efter etablering. De stiplede linjer er viser landsgennemsnittet.
Innovation
I perioden 2013-20154 har virksomhedernes innovationskapa- citet i Haderslev Kommune ligget nogenlunde stabilt men en del under regions- og landsgennemsnittet. Det er relativt få virksomheder i Haderslev Kommune, der anvender innovation, som kan gøre dem omstillingsparate og overlevelsesdygtige.
Figur 2: Andel af virksomheder der anvender innovation 2007- 2015, sammenlignetmed Region Syddanmark og Helelandet.
Kilde: Danmarks Statistik.
Anm.: Danmarks Statisk måler virksomhedernes innovation i forhold til imple- mentering af nye produkter, produktions-/arbejdsprocesser, markedsføring og organisation. For at en virksomhed kan betegnes som innovativ, skal den anvende minimum én af de fire former.
Private arbejdspladser
Haderslev Kommune har i perioden 2013-2015 haft en frem- gang i antal private arbejdspladser på 4,4 % mod landsgen- nemsnittet på 4,1 %, hvilket blandt andet skyldes jobskabelse i transportsektoren, jf. figur 3. Udfordringen for mange virksom- heder er at få besat ledige stillinger med medarbejdere med de rette kompetencer. Eksempelvis har der siden 2014 været en gradvis stigning i antal sønderjyske virksomheder, som oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, alene i sidste halvår 2017 var tallet på 38 % blandt de adspurgte (Kontur 2017).
Figur 3: Udvikling i erhvervsstruktur 2013-2015 i Haderslev Kommune, sammenlignet med hele landet.
Kilde: Kontur 2017/Danmarks Statistik
Anm.: Opgørelsen er foretaget ultimo november, hvormed størstedelen af 2016 indgår i opgørelsen.
Anm.: Totalopgørelsenafprivate arbejdspladser fremgårafkategorien’Alle private erhverv’.
Produktivitet
Iværksætteri og etablering af nye virksomheder bidrager til produktivitetsudviklingen, ikke mindst i perioder med mangel på arbejdskraft, hvor der er stærkt behov for jobskabelse i ny- etablerede virksomheder. Virksomhederne i Haderslev Kommu- ne havde i 2013-2015 en produktivitetsudvikling på -0,1 %, hvilket er under regionsgennemsnittet på 1,8 %.5 Årsager til en lav eller høj produktivitet kan skyldes flere faktorer, f.eks. ar- bejdskraft, innovation, eksport og digitalisering.
Figur 4: Gennemsnitlig årlig produktivitetsudvikling 2012-2014, sammenlignet med de andre syddanske kommuner, Region Syd- danmark og helelandet.
Kilde: Kontur 2017/Danmarks Statistik.
Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsvækst i løbende priser.
Haderslev Kommunes erhvervsklima
Hvert år offentliggør DI og DB hver sin måling af de danske kommuners erhvervsklima. Begge målinger, men især DIs, har haft og har fortsat stor betydning politisk og imagemæssigt.
Den væsentligste forskel mellem de to målinger er, at mens DBs bygger på objektive indikatorer, prioriterer DI subjektive in- dikatorer højt (de objektive indikatorer tæller en tredjedel). For begge målinger gælder dog, at det primært er den kommunale erhvervsservice, der producerer det lokale erhvervsklima, dvs. gennem indsatser som for eksempel evnen til at skaffe arbejds- kraft, byggesagsbehandling, velfærdsservice oginfrastruktur.
Figur 5: Haderslev Kommunes placering i hhv. DI og DBs måling af Haderslev Kommunes erhvervsklima.
I DIs måling var Haderslev Kommune en af højdespringerne fra plads nr. 68 til 28 og ligger i dag nr. 33. I DBs seneste måling er Haderslev Kommune placeret som nr. 41. I bilag 2 og 4 fremgår udviklingen på de forskellige parametre. Kommunens placerin- ger, på alle parametre, er vel og mærket relative i forhold til de andre kommuner, hvorfor placeringerne ikke nødvendigvis siger noget om, hvorvidt kommunen har truffet beslutninger, der for- bedrer erhvervsklimaet eller ej.
Haderslev Kommune har i samarbejde med HER brugt målinger- ne til at inddrage erhvervslivet i en dialog om de udfordringer, der peges på, og muligheden for at øge det oplevede serviceni- veau. Dialogen har bl.a. været i Erhvervsforum og i indsatsgrup- pen ”God Erhvervsservice” 2014-2015. Målingerne er desuden et godt redskab for kommunen til at skelne mellem de indsat- ser, den kan påvirkes direkte på kort sigt (f.eks. skatter og gebyrer) og på længere sigt (f.eks. erhvervsfrekvens) og indirekte (f.eks. indpendling).
Erhvervsindsatsen
Overordnet set varetager Haderslev Kommune den del af er- hvervsindsatsen, der vedrører erhvervslivets rammevilkår, her- under myndighedsopgaver, infrastruktur, beskæftigelsesind- sats og erhvervsarealer. Den direkte virksomhedsrettede erhvervsindsats varetager HER, herunder iværksættervejled- ning, innovation i virksomheder, netværksaktiviteter og vejled- ning om eksportfremme.
De forskellige indsatser i erhvervsstrategien er således enten forankret og driftet i HER, forskellige steder i kommunens orga- nisation eller i et samarbejde mellem HER og kommunen. Er- hvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteterne ydes i hen- hold til Erhvervsfremmeloven §§ 12 og 13.
Erhvervsstrategien er bygget op om 7 indsatsområder, som om- handler dels virksomhedernes vilkår (erhvervsservice, ramme- vilkår og infrastruktur) og dels strategiske indsatser (innovati- on, viden, udsyn og oplevelser):
Kilde: Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråds erhvervsstrategi
Erhvervsservice
Strategiens mål for den kommunale erhvervsservice er at ”… nedsætte sagsbehandlingstiderne og forbedredengenerelle servicei kontakten mederhvervslivet”(strategien, s. 6). Haderslev Kom- mune har siden 2015 haft en stor fremgang i DIs måling, fra nr. 64 til nr. 5 i seneste måling, over de kommuner, der yder en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljø- området, byggesager og sygedagpengesager. DEFs analyse viser også en øget tilfredshed med sagsbehandlingen, hvor 68 % af
virksomhederne oplever, at kommunen har gjort det nemt at få sagen behandlet.
I DEFs analyse giver virksomhederne desuden udtryk for en øget tilfredshed (74 %) med sagsforløbet i jobcentret. Jobcen- tret skal ”… i samarbejde med Haderslev Erhvervsråd og relevante netværk hjælpevirksomhederne med rekruttering afnye medarbej- dere” (strategien, s. 6). Jobcentret har i 2015 udviklet service- pakker, som har intensiveret kontakten til virksomhederne, ligesom jobcentret har været og fortsat er aktiv i samarbejder over kommunegrænsen i forhold til rekruttering og op- kvalificering af den nødvendige arbejdskraft.6 Haderslev Kom- mune er placeret som nr. 7 (nr. 5 i 2016) over kommuner med den højeste andel af virksomheder, der har samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbej- de med det lokale jobcenter (xxxxxxxxxx.xx).
I aftaleperioden er der generelt kommet en langt tættere og hyppigere dialog med erhvervslivet. Dialogen er blevet en mere integreret del af serviceområdernes arbejde, der gerne stiller op til informationsmøder om udbudsregler, rekrutteringsindsat- ser mv. I DIs måling er tilfredsheden med ’kommunens informa- tion og dialog’ dog faldet en del de senere år, fra nr. 8 i 2015 til 38 i 2017. Blandt andet i den forbindelse har Haderslev Kom- mune i 2017 iværksat tiltag, der skal styrke dialogen og infor- mationsflowet til virksomheder, herunder månedlige virksom- hedsbesøg; nyhedsbreve fra borgmesteren, der adresserer særlige udfordringer i erhvervslivet; genetablering af erhvervs- servicegruppen fra 2014-2015, jf. bilag 10.
Målet for den lokale erhvervsservice er at skabe ”… miljø med grobund for flere nye virksomheder og sikre en bedre overlevel- sesrate for iværksætterne” (strategien, s. 6). Indsatsområdet er beskrevet i afsnittet ”Innovation”. I bilag 9 fremgår status for HERs kontakter og vejledning af iværksættere og etablerede virksomheder.
HER: I første del af aftaleperioden tog HER stort ejerskab på denne opgave blandt andet med etablering af en erhvervs- servicegruppe med relevante brancher og kommunens for- valtninger. Den oplevede erhvervsservice har flyttet sig fra at ligge i bunden blandt kommuner til at ligge i bedste tred-
jedel. Der er i høj grad sket en kulturforandring, som bør un- derstøttes og udbygges de kommende år. Indsatsen om- kring tiltrækning og modtagelse af nye borgere og virksom- heder er vi ikke i mål med i forhold til de planlagte initiativer.
Rammevilkår
Ser man isoleret på erhvervsklimamålingerne, har Haderslev Kommune ikke levet op til sit mål om at ”… være konkurrence- dygtig og blandt de bedste, når det gælder de rammevilkår, der tilbydes erhvervslivet” (strategi, s. 6). Haderslev Kommune er ud for ’rammevilkår’ placeret som nr. 77 i DIs måling, dog en for- bedring sammenlignet med tidligere år. Rammevilkårene er vel og mærket kun en del af de parametre, der måles på, når kom- munens samlede erhvervsvenlighed vurderes.
Rammevilkårene kan påvirkes enten direkte eller indirekte. Ha- derslev Byråd har afskaffet dækningsafgiften, hvilket har en di- rekte indflydelse på rammevilkårene. Byrådets beslutning om at afskaffe byggesagsgebyret for virksomheder og borgere pr.
1. januar 2018 vil på samme måde have en direkte indflydelse på rammevilkårene (kommunen var i 2017 placeret som nr. 93 ud for parameteret ’gebyrstørrelse’ i DBs måling).
Det er initiativer, som vidner om, at der er fokus på at forbedre basale, økonomiske rammevilkår for virksomhederne. Dertil kommer forbedringer på andre områder som hyppigere anven- delse af udbud i fagentreprise, f.eks. via Håndværkerlisten fra 2015, og indførelse af nyt udbudssystem i januar 2018, der skal sikre lettere tilgængelig information om kommunale udbud.
Konkurrenceudsættelse er fortsat et af de parametre, hvor der, ifølge målingerne, er plads til forbedringer.
HER: Når det gælder de samlede rammevilkår er der sket forbedringer i perioden, senest med fjernelse af byggesags- gebyrerne. Det vurderes, at Haderslev på de fleste områder har attraktive rammevilkår, men den planlagte benchmark og synliggørelse er så vidt vides ikke gennemført, så det kan vurderes præcist.
Der er i aftaleperioden sket forbedringer i håndteringen af kommunale udbud, så de bedre tager højde for lokale virk- somheders ønsker, men området bliver fortsat udsat for kri- tik i de årlige analyser af den kommunale erhvervsservice, så der er brug for fortsat fokus og forbedringer. Konkurren- ceudsættelsen ligger i analyserne stadigt under andre kom- muners trods enkelte initiativer i aftaleperioden.
Infrastruktur
Det overordnede mål for indsatsområdet er ”… forbedring af både den lokale og den regionale infrastruktur” (strategi, s. 8). Til dette indsatsområde hører også, ”… at Haderslev Kommune skal søge stærke alliancermedandre gode kommunerog
vækstområder” (strategi, s. 8).
Haderslev Kommune varetager indsatsen på tværs af kommu- negrænser i business regions, hvor kommunalpolitikerne er repræsenteret. I forhold til en placering af en ny midtjysk motorvej har Haderslev Kommune spillet en proaktiv rolle for at få koblet motorvejen direkte til Haderslev Nord, der skal styrke erhvervsudviklingen og øge arbejdsudbuddet lokalt og regio- nalt. Det er et godt eksempel på, at Haderslev Kommune også varetager og lykkes i rollen som erhvervsudviklingsaktør.
I DEFs analyse er 68 % tilfredse med den overordnede infra- struktur.7 En lidt lavere tilfredshed ses i forhold til ’den kollekti- ve trafik’ og ’det kommunale vejnet’, som også gør sig gældende i DIs måling, hvor Haderslev Kommune er gået fra en placering som nr. 24 i 2015-2016 til nr. 54 i 2017. I forhold til den lokale infrastruktur kan det inden for den nuværende administrative ramme være vanskeligt at påvirke placeringen yderligere i målingerne og dermed det samlede resultat for kommunens erhvervsvenlighed.
HER: Generelt har Haderslev Kommune prioriteret dette om- råde og de aftalte indsatser højt og rigtig godt, og HER har spillet proaktivt og positivt med. HER er dog skeptisk over- for samarbejdet om infrastruktur i URS, særligt prioriterin- gen af en Alssund-forbindelse, og der kunne arbejdes mere proaktivt på udvikling af den private trafik i Vojens Luft- havn.
Innovation
Målet er ”… atskabe synergimellem de forskelligeaktørerog aktiviteter, sådetstore engagement og demange tilbud fremstår som en styrke over for potentielle nye virksomheder” (strategi, s. 10).
Et nyt iværksætterkoncept har været undervejs i nogle år, som i dag er videreudviklet til iværksætterprogrammet StartHER. StartHER blev første gang lanceret på iværksætterkonferencen i Haderslev i september 2017. Projektet er delvist finansieret af Haderslev Kommune. Bevillingen har blandt andet skabt nye initiativer og miljøer i det nye Erhvervshuset HER. Formålet med StartHER er at spotte iværksættertalenter og understøtte dem i en god opstart, der kan gøre dem overlevelses-/vækstdygtige, hvilket skal ske i samarbejde med forskellige interessenter på området, herunder uddannelsessteder og skoler.
Målet er desuden at have fokus på og udvikle kommunens stærke sektorer: Forsvar, fødevarer, energi, sundhed og logistik (strategi, s. 11). I aftaleperioden har fokus især været på udvik- ling af forsvarsklyngen og udviklingsprojektet ACE Denmark, som også fremover skal være med til at sætte retning for er- hvervsudviklingen i URS og Trekantområdet.8 Haderslev Kom- munes ambition om at etablere ACE Denmark er et godt ek- sempel på, hvordan kommuner og private aktører kan samarbejde om at udvikle værdikæder med udgangspunkt i lo- kale (regionale og nationale) styrkepositioner.
I erhvervsstrategien fremhæves ligeledes en stærkere sparring til potentielle vækstvirksomheder (strategi, s. 11), som i høj grad bidrager til innovation og produktivitetsvækst. Væksthus Syddanmark sender årligt en opgørelse over antal igangværen- de og gennemførte vækstforløb med Haderslev-virksomheder, jf. bilag 13. Opgørelsen viser dog ikke en evaluering af eller re- sultater for de konkrete forløb.
Resultater for aktiviteter i 2017 i forhold til Det Syddanske EU- Kontor (SDEO) er hovedsageligt såkaldte forudsætningsska- bende aktiviteter, som på sigt kan føre til projektudviklingsfor- løb med indsendelse af ansøgninger, jf. bilag 6.
HER: På iværksætter-indsatsen er der sket mere og bedre udvikling end planlagt, især med ekstra bevilling fra 2017 og startHER-initiativerne. Der er skabt den ønskede tilgang til kapital for nye virksomheder/idéer, der er igangsat klyn- geinitiativer på flere områder med stor fokus. Der kunne have været mere innovation i eksisterende virksomheder og enkelte planlagte aktiviteter er ikke gennemført, men generelt stor fokus og tilfredshed fra HER med dette fokus- område i strategien.
Viden
Det primære mål for indsatsområdet er ”… altid at kunne tilbyde en veluddannet og konkurrencedygtig arbejdskraft til de virksomheder og sektorer, vihar” (strategien, s. 12). I aftaleperioden er der generelt opnået større videndeling og etablering af netværk og samarbejder, som blandt andet skal understøtte uddannelse, rekruttering og ledelse.
Jobcentret samarbejder med andre kommuner, som står over for de samme arbejdskraftsudfordringer, og indgår i tæt sam- spil mellem HR-netværket, HER og Udviklingscenter Syd om blandt andet rekruttering og opkvalificering. Jobcentret har i aftaleperioden arbejdet med at synliggøre og informere om services over for virksomhederne og generelt skabe tættere samarbejde med virksomhederne om konkrete, situations- bestemte udfordringer.9
For at kunne tilbyde en veluddannet arbejdskraft er målet, at ”… der skal fastholdes en stærk fokus på de mange uddannelser i Haderslev Kommune” (strategien, s. 12). Haderslev Kommune har indgået partnerskab med EUC SYD og DB samt UC SYD om blandt andet etablering af praktikpladser, og der er i 2017 etablerede nye uddannelser på UC SYD.
En kerneopgave i den lokale erhvervsservice er etablering og drift af netværk og dialoggrupper. HER skal således ”… være med til at binde de mange initiativer bedre sammen gennem netværk, faglige virksomhedsgrupper og konkrete aktiviteter” (strategien, s. 13). HER har haft en omfattende netværksaktivi- tet, både specifikt i forhold til erhvervsstrategien og generelt, f.eks. Metalindustri HER, som har fokus på arbejdskraft og sam- arbejde med uddannelser og skoler. HER har for 2017 registre- ret en stigning i antal deltagere til HER-arrangementer på knap 30 % i forhold til året før.
HER: HER mener, at vi er lykkes over al forventning på dette fokusområde, eneste undtagelse er sådan set tankerne om Kraftcenter for e-læring, som vi ikke har kunnet realisere, idet nøgleparterne ønskede en anden løsning.
Oplevelse
På oplevelsesområdet har HER i samspil med oplevelsesaktører udarbejdet en oplevelsesstrategi, som er et delelement i er- hvervsstrategien. HER har fået skabt et stort oplevelsesnetværk af oplevelseserhverv og foreninger, der i dag tæller ca. 200 medlemmer.
Målet er, at de fire oplevelsessøjler ”… placeres klart i billedet af den sønderjyske destination” (strategien, s. 14). I 2015 blev Ha- derslev Kommune medlem af foreningen Destination Sønderjyl- land og støttede hermed op om udvikling af en fælles sønder- jysk destination som ramme for markedsføring, turistservice og oplevelsesudvikling.
I aftaleperioden har Haderslev Kommune bevilget tilskud til de fire oplevelsessøjler Acture Park, Gram Slotsby, Haderslev Histo- riske Handelsby og Lillebælt Lokker. Acture Park fik i 2017 et forøget tilskud på 1,5 mio. kr. for 2018.
HER har skabt en øget sammenhængskraft mellem de forskelli- ge turismeaktører på tværs kommunen. En central indsats har været og er fortsat at skabe sammenhæng mellem handel og oplevelser i og på tværs af byerne.
Med den nye havnebydel og realiseringen af masterplanen for Jomfrustien i Haderslev har Haderslev Kommune sat ambitiøse mål for byens omdannelse og byudvikling. Byudvikling skal i denne forbindelse ses som et vigtigt vækstparameter for erhvervsudviklingen, turismen og handelslivet i kommunen.
HER: Haderslev er gået fra at være den svagest positionere- de deltager i Destination Sønderjylland til at være den kom- mune med flest aktiviteter og størst salg via destinationens portal. Vi opleves som professionel, synlig og attraktiv sam- arbejdspartner på oplevelsesområdet.
Alle væsentlige turismeaktører er samlet i et stærkt ople- velsesnetværk, der er sket en koordination og styrkelse af alle centrale oplevelser i kommunen, og særligt antallet af en-dagsturister er vokset kraftigt i form af bedre events og positiv udvikling omkring både Gram og SønderjyskE. Med satsningen på 4 oplevelsessøjler er der opnået stærkere fo- kus og sammenhængskraft, og med Acture Park har Hader- slev Kommune fået et nyt muligt turismefyrtårn med stor opbakning og tiltrækningskraft.
Udsyn
En af HERs erhvervsudviklingsaktiviteter er at understøtte lo- kale virksomheders eksportfremme. Målet for projekt ExportEx- pressen 2014-2016 er at ”… fremme virksomhedernes interesse for eksport ogmuligheder for atfåsucces på eksportmarkeder- ne” (strategi, s. 16). Evaluering af projektet viste et godt udbyt- te hos de deltagende virksomheder, men at målet for deltager- ne ikke blev opnået, jf. bilag 8. HER har efterfølgende taget initiativ til etablering af et eksportnetværk i 2017 med de øvri- ge Trekantområde-kommuner, hvor der holdes 6 årlige møder på skift hos medlemmerne.
Et centralt mål for at styrke erhvervsudviklingen lokalt og regio- nalt er, at ”… Haderslev Kommune søger alliancer meddestærkeste…” (strategien, s. 17). Haderslev Kommune har i de senere år inten- siveret det politiske og strategiske samarbejde over kommu- negrænsen på erhvervs- og turismeområdet. Det gælder ikke mindst kommunens optagelse i Trekantområdet i 2016, der skal styrke kommunens erhvervsposition lokalt og bidrage til en fælles stærk Business Region.
Trekantområdet er den Business Region i Danmark med den ab- solut største vækst i industribeskæftigelsen. Over halvdelen af produktionsvirksomhederne i Trekantområdet forventer vækst i omsætningen og dermed et øget arbejdskraftsbehov (Region Syddanmark 2017). Siden kommunens optagelse er en række indsatser enten allokeret fra Trekantområdet eller opstået i samarbejde mellem de syv kommuner/erhvervsråd, f.eks. eks- portnetværk, produktionsfokuseret erhvervsservice, arbejds- marked/rekruttering, iværksætteri (’IVER’), entreprenørskab i skolerne, fælles planstrategi og kommuneplan, branding, kul- tursamarbejder.
HER: Generelt har Haderslev opnået en helt anden synlig- hed og position i Sydjylland og særligt i samarbejdsrelatio- nerne i Sønderjylland og Trekantområdet, men også ift. landspolitikere. HER har bidraget konkret til dette på flere områder og opnået stor respekt som samarbejdspartner. I forhold til de planlagte aktiviteter for at tiltrække tyske virksomheder og investorer, kunne der være sket en større prioritering, men kompetencerne og økonomien til dette har ikke været tilstede.
Status for turismeområdet
I Haderslev Kommune løftes turismeindsatsen i forskellige net- værk og samarbejder samt i den lokale turismeservice. Oplevel- sesnetværket samler aktører på tværs af handel, kultur, turis- me og foreninger i kommunen med fokus på at skabe nye produkter og vækstmuligheder inden for de fire oplevelsessøj- ler. Destination Sønderjylland står for den overordnede mar- kedsføring af Sønderjylland som feriemål. I destinationsarbej- det er grundtanken, at området bedst udvikles og markedsføres på tværs af geografi, produkter og aktører.
Destination Sønderjyllands bookingportal viser en klar forbed- ring i omsætningen for det sønderjyske turisterhverv, når man sammenligner 2016 og 2017, jf. bilag 5. Haderslev Kommune har 40 virksomheder repræsenteret på portalen, som i 2017 stod for 30 % af omsætningen. Destination Sønderjylland fokuserer blandt andet på det tyske marked, hvor der i samarbejde med VisitDenmarks kontor i Hamborg laves kampagner bestående af diverse printmaterialer (til 7 mio. tyske husstande), tv-samarbej- der, messedeltagelse og presseture.
I forhold til den lokale turismeservice blev VisitHaderslev i 2016 flyttet til Kulturhuset Bispen. En hovedopgave for turist- kontoret har været at udvikle nye koncepter, i takt med at turi- sternes adfærd forandres, herunder nye former for digital turis- meservice. I Bilag 12 fremgår en status for brugen af VisitHaderslevs platforme og digitale kanaler samt øvrige akti- viteter.
Status for detailhandlen
Detailhandlen er presset fra mange sider, ikke mindst nethand- len. Det kræver derfor en stor indsats både at holde gang i bu- tikslivet i kommunen og udvikle på de butikker og koncepter, som findes. I aftaleperioden er der så småt kommet øget sam- spil mellem detailhandlen i byerne, som blandt andet har resul- teret i fælles gavekort for alle butikker i alle byerne, samt en nylig placering af Haderslev Butikker i Erhvervshuset HER. HER og detailhandlen har i dag tæt samarbejde om blandt andet til- trækning af butikker.
Haderslev Kommune har i samarbejde med HER og detailhand- len udarbejdet og gennemført handleplan for handel, byliv og oplevelser 2016-2017, bl.a. forskønnelsestiltag i forbindelse med Gravene i Haderslev og Rådhuscenter Vojens. Der er i 2016 udarbejdet en analyse af detailhandelen i kommunen, som gi- ver en vurdering af detailhandelens udviklingsmuligheder. Her- udover arbejdes der med udarbejdelse af en bymidtestrategi for Haderslev by, der eksempelvis kan pege på behov for nye lo- kalplaner og konkrete handlinger hvad angår mobilitet, parke- ring, byliv, klimatilpasning mv.
Haderslev Kommune har de senere år oplevet en fremgang i dagligvarebutikker og nylig etablering af Burger King i Hader- slev. Handelsbalancen for dagligvarer viser en svag tilbagegang fra 93 % til 91 % i perioden 2007-2016. Handelsbalancen for udvalgsvarer viser en forholdsvis stor tilbagegang fra 88 % til 79
% i samme periode. De primære årsager er nethandel og øget mobilitet, f.eks. til Kolding Storcenter.
HERs medlemstal og erhvervsfremmemidler
HER har i dag 430 medlemmer. Medlemsandelen er blandt lan- dets højeste i forhold til antal virksomheder. ’Rådgivere og kon- sulenter’ udgør 81 medlemmer. Dernæst kommer ’entreprenør/ håndværker’ (57), ’Overnatning, restauration og oplevelse’ (37), ’diverse’ (34) og ’produktion industri’ (33).
Figur 6: Antal medlemmer af HER, fordelt efter branche.
Fordelt efter virksomhedstype udgør virksomheder med 0-9 an- satte lidt over halvdelen af medlemmerne. De to næster virk- somhedstyper, som tilsammen udgør ca. en fjerdel, er virksom- heder med 30+ ansatte og iværksættere.
Figur 7: Xxxxx medlemmer af HER, fordelt efter virksomhedstype.
Samarbejdsaftalen med HER lyder på 3 mio. kr. årligt. Dertil kommer tilskud til erhvervsfremmeprojekterne:
ExportExpressen: 557 x.xx. årligt i 2014-2016.
Acture Park: 600 x.xx. årligt i 2016-2017 samt 1,5 mio. kr. i 2018. Innovation & Iværksætteri: 700 x.xx. årligt i 2016-2018.
Øvrige erhvervsfremmemidler: Destination Sønderjylland: 432 x.xx. årligt
Detailhandlen alle tre byer: 300-340 x.xx. årligt i 2014-2017 Haderslev Butikker: 400 x.xx. i 2018
Handleplan for byliv og detailhandel: 750 x.xx. i 2016 Væksthuset: 1 mio. kr. årligt
Syddansk EU-kontor i Bruxelles: 205 x.xx. årligt Work Live Stay: 15 x.xx. årligt
samt medfinansiering til WLS-projektudvikling på 300 x.xx. i 2018
God energi: 100-200 x.xx. årligt i 2014-2017 Kraftcenter for E-læring: 150.000 i 2016-2017
Brandingstrategi: 400 x.xx. i 2017
Afslutning
Evalueringen giver langt fra et udtømmende billede af, hvor langt Haderslev Kommune og HER er nået de sidste 4 år. Dette ville fra start kræve en anden systematisk tilgang til vurdering af mål og indsatser. Evalueringen viser, at Haderslev Kommune og HER har iværksat og gennemført en række indsatser og opbygget et solidt fundament til videre dialog og opfølgning med erhvervslivet.
Indsatserne vidner samtidig om den kompleksitet, der er for- bundet med at påvirke erhvervsudviklingen. Haderslev Kommu-
Fodnoter
1: Evalueringen har således ikke et særskilt fokus på den første samarbejds- aftale for 2013-2014, som især indeholder opbyggende og samarbejdsori- enterede forhold.
2: Se foreksempel KLs udspil fra 2016 til eneffektivisering af erhvervsfrem- mesystemet ”En effektiv og sammenhængende erhvervsindsats”, maj 2016.
3: Iværksættere skal her forstås som før-startere og nyetablerede virksomhe- der.
4: Tal for 2016 foreligger ultimo februar 2018.
Bilag
ne og HER har i aftaleperioden løbende re-orienteret sig i er- hvervsfremmesystemet og indgået samarbejder over kommunegrænsen for at finde nye løsninger på fælles kommu- nale og regionale udfordringer, ikke mindst i forbindelse med kommunens optagelse i Trekantområdet.
I udarbejdelsen af en ny erhvervsstrategi og samarbejdsaftale skal der derfor også arbejdes med at få skabt en tydelig og fæl- les retning for erhvervsudviklingen i Haderslev Kommune.
5: Det skal påpeges, at opgørelserne varierer ganske betragteligt år for år, hvormedkommunerneogsåhyppigt”bytterpladser”. Eksempelvisharflere kommuner, herunder Haderslev, haftenstorfremgang sammenlignet med perioden 2011-2013.
6:Tileksempel blev90% afdejobordre(3.000), derblevbehandletiTrekant- område-netværket ”Job7” i2016, afsluttetmed, at envirksomhed fiken kvalificeret medarbejder.
7: Kategorieninfrastrukturdækkerbådeover ’kollektiv trafik’, ’kommunale vejnet’, ’mobil- ogbredbåndsdækning’ og ’forsyning’.
8: Se for eksempel Trekantområdets handleplan for 2017.
9:Alene i2017havde jobcentretkontakttil1.400forskellige virksomheder, hvoraf ca. halvdelen var personlige møder, bl.a. vedrørende rekruttering og information om jobcentrets servicepakker.
1. 80-punktsplan, Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervs- råd, januar 2018.
2. Dansk Byggeri, Udvikling i Resultater for Haderslev Kommune (2015-2017).
3. Dansk Erhvervsfremme, Lokalt Erhvervsklima, 2017.
4. Dansk Industri, Udvikling i Resultater for Haderslev Kommune (2010-2017).
5. Destination Sønderjylland, Aktiviteter og Resultater, 2018.
6. Det Syddanske EU-Kontor, Aktiviteter og resultater, 2018.
7. Erhvervsstrategi 2014-2018, Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråd, juni 2014.
8. Evaluering af Export Expressen, Haderslev Erhvervsråd, 2016.
9. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx mødeaktivitet 2016-2017, Haderslev Erhvervsråd, januar 2018.
10. Opfølgning på Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse 2016, Haderslev Kommune, november 2016.
11. Samarbejdsaftale 2015 - 2018, Haderslev Kommune og Haderslev Erhvervsråd, Juni 2014.
12. VisitHaderslev, status for 2017, 2018.
13. Væksthus Syddanmark, Aktiviteter og resultater, 2018.
Sekretariat, Udvikling & Personale
Haderslev Kommune Xxxxxxxxxx 00-00
6100 Haderslev
Tlf. 00 00 00 00