Børn & Kultur

Børn & Kultur

Sekretariat-BK

Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx

12/1 2021

Kommunale mål og rammer for Velfærdsaftalen på folkeskoleområdet for Esbjerg Kommune

I december 2020 indgik regeringen og borgmestre i syv berørte kommuner en principaftale om Velfærdaftaler på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet.

En velfærdsaftale er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden og skabe større handlerum for offentligt ansatte. Velfærdsaftalerne bygger på en tro på, at vi får velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. På politisk niveau skal kræfterne bruges på at sætte mål og retning for velfærden. Derfra overlader man opgaven til de dygtige offentlige medarbejdere og ledere til at skabe tydelige resultater i den velfærd, borgerne modtager.

Med aftalen forpligter parterne hinanden på at søge tilslutning til at fjerne regulering med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til faglighed i velfærden.

Det indebærer, at regeringen forpligter sig til i videst muligt omfang at sætte deltagende kommuner fri fra statslig regulering. Dette sker ved at søge Folketingets tilslutning til ændringer af lovgivningen på de respektive områder. Tilsvarende forpligter borgmestre sig til at søge tilslutning fra kommunalbestyrelser og byråd til at gennemføre en omfattende fritagelse fra kommunal regulering for de omfattede institutioner og tilbud med henblik på at skabe øget selvstyre.

Regeringen har med en række forligspartier indgået en aftale for velfærdsaftale på folkeskoleområdet. Ambitionen er, at erfaringerne med velfærdsaftaler kan anvendes som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens velfærdssamfund på folkeskoleområdet.

Udgangspunktet for Velfærdsaftalen på folkeskoleområdet er frihed fra folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det er afgørende for aftalepartierne, at mest mulig frihed gives til de enkelte skoler, herunder skoleledelsen og det undervisende personale. Der er i aftalen nogle centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve.

Esbjerg Kommunes rammesætning og politiske principper for Velfærdsaftale for kommunens folkeskoler

Med udgangspunkt i principaftalen og den politiske aftale for folkeskoleområdet har Esbjerg Kommune fastsat en overordnet ramme og nogle politiske principper for kommunens arbejde med Velfærdaftalen.

Kernen i den rammesætning er en samarbejdsaftale mellem Esbjerg Kommunes Byråd og de enkelte skoler. Rammerne for denne aftale udgøres af Velfærdsaftalen, kommunale rammer samt nogle politiske principper både nationale og lokale. Samarbejdsaftalerne justeres årligt.

De politiske principper udgøres af kommunens Børn & Ungepolitik og 5 ledelsesprincipper. Principperne skal være grundregler og ledetråde for arbejdet med velfærdsaftalen de kommende 3 år.

Politiske Principper
Værdisæt	Ledelsesprincipper
Udgøres overordnet af Esbjerg Kommunes Børn & Ungepolitik Børn- og unge syn: • Alle børn og unge har krav på en tryg opvækst. • Vi anerkender forældrenes ansvar og betydning for børnene og de unges udvikling og trivsel. Forældrenes ansvar og inddragelse er afgørende. • Enhver indsats tager udgangspunkt i barnets eller den unges konkrete situation. • Indsatsen sætter fokus på at give børn og unge lige muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. • Indsatsen er tilrettelagt individuelt ud fra behovene for det enkelte barn eller den enkelte unge. De fem temaer: • Sunde og udviklende fællesskaber • Xxxx og unge i udsatte positioner • Samarbejde med forældre • Samspillet med andre aktører • Leg, læring og kreativitet	De 5 grundregler: 1. Ledelse der søger og finder prototyper, der er med til at udvikle en bedre folkeskole. 2. Ledelse der fremmer organisatoriske processer, hvor både fejl og succes anerkendes 3. Ledelse der inddrager lokalmiljøet og de tværgående systemer omkring skolerne i skolens kerneopgave. 4. Ledelse der integrerer medarbejdernes viden, erfaringer og ideer i den overordnede og daglige udvikling af Esbjerg Kommunes folkeskoler. 5. Ledelse, som vægter en kultur baseret på trivsel og tillid hos både elever og medarbejdere, i en åben og fri dialog.

De kommunale rammer for Esbjerg Kommunes folkeskoler

Som Velfærdsaftalen lægger op til, ønsker Esbjerg Kommune at frisætte folkeskolerne mest muligt fra kommunale rammer og retningslinjer.

Målet med frisættelsen er, at skolerne med inddragelse af elever, forældre, personale og det lokale samfund kan tænke skolen forfra. Frisættelsen skal bruges til at gøre forsøg med at afprøve nye ledelsesformer og pædagogiske rammer, der skal udvikle en bedre folkeskole med udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf:

-

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati

2 -

Da skolerne indgår som en del af kommunens overordnede struktur og rammer, vil skolerne stadig være en del af dette. Det betyder at skolernes som udgangspunkt skal leve op til kommunens koncernpolitikker og administrative rammer, som er nødvendige for at sikre driften.

Det er aftalt mellem den politiske ledelse, forvaltningen og skolerne, at disse rammer frit kan udfordres, hvis de stiller sig i vejen for forsøg og udviklingstiltag. Dette arbejde vil blive fulgt politisk i den løbende proces omkring Velfærdsaftalen.

Hegnspæle for Esbjerg Kommunes folkeskoler

Xxxx & Familieudvalget har udvalgt nogle centrale hegnspæle, som skolerne fortsat skal efterleve i de kommende år.

Disse er vigtige og centrale for at leve op til tværgående lovgivning, hegnspæle i regeringens velfærdsaftale og kommunens sammenhæng og udvikling.

Oversigt:

Hegnspæl	Beskrivelse
Børn & Unge politikken	Xxxxxxxxxx og de 5 bærende temaer i Børn & Unge politikken skal udgøre et bærende princip i arbejdet på skolerne. Børn & Unge politikken bygger på et tværgående udviklingsarbejde, og den skal sikre en sammenhæng på tværs af enheder og institutioner på 0-18 års området i Esbjerg Kommune
Kulturpolitikken	Kulturpolitikken dækker hele kulturområdet for Esbjerg Kommune. Den skal sikre en sammenhæng på tværs af hele kommunen og på tværs af aldre og sammenhænge. Det er centralt, at skolerne enkeltvis forholder sig til dette og indgår i politikken.
Paradigmeskifte 2.0	I aftaleteksten for folkeskoleområdet fastslås en hegnspæl: Regler om elevernes ret til støtte i undervisningen fastholdes. Det gælder bl.a. regler om støtte til elever med særlige behov, herunder specialundervisning, ordblinde, handicappede mv., samt tosprogede elever, herunder elever med ret til modersmålsundervisning. Eleverne skal også fortsat kunne henvises til specialundervisning og specialpædagogisk bistand samt kunne klage over afgørelser vedr. specialundervisning mv. Paradigmeskifte 2.0 fastsætter rammer for, hvordan arbejdet med børn i udsatte positioner skal forløbe, således alle institutioner lever op til lovgivninger på området. Ligeledes opstiller den rammer for en tidlig og tværgående indsats, som har til formål at sikre bedst mulig understøttelse af børn og familier, som har brug for støtte. Dette arbejde fastlægges i Esbjerg Kommunes TVÆRS struktur.
TOPI (fokuspunkter)	TOPI sikrer rammer for nødvendige og lovmæssige korrekte registreringer i arbejdet med børn i udsatte positioner. Disse procedurer sikrer den tværgående sammenhæng mellem de enkelte dagtilbud, skoler, Familierådgivningen og øvrige relevante områder i dette arbejde.
Ordblinde indsatsen	Esbjerg Kommunes ordblindeindsats er udviklet som en tværgående indsats og skal sikre den bedst mulige støtte for kommunens ordblinde børn. Dermed vil ordblindeindsatsen sikre, at kommunen og skolerne på bedste måde lever op til hegnspæl om elevernes ret til støtte i undervisningen.

MIL – Målrettede Inkluderende Læringsfællesskaber	MIL fastsætter rammer for Esbjerg Kommunes specialiserede skoletilbud og inklusionsindsatserne på skolerne. Disse rammer skal fortsat være til stede i arbejdet med velfærdsaftalen. Det aftales, at der igangsættes et udviklingsarbejde af kommunens samlede MIL indsats med udgangspunkt i Velfærdsaftalens mulighed for frisættelse og Børn & Ungepolitikken i Esbjerg Kommune.
Rammer for skolebestyrelser og valg til skolebestyrelserne.	I aftaleteksten for folkeskoleområdet fastslås en hegnspæl: Der vil som led i forsøget fortsat skulle være en skolebestyrelse, hvis opgave er at føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed. Skolebestyrelsen træffer derudover en række beslutninger af betydning for den nærmere organisering af undervisningen mv. Skolebestyrelsen vil som led i forsøget få en central rolle ift. at indgå i en løbende dialog med skolens leder og medarbejdere om, hvordan frihedsgraderne omsættes konkret på skolen til gavn for eleverne. Der vil kunne gives frihed til at fravige reglerne om fx sammensætning, form og proceskrav til valg til skolebestyrelsen mv. Formålet skal i den forbindelse være at styrke skolebestyrelsens rolle og indflydelse på beslutninger af betydning for elever og forældre. Folkeskolerne i Esbjerg Kommune frisættes fra centrale rammer i forhold til at sammensætte og vælge deres skolebestyrelse. Det ønskes at skolebestyrelserne skal kunne spille en central rolle for skolerne i deres udviklingsprocesser i forsøgsperioden. Skolebestyrelserne vil fortsat skulle føre tilsyn med skolens virksomhed. Esbjerg Kommunes Byråd opfordrer til at skolebestyrelserne følger Velfærdsaftalens intentioner om at frisætte de fagprofessionelle, når der skal fastlægges principper for den enkelte skoles arbejde. Rammerne for skolebestyrelser er fastlagt i Vedtægt for styrelsen af Esbjerg Kommunes folkeskoler. Denne bortfalder ved forsøgets opstart og erstattes af ovenstående rammer. Det vil herefter være den enkelte skolebestyrelse, der tager initiativ til at ændre den nuværende sammensætning, form og processen for valg til skolebestyrelsen.
Undervisningspligt og skolestart	Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Kompetencen til at træffe beslutning om udsat eller tidligere skolestart skal i forsøgsperioden foregå således, at det er forældrene, der med tilslutning fra barnets dagtilbud kan beslutte, om barnet skal skoleudsættes eller kan påbegynde skolegangen tidligere. Vurderingen af, om barnet kan starte før, eller skal have udsat skolestarten skal tage udgangspunkt i barnets behov og forudsætninger og med inddragelse af de fagprofessionelle, som kender barnet og den modtagende skole. Dette vil være gældende fra 1. august 2021.
Frit valg af skole	En skole kan optage elever fra andre skoledistrikter/andre kommuner. Søskende (hel-/halvsøskende) har altid krav på optagelse på en afdeling, hvor pågældende har søskende, uagtet bestemmelsen om antal elever i klasserne i henhold til Sektorplan for skoleområdet. Forældrene kan fremsætte ønske om en bestemt afdeling i skoledistriktet og ønsker imødekommes i henhold til nedenstående i prioriteret rækkefølge:

	1. Der må kun optages børn fra andre afdelinger indtil der resterer 2 pladser pr. klasse til brug for optagelse af afdelingens egne børn. Der henvises til Sektorplan for Skoleområdet - afsnit om klassestørrelse på de enkelte afdelinger. 2. Børn, som bor nærmere afdelingen, optages før børn med bopæl længere væk fra afdelingen. Anmodning om skift til andet skoledistrikt under skoleforløbet rettes til modtagende skole, hvor skolelederen inden for ovennævnte rammer kan give tilladelse. Skoleskift sker i samarbejde med afgivende skole. En elev, der er startet på en afdeling, har ret til at færdiggøre sin skolegang på den pågældende afdeling.
Kommunale profilklasser	De kommunale profilklasser ønskes at fortsætte med understøttelse af centrale midler. Disse klasser er: • Eliteidrætsklasser og Xx Xxxxx, Xxxxxxxxxx Xxxx • Kulturtalentklasserne, Rørkjær Skole Urban • Sport Plus klasserne, Bakkeskolen Cosmos. • Ordblindeklasserne, Spangbjergskolen Cosmos og Studie10 Det gøres dog valgfrit om de enkelte skoler i perioden for Velfærdsaftalen fortsat ønsker drive klasserne. Dette aftales nærmere med hver enkel skole. Hvis en skole ikke længere ønsker at drive en profilklasse, vil klassen og tilhørende økonomi søges flyttet til en anden skole.
Sygeundervisning	Skolerne skal tilbyde undervisning i eget hjem eller på opholdssted til elever, der gennem længere tid, på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd, ikke kan undervises i skolen. Esbjerg Kommunes tilbud om sygehusundervisning fastholdes, så indlagte børn modtager undervisning

Skolestruktur:

Som en hegnspæl og forudsætning fastholdes skolestrukturen for Esbjerg Kommunes folkeskoler.

Hvis skolerne har ønsker om at forandre disse rammer i deres eget skoledistrikt, kan dette udfordres i samarbejdet og dialogen med Børn & Familieudvalget.

7 folkeskoler:

Skole	Klassetrin alm. Klasse	Special- pædagogisk tilbud	Over- flytning af elever efter 6. klasse	SFO	Fritidsklub	Ungdomskl ub	AL-klub
Bryndum Skole – Aura	0.-9.			SFO – Bryndum Skole	Klub Tarp
Hjerting Skole – Aura	0.-9.			SFO - Hjerting Skole	Klubben – Hjerting
Sønderris Skole – Aura	0.-9.			SFO – Sønderris- skolen	Klubben - Sønderris	Auraskolens ungdoms- klub (fælles)
Fourfeldtskolen – Bohr	0.-9.			SFO – Fourfeldtskole n	Fritidsklubben – Fourfeldtskolen	Ungdoms- klub Bohrskolen (fælles)

Vitaskolen – Bohr	0.-9.	Spec.pæd. gruppe		SFO - Vitaskolen	Fritidsklubben – Vitaskolen
Ådalskolen – Bohr	0.-6.	Spec.pæd. gruppe	Fourfeldt- skolen Bohr	SFO - Ådalskolen	Fritidsklubben - Ådalskolen
Bakkeskolen – Cosmos	0.-9.	Special- klasser		SFO – Bakkeskolen			Klub Ringgården
Boldesager Skole – Cosmos	0.-9.			SFO – Boldesager Skole
Spangsbjergskolen - Cosmos	0.-9.			SFO - Spangsbjergsk olen	Klub Cosmos	Klub Cosmos (fælles med Boldesager)
Bakkevejens Skole - Fortuna	0.-9.	Spec.pæd. gruppe		SFO – Bakkevejens Skole
Nordre Skole - Fortuna	0.-9.			SFO – Nordre Skole	Fritidsklubben Nordre Skole Fortuna	Klub Bramming
Gørding Skole – Fortuna	0.-9.			SFO – Gørding Skole	Fritidsklubben Gørding Skole Fortuna	Klub Gørding
Vejrup Skole – Fortuna	0.-6.		Gørding Skole – Fortuna	SFO – Vejrup Skole		Klub Vejrup
Egekratskolen Fortuna	0.-6.		Nordre Skole – Fortuna	SFO - Egekratskolen
Kvaglundskolen – Signatur	0.-9.	Spec.pæd. gruppe		SFO – Kvaglundskole n			Klub Kvaglund
Skads Skole – Signatur	0.-9.			SFO – Skads Skole	Klub Skads	Klub Skads
Tjæreborg - Signatur	0.-9.			SFO – Tjæreborg	Klub Tjæreborg	Klub Tjæreborg
Danmarksgade – Urban	0.-9.	Center- klasser (Tale/høre)		SFO – Danmarksgad e	Klub Nørregade	Klub Nørregade
Præstegårdsskolen – Urban	0.-9.	Center- klasser		SFO – Præstegårdss kolen Samt CFO (for centerklasser ne)			Klub Østerbyen
Rørkjær – Urban	0.-9.			SFO - Rørkjærskolen	Rørkjærklubben
Egebæk-Hviding Skole – Vadehav	0.-6.		Vittenberg- skolen Vadehav	SFO - Egebæk- Hviding Skole	Klub Hviding	Klub Hviding
Vittenbergskolen – Vadehav	0.-9.	Special- og center- klasser		SFO - Vittenbergsko len
Gredstedbro Skole – Vadehav	0.-9.			SFO – Gredstedbro Skole
Ansgarskolen - Vadehav	0.-9.			SFO - Ansgarskolen	Klub Ribe Midt	Klub Ribe Midt

Darum Børneby

Darum Børneby indeholder skole, SFO, Daginstitution og klub.

Studie 10

Studie 10 er henlagt under Ungdomsskolens ledelse og har følgende to afdelinger: Én afdeling i Esbjerg placeret i lokaler, Grønlandsparken 300.

Én afdeling i Bramming placeret i lokaler, Xxxxxxxx 0.

Skolefritidsordning/fritids- og ungdomsklub

Fritidstilbud er organiseret i;

• SFO, 0.-3. årgang

• Fritidsklub, 4.-6. årgang

• Ungdomsklub, 7. årgang til og med 17 år.

Lokaler i forhold til elevantal

Hver afdeling kan, i forhold til antallet og størrelsen af lokaler, rumme følgende antal spor og elever pr teknisk ”klasse”. Det er op til skolen hvordan lokalerne anvendes under hensyntagen til arbejds- og undervisningsmiljø.

Skole	Xxxxx spor	Antal elever pr teknisk ”klasse”
Auraskolen
Bryndum Skole Aura	Max. 2 spor	28
Hjerting Skole Aura	Max. 3 spor	27
Sønderrisskolen Aura	Max. 3 spor	26
Bohrskolen
Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxx	Max. 3 spor	28
Xxxxxxxxxx Xxxx	Max. 4 spor*)	28
Xxxxxxxxxx Xxxx	Max. 2 spor	28
Cosmosskolen
Bakkeskolen Cosmos	Max. 2 spor	26
Boldesager Skole Cosmos	Max. 2 spor	27
Spangsbjergskolen Cosmos	Max. 2 spor	28
Fortunaskolen
Bakkevejens Skole Fortuna	Max. 3 spor	27
Nordre Skole Fortuna	Max. 3 spor	28
Gørding Skole Fortuna	Max. 2 spor	28
Vejrup Skole Fortuna	Max. 1 spor	21
Egekratskolen Fortuna	Max. 1 spor	26
Signaturskolen
Kvaglundskolen Signatur	Max. 2 spor	28
Skads Skole Signatur	Max. 2 spor	25
Tjæreborg Skole Signatur	Max. 2 spor	28
Urbanskolen
Danmarksgades Skole Urban	Max. 2 spor	22
Præstegårdsskolen Urban	Max. 2 spor	25
Rørkjær Skole Urban	Max. 3 spor	25
Vadehavsskolen
Egebæk-Hviding Skole Vadehav	Max. 2 spor	25
Vittenbergskolen Vadehav	Max. 2 spor	28
Gredstedbro Skole Vadehav	Max. 2 spor	28
Ansgarskolen Vadehav	Max. 3 spor	24
Darum skole	Max 1 spor	25

*) Eliteidrætsklasser på Bohrskolen, Xxxxxxxxxx Xxxx

Der oprettes max. 2 eliteidrætsklasser på 7., 8. og 9. årgang. Gælder pr. 1. august 2016.

Da Vinci klasser på Bohrskolen, Xxxxxxxxxx Xxxx

Yderligere ét spor på 7. – 9. årgang samt yderligere én klasse på ét af årgangene 7. – 9. årgang for så vidt angår Da Vinci linjen.

Skolebestyrelsen kan dog oprette yderligere Da Vinci klasser inden for følgende rammer:

• Antallet af disse klasser kan ikke udløse yderligere økonomi til skolen