København Danmark ∙ Aarhus Danmark ∙ Shanghai Kina ∙ New York USA
København november 2021 Sagsnr. 036007-0049 phe/krl/jhp Xxx.xx. 28606326.1 |
Optisk posesortering af indsamlet mad- og restaffald
København Danmark ∙ Aarhus Danmark ∙ Shanghai Kina ∙ New York USA
T x00 00 00 00 00 ∙ E xxxx@xxxxxxxxx.xxx ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ xxx.xxxxxxxxx.xxx
Mellem
I/S Reno-Xxxx Xxxxxxxxxx 0
9220 Aalborg Øst (”Reno-Nord”)
og
Aalborg Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx 00
9100 Aalborg
er der indgået denne aftale om overførsel af Aalborg Kommunes opgave vedrørende optisk sortering af for- skelligt farvede poser med indsamlet mad- og restaffald til Reno-Nord (herefter betegnet ”Aftalen”).
1. Baggrund og formål
1.1 I henhold til EU’s ændringsdirektiv (EU) 2018/851 vedrørende cirkulær økonomi, der ændrer direk- tiv (EF) 2008/98, skal medlemslandene sikre, at der fra 1. januar 2024 sker særskilt indsamling af madaffald fra husholdningerne. Særskilt indsamling kan i henhold til Miljøstyrelsens vejledning ske ved en optisk sortering af mad- og restaffald indsamlet i ét-kammer containere.
1.2 Byrådet i Aalborg Kommune besluttede på den baggrund den 15. juni 2020, at indsamling af mad- og restaffald i ét-kammer containere skal ske i henholdsvis grønne og sorte poser, som efterføl- gende optisk sorteres for dernæst at gennemgå særskilte forbehandlingsprocesser med henblik på nyttiggørelse.
1.3 Et politisk flertal i Folketinget indgik den 16. juni 2020 aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. Klimaplanen stiller krav om øget genanvendelse af husholdningsaffald, her- under af indsamlet madaffald, og at behandlingen af de genanvendelige fraktioner af hushold- ningsaffald skal udbydes til den private genanvendelsessektor. Den politiske aftale udmøntes pri- mært i ændring i henholdsvis affaldsbekendtgørelsen og affaldsaktørbekendtgørelsen.
1.4 Reno-Nords bestyrelse er i henhold til vedtægternes punkt 3.7 bemyndiget til at indgå skriftlig af- tale med interessenterne – enkeltvist eller samlet - om en udvidelse af interessentens deltagelse i eksisterende kompetenceoverførte opgaver samt om kompetenceoverførsel af yderligere affalds- behandlings- eller håndteringsopgaver indenfor interessentskabets formål. Kompetenceoverfør- selsaftalen skal i henhold til kommunestyrelseslovens § 60 godkendes af de kommunale tilsyns- myndigheder.
1.5 Formålet med Aftalen er at fastlægge indholdet og omfanget af overførelsen af affaldshåndterings- opgaven i forhold til modtagelse, sortering og afsætning af restaffald til henholdsvis materialenyttig- gørelse og affaldsforbrænding.
2. Opgaveoverførslens indhold og omfang
2.1 Aalborg Kommune overfører med denne Aftale følgende affaldshåndteringsopgaver til Reno-Nord til selvstændig varetagelse:
• Modtagelse og optisk sortering af forskelligt farvede poser med indsamlet mad- og restaffald fra Aalborg Kommune
2.2 Den nærmere definition af den kompetenceoverførte opgave og vilkårene herfor fremgår af ved- lagte opgavebeskrivelse, der samtidig vil udgøre et nyt bilag 3.2.10 til vedtægterne for Reno-Nord.
3. Udbud af optisk posesortering af indsamlet mad- og restaffald
3.1 Den politisk aftalte klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, forventes ifølge Ener- gistyrelsen at afskære kommuners og dermed også Reno-Nords mulighed for selv at eje og drifte et anlæg til optisk sortering af indsamlet mad- og restaffald.
3.2 Reno-Nord skal derfor udbyde ydelsen til en privat aktør, der skal forestå projektering, etablering, ejerskab og drift af et sorteringsanlæg til brug for den optiske sortering af det leverede mad- og restaffald fra Aalborg Kommune.
3.3 Parterne er enige om, at den optiske sortering blandt andet skal medvirke til at mindske klima- og miljøbelastningen af affaldshåndteringen, forbedre ressourceudnyttelsen samt at optimere opgave- udførelsen i økonomisk henseende. Parterne forventer at en placering af et sorteringsanlæg enten ved eller i umiddelbar nærhed af Aalborg Kommune og Reno-Nords eksisterende faciliteter vil give de bedste muligheder for at opfylde de foranstående målsætninger. I forbindelse med et udbud kan parterne dog ikke nødvendigvis kræve, hvor den optiske sortering skal udføres, eller hvor sorte- ringsanlægget skal placeres. Hvis lovgivningen giver mulighed for det, kan Reno-Nord til brug for varetagelsen af den kompetenceoverførte opgave etablere en bygning, hvori den private aktør kan placere et sorteringsanlæg med henblik på udførelsen af sorteringen.
3.4 Reno-Nords udbud af optisk sortering til en privat aktør, der skal forestå projektering, etablering, ejerskab og drift af det optiske sorteringsanlæg skal ske i tæt samarbejde med Aalborg Kommune, herunder blandt andet i forhold til krav om, hvor meget sorteringsanlægget må være ude af drift, modtagekapacitet, lagerkapacitet, frasorteringsprocenter og andre forhold af betydning for miljømå- lene, og de i punkt 3.3 anførte målsætninger.
3.5 Aalborg Kommune skal sørge for, at indsamlingen af mad- og restaffald iværksættes i så god tid, at Aalborg Kommune kan levere mad- og restaffald til Reno-Nord eller den private aktør med henblik
på optisk sortering fra det tidspunkt, hvor den private aktør i henhold til betingelserne i udbuddet skal kunne modtaget affaldet til sortering, fx tidspunktet for idriftsættelsen af et opført sorteringsan- læg.
4. Opsigelse
4.1 Aalborg Kommune kan frem til Reno-Nords indgåelse af kontrakt med leverandøren af den optiske sortering opsige Aftalen med 7 dages varsel. Reno-Nord skal meddele datoen for indgåelse af kon- trakt med leverandøren til Aalborg Kommune med et varsel på mindst 14 dage. Opsiges aftalen forud for Reno-Nords indgåelse af kontrakt med leverandøren af den optiske sortering, skal Aal- borg Kommune refundere alle omkostninger afholdt af Reno-Nord til udbud og forhandling med le- verandøren samt øvrige anlægs- og driftsomkostninger afholdt af Reno-Nord til projektet.
4.2 Efter indgåelse af kontrakt med leverandøren af den optiske sortering er Aftalen uopsigelig fra Aal- borg Kommunes side indtil udløbet af den indgåede aftale med den private aktør., jf. bilag 3.2.10.
5. Ikrafttrædelse
5.1 Aftalen træder i kraft med virkning fra tidspunktet for Parternes underskrift.
6. Underskrifter
Dato: [ ] For: Aalborg Kommune Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxx | Dato: [ ] For: Aalborg Kommune Xxxxxxxxx Xxxxxx |
Borgmester Dato: [ ] For: I/S Reno-Nord Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Bestyrelsesformand | Kommunaldirektør Dato: [ ] For: I/S Reno-Nord Xxxxxx Xxxxxxxx Direktør |