Overenskomst for ejendomsservice 2012-2014
Overenskomst for ejendomsservice 2012-2014
mellem
BL – Danmarks Almene Boliger
og
ESL - EJENDOMS- OG SERVICEFUNKTIO- NÆRERNES LANDSSAMMENSLUTNING
under
SERVICEFORBUNDET
Indholdsfortegnelse
§1 | Formål | 2 |
§5 | Fridage | 5 |
Feriebestemmelser | 5 | |
6 | ||
6 | ||
7 | ||
9 | ||
Decentral lønmodel: Lokalt aftalte funktions – og kvalifikationstillæg | ||
§17 | Opsigelsesfrister | 15 |
16 | ||
Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte: (sæsonbetinget arbejde m.m.) | ||
18 | ||
§24 | Kompetenceudvikling, herunder kurser og efteruddannelse | 18 |
§25 | Seniorordning | 19 |
§26 | Sundhedsinitiativ: Krisehjælp | 19 |
§27 | Overenskomstperiode | 20 |
Protokollat (Bilag 1) vedrørende lønregulering 21
Protokollat (Bilag 2) vedrørende arbejdsmarkedspension og lærlingepension 21
Protokollat (Bilag 3) Særlig aftale – Bopælspligt 22
Protokollat (Bilag 4) vedrørende godkendelse og koordinering af
Protokollat (Bilag 5) angående faglig uddannelse 23
Protokollat (Bilag 6) Tillidsrepræsentantregler 24
Protokollat (Bilag 7) Bemandingsregler 26
Protokollat (Bilag 8) Rammeaftale om lokal løndannelse 26
Protokollat (Bilag 9) Bortfald af tillæg i decentral lønmodel 28
Protokollat (Bilag 10) Underentreprenører 28
Protokollat (Bilag 11) Affaldshåndtering ved renovationsstrejke 29
Protokollat (Bilag 12) Vejledning om omsorgsdage 30
Protokollat (Bilag 13) Vejledning om seniorfridage 32
§1 Formål
1.1 Denne overenskomst er indgået mellem BL – Danmarks almene boliger (BL) og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) under Ser- viceforbundet som overenskomst for medlemmer under BL.
1.2 Overenskomsten har til formål at tilpasse ejendomsfunktionærernes arbejdsfunk- tion og lønforhold til de nuværende og fremtidige krav en almen boligorganisati- on stiller til service og ejendomsforvaltning, herunder drift og vedligeholdelse, samt andre opgaver, der udføres af medarbejdere under denne overenskomst.
Samtidig forpligter den enkelte boligorganisation sig til at udarbejde en persona- le- og lønpolitik, der bl.a. skal understøtte de lokale forhandlinger og aftaler om udmøntning af funktions- og kvalifikationstillæg for ejendomsfunktionærerne, jf. bilag 8 ”Rammeaftale om lokal løndannelse”. I personalepolitikken skal bl.a. ind- gå årlige medarbejderudviklingssamtaler, jf. § 24.
1.3 Ledelse og medarbejdere er i samarbejde gensidigt forpligtet til at medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder ved at fremme enhver form for relevant uddannelse og efteruddannelse for medarbejderne.
§2 Ansættelsesvilkår
2.1 Ejendomsfunktionærerne repræsenterer boligorganisationen udadtil i forhold til beboere, beboerdemokratiet, leverandører og håndværkere m. v. og derfor prio- riteres gode samarbejdsevner, fleksibilitet og engagement højt af begge parter.
2.2 Ansættelsesforhold (bl.a. skriftlige advarsler, opsigelsesvarsler m. v.) sker efter Funktionærlovens bestemmelser og praksis, såfremt der ikke i denne overens- komst eller lokalaftaler indgår forhold, der regulerer de enkelte områder. Såfremt dette er tilfældet, vil disse regler gå forud for Funktionærlovens regler. Skriftlige advarsler kan gøres til genstand for fagretslig behandling, og Lov om Ansættel- sesbeviser er i øvrigt gældende.
2.3 Som retligt grundlag for bortvisning eller afskedigelse samt skriftlige advarsler af ejendomsfunktionærer gælder for overenskomstforholdet Hovedaftalen af 1. april 1993 med eventuelle senere ændringer mellem Kooperationen og Landsorganisa- tionen i Danmark.
2.4 Ændringer i ansættelsesforholdet for den enkelte ejendomsfunktionær varsles med almindeligt opsigelsesvarsel således, at pågældende ejendomsfunktionær kan overføres til andet arbejde og derved også anden aflønning.
§3 Arbejdsopgaver
Ejendomsfunktionærernes arbejdsopgaver tilrettelægges og prioriteres af den enkelte boligorganisation. Ved enhver ansættelse skal der udarbejdes en funkti- onsbeskrivelse.
Ledelsen skal ved (arbejds-)tilrettelæggelsen tilstræbe, at arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder bliver så varieret som muligt – og derved undgå for stor ensformighed og monotoni i arbejdet.
Endvidere skal ledelsen tilstræbe optimale betingelser for, at de til stillingen henhørende og aftalte arbejdsfunktioner bliver udført på en kvalificeret og hen- sigtsmæssigt måde.
§4 Arbejdstid
Generelle bestemmelser:
Arbejdstiden er på 37 timer om ugen, eksklusiv frokostpause. Arbejdstiden er af hensyn til arbejdets servicemæssige karakter som udgangspunkt fleksibel inden- for hver enkelt arbejdsdag, og udgør pr. måned 160,33 time.
Den daglige arbejdstid skal tilrettelægges som en sammenhængende arbejdsdag, og kan lægges i tidsrummet kl. 06 – 20. Arbejdstiden skal fastsættes i en ar- bejdstidsplan for hver enkelt ejendomsfunktionær for minimum 13 uger ad gan- gen.
Ved uvæsentlige ændringer i den aftalte arbejdstid skal dette gives med et varsel på 3 uger.
Arbejdsugens længde følger EU – direktiv 93/104 af 23. november 1993. Dette betyder, at arbejdsugen i gennemsnit aldrig kan overstige 48 timer beregnet over 4 måneder, inkl. overarbejde og/eller udkald.
Overarbejde:
Arbejde udover den i arbejdstidsplanen fastsatte daglige arbejdstid betragtes som overarbejde og afregnes eller afspadseres med et tillæg på 100 % af den samlede gældende timeløn for hvert påbegyndt kvarter. Ved udkald afregnes der altid for den første time og derefter for hvert påbegyndt kvarter. Bemærk i øvrigt
§ 5, stk. 4.
Beregning af den samlede gældende timesats for aflønning af overarbejde sker efter ejendomsfunktionærens grundløn og samtlige tillæg, dog ikke ferietillæg og pension. Der indgår ikke aflønning for ad hoc arbejdsopgaver i timesatsen, jf. § 15.
Arbejdstid og tillæg:
De faste funktions- og kvalifikationstillæg (anciennitetstillæg) reduceres ikke ved en ugentlig arbejdstid på 25 timer og derover. Ved en arbejdstid på under 25 ti- mer reduceres disse tillæg proportionalt sammen med de øvrige løndele.
4.1 Arbejdstidsmodeller:
1. Fast arbejdstidsmodel:
Arbejdstiden tilrettelægges med faste arbejdstider om ugen (mandag til fredag) indenfor månedsnormen på 160,33.
I arbejdstidsplanen fastsættes den daglige sammenhængende arbejdstid i tids- rummet kl. 06 – 20. Det tilstræbes dog, at den daglige arbejdstid placeres mel- lem kl. 06 – 17, og kun særlige årsager kan begrunde en fastlæggelse udenfor dette tidsrum.
Hvis der i arbejdstidsplanen fastsættes en daglig arbejdstid der går udover kl. 17, tillægges den samlede gældende timeløn et genetillæg på 30 %.
2. Fleksibel arbejdstidsmodel:
Der kan indføres en fleksibel arbejdstid i en arbejdstidsplan, således at arbejdsti- den planlægges variabelt henover perioden og med et eventuelt højere antal ti- mer i en given måned, end de fastlagte 160,33 månedlige timer, således at timer (merarbejdstimer) pr. måned udover 160,33 timer og op til 170 timer pr. måned afspadseres eller udbetales 1:1.
Arbejdstimer udover 170 timer pr. måned betragtes som overarbejdstimer og af- regnes eller afspadseres med et tillæg på 100 % af den samlede gældende time- løn, beregnet som ovenfor under overarbejde.
I den fleksible arbejdstidsmodel fastlægges arbejdstiden som en sammenhæn- gende arbejdsdag og kan lægges i tidsrummet kl. 06 – 20.
Hvis der i arbejdstidsplanen fastsættes en daglig arbejdstid der går udover kl. 17, tillægges den samlede gældende timeløn et genetillæg på 30 %.
4.2 Afspadsering:
Ved kortvarige fraværsperioder (5 dage) afløser ejendomsfunktionærerne hinan- den, forudsat at arbejdet kan udføres tilfredsstillende - herefter indsættes der fuld afløsning.
Afspadsering aftales mellem ledelsen og den enkelte ejendomsfunktionær.
4.3 Anmeldelse af overarbejde/udkald:
Ejendomsfunktionærerne skal altid anmelde overarbejde/udkald til ledelsen for- anlediget af akutte ekstraordinære forhold og senest den efterfølgende arbejds- dag.
Alt andet overarbejde/udkald kan alene finde sted efter forudgående pålæg fra nærmeste leder og kan derfor kun forekomme i forbindelse med udførelsen af en konkret afgrænset arbejdsopgave.
§5 Fridage
5.1 Fridage på helligdage følger de samme regler som for boligorganisationens øvrige ansatte medarbejdere. Følgende dage er fridage:
Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, 1. maj, St. Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, 2. pinsedag, 1. og 2. juledag.
5.2 Når 24. december og 31. december ikke falder på lørdage og søndage, er disse dage hele fridage under forudsætning af, at arbejdet med renovation er udført.
5.3 Ejendomsfunktionærerne har ret til 2 sammenhængende fridage pr. uge, jf. be- kendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.
5.4 Påbudt overarbejde på de fridage, som er nævnt i § 5, stk. 1, 2 og stk. 3, afreg- nes med timelønnen + 100 %. Der afregnes i hele timer, jf.§ 4.
§6 Feriebestemmelser
Ejendomsfunktionærerne optjener og afholder 5 ugers (25 dage) ferie med løn efter reglerne i Ferieloven.
Særlige ferietimer:
6.1 Med virkning fra 1. januar 2006 optjener ejendomsfunktionæren 3,08 særlige ferietimer med løn for hver fulde måneds beskæftigelse til afholdelse i kalender- året januar – december måned.
Ejendomsfunktionærer, der er deltidsbeskæftiget i mere end 25 timer om ugen, optjener fulde månedlige særlige ferietimer (3,08 t/m). Ved deltidsbeskæftigelse under 25 timer om ugen optjenes de særlige ferietimer forholdsmæssigt.
6.2 De særlige ferietimer kan afholdes fra det tidspunkt de er optjent, og kan afvikles som timer, halve dage, hele dage, eller som sammenhængende dage. Ejendoms- funktionæren aftaler med ledelsen tidspunktet for afviklingen af de særlige ferie- timer, men ejendomsfunktionærens ønsker skal imødekommes i det omfang, som det er foreneligt med arbejdet.
Der stilles ikke krav om bestemte varsler, men de særlige ferietimer skal være afholdt med udgangen af det respektive kalenderår.
Ikke afholdte særlige ferietimer bortfalder med kalenderårets udgang.
Ved manglende afholdelse på grund af sygdom eller lignende ferieforhindringer overføres eller udbetales de ikke afholdte særlige ferietimer efter nærmere aftale. Overførte særlige ferietimer skal være afholdt senest ved udgangen af 1. kvartal i det nye kalenderår.
6.3 De særlige ferietimer kan ikke konverteres til kontant betaling, men skal udbeta- les ved fratræden, jf. dog § 6, stk. 2, sidste afsnit.
Øvrige feriebestemmelser:
6.5 Planlægning og afholdelse af ferie i henhold til Xxxxxxxxxx aftales med ledelsen.
6.6 Der udbetales 2,5 % i ferietillæg af den optjente løn i det foregående kalenderår. Ferietillægget er pensionsgivende.
6.7 Feriegodtgørelse udbetales ved fratræden, jf. Ferielovens bestemmelser med 12,5 %. Beløbet beregnes af den samlede lønudbetaling.
6.8 Øvrige ansatte optjener 5,75 % af den optjente løn til afholdelse af de særlige ferietimer og søgnehelligdage.
6.9 Ejendomsfunktionærerne og ledelsen kan aftale, at max. 5 optjente og ikke af- viklede ordinære feriedage kan overføres til det følgende ferieår.
§7 Fravær ved sygdom
Stk. 1
Medarbejderen skal anmelde sygdom efter boligorganisationens retningslinier.
Stk. 2
Under fravær på grund af sygdom har medarbejderne ud over sin faste løn krav på udbetaling af alle lønandele.
Stk. 3
Ansættelsesforholdet vil altid bortfalde uden varsel fra det tidspunkt, hvor der ikke mere kan ydes refusion af sygedagpenge efter gældende regler.
Stk. 4
Såfremt det under sygdomsforløbet oplyses, at ejendomsfunktionæren ikke mere vil kunne være til rådighed for udførelsen af hans/hendes opgaver, vil ejendomsfunk- tionæren kunne opsiges med 1 måneds varsel.
I øvrigt gælder:
Stk. 5
Ejendomsfunktionæren kan opsiges med en måneds varsel, når denne inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i samlet 120 dage, inkl. lør- dage og søndage. Denne regel kan ligeledes benyttes vedrørende ventetid og arbejds- skader, jf. § 7, stk. 6 og § 8.
Stk. 6
Sygdomsfravær, som alene skyldes dokumenteret lang ventetid for hospitalsundersø- gelse/-behandling er dog undtaget fra Funktionærlovens bestemmelser. I denne situation udskydes tidspunktet for ejendomsfunktionærens evt. afskedigelse med den fra hospitalet oplyste ventetid med tillæg af 3 måneder. Behandlingsperioder betrag- tes ikke som ventetid.
§ 8 Arbejdsskade/arbejdsulykker
Ved arbejdsskade eller arbejdsulykke ophører ansættelsesforholdet efter 12 måneder fra arbejdsskaden er anmeldt under forudsætning af, at arbejdsulykken eller arbejds- skaden anerkendes, jf. Bekendtgørelse nr. 848 af Lov om arbejdsskadesikring fra d. 7. september 2009.
§ 9 Fravær under barsel/adoption
Stk. 1
Under fravær som følge af graviditet, fødsel eller adoption ydes medarbejderne orlov med fuld løn inklusive pensionsbidrag i op til i alt 52 uger. ( Mor: max. 46 uger. Far: 6 uger øremærket)
Partnere i registreret partnerskab har samme overenskomstmæssige rettigheder som øvrige medarbejdere, også i forbindelse med fravær under barsel/adoption.
Stk. 2
Forudsætningen for fuld løn er, at arbejdsgiveren er berettiget til dagpengerefusion fra det offentlige. Såfremt refusionen måtte være mindre end for fuld tid, nedsættes betalingen forholdsmæssigt til den ansatte f. eks. ved deleuger og lignende, jvf. Dag- pengeloven.
Stk. 3
Under graviditeten ydes tjenestefrihed med fuld løn til nødvendige lægebesøg og an- dre undersøgelser.
Stk. 4
Der ydes således fuld løn på følgende måde:
A. Moderen:
4 uger før forventet fødsel 14 uger efter faktisk fødsel
B. Faderen
6 uger i alt fordelt med:
2 ugers orlov i forbindelse med fødslen. Disse to uger skal dog afholdes inden for de første 14 første uger (fædreorlov).
4 uger af forældreorloven er øremærket til faderen, jf. pkt. C.
C. Forældreorlov:
32 ugers forældreorlov (efter de 14 ugers barselsorlov), heraf 4 ugers ob- ligatorisk orlov til faderen.
Stk. 5 Adoption:
I forbindelse med adoption gælder de samme forhold bortset fra 4 ugers perioden for- ud for forventet fødsel.
Perioden regnes fra modtagelsen af barnet. Når en adoptant henter barnet i udlandet kan modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet er sammen med adoptanten.
§ 10 Frihed og orlov ved barns og familiemæssig sygdom
Stk. 1.
Anmodning om frihed til pasning af sygt, hjemmeboende barn under 15 år imøde- kommes i indtil 2 dage.
Stk. 2
Under fravær p. g. a børns sygdom har medarbejderen, ud over sin faste løn, krav på udbetaling af alle lønandele.
Stk. 3
En medarbejder har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalen- derår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på om- sorg for barnet.
Den ansatte skal varsle omsorgsdage tidligst muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag, hvor det ikke skyldes barnets sygdom, tages hensyn til forholdene på arbejdspladsen. Omsorgsdagene kan aftales afviklet som halve dage.
Retten til omsorgsdage omfatter biologiske forældre, adoptivforældre eller indehavere af forældremyndighed.
Omsorgsdagene følger kalenderåret og kan ikke overføres til efterfølgende år. Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb og udbetales derfor heller ikke ved ansættelsesforholdet ophør.
Her henvises til vejledning om omsorgsdage, jf. bilag 12.
Stk. 4 Ulykke og akut sygdom (Forældreorlovsdirektivet)
Ansatte har ret til tjenestefrihed med løn af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt.
Stk. 5 Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse
Ansatte, som er forældre til børn under 15 år, har ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.
Tjenestefriheden er i øvrigt betinget af følgende: Retten til tjenestefrihed efter denne bestemmelse kan for begge forældre tilsammen ikke overstige 5 arbejdsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 6 Pasning af alvorligt syge børn under 18 år
Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 18 år, har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter § 19 a i Dagpengeloven er opfyldt. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjene- stefrihed.
Bemærkning:
Arbejdsgiveren er efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel berettiget til dag- pengerefusion, når der udbetales løn til den ansatte, som opfylder lovens betingelser. Arbejdsgiveren skal senest en uge efter, at barnet er raskmeldt, anmelde kravet om refusion til den ansattes bopælskommune.
Stk. 7 Pasning af døende i hjemmet
Ansatte, der efter § 104 i Lov om social service får bevilget plejevederlag for at passe en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, har ret til hel eller delvis tjenestefri- hed med sædvanlig løn. Arbejdsgiveren er efter lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn.
Det forudsættes, at ejendomsfunktionæren så tidligt som muligt og senest på ansøg- ningstidspunktet underretter boligorganisationen om ansøgningen. Ejendomsfunktio- næren har efterfølgende ret til at genindtræde i stillingen, og der indsættes fuld afløs- ning under denne type omsorgsfrihed.
Stk. 8
Der ydes 2 dages frihed med løn i forbindelse med ægtefælles/samlevers, forældres og svigerforældres død, samt 5 dages frihed med løn ved børns død.
Stk. 9
Dør en ejendomsfunktionær i ansættelsestiden, udbetales efterløn for den resterende del af måneden, hvor døden indtraf, samt løn for 1, 2, eller 3 måneder, når ejendoms- funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i boligorganisationen i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
Lønnen kan kun udbetales i et af de efterfølgende tilfælde og i den nævnte rækkefølge:
1) Til ejendomsfunktionærens ægtefælle, såfremt de havde fælles husstand.
2) Til en samlever der mindst i de seneste 2 år har haft fælles husstand med af- døde.
3) Til samlever med begunstigelseserklæring.
4) Til deling mellem afdødes børn under 21 år, over for hvem afdøde havde for- sørgelsespligt.
§ 11 Orlov og tjenestefrihed
Efter ansøgning ydes der – hvis det er foreneligt med arbejdets tarv - orlov uden løn i indtil 12 måneder. Den medarbejder, der bevilges orlov fra sit job, er samtidig sikret retten til at genindtræde i et lignende job efter endt orlov.
§12 Aflønning
12.1 Aflønning sker efter et lønsystem baseret på: Grundløn
Funktionstillæg
Kvalifikations-/anciennitetstillæg Lokale tillæg
Ovennævnte løndele, der forhandles centralt, er pensionsgivende og reguleres i overenskomstperioden.
12.2 Grundløn:
Grundlønnen ydes ud fra forudsætninger om, at den enkelte ejendomsfunktionær
– efter sædvanlig introduktion – kan varetage de normale basisfunktioner på en forsvarlig og kvalificeret måde.
12.3 Funktionstillæg:
Funktionstillægget gives til samtlige ejendomsfunktionærer for udførelse af reelle vedligeholdelses- og renholdelsesopgaver samt udskiftning af defekte komponen- ter, som ikke kræver autorisation.
12.4 Kvalifikations-/anciennitetstillæg:
Anciennitetstillægget gives til ejendomsfunktionærer med 4 års anciennitet og derover.
Anciennitetstillægget beregnes fra ansættelsesdagen i en boligorganisation, der er medlem af Boligselskabernes Landsforening.
Ansatte ejendomsfunktionærer bevarer det allerede optjente anciennitetstillæg, når de gennemfører uddannelsen som ejendomsservicetekniker enten som fuld uddannelse eller på merit. Elever på den 3 år og 3 måneder lange uddannelse, optjener først anciennitet fra det tidspunkt, hvor den pågældende er udlært.
12.5 Personligt ureguleret tillæg:
Hvis en ejendomsfunktionær oppebærer et personligt ureguleret tillæg, kan der ikke ske modregning i dette pensionsgivende tillæg.
Tillægget bortfalder ved stillingsskift, hvor ejendomsfunktionæren selv søger en stilling.
Ved stillingsskift, hvor ejendomsfunktionæren er blevet opfordret til at søge en stilling, bibeholdes det personlige uregulerede tillæg.
12.6 Decentral løn (lokale tillæg):
Herudover udmøntes der lokale pensionsgivende funktions – og kvalifikationstil- læg, jf. § 14 og jf.§ 12.
12.7 Lønstatistik:
I samarbejde med boligorganisationerne foranlediger Boligselskabernes Lands- forening og ESL en udarbejdelse af en årlig lønstatistik.
§13 Løntabel
Samtlige nedenstående stillingsbetegnelser for ejendomsfunktionærer i hele lan- det reguleres pr 1. marts 2012 efter løntabel pr. 1. marts 2011 med følgende udmøntning i kroner/øre pr. måned:
13.1
1. Ejendomsfunktionærer/gårdmænd
2. Varmemestre
3. Ejendomsmedhjælper
4. Ejendomsservicetekniker
Ejendomsfunktionær/gårdmand | 1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
Grundløn 1 | 22.658,96 | 22.976,19 |
Funktionsløn | 506 | 513 |
I alt | 23.164,96 | 23.489,19 |
Kvalifikationsløn/anciennitetstillæg | 506 | 513 |
I alt | 23.670,96 | 24.002,19 |
Varmemester: | 1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
Grundløn 2 | 24.160,45 | 24.498,70 |
Funktionsløn | 506 | 513 |
I alt | 24.666,45 | 25.011.70 |
Kvalifikationsløn/anciennitetstillæg | 506 | 513 |
I alt | 25.172,45 | 25.524,70 |
Ejendomsmedhjælper: | 1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
Grundløn 3 | 25.157,18 | 25.509,38 |
Funktionsløn | 510 | 517 |
I alt | 25.667,18 | 26.026,38 |
Kvalifikationsløn/anciennitetstillæg | 510 | 517 |
I alt | 26.177,18 | 26.543,38 |
Ejendomsservicetekniker: | 1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
Grundløn 4 | 26.680,32 | 27.053,84 |
Funktionsløn | 510 | 517 |
I alt | 27.190,32 | 27.570,84 |
Kvalifikationsløn/anciennitetstillæg | 510 | 517 |
I alt | 27.700,32 | 28.087,84 |
13.2 Ejendomsfunktionærer, der har gennemgået merituddannelsen som ejendoms- servicetekniker, indplaceres efter grundløn 4.
13.3 Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte:
Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte aflønnes efter grundløn 1 + funktionstil- læg, jf. 13, stk. 1.
Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte med ejendomsmedhjælperuddannelse aflønnes efter grundløn 3 + funktionstillæg, jf. 13, stk. 1.
Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte med ejendomsserviceteknikeruddannel- sen aflønnes efter grundløn 4 + funktionstillæg, jf. 13, stk. 1.
Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte opnår arbejdsmarkedspension, hvis be- tingelserne er opfyldt, jf. bilag 2.
For tidsbegrænsede og midlertidige ansatte er den månedlige timefaktor 160,33. Se i øvrigt § 21 om ” Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte ”.
13.4 Særligt lønforløb for ejendomsserviceteknikere under 30 år (med uddannelses-
forløb på 3 år, 3 måneder):
Den lønmæssige indplacering af nyuddannede ejendomsserviceteknikere under 30 år, der har påbegyndt uddannelsen efter 1. marts 2010, er i overenskomstpe- rioden 2012-2014 følgende i kr./øre:
Ansættelsesår: | 2012 | 2013 |
1. ansættelsesår | 24.666,45 | 25.011.70 |
2. ansættelsesår | 25.667,18 | 26.026,38 |
3. ansættelsesår | 27.190,32 | 27.570,84 |
Det første ansættelsesår svarer til lønnen for en varmemester, 2. ansættelsesår sva- rer til en ejendomsmedhjælper og 3. år til en ejendomsservicetekniker.
Ovennævnte lønmodel er i øvrigt betinget af, at der mellem parterne er aftalt en mål- sætning om minimum 25 nye elevpladser årligt som ejendomsserviceteknikere i over- enskomstperioden.
§14 Decentral lønmodel: Lokalt aftalte funktions – og kvalifikationstil- læg
14.1 Der afsættes ingen procenter til decentrale lønmidler for indeværende overens- komstperiode 2012-14.
14.2 Definition af lønsum:
I den opgjorte lønsum indgår alene følgende elementer: Grundløn, alle centralt og lokalt aftalte funktions – og kvalifikationstillæg, genetillæg, samtlige personli- ge uregulerede tillæg og tidsbegrænsede og midlertidige ansatte (afløsere).
Lønsummen opgøres for hele året pr. 31. december XX for udmøntningen pr. 1. marts XX.
Fordelingen af funktions- og kvalifikationstillæg skal være afsluttet senest 3 må- neder efter den 1. marts XX.
14.3 Dokumentation:
Boligorganisationen skal på forlangende af tillidsrepræsentanten eller fagforenin- gen dokumentere beregningen af lønsummen.
14.4 Kriterier og varighed for tillæg:
Lokale funktions – og kvalifikationstillæg begrundes i på forhånd fastlagte kriteri- er.
Lokale funktions – og kvalifikationstillæg er som udgangspunkt varige tillæg.
Funktionstillæg, der ydes for en tidsbegrænset periode, ændres eller bortfalder uden yderligere varsel, når tidsbegrænsningen ophører eller funktionen ændres.
For den samme arbejdsopgave honoreret ved funktionstillæg, kan der ikke sam- tidig ydes kvalifikationstillæg.
14.5 Bortfald af tillæg:
Tillæggene, der udmøntes, bortfalder ved medarbejderens fratræden eller opsi- gelse, jf. bilag 9.
Funktions- og kvalifikationstillæg, der blev udmøntet i perioderne 2002-2005, 2005-2007, 2007-2010 og 2010-2012 bibeholdes fremover, såfremt ikke andet er lokalt aftalt. Disse tillæg bortfalder ligeledes ved medarbejderens fratræden el- ler opsigelse.
14.6 Se i øvrigt overenskomstens bilag 8, ”Rammeaftale om lokal løndannelse”.
Såfremt der udføres særlige ad hoc opgaver kan der undtagelsesvis indgås en lo- kal forhåndsaftale om særskilt aflønning for disse i form af et engangsvederlag, der er pensionsgivende.
§16 Elevløn (lærlinge)
Beløbene er i kr./øre | 1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
Første 12 måne- der | 9.866,21 | 10.088,20 |
Næste 12 måne- der | 10.662,13 | 10.902,03 |
Næste 12 måne- | 12.457,26 | 12.737,55 |
der | ||
Sidste 3 måneder | 13.855,04 | 14.166,78 |
16.2 Voksenelever:
For elever over 25 år (=voksenelever) gives der under hele uddannelsesforløbet en løn svarende til 75 % af den til enhver tid gældende grundløn uden tillæg for ejendomsfunktionærer uden uddannelse. Dette gælder for voksenelever, der er startet i uddannelse efter 1. marts 2010.
Lønnen for voksenelever er i overenskomstperioden følgende:
Beløbene er i kr./øre | 1. marts 2012 | 1. marts 2013 |
Voksenelev | 16.994,22 | 17.232,14 |
Hvis elevforholdet etableres inden det fyldte 25.år, fortsætter eleven på normal elevløn efter det fyldte 25. år
16.3 Løn- og arbejdsforhold for elever
Der regnes med 160,33 arbejdstimer pr. måned. Lønnen afregnes månedsvis bagud. For elever, der indgår uddannelsesaftale under et påbegyndt 2. skolefor- løb eller senere, forkortes første skalalønperiode med det antal måneder, der lig- ger mellem 2. skoleperiodes begyndelse og uddannelsesaftalens ikrafttrædelses- tidspunkt.
Ovennævnte lønninger er pensionsgivende, jf. bilag 2, vedrørende arbejdsmar- kedspension. Elevlønnen indgår tillige i midtvejsreguleringen, jf. Protokollat ved- rørende lønregulering (bilag 1).
For elever, der indgår uddannelsesaftale i grundforløbet eller senere, regnes løn- ancienniteten fra datoen for påbegyndelsen af grundforløbet.
Uddannelsens mål og indhold tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om ejendomsservice. Uddannelsens varighed er fastsat til 3 år og 3 måneder, hvoraf indgår i alt 45 ugers skoleophold.
Den praktiske del af uddannelsen tilrettelægges således, at eleven sikres rele- vant beskæftigelse for at kunne opnå rutine i de praktiske færdigheder, der er indlært under forudgående skoleophold.
Eleven skal beskæftiges med de inden for faget forekommende arbejdsopgaver og arbejdsmetoder, discipliner og værktøjer på arbejdsopgaver af stigende sværhedsgrad og med stigende selvstændighed. Der skal opnås sådanne rutiner og færdigheder, at eleven efter endt uddannelse selvstændigt kan udføre alle de inden for faget forekommende arbejdsopgaver og serviceydelser efter anerkendt faglig praksis.
16.4 Prøvetid
De første 3 måneder betragtes som gensidig prøvetid, hvor begge parter uden særlig begrundelse kan opsige uddannelsesaftalen.
Skoletid medregnes ikke i prøvetiden.
16.5 Ansættelse efter endt uddannelse
Såfremt eleven efter endt uddannelse ønsker det, skal ansættelsesforholdet op- retholdes i mindst 3 måneder. Opsigelsesvarslet inden for denne 3 måneders pe- riode er gensidigt 1 måned til førstkommende første i en måned.
16.6 Arbejdstid.
De i overenskomsten anførte bestemmelser om arbejdstid er gældende for ele- ven.
Eleven udarbejder løbende en opgørelse over arbejdstiden/skoletiden og afleve- rer denne til den uddannelsesansvarlige hver måned.
16.7 Overarbejde
Elever under 18 år må ikke udføre overarbejde, og elever over 18 år bør kun undtagelsesvis deltage i overarbejde.
Overarbejde afvikles/afregnes efter de i overenskomsten anførte regler. Eventuel overarbejde skal aftales og efterfølgende godkendes.
16.8 Ferie med løn
Eleven holder ferie med løn efter reglerne i Ferieloven. Som ferietillæg udbetales et kontant ferietillæg på 2,5 % af den i optjeningsåret udbetalte løn. Vedrørende særlige ferietimer, jf.§6.
16.9 Arbejdsbeklædning og sikkerhedsudstyr m.v.
Elever modtager i fornødent omfang arbejdsbeklædning i uddannelsestiden.
Ligeledes skal elever, hvor arbejdet måtte påkræve det i henhold til Arbejdsmil- jøloven, have stillet det nødvendige og efter reglerne påkrævede sikkerhedstøj- og udstyr, samt personlige værnemidler til rådighed.
Hvor sikkerhedsmæssigt udstyr påkræves, har eleven pligt til at bære dette.
Så længe eleven ikke har lovgyldig hjemmel til at føre køretøj, hvortil der kræves gyldigt kørekort, må eleven ikke køre sådanne køretøjer.
16.10 Sygdom
Eleven er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Eleven skal ved sygdom eller andet forfald straks ved arbejdstidens begyndelse eller snarest muligt derefter underrette sin foresatte/den uddannelsesansvarlige om sit sygefravær.
Eleven oppebærer fuld løn under anerkendt (syge) fravær, ligesom der ydes fri- hed med løn på barns 1. og 2. sygedag (op til barnets 15. år)
Omsorgsfrihed følger denne overenskomsts bestemmelser herom.
16.11 Session
Indkaldes en elev til session, gives der i forbindelse med sessionen den fornødne frihed med fuld lønkompensation.
16.12 Pension.
Med virkning pr. 1. marts 1997 indtræder eleven efter endt prøvetid i en ar- bejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark. Boligorganisationen betaler det fulde pensionsbidrag, jf. Protokollat (Bilag 2) vedrørende lærlingepension.
Såfremt eleven fastansættes efter endt elevtid, indtræder eleven i den for ejen- domsfunktionærerne gældende pensionsordning, jf. Protokollat (Bilag 2) vedrø- rende arbejdsmarkedspension.
16.13 Særlige løntillæg.
Såfremt eleven, som et led i uddannelsen indgår i en beredskabsvagt, ydes der et tillæg til lønnen svarende til det lokalt forhandlede funktionstillæg.
Eleven må kun indgå i beredskabsvagt i forening med en ejendomsfunktionær-
/ejendomsservicetekniker.
De respektive organisationer kan til enhver tid optage forhandling om forhold el- ler spørgsmål, der ikke fremgår af nærværende elevbestemmelser.
§ 17 Opsigelsesfrister
17.1 Under ansættelsesforholdet gælder følgende opsigelsesvarsler:
a. De første tre måneder af ansættelsesforholdet er prøvetid, og i denne kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag, dog således at fratrædelse sker senest samtidig med prøvetidens udløb.
b. Ansættelsesforholdet kan derefter opsiges af ejendomsfunktionæren med en måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned.
c. Af boligselskabet kan ansættelsesforholdet efter prøvetiden opsiges til ophør ved udløbet af en kalendermåned således:
med et varsel på en måned, hvis opsigelse afgives inden udløbet af fem måneder (incl. prøvetid),
med et varsel på tre måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af to år og ni måneder,
med et varsel på fire måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af fem år og otte måneder,
med et varsel på fem måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af otte år og syv måneder og
med et varsel på seks måneder, hvis opsigelse afgives herefter.
d. Opsigelse efter prøvetidens udløb skal ske skriftligt fra begge sider og være modtageren i hænde senest den sidste dag i måneden.
e. Der udbetales en fratrædelsesgodtgørelse efter afskedigelse på 1, 2, eller 3 måneders løn efter henholdsvis en anciennitet på 12, 15 og 18 års ansættel- se.
17.2 Tillidsrepræsentanten skal af boligorganisationen underrettes samtidig med at bortvisning eller afskedigelse iværksættes. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsen- tant, orienteres fagforeningen.
17.3 Ved enhver opsigelse af en ejendomsfunktionær, der bor i tjenestebolig, henvi- ses til Særlig Aftale - Bopælspligt (Bilag 3)
17.4 Ansættelsesforholdet ophører automatisk 3 måneder efter udløbet af den må- ned, hvori funktionæren opnår pensionsalderen, med mindre lokalaftale indgås med medarbejderens organisation på vegne af medarbejderen. Varigheden på forlængelsen er max. 12 måneder efter udløbet af den måned i hvilken medar- bejderen opnår pensionsalderen med mulighed for forlængelse ved fornyet afta- le.
§18 Kørselstilskud
18.1 Ejendomsfunktionærer, der i deres arbejdstid efter aftale benytter eget trans- portmiddel, får udbetalt kørselsgodtgørelse efter statens takster.
18.2 Der ydes desuden et skattepligtigt beløb på 50 % pr. kørt km af statens takster ved transport med egen bil af en af boligorganisationens erhvervede trailere.
18.3 Boligorganisationerne bør afklare forsikringsforholdene vedrørende medarbejder- nes kørsel med trailere, der ejes af boligorganisationen.
§19 Telefontilskud m.v.
19.1 Der kan ydes ejendomsfunktionæren tilskud til:
▪ egen telefon
▪ mobiltelefon
▪ hjemme-pc efter lokal aftale.
§ 20 Arbejdstøj
20.1 Der skal indgås lokalaftale om arbejdstøj, således at det klart fremgår, hvilke forpligtelser den enkelte boligorganisation har påtaget sig over for ejendomsfunk- tionæren i forhold til at stille nødvendigt arbejdstøj til rådighed for den enkelte medarbejder.
20.2 Sikkerhedsudstyr stilles til rådighed for den enkelte ejendomsfunktionær, jf. Arbejdsmiljølovens bestemmelser.
§ 21 Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte: (Sæsonbetinget arbejde m.m.)
21.1 Hvor der opstår behov for ekstra medhjælp til afvikling af arbejdet, kan der an- tages tidsbegrænsede og midlertidig ansatte.
På anfordring fra tillidsrepræsentanten oplyser arbejdsgiveren om nyansættelser (inden for overenskomstområdet).
Tidsbegrænset ansættelse:
Tidsbegrænsede ansættelser reguleres efter Lov om tidsbegrænset ansættelse. Et af lovens formål er at sikre, at arbejdsgiveren ikke omgår de almindelige opsi- gelsesregler ved forlængelse af et tidsbegrænset ansættelsesforhold. Hvis ar- bejdsgiveren ønsker at forlænge en tidsbegrænset ansættelse kan dette alene begrundes i objektive forhold.
Objektive forhold er f.eks. fornyelse:
der skyldes uforudsigelige forhold som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud
der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord der skyldes sæsonbetinget arbejde
der er nødvendigt til løsning, herunder udbedring af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter
Arbejdsgiveren skal endvidere informere de tidsbegrænsede ansatte om, hvilke stillinger, der kan søges i virksomheden, for at sikre, at de har samme mulighed for at få en fast stilling som andre ansatte.
Hvis arbejdsgiveren ønsker at afbryde det tidsbegrænsede ansættelsesforhold skal dette ske ved overenskomstens almindelige opsigelsesvarsel. Tidsbegrænse- de ansatte er ikke omfattet af prøvetid.
Tidsbegrænsede medarbejdere oppebærer fuld løn under sygdom, hvis reglerne på området er opfyldt.
Midlertidig ansættelse:
Midlertidig ansættelse er et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren ikke på for- hånd kan tilkendegive et bestemt fratrædelsestidspunkt, men hvor arbejdsgive- ren dog alligevel ved, at ansættelsen er tidsbegrænset.
Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er tale om en midlertidig ansættelse, og at denne ikke vedvarer udover 1 måned, kan et sådant ansættelsesforhold opsi- ges uden varsel.
Fortsætter det midlertidige ansættelsesforhold udover 1 måned, skal de alminde- lige opsigelsesvarsler i overenskomsten følges. Midlertidigt ansatte er ikke omfat- tet af prøvetid.
Midlertidig ansættelse følger samme bestemmelser for f.eks. sygdom, som de tidsbegrænsede medarbejdere, såfremt reglerne på området er opfyldt.
Parterne er endvidere enige om, at efter ansættelsen kan arbejdsgiveren efter- følgende forlænge den tidsbegrænsede eller midlertidigt ansatte medarbejder 2 gange.
21.2 Tidsbegrænsede og midlertidige ansatte har ret til feriegodtgørelse på 12½ % af den optjente løn. Ydelsen indbetales til “Ferie-konto” månedsvis.
21.3 Når en tidsbegrænset og en midlertidig ansat samt løst ansat timelønnet medar- bejder, der har været heltidsbeskæftiget, i direkte fortsættelse af ansættelses- perioden overgår til at være fast ansat, medregnes den seneste ubrudte ansæt-
telsesperiode, hvor medarbejderen har været heltidsbeskæftiget i den pågæl- dende boligorganisation, som oparbejdet anciennitet i forhold til opsigelses- og lønforhold.
§ 22 Vikarer
22.1 Denne overenskomst er en områdeoverenskomst. Alt arbejde i en boligorganisa- tion under BL, der udføres indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde, følger derfor overenskomsten, forudsat at arbejdet udføres af en person der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar.
22.2 Vikarer må ikke stilles ringere end de øvrige medarbejdere i boligorganisationen.
22.3 Vikarer, der af et vikarbureau udsendes til at arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i en boligorganisation under BL, skal følge overens- komsten i den periode arbejdet strækker sig over.
22.4 Begrebet overenskomst omfatter også bestående lokalaftaler og kutymer, der gælder for de arbejdsfunktioner, vikaren udfører.
22.5 Boligorganisationen må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at det har det nødvendige kendskab til den gældende overenskomst – og aftaleforhold.
22.6 En vikar, som er udsendt af et vikarbureau, der har oprettet en overenskomst- mæssig pensionsordning, er ikke omfattet af pensionsreglerne i nærværende overenskomst. Hvis vikaren ikke er omfattet af en pensionsordning fra vikarbu- reauet, træder pensionsbestemmelserne i Bilag 2 i denne overenskomst i kraft.
22.7 En vikar, der efter endt vikaransættelse, evt. formidlet gennem et vikarbureau, tilbydes fastansættelse i samme boligselskab, medtager optjent anciennitet fra vikaransættelser i den pågældende boligorganisation.
§23 Særlige forhold
Protokollat (Bilag 1) | Lønregulering |
Protokollat (Bilag 2) | Arbejdsmarkedspension |
Protokollat (Bilag 3) | Særlig aftale – bopælspligt |
Protokollat (Bilag 4) | Godkend. og koordinering af særlige jobtræningsforløb |
Protokollat (Bilag 5) | Angående uddannelse |
Protokollat (Bilag 6) | Tillidsrepræsentantregler |
Protokollat (Bilag 7) | Bemandingsregler |
Protokollat (Bilag 8) | Rammeaftale om lokal løndannelse |
Protokollat (Bilag 9) | Bortfald af decentrale tillæg |
Protokollat (Bilag 10) | Underentreprenører |
Protokollat (Bilag 11) | Affaldshåndtering ved renovationsstrejke |
Protokollat (Bilag 12) Vejledning om omsorgsdage Protokollat (Bilag 13) Vejledning om seniorfridage
§24 Kompetenceudvikling, herunder kurser og efteruddannelse
24.1 Boligorganisationerne skal målrettet arbejde med at udvikle den enkelte medar- bejders kvalifikationer og - om muligt - arbejdsområder, hvilket bl.a. sker i for- bindelse med årlige MedarbejderUdviklingsSamtaler – såkaldte MUS-samtaler.
MUS-samtaler er som udgangspunkt en samtale mellem ledelsen og den en- kelte medarbejder, men kan ved lokal enighed gennemføres bl.a. gruppevis.
Det er et væsentligt element i boligorganisationens fortsatte udvikling, at ejen- domsfunktionærerne opkvalificerer sig via relevante kurser og uddannelser.
Efter gennemførelse af faglig uddannelse/merituddannelse sker der indplacering på grundlønstrin 4, som beskrevet under grundløn, jf. § 13.
For andre efteruddannelser ydes der efter lokal aftale et kvalifikationstillæg.
24.2 Alle har ret til uddannelse/efteruddannelse, når parterne er enige.
Derfor skal der opfordres til at udpege en uddannelsesansvarlig med henblik på at etablere uddannelsesplaner, og der igennem tilskynde til at gennemføre f.eks. såvel den etablerede faglige uddannelse som ejendomsservicetekniker samt an- den relevant efteruddannelse for de medarbejdere, som måtte ønske det.
Endvidere opfordres boligorganisationerne til at søge godkendelse som praktik- sted for den 3 år og 3 måneder lange uddannelse som ejendomsservicetekniker samt antage elever – også med anden etnisk baggrund.
24.3 Boligorganisationens indbetaling til den af arbejdsmarkedets parter etablerede udviklingsfond udgør 36 øre pr. præsteret arbejdstime for alle ansatte ejen- domsfunktionærer. Bidraget stiger til 40 øre i 2013.
Bidraget opkræves årligt bagud pr. 1. april.
Ejendomsfunktionærer, der af ESL indstilles til organisatorisk uddannelse kan til deltagelse i disse kurser i indtil 3 uger pr. kalenderår, få frihed uden løn og med fuld afløsning.
Meddelelse om kursusdeltagelsen skal gives så tidligt som muligt til administrati- onen/ledelsen og helst 1 måned forud.
Yderligere indbetales sammen med ovennævnte bidrag 12 øre pr. præsteret ar- bejdstime. Beløbet, der derefter af Kooperationen udbetales til BL, anvendes ef- ter indstilling fra et udvalg med ligelig repræsentation fra ESL og BL til en særlig aftalt kursus- og uddannelsesvirksomhed.
§ 25 Seniorordning
Medarbejdere over 58 år får ret til seniorfridage på følgende måde: 2 dage om året fra det 58. år
4 dage om året fra det 60. år (i alt 4 dage pr. år) 6 dage om året fra det 62. år (i alt 6 dage pr. år)
Seniorfridagene er med løn m.m.
Vejledning om seniordage findes som bilag 13.
§ 26 Sundhedsinitiativ: Krisehjælp
26.1 Parterne er enige om, at den enkelte boligorganisation skal etablere en krise
hjælpsordning. Om ordningen indgår i en generel sundhedsordning, eller bolig- organisationen alene etablerer en foranstaltning til krisehjælp, er underordnet.
26.2 Ved krisehjælp forstås i overordnet forstand, at medarbejdere, der i jobbet ud sættes for fysisk eller psykisk vold, trusler m.m., skal tilbydes gratis psykologisk bistand. Psykologisk bistand skal udføres af medlemmer af Dansk Psykologfor- ening, og der betales maksimalt for 10 timer.
26.3 Boligorganisationer, der allerede tilbyder medarbejdere krisehjælp på mindst samme niveau, er ikke berørt af denne bestemmelse i overenskomsten.
§ 27 Overenskomstperiode
27.1 Denne overenskomst træder i kraft den 1. marts 2012, og er gældende indtil overenskomsten opsiges med 3 måneders varsel til den 1. marts 2014.
Tidligere afsluttede overenskomster, der ikke udtrykkeligt er gentaget i denne overenskomst, er hermed bortfaldet.
27.2 Lokalaftaler, der er opsagt til genforhandling, vil uanset opsigelse af overens- komsten være gældende, indtil nye lokalaftaler er færdigforhandlet.
27.3 Alle lokalaftaler der er opsagt til genforhandling, skal for at være bindende, være skriftlige og de skal registreres hos ESL i forbindelse med overenskomstfornyel- sen.
København, den . november 2012.
For BL – Danmarks Almene Boli- ger: Xxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx | For ESL og Serviceforbundet: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx |
Protokollat (Bilag 1) vedrørende lønregulering
Parterne er enige om, at ejendomsfunktionærerne ikke lønmæssigt skal sakke bagud i forhold til det private arbejdsmarked, og pr. 1. september XX foretages derfor en opgørelse af dette arbejdsmarkeds lønudvikling.
Såfremt lønudviklingen udviser et efterslæb for ejendomsfunktionærerne, regule- res lønningerne med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts XX med 80 % af efterslæ- bet.
Beregning af et eventuelt efterslæb for ikke faguddannede ejendomsfunktionærer sker med udgangspunkt i den procentvise udvikling af den gennemsnitlige løn- stigning for grupperne ”Håndværkspræget arbejde” og ”Andet arbejde” i Dansk Arbejdsgiverforenings ”Strukturstatistik”. Reguleringen sker med udgangspunkt i den procentvise lønstigning under opgørelsen:” Fortjeneste uden genetillæg pr. time”. Dette opgøres i forhold til grundlønningerne, og de centralt aftalte funkti- ons – og anciennitetstillæg.
For faguddannede ejendomsfunktionærer sker opgørelsen på ovennævnte sam- me måde, dog alene med udgangspunkt i den procentvise udvikling af den gen- nemsnitlige lønstigning for gruppen ”Håndværkspræget arbejde”. Dette opgøres i forhold til grundlønningerne, funktions – og anciennitetstillæg.
Dette protokollatsættes ud af kraft for indeværende overenskomstperiode 2012- 14.
Protokollat (Bilag 2) vedrørende arbejdsmarkedspension og lærlinge- pension
Parterne er enige om, at den fra 1. januar 1993 etablerede pensionsordning vide- reføres hos PensionDanmark. Bidraget er i alt på 15 %, hvoraf medarbejderen betaler 1/3 af pensionsbidraget, medens boligorganisationen betaler 2/3.
Alder for indtræden i pensionsordningen er 18 år og karensperioden er 6 måne- der. Dog undtages medarbejdere, der har optjent 6 mdr. ved tidligere ansættel- ser i en almen boligorganisation.
Medarbejdere, der allerede er omfattet af en arbejdsmarkedspension, indtræder uden karensperiode.
Ovenstående bestemmelser gælder tillige tidsbegrænsede og midlertidige ansatte medarbejdere, jf. § 21.
Lærlingepension
Parterne er enige om, at den etablerede pensionsordning videreføres hos Pensi- onDanmark.
Bidraget er på 6,3 % for indeværende overenskomstperiode, og boligorganisatio- nen betaler det fulde pensionsbidrag.
Efter endt elevtid indtræder eleven i den for ejendomsfunktionærerne gældende pensionsordning.
Protokollat (Bilag 3) Særlig aftale - Bopælspligt
Såfremt der er tilknyttet bopælspligt til den enkelte stilling, ansættes lejen til den til enhver tid gældende leje i den pågældende afdeling, dog maksi- malt efter følgende regler:
Maksimumårslejen pr. kvadratmeter bruttoetageareal fastsættes til 1,7 promille af laveste grundlønstrin for en fuldtidsansat ejendomsfunktionær. Hvis arbejdstiden reduceres (deltid), bliver tilskuddet proportionalt tilsva- rende mindre.
Lejen beregnes hvert år på grundlag af den pr. 1. september gældende års- løn, som denne fremgår af de udstedte løntabeller og får virkning fra den førstkommende 1. januar.
Maksimumsårslejen pr. kvadratmeter afrundes til nærmeste hele kronebe- løb.
Træffes der aftale om, at der oprettes kontor i lejligheden, nedsættes lejen med et beløb svarende til lejen for kontorarealet plus et tillæg for opvarm- ning, lys og rengøring.
De regler, der gælder for afdelingens beboere om vedligeholdelse og istandsættelse i brugstiden, gælder også ejendomsfunktionærer med tjene- steboliger.
Hvis fraflytning fra en tjenestebolig ved tjenesteforholdets ophør finder sted senere end 2 år efter den kontraktlige overtagelsesdato, betaler boligorga- nisationen for istandsættelse af boligen. Undtaget herfra er dog mislighol- delse af det lejede, som det til enhver tid påhviler en fraflytter at betale ef- ter reglerne herom i ”Lov om leje af almene boliger”.
Ejendomsfunktionærer, der bor i tjenestebolig, og som ophører med arbej- det som ejendomsfunktionær med en erhvervsanciennitet i den pågælden- de boligorganisation på mere end 5 år, kan ved fratræden overtage den på- gældende tjenestebolig på almindelige lejevilkår.
Istandsættelse af boligen finder ikke sted, idet boligen ved overtagelsen som tjenestebolig var i normal vedligeholdt stand og forudsættes ved over- tagelsen på almindelige lejevilkår at være i samme stand.
Såfremt en tjenestebolig er specielt indrettet for varetagelse af pasningsop- gaverne, eller andre særlige forhold gør sig gældende, kan boligorganisati- onen anvise en anden tilsvarende bolig i nogenlunde samme lejeniveau. I dette tilfælde sker en eventuel istandsættelse af boligen for boligorganisati- onens regning jf. dog stk. 7, sidste punktum i denne aftale.
Tilsvarende gælder for den efterlevende ægtefælle/samlever efter en ejen- domsfunktionær, der har opnået den anførte anciennitet.
Opsiger boligorganisationen tjenesteforholdet, inden den anførte anciennitet er opnået, skal betingelserne i ”Lov om leje af almene boliger” § 85, stk. 2,
være opfyldt, for at boligorganisationen kan kræve fraflytning med et varsel på 3 måneder til den 1. hverdag i en måned, der ikke er dagen før en hel- ligdag.
Boligorganisationen skal, i tilfælde hvor der ikke er optjent 5 års anciennitet i tjenesteforholdet ved dettes ophør samtidig med boligorganisationens op- sigelse af tjenesteboligen, uden unødigt ophold tilbyde ejendomsfunktionæ- ren at leje en anden lejlighed i boligorganisationen, hvis der bliver en lejlig- hed ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil ejen- domsfunktionæren er opsagt, og lejligheden skal genudlejes.
Protokollat (Bilag 4) vedrørende godkendelse og koordinering af sær- lige jobtræningsforløb
Boligselskabernes Landsforening (BL) og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL) har nedsat et paritetisk udvalg til godkendelse og koordinering af forskellige typer ansættelse, herunder personer i virksomheds- praktik og personer med løntilskud, som BL’s medlemmer måtte ønske at etable- re under Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012. ”Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats”, og som vedrører ejendoms- funktionærernes arbejdsområde.
Den omtalte lov indeholder både muligheder for at etablere sådanne ansættelser i den enkelte boligorganisation, men fastsætter også nogle betingelser, herunder at ansættelse af personer, der hidrører loven, først skal drøftes mellem boligor- ganisationen og repræsentanter for de ansatte i boligorganisationen. Ligeledes gælder det, at ansættelse af personer under lovens bestemmelser skal medføre en nettoudvidelse af ansatte hos boligorganisationen, og ved nettoudvidelse for- stås merbeskæftigelse i forhold til boligorganisationens normale beskæftigelse.
Uenighed vedrørende dette afgøres efter de gældende faglige regler om mægling og eventuel voldgift. Dette gælder særligt personer ansat med løntilskud.
”Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats” rummer derfor mange mu- ligheder for at hjælpe forskellige typer af personer udenfor arbejdsmarkedet, hvilket BL og ESL ser positivt på. Men for at tilvejebringe en rimelighed og ensar- tethed skal ansøgninger af ovennævnte type til godkendelse i det paritetiske ud- valg, inden ansættelsen er lovformelig. Ansøgningen sendes til BL med kopi til ESL, og boligorganisationerne vil få svar så hurtigt som muligt. Det paritetiske udvalg sammensættes med en repræsentant fra ESL og BL.
Vedrørende den generelle procedure for ansøgninger om praktikpladser, henviser parterne til BL-informerer nr. 44 i 2012.
Det er værd at bemærke, at det paritetiske udvalg ikke behandler ansøgninger om fleks- og skånejob. Etablering af fleksjobansættelse beror stadig på en lokal aftale mellem arbejdsgiver, den lokale fagforening og kommunen, mens skånejob aftales mellem førtidspensionisten, arbejdsgiveren og kommunen.
Protokollat (Bilag 5) angående faglig uddannelse
Protokollatet henviser til bekendtgørelse om uddannelsen inden for Ejendomsser- vice nr. 150 af 25. februar 2011.
Protokollat (Bilag 6) Tillidsrepræsentantregler
Aftale om tillidsrepræsentantregler (Mønsteraftalen fra 1983).
Med virkning pr. 1. marts 1999 er organisationerne enige om, at Mønsteraftale om tillidsrepræsentantregler fra 1983 implementeres i overenskomsten, idet vil- kår for tillidsrepræsentanter og dermed ligestillede (f.eks. sikkerhedsrepræsen- tanter) indgår såvel i Den Kooperative Hovedaftale som VN-aftalen. Ved overens- komstens tiltrædelse er boligorganisationerne hermed samtidig omfattet af ne- dennævnte bestemmelser:
§ 1. Valg af tillidsrepræsentant.
Når antallet af ejendomsfunktionærer indenfor en boligorganisation omregnet til heltidsbeskæftigede er 5 eller flere, skal der være adgang til for de ansatte at vælge en tillidsrepræsentant med beføjelser til at forelægge og få behandlet pro- blemer vedrørende de daglige arbejdsforhold.
Der kan foretages særlige aftaler, såfremt organisationen er decentralt opbygget, således at det er naturligt, at tillidsrepræsentationen bredes på flere personer. I så tilfælde skal der vælges en fælles tillidsrepræsentant.
Som tillidsrepræsentant vælges normalt en ejendomsfunktionær, der har været beskæftiget i boligorganisationen i mindst 1 år. I særlige tilfælde kan reglen fra- viges. Valget anmeldes skriftligt til boligorganisationens ledelse af Ejendomsfunk- tionærernes Fagforening senest 14 dage efter valget.
Tillidsrepræsentanten vælges for minimum en 2-årig periode. Ved genvalg skal boligorganisationen orienteres herom.
Der kan for tillidsrepræsentanten vælges en suppleant, der ved tillidsrepræsen- tantens forfald indtræder med samme forpligtelser og rettigheder som tillidsre- præsentanten.
Suppleanten vælges og anmeldes som tillidsrepræsentanten.
§ 2. Tillidsrepræsentantens opgaver.
Tillidsrepræsentanten skal medvirke til at sikre gode og rolige forhold på arbejds- pladsen.
Tillidsrepræsentanten skal påse, at de til enhver tid gældende overenskomster med boligorganisationen overholdes af såvel arbejdsgiveren som arbejdstageren. På anfordring fra tillidsrepræsentanten oplyser arbejdsgiveren om nyansættelser (inden for overenskomstområdet).
Tillidsrepræsentanten skal fremme demokratiske forhold på arbejdspladsen og sammen med boligorganisationens ledelse medvirke til at skabe et godt arbejds- klima og et meningsfyldt arbejde for den enkelte arbejdstager.
Tillidsrepræsentanten skal have lejlighed til at drøfte sit og sine kollegers ar- bejdsforhold med boligorganisationens ledelse efter at have fremført begrundet ønske herom
Drøftelserne skal finde sted snarest muligt efter anmodning herom.
§ 3. Arbejdsfrihed.
Der ydes arbejdsfrihed uden løntab til tillidsrepræsentanten når:
1) Denne under udøvelsen af sit hverv som tillidsrepræsentant må forlade sit ar- bejde.
2) Denne deltager i faglige orienteringsmøder arrangeret af dennes faglige orga- nisation.
Der ydes tillidsrepræsentanten arbejdsfrihed til deltagelse i faglige kurser.
Ved tillidsrepræsentantens fravær indsættes en afløser til at passe arbejdet ved den afdeling, hvor tillidsrepræsentanten er ansat. Omfanget af tillidsrepræsen- tantens arbejdsfrihed og indsættelse af afløser må aftales mellem boligorganisa- tionen og tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke opnås enighed herom, kan organi- sationerne inddrages i forhandlingerne.
Tillidsrepræsentanten kan, når helt ekstraordinære forhold nødvendiggør det, holde et kort orienterende møde i arbejdstiden. Et sådant møde må højst vare 1 time (eksklusiv transport), og ledelsen skal forud underrettes herom.
Ved forhandlinger om arbejdsfrihed til tillidsrepræsentanten bør der gensidigt ta- ges hensyn til boligorganisationens størrelse, og de under boligorganisationen hørende afdelingers geografiske beliggenhed.
Til ejendomsfunktionærenes faglige klubber under ESL udbetales der fra 1. marts 2013 og følgende årlige beløb:
Xxxxx ansatte ejendomsfunktionærer | Årligt beløb |
0-49 | 8.000 kr. |
50-99 | 15.000 kr. |
100-199 | 30.000 kr. |
200-299 | 45.000 kr. |
300-399 | 60.000 kr. |
400-499 | 75.000 kr. |
Over 500 | 90.000 kr. |
Hvis der er oprettet en faglig fællesklub for ejendomsfunktionærerne, er det fæl- lesklubben, der modtager beløbet for samtlige ansatte ejendomsfunktionærer i de berørte boligorganisationer. Fællestillidsrepræsentanten er formand for fæl- lesklubben.
§ 4. Tillidsrepræsentantbeskyttelse.
Ved opsigelse af tillidsrepræsentant skal der altid finde samråd sted mellem bo- ligorganisationen og organisationerne.
Hvis en tillidsrepræsentant opsiges uden tilregnelige årsag – bortset fra omlæg- ning af arbejdet og deraf følgende arbejdsmangel eller dermed ligestillede situa- tioner – skal han foruden de overenskomstmæssige opsigelsesfrister have udbe- talt et beløb svarende til 1 gange lønnen i hans overenskomstmæssige opsigel- sesperiode.
Tillidsrepræsentantbeskyttelsen består i 3 måneder efter fratrædelsen som tillids- repræsentant.
Hvis en tillidsrepræsentant afskediges af ham tilregnelige årsag, kan bestemmel- serne om ophør af arbejdsforholdet i overenskomsten finde anvendelse.
§ 5. Retslige forhold.
Enhver uoverensstemmelse om forståelsen af nærværende tillidsrepræsentant- regler vil være at behandle først ved lokalforhandling, og derefter ved mægling efter samme retningslinier som er anført i Den Kooperative Hovedaftale, afsnit C.
Protokollat (Bilag 7) Bemandingsregler
Parterne er enige om, at såfremt der er enighed mellem den enkelte boligorgani- sation og fagforeningen kan der foretages en opmåling af de i organisationen fastlagte arbejdsfunktioner. Uenighed kan ikke gøres til genstand for fagretslig behandling.
Protokollat (Bilag 8) Rammeaftale om lokal løndannelse
1. Procedure.
Parterne er enige om, at aftale om lokal løndannelse (funktions- og kvalifikati- onstillæg) indgås mellem den enkelte boligorganisation og den forhandlingsbe- rettigede personaleorganisation, dvs. ESL. ESL kan vælge at uddelegere aftale- retten til den lokale fagforening/tillidsrepræsentant.
Parterne kan indgå forhåndsaftaler/aftaler om retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringerne er fastlagt. Aftalerne udmøntes på det tidspunkt, hvor én eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
Der afholdes en årlig drøftelse i boligorganisationens samarbejds- (eller løn)udvalg om den lokale lønpolitik bl.a. set i forhold til den centralt aftalte fi- nansiering af den decentrale lønudvikling. Der er alene tale om en drøftelse, og der kan ikke i denne forbindelse indgås aftaler om den lokale lønpolitik, som til sidesætter ESL´s aftaleret. I bedømmelsen af den samlede lønudvikling kan inddrages det i § 12.7 nævnte lønstatistiske materiale.
Tidsfrister og regler for afvikling af forhandlinger om funktions- og kvalifika- tionstillæg aftales i boligorganisationens samarbejdsudvalg eller i et særligt hertil nedsat forhandlingsorgan, således at der som udgangspunkt forhandles 1 gang årligt. Såvel boligorganisationen som de forhandlingsberettigede or- ganisationer har pligt til at forhandle løn efter denne aftale, bemærk
§ 14.2.
Ovennævnte ændrer ikke ved ESL´s forhandlings- og aftaleret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruk- tureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stil- lingsindhold.
I aftaler om anvendelse af funktions- og kvalifikationsløn angives de kriteri- er, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor. Det
skal bemærkes, at en begrundelse eller angivelse af kriterier også kan få be- bevismæssig betydning i forhold til ”Lov om lige løn til mænd og kvinder”.
2. Rets- og interessetvister. 2.1 Retstvister.
Brud på eller uenighed om forståelsen af lokaler aftaler indgået i henhold til nærværende overenskomst behandles efter de almindelige regler for behand- ling af retstvister aftalt med organisationen.
Såfremt tvisten drejer sig om brud eller forståelse af denne aftale, retter den forhandlingsberettigede organisation henvendelse til boligorganisationen med henblik på afholdelse af et mæglingsmøde-/forhandling mellem boligorganisa- tionen og den lokale personaleorganisation.
Hvis en retstvist ikke bilægges, oversendes sagen til centrale forhandlinger mellem boligorganisationen og ESL. Hvis retstvisten fortsat ikke bilægges, ret- ter ESL/boligorganisationen henvendelse til BL med henblik på afholdelse af mæglingsmøde/forhandling mellem BL og ESL.
Parterne kan ved fortsat uenighed herefter indbringe sagen, jf. Hovedaftale for Kooperationen.
2.2 Interessetvister
a. I den boligorganisation, hvor interessetvisten er opstået, føres der hur- tigst muligt mellem boligorganisationen og (lokale) repræsentanter for ved- kommende forhandlingsberettigede organisation en forhandling med henblik på at bilægge tvisten.
b. Bilægges interessetvisten ikke, kan organisationsrepræsentanter fra beg- ge parter tilkaldes med henblik på medvirken i en lokal forhandling mellem boligorganisationen og (lokale) repræsentanter for vedkommende for- handlingsberettigede organisation. En af parterne kan kræve den lokale for- handling afholdt inden for en frist af 3 uger efter forhandlingen, jf. afsnit a.
c. Bilægges interessetvisten ikke lokalt, oversendes sagen af en af parterne inden for en frist af 14 dage efter den lokale forhandling til centrale forhand- linger mellem BL og ESL. Den centrale forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. De centrale parters løs- ning af tvisten er bindende for de lokale parter.
Såfremt interessetvisten drejer sig om de generelle forudsætninger for decen- tral anvendelse af lokal løndannelse eller i øvrigt principielle spørgsmål, der udspringer af denne aftale, afholdes forhandling mellem BL og ESL.
Parterne kan ved fortsat uenighed herefter indbringe sagen, jf. Hovedaftale for Kooperationen
2.3 Tillidsrepræsentanten.
Tillidsrepræsentanten skal ved forhandlingerne om lokal løndannelse, holdes bedst muligt orienteret. Dette indebærer, at alle oplysninger af interesse for til- lidsrepræsentantens varetagelse af sin funktion i forbindelse med lokale forhand- linger uopfordret skal tilgå tillidsrepræsentanten. Hvor der ikke er valgt en tillids- repræsentant, skal oplysningerne tilgå fagforeningen.
Protokollat (Bilag 9) Bortfald af tillæg i decentral lønmodel
Der er mellem parterne aftalt, at tillæg, der bortfalder ved ophør/fratræden for indeværende overenskomstperiode, bliver kompenseret i den generelle lønregu- lering. Kompensationen er udregnet på følgende måde:
Ved en skønnet personaleomsætning på 10 % om året og ved en decentral ud- møntning i perioden XX på XX % (10 % / XX %) giver det en kompensation på XX %, som er tillagt de generelle lønreguleringer for indeværende overens- komstperiode.
Parterne er tillige enige om, at eventuelle fremtidige stigninger i den decentrale løn, kompenseres på lignende måde.
Ovennævnte beregning udgår for indeværende overenskomstperiode.
Protokollat (Bilag 10) Underentreprenører
Denne aftale omhandler arbejde indenfor Ejendomsserviceoverenskomsten, der udføres af underleverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af en arbejdsgiverorganisation er dækket af en overens- komst. Parterne er enige om, at modvirke omgåelse af Ejendomsserviceoverens- komsten.
Spørgsmålet om omgåelse kan som hidtil behandles fagretligt. De af overens- komsten omfattede boligorganisationer hæfter ikke for underleverandørens even- tuelle forringede lønvilkår mv.
Stk. 2.
Formålet med aftalen er at sikre lige vilkår i den almene sektor, således at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede boligorganisationer ikke får forringet deres renommé på grund af underbydende leverandører/entrépre- nører, herunder leverandører/entréprenører, der forringer løn- og ansættelses- vilkår på området gennem brug af underleverandører.
Endvidere skal aftalen tilsikre, at der skabes rammer for dialog organisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.
Stk. 3.
Såfremt en af parterne i denne aftale får kendskab til forringelser i den almene sektors overenskomstmæssige forhold tager vedkommende organisation kontakt til modparten for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår. Sådanne hen- vendelser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk. 4.
Til brug for forbundets arbejde for at overenskomstdække branchen, skal de af overenskomsten omfattede boligorganisationer – på opfordring fra forbundet til
boligorganisationen – 1 gang årligt til ESL/Serviceforbundet fremsende en oversigt over de seneste 12 måneders anvendte underleverandører.
Alene systematisk og gentagne undladelser af afgivelse af oplysninger om an- vendelse af underleverandører kan gøres til genstand for fagretlig behandling.
Stk. 5.
De i stk. 4 nævnte oversigter skal behandles fortroligt og ingen af de udleverede oplysninger kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentlig- gørelse.
Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede boligorgani- sationer forudsætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde.
Forbundet er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejds- standsning med henblik på indgåelse af overenskomst overfor underleverandø- rer, der ikke er omfattet af en overenskomst.
Stk. 6.
De af overenskomsten omfattede boligorganisationer skal i deres aftale med un- derleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til ejendomsser- viceoverenskomsten.
Stk. 7.
Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.
Protokollat (Bilag 11) Affaldshåndtering ved renovationsstrejke
Hvis renovationsarbejdere nedlægger arbejdet, træder dette protokollat i værk.
Ejendomsfunktionærer for hvem det er nødvendigt at udføre særligt arbejde, er berettiget til et særligt tillæg efter følgende retningslinier:
1. Hvor omladning af husholdningsaffald sker fra beholder til en anden beholder, udbetales 1,74 kr. pr. bolig pr. strejkedag.
2. Hvor der anvendes longopak-system, og hvor der sker særlig opbevaring af husholdningsaffald med efterfølgende oprydning til følge, udbetales 0,98 kr. pr. bolig pr. strejkedag.
Ovennævnte satser er blevet justeret i henhold til tidligere indgået aftale fra 1998.
Det skal bemærkes, at der ikke er tale om et generelt tillæg til alle ejendoms- funktionærer, men alene dem, som opfylder ovennævnte betingelser.
Bilag 12: Vejledning om omsorgsdage
Aftalen gælder inden for den almene boligsektor.
Retten til omsorgsdage
Både en mor og en far har efter barselsaftalen ret til 2 omsorgsdage med løn om året pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år (dvs. i alt op til 16 dage i barnets første 8 leveår). Retten til 2 omsorgsdage pr. kalenderår gælder, uanset på hvilket tidspunkt af året ansættelsen sker.
Retten til omsorgsdage gælder for biologiske forældre, adoptivforældre eller inde- havere af forældremyndigheden. Det er dog i alle tilfælde en betingelse, at barnet skal have ”ophold” hos den pågældende, dvs. at barnet enten har adresse hos eller regel- mæssigt samkvem med denne.
Ansatte, som barnet har ophold hos, men som ikke er biologiske forældre, adoptiv- forældre eller indehavere af forældremyndigheden, har ikke ret til omsorgsdage.
Retten til omsorgsdage er alene knyttet til barnets alder, og det er derfor uden betyd- ning, om fødslen/adoptionen har fundet sted under et ansættelsesforhold, der var om- fattet af barselsaftalen.
Omsorgsdage kan ikke holdes før fødslen.
Omsorgsdage kan ikke opspares. Dagene bortfalder som udgangspunkt ved kalender- årets udløb og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. Det gælder, uanset om den ansatte har været afskåret fra at bruge dagene på grund af f.eks. tjenestefrihed eller langvarig sygdom.
Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, kan dog overføres til det følgende kalenderår. Det gælder, uanset hvornår i kalenderåret barnet er født/modtaget. På samme måde kan omsorgsdage, som den ansatte er forhindret i at bruge, fordi den pågældende holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår, overføres til det følgende år.
Hvis en ansat inden for et kalenderår overgår til ansættelse hos en anden arbejdsgiver inden for aftalens område, medtages ikke-afholdte omsorgsdage i det nye ansættel- sesforhold. Der stilles ikke krav om, at de 2 ansættelsesforhold skal ligge i direkte for- længelse af hinanden.
Det nye ansættelsesforhold giver således ikke ret til yderligere 2 omsorgsdage.
Hvis en ansat overgår til ansættelse hos en arbejdsgiver uden for aftalens område, bortfalder ikke-afholdte omsorgsdage.
Afvikling af omsorgsdage
Medarbejderen har ikke ret til at holde dagene i tilknytning til orlov.
Arbejdsgiveren bør dog normalt imødekomme en anmodning om afvikling af omsorgs- dage, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med tjene- sten.
Der gælder ingen varslingsfrister for omsorgsdage, men den ansatte skal anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt.
Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsesformål. Dagene kan holdes, når der er behov for det, f.eks. i forbindelse med barnets sygdom, institutionsstart, læge- besøg eller fødselsdag.
Omsorgsdage kan holdes uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov og/eller omsorgsdage.
På omsorgsdage får den ansatte udbetalt den løn, som den pågældende ville have fået udbetalt under sygefravær, dvs. lønnen inkl. eventuelle fast påregnelige ydelser.
Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, særlige ferieda- ge, opsigelse, jubilæum m.v.
En omsorgsdag anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag.
Hvis den ansatte bliver syg, før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at omsorgsdagen er påbe- gyndt, betragtes dagen som afholdt.
Hvis den ansatte får andet lovligt forfald før eller på en omsorgsdag, f.eks. barns 1. sygedag, betragtes dagen i alle tilfælde som afholdt.
Arbejdsgiveren/arbejdstageren skal føre regnskab over forbruget af omsorgsdage, der kan holdes som hele eller halve dage eller – efter aftale – i timer.
For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres optjening og forbrug af om- sorgsdage i timer. Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i arbejdsdagenes længde.
Hver optjent dag indgår i så tilfælde på ”omsorgsdagskontoen” med 7,4 timer for en fuldtidsansat og med en forholdsmæssig del af 7,4 timer for en deltidsansat. Ved af- viklingen af en omsorgsdag fratrækkes det faktiske antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag.
Adgangen til hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barns 1. sygedag berøres ikke af omsorgsordningen.
Bilag 13: Vejledning om seniorfridage
Retten til seniorfridage:
Retten til seniorfridage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte opnår retten. Det betyder, at en medarbejder, der i 2011 fylder 58 år i ek- sempelvis august eller januar måned, har ret til at holde to seniorfridage i tidsrummet fra d. 1. januar til d. 31. december 2011, og så fremdeles.
Retten til seniorfridage i et kalenderår gælder også uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte tiltræder. Hvis en person f.eks. ansættes i en boligorganisation den
1. december, og pågældende opfylder aldersbetingelsen, har han eller hun ret til at afholde seniorfridage i december, forudsat at der ikke i samme kalenderår er afholdt seniorfridage hos en anden arbejdsgiver.
Det kan undersøges ved en tro og love-erklæring eller ved at spørge den pågældende.
Seniorfridage kan holdes i hele eller halve dage. Seniorfridage kan desuden efter afta- le mellem de(n) ansatte og boligorganisationen holdes i timer. Det giver mulighed for at anvende seniorfridagene til medfinansiering af hel- eller delvis lønkompensation i forbindelse med en seniorstilling med nedsat arbejdstid.
Medarbejderen skal have sin sædvanlige løn under afholdelse af en senior-dag. Med sædvanlig løn, forstås den løn, som medarbejderen vil være berettiget til ved sygdom, det vil sige inklusiv fast påregnelige tillæg, pension og særlig feriegodtgørelse, men eksklusiv overarbejdsbetaling.
Afvikling af seniorfridage:
Den ansatte skal anmode om seniorfridagene tidligst muligt, og arbejdsgiveren skal imødekomme afviklingen på det varslede tidspunkt, medmindre forholdene på ar- bejdspladsen forhindrer afviklingen. Det skal dog være muligt for den ansatte at af- holde seniorfridagene i løbet af året.
Hvis medarbejderen ikke afholder sine seniorfridage inden for kalenderåret bortfalder seniorfridagene, medmindre andet aftales. En medarbejder har således ikke som ud- gangspunkt ret til at overføre seniorfridagene til året efter. Dog overføres seniorfrida- gene, hvis de ikke har kunnet holdes, fordi arbejdsgiveren har afvist afviklingen med henvisning til forholdene på arbejdsstedet.
Såfremt medarbejderen bliver syg før afholdelse af seniorfridagene udskydes, de til senere. Hvis medarbejderen bliver syg under afvikling af senior-fridagene, udskydes de ikke, og seniorfridagene betragtes som afholdt på samme måde som feriedage.
Seniorfridage, der ikke er afholdt i kalenderåret på grund af medarbejderens sygdom, overføres til efterfølgende kalenderår, hvor de skal afholdes så hurtigt som muligt.
Ved fratræden:
Ved fratræden fra boligorganisationen udbetales ikke-afholdte seniorfridage. Den ud- betalte værdi af en seniordag beregnes på baggrund af den ansattes aktuelle timeløn på udbetalingstidspunktet.
Såfremt en medarbejder afgår ved døden, udbetales ikke-afholdte seniordage til boet på samme måde som ved fratræden.
Såfremt ikke-afholdte seniorfridage udbetales som følge af fratrædelse, vil medarbej- deren i sit nye ansættelsesforhold i den almene sektor have ret til fravær på sine se- niorfridage, men ikke til løn under afholdelse af seniorfridage.
For BL – Danmarks Almene Boli- ger: Xxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx | For ESL og Serviceforbundet: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxx |
Foranstående protokollater er hermed godkendt: København, den . november 2012
Gældende lokale aftaler:
Sted: Dato:
Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning
Sted: Dato: