OVERENSKOMST

Parterne er enige om – udover de i denne overenskomst anførte bestem- melser samt til supplering af disse – at rette sig efter overenskomsten mel- lem DI og CO-industri.

Den til enhver tid gældende hovedaftale samt samarbejdsaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gæl- dende.

Parterne er enige om, at fortolkning af overenskomsten sker i overensstem- melse med voldgiftspraksis i henhold til DI/CO-overenskomsten.

Kapitel 1 – Ansættelsesregler

§ 1 – Ansættelsesbevis

Senest 1 måned efter ansættelsen skal den ansatte skriftligt oplyses om an- sættelsesvilkårene. Ansættelsesbeviserne i bilag 13 anbefales anvendt af organisationerne.

Hvis der i virksomheden anvendes et andet ansættelsesbevis end det af or- ganisationerne anbefalede, må det ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med overenskomsten eller gældende lokalaftaler.

Ved ændring af oplysningerne i ansættelsesbeviset skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives den ansatte skriftlig meddelelse herom.

Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til den ansatte i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter reg- ler for afgørelse af tvistigheder, jf. § 25

Hvis en medarbejder, der er ansat før den 1. juli 1993, ønsker oplysninger om ansættelsesvilkårene, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter den ansattes anmodning efterkomme dette ønske.

§ 2 – Normal arbejdstid, herunder deltid og varierende

arbejdstid

Stk. 1 – Normalarbejdstiden

a. Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00.

b. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fra mandag til fredag.

Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens 5 første hverdage.

c. Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer, medmindre andet aftales lo- kalt.

d. Parterne er enige om, at det er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i pro- duktionen.

Stk. 2 – Deltidsbeskæftigelse

a. Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de på- gældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i en anden virk- somhed.

b. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 ti- mer.

c. Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medar- bejdere i forbindelse med nyansættelse af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.

d. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gæl- dende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

e. Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltids- beskæftigelse kun undtagelsesvist bør finde sted.

Stk. 3 – Varierende ugentlig arbejdstid

a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige med- arbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugent- lige arbejdstider, dog maks. 48 timer pr. uge, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge over en 12 måneders periode.

b. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter lokal forhandling, uden at disse er fastlagt i arbejdstidsplanen, dog inden for den aftalte periode, jf. pkt. a. Der kan aftales en lønmæssig opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer.

c. Ved nyansættelse i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en periode etableres en lønudjævning.

d. Overarbejde i forbindelse med den aftalte fastlagte, varierende, daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens § 5.

e. Sådanne aftaler kan opsiges med 1 måneds varsel til en periodes udløb i henhold til opsigelse af lokalaftaler.

f. Ved opsigelser, hvor man i opsigelsesperioden ikke kan nå at indhente manglende eller afvikle overskydende timer, foretages lønregulering i form af udligning til 37 timer; ved underskud med normal timeløn og ved overskud med overtidsbetaling, jf. § 5.

Stk. 4 – Flekstid

Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flekstid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.

Flekstiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 6.00 til 18.00.

Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med 5-dages uge.

Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.

§ 3 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage

Stk. 1 – SH-dage og overenskomstmæssige fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nyt- årsaftensdag) fridage.

Stk. 2 – Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert år fra 1. januar til 31. de- cember.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. overenskomsten og ferieloven.

Kapitel 2 – Aflønning og pensionsindbetaling

§ 4 – Lønforhold

Stk. 1

Fra begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken 1. marts falder, udgør mind- stebetalingen pr. time:

	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
For voksne medarbejdere	kr. 122,15	kr. 124,65	kr. 127,15
For medarbejdere under 18 år	kr. 70,35	kr. 71,80	kr. 73,20

Stk. 2 – Lokale lønforhandlinger

a. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblan- ding fra organisationernes eller deres medlemmers side.

b. Parterne er enige om, at organisationerne i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden.

c. Parterne er enige om, at timelønningerne på et arbejdssted må være på- virket af, om der er adgang til akkord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer.

d. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systema- tisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der må tages hensyn til arbejdsgiverens krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.

e. Der kan individuelt eller kollektivt aftales andre eller supplerende lønsy- stemer. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende lønsy- stemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige for- hold.

f. Forhandling om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert over- enskomstår.

g. Fritvalg og den lokale lønforhandling

Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempel- vis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i DM-A Fritvalgs- kontoen, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.

Stk. 3 – Akkorder

Akkorder aftales ved fri forhandling mellem arbejdsgiveren og den eller de medarbejdere, der skal udføre arbejdet. Sådanne aftaler skal være skrift- lige.

Stk. 4 – Lønningsperioder

a. Lønningsperioden er kalenderugen/evt. 2 kalenderuger, og lønnen udbe- tales senest den følgende torsdag, medmindre anden aftale træffes mel- lem parterne. Falder lønningsdagen på en helligdag, udbetales lønnen to dage før.

b. Lønnen overføres til en konto i et af medarbejderen valgt pengeinstitut. Der fremsendes en lønspecifikation, eventuelt elektronisk, til medarbej- deren.

c. Lønnen kan omlægges til månedsvis udbetaling. Overgangen til måneds- løn skal varsles med mindst 2 måneder.

Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden.

I forbindelse med overgang til månedsvis lønudbetaling kan medarbejde- ren anmode om et acontobeløb svarende til den nettoløn, den pågæl- dende ville have oppebåret i den næstfølgende lønperiode, medmindre andet aftales.

Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, 14-dages-lønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebe- tales ved løntræk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobelø- bet pr. måned, medmindre andet aftales. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.

Stk. 5 – Rørarbejde

Alt rørarbejde skal udføres og afregnes efter den mellem DI, TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metal gældende rørprisliste.

Stk. 6 – Entreprenørarbejde

Entreprenørarbejde (jordarbejde, støbning af beton og lign.), som varer mere end 7 timer, aflønnes efter overenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F.

§ 5 – Overarbejde

Bestemmelsen gælder tillige for arbejde i forskudttidsperioden (kl. 18.00- 6.00) og ved systematisk overarbejde.

Stk. 1 – Overarbejde på hverdage

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage:	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid	kr. 41,20	kr. 41,85	kr. 42,55
Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid	kr. 65,80	kr. 66,85	kr. 67,90
Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejds- tids begyndelse	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagar- bejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 18.00	kr. 41,20	kr. 41,85	kr. 42,55
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 6.00	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05

Stk. 2 – Arbejde på fridage, herunder lørdage og overenskomst- mæssige fridage

Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdags fridag betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage:	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Timer mellem kl. 6.00 og kl. 18.00	kr. 65,80	kr. 66,85	kr. 67,90
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 6.00	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05

Stk. 3 – Arbejde på søn- og helligdage

For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:

	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Fra den daglige normale arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12.00	kr. 82,00	kr. 83,30	kr. 84,65
Fra kl. 12.00 og til den nor- male arbejdstids begyndelse	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05
Søndag morgen forud for den daglige normale arbejdstids begyndelse	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05

Stk. 4 – Forskydning af spisepause

Tilsiges en medarbejder til at arbejde i spisepausen, og denne derved ud- skydes ud over en halv time, betales der:

Pr. 1. marts 2020 kr. 29,15

Pr. 1. marts 2021 kr. 29,65

Pr. 1. marts 2022 kr. 30,10

Stk. 5 – Helligdage og fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nyt- årsaftensdag) fridage regnet fra kl. 6.00 morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag.

Såfremt der af enkelte medarbejdere forlanges presserende arbejde udført på denne dag, betales der et tillæg herfor i henhold til stk. 2.

Stk. 6 – Opgørelse af overarbejdstimer

a. Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgå- ede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fra- drages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejds- giveren og godkendt af denne.

Ved fradrag for forsømt tid inden for en lønningsperiode modregnes der først i de i samme lønningsperiode sidst præsterede overarbejdstimer.

b. Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede or- drer, forpligtelser etc.

c. Den enkelte medarbejder må ikke udføre mere afspadseringsfrit overar- bejde end 8 timer i 4 på hinanden følgende uger og maks. 4 timer i én uge.

Omfanget af overarbejdet bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte medarbejder personligt under hensyn til vedkommendes arbejdssteds særlige forhold og den enkelte medarbej- ders personlige forhold.

Bestemmelsen om hensyntagen til den enkelte medarbejders personlige forhold, når nødvendigt overarbejde skal udføres, giver ikke medarbejde- ren ret til generelt at nægte at påtage sig overarbejde.

d. Overarbejde – ud over det i litra c anførte – hensættes til afspadsering, således at overtidsbetaling (dvs. tillægget) udbetales efter arbejdets ud- førelse. Den personlige timeløn (dvs. den normale timeløn) udbetales i forbindelse med afspadseringen.

e. Parterne er indforstået med, at der i spidsbelastningsperioder kan søges dispensation fra de i denne paragraf gældende regler vedr. overarbejde.

Dispensationsansøgning tilsendes de respektive organisationer, mens den praktiske tilrettelæggelse aftales lokalt mellem virksomheden og afdelin- gen.

Stk. 7 – Systematisk overarbejde

a. Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede or- drer, forpligtelser etc.

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.

b. I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale par- ter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig ar- bejdstid efter § 2, stk. 3, kan virksomheden varsle systematisk overar- bejde.

Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbej- ders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids op- hør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde skal udføres.

Der betales normal overtidsbetaling.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virk- somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fri- dage inden for en 12-måneders periode efter dets udførelse. Oversky- dende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal for- handling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et var- sel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anmærkning: Om forståelsen henvises til bilag 7.

§ 6 – Ude- og rejsearbejde

I – Udearbejde

Stk. 1 – Definition af udearbejde

a. Ved beskæftigelse uden for virksomhedens område stilles befordrings- middel til rådighed. Såfremt medarbejderen anvender eget befordrings- middel, betales efter statens satser.

b. Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejds- plads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver, at ved- kommende skal overnatte på et fremmed sted.

Stk. 2 – Betaling for udearbejde

a. Udearbejde betales – hvor anden aftale ikke foreligger – med medarbej- derens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsam- men på værkstedet i det forudgående kvartal.

b. For udearbejde betales herudover følgende udearbejdstillæg pr. præste- ret arbejdstime:

Pr. 1. marts 2020 kr. 5,40

Pr. 1. marts 2021 kr. 5,45

Pr. 1. marts 2022 kr. 5,55

c. Betaling af udearbejdstillæg medfører ingen ændringer i lokalt aftalte hø- jere udearbejdstillæg.

Stk. 3 – Generelle betalingsregler, hvor medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste

a. Når medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der godtgørelse pr. kørt km svarende til statens takster.

b. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkø- retøj til rådighed for virksomheden.

Bestående aftaler om betaling til medarbejderne for kørsel med eget mo- torkøretøj må ikke forringes ved denne aftale.

c. Såfremt kørselsgodtgørelsen udbetales skattefrit i henhold til ovenstå- ende regler, påhviler det arbejdsgiveren at føre den fornødne kontrol og kunne dokumentere dette.

II – Rejsearbejde

Stk. 1 – Definition af rejsearbejde

Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.

Stk. 2 – Betaling for rejsearbejde

Rejsearbejdet betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejde- rens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.

Stk. 3 – Betaling for rejsetid

a. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da medarbejderen forlader værkste- det for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgående rej- setid med offentligt befordringsmiddel 3 timer til forberedelse mv., her- under evt. lokal transport.

b. Betaling for rejsetid fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:

1) Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde

2) Uden for normal arbejdstid med 75 pct. af mindstebetalingen

Stk. 4 – Betaling for udgifter til befordring, kost og logi

Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport.

Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt vedkom- mende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranled- ning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger.

Stk. 5 – Rejsearbejde i udlandet

Når medarbejdere udsendes til arbejde uden for Danmark, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejds- vilkår, befordring, den valuta, hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, va- righeden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

§ 7 – DM-A Fritvalgskonto

For oversigt over samlet bidrag, se anmærkningen i stk. 3.

Stk. 1

For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg får den enkelte medar- bejder sin egen DM-A Fritvalgskonto med det formål at yde medarbejderen betaling til:

• Søgnehelligdage (§ 3, stk. 1)

• Overenskomstmæssige fridage (§ 3, stk. 1)

• Feriefridage (§ 3, stk. 2), hvis dette administreres over fritvalgskontoen

• Børneomsorgsdage (§ 11, stk. 3)

• Barns 2. sygedag (§ 11, stk. 1)

• Barns lægebesøg (§ 11, stk. 4)

• Seniorfridage (§ 17, stk. 2)

• Løn i forbindelse med fritid (§ 7, stk. 6a)

• Pension (§ 8)

Stk. 2 – Løbende opsparing på DM-A Fritvalgskonto

a. Timelønnede

For medarbejdere, som ikke modtager løn på søgnehelligdage, afsætter virksomheden et beløb pr. 1. marts 2019 svarende til 9,5 pct. af medar- bejderens ferieberettigede løn. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetaling.

b. Funktionærlignende ansatte og lærlinge

For medarbejdere, som modtager løn på søgnehelligdage (ansatte på funktionærlignende vilkår og lærlinge), afsætter virksomheden for hver medarbejder et beløb pr. 1. marts 2019 svarende til 5 pct. af medarbej- derens ferieberettigede løn. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetaling.

c. Betaling for feriefridage

• Hvis betaling af feriefridage afholdes af DM-A Fritvalgskontoen, afsæt- ter virksomheden yderligere 2,50 pct. af lønnen oven i de i pkt. a og b anførte satser.

• Hvis betaling af feriefridage ikke afholdes fra DM-A Fritvalgskontoen, udbetales sædvanlig dagløn på feriefridage.

Når feriefridagene ikke er afholdt ved kalenderårets udløb, udbetales sædvanlig dagløn pr. ikke-afholdte feriefridage.

d. Opsparingen til DM-A Fritvalgskonto indeholder feriegodtgørelse samt fe- rietillæg af opsparingen.

Stk. 3

a. Med virkning fra 1. marts 2020 indbetales yderligere 1 pct. af den ferie- berettigede løn, der stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. Dette bidrag reguleres:

• Pr. 1. marts 2021 til 2 pct.

• Pr. 1. marts 2022 til 3 pct.

b. Det kan aftales med den enkelte medarbejder, at bidraget efter stk. 3a udbetales løbende sammen med lønnen. Det er dog en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at der har været dialog om den løbende udbetaling.

Der kan ved lokalaftale jf. § 22, stk. 3, indgås aftale om, at der op til det fulde bidrag til ”fritvalgsdelen” af DM-A Fritvalgskontoen løbende kan ud- betales sammen med lønnen. ”Fritvalgsdelen” udgør pr. 1. marts 2020

6 pct. og stiger med 1 pct. den 1. marts 2021 samt 2. marts 2022.

Anmærkning: Bidrag til DM-A Fritvalgskonto

Indbetalingen beregnes af medarbejderens ferieberettigede løn.

Timelønnede (medarbejdere, som ikke modtager løn på søgnehelligdage):
	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Hvis feriefridage aflønnes med sædvanlig løn	10,50 pct.	11,50 pct.	12,50 pct.
Hvis feriefridage betales af DM-A Fritvalgskontoen	13,00 pct.	14,00 pct.	15,00 pct.

Funktionærlignende ansatte og lærlinge (medarbejdere, som modtager løn på søgnehelligdage)
	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Hvis feriefridage aflønnes med sædvanlig løn	6,00 pct.	7,00 pct.	8,00 pct.
Hvis feriefridage betales af DM-A Fritvalgskontoen	8,50 pct.	9,50 pct.	10,50 pct.

Stk. 4

På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12,75 pct., kan virk- somheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til DM-A Fritvalgskontoen i stedet for til pensionsordningen.

Stk. 5

Medarbejderens tilgodehavende opsparing på DM-A Fritvalgskontoen er om- fattet af garantien i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Hvis dette ikke er tilfældet, forpligter DM-Arbejdsgiver sig til at drage omsorg for, at garanti- forpligtelsen løses på anden måde.

Stk. 6

Medarbejderen kan frit vælge mellem følgende:

a. Løn i forbindelse med fritid

Alle medarbejdere kan vælge dette element.

Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, feriefridage, søgne- helligdage eller overenskomstmæssige fridage i henhold til §§ 3 og 12, kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin DM-A Fritvalgs- konto.

Hvis medarbejderen er berettiget til frihed i forbindelse med børneom- sorgsdage, barns 2. sygedag, barns lægebesøg eller seniorfridage kan medarbejderen ligeledes vælge at få udbetalt et beløb fra sin DM-A Frit- valgskonto.

Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.

Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrati- onen.

b. Pension

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskom- sten.

Medarbejdere skal senest den 1. december oplyse, hvor stor en andel af opsparingen til DM-A Fritvalgskontoen, der ønskes afsat til pension igen- nem det kommende år.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselska- bet og dermed ikke til DM-A Fritvalgskontoen. Indbetaling af pension ud- løser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 7 – Restopsparing på DM-A Fritvalgskonto

Hvis der er overskud på DM-A Fritvalgskontoen ved kalenderårets udløb, udbetales beløbet. Hvis medarbejderen ikke ønsker at få beløbet udbetalt, skal der gives besked senest 1. december, så vil beløbet blive overført til brug på DM-A Fritvalgskontoen i det efterfølgende kalenderår.

Ved fratrædelse opgøres DM-A Fritvalgskontoen, og eventuelt overskud ud- betales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsal- doen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene (samme mo- del som SH-saldo).

Anmærkning 1:

Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. de- cember (juleaftensdag) eller 31. december (nytårsaftensdag) har medarbejderen, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på beta- ling fra DM-A Fritvalgskontoen.

Såfremt der af medarbejderen på disse dage forlanges arbejde udført, betales et tillæg i henhold til § 5, stk. 1 og 2.

Anmærkning 2:

I tilfælde af dødsfald tilfalder midler på DM-A Fritvalgskontoen afdødes bo.

Stk. 8

a. Nyoptagne medlemmer af DM-Arbejdsgiver, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en DM-A Fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens DM-A Fritvalgskonto efter nedenstående regler.

Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgskonto eller til- svarende ordning med samme bidrag som § 7, stk. 2, er ikke omfattet af nedenstående pkt. b-d.

b. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 4 fradrage det på indmeldelsestids- punktet gældende bidrag til DM-A Fritvalgskontoen § 7, stk. 2, fraregnet 9,50 procentpoint (for medarbejdere der ikke modtager løn på søgnehel- ligdage) eller 5,00 procentpoint (for medarbejdere der modtager løn på søgnehelligdage).

c. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til DM- A Fritvalgskontoen efter § 7, stk. 2, fraregnet 9,50 procentpoint (for medarbejdere der ikke modtager løn på søgnehelligdage) eller 5,00 pro- centpoint (for medarbejdere der modtager løn på søgnehelligdage) samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 7, stk. 2.

d. For så vidt angår de 9,50 procentpoint (for medarbejdere der ikke mod- tager løn på søgnehelligdage) eller 5,00 procentpoint (for medarbejdere der modtager løn på søgnehelligdage) kan nyoptagne medlemmer af DM- Arbejdsgiver kræve optrapning som følger:

• Senest fra tidspunktet for DM-Arbejdsgivers meddelelse til de overens- komstbærende forbund om virksomhedens optagelse i DM-Arbejds- giver skal virksomheden indbetale 25 pct. i bidrag til DM-A Fritvalgs- kontoen.

• Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. i bidrag til DM-A Fritvalgskontoen.

• Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. i bidrag til DM-A Fritvalgskontoen.

• Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale fuldt bidrag til DM-A Fritvalgskontoen.

Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen proto- kolleres mellem DM-Arbejdsgiver og de overenskomstbærende forbund efter begæring fra DM-Arbejdsgiver, eventuelt i forbindelse med tilpas- ningsforhandlinger.

e. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på ind- meldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens DM-A Fritvalgskonto.

§ 8 – Pensionsordning

Stk. 1 – Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren skal indbetale pensionsbidrag for lønmodtagere, der er fyldt 18 år, og som i mindst 2 måneder har arbejdet inden for området.

Anciennitetskravet er opfyldt for lønmodtagere, der ved ansættelsen enten er omfattet af denne pensionsordning fra tidligere ansættelse, eller som i deres tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en anden overens- komstaftalt arbejdsmarkedspension.

Stk. 2 – Lærlinge og elever

Se § 11 i lærlingebestemmelserne.

Stk. 3 – Bidrag til pensionsordningen

Arbejdsgiverbidrag 8,50 pct.

Lønmodtagerbidrag 4,25 pct. Samlet bidrag 12,75 pct.

Bidrag ydes som en procentsats af arbejdstagernes A-indkomst.

Stk. 4 – Pension under barsel

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

kr. pr. time/kr. pr. måned		Pr. 1. juli 2014
Arbejdsgiverbidrag	7,00/1.120,00	8,50/1.360,00
Arbejdstagerbidrag	3,50/560,00	4,25/680,00
Samlet bidrag	10,50/1.680,00	12,75/2.040,00

Arbejdsgiveren tilbageholder arbejdstagerbidraget og indbetaler dette sam- men med eget bidrag til PensionDanmark.

Stk. 5 – Arbejde efter aktivering af arbejdsmarkedspension Medarbejdere, som har aktiveret en løbende udbetaling af sin arbejdsmar- kedspension, skal ikke have indbetalt pensionsbidrag.

Arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget udbetales til medarbejderen sam- men med den aftalte løn. Beløbet skal fremgå af medarbejderens lønseddel.

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folke- pensionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte, eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn.

Stk. 6 – Pension af sygeferiepenge

Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er be- rettiget til pension jf. overenskomstens § 8. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbeta- les til pensionsselskabet.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferiepengene. Medarbejderens andel fradrages i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

Stk. 7 – Pension for udstationerede medarbejdere

Virksomhedens dokumenterede bidragsomkostninger til en arbejdsmarkeds- pension i hjemlandet kan modregnes i pensionsbidraget, som virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten.

Anciennitetskravet for at opnå pension efter overenskomsten anses for op- fyldt, såfremt den udstationerede medarbejder har været omfattet af en ar- bejdsmarkedspensionsordning i hjemlandet i minimum 2 måneder.

Pensionsbidraget skal beregnes af de samme løndele, som indgår i pensi- onsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uanset om den pågæl- dende løndel er skattepligtig i hjemlandet.

Hvis der foretages indbetaling af pensionsbidrag til en arbejdsmarkedspen- sionsordning i hjemlandet under udstationeringen, modregnes det indbe- talte i pensionsbidraget til PensionDanmark.

Et differencebeløb indbetales efter aftale mellem den udstationerende virk- somhed og medarbejderen til den gældende arbejdsmarkedspensionsord- ning i hjemlandet. Udbetales som løn eller indbetales til PensionDanmark.

Stk. 8 – Nyoptagne virksomheder

Nyoptagne virksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nær- værende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensions- ordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fast- sættes således:

• Senest fra tidspunktet for indmeldelsen skal arbejdsgiverbidraget hen- holdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25 pct. af de overenskomst- mæssige bidrag.

• Senest 1 år efter skal bidraget udgøre mindst 50 pct. af de overens- komstmæssige bidrag.

• Senest 2 år efter skal bidraget udgøre mindst 75 pct. af de overens- komstmæssige bidrag.

• Senest 3 år efter skal bidraget udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Nyoptagne virksomheder, der ved indmeldelsen har en pensionsordning, som har eksisteret i minimum 3 år forud for indmeldelsen, og som minimum svarer til overenskomstens, kan bibeholde denne for de medarbejdere, der er ansat på indmeldelsestidspunktet. Nye medarbejdere omfattes af pensi- onsordningen i PensionDanmark.

Kapitel 3 – Forhold under ansættelsen

§ 9 – Sygdom, tilskadekomst og forsørgertabsydelse

Stk. 1 – Opgørelse af løn under sygdom og barsel mv.

Til medarbejdere, der er berettiget til løn under sygdom og barsel mv., op- gøres lønnen på grundlag af gennemsnitsfortjenesten for medarbejderen i det sidst afsluttede kvartal.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn i forbindelse med sygdom og or- lov er betinget af, at der ydes refusion til arbejdsgiveren af sygedagpenge eller barselsdagpenge.

Hvis dagpengesatsen nedsættes, reguleres maksimumbeløbet tilsvarende.

Stk. 2 – Løn under sygdom

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet betaler arbejdsgive- ren løn jf. stk. 1 i indtil 9 uger ved rettidigt anmeldt og dokumenteret syg- dom.

Efter 9 ugers fravær yder arbejdsgiveren yderligere 5 ugers løn jf. stk. 1, ekskl. genetillæg.

Stk. 3 – Løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder må forlade sit arbejde, betales vedkommende løn jf. stk. 1 i indtil 9 uger.

Dette gælder alle medarbejdere uanset anciennitet.

Stk. 4 – Optjening af ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse

Når arbejdsgiveren udbetaler fuld løn under sygdom, tilskadekomst eller barsel, beregnes ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse af den samlede løn.

For medarbejdere, der ikke modtager fuld løn, beregnes sygeferiegodtgø- relse efter ferieloven, dog således at beregningen sker efter stk. 1.

Stk. 5 – Sygdom enkelte timer

Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales vedkommende for de manglende timer den pågældende dag, hvis medarbejderen i øvrigt er be- rettiget til løn under sygdom efter stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 6 – Tilbagefald

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperi- ode.

Stk. 7 – Langvarig eller kronisk sygdom

Medarbejdere, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelo- vens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen i § 9, stk. 2, for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.

Stk. 8 – Sygdom i forbindelse med arbejdsfordeling

For medarbejdere, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales fuld løn, så- fremt sygemelding er sket inden den dag, hvor meddelelse om iværksæt- telse af arbejdsfordeling sker.

Stk. 9 – Sygdom og afspadsering

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejde- ren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor af- spadseringen skulle have fundet sted.

Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.

Stk. 10 – Forsørgertabsydelse (død ved arbejdsulykke)

Dør en medarbejder i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virk- somheden, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgerpligt, 4, 8 eller 12 ugers løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i hen- holdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 10 – Xxxxxx, fædreorlov og forældreorlov

Stk. 1 – Opgørelse af løn under barsel, fædreorlov og xxxxxxxxxxxxx

Lønnen opgøres efter § 9, stk. 1.

Stk. 2 – Orlov til mødre

Arbejdsgiveren udbetaler til den kvindelige medarbejder, der på fødselstids- punktet har 9 måneders anciennitet, løn jf. stk. 1, under fravær på grund af barsel i alt i 18 uger, tidligst fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og se- nest fra fødselstidspunktet (graviditetsorlov/barselsorlov).

Stk. 3 – Orlov til adoptanter

Til adoptanter udbetales løn, jf. stk. 1, i 18 uger i forbindelse med adoptio- nen.

Stk. 4 – Orlov til fædre

Til fædre med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet betaler ar- bejdsgiveren løn jf. stk. 1 i indtil to uger (fædreorlov). Fædreorloven kan placeres i perioden fra fødselstidspunktet og 15 uger frem.

Stk. 5 – Yderligere orlov til mødre og fædre (forældreorlov)

I forlængelse af orlov i henhold til stk. 2-4, yder arbejdsgiveren betaling jf. stk. 1 under fravær i indtil 13 uger.

De 13 uger fordeles således:

• 5 uger reserveret til moderen

• 5 uger reserveret til faderen

• 3 uger reserveret til enten moderen eller faderen.

De 13 uger skal være afholdt senest 1 år efter fødslen. Holdes orloven, der er reserveret til moderen eller faderen, ikke, bortfalder betalingen.

Orloven kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Pr. 1. juli 2020 erstattes stk. 5 af følgende:

Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn, jf. stk. 1, under forældreorlov i ind- til 16 uger.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre an- det aftales.

§ 11 – Barns sygdom, omsorgsdage m.v.

Stk. 1 – Barns første og anden sygedag

Medarbejdere har ret til at få fri, når dette er nødvendigt af hensyn til pas- ning af dennes syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

Hvis barnet bliver sygt i løbet af arbejdsdagen, og medarbejderen derfor må forlade arbejdet, er der desuden ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Medarbejdere med under 9 måneders anciennitet får betaling svarende til sygedagpenge. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet får fuld løn, jf. § 9, stk. 1.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere én fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbej- deren kan få udbetalt et beløb fra sin DM-A Fritvalgskonto.

Stk. 2 – Barns indlæggelse på hospital

Medarbejdere har ret til at få fri, når det er nødvendigt i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Reglen vedrører børn under 14 år.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitals- indlæggelsen.

Der ydes fuld løn, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3 – Børneomsorgsdage

Medarbejdere, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 bør- neomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneom- sorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin DM-A Fritvalgskonto.

Pr. 1. januar 2021 erstattes stk. 3 af følgende:

Medarbejdere har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår. Medarbejderen kan højest holdes 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har.

Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin DM-A Fritvalgskonto.

Stk. 4 – Lægebesøg i forbindelse med barns sygdom

Pr. 1. maj 2020 gælder følgende:

Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders ancien- nitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbin- delse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin DM-A Fritvalgskonto.

§ 12 – Ferie

Stk. 1 – Feriens placering

a. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.

Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden se- nest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.

b. I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det foregående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.

c. Den del af ferien, der er omtalt i ferielovens § 4, stk. 1 (indtil 1. septem- ber 2020: § 8, stk. 2) (hovedferien), kan, såfremt der lokalt træffes af- tale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren – lægges uden for perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden).

Stk. 2 – Afvikling af ferie

Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids be- gyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Ferie i timer

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage indgår forholdsmæs- sigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

Stk. 3 – Udbetaling

a. Feriegodtgørelse, svarende til feriens længde, udbetales ved førstkom- mende lønudbetaling, efter virksomheden har modtaget medarbejderens anmodning om udbetaling fra Feriepengeinfo, dog tidligst en måned før ferien holdes.

b. Ferietillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan ud- betales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fra- træden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke-afholdt ferie.

Stk. 4 – Beregningsgrundlag

a. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra sådanne tillæg til lønnen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.

b. Hvor arbejdsgiveren i medfør af ferielovens § 10, stk. 2, og § 20 (indtil 1. september 2020: § 17, stk. 2, og § 25) er forpligtet til at betale løn eller sygeferiegodtgørelse, beregnes lønnen på grundlag af medarbejderens indtjening i det sidste kvartal før fraværet.

c. Sygeferiepenge for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn, bereg- nes af den samlede udbetalte løn, jf. § 9, stk. 1.

d. Ferielovens § 20 (indtil 1. september 2020: § 25) har bestemmelser om sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom.

e. Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønsedler eller andre lønopgørelser.

Stk. 5 – Overførsel af ferie

a. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke-afviklede fe- riedage ud over 20 dage kan overføres til den følgende ferieafholdelses- periode.

b. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage og senest i 2. fe- rieafholdelsesperiode efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes (denne bestemmelse gælder ikke ved overførsel af ferie fra ferieåret 2019-2020 til det korte ferieår i 2020).

c. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den

31. december (indtil 1. januar 2021: Inden 30. september efter ferie- årets udløb).

d. Hvis en medarbejder på grund af sygdom, barselsorlov eller andet fravær på grund af orlov er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og ar- bejdsgiveren desuden aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales, uanset antallet af overførte ferie- dage i øvrigt. Aftalen skal være skriftlig.

e. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende overførte ferie- dage.

f. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. december (indtil

1. januar 2021: Inden 30. september efter ferieårets udløb) skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

g. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

Stk. 6 – Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmel- der sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, be- tragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen.

Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Stk. 7 – Brudte feriedage

Hvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, mens pengene udbetales.

Stk. 8 – Brudte måneder

Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime.

Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, fx på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.

Stk. 9 – Garantiordningen

a. Overenskomstparterne er enige om, at feriegarantiordningen benyttes af de af forbundenes medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder om- fattet af denne overenskomst.

Såfremt enkelte virksomheder skulle ønske at benytte FerieKonto, er or- ganisationerne dog enige om, at dette kan finde sted. I givet fald skal virksomheden skriftligt orientere medarbejderne herom forud for over- gangen til FerieKonto. Ved eventuel tilbagevenden til feriegarantiordnin- gen skal medarbejderne orienteres på samme måde.

b. DM-Arbejdsgiver garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overført ferie.

Stk. 10 – Tvister om ferie

Feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og kan i man- gel af ydelse – på samme måde som arbejdsløn – inddrives ved retsforfølg- ning over for den pågældende arbejdsgiver. Tvistløsning i det fagretlige sy- stem omhandler alene de i overenskomsten aftalte fravigelser fra ferieloven.

Stk. 11 – Lokale ordninger

Hidtil bestående ferieordninger må ikke gennem denne ordning forringes.

§ 13 – Faglig videreuddannelse

Stk. 1 – DM-A Kompetencefond

Fonden tager udgangspunkt i retningslinjerne for Industriens Kompetence- udviklingsfond og er tilpasset de forhold, der er gældende for overenskom- sten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Der indbetales kr. 520,00 pr. medarbejder pr. år.

Xxxxxxxx for selvvalgt uddannelse i § 13, stk. 2, 3 og 4, betales af fonden.

Stk. 2

Organisationerne er enige om at samarbejde om, at medarbejderne får den fornødne efter- og videreuddannelse for herigennem at styrke branchen.

Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at foretage en ud- dannelsesplanlægning på basis af branchens kursusudbud.

Organisationerne er derfor enige om, at medarbejdere under fornøden hen- syntagen til virksomhedens produktionsforhold har ret til at deltage i 2 ugers efter- og videreuddannelse efter eget valg med fuld løn, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Organisationerne er enige om, at ajourførte grundlæggende skolekundska- ber er en vigtig forudsætning for at vedligeholde og videreudvikle de faglige kvalifikationer i takt med den tekniske udvikling. Derfor er der enighed om, at medarbejderen har ret til deltagelse i uddannelse/efteruddannelse og f.eks. kurser til personlig udvikling efter eget valg, jf. stk. 2.

Stk. 4

Der kan deltages i kurser, hvortil der ydes VEU-godtgørelse. VEU-refusionen tilfalder virksomheden. Endvidere afholder virksomheden kursusgebyrer og andre udgifter under kurset. Anden kursusdeltagelse er efter retningslinjer bestemt af Fællesudvalget.

Hvis parterne overtager ansvaret for det nuværende VEU-godtgørelses- system, vil overenskomstparterne arbejde for, at ansvaret for opkrævning og udbetaling af bidrag i den forbindelse overtages af den mellem parterne etablerede uddannelsesfond.

Stk. 5 – Støtte fra DM-A Kompetencefond til aftalt uddannelse

Pr. 1. september 2020 gælder følgende:

Ved lokal enighed kan virksomheden søge støtte i DM-A Kompetencefonden til aftalt uddannelse. En medarbejder kan på dette grundlag med virksom- heden aftale en uddannelsesplan. Planen skal aftales og indsendes til fon- den.

Støtte kan søges for medarbejdere med 12 måneders anciennitet i virksom- heden, eventuel læretid indgår ikke heri. Støtte til aftalt uddannelse træder

i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse i de kalenderår, uddannelsespla- nen løber over.

Medarbejderen modtager løn svarende til § 9, stk. 1 og 2, om løn under sygdom. Når en medarbejder indgår i en uddannelsesaftale under erhvervs- uddannelsesloven, betales løn i henhold til lærlingebestemmelsernes § 5, stk. 3.

Virksomheden kan søge støtte fra fonden til uddannelse, der er fastlagt i en uddannelsesplan, som er aftalt med medarbejderen.

Inden en virksomhed kan aftale uddannelsesplaner med medarbejdere, skal der på virksomheden være lokal enighed om, at virksomheden kan ansøge om støtte til aftalt uddannelse. Virksomheden skal over for DM-A Kompe- tencefond bekræfte, dels at uddannelsesplaner, hvortil der søges støtte, vil understøtte virksomhedens langsigtede udviklingsmål, dels at der er lokal enighed om, at virksomheden søger støtte til aftalt uddannelse. Virksomhe- den indsender aftalen til fonden senest samtidig med første ansøgning om støtte.

Bestyrelsen for DM-A Kompetencefond fastlægger årligt en ramme og regler for støtte til aftalt uddannelse.

Fondens bestyrelse udfærdiger en liste over uddannelser, hvortil der kan sø- ges støtte til aftalt uddannelse.

Stk. 6

Der er særlige regler om uddannelse i forbindelse med afskedigelse i § 14, stk. 7.

Stk. 7

Der opkræves følgende beløb pr. time pr. beskæftiget medarbejder til ve- derlag og uddannelsesaktiviteter:

Pr. 1. marts 2020:

DA/LO Udviklingsfonden: 80 øre

Beløbet opkræves i henhold til aftale mellem DA/LO, idet der betales 55 øre til Fællesudvalget og 25 øre til DA/LO Udviklingsfonden.

Tillidsrepræsentantvederlag og -uddannelse: 20 øre

Pr. 1. januar 2022:

DA/LO Udviklingsfonden: 82 øre

Beløbet opkræves i henhold til aftale mellem DA/LO, idet der betales 55 øre til Fællesudvalget og 27 øre til DA/LO Udviklingsfonden.

Tillidsrepræsentantvederlag og -uddannelse: 20 øre

Stk. 8 – Optrapning af fondsbidrag til DM-A Kompetencefond for nyoptagne virksomheder

Nyoptagne medlemmer af DM-Arbejdsgiver kan kræve, at bidraget til DM-A Kompetencefonden, jf. overenskomstens § 13, stk. 5, fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for DM-Arbejdsgivers meddelelse til Dansk Metal og 3F om virksomhedens optagelse i DM-Arbejdsgiver skal virksomheden ind- betale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæs- sigt bidrag.

Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolle- res mellem DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3F efter begæring af DM- Arbejdsgiver, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Stk. 9

DM-Arbejdsgiver varetager på vegne af uddannelsesfonden opkrævning af det i § 13, stk. 7, nævnte bidrag hos alle medlemsvirksomheder, der er om- fattet af overenskomsten, herunder virksomheder der er udmeldt af DM- Arbejdsgiver, men som på udmeldelsestidspunktet er omfattet af overens- komsten.

Kapitel 4 – Opsigelse og fratrædelse

§ 14 – Opsigelsesregler

Stk. 1 – Opsigelsesvarsler

a. Inden for de første 6 måneder er ingen af parterne forpligtede til at af- give noget varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelsesforhol- det, idet dog sidste arbejdsdag altid skal være en fredag eller ugens sid- ste arbejdsdag.

b. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end de i stk. 5 nævnte, har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler (læretid tæller med):

Opsigelse fra arbejdsgiverens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse	2 uger
Efter 9 måneders beskæftigelse	3 uger
Efter 2 års beskæftigelse	4 uger
Efter 3 års beskæftigelse	8 uger
Efter 6 års beskæftigelse	10 uger
Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 9 års anciennitet på virksomheden	3 mdr.
Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet på virksomheden	4 mdr.

Opsigelse fra medarbejderens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse	1 uge
Efter 3 års beskæftigelse	2 uger
Efter 6 års beskæftigelse	3 uger
Efter 12 års beskæftigelse	4 uger

Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte opsigelsesvarsler.

Opsigelse skal altid ske til udløbet af en uge.

c. Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage, mens erstatning for manglende varsel (se stk. 5) kun beregnes for mistede arbejdsdage.

Opsigelsen skal være meddelt senest dagen før, varslet skal begynde at løbe – dvs. torsdag i en uge til fratræden en fredag. Feriefridage kan ikke indgå i varslet.

d. Som afbrydelse af ansættelsesforholdet regnes ikke:

• Sygdom, der uden ugrundet ophold anmeldes til arbejdsgiveren

• Indkaldelse til militærtjeneste

• Barselshvile

• Afbrydelse af arbejdet hidhørende fra maskinstandsning, materiale- mangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne

Stk. 2 – Opsigelse under sygdom og ferie

a. Medarbejdere, der i henhold til bestemmelserne i stk. 1 har krav på opsi- gelsesvarsel, kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den peri- ode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.

Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomsten.

b. For medarbejdere med opsigelsesvarsel i henhold til stk. 1 kan en opsi- gelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie.

Er der forud for afskedigelsen fastlagt samlet ferie af mindst 10 ferieda- ges varighed (2 uger), skal opsigelsesvarslet være af en sådan længde, at der til søgning af nyt arbejde, henholdsvis ny arbejdskraft, bliver i alt 21 dage (3 uger) til rådighed uden for ferien. Denne rådighedsperiode kan dog ikke være længere, end den pågældendes opsigelsesvarsel. Søg- nehelligdage kan indgå i varslet.

Stk. 3 – Bortfald af opsigelsesvarsler

For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygningsarbejde uden for virksomhedens område, gælder ingen opsigelsesvarsler. Dette meddeles medarbejderen skriftligt ved ansættelsen.

Stk. 4 – Generhvervelse af ancienniteten

Medarbejdere, som afskediges med 14 dages varsel eller mere i henhold til stk. 1, og medarbejdere uden opsigelsesvarsel, som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller en af de i stk. 5 nævnte grunde, men genopta- ger arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 12 måneder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet. Ancienniteten akkumuleres.

Arbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 1 gældende varsel, kan dog efter varselsperiodens udløb tilbydes genansættelse for kortere va- righed end det opnåede opsigelsesvarsel, når der i hvert tilfælde er givet skriftlig meddelelse herom ved arbejdets begyndelse.

Stk. 5 – Erstatning for manglende varsel

a. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsigelses- varsel, afskediges af en af medarbejderen utilregnelig grund uden det gældende varsel, eller såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, vedkommende har pligt til, skal den over- trædende part til modparten erlægge et beløb svarende til vedkommende medarbejders timeløn for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andra- ger.

b. Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatning for manglende varsel ved afskedigelse eller opsigelse, genansættes inden for opsigelsesvarslets løbetid, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden, tilbagebetalt.

Stk. 6 – Aftale om kortere opsigelsesvarsel

Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fra- træde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast

plads eller lignende, der nødvendiggør, at opsigelsesvarslet ikke kan over- holdes.

Stk. 7 – Kursus ved opsigelse

a. Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel på grund af om- struktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har nedennævnte rettigheder, af- hængig af anciennitet.

b. Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til 2 timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen under fornødent hensyn til virk- somhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fag- foreningen.

c. Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindst 3 år, har ret til 2 ugers frihed i opsigelsesperioden til deltagelse i ud- dannelse med støtte fra DM-A Kompetencefonden.

d. Medarbejdere, der har ret til frihed efter pkt. c, har ret til støtte efter betalingsreglerne i § 13, stk. 2, og § 14, stk. 7, for hele perioden.

Der kan ud over kurser, der er relevante for beskæftigelse under over- enskomstens dækningsområde, endvidere søges støtte til udvalgte of- fentligt støttede kurser, der retter sig mod beskæftigelse inden for persontransport, kantineområdet og rengøringsområdet.

Hvis Folketinget imødekommer parternes ønsker til tilpasninger i lovgivnin- gen, vil nedenstående træde i kraft som erstatning for ovenstående stk. 7:

a. Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel på grund af om- struktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virk- somheden beroende forhold, har nedennævnte rettigheder, afhængig af anciennitet.

b. Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til 2 timer – placeret hur- tigst muligt efter afskedigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

c. Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindst 3 år, har ret til 2 ugers frihed i opsigelsesperioden til deltagelse i uddannelse med støtte fra DM-A Kompetencefonden.

d. Medarbejdere, der har ret til frihed efter pkt. c, har ret til støtte efter be- talingsreglerne i § 13, stk. 2, og § 14, stk. 7, for hele perioden. Der kan ud over kurser, der er relevante for beskæftigelse under overenskom- stens dækningsområde, endvidere søges støtte til udvalgte offentligt støttede kurser, der retter sig mod beskæftigelse inden for persontrans- port, kantineområdet og rengøringsområdet.

e. Kursusdeltagelse efter pkt. c samt op til 2 ugers ikke-forbrugt frihed efter

§ 13, stk. 2, kan gennemføres efter fratrædelse, hvis følgende betingel- ser er opfyldt:

• Kursusdeltagelse skal i videst muligt omfang forsøges afholdt i opsigel- sesperioden, hvilket såvel medarbejder som virksomhed skal medvirke til. Fondens bestyrelse kan kræve dokumentation fra begge parter.

• Medarbejderen skal have søgt og modtaget tilsagn fra DM-A Kompe- tencefonden om støtte til konkret, tidsfastsat kursus inden udløbet af opsigelsesvarslet. Der kan være tale om et eller flere kurser.

• Den pågældende er fortsat arbejdssøgende og til rådighed for arbejde, idet kursus med støtte fra DM-A Kompetencefonden viger for tilbudt arbejde, også efter kurset måtte være påbegyndt.

• Kompetenceudvikling med støtte fra DM-A Kompetencefonden skal være gennemført senest 3 måneder efter udløbet af medarbejderens opsigelsesvarsel.

Støtten fra DM-A Kompetencefonden til deltagelse i kursus efter fratrædelse beregnes på baggrund af ansøgers løn på ansøgningstidspunktet.

§ 15 – Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1

Hvis en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksom- hed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter stk. 2.

Stk. 2

Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen til- lagt fritvalgsbidrag med fradrag af 15 pct.

Fratrædelsesgodtgørelsen kan minimum udgøre kr. 2.500,00 pr. måned og maksimum kr. 15.000,00 pr. måned.

Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn, medarbejderen ville have oppebåret under sygdom, jf. § 9, stk. 2. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 3

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbej- deren er funktionærlignede ansat eller i forvejen har krav på fratrædelses- godtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 4

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt i relation til den nye ansættelse.

Stk. 5

Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er andet end 37 timer, ændres forholdstallet tilsvarende.

Kapitel 5 – Særlige ansættelsesformer

§ 16 – Funktionærlignende ansættelse

Stk. 1

Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis følger de retningslinjer, der er anført neden- for.

Stk. 2 – Ufravigelighed

Følgende bestemmelser er ufravigelige:

a. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død

b. 120-dages-reglen kan – selv om den er skriftligt aftalt – ikke gøres gæl- dende, hvis den ansattes opsigelsesvarsel er omfattet af overenskom- stens § 14

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretlig behandles, dog kun på forhandlingsmøde.

Stk. 3

Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medar- bejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde.

Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Stk. 4

Senest 1 måned efter indgåelse af aftalen om funktionærlignende ansæt- telse skal den ansatte skriftligt oplyses om ansættelsesvilkårene. Ansættel- sesbeviset i bilag 13 anbefales anvendt af organisationerne.

Ansættelsesbeviset kan efter underskrift kræves indsendt til den respektive organisation.

Stk. 5 – Aflønning

a. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, an- svar, indsats og dygtighed.

b. Én gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og even- tuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretlig behandles efter overenskom- stens regler.

c. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, pt. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Stk. 6 – Anciennitet og opsigelse

a. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den

1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

b. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde efter reglerne i funktionærlovens § 2. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslets længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

c. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens opsigelsesreg- ler finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansættelser.

d. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn un- der sygdom i alt i 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter opsigelsen er sket.

Stk. 7

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestem- melser. Ved overarbejde i forbindelse med det arbejde, de pågældende nor- malt udfører, er de ikke omfattet af overenskomstens § 5, stk. 6, litra c.

Tillidsrepræsentanten har påtaleret ved misbrug.

Stk. 8 – Ferie

a. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse. Nærværende bestemmelse erstatter overens- komstens § 12, stk. 3.

b. Parterne er enige om, at funktionærlignende ansatte forinden optjening- sårets afslutning kan meddele arbejdsgiveren, hvorvidt vedkommende ønsker at overgå fra ferie med løn til ferie med feriegodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende ferielovs bestemmelser, samtidig med at vedkommende i forbindelse med afholdelse af søgnehelligdage og feriefri- dage får udbetalt de i overenskomsten til enhver tid gældende forskuds- beløb.

c. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage, jf. over- enskomstens § 3. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Stk. 9 – Funktionærlovens bestemmelser

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionær- lovens §§ 2, 2a, 2b, 3, 5, 8, 16 og 17a.

Stk. 10

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i det mellem parterne udarbejdede ansættelsesbevis, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Stk. 11

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle af- taler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for afgørelse af tvistigheder, jf. § 25.

Stk. 12 – Ophør af aftale

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbej- der at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende medarbej- ders gældende opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Stk. 13 – Eksisterende aftaler

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale omskrives efter nærværende retningslinjer.

§ 17 – Seniorordning

Stk. 1

Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til at efterkomme et ønske fra en medarbejder på 58 år eller derover om afholdelse af en seniorsam- tale.

Formålet med en sådan samtale er at aftale evt. ændringer i arbejdsforhol- dene, som måtte være nødvendige for, at medarbejderen kan fastholdes på arbejdspladsen.

Stk. 2

a. Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til DM-A Fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 8. Det konverterede pen- sionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens DM-A fritvalgskonto.

b. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-af- holdte feriefridage, jf. overenskomstens § 7B, og akkumulere disse. Vær- dien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yder- ligere seniorfridage.

Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefri- dage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.

Ved afholdelse af seniorfridage reduceres DM-A fritvalgskontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.

c. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. december give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen øn- sker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde det kommende år.

Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende år. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. december meddele virksom- heden, om der ønskes ændringer for det kommende år.

d. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den løn- ningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 3, stk. 2.

e. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en ar- bejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverte- rede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.

Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Stk. 3

Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte fe- riefridage, jf. overenskomstens § 3, stk. 2, og akkumulere denne.

Værdien heraf kan – eventuelt sammen med øvrige indbetalinger på frit- valgsordningen – komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning.

§ 18 – Traineeordning

Stk. 1

Dansk Metal og DM-Arbejdsgiver er enige om at etablere en traineeordning omfattende 15- til 17-årige.

Formålet med etableringen er gennem praktisk arbejde i virksomheden at styrke unges kompetencer og give dem kendskab til samt forudsætninger for senere uddannelse inden for området.

Baggrunden for ordningen er, at Dansk Metal og DM-Arbejdsgiver ønsker at kunne tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til virksomhe- derne og bidrage til, at flere unge opnår forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 2

Traineeaftalen indebærer en ansættelse af maksimalt 6 måneders varighed, og der skal udstedes et ansættelsesbevis, som kan fås ved henvendelse til organisationerne. Aftalen kan opsiges af begge parter under ansættelsesfor- løbet med dags varsel.

Stk. 3

DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal er enige om at følge mindstebetalingssat- sen i overenskomstens § 4, stk. 1 (for unge under 18 år).

Stk. 4

Arbejdstiden aftales frit mellem virksomhed og trainee.

Stk. 5

Aftalen omfatter trainee-ophold på virksomhederne, som er godkendt til lærlinge inden for rammerne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg samt arbejdsområder, der knytter sig til de erhvervsuddannelser, som er udarbej- det i dette regi.

§ 19 – Socialt Kapitel

Ud fra ønsket om at udsatte grupper bevarer – og får – plads på arbejds- markedet, kan der, for medarbejdere med varig eller midlertidig nedsat ar- bejdsevne, aftales muligheder for lokale initiativer, der sikrer arbejdsvilkår med udgangspunkt i overenskomstens gældende bestemmelser.

Aftaler og sikring af vilkår, som eksempelvis en personalepolitik på området, sker på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem ledelse og tillidsre- præsentant. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, vil den lokale afde- ling skulle indgå en sådan aftale med virksomheden

Kapitel 6 – Tillidsrepræsentanter mv.

§ 20 – Tillidsrepræsentanter

Stk. 1

På en arbejdsplads, der beskæftiger mere end 5 medarbejdere, har disse ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant.

Stk. 2 – Valg af tillidsrepræsentant

a. Tillidsrepræsentanten skal vælges af de ansatte og blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der er medlem af et af de overenskomstbærende forbund, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på det pågældende arbejdssted.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres der op til dette blandt de medlemmer, der har arbejdet længst på virk- somheden.

b. Tillidsrepræsentanten forelægger alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af et af de overenskomstbærende forbund for ledelsen.

c. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og at dette er meddelt DM-Arbejdsgiver – dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttel- sen, når valget er meddelt arbejdsgiveren.

Forbundet må dog ikke godkende og videresende meddelelse til DM- Arbejdsgiver om et tillidsrepræsentantvalg, før det er godtgjort, at de i stk. 1 og 2 anførte bestemmelser er overholdt.

I forbundets meddelelse om tillidsrepræsentantvalg anføres, hvornår val- get har fundet sted, samt hvor mange medarbejdere henhørende under tillidsrepræsentantens område, der da var beskæftiget i den pågældende virksomhed eller værkstedsafdeling.

d. Ungarbejdere og lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.

e. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af begge forbund, men ingen af forbundene er repræsenteret med over 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 2 opstillede retningslinjer, såfremt der tilsammen er beskæftiget mere end 5 med- lemmer af de nævnte forbund.

Stk. 3 – Opsigelse af tillidsrepræsentant

a. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager til at op- sige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 2, skal virk- somheden rette henvendelse til DM-Arbejdsgiver, der herefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for afgørelse af tvistigheder.

b. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øv- rigt fremmes mest muligt.

Såfremt der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillids- repræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.

Såfremt sagen ikke afsluttes på mæglingsmødet, videreføres sagen af ar- bejdsgiversiden til organisationsmøde og om nødvendigt til faglig vold- gift.

c. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren er pligtig at give vedkommende 5 måneders varsel.

d. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhæn- gende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.

Stk. 4 – Ophør

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejder- antallet i en periode af 3 måneder har været 5 eller derunder, medmindre der træffes skriftlig aftale mellem parterne om stillingens opretholdelse.

Stk. 5 – Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virk- somheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen af- holdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers fag- lig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager løn efter § 10 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddan- nelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Der kan ydes støtte fra uddannelsesfonden.

Ved faglig opdatering, hvor der ydes VEU-godtgørelse, henvises til § 13.

Stk. 6 – Nyoptagne virksomheder

Nyoptagne virksomheder skal over for DM-Arbejdsgiver oplyse om valgte til- lids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til for- bundene.

Stk. 7 – IT-faciliteter

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter, herunder Internet.

Dette gælder pr. 1. juni 2020 ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanter.

Stk. 8 – Vederlag til tillidsrepræsentanter

Vederlaget udbetales hvert kvartal bagud til tillidsrepræsentanten. Beløbet udgør kr. 17.500,00 pr. år.

Parterne er enige om, at bestyrelsen for uddannelsesfonden efterfølgende aftaler de nærmere retningslinjer for udbetalingen.

Xxxxxxx midler herfra overføres til Fællesudvalgets konto.

Stk. 9

Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i over- enskomstens § 20, nævnt i følgende bestemmelser:

• § 2, stk. 3 Varierende ugentlig arbejdstid

• § 4, stk. 2e Kollektivt aftalt lønfastsættelse

• § 5, stk. 7 Overarbejde

• § 16, stk. 7 Funktionærlignende ansættelser

• § 19 Socialt kapitel

• § 22 Lokalaftaler

• § 24 Vikarer

• § 25, stk. 1 Lokalforhandling

• Bilag 2 Arbejdsmiljø

• Bilag 4, stk. 2 Arbejdsfordeling

• Bilag 8 Afklaring af anvendelse af vikararbejde omfattet af overenskomsten (vikarbureauer)

Lærlingebestemmelserne:

• § 20, stk. 1 Lokalt samarbejde

• Bilag 2 Faglig anerkendelse Listen er ikke udtømmende.

§ 21 – Talsrepræsentanter mv.

Stk. 1 – Talsrepræsentant

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medar- bejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsen- tant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.

Talsrepræsentanten skal være medlem af et af de overenskomstbærende forbund og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.

Stk. 2 – Bistand fra lokalafdelingen

Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, kan den medar- bejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lo- kale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.

Kapitel 7 – Overenskomstmæssige forhold

§ 22 – Lokalaftaler – Forsøgsordninger

Stk. 1 – Lokalaftaler

a. Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler. Disse kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre der er truffet aftale om længere varsel.

b. I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhand- ling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde, evt. organisationsmøde.

c. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i pkt. b anførte regler er iagttaget.

Stk. 2 – Rådighedstjeneste

De lokale parter kan indgå skriftlig lokalaftale om, at når de ansatte kaldes til arbejde under rådighedstjeneste, kan den daglige hvileperiode på 11 ti- mer, for arbejde som ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse nr. 324

af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn, udskydes, således at den gives umiddelbart efter afslutningen af det sidste arbejde, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenesten. Hvis de 11 timers hvile herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal medarbejderen inden for dette døgn tillige have den sædvanlige hvileperiode på 11 timer. Denne hvileperiode kan tilsva- rende udskydes.

Hvis den udskudte hvileperiode forhindrer medarbejderen i at udføre plan- lagt normal daglig arbejdstid, betales den ikke-udførte arbejdstid som ved sygdom.

Hvor bekendtgørelsens § 8, stk. 1, finder anvendelse, kan den daglige hvile- periode være 8 timer.

Udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn pr. kalenderår.

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, gives der meddelelse om aftalens indgåelse til organisationerne.

Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges i henhold til overens- komstens § 22, stk. 1.

Stk. 3 – Forsøgsordninger

Under forudsætning af lokal enighed kan der gennemføres forsøg, som fra- viger overenskomstens bestemmelser. Sådanne lokalaftaler indgås med en tillidsrepræsentant. Såfremt en sådan ikke er valgt, kan lokalaftalen indgås med den/de lokale afdelinger.

Lokalaftaler om fravigelser kan alene indgås inden for følgende områder:

• Arbejdstid

• Overtid

• Udearbejde

• Rejsearbejde

• Deltidsbeskæftigelse

• Løbende udbetaling af DM-A Fritvalgskonto med fradrag af SH-betaling, jf. § 7, stk. 3a.

Lokalaftaler om forsøgsordninger kan opsiges i henhold til stk. 1.

§ 23 – Organisationsforhold

Stk. 1 – Indmeldelse i DM-Arbejdsgiver

Virksomheder, som ved deres optagelse i DM-Arbejdsgiver har overens- komst med Dansk Metal eller 3F (herunder særoverenskomster, tiltrædel- sesoverenskomster og lokalaftaler), omfattes – uden særlig opsigelse af den pågældende overenskomst – af nærværende overenskomst fra tidspunktet for indmeldelsen i DM-Arbejdsgiver.

Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i overenskomsten mel- lem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F tilpasningsforhandlinger med det formål at indgå lokale aftaler på en sådan måde, at det tidligere overens- komstforhold ikke forrykkes som helhed.

Sådanne lokalaftaler vil tidligst kunne opsiges ved udløb af den tidligere overenskomst.

Stk. 2 – Medlem af anden arbejdsgiverorganisation

Virksomheder, der er medlem af en anden arbejdsgiverorganisation, med hvem Dansk Metal og 3F har overenskomst, kan melde sig ind i DM- Arbejdsgiver og fortsat opretholde overenskomstforhold i den anden organi- sation.

Såfremt virksomheden senere måtte melde sig ud af den anden organisa- tion, optages der hurtigst muligt tilpasningsforhandlinger, jf. stk. 1 og 2.

§ 24 – Vikarer

Stk. 1 – Indlejede vikarer

Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der er medlem af Dansk Arbejdsgi- verforening, og som er omfattet af en overenskomst, er omfattet af den for denne virksomhed gældende overenskomst.

Vikarer, som indlejes fra virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Ar- bejdsgiverforening eller ikke har overenskomst med Dansk Metal eller 3F, vil være omfattet af nærværende overenskomst.

Medlemsvirksomheden udleverer kopi af denne overenskomst til den udlej- ende virksomhed.

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller forbundene skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I op- lysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Parterne er enige om, at der efterfølgende evt. optages drøftelse omkring implementering af vikardirektivet.

Stk. 2 – Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til rekvirentvirksomhed

Såfremt vikarbureauvikaren har arbejdet hos rekvirentvirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbu- reauet til rekvirentvirksomheden, når vikarbureauvikaren ansættes på re- kvirentvirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Stk. 3 – Overførsel af anciennitet imellem vikarbureauer

Hvis en vikar, der har været udsendt til en rekvirentvirksomhed, udsendes af et nyt vikarbureau til samme rekvirentvirksomhed, inden der er gået 10 arbejdsdage fra hans ophør på rekvirentvirksomheden, kan vikaren på an- modning få sin anciennitet under nærværende overenskomst overført til det nye vikarbureau. Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i rekvirentvirksomheden, der overføres.

Vikaren skal anmode det nye vikarbureau om overførsel af anciennitet se- nest to uger efter, han er påbegyndt sin udsendelse til rekvirentvirksomhe- den og skal på forlangende kunne dokumentere ancienniteten, der ønskes overført. Vikaren bevarer den overførte anciennitet, så længe vikaren er ud- sendt til samme rekvirentvirksomhed.

Stk. 4 – Overførsel af anciennitet fra rekvirentvirksomhed til vikarbureau

Hvis en vikar, der har været ansat på en rekvirentvirksomhed, udsendes af et vikarbureau til samme rekvirentvirksomhed, inden der er gået 10 ar- bejdsdage fra hans ophør på rekvirentvirksomheden, kan vikaren på an- modning få sin seneste anciennitet under nærværende overenskomst hos rekvirentvirksomheden overført til vikarbureauet.

Vikaren skal anmode vikarbureauet om overførsel af anciennitet senest to uger efter, han påbegynder sin udsendelse til rekvirentvirksomheden, og skal på forlangende kunne dokumentere ancienniteten, der ønskes overført. Vikaren bevarer den overførte anciennitet, så længe vikaren er udsendt til samme rekvirentvirksomhed, hvor han var ansat.

Stk. 5 – Afklaring af anvendelse af vikarer omfattet af overenskomsten (vikarbureauer)

Om forståelsen henvises til bilag 8.

§ 25 – Afgørelse af tvistigheder

Uoverensstemmelser behandles i henhold til reglerne i denne paragraf.

Stk. 1 – Lokale forhandlinger

Uoverensstemmelser af faglig karakter kan søges løst ved forhandling mel- lem parterne på virksomheden, evt. med inddragelse af den lokale afdeling.

Stk. 2 – Mæglingsmøde

a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respek- tive organisationer begære mægling i sagen.

b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

c. Alle sager, hvor der ønskes mæglingsmøde, sendes gennem forbundet.

d. Sager, der vedrører direkte fortolkning af overenskomsten – eller sager af principiel karakter – forhandles af forbundet.

e. Arbejdsgiverforeningen ønsker at bibeholde muligheden for at fastholde, at det er forbundet, der har mæglingsmødet i konkrete sager, selvom sa- gen rejses af en lokal afdeling.

f. For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskomstens § 22, stk. 1, vedrørende opsigelse af lokale aftaler, ku- tymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 22, stk. 1, angivne opsigelsesfrister – det vil sige senest den sidste hverdag i måne- den.

g. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uover- ensstemmelsen er opstået.

h. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

i. Ved afskedigelsessager, hvor den lokale afdeling har haft mæglingsmøde, gælder fristen jf. Hovedaftalen mellem DA/LO først efter et organisations- møde ved videreførelse i Afskedigelsesnævnet.

j. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organi- sationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. Organisationerne kan aftale, at mæglingsmødet aftales med en mæg- lingsrepræsentant fra den lokale afdeling.

k. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 3 – Organisationsmøde

a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive orga- nisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.

b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation se- nest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

c. Organisationsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

d. På organisationsmødet deltager repræsentanter fra organisationerne.

De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisations- mødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.

Plenarmøde kan afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom.

Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bin- dende virkning af parterne.

Stk. 4 – Faglig voldgift

a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sa- gen afgjort ved en faglig voldgift.

b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejds- dage efter organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

c. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være ret- tidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde se- nest kl. 16.00 20 arbejdsdage før retsmødet.

d. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes frem- lagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den kla- gende organisation i hænde senest kl. 16.00 10 arbejdsdage før retsmø- det.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående or- ganisation i hænde senest kl. 16.00 5 arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl.

16.00 2 arbejdsdage før retsmødet.

Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejds- dage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i over- enskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.

Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00 6 arbejds- dage før retsmødet.

Supplerende processkrifter kan udveksles og skal i så fald være den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00 2 arbejdsdage før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.

Såfremt der på retsmødet fremkommer materiale, som en af parterne – trods protest – ønsker at fremlægge, afgør retsformanden, hvorvidt ma- terialet skal indgå i vurderingen af sagen.

Stk. 5 – Principielle uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrø- rende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan di- rekte forhandles.

Mødet kan begæres af en af overenskomstparterne, og det skal aftales se- nest 1 måned efter begæringen. Begæring om et sådant møde suspenderer frister for sagens videreførelse.

§ 26 – Overenskomstens varighed

Denne overenskomst træder i kraft fra den 1. marts 2020 og er bindende for undertegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler inden for området opsiges til ophør den 1. marts, dog tidligst den 1. marts 2023.

Protokollaterne i bilag 1-13 samt aftale om løn- og arbejdsforhold for lær- linge anses for en del af overenskomsten.

København, marts 2020

For DM-Arbejdsgiver:

Xxxx-Xxxx Xxxxxx

For 3F:

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

For Dansk Metal:

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Bilag 1 – Implementering af direktiver

Parterne er enige om, at følgende EU-direktiver anses for implementerede i overenskomsten:

• Direktiv om arbejdstid

• Direktiv vedrørende børn og unges arbejde

• Udstationeringsdirektivet

• Direktiv om forældreorlov

• Direktiv om deltidsarbejde og holddriftsarbejde

• Direktiv vedrørende tidsbegrænset ansættelse

• Direktiv vedrørende afskedigelser i større omfang

• Direktiv om ansættelsesbeviser

Såfremt der er yderligere direktiver af betydning for overenskomstområdet, er parterne endvidere enige om at optage drøftelser om implementering heraf.

Bilag 2 – Arbejdsmiljø

Parterne er enige om, at arbejdsmiljølovens bestemmelser skal overholdes, og at arbejdsmiljøspørgsmål bedst løses af overenskomstparterne, og derfor behandles uenighed om arbejdsmiljø efter de almindelige fagretlige regler.

Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøorganisation findes, forinden behandles af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om fagretlig behandling. Sådan begæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen, ligesom tillidsrepræsentan- ten/erne for det pågældende område orienteres om den fremsendte begæ- ring.

Forud for en eventuel fagretlig behandling bidrager organisationernes fælles arbejdsmiljøudvalg, ”Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere”, til at løse arbejdsmiljøspørgsmålene. Der udarbejdes referat fra Arbejdsmiljøudvalgets behandling.

Et godt arbejdsmiljø gavner medarbejderne. Det bidrager også til større produktivitet og til, at kræfterne på virksomhederne bliver brugt effektivt. Virksomheder med styr på arbejdsmiljøet mindsker spild, og kvaliteten øges, når medarbejderne kan udføre deres arbejde farefrit.

DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3F har indgået denne aftale for at under- støtte virksomhedernes egen forebyggende arbejdsmiljøindsats og udbrede kendskabet til fordelene ved et godt arbejdsmiljø.

Organisationerne vil i fællesskab arbejde for at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de virksomheder, som er omfattet af organisati- onernes overenskomst. Målet er, at virksomhedernes ledelse og ansatte samarbejder om en systematisk forebyggende arbejdsmiljøindsats, som både hindrer arbejdsskader, og som inddrager et godt arbejdsmiljø i virk- somhedernes planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.

Organisationerne vil:

• Gennem årlige informationsmøder udbrede kendskabet til redskaber i ar- bejdsmiljøindsatsen, som virksomhederne kan anvende til at styrke fore- byggelsen.

• Fremme samarbejdet om arbejdsmiljøet mellem ledelse og ansatte, her- under bistå virksomhederne i forbindelse med eventuelle uenigheder på den enkelte virksomhed.

• Udbrede information om relevante arbejdsmiljøspørgsmål, herunder ar- bejdsmiljølovens regler, organisering af arbejdsmiljøarbejdet, anvendelse af rådgivning fra Avidenz A/S, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat m.m.

• Tilbyde virksomhedernes ledelse og repræsentanter for de ansatte ud- dannelse i virksomhedsnære arbejdsmiljøspørgsmål, som supplerer den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

• Udbrede kendskabet til betydningen af et sikkert, sundt og udviklende ar- bejdsmiljø blandt lærlinge, herunder gennem samarbejde med uddannel- sesstederne og virksomheder med lærlinge.

Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljø- kurser

Pr. 1. juni 2020 kan der efter aftale med arbejdsgiveren gives arbejdsmiljø- repræsentanten den nødvendige frihed til at deltage i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til at deltage i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmil- jøuddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere

Udvalget har til opgave at sikre gennemførelsen af denne aftale. Udvalget består af repræsentanter fra:

• DM-Arbejdsgiver, der udpeger 2 repræsentanter

• Dansk Metal og 3F, der hver udpeger 1 repræsentant

De enkelte organisationer kan udpege 1 suppleant for hver af deres repræ- sentanter i udvalget, som kan deltage i udvalgets møder i tilfælde af forfald i organisationen.

Avidenz A/S deltager som observatør i udvalget ved direktøren.

Arbejdsmiljøudvalget foretager hvert år en vurdering af resultaterne af de- res indsatser med henblik på at forbedre den fælles indsats for det kom- mende år. Arbejdsmiljøudvalget udarbejder en årlig kort og præcis redegø- relse for sine aktiviteter til brug for organisationerne.

Økonomi

Udgifterne til de gennemførte aktiviteter finansieres af organisationerne i fællesskab. Der anvendes så vidt muligt desuden eksterne midler, eksem- pelvis via de offentlige bidrag, til parternes arbejdsmiljøindsats, herunder branchearbejdsmiljørådene.

Organisationerne afholder selv udgifterne til udvalgsmedlemmernes og sup- pleanternes deltagelse i udvalgets møder.

Bilag 3 – Værnefodtøj

Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renhol- delse af værnefodtøj.

Stk. 1

Virksomheden yder tilskud til køb af egnet, godkendt værnefodtøj til de an- satte:

a. hvor arbejdsforholdene pga. særlig risiko for fodskader, der kan undgås ved at bruge værnefodtøj, kræver det,

b. hvor virksomhedens arbejdsmiljøorganisation anbefaler det, eller

c. hvor den enkelte ansatte ønsker det.

Det normale tilskud svarer til prisen for almindelige værnetræsko i henhold til listens punkt I.

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnesko, fast- sættes tilskuddet til prisen for almindelige værnesko i henhold til listens punkt II.

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnefodtøj med ankelstøtte, fastsættes tilskuddet til prisen for værnestøvler i henhold til li- stens punkt III.

Hvor lægelig anvisning nødvendiggør brug af ortopædisk værnefodtøj, ydes tilskud i henhold til listen.

Ejendomsretten til værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud i henhold til foranstående bestemmelser, tilfalder den ansatte.

Stk. 2

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af andre typer vær- nefodtøj end nævnt i stk. 1, betales udgiften af virksomheden, og fodtøjet forbliver dennes ejendom.

Stk. 3

Ansatte, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, er pligtig til at anvende værnefodtøj under arbejdet, medmindre der lokalt er truffet anden aftale.

Stk. 4

Det påhviler den ansatte for egen regning at sørge for renholdelse og nor- mal vedligeholdelse (eksklusiv egentlige reparationer) af det værnefodtøj, den ansatte anvender under udførelse af arbejde i virksomheden.

Stk. 5

Værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud, indkøbes efter aftale med virksomheden.

Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden.

Listepris pr. 1. marts 2020:

• I (træsko) kr. 502,00

• II (sko) kr. 796,00

• III (støvler) kr. 933,00

Organisationerne regulerer ovennævnte liste årligt pr. 1. marts med ud- gangspunkt i udviklingen i det almindelige pristal.

Stk. 6

Uoverensstemmelser om ovenstående behandles i henhold til overenskom- stens § 25 om regler for afgørelse af tvistigheder.

Stk. 7

Denne aftale betragtes som et tillæg til overenskomsten imellem DM- Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F og løber sammen med denne.

Der sker ikke med nærværende ændringer i bestående lokale aftaler.

Bilag 4 – Arbejdsfordeling

Der er enighed om, at arbejdsfordeling i konkrete situationer kan være vel- egnet til imødegåelse af afskedigelser som følge af midlertidig produktions- nedgang. De ansatte bevarer tilknytningen til virksomheden og føler sig ikke sat udenfor som dem, der er fuldt ledige, og virksomhederne opnår en nød- vendig reduktion af lønudgifterne og får samtidig mulighed for at bevare til- knytningen til en velkvalificeret medarbejderstab, således at produktionen, normalt uden forsinkelse og ekstraomkostninger til oplæring, igen hurtigt kan forøges.

Organisationerne finder, at indførelse af arbejdsfordeling ikke må medføre indskrænkninger i arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet og der- ved hindre fremtidig strukturtilpasning.

Arbejdsfordeling er en hjælp til selvhjælp for de ansatte og virksomhederne i en aktuel beskæftigelsessituation og bør derfor kun iværksættes af drifts- mæssige årsager som f.eks. ordrenedgang. Det skal fremhæves, at indfø- relse af arbejdsfordeling med oppebærelse af dagpenge betyder, at den an- satte, uanset gældende opsigelsesvarsler, har pligt til at påtage sig andet af Jobcentret anvist arbejde, således at andre virksomheder fortsat kan få an- vist den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.

Organisationerne er derfor enige om nedenstående retningslinjer for indfø- relse af arbejdsfordeling.

Stk. 1

Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter.

Stk. 2

Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle en sådan med 3 ugers varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til regler for afgørelse af tvi- stigheder.

For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indankes til fag- retlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke træde i kraft, før mæglings- møde har været afholdt. Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være

afholdt inden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke overholder denne tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte den pågældende ar- bejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sagen ikke op- nås på mæglingsmødet.

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkelig be- grundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til regler for afgørelse af tvistigheder.

Stk. 3

Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den enkelte medarbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger.

Såfremt de maksimale 13 uger opdeles i flere perioder, kan ingen periode være under 4 uger i de tilfælde, hvor der foretages 1 uges lukning/1 uges arbejde, hvorimod fordeling med 2 eller 3 dages ledighed pr. uge kan etab- leres for minimum 3 uger. Etableres fordeling i henhold til ovennævnte og afbrydes inden udløbet af nævnte perioder på henholdsvis 4 og 3 uger, be- tragtes disse som forbrugt.

Såfremt arbejdsfordelingen aftales for sammenhængende 13 uger med en uges ledighed/en uges fri, kan den for den enkelte bestå af 7 ugers ledighed og 6 ugers arbejde eller omvendt.

Stk. 4

Arbejdsfordeling kan ligeledes etableres ved weekendarbejde. Særligt i for- hold til weekendarbejde er der mellem parterne enighed om, at på virksom- heder, i afdelinger eller produktionsområder, hvor der er etableret week- endhold, indgår weekendholdet på lige fod med de øvrige i fordelingen.

Der kan ved arbejdsfordelinger, hvor weekendhold skal indgå, alene etable- res fordelinger med 1 uges ledighed/1 uges arbejde, idet en weekends ar- bejde svarer til en uges arbejde. Samtidig er der mellem parterne enighed om, at weekendhold, der er beskæftiget i et andet produktionsområde/en anden afdeling end det produktionsområde/den afdeling, hvor der er etable- ret arbejdsfordeling, kan holdes uden for arbejdsfordelingen.

Stk. 5

Kollektiv ferielukning tælles ikke med i arbejdsfordelingsperioden. Kollektiv ferielukning medfører ikke en afbrydelse af arbejdsfordelingen og medfører derfor ikke betaling af G-dage.

En medarbejder tages ud af fordelingen, når denne skal deltage i kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling. Ved deltagelse i kurser planlagt under arbejdsfordelingen kan en medarbejder tilsvarende tages ud af fordelingen. En medarbejder indgår i arbejdsfordeling efter endt orlov på lige fod med de øvrige, i det omfang pågældendes jobfunktion er omfattet af arbejdsforde- lingen.

Medarbejdere, der kommer til skade på virksomheden før eller under en etableret arbejdsfordeling, aflønnes efter § 9, stk. 3.

Stk. 6

Beskyttede medarbejdere deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelinger.

De beskyttede medarbejdere er under deltagelse i arbejdsfordelingsordnin- ger fortsat omfattet af § 20.

Parterne er tillige enige om, at beskyttede medarbejderes deltagelse i ar- bejdsfordelingsordning ikke ændrer i bestående praksis vedrørende fritstil- ling og suspension af beskyttede medarbejdere.

Stk. 7

Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end 2 dage pr. uge.

Stk. 8

Arbejdsfordelinger skal indberettes til DM-Arbejdsgiver og de respektive for- bund, senest 1 uge inden ordningen iværksættes. Samtidig hermed oriente- res Jobcentret skriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, her- under hvilke personer der omfattes heraf.

Stk. 9

Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende ar- bejdsfordeling kun ske af årsager, der er begrundet i den pågældendes egne forhold. Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nød- vendigt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand for nærmere drøftelse under organisationernes medvirken.

Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordeling, medmindre de holdes skadesfrie i opsigelsesperioden. Parterne anbefaler, at det sker ved enten at flytte de afskedigede medarbejdere til afdelinger eller produktions- områder, hvor der ikke er etableret fordeling, eller ved at de indgår i ar- bejdsfordelingen, således at de i fordelingsperioderne er fritstillet med løn. Arbejdsfordeling kan tidligst indføres 4 uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afdeling/arbejdsområde.

Bilag 5 – Elektroniske dokumenter

Der indføres i overenskomsten mulighed for, at virksomhederne med frigø- rende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre doku- menter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbej- derne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henven- delse til virksomheden.

Bilag 6 – Sundhedsordning og hurtig diagnose

Den mellem parterne aftalte sundhedsordning pr. 1. januar 2013 indeholder hurtig diagnose. Dette gælder derfor også lærlinge for hvem, der ikke ind- betales pensionsbidrag.

Bilag 7 – Fortolkning af systematisk overarbejde

Tanken bag den beskrevne model om systematisk overarbejde i § 5, stk. 7, har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produkti- onsbehov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man inden for en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering.

Modellen kan ikke anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42-timers arbejdsuge med lø- bende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.

Der er ikke tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter sam- men princip som for afspadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4-måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde in- den for hvilken, det systematiske overarbejde skal være afspadseret. Af- spadseres systematisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systema- tisk overarbejde løbe en ny 12-måneders periode.

Bilag 8 – Afklaring af anvendelse af vikararbejde omfattet af overenskomsten (vikarbureauer)

Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde

Stk. 1

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vi- kararbejde omfattet af overenskomsten, kan tillidsrepræsentanten på en re- kvirentvirksomhed anmode om at få oplysninger fra rekvirentvirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for rekvirentvirk- somheden, som ellers naturligt kunne udføres af rekvirentvirksomhedens ansatte medarbejdere.

Stk. 2

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virk- somheders arbejde for rekvirentvirksomheden.

Stk. 3

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde omfattet af overenskom- sten, kan de overenskomstbærende forbund begære et afklarende møde over for DM-Arbejdsgiver. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sam- men med mødebegæringen.

Stk. 4

De overenskomstbærende forbund kan ligeledes begære et afklarende møde over for DM-Arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for rekvirentvirksom- heden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på rekvirentvirksomheden.

Stk. 5

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen på rekvirentvirksomheden, medmindre an- det aftales imellem parterne.

Stk. 6

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer

• Navnet på rekvirentvirksomhedens kontaktperson hos den udefrakom- mende virksomhed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i rekvirentvirk- somheden og den forventede tidsplan for deres løsning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefra- kommende virksomheds medarbejdere

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

Stk. 7

Hvis parterne er enige om, at den udefrakommende virksomhed udfører vi- kararbejde omfattet af overenskomsten, foregår en eventuelt videre be- handling af sagen i henhold til reglerne i overenskomsten, der gælder for henholdsvis vikarbureauer, der ikke er medlem af DM-Arbejdsgiver, og vi- karbureauer medlem af DM-Arbejdsgiver.

Er der uenighed om, hvorvidt den udefrakommende virksomhed udfører vi- kararbejde omfattet af overenskomsten, kan sagen videreføres efter reg- lerne om afgørelse af tvistigheder i overenskomsten. Det kan i denne forbin- delse aftales imellem parterne, at sagen behandles direkte på et organisati- onsmøde. I så fald regnes fristen for begæring af dette fra afholdelsen af det afklarende møde.

Bilag 9 – Funktionærer

Der vil i overenskomstperioden blive forsøgt at tilvejebringe grundlag for at indgå en ny overenskomst om funktionæransættelse af medarbejdere, der udfører teknisk betonet arbejde som funktionærer med baggrund i hen- holdsvis Dansk Metals og 3F’s uddannelses- og beskæftigelsesområder eller tilsvarende kvalifikationer.

Dette omfatter ikke ledere og medarbejdere under overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og HK.

Det er en forudsætning, at medarbejderen udfører arbejde, der er omfattet af funktionærloven.

Bilag 10 – Organisationsaftale om databeskyttelse

DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3F er enige om, at bestemmelser i over- enskomsten og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

Ved gennemførelsen af Databeskyttelsesforordningen skal det sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtel- ser kan fortsætte.

Bilag 11 – Rådighedstjeneste

Overenskomstparterne har med henvisning til § 19 i bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 indgået en rammeaftale, der gør det muligt for de lokale parter at aftale, at der for de former for arbejde, som ikke er omfattet af bi- lag 1 til bekendtgørelsen, kan ske udskydelse af hvileperioden i forbindelse med rådighedstjeneste.

Arbejde omfattet af bilag 1 reguleres ikke af denne aftale, men alene af be- kendtgørelsen.

Lokale aftaler om rådighedstjeneste indgået før 1. marts 2020 berøres ikke af ovenstående.

Bilag 12 – Den grønne omstilling

Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalgsarbejde i overenskomst- perioden med henblik på at udarbejde en fælles målsætning for, at virksom- heder og medarbejdere samarbejder for at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, som er en afgørende forudsætning for virksomhedernes tilpasning og innovationsevne.

Bilag 13 – Ansættelsesbeviser

Ansættelsesbevis for timelønnede og ansættelsesbevis for funktionærlignende ansættelse

Stk. 1

Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal der udarbejdes et ansættelsesbevis. Dette udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Ansættelsesbeviset skal indeholde mindst samme oplysninger som fremhæ- vet i det ansættelsesbevis, der er optrykt i dette bilag.

Stk. 2

Ved ændringer af de fremhævede oplysninger i ansættelsesbeviset samt ved eventuelle ændringer jf. § 6, II, stk. 5, skal der hurtigst muligt og se- nest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.

Stk. 3

Parterne anbefaler, at ansættelsesbeviserne i dette bilag anvendes.

Ansættelsesbevis for timelønnede

i henhold til overenskomst mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F (undtaget værkførere, funktionærlignende ansættelse og lærlinge)

Undertegnede arbejdsgiver (navn):	CVR-/SE-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

ansætter herved

Medarbejderens fulde navn:	Fødselsdato:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:
Kommune:

Tiltrædelsesdato:

Stillingsbetegnelse:

Ansættelsesforholdet er

Tidsbegrænset Opgavebestemt

Hvis tidsbegrænset, angiv ophørsdato: Hvis opgavebestemt, angiv hvilke opgaver der skal udføres:

Skiftende arbejdssteder

Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse):

Arbejdstid

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F samt eventuelle lokalaftaler:

37 timer pr. uge

Der er tale om deltidsansættelse på timer pr. uge Arbejdstiden er hverdage fra kl. til kl.

eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan, som udleveres til medarbejd- eren, eller som medarbejderen gøres bekendt med på anden måde.

Overarbejde kan forekomme.

Løn

Timeløn på ansættelsestidspunktet udgør kr. Arbejdsmarkedspension betales i henhold til overenskomsten.

Ligeledes ydes der betaling efter gældende overenskomst for overarbejde, søgne- og helligdage, forskudt tid, ude- og rejsearbejde samt genetillæg.

På virksomheden kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre pro- duktionsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i overens- komsten eller lokalaftaler.

Lønnen udbetales bagud:

Hver 14. dag

Andet

Lønperioden er:

Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:

Eventuelle supplerende oplysninger:

Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den indgåede overenskomst mellem DM- Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvars- ler, arbejdsmarkedspension og ferie. Endvidere gælder eventuelle indgåede lokalaf- taler på virksomheden.

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regulativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejderen bekendt på anden måde.

Ansættelsesbevis udfærdiget den

Virksomhed Medarbejder

Ansættelsesbevis for funktionærlignende ansættelse

i henhold til overenskomst mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F

Undertegnede arbejdsgiver (navn):	CVR-/SE-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

Medarbejderens fulde navn:	Fødselsdato:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:
Kommune:

har indgået følgende aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Nærværende aftale er et tillæg til den til enhver tid gældende overenskomst mellem

DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F. Hvor intet andet er aftalt, gælder overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Ansættelsen sker i henhold til aftale om vilkår for funktionærlignende ansættelser af april 1993 mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Ansatte på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2, 2a, 2b, 3, 5, 8, 16 og 17a.

Stillingsbetegnelse:

Arbejdsområde/funktion:

Ikrafttrædelsesdato:

Ansættelsen på funktionærlignende vilkår har virkning fra:

Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse):

Skiftende arbejdssteder

Arbejdstid

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F:

37 timer pr. uge

Der er tale om deltidsansættelse på timer pr. uge Arbejdstiden er hverdage fra kl. til kl.

eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan, som udleveres til medarbejd- eren, eller som medarbejderen gøres bekendt med på anden måde.

Overarbejde kan forekomme.

Løn

Personlig månedsløn/timeløn på ansættelsestidspunktet: Kr. Arbejdsmarkedspension betales i henhold til overenskomstens regler.

Overarbejdsbetaling sker i henhold til overenskomsten. Lønnen udbetales bagud den sidste hverdag i måneden.

SH-dage: Der ydes fuld løn på søgne- og helligdage og andre arbejdsfrie dage.

Eventuelle supplerende oplysninger:

Anciennitet/opsigelse:

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

I tilfælde af opsigelse af ansættelsesforholdet henvises til funktionærlovens regler. Opsigelsesvarslets længde kan ikke blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Sygdom: Der ydes fuld løn under sygdom.

120-dages-reglen:

Medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppe- båret løn under sygdom i alt i 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:

Ferie: Ferie optjenes og afholdes i henhold til ferielovens regler.

Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den indgåede overenskomst mellem DM- Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension og ferie. Endvidere gælder funktionærloven samt eventuelle lo- kalaftaler på virksomheden.

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse re- gulativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejderen bekendt på anden måde.

Ophør af aftale:

Nærværende aftale kan opsiges af begge parter med det i funktionærlovens § 2 gæl- dende opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsel anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Ansættelsesbevis udfærdiget den

Virksomhed Medarbejder

Løn- og arbejdsforhold for lærlinge

aftalt mellem DM-Arbejdsgiver og

Dansk Metal

Marts 2020-2023

Kapitel 1 – Indledning og ansættelsesregler

§ 1 – Område

Stk. 1

Reglerne i denne aftale gælder for lærlinge og voksne lærlinge, som ansæt- tes i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Bestemmelserne omfatter desuden øvrige lærlinge, der uddannes af voksne, omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Stk. 3 – Erhvervsgrunduddannelsen

Bortset fra §§ 18, 20 og 21 gælder lærlingebestemmelser for elever under praktikdelen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

Stk. 4

For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser, gælder overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

§ 2 – Den normale arbejdstid

Lærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhedens medarbejdere fastsatte.

§ 3 – Overarbejde

Stk. 1

Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sæd- vanlige arbejdstid for voksne. Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

§ 4 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage

Stk. 1 – SH-dage og overenskomstmæssige fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nyt- årsaftensdag) fridage.

Stk. 2 – Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert år fra 1. januar til 31. de- cember.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. DM-Arbejdsgivers overenskomst og ferieloven.

Stk. 3 – Betaling

Lærlingen honoreres svarende til normal løn på de i stk. 1-2 anførte dage.

Kapitel 2 – Aflønning og pensionsindbetaling

§ 5 – Mindstelønninger/lønforhold

Stk. 1

Mindstebetaling for lærlinge, såvel under som over 18 år, udgør:

Satstrin	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
1. år	kr. 71,30	kr. 72,50	kr. 73,75
2. år	kr. 80,85	kr. 82,25	kr. 83,60
3. år	kr. 86,85	kr. 88,35	kr. 89,85
4. år	kr. 100,60	kr. 102,30	kr. 104,05

For uddannelser, der varer mere end 4 år, betaler DM-arbejdsgiver overens- komstens minimumsløn efter 4 år.

For uddannelser, der varer 3,5 år, betales sats 1 i et halvt år, hvorefter ele- ven overgår til 2. trin.

Stk. 2 – Satsændringer og merit

Lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:

a. efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke inde- holder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære), eller

b. efter opnået bevis for bestået grundforløb og et halvt års virksomheds- praktik inden for den pågældende uddannelse.

Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse samt ved beskæftigelse i skolepraktik får merit, afkortes i de laveste satser.

Virksomhed og lærling anbefales i fællesskab at kontakte erhvervsskolen for at få oplysning om lærlingens uddannelsesforløb med henblik på korrekt lønindplacering.

Stk. 3 – Løn til voksne lærlinge

a. Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgå- else er fyldt 25 år.

b. Voksne lærlinge, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til lov om erhvervsuddannelser, anbefales lønnet efter DM-Arbejdsgivers overens- komsts § 2, såfremt virksomheden modtager forhøjet tilskud under sko- leophold, jf. AER-bestemmelserne.

c. Voksne lærlinge, der i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes dog i henhold til DM-Arbejdsgivers overenskomsts § 4.

Stk. 4

Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisationerne enige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurdering til grund for fast- sættelsen af lønspredningen, der for den enkelte lærling tages hensyn til dennes dygtighed og indsats i produktionen, ligesom der bør tages hensyn

til arbejdets art, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbej- dets udførelse.

Såfremt forbundet ikke mener, at ovenstående er overholdt, er DM-Arbejds- giver indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.

Stk. 5 – Skoleophold

Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.

Stk. 6 – Skolehjem

Virksomheden skal betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove:

a. Hvor lærlingen beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit skolevalg.

b. Hvor lærlingens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-niveau: 490,00 kr./uge), som er fastsat i de årlige finanslove.

Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til lærlingen forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Der henvises i øvrigt til bilag 3 om befordringsgodtgørelse.

Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svende- prøve.

Stk. 7 – Øvrige lærlinge

For øvrige lærlinge, jf. § 1, stk. 2, der uddannes af voksne omfattet af over- enskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, fastsættes lønnen ved lokale aftaler i virksomheden – dog skal lønnen mindst andrage den i § 5, stk. 1, anførte.

Stk. 8

Forlænges uddannelsestiden af lærlingen af utilregnelige årsager – herunder forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst på virksomheden – be- tales i den forlængede uddannelsestid den for fagets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.

Forlænges uddannelsestiden med det faglige udvalgs godkendelse i forbin- delse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom, beta- les den sats, der er gældende for den pågældende uddannelses sidste trin.

Stk. 9 – Genetillæg

De for fagets voksne medarbejdere lokalt aftalte genetillæg gælder også for lærlinge, når disse udfører arbejde under de samme forhold som de voksne medarbejdere.

Stk. 10 – ATP

Lærlinge er fra det fyldte 16. år omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP.

Stk. 11 – ErhvervsGrundUddannelse (EGU)

EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebeta- lingssats trin 1 og 2.

§ 6 – Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer

a. Der er mellem organisationerne enighed om, at lærlinge kan arbejde i akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer. Normalt bør lær- linge dog ikke i det første uddannelsesår arbejde selvstændigt i akkord, mens det af uddannelsesmæssige grunde må anses for nyttigt, at lær- linge i den resterende del af læretiden får adgang hertil.

b. Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimelig ar- bejdsydelse at indtjene et i forhold til den i § 6 fastsatte mindstebetaling passende akkordoverskud.

c. Hvor lærlingen deltager i voksne medarbejderes akkorder, træffes der lo- kalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvil- ket beløb lærlingen(e) indgår i disse akkorder.

d. Lærlingen(e) skal høres ved indgåelse af aftalen.

e. Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning efter samme regler, som er gældende for voksne akkordmedarbejdere.

§ 7 – Betaling for overarbejde

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales som til voksne medarbejdere, jf. § 5 i DM- Arbejdsgivers overenskomst

§ 8 – Betaling for arbejde på søgnehelligdage og fridage

Stk. 1

Hvis der arbejdes på søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage, jf. § 4, betales følgende tillæg:

	1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
Timer mellem kl. 6.00 og kl. 18.00	kr. 65,80	kr. 66,85	kr. 67,90
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 6.00	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05
Den 5. juni (Grundlovsdag)	kr. 123,10	kr. 125,05	kr. 127,05

Stk. 2

Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes på virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge.

Stk. 3

Retten til den i § 4, stk. 1, fastsatte betaling for søgnehelligdage bortfalder, såfremt lærlingen uden lovlig grund undlader at møde sidste arbejdsdag før og/eller første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende fe- rie- og/eller lukkedage.

Dokumenteret sygdom og fravær, som skyldes en af lærlingen utilregnelig grund samt et af virksomheden godkendt forfald, betragtes ikke som ar- bejdsforsømmelse, såfremt lærlingen den første arbejdsdag efter forsøm- melsen henvender sig til virksomheden og opnår en sådan godkendelse.

Stk. 4

Dersom virksomheden ikke kan godkende den af lærlingen angivne grund til forsømmelsen, giver den straks lærlingen meddelelse herom. Såfremt lær- lingen ikke finder afgørelsen rimelig, har vedkommende adgang til at søge sagkyndig bistand til nærmere prøvelse af afslagets holdbarhed.

§ 9 – Ude- og rejsearbejde

Betaling for ude- og rejsearbejde sker jf. § 6 i DM-Arbejdsgivers overens- komst.

Hvor en lærling udfører ude- eller rejsearbejde, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for ude- eller rejsearbej- dets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

§ 10 – DM-A Fritvalgskonto

Lærlinge er omfattet af DM-A Fritvalgskonto, jf. § 7, i DM-Arbejdsgivers overenskomst.

§ 11 – Pension

Lærlinge og elever, der er omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejds- giver og Dansk Metal/3F, bliver omfattet af overenskomstens pensionsbe- stemmelser, når de fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet.

Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse på en virksomhed inden for pensionsordningens område efter at være blevet omfattet af pensions- ordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannel- sesperioden, jf. lærlingebestemmelsernes § 11.

Lærlinge og elever, der efter § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har krav på pension efter reglerne i et andet uddannelsesområdes overens- komst, omfattes ikke af ovennævnte, uanset at indbetaling sker til Pensi- onDanmark.

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, omfattes af en forsikringspakke hos PensionDan- mark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på kr. 350,00 om året.

Forsikringsordningen skal indeholde:

• Løbende invaliditetsydelse (kr. 33.000,00)

• Engangsbeløb ved kritisk sygdom (kr. 100.000,00)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000,00)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDan- mark sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmelder en ny- ansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Pr. 1. september 2020 gælder følgende:

Lærlinge, der er omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, bliver omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, når de fylder 18 år og har opnået 2 måneders anciennitet.

I medarbejderens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4 pct. fra virksomheden og 2 pct. fra medarbejderen – i alt 6 pct. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen.

Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har op- nået 2 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt i DM-Arbejds- giver overenskomstens § 8.

Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil, indtil de fylder 18 år, være omfattet af forsikringsordningen.

Lærlinge, der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse på virksomheden opsparet de fornødne 2 måneders anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.

Lærlinge, der ikke – bortset fra afsnit 2 – allerede er omfattet af en arbejds- giverbetalt pensions- eller forsikringsordning – det være sig i henhold til af- snit 7 eller på andet grundlag - omfattes af en forsikringspakke hos Pensi- onDanmark.

Satsen forhøjes til satserne i overenskomsten, såfremt pensionsbetalingen for 18- og 19-årige refunderes til virksomhederne gennem AUB. Forsikrings- ordningen bortfalder samtidig. Overenskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på kr. 350,00 om året.

Forsikringsordningen skal indeholde:

• Løbende invaliditetsydelse (kr. 33.000,00)

• Engangsbeløb ved kritisk sygdom (kr. 100.000,00)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000,00)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST

Document Metadata