Løsningsbeskrivelse for
Bilag D1
udbudsområde 1
indsats for udsatte borgere fyldt 30 år og fleksjobvisiterede
1. Oplysninger om tilbudsgiver
For konsortier: Tilbudsgiverens virksomhedsnavn er den for konsortiet befuldmægtigedes virksomhed.
Tilbudsgivers virksomheds- navn | Den erhvervsdrivende Fond Xxxx Xxxxxxx Instituttet |
Adresse | Xxxxxxxxx 00-00 |
Postnr. | 2400 |
By | København NV. |
Navn på kontaktperson | Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, adm. direktør |
Telefonnr. for kontaktperson |
2.1 Vejledning til løsningsbeskrivelse
Løsningsbeskrivelsen skal være i overensstemmelse med kravspecifikationen (bilag A1).
Kravene i kravspecifikationen er angivet således, at det er op til Tilbudsgiver nærmere at beskrive, hvordan kravene til indsatsen konkret omsættes til praksis, herunder hvordan de indgår og anvendes i forhold til de udsatte borgere.
Hvis opfyldelsen af et krav ikke er udfoldet i Tilbudsgiverens løsningsbeskrivelse, skal Tilbudsgiveren følge kravet som beskrevet i kravspecifikationen. En løsningsbeskrivelse, der ikke overholder angivne krav, f.eks. ved at have forbehold for et, flere eller alle krav, vil blive vurderet som ukonditionelt og afvist.
Løsningsbeskrivelsen er delt op i følgende afsnit.
I afsnit 3 kan Tilbudsgiver give en kort og overordnet præsentation af sin virksomhed.
I afsnit 4 ’Indsatsspor ved opstart af kontrakt’ skal Tilbudsgiver beskrive metoder, aktiviteter og redskaber, der indgår og anvendes under de indsatsspor, som Ordregiver skal kunne visitere borgere til ved kontraktens ikrafttræden (jf. bilag A1). Tilbudsgiver må i den sammenhæng gerne anvende cases som en del af løsnings- beskrivelsen. Der skal for hvert indsatsspor beskrives en indsats på alle intensitetsniveauer. Formålet med denne opdeling i intensitetsniveauer er at give leverandørerne mulighed for at levere ydelser på forskellige niveauer. For hvert intensitetsniveau skal tilbudsgiver byde ind med en timepris.
I afsnit 5 ’Casebeskrivelser – eksempler på to afsluttende leverandørrapporter’ skal Tilbudsgiver give to ek- sempler på afsluttende leverandørrapporter. I det første eksempel skal leverandørrapporten tage udgangspunkt i den beskrevne case vedr. en borger, der visiteres til en indsats under indsatsspor 1 ’Virksomhedssporet’ (jf. bilag A1, afsnit 4). I det andet eksempel skal leverandørrapporten tage udgangspunkt i den beskrevne case vedr. en borger, der visiteres til en indsats under indsatsspor 5 ’Tilbud til særligt udsatte borgere’ (jf. bilag A1, afsnit 8).
I afsnit 6 ’Elementer til løbende udvikling af nye indsatser’ skal Tilbudsgiver beskrive metoder, aktiviteter og redskaber, der vil kunne tages i brug, såfremt elementerne i løbet af kontraktperioden anvendes til at oprette nye beskæftigelsestilbud. Tilbudsgiver skal beskrive metoder, aktiviteter og redskaber samlet for element 1 ’individuel tid, standard’ og element 2 ’individuel tid, særlig lavintensiv’, men angive forskellige timepriser for hhv. element 1 og element 2. Derudover skal Tilbudsgiver lave en selvstændig beskrivelse af metoder,
aktiviteter og redskaber, der kan tages i brug under element 3 ’Specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser’ samt angive en timepris for element 3.
Løsningsbeskrivelsen, dvs. et udfyldt bilag D1 i eksisterende formatering, herunder med Ordregivers indled- ning, vejledninger og case-beskrivelser samt skabelon, margener, linjeafstand, skriftstørrelse (Times New Ro- man, skriftstørrelse 11) mv., må maksimalt fylde 45 sider sammenlagt. Det betyder, at Ordregiver kun læser og vurderer til og med side 45 i løsningsbeskrivelsen. Alle sider herudover indgår dermed ikke i vurderingen. Det er op til Tilbudsgiver selv at prioritere, hvordan de vil udnytte siderne. Tekst i figurer og lignende skal være læselig og tydelig for Ordregiver, men der er ikke krav til minimumstekststørrelse.
Hvis der vedlægges bilag, så bemærk, at bilag ikke læses og ikke indgår i vurderingen.
Herudover opfordres der til, at løsningsbeskrivelsen holdes kortfattet og er konsistent i anvendelse af navne/be- greber. Det er i den sammenhæng også hensigtsmæssigt ved henvisning til ikke-gængse begreber, -teorier m.v. at uddybe, hvad der menes hermed, første gang et begreb, teori og/eller forfatter angives.
Derudover opfordres der til, at når der refereres til et redskab i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der henvises til relevant kapitel eller paragraf i loven, dvs. f.eks. ”Virksomhedspraktik, LAB kap. 11”.
Alle elementer i indsatsen skal være beskæftigelsesrettede og have til formål at borgerne hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, eller alternativt, at borgeren afklares med henblik på at overgå til en anden ydelse, fx fleksjob eller førtidspension.
Såfremt Tilbudsgiver efterfølgende tildeles en rammeaftale, vil Tilbudsgivers løsningsbeskrivelse indgå i ram- meaftalen som bilag D1. Tilbudsgiver vil derfor være forpligtiget til at udføre sin opgave i overensstemmelse med den afgivne løsningsbeskrivelse.
I forhold til de beskrevne målgrupper (bilag B1) skal det bemærkes, at Tilbudsgiver ikke kan tage forbehold for visse typer af borgere. Derimod kan specifikke aktiviteter/metoder i løsningsbeskrivelsen anbefales til sær- lige profiler/undergrupper, jf. målgruppebeskrivelsen bilag B1.
Det bemærkes herudover, at der ikke kan gives alternative tilbud (dvs. mere end én løsningsbeskrivelse) eller tages nogen former for forbehold over for det i udbudsmaterialet anførte. Løsningsbeskrivelser, der omfatter forbehold og/eller alternative tilbud, vil blive betragtet som ukonditionsmæssige.
Det indskærpes, at det er Tilbudsgivers pligt at sikre, at deres tilbud for borgerne kontinuerligt er i overens- stemmelse med gældende lovgivning og de af Københavns Kommune fastsatte politiske målsætninger og ret- ningslinjer for servicen til borgerne.
Det skal bemærkes, at der – jf. udbudsbetingelserne - sammen med den fulde løsningsbeskrivelse for et ud- budsområde også skal afgives en ekstraheret udgave af løsningsbeskrivelsen i pdf., der ikke omfatter oplys- ninger, der har væsentlig økonomisk værdi for Tilbudsgiverens virksomhed, jf. § 30 i Offentlighedsloven (LOV nr. 606 af 12/06/2013). Se uddybning i udbudsbetingelserne pkt. 5.7
3. Præsentation af tilbudsgiver
HKI er en af Danmarks største og mest erfarne udbydere af beskæftigelsesrettede indsatser til menne- sker med fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Vi tilbyder en bred vifte af både individuelle og gruppebaserede indsatser inden for virksomhedsrettede beskæftigelses- og sygeindsatser, STU, støttet erhvervsuddannelse og beskyttet beskæftigelse. Vores arbejde hviler på tre byggesten: Et klart resultat- fokus, vidensbaserede værdier og højt specialiserede kompetencer.
Vores samarbejdspartnere tæller 25 kommuner, pensions- og forsik- ringsselskaber, over 1000 virksomheder og mange forskellige uddan- nelsesinstitutioner. Vi har desuden dybdegående erfaring med netop aktivitetsparate borgere og fleksjobbere i en lang række kommuner, herunder i Kbh. Kommune i forbindelse med nuværende rammeaftale.
Resultater
I HKI har vi et klart fokus på resultater i alle vores indsatser. Vores
HKI’s byggesten
Resultater
Vidensbaserede værdier
Højt specialiserede kompetencer
vigtigste opgave er at skabe hurtig og holdbar progression sammen med vores borgere. Det ses også konkret i vores resultatmålinger. I et nyligt projekt med Frb. Kommune (Job i Fokus) hjalp vi således 50% i arbejde, 80% kom i praktik i Flere skal med, som vi har gennemført med Kbh. Kommune, og 1/3 af deltagerne kom i lønnede timer. Også i Holbæk har vi hjulpet 30% i job, fleksjob og småjobs inden for 6 måneder, ligesom vi på fleksjobområdet via fleksbank-aftaler med flere kommuner har en succes- rate på etablering af 10-12 fleksjobs pr. måned. Derudover kommer 50% af vores STU-elever videre i job eller uddannelse.
Resultaterne skaber vi med vores to øvrige byggesten: Vores vidensbaserede værdier om at arbejde virk- somhedsrettet og fleksibelt ud fra borgernes behov samt vores højt specialiserede kompetencer. Denne tilgang skinner igennem i HKI´s seneste brugerevaluering, som viser, at 86% er tilfredse med deres be- skæftigelsesforløb, og at 83% oplever at møde kompetente medarbejdere. 90% i mentorforløb er til- fredse med forløbet, og 94% oplever, at forløbet er tilpasset deres behov.
Vidensbaserede værdier
Når vi i HKI skaber resultater, foregår det effektivt – borgerne skal opleve hurtig progression, og pro- gressionen skal være holdbar. I HKI bygger vi derfor vores indsatser til ledige på viden om, hvad der virker både fra dag ét og i længden. I vores forløb har vi tre vidensbaserede værdier:
1. Job i centrum. Vores virksomhedsrettede indsatser er designet specifikt til at hjælpe ledige i job eller tættere på arbejdsmarkedet og til fastholdelse fra dag 1 med et optrapningsfokus
2. Relevant tværfaglighed. Vores tværfaglige indsatser tager hånd om den lediges barrierer på stedet, og så snart behovet viser sig
3. Koordineret servicerejse. Vores forløb er altid designet, så de skaber en klar og sammenhæn- gende servicerejse for den ledige, hvor der er en tæt koordinering mellem alle aktiviteter
Disse tre værdier udgør kerneelementerne i vores indsats, som er nøje tilrettelagt, så de støtter borgerens trin på vejen mod arbejdsmarkedet. Indsatsspor 1 har fokus på de trin, der ligger frem til praktik eller lønnede timer, mens indsatsspor 2 har fokus på fastholdelse og optrapning i virksomheden.
I det følgende beskrives hvert kerneelement overordnet. Elementernes præcise aktiviteter, metoder og redskaber samt deres tilrettelæggelse redegøres der nærmere for hver af de to primære indsatsspor i det efterfølgende kapitel 4. Herefter beskrives indsatserne i de øvrige tre indsatsspor, 3, 4 og 5, som alle tre er specialiserede indsatser, der har deres egen identitet og særlige fokus – med inddragelse af mange af de samme aktiviteter, metoder og redskaber som i de primære spor, men med en differentieret vægtning, fordi disse målgrupper er længere fra arbejdsmarkedet. I figuren nedenfor er de tre kerneelementer illu- streret ift. den lediges vej i de primære spor.
Kernelement 1. Job i centrum: I alle vores virksomhedsrettede forløb står job i centrum, hvad enten bor- geren skal støttes i at komme ud i en virksomhed eller skal støttes i fastholdelse og optrapning. Vi ved, at der er en række trin på vejen til arbejde, og indsatsen handler om at bringe borgeren sikkert gennem hvert trin. Med udsatte borgere er det vigtigt at have blik for særligt to udfordringer på vejen: 1) At langvarig ledighed kan skabe tvivl om egne mål og ressourcer og kan kræve, at borgeren fokuserer på andre jobmuligheder, end vedkommende evt. forestiller sig. 2) At mange udsatte ledige har mistet håbet om et job og er holdt op med at tage ansvar for egen jobsituation.
Vejen til job kræver derfor, at borgeren selv igen tager ansvar for sin situation, som bl.a. kræver en ori- entering for den ledige ift. både sine mål og ressourcer, og de jobfunktioner og brancher, borgeren kan finde arbejde i. Alle borgere får derfor som start en individuel screening af ressourcer og kompetencer, hvor de vha. vores redskab FOKUS identificerer egne mål og ressourcer i deres aktuelle situation. Det følges op af et virksomhedsrettet forløb, der foregår i ugentlige ”sprint”, hvor den ledige støttes i at ori- entere sig ift. arbejdsmarkedet og finde det rette match med en virksomhed med mulighed for job. Her deltager borgerne bl.a. i rekrutteringssessioner, hvor vores rekrutteringsteam sidder direkte med dem og fremsøger virksomheder, kontakter dem, søger stillinger frem mv. Borgerne får hjælp til den konkrete henvendelse til virksomhederne, herunder praktik- og jobsøgning, og i vores undervisning får de træning og redskaber til samtalerne med virksomhederne.
Kernelement 2. Relevant tværfaglighed: De fleste borgere har fysiske eller psykiske barrierer, som de har brug for støtte og fagekspertise til at håndtere for at kunne indtræde i et job – fx ift. mestring af smerter eller angst eller brug af kompenserende hjælpemidler. HKI tilbyder derfor fysioterapeutisk vej- ledning til borgere og arbejdsgivere samt en række mestringskurser, fysisk træning og vejledning om hjælpemidler, som gør det muligt at arbejde på trods af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Vo- res tværfaglige indsatser kan foregå både i huset eller på arbejdspladsen og i tæt koordinering med bor- gernes øvrige aktiviteter og tilpasses den enkeltes behov, så timing og justering er helt rigtig.
Kernelement 3. Koordineret servicerejse: Hvis man skal lykkes med at arbejde beskæftigelsesrettet fra dag 1 og samtidig imødekomme tværfaglige støttebehov, når de opstår, skal man kunne sikre, at koordi- nering og overgange sker flydende og sømløst. Det kan vi i HKI. Vi har alle relevante kompetencer i huset og har derfor adgang til hurtig og fleksibel tilrettelæggelse samt tæt koordinering. Konkret sikrer vi det med vores konferencetilgang, inspireret fra sundhedsområdet, hvor vores fagprofessionelle på tværs af fagligheder mødes ugentligt og koordinerer specifikt ift. den enkelte borger. Derudover tildeles alle borgere en personlig HKI-konsulent - en fagprofessionel med viden om arbejdsmarkedet og lovgiv- ningen, som hjælper borgeren ift. koordinering med relevante aktører, fx borgernes arbejdsplads, myn- digheder, sundhedssektoren mm. HKI-konsulenten formidler relevant lovgivning til borgeren i et forstå- eligt sprog, står for den løbende opfølgning vha. vores progressionsmålingsværktøj samt foretager besøg på virksomhederne, som borgerne er i praktik eller lønnede timer hos.
Højt specialiserede kompetencer
Foruden vores klare fokus på hurtige og holdbare resultater, samt vores vidensbaserede værdier, så ved vi fra forskningen, at beskæftigelsesindsatsers effekt i høj grad afhænger af samspillet mellem menne- sker. Vi stiller derfor med et hold af medarbejdere, der ikke blot har omfattende erfaring og højt specia- liseret viden, men som desuden er håndplukkede for deres personlige kompetencer til at skabe en inklu- derende og udviklende kultur i HKI’s aktiviteter. Vores hold består af socialrådgivere, jobcoaches, rekrutteringskonsulenter, uddannelsesvejledere, autoriserede (neuro)psykologer, fysioterapeuter, mind- fulness-instruktører, certificerede mentorer og faglært værkstedspersonale – alle med solid erfaring med målgruppen. Alle vores borgerforløb er individuelt tilrettelagte, og borgerne møder netop det udsnit af fagligheder, som er relevant for dem.
4. Indsatsspor ved opstart af kontrakt
4.1 Indsatsspor 1 – virksomhedsspor
4.1.1 Virksomhedsspor A – Målrettet borgere med meget stort støttebehov Se bilag A1, afsnit 4.1-4.4 og 4.5.1 for krav til indsatsen
Mange ledige i virksomhedssporet oplever, at deres udfordringer fylder meget i livet, både praktisk, fy- sisk og mentalt, og at det derfor er svært at se sig selv på arbejdsmarkedet. Andre ønsker sig brændende et job, men har ikke været i stand til at få fodfæste på arbejdsmarkedet ved egen kraft. Med HKI’s virk- somhedsspor får borgerne konkret støtte i at komme i job på trods af de barrierer, de måtte have. Vores indsats går ud på at afklare, hvordan det kan lade sig gøre, hjælpe borgeren til at finde et job og støtte vedkommende på vejen i job og i den første tid efter jobstart. Alt sammen ud fra en empowerment tilgang, der styrker borgerens følelse af selv at handle og tage ansvar for sit eget liv.
Vores indsats er sammensat af aktiviteter, metoder og redskaber fra vores tre kernelementer og består både af virksomhedsrettede aktiviteter og tværfaglige indsatser, som tilbydes ved behov – men altid ud fra et JobFirst princip, hvor borgeren skal ud i en virksomhed hurtigst muligt, og hvor de evt. tværfaglige indsatser tilbydes som parallelindsats og ikke forud for den virksomhedsrettede indsats.
I det følgende beskriver vi tilrettelæggelsen af indsatsen på tværs af alle fire virksomhedsspor A, B, C og D og beskriver derefter, hvordan indsatsen adskiller sig mellem de fire målgrupper med hhv. meget stort, stort, nogen og begrænset støttebehov.
Virksomhedsspor A (borgere med meget stort støttebehov)
Borgere med meget stort støttebehov vil ofte være uafklarede, om og hvordan de kan indgå på arbejds- markedet med de ofte komplekse udfordringer, de har, og på det lave timetal, de formår at arbejde. For- nemmelsen af egne mål og evner kan derfor være svækket og præget af manglende motivation og ustabilt fremmøde – ofte også uden nogen særlig arbejdsidentitet.
Forløbet for borgere med et meget stort støttebehov skal derfor hjælpe borgeren til at få troen på egne evner og motivation til at indgå i forløbet og til at komme i job, bl.a. ved at få nye værktøjer til at mestre deres situation og begynde at kunne se mulighederne for et arbejdsliv. Det skal ske via en meget hånd- holdt indsats, hvor borgeren får en høj grad af individuel støtte primært via individuelle samtaler med sin HKI-konsulent, tæt støtte i virksomheden og individuel støtte i Jobklubben, hvis borgeren formår at del- tage der. Der er fokus på særlige jobmuligheder på få timer i virksomheder med rummelighed til at have borgere med så nedsat funktionsevne, ligesom der løbende arbejdes med at øge borgerens timetal og effektive arbejdstid. HKI-konsulentens tætte opfølgning bidrager desuden til borgerens følelse af tryghed og behov for en personlig relation, ligesom det også er HKI-konsulenten, der sikrer en god koordinering af forløbet og støtte til fremmøde både i forløbet, på arbejdspladsen, i behandling og til møder hos fx andre aktører.
Typisk vil borgerne i denne målgruppe kun kunne deltage i begrænset omfang i Jobklubben og primært med individuel støtte. Derfor deltager borgerne almindeligvis kun i Jobklubbens aktiviteter mandage og tirsdage, hvor der er fokus på konkretisering af jobmål. De vil altså i mindre omfang deltage torsdage og fredage, hvor den opsøgende og aktive kontakt til virksomhederne foregår. HKI’s rekrutteringsteam vil således oftest være dem, der tager kontakt til de virksomheder, som borgeren har udvalgt. Løbende i forløbet foretager borgeren og HKI-konsulenten en vurdering af borgers progression, og når borgeren er klar, vil vedkommende begynde at deltage i kontaktvejledning og træning i jobsamtaler torsdag.
Gruppen af ledige i virksomhedsspor A får en skræddersyet indsats, der som minimum består af vejled- ning og opkvalificering i Jobklubben samt en virksomhedsudplacering, hvor der oftest vil være behov for at kombinere dette med relevante tværfaglige indsatser for at optimere borgerens arbejdsevne. Forlø- bet tilrettelægges i passende tempo og tilpasses borgerens timetal.
1.1.1.1 Timepris for Virksomhedsspor A (borgere med meget stort støttebehov)
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for virksomhedsspor A, borgere med meget stort støttebehov
Virksomhedsspor A | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Borgere med meget stort støttebehov | Min. 370 | Max 400 |
4.1.2 Virksomhedsspor B – Målrettet borgere med stort støttebehov Se bilag A1, afsnit 4.1-4.4 og 4.5.2 for krav til indsatsen
Borgerne i virksomhedsspor B er meget sammenlignelig med gruppen i spor A, hvilket betyder, at ind- satsen også er meget sammenlignelig. Der er også her tale om borgere visiteret på et meget lavt timetal og i høj grad om en indsats med individuel støtte, der skal hjælpe borgeren til at konkretisere sit jobmål, få mere motivation og tro på, at der også findes en plads på arbejdsmarkedet til den pågældende. Også her går indsatsen ud på at afklare og hjælpe borgeren dels med at finde et konkret job og dels med, hvordan vedkommende kan indgå på arbejdsmarkedet på trods af sine udfordringer og lave funktionsni- veau, herunder med fokus på skånebehov og behov for handicapkompenserede ordninger. Også i dette forløb vil mange borgere have behov for at deltage i tværfaglige indsatser.
I modsætning til virksomhedsspor A forventes det dog, at borgeren kan indgå i enkelte gruppeaktiviteter, bl.a. deltage lidt mere selvstændigt i Jobklubben, men med individuel støtte til fx den opsøgende virk- somhedskontakt. Det forventes derfor, at det primært er rekrutteringsteamet, der også her, i hvert fald som en start, står for at skabe kontakt til en egnet virksomhed mhp. praktik og/eller job.
Den eneste forskel på dette forløb og virksomhedsspor A er således, at borgerne i dette forløb ikke har behov for en håndholdt indsats, men blot en høj grad af individuel støtte.
Da dette forløb indeholder alle de samme aktiviteter som Virksomhedsspor A, henvises for yderligere beskrivelse af forløbet til pkt. 4.1.1. Virksomhedsspor A, hvor dette er beskrevet fyldestgørende.
4.1.2.1 Timepris for Virksomhedsspor B (borgere med stort støttebehov)
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for virksomhedsspor B, borgere med stort støttebehov
Virksomhedsspor B | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Borgere med meget støttebehov | Min. 270 | Max 300 |
4.1.3 Virksomhedsspor C – Forløb for borgere med nogen støttebehov Se bilag A1, afsnit 4.1-4.4 og 4.5.3 for krav til indsatsen
Mens borgere i virksomhedsspor A og B skal motiveres til at se sig selv på arbejdsmarkedet og har brug for konkret og individuel støtte til at komme i job, vil borgere i virksomhedsspor C ofte have taget de første skridt: De ser måske allerede et arbejdsliv for sig, har evt. også et stort ønske om at komme i job, men er stadig i uklarhed om, hvordan de skal gå til arbejdsmarkedet, hvilke ressourcer de kan tage i brug, og hvordan de konkret skal håndtere en arbejdsdag.
HKI har tilrettelagt en indsats i virksomhedsspor C, der giver den ledige med noget støttebehov en større grad af afklaring ift. egne ressourcer, og hvor de kan bringes i spil. De ledige kan stadig have behov for at arbejde med mestring og kan tilbydes tværfaglige indsatser, men kan godt indgå i gruppeaktiviteter og i højere grad selv forestå det opsøgende arbejde med virksomhederne – men under vejledning og evt. direkte støtte af rekrutteringsteamet.
Da borgerne med noget støttebehov vil være langt mere parate til at komme i job, har vi et skarpt fokus på, at de kommer i en virksomhedsplacering hurtigst muligt og senest inden for 6 uger, evt. via konkret jobformidling med hjælp fra rekrutteringsteamet, hvis det kan bane vejen ud i job hurtigt. Typisk vil det også her være lettere allerede ved indgåelse af aftale med virksomheden at aftale, at der skal indgå løn- nede timer eller en fast stilling hurtigst muligt efter, at borgeren er startet i praktik. Konkret adskiller dette forløb sig fra virksomhedsspor A og B på følgende måde:
• Der tilbydes primært holdbaserede aktiviteter og kun nogen individuel støtte, da borgerne med den rette vejledning forventes at kunne klare meget selv
• Der er et stort fokus på job og praktik, idet borgerne skal i virksomhedsplacering inden for 6 uger
Da dette forløb indeholder alle de samme aktiviteter som Virksomhedsspor A, henvises for yderligere beskrivelse af forløbet til pkt. 4.1.1. Virksomhedsspor A, hvor dette er beskrevet fyldestgørende.
4.1.3.1 Timepris for Virksomhedsspor C (borgere med nogen støttebehov)
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for virksomhedsspor C, borgere med nogen støttebehov
Virksomhedsspor C | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Borgere med nogen støttebehov | Min. 120 | Max 155 |
4.1.4 Virksomhedsspor D – Målrettet borgere med begrænset støttebehov Se bilag A1, afsnit 4.1-4.4 og 4.5.4 for krav til indsatsen
Målgruppen af borgere med begrænset støttebehov i virksomhedsspor D er kendetegnet ved, at de er længere end de andre målgrupper i deres overvejelser om mulige jobfunktioner, brancher og jobområder. De har typisk mere arbejdsidentitet og flere faglige kompetencer at trække på, større klarhed om, hvordan deres ressourcer kan anvendes på en arbejdsplads, og hvilke virksomheder, der matcher deres ressourcer.
Fokus i Virksomhedsspor D er derfor primært rettet mod det opsøgende arbejde over for virksomheder og en aktiv rekrutteringsindsats for at sikre, at borgeren kommer i job/lønnede timer hurtigst muligt og altid inden for forløbsperioden. Der vil typisk være behov for mest støtte i starten af forløbet, som grad- vist udfases, men forventningen er, at borgerne er forholdsvist selvhjulpne, når blot de får undervisning og vejledning i Jobklubben. Indsatsen er således primært gruppebaseret og består af sparring relateret til jobsøgning, CV-skrivning samt træning i jobsamtaler kun med en lille grad af individuel støtte. Her stiles der i høj grad efter, at borgerne går direkte i job uden praktik eller alternativt efter en kortvarig praktik- periode med en konkret aftale om job i forlængelse heraf. Hvis borgeren går i praktik først, sker det altid inden for forløbets første 6 uger. Ved behov kan der også tilbydes tværfaglige indsatser.
Dog kan der være nogle borgere i målgruppen, hvor Jobcentret er i tvivl om, hvorvidt de står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvor forløbets formål også kan være at rådighedsvurdere over en længere peri- ode. I disse tilfælde kan indsatsen også bestå af intern praktik i HKI´s interne virksomhedscenter, hvor vi bedre kan observere borgeren end i en ekstern virksomhedspraktik. Konkret adskiller dette forløb sig fra virksomhedsspor A, B og C på følgende måde:
• Der tilbydes stort set kun holdbaserede aktiviteter og kun meget lidt individuel støtte, da borgerne forventes at være forholdsvis selvhjulpne
• Det er et forløb med målrettet fokus på job, evt. via kortvarig praktik, idet borgerne skal i virksom- hedsplacering inden for 6 uger. Mange forventes at kunne gå direkte i job uden praktik
• Borgere med behov for rådighedsvurdering kan visiteres til dette forløb på et højt timetal
Da dette forløb indeholder alle de samme aktiviteter som Virksomhedsspor A, henvises for yderligere beskrivelse af forløbet til pkt. 4.1.1. Virksomhedsspor A, hvor dette er beskrevet fyldestgørende.
4.1.4.1 Timepris for Virksomhedsspor D (borgere med begrænset støttebehov)
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for virksomhedsspor D, borgere med begrænset støttebehov
Virksomhedsspor D | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Borgere med begrænset støttebehov | Min. 85 | Max 120 |
4.2 Indsatsspor 2 – Fastholdelse på virksomhed
4.2.1 Fastholdelse på virksomhed A – Målrettet borgere med mindre støttebehov Se bilag A1, afsnit 5.1-5.4 og 5.5.1 for krav til indsatsen
Indsatsen for fastholdelse på virksomhed A tilbydes ved genbestilling af forløb, der kun indeholder or- dinære timer/fleksjob, virksomhedspraktik, jf. LAB kap. 11, eller formidling til ansættelse af løntilskud, jf. LAB kap.12. Indsatsen, der typisk varer 12 uger og tilrettelægges på baggrund af en skriftlig aftale mellem borger og arbejdsgiver, har til formål at fastholde borgeren på virksomheden og samtidig skabe progression i dennes vej mod arbejdsmarkedet, herunder øge det ugentlige timetal. Forløbet skal desu- den dokumentere borgerens arbejdsevne inkl. skånebehov for at skabe fremdrift i borgerens samlede forløb og Jobcentrets videre arbejde med borgeren.
I det følgende beskriver vi tilrettelæggelsen af indsatsen på tværs af de to fastholdelsesspor A og B og beskriver derefter, hvordan indsatsen adskiller sig mellem de to målgrupper med hhv. mindre støttebe- hov og meget støttebehov.
Forløbets centrale nøglepunkter
Vi har stor erfaring med at støtte udsatte borgere, når de er kommet i virksomhedsplaceret både fra tværfaglige virksomhedsrettede forløb og fra fastholdelsesmentorforløb – og rigtig gode erfaringer med at sikre både fastholdelse, progression og ofte også job, når vi er vedholdende nok. Vi ser nedenstående punkter som helt afgørende for denne målgruppe ift. fastholdelse i virksomhed:
• På vejen mod job er fasen, hvor den ledige kommer i praktik eller ordinære timer, ofte et centralt vendepunkt. Meget står og falder med, at borger og arbejdsgiver hurtigt oplever succeser, der giver dem tro på, at et samarbejde og evt. øgning af timer og opgavekompleksitet er mulig. Jobbet er så- ledes i centrum igennem hele fastholdelsesforløbet.
• For at skabe hurtige succesoplevelser er det vigtigt, at forløbet er organiseret, så tilpasninger og ud- vikling kan ske, så snart behovet eller muligheden opstår. Realistisk og målrettet tilrettelæggelse samt en koordineret servicerejse skal forhindre frafald - og er nøglen til succes.
• En god dialog og forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og borger giver mulighed for hurtige tilpasninger af arbejdsforhold og –funktioner og understøttes med en professionel tilgang, der struk- turer og målretter samarbejdet.
• Borger og arbejdsgiver kan via tværfaglig vejledning støttes i deres problemløsning og kendskab ift. afdækningen og håndteringen af skånebehov, behov for hjælpemidler samt afklaring af hensigts- mæssige arbejdsforhold og -funktioner, inkl. arbejdspladsindretning, arbejdsstillinger mm.
Forløbet er velkoordineret og professionelt og designet ud fra tre nøglepunkter (se figuren nedenfor). Vores fokus er på at skabe hurtige fremskridt med realistiske mål/delmål, klar dialog og solid faglig støtte. Vi har i hele forløbet blik for at forstå og fastholde motivationen hos arbejdsgiver og borger frem mod muligheden for lønnede timer eller fast job.
4.2.1.1 Timepris for ’Fastholdelse på virksomhed A’ (borgere med mindre støttebehov)
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for ’Fastholdelse på virksomhed A’, borgere med mindre støt- tebehov
Fastholdelse på virksomhed A | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Borgere med mindre støttebehov | Min. 1.500 | Max 1.600 |
4.2.2 Fastholdelse på virksomhed B – Målrettet borgere med meget støttebehov Se bilag A1, afsnit 5.1-5.4 og 5.5.1 for krav til indsatsen
Indsatsen for fastholdelse på virksomhed B tilbydes ved genbestilling af forløb, der kun indeholder or- dinære timer, virksomhedspraktik, jf. LAB kap. 11 eller formidling til ansættelse af løntilskud, jf. LAB kap.12. Indsatsen, der typisk varer 12 uger og tilrettelægges på baggrund af den skriftlige aftale mellem borger og arbejdsgiver, har til formål at fastholde borgeren på virksomheden og samtidig skabe pro- gression i dennes vej mod arbejdsmarkedet, herunder øge det ugentlige timetal. Forløbet skal desuden bidrage til at dokumentere borgerens arbejdsevne inkl. skånebehov for at skabe fremdrift i borgerens samlede forløb og Jobcentrets videre arbejde med borgeren.
Vi benytter i denne indsats som udgangspunkt samme tilgang som indsatsen for fastholdelse på virksom- hed A. For en grundlæggende beskrivelse af forløbets indhold, henviser vi derfor til beskrivelsen ovenfor (jf. pkt. 4.2.1 fastholdelse på virksomhed A). Nedenfor beskriver vi, hvordan indsatsen for denne mål- gruppe med stort støttebehov adskiller sig fra tilgangen beskrevet for indsatsen for fastholdelse på virk- somhed A. Det meget store støttebehov kan bl.a. være karakteriseret ved:
• Borgerne kan have en svag arbejdsidentitet og opleve usikkerhed ift. deres kompetencer og mulige jobfunktioner, så der er behov for yderligere afklaring af dette.
• Uklarhed om skånebehov eller behov for kompenserende hjælpemidler kan gøre det nødvendigt med en mere grundig afklaring af, hvad borgeren har brug for for at varetage sit arbejde og skabe pro- gression, herunder arbejdspladsindretning eller instruktion til at anvende hjælpemidler
• Nogle borgere kan have behov for meget støtte til at orientere sig i jobbet og på arbejdspladsen, bl.a. ift. energiforvaltning, kadencen i møder med kolleger og organisering af samarbejde og ansvar.
• Nogle borgere har udfordringer/diagnoser, der gør dem stressfølsomme for forandringer eller usta- bile i fremmøde og derfor ofte kræver tæt opfølgning, fx borgere med autisme, angst eller misbrug
• Eller der kan være borgere med uhensigtsmæssig adfærd og manglende impulsstyring, fx pga. ADHD eller psykiatriske diagnoser som skizofreni eller OCD, som kræver målgruppekendskab og både tæt opfølgning af borgeren og tæt samarbejde med arbejdsgiveren.
1.1.1.2 Timepris for ’Fastholdelse på virksomhed B’ (borgere med meget støttebehov)
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for ’Fastholdelse på virksomhed B’, borgere med meget støtte- behov
Fastholdelse på virksomhed B | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Borgere med meget støttebehov | Min. 600 | Max 670 |
4.3 Indsatsspor 3 – Vejledning- og opkvalificeringsforløb
1.1.2 Vejlednings- og opkvalificeringsforløb Se bilag A1, afsnit 6 for krav til indsatsen
Forløbets formål er at hjælpe den ledige til at finde retning for sit arbejdsliv via brancheafklaring ift. realistiske muligheder inden for konkrete brancher og jobfunktioner - og samtidig er det at motivere den ledige til at gå aktivt ind i en udviklingsproces. I indsatsen hjælper vi den ledige til at få synliggjort sine kompetencer og erfaringer, vi introducerer til arbejdsmarkedets krav og rammer, og vi præsenterer mu- lighederne på arbejdsmarkedet med afsæt i branchepakkerne og med fokus på virksomhedernes rekrut- teringsbehov. Alt sammen med et skarpt fokus på at styrke den lediges empowerment og tro på egne evner.
I dette forløb møder vi typisk ledige, som er uerfarne i jobsammenhæng og ofte uden arbejdsidentitet eller tro på, at de kan komme i job. De mangler reelle faglige kompetencer og viden om arbejdsmarkedet. En del har helbredsmæssige eller psykiske udfordringer, andre har ringe danskkundskaber eller kæmper med et misbrug. Der kan også være borgere med behov for rådighedsvurdering.
Men på HKI tror vi på, at alle har ressourcer, der kan udvikles og bruges på arbejdsmarkedet – og det er den indstilling, vi møder de ledige med. Vores indsats går ud på at finde den lediges motivation og de ressourcer, vi kan bygge ovenpå, gennem nøje udvalgte aktiviteter, der skaber sammenhæng og mening for den ledige. Ofte skal der blot en lille gnist til for at lykkes – og nogle gange kan den gnist blive tændt på en enkelt dag.
1.1.2.1 Timepris for vejledning- og opkvalificeringsforløb
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for vejledning- og opkvalificeringsforløb
Vejledning- og opkvalificeringsforløb | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Min. 85 | Max 120 |
4.4 Indsatsspor 4 – Mentor
1.1.3 Mentor
Se bilag A1, afsnit 7 for krav til indsatsen
HKI´s mentorindsats sigter mod arbejdsmarkedet med job eller uddannelse som det ultimative mål, uan- set hvor langt borgeren er fra arbejdsmarkedet. De fleste borgere i mentorforløb har dog så mange fysi- ske, psykiske og/eller sociale barrierer, som skal ryddes af vejen, før borgeren kan fokusere målrettet på
job eller uddannelse. Indsatsens primære formål er derfor, at borgeren bliver klar til en beskæftigelses- indsats og/eller får afdækket sin arbejdsevne, om muligt via en virksomhedspraktik. Her er disse per- spektiver centrale:
1) Helhedsorienteret – fokus på det hele menneske og arbejder parallelt med flere ting på en gang
2) Stabiliserende af livssituation – behandling, bolig, misbrug, økonomi - skal på plads først
3) Forberedende – klar til næste skridt og sikrer gode overgange til job, uddannelse eller aktiv indsats
4) Afklarende og dokumenteret – vi afdækker og dokumenterer ressourcer, kompetencer, helbred og kompensationsmuligheder som bidrag til borgerens samlede forløb i Jobcentret
Borgerne kan have meget forskelligartede udfordringer. Mange er tilknyttet Psykiatrien, ofte med komo- rbiditet og/eller en sideproblematik som misbrug og/eller hjemløshed, eller de kan have en udviklings- forstyrrelse (autisme/ADHD). Andre har alvorlige kroniske fysiske lidelser ofte kombineret med kogni- tive udfordringer. Og andre igen har dårlige danskkundskaber og en kulturel overbygning foruden deres funktionsnedsættelse.
Fælles for dem alle er dog to ting. Der er tale om komplekse problemer og en fastlåst livssituation. Men lige så væsentligt - de fleste har en drøm om normalitet, inklusion i samfundet og om blive selvforsør- gende. Det er ofte der, vi finder motivationen og ressourcerne til at bygge ovenpå.
1.1.3.1 Timepris for mentor
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for mentor
Mentor | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Min. 525 | Max 560 |
4.5 Indsatsspor 5 – Tilbud til særligt udsatte borgere
4.5.1 Tilbud til særligt udsatte borgere
Se bilag A1, afsnit 8 for krav til indsatsen
”Tag dit liv tilbage”. Det er overskriften og det overordnede formål med HKI´s tilbud til særligt udsatte borgere - og det er den retorik, vi møder borgeren med. Et bredspektret afklarende, vejledende og opkva- lificerende forløb med håndholdt støtte og tæt opfølgning, hvor vi trækker på alle de bedste erfaringer fra vores mentorindsatser, tværfaglige beskæftigelsesforløb og lokalt forankrede specialiserede projekter.
Indsatsen er for Københavns allermest udsatte ledige borgere. En målgruppe karakteriseret ved at være meget langt fra arbejdsmarkedet og generelt isolerede fra samfundet pga. komplekse og ofte årelange udfordringer, som har slidt på krop, psyke og netværk. Under forløbet er det målet, at borgerne får prio- riteret og bearbejdet deres massive udfordringer og opnår en beskæftigelsesrettet forankring og en bedre inklusion i samfundet. Derudover skal indsatsen afklare funktions- og arbejdsevnen til Jobcentrets vur- dering af næste skridt og give bidrag til rehabiliteringsplanens forberedende del ift. forsørgelsesgrundlag.
Vores fokus i indsatsen er på at udvikle borgerens håb for fremtiden, finde den enkeltes motivation og derved mobilisere borgerens latente evne til at indgå i forandringsprocesser – bl.a. via en intensiv indsats båret af relationsarbejde og andre typer aktiviteter, end dem borgerne kender fra tidligere beskæftigel- sesindsatser. Samtidig handler om det om at skabe forandringer, som rækker ud over forløbets 26 uger.
I indsatsen allokerer vi et stærkt tværfagligt team af socialfaglig jobcoach, psykolog, fysioterapeut, soci- alpædagog, mentor - og peer-to-peer-medarbejdere, som møder borgeren ud fra deres levede erfaringer og som eksempel på ”at have taget sit liv tilbage”.
1.1.3.2 Timepris for tilbud for særligt udsatte borgere
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for tilbud for særligt udsatte borgere, borgere med mindre støt- tebehov
Tilbud for særligt udsatte borgere | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Min. 225 | Max 260 |
5. Casebeskrivelser
Som en del af løsningsbeskrivelsen skal tilbudsgiver give et eksempel på en afsluttende leverandørrapport for to forskellige leverandørforløb, jf. bilag A1, afsnit 4.4 og 84..
Eksemplerne på de afsluttende leverandørrapporter skal udformes på baggrund af nedenstående to cases og tage udgangspunkt i, hvordan tilbudsgiver vil udarbejde en afsluttende leverandørrapport for borgere, der har været i det forløb, der fremgår af den konkrete case.
• Case 1 tager udgangspunkt i en borger, der har været i et forløb under virksomhedssporet (dvs. ind- satsspor 1).
• Case 2 tager udgangspunkt i en borger, der har været i forløb under sporet med tilbud for særligt udsatte borgere (dvs. indsatsspor 5).
Krav til den afsluttende rapport for indsatsspor 1 fremgår af kravspecifikationens pkt. 4.4 (bilag A1). Krav til den afsluttende rapport for indsatsspor 5 fremgår af kravspecifikationens pkt. 8.4 (bilag A1).
5.1.1 Case nr. 1 – Virksomhedssporet Beskrivelse af case 1:
”Xxxxxx (47 år) har på grund af diffuse, funktionelle lidelser, herunder arm- og rygproblemer, samt en lettere depression, ikke været i arbejde de seneste 6,5 år. Borger har tidligere haft korte ansættelser inden for rengø- ring og SOSU-området og har for 10 år siden haft stabilt job (2-3 år) i en butik i detailbranchen.
Borger har helbredsmæssigt fået det gradvist værre inden for det seneste år, hvilket også har medvirket til, at hun ikke har været tilknyttet en ordinær virksomhed i praktik el.lign. i over to år.
For at udvikle og afklare borgers arbejdsevne mhp. at få borger tilbage i en arbejdsmarkedstilknytning, er borger visiteret til forløb hos ekstern leverandør i tilbuddet ”Virksomhedsrettet forløb, stort støttebehov”. Xxxxxx er visiteret til 6 timer om ugen.
Tilbuddets varighed var oprindeligt på to måneder, men efter 1,5 måned i tilbuddet blev tilbuddet forlænget, da borger viste motivation for at starte i praktik inden for rengøring og/eller lettere praktisk forfaldent arbejde.
Efter 2,5 måned i forløbet startede borger i en 13-ugers virksomhedspraktik 5 timer om ugen i en mindre IT- virksomhed som praktisk medarbejder, herunder lettere rengøringsopgaver. I løbet af praktikken blev det ty- deligere, hvori borgers diffuse helbredsmæssige udfordringer mere præcist ligger, samt hvordan de kan mind- skes med rette støtteforanstaltninger. Det kom også frem, at borgers familiesituation hæmmer hende ift. at se
sig selv på arbejdsmarkedet, da én af hendes fire børn (søn, 11 år) har det svært socialt, både i skolen og hjemme, og er i udredning for Aspergers syndrom.”
5.1.2 Case nr. 2 – Tilbud for særligt udsatte borgere Beskrivelse af case 2:
”Borger (37 år) har på grund af et langvarigt alkohol- og hashmisbrug samt diverse følgekonsekvenser heraf (bl.a. ustabil døgnrytme), kun haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 15 år i funktioner som ufaglært arbejdsmand og lignende. Borger er ufaglært med 9. klasse som højest gennemførte uddannelse.
Xxxxxxx misbrug startede med hash i teenageårene og har de seneste 10 år også omfattet alkohol. Borger har flere gange været i misbrugsbehandling for sit alkoholmisbrug og har i kortere perioder været ædru, og senest i tre uger. Borgers hashmisbrug har været vedvarende og borger føler ikke, at han kan fungere uden.
Borger har de seneste syv måneder været tilbage i sit misbrug af alkohol, hvilket bl.a. har betydet en ustabil situation på boligfronten, hvor han har vanskeligt ved at betale sine regninger til tiden og holde hjemmet ryddeligt. Dette er symptomatisk for de perioder, hvor borger er i sit alkoholmisbrug, og borger har af flere omgange været hjemløs. Borgers ustabile døgnrytme gør det vanskeligt for ham at møde stabilt i aktiviteter. Borger har en hund, som altid er med ham og har et sparsomt socialt netværk.
For at stabilisere borgers sociale- og helbredsmæssige situation og træne borgers færdigheder ift. at kunne deltage på en arbejdsplads, bl.a. mødestabilitet, er borger visiteret til forløb hos ekstern leverandør i tilbuddet ”Tilbud til særligt udsatte borgere”. Borger har været i tilbuddet i seks måneder, og selvom der i løbet af forløbet er kommet større stabilitet i borgers sociale situation, er borgers misbrug stadig en udfordring ift. borgers arbejdsmarkedstilknytning. Xxxxxx har således deltaget i forskellige interne praktikker hos leveran- døren med svingende mødestabilitet og entusiasme for deltagelse.”
6. Elementer til løbende udvikling af nye indsatser
1.1.4 Element 1 ’individuel tid, standard’ og element 2 ’Individuel tid, særligt lavintensivt’ Se bilag A1, afsnit 9.2 for krav til indsatsen.
1.1.4.1 Timepris for element 1 ’Individuel tid, standard’
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for element 1 ’individuel tid, standard’
Element 1 | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Individuel tid, standard | Min. 600 | Max 670 |
1.1.4.2 Timepris for element 2 ’Individuel tid, særlig lavintensiv’
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for element 2 ’individuel tid, særlig lavintensiv’
Element 2 | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Individuel tid, særlig lavintensiv | Min. 1.500 | Max 1.600 |
1.1.5 Element 3 ’specialiseret indsats målrettet borgere med psykiske lidelser’ Se bilag A1, afsnit 9.3 for krav til indsatsen.
1.1.5.1 Timepris for element 3 ’specialiseret indsats målrettet borgere med psykiske lidelser’
Nedenfor skal Tilbudsgiver angive en timepris for element 3 ’specialiseret indsats målrettet borgere med psy- kiske lidelser’
Element 3 | Timepris DKK | DKK pr. time | |
Specialiseret indsats målrettet borgere med psykiske lidelser | Min. 800 | Max 1.000 |