ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Priser: Master Builders Solutions Denmark A/S (herefter betegnet Master Builders Solutions) leverer til de priser, der fremgår af Master Builders Solutions’ til enhver tid gældende prisliste. Master Builders Solutions tager udtrykkeligt forbehold for priser og leveringsbetingelser, der kan ændres af Master Builders Solutions indtil levering har fundet sted. Alle priser er angivet ekskl. moms.
Levering: Levering sker i mangel af anden skriftlig aftale ab Master Builders Solutions’ fabrik. Påtager Master Builders Solutions sig at levere varen for køber, sker dette ufranko og fragtudlæg debiteres køber. Ved ordrer under kr. 2.300,00 (ekskl. moms) pålægges fragtomkostninger og et ekspeditionsgebyr på kr. 300,00. Ved hasteordrer påregnes hastetillæg uanset ordrestørrelse. Ved levering uden for normal kontortid beregnes et omkostningstillæg. Varerne aflæsses efter købers instruktion, ved rampe eller i tank. Ved aflæsning på byggeplads aflæsses varerne på fast vej (asfalt eller beton). Køberen har ansvar for, at alle forhold på det anviste aflæsningssted er lovlige og forsvarlige, og at evt. adgangsvej er bæredygtig. Varerne henstår fra leveringen for købers regning og risiko.
Betaling: Netto kontant med mindre andet aftales. Ved betaling efter forfaldsdato beregnes rente med 1,5 % pr. påbegyndt måned.
Returnering: Returnering af varer kan alene ske efter forudgående skriftlig aftale med Master Builders Solutions, og skal ske inden en måned efter levering. Master Builders Solutions’ accept af returnering af varer er betinget af, at varer og emballage er i samme stand som ved levering. Ved kreditering af returvarer beregnes et fradrag på 10 % af fakturaværdien. Engangspaller betragtes som en vare, men tages ikke retur. Bestillingsvarer tages ikke retur. Kun særskilt faktureret retur-emballage modtages retur, og kun såfremt emballagen er tømt og i øvrigt uskadt. Samtlige udgifter ved vare- og emballagereturnering er Master Builders Solutions uvedkommende.
Reklamation: Køber skal inden for en uge efter modtagelsen af varen skriftligt underrette Master Builders Solutions om mangler ved den leverede vare. Ved rettidig reklamation er Master Builders Solutions berettiget til at efterlevere manglende kvantum og ved evt. kvalitetsmangel eller fejllevering at foretage omlevering.
Ansvar: De oplysninger og måleværdier, som fremgår af produktinformationerne og brugsanvisningen på emballagen, er vejledende og angivet ud fra idealbetingelser. Der bør foretages en indledende afprøvning med produktet under de aktuelle forhold, inden der arbejdes videre med større mængder.
Master Builders Solutions påtager sig intet ansvar, hvis produkterne ikke anvendes som foreskrevet, eller hvis de bruges under ekstreme betingelser.
Master Builders Solutions er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tidstab, avancetab eller lignende (ej heller tab som følge af omgørelse af udført arbejde vedrørende det af Master Builders Solutions leverede produkt). Master Builders Solutions´ ansvar begrænses således i ethvert tilfælde til efterlevering og/eller omlevering af det leverede produkt.
Såfremt der måtte blive pålagt produktansvar over for andre end køberen, er køberen forpligtet til at holde Master Builders Solutions skadesløs i samme omfang, som Master Builders Solutions’ ansvar er begrænset i henhold til nærværende bestemmelser.
Den vejledende assistance, der ydes af Master Builders Solutions, har alene til formål at bistå køberne med de erfaringer, Master Builders Solutions til enhver tid har opnået med hensyn til produkternes rette anvendelse. Master Builders Solutions afprøvninger foregår under ideelle laboratoriemæssige forhold, hvorfor der i praksis altid skal foretages indledende forsøg under de aktuelle betingelser. Eventuelle referenceområder må ikke fjernes.
Da Master Builders Solutions kun er leverandør, påtager Master Builders Solutions sig ikke noget ansvar som projekterende arkitekt, rådgivende ingeniør, udførende håndværker eller lignende, uanset om Master Builders Solutions måtte have bistået køber med sine erfaringer jf. ovenfor eller på anden måde
.
Nødtelefon: Giftlinjen: x00 00000000, 24 timers service 7 dage om ugen.
International emergency number: x00 000 0000-000
Kontrolordninger: Master Builders Solutions er produktcertificeret iht. EN 1504 af DANCERT og iht. EN 934-2 og EN 934-5 af BVQI .
Endvidere er Master Builders Solutions ISO 9001 certificeret af DQS.
Værneting og Tvistigheder i anledning af leverancer fra Master Builders Solutions og alt som har sammenhæng hermed skal
lovvalg: afgøres ved retten i Aabenraa i henhold til Dansk Ret, idet reglerne i Den Internationale Købelov (Convention on contracts for the International Sales of Goods) ikke finder anvendelse på retsforholdet.
Rødekro, d. 1. november 2020