VVS-overenskomsterne 2023-2025

Parterne er enige om, at overenskomsten er en områdeoverenskomst, som fin- der anvendelse over for alle ansatte medarbejdere inden for overenskomstens gyldighedsområde, hvor parterne er enige om at modvirke ethvert forsøg på at omgå overenskomstens bestemmelser.

Stk. 2: Nyoptagne medlemmer

Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne har overens- komst med et eller flere fagforbund inden for overenskomstområdet, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af denne overenskomst fra tidspunktet for optagelsen.

Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Tilpasningsforhandlingerne skal være afsluttet senest 2 måneder efter virksom- hedens optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Indgåede lokalaftaler i forbindelse med tilpasningsforhandlinger vil efter over- enskomstperiodens udløb være omfattet af overenskomstens Punkt 30.

Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne ingen over- enskomst eller lokalaftale har med noget forbund inden for overenskomstområ- det, omfattes af overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og de respek- tive forbund fra optagelsestidspunktet, jf. dog de særlige regler om pensions- bestemmelser i Punkt 4.

Stk. 3 Optrapningsordning

Nedennævnte bestemmelse om optrapningsordning er gældende for så vidt an- går:

• Arbejdsmarkedspension jf. Punkt 4 samt Bilag 4

• SH- og Fritvalgsopsparing jf. Punkt 17

• Uddannelsesfonde jf. Punkt 19

Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, der ikke i forvejen har

• etableret en pensionsordning i henhold til Punkt 4 og Bilag 4, eller som har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag for disse medarbejdere,

• etableret en SH- og fritvalgsordning i henhold til Punkt 17 henholdsvis en tilsvarende ordning, eller som har en tilsvarende ordning med et lavere bi- drag, eller har

• indbetalt til VVS-branchens Uddannelses- og Samarbejdsfond

kan kræve en optrapningsordning for indbetaling til de ovenfor anførte ordnin- ger henholdsvis fonde.

Optrapningsordningerne skal – alle eller enkeltvis – senest 2 måneder efter ind- meldelsen protokolleres mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbej- derforbundet/Dansk Metal efter begæring fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Etableres der optrapningsordning gældende for Arbejdsmarkedspension og eller SH- og fritvalgsordning, skal der udstedes et tillæg til medarbejdernes ansæt- telseskontrakt, der beskriver optrapningsordningernes indvirkning på lønnen.

Arbejdsmarkedspension

For så vidt angår arbejdsmarkedspension kan det ske efter følgende regler:

Senest 3 måneder efter indmeldelsen i TEKNIQ Arbejdsgiverne skal bidragene udgøre 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

Senest 1 år efter indmeldelsen skal bidragene udgøre mindst 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

Senest 2 år efter indmeldelsen skal bidragene udgøre mindst 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

Senest 3 år efter indmeldelsen skal pensionsbidraget udgøre det i overenskom- sten aftalte pensionsbidrag.

Hvis de overenskomstmæssige bidrag forhøjes i perioden, skal virksomhedens henholdsvis medarbejderens bidrag forhøjes i takt med stigningen. Altså skal de ovenfor nævnte andele af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

SH- og fritvalgsordning

For så vidt angår SH- og fritvalgsordning kan det ske efter følgende regler: Bidrag til SH-/fritvalgskontoen er sammensat på følgende måde:

	Søgne-/hellig- dage	Ferie- fridage	Fritvalg	SH- og fritvalgsopsparing i alt
1. marts 2023	7,5 %	2,5 %	3 %	13 %
1. marts 2024	9,5 %	2,5 %	3 %	15 %

Virksomheden kan i lønnen fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til SH-kontoen, der ligger ud over de nuværende 10 procent. (pr. 1. marts 2024: 12 %)

Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til SH- konto/fritvalgsopsparingen

som opgjort ovenfor, fraregnet 4,0 pct. (fra 1. marts 2024: 6 pct.) samt even- tuel

løbende udbetaling af op til 3 pct. Herudover betales bidrag efter nedenstående optrapningsordning.

Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag opgjort ovenfor.

Optrapningsordningen gælder for den del af SH-/fritvalgsopsparingen, som overstiger 9 pct.

For så vidt angår de 4,0 pct. (fra 1. marts 2024: 6 pct.) kan nyoptagne med- lemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne kræve optrapning som følger:

Senest fra tidspunktet for meddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne til Blik- og Rørarbejderforbundet/Dansk Metal om virksomhedens optagelse i TEKNIQ Ar- bejdsgiverne skal virksomheden indbetale 1,0 pct. (fra 1. marts 2024: 1,5 pct.) i bidrag til SH-/fritvalgsordningen.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. (fra 1. marts 2024: 3 pct.) svarende til 50 pct. i bidrag til SH-/fritvalgsordningen

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. (fra 1. marts 2024: 4,5 pct.) svarende til 75 pct. i bidrag til SH-/fritvalgsordningen.

Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. (fra 1. marts 2024: 6 pct.) svarende til 100 pct. i bidrag til SH-/fritvalgsordningen.

Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en SH-/fritvalgsordning eller til- svarende ordning med samme bidrag som Punkt 17, stk. 1, kan ikke indgå en optrapningsordning.

En eventuel SH-/fritvalgsordning eller tilsvarende ordning, der bestod på ind- meldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens SH-/fritvalgs- ordning.

Optrapningsordningen kan ikke anvendes til at reducere bestående bidrag, hel- ler ikke ved skift af overenskomstpart inden for DA-området.

Uddannelsesfonde

For så vidt angår uddannelsesfonde kan det ske efter følgende regler:

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Punkt 2 - Ansættelse

Stk. 1: Bijob

Medarbejdere, som er ansat i virksomheder underlagt denne overenskomst, må ikke andetsteds påtage sig arbejde inden for overenskomstens område. Det gælder både arbejde i anden virksomhed og som selvstændig. Denne bestem- melse udelukker ikke, at virksomheden kan udlåne medarbejdere til andre virk- somheder.

Stk. 2: Ufaglært arbejdskraft

Ufaglært arbejdskraft kan udføre arbejde, som er underlagt denne overens- komst samt på prislisternes område, hvis det sker på de vilkår, som fremgår af overenskomsten og prislisterne.

Stk. 3: Særlige arbejdsforhold

Organisationerne er enige om, at tekniske arbejdsfunktioner i forbindelse med VVS-overenskomstens normale arbejdsområder, er dækket af VVS-overens- komsten i henhold til grund-, efter- og videreuddannelser inden for VVS-bran- chens område.

I det omfang, det er nødvendigt at tilpasse løn- og arbejdsvilkår, kan der mellem organisationerne optages forhandling herom.

Bestemmelsen sigter ikke mod ansættelsesforhold som arbejdsledere og betro- ede funktionærer.

Stk. 4: Ansættelse mandag

Ansættelse af medarbejdere finder fortrinsvis sted om mandagen ved arbejds- tids begyndelse.

Stk. 5: Implementering af direktiv om ansættelsesbevis Organisationerne har indgået aftale om afløsning af den nationale lovgivning, der implementerer EF-direktiv 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 6: Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at udenlandsk arbejdskraft som ansættes i TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, skal ansættes på overenskomstmæssige vilkår.

Såfremt en udenlandsk virksomhed indmelder sig i TEKNIQ Arbejdsgiverne, er der mellem overenskomstparterne enighed om at indkalde virksomheden til en fælles gennemgang af overenskomsten, således at fejl og misforståelser om- kring overenskomstens rækkevidde kan undgås.

I det omfang en medlemsvirksomhed ikke har dansk forretningssted, er den ikke omfattet af den i Punkt 15, stk. 6, nævnte feriegaranti og skal derfor ind- betale feriegodtgørelse og søgnehelligdagsopsparing til BAT-Kartellets Ferie- og

søgnehelligdagskasse eller på anden måde dokumentere, at medarbejderne får udbetalt ferieløn/-godtgørelse i overensstemmelse med dansk lovgivning. En afklaring af denne ferieforpligtelse kan ske under det ovennævnte møde.

Ligeledes er der enighed om, at indstationering af udenlandsk arbejdskraft skal ske i overensstemmelse med EU’s udstationeringsdirektiv og lov om udstatio- nering af lønmodtagere mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018 med senere ændringer.

Stk. 7: Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættel- sesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overens- komsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

Stk. 8: Elektronisk fremsendelse af dokumenter

Alle dokumenter i ansættelsesforholdet der udveksles mellem virksomheden og medarbejderne, kan udveksles via de elektroniske postløsninger som måtte være til rådighed f.eks. via e-mail og e-Boks.

Før elektronisk udveksling iværksættes skal medarbejderne 3 måneder før vars- les herom.

Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter i papirform ved henvendelse til virksomheden.

Punkt 3 - Lønforhold

Stk. 1: Minimalløn

Fra og med begyndelsen af den lønperiode, hvori nedenstående startdatoer ind- går, udgør minimallønnen pr. time:

Pr. 1. marts 2023 kr. 131,60

Pr. 1. marts 2024 kr. 136,10

Stk. 2: Øvrige lønforhold

a. Parterne er enige om, at anvendelsen af tidløn eller produktionsfremmende lønsystemer bør ske på en sådan måde, at den enkelte virksomheds produk- tivitet og konkurrenceevne - og dermed beskæftigelsesmuligheder - fremmes mest muligt.

b. Forhandlingerne om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert over- enskomstår. Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i SH-/frit- valgsordningen i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i forbindelse med den lokale løndannelse, kan tillidsrepræsentanten anmode om at få belyst virksomhe- dens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsud- sigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsfor- hold.

Stk. 3: Produktivitetstillæg

Der betales produktivitetstillæg på 10 kr. Tillægget udbetales pr. produktive time. Dog betragtes tillægget som medregnet, når timebetaling overstiger mi- nimalløn plus produktivitetstillæg.

Stk. 4: Generelle forhøjelser

Alle generelle lønforhøjelser i overenskomstperioden tillægges udbetalingerne pr. time.

Stk. 5: Lønmæssige misforhold

Organisationerne er enige om, at de har påtaleret efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid, hvis de finder, at der på en arbejdsplads er løn- mæssige misforhold.

Stk. 6: Smudstillæg

For rensning af kloakker, gennemløbsbrønde, wc, urinals, spildevandsledninger samt alt reparationsarbejde på gamle tage og i øvrigt efter Rørprislistens be- stemmelser betales følgende tillæg pr. time:

Pr. 1. marts 2023 kr. 10,50

Pr. 1. marts 2024 kr. 10,85

Der betales mindst for 3 timer. Tillægget betales såvel på dagløns- som akkord- arbejde.

Smudstillæg udbetales i forbindelse med:

Reparation, udskiftning eller rensning af:

1. Ledninger i jord.

2. Oliefyr og olieledninger.

3. Kedler

4. Beholdere.

5. Installationer i skunkrum og kravlekældre.

6. Spildevandsledninger.

7. Gennemløbsbrønde.

8. Kloakker.

9. Urinals og klosetskåle.

Øvrige arbejdsområder:

1. Nedtagning af rør i gamle kedelrum/teknikrum.

2. Nedtagning af gamle afløbsrør.

3. Arbejde i udgravninger i jord, undtaget dog støbte kanaler.

4. Arbejde i brønde.

Stk. 7: Tillæg ved skiftende arbejdssteder

Bestemmelsen omhandler medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejdsste- der med servicearbejde, mindre bygge- og anlægsopgaver samt vedligeholdel- sesopgaver, hvor AT-meddelelse nr. 1.03.1 – Velfærdsforanstaltninger ved skif- tende arbejdssteder – gælder.

Hvis det er aftalt, at medarbejderen ikke kører hjem til virksomheden i frokost- pausen, betales nedenstående tillæg til delvis dækning af omkostninger ved fortæring m.m. pr. dag:

Pr. 1. marts 2023 kr. 63,80

Pr. 1. marts 2024 kr. 66,05

Stk. 8: Ikrafttræden af satser

De i Punkt 3 nævnte satser er gældende fra og med begyndelsen af den lønpe- riode, hvori startdatoen indgår.

Stk. 9: Implementering af ligelønsloven

Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overens- komsterne – jf. Bilag 18.

Stk. 10: Integration af smudstillæg for skiftende arbejdssteder i time- lønnen

Efter lokalaftale, jf. punkt 30, stk. 3, kan virksomheden som fast del af time- lønnen indregne smudstillæg iht. stk. 6 og/eller tillæg for skiftende arbejdsste- der iht. punkt 3, stk. 7 i medarbejderens timeløn. Dette skal fremgå af medar- bejderens ansættelseskontrakt eller tillæg til ansættelseskontrakten. Hvis det efter nærværende bestemmelse aftales at indregne et eller begge tillæg i med- arbejderens timeløn, skal det eller de anførte tillæg betales under sygdom iht. punkt 11, stk. 2.

Punkt 4 - Pension

Stk. 1: Pensionsbidrag

Overenskomstparterne har tilsluttet sig PensionDanmark A/S.

Pensionsbidraget udgør 12 %. Medarbejderen betaler 4 % og virksomheden 8

Med virkning fra 1. juni 2023 udgør medarbejderens bidrag 2 % og virksomhe- dens bidrag 10 %. Det samlede bidrag udgør fortsat 12 %.

a. Pensionsbidrag under barselsorlov

For børn født eller modtaget til og med den 30. juni 2023 gælder følgende: Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medar- bejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensi- onsbidraget udgør kr. 12,75 pr. time.

Virksomhedens bidrag udgør 2/3 og medarbejderens 1/3 af de ovennævnte be- løb.

For børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere, gælder følgende: Under de 10 ugers orlov efter Punkt 13, stk. 2, indbetales et ekstra pensionsbi- drag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødsels-

/modtagelsestidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

Virksomhedsbidrag pr. time/måned: kr. 18,45/2.957 Medarbejderbidrag pr. time/måned: kr. 3,69/592

Det samlede bidrag udgør pr. time/måned:kr. 22,14/3.549

b. Pensionsbetaling efter folkepensionsalderen

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepen- sionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn.

Forsikringsdækningerne for kritisk sygdom og sundhedsordningen gælder i mindst 12 måneder uagtet medarbejderen vælger ikke at opspare til pension efter medarbejderen har passeret sin folkepensionsalder.

c. Pensionsbidrag af sygeferiegodtgørelse

Både virksomhedens og medarbejderens eget pensionsbidrag beregnes af sy- geferiegodtgørelsen og indbetales til pensionsselskabet.

Arbejdsgiverens pensionsbidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen. Medarbej- derens andel fradrages i sygeferiegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

d. Pension af feriegodtgørelse

Pensionsberegning af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning sker i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at ferie- godtgørelsen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen.

Stk. 3: Pension til medarbejdere i flexjob

Medarbejdere, der som følge af nedsat arbejdsevne/erhvervsevne beskæftiges i et tilskudsberettiget flexjob, og som på ansættelsestidspunktet er omfattet af/medlem af en eller flere pensionsordninger etableret ved kollektiv overens- komst, skal have pensionsbidraget, jf. nærværende overenskomst, indbetalt til den pensionsordning, hvortil der senest er indbetalt bidrag.

Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag fra medarbejderen, skal pen- sionsbidraget indbetales til den pensionsordning, der omfattes af nærværende overenskomst. Pensionsordningen skal i det tilfælde have særskilt besked om ansættelsesforholdet for medarbejderen.

Det er en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at der mellem PensionDan- mark og de øvrige relevante pensionsinstitutter træffes nødvendige gensidige aftaler, der muliggør fravigelser af overenskomstens pensionsbestemmelser.

Stk. 4: Sundhedsordning

Der er i PensionDanmark etableret en sundhedsordning for pensionsberettigede medarbejdere omfattet af overenskomsten.

Virksomheden betaler forsikringspræmien.

Men hensyn til lærlinge henvises til overenskomstens Punkt 26, stk. 9 - 12.

Punkt 5 - Lønudbetaling

Stk. 1: Lønningsperiode

Lønningsperioden er 2 uger og regnes fra en kalenderuges begyndelse. Lønud- betalingen skal være disponibel den første torsdag efter lønningsperiodens af- slutning. Arbejdsgiveren leverer en let forståelig lønspecifikation.

Stk. 2: Månedsvis lønudbetaling

Lønnen kan omlægges til månedsvis lønudbetaling. Overgangen skal varsles skriftligt med mindst 2 måneders varsel.

Der udbetales et acontobeløb svarende til en 14 dages løn på det tidspunkt, 14- dageslønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet til- bagebetales ved løntræk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobe- løbet pr. måned, medmindre andet aftales. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.

Medmindre andet aftales opgøres timer, tillægsydelser mv., til og med den løn- ningsuge hvori den 20. i hver måned indgår, således at udbetaling kan finde sted som ovenfor anført.

Medarbejderen oplyses skriftligt om periodisering for lønberegningen. Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden. Arbejdsgiveren leverer en let forståelig Lønspecifikation.

Stk. 3: Lønseddel

Lønsedlen skal som minimum indeholde:

- opgørelse over akkord og timelønstimer

- betaling af sygedagpenge

- arbejdsbestemte tillæg

- akkordoverskud

- feriegodtgørelse

- pensionsbidrag

- ATP

- skatteberegning

Stk. 4: Arbejdssedler

For at lønudbetalingen kan finde sted til tiden, er medarbejderne forpligtede til at fremsende arbejdssedler dagligt samt ugesedler så disse er arbejdsgiverne i hænde mandag morgen senest ved arbejdstids begyndelse. Hvis der anvendes elektronisk indberetning af arbejdstid, skal medarbejderen modtage kopi af sin indberetning på den e-mailadresse, som medarbejderne har oplyst til arbejds- giveren, eller via e-Boks.

Der skal i den elektroniske indberetning være mulighed for at indberette alle løndele, herunder genetillæg, betaling for rejsetid m.m. Dette kan ske ved af- krydsningsmuligheder og fritekstfelter.

I de tilfælde hvor der ikke benyttes elektronisk indberetning, udleverer arbejds- giveren arbejdssedler. Medarbejderen udfylder disse til arbejdstids ophør og af- leverer dem til arbejdsgiveren på den af parterne aftalte måde.

Stk. 5: Lønudbetaling ved søgne- og helligdage

Hvis søgne- og helligdagen samt Grundlovsdag falder på en torsdag eller en fredag, sker lønudbetalingen 2 hverdage forud for denne.

Virksomhederne har ret til at afvikle lønudbetalingen gennem et forskud.

Punkt 6 - Arbejdstid

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering

Stk. 1: Den ugentlige arbejdstid

Den overenskomstfastsatte arbejdstid er aftalt til 37 timer pr. uge.

Stk. 2: Den daglige arbejdstid

Arbejdstiden fastlægges i den enkelte virksomhed i tiden mellem kl. 06.00 og

18.00 og fordeles på 5 dage. Ingen arbejdsdag kan være under 7 timer, med- mindre andet aftales.

Fastlægges arbejdstiden uden for dette tidsrum, betales tillæg i henhold til Punkt 8 (overarbejde) og 9 (Forskudt arbejdstid).

I øvrigt er der ved ændringer og reparationer på anlæg i idriftværende industri, produktions- og handelsvirksomhed og på institutioner mulighed for at etablere forskudt arbejdstid i henhold til bestemmelserne i Punkt 9.

Der kan i virksomheder med flere selvstændige afdelinger indgås aftale med tillidsrepræsentanten om forskelligt start- og afslutningstidspunkt for arbejds- dagene. Aftaler af denne karakter skal omfatte alle i den pågældende afdeling.

Stk. 3: Flekstid

For timelønnede og funktionærlignende medarbejdere kan der på foranledning af en medarbejder træffes aftale om flekstid mellem den enkelte og virksomhe- den. Hvor der er en tillidsrepræsentant, skal denne orienteres.

Aftaler om flekstid indgås skriftligt. Et eksempel på en sådan aftale er optrykt som Bilag 22.

Hvis den aftalte fleksordning indebærer optjening/afvikling af timer (flekskon- toen) udover én lønperiode, skal den aktuelle flekssaldo fremgå skriftlig.

Flekstiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00, men fleksti- den kan dog også etableres, hvor medarbejderens arbejdstid er tilrettelagt efter en af de øvrige arbejdstidsordninger i VVS-overenskomsten.

Den daglige arbejdstid kan normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med en 5 dages arbejdsuge.

Aftale mellem den enkelte medarbejder og virksomheden om flekstid kan op- høre med et varsel på 3 arbejdsdage, medmindre andet er aftalt, hvorefter ar- bejdstiden følger den for arbejdspladsen fastsatte.

Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.

Stk.4: Varierende ugentlig arbejdstid

Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbej- dere eller grupper af medarbejdere tilrettelægges med varierende ugentlige ar- bejdstider.

Varierende ugentlig arbejdstid kan maksimalt aftales for en 12 måneders peri- ode, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer i den aftalte periode.

Det er en forudsætning for at indføre varierende ugentlige arbejdstider, at disse fastlægges for hele den aftalte periode.

Såfremt en medarbejder, der er omfattet af en sådan aftale, afskediges i den planlagte periode, skal der betales overtidstillæg efter gældende satser for det antal timer, der måtte overstige et ugentligt timetal på 37 timer.

Arbejdstiden i den enkelte uge må ikke overstige 50 timer. Man kan godt aftale en arbejdstid, der er mindre end 7 timer pr. dag.

Varieret arbejdstid fastlægges skriftligt og mindst 2 uger forud.

Stk.5: Lønudbetaling ved udvidet arbejdstid

Under forudsætning af skriftlig lokalaftale indgået med en tillidsrepræsentant valgt jf. Punkt 29 kan det mellem den enkelte medarbejder og virksomheden aftales, at pensionsbidrag jf. Punkt 4, stk. 1, bidrag til SH/Fritvalgskonto jf. Punkt 17, stk. 1, samt feriegodtgørelse/ferietillæg jf. ferieloven, kan konverte- res til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid jf. VVS-overenskom- sten. Varierende ugentlig arbejdstid jf. stk. 3, og overarbejde jf. Punkt 8, be- tragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng.

Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregnings- grundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Stk.6: Implementeret direktiv om arbejdstid

Parterne har ved aftale implementeret EU-direktiv nr. 93/104EF vedr. arbejds- tid.

Stk.7: Implementeret direktiv om deltidsbeskæftigelse

Parterne har ved aftale implementeret EU-direktiv nr. 97/81/EF om deltidsbe- skæftigelse.

Stk.8: Arbejdsfordeling

Med udgangspunkt i en lokal aftale, er der mulighed for at etablere en midlerti- dig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling).

De nærmere betingelser fremgår af Bilag 3.

Punkt 7 - Rådighedsvagt

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering.

Stk. 1: Aftale om rådighedsvagt

Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen. Rå- dighedsvagten påbegyndes efter arbejdstids ophør og afsluttes ved arbejdstids begyndelse. Inden for en vagtperiode kan der aftales et mindre antal vagttimer. Hvis rådighedsvagten omfatter mere end én medarbejder, deltager tillidsrepræ- sentanten i udformningen og planlægningen.

Stk. 2: Rådighedsvagt

Under en aftalt rådighedsvagt har medarbejderen pligt til at opholde sig på sin bopæl eller til at kunne tilkaldes andetsteds fra på en aftalt måde. Virksomheden stiller mobiltelefon eller personsøger til rådighed. Medarbejderen skal uanset opholdssted være hos kunden inden for samme tidsrum som fra sin bopæl.

Stk. 3: Antallet af rådighedsvagter

Antallet af rådighedsvagter må ikke overstige 2 uger pr. 4 uger.

Stk. 4: Betaling for rådighedsvagt

For rådighedsvagter betales et tillæg pr. time:

Pr. 1. marts 2023

a) på hverdage kr. 22,90

b) på søn, hellig- og fridage kr. 28,75

Pr. 1. marts 2024

a) på hverdage kr. 23,70

b) på søn, hellig- og fridage kr. 29,75

a. Ugentlig betaling for rådighedsvagt

Betalingen for rådighedsvagten kan ikke udgøre et mindre tillæg pr. uge end:

Pr. 1. marts 2023 kr. 1.147,85

Pr. 1. marts 2024 kr. 1.188,00

Stk. 5: Betaling pr. udkald uden for rådighedsvagt udgør:

Pr. 1. marts 2023 kr. 144,65

Pr. 1. marts 2024 kr. 149,70

Stk. 6: Udkald under rådighedsvagt

Udkald under rådighedsvagt skal afregnes i hele timer. Ud over gældende time- løn betales vagttillæg og overtidstillæg i henhold til Punkt 8 i overenskomsten.

Stk. 7: Udskydelse af daglig hviletid i forbindelse med rådighedsvagt Virksomheden og medarbejderne kan, i de tilfælde hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgå en skriftlig aftale om, at når medarbejderne kaldes til arbejde under rådighedstjeneste, kan den daglige hvileperiode på 11 timer, for arbejde som ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn, udskydes, således at den gives umiddelbart efter afslutningen af det sidste arbejde, og at hvileperioden kan ligge i rådig- hedstjenesten. Hvis de 11 timers hvile herved strækker sig ind i det efterføl- gende døgn, skal medarbejderen inden for dette døgn tillige have den sædvan- lige hvileperiode på 11 timer. Denne hvileperiode kan tilsvarende udskydes.

Hvis den udskudte hvileperiode forhindrer medarbejderen i at udføre planlagt normal daglig arbejdstid, betales den ikke udførte arbejdstid som ved sygdom.

Hvor bekendtgørelsens § 8, stk. 1, finder anvendelse kan den daglige hvilepe- riode være 8 timer.

Udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn pr. kalenderår.

Aftaler indgået i henhold til denne bestemmelse kan opsiges i henhold til punkt 30.

Stk. 8: Telefonisk rådgivning

Betaling for telefonisk rådgivning er indeholdt i betalingen for rådighedsvagten.

Stk. 9: Ikrafttræden af satser

De i Punkt 7 nævnte satser er gældende fra og med begyndelsen af den lønpe- riode, hvori startdatoen indgår.

Punkt 8 - Overarbejde

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering.

Overarbejde betales med følgende tillæg:

Stk. 1: Første og anden time

Ved overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdag betales pr. time for første og anden time således:

Pr. 1. marts 2023 kr. 43,25

Pr. 1. marts 2024 kr. 44,55

Stk. 2: Øvrige timer

For tredje time og de efterfølgende timers overarbejde betales nedenstående tillæg pr. time. Samme tillæg betales fra første time ved overarbejde efter ud- kald uden for den daglige arbejdstid, samt på fridage, lørdage, søndage og hel- ligdage.

Pr. 1. marts 2023 kr. 121,25

Pr. 1. marts 2024 kr. 124,90

Stk. 3: Mellemtimer ved overarbejde

I mellemtimerne fra almindelig arbejdstids ophør til påbegyndelse af varslet overarbejde betales overtidstillæg, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4: Afspadsering af overarbejde

Parterne er enige om, at det inden for overenskomstens område ikke kan und- gås, at der forekommer forhold, der nødvendiggør overarbejde.

Parterne er enige om at begrænse overarbejde mest muligt. Dog skal overar- bejde ikke afspadseres, så længe det for den enkelte medarbejder ikke oversti- ger 10 timer i alt inden for 2 på hinanden følgende lønperioder, medmindre den pågældende medarbejder og virksomheden er enige herom.

Sygdom er en hindring for afspadsering.

Hvis medarbejderen sygemelder sig i overensstemmelse med virksomhedens normale regler inden arbejdstids begyndelse, skal den aftalte afspadsering be- tales med sygeløn, mens afspadseringen udskydes.

På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, kan virksomheden og tillidsrepræsentanten lokalt aftale, om overarbejde ud over foranstående skal afspadseres.

Tillidsrepræsentanten holdes orienteret om forestående og udført overarbejde og om, hvilke medarbejdere der har udført dette.

Stk. 5: Varsling af afspadsering

Afspadsering af overarbejde skal af begge parter varsles med 4 x 24 timer, medmindre parterne lokalt er enige om et andet varsel eller anden aftale. Vars- let bortfalder i fratrædelsessituationer, idet alt opsparet, herunder ikke-afspad- seringspligtigt overarbejde, afspadseres inden fratræden. Afspadsering kan finde sted i opsigelsesperioden.

Stk. 6: Bortfald af pligt til afspadsering

Når ledighedsprocenten opgjort af Din Faglige A-kasse* falder til 4 pct. eller derunder, bortfalder enhver forpligtelse til afspadsering af overarbejde.

Anm.: *’Ledighedstallet indhentes hos den til enhver tid for VVS-området mest repræsentative a-kasse pt - Din Faglige A-Kasse.

Stk. 7: Udbetaling af overtidstillæg

Overtidstillægget for samtlige overtimer udbetales på førstkommende lønudbe- talingsdag.

De afspadseringspligtige overtimer henstår, til afspadsering finder sted, og be- tales med den løn, som den pågældende medarbejder oppebærer på afspadse- ringstidspunktet.

Ikke-afspadseringspligtigt overarbejde betales i den lønperiode, hvor det er ind- tjent, med gældende timebetaling og overtidstillæg.

Stk. 8: Ikrafttræden af satser

De i Punkt 8 nævnte satser er gældende fra og med begyndelsen af den lønpe- riode, hvori startdatoen indgår.

Stk. 9: Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor lokale parter forgæ- ves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan virk- somheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan mak- simalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag, og skal lægges i til- knytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhe- dens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke be- rettiger til en fuld arbejdsdag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af virksomheden efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejdere er enige herom.

For afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, er parterne enige om, at de eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskom- stens øvrige regler ikke påvirkes af muligheden for at varsle systematisk over- arbejde.

Se Bilag 16.

Punkt 9 - Forskudt arbejdstid

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering.

Forskudt arbejdstid betales med følgende tillæg fra og med begyndelsen af den lønningsuge, hvori startdatoen indgår:

Stk. 1: Betaling for forskudt arbejdstid

Hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00, betales pr. time et tillæg for arbejde udført i dette tidsrum således:

Pr. 1. marts 2023 kr. 24,05

Pr. 1. marts 2024 kr. 24,90

Hvor dele af den forskudte arbejdstid ligger efter kl. 22.00 til kl. 06.00 betales pr. time i tillæg for arbejde udført i dette tidsrum således:

Pr. 1. marts 2023 kr. 47,25

Pr. 1. marts 2024 kr. 48,90

Stk. 2: Varighed og etablering

Forskudt arbejdstid skal varsles med 3 x 24 timers varsel. Arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.00 og 18.00, er ikke forskudt arbejdstid og giver derfor ikke ad- gang til tillæg.

Hvis varslingsbestemmelserne ikke overholdes, eller hvis den forskudte arbejds- tid etableres for kortere tid end 1 uge, betales for de timer, der ligger i tidsrum- met kl. 18.00-06.00 efter Punkt 8, stk. 1 og 2.

Stk. 3: Overarbejdsbetaling ved forskudt arbejdstid

Arbejde ud over den almindelige arbejdsdags fastsatte timer betales i henhold til Punkt 8, stk. 1 og 2.

Punkt 10 - Opsigelse og vejrlig

Stk. 1: Opsigelsesvarsel

For medarbejdere, der uden anden afbrydelse har været beskæftiget på samme virksomhed i mindst 9 måneder, gælder følgende opsigelsesvarsel:

Fra virksomhedside 10 arbejdsdage Fra medarbejderside 5 arbejdsdage

Læretiden efter det fyldte 18. år medregnes i ancienniteten. Forud for lærefor- holdets afslutning skal lærlingen have et opsigelsesvarsel på 10 arbejdsdage, såfremt ansættelsesforholdet ikke ønskes fortsat efter lærekontraktens udløb.

Stk. 2: Opsigelse af utilregnelig grund

Afskediges en medarbejder, der har ret til opsigelsesvarsel ifølge stk. 1, uden varsel af en af denne utilregnelig grund, har den pågældende ret til en godtgø- relse. Godtgørelsen beregnes ud fra medarbejderens gennemsnitsfortjeneste i det senest afsluttede kvartal (dvs. gennemsnitsfortjenesten af akkord og tid- løn).

Stk. 3: Medarbejderens manglende varsel

Såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, vedkommende har pligt til ifølge stk. 1, skal den pågældende betale et beløb til modparten. Beløbet skal svare til den normale løn ved timelønsarbejde for den pågældende medarbejder i det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager.

Stk. 4: Midlertidig afbrydelse af ansættelsesforholdet

Medarbejdere, som afbrydes midlertidigt i ansættelsesforholdet på grund af ar- bejdsmangel, generhverver den opnåede anciennitet og det eventuelle opsigel- sesvarsel ved genansættelse i firmaet inden 60 arbejdsdage efter afbrydelsen.

Stk. 5: Fratrædelse ved arbejdsugens afslutning

Fratrædelse kan kun finde sted ved arbejdsugens afslutning.

Stk. 6: Opsigelse under ferie

Medarbejdere, som efter foranstående har krav på opsigelsesvarsel, kan ikke afskediges under ferie. Ligesom disse medarbejdere ikke kan sige op under fe- rie.

Stk. 7: Opsigelse under sygdom

En medarbejder, der har været beskæftiget uafbrudt i virksomheden i 9 måne- der, kan ikke opsiges inden for de første 3 måneder af en fraværsperiode, der skyldes sygdom eller tilskadekomst. Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til Sygedagpengelo- ven.

Stk. 7a: Opsigelser i større omfang under sygdom

Ved afskedigelser af større omfang kan opsigelse finde sted under sygdom. Det er dog en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af den til enhver tid gældende lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Stk. 8: Aflevering af værktøj ved fratrædelse

Medarbejderen er ansvarlig og erstatningspligtig for det udleverede værktøj, der skal være godt, velegnet, tidssvarende og i overensstemmelse med Arbejds- tilsynets bestemmelser. Det er medarbejderes pligt at passe på de udleverede materialer.

Værktøj og materialer anbringes efter virksomhedens anvisning i aflåselige rum, container, værktøjskasse, bil el.lign. ved arbejdstids ophør. Ved tyveri af værk- tøj bortfalder erstatningspligten, hvis tyveriet omgående meddeles virksomhe- den. Virksomhedens eventuelle krav om erstatning skal rejses inden 10 dage efter meddelelsen om bortkomsten.

Medarbejder og virksomhed har pligt til at deltage ved opgørelsen af værktøjs- kasse og udleverede effekter, når en arbejdsopgave eller et ansættelsesforhold ophører.

Hvor medarbejderen forlader virksomheden/arbejdspladsen, skal den fornødne tid afsættes til værktøjsoptælling inden for den normale arbejdstid. Optællingen skal afsluttes, inden fratrædelse kan finde sted. Nægter den fratrædende med- arbejder at deltage i værktøjsoptælling, eller er han forhindret, kan tillidsrepræ- sentanten repræsentere medarbejderen ved optællingen, efter at denne har for- ladt virksomheden.

Er der ingen tillidsrepræsentant i virksomheden, kan virksomheden udpege et vidne mellem de andre medarbejdere.

Stk. 9: Frihed i forbindelse med afskedigelser

a. Kompetenceudvikling

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er efter anmodning herom berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dag-pengeniveau – medmindre medarbej- deren inden for de seneste 2 år har gennemført 2 ugers efter- og videreuddan- nelse.

Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden.

Virksomheden dækker udgifterne ved deltagerbetaling på op til max. 1.500 kr. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra virksomheden eller fra det offentlige.

b. Efteruddannelse i opsigelsesperioden

Er det ikke muligt at gennemføre uddannelsen inden fratrædelsen, kan den gen- nemføres i en periode på op til 3 måneder efter fratrædelsen med støtte fra VVS-branchens kompetencefond.

Det forudsættes, at denne aktivitet gennemføres med offentlig støtte og godt- gørelse (VEU-godtgørelse). Bestemmelsen træder først i kraft, når denne for- udsætning er tilvejebragt.

Det aftales, at VVS-branchens kompetencefond inden for en årlig ramme kan yde støtte hertil. Støtten kan max. udgøre et beløb svarende til forskellen mel- lem 85 % af hidtidig løn og den offentlige godtgørelse

c. Vejledning

Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til 2 timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt ef- ter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold.

Stk. 10: Vejrlig

Overenskomstparterne er enige om, at der i VVS-overenskomsten er mulighed for at hjemsende medarbejdere på grund af vejrmæssige forhold eller materia- lemangel i henhold til vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse.

Medarbejderen er i forbindelse med vejrlig friholdt for de overenskomstmæssige opsigelsesregler over for virksomheden. Virksomheden er forpligtet til at under- skrive en frigørelsesattest.

Opsigelse fra virksomhedside kan ikke finde sted i vejrligsperioder. Hjemsendelsesperioden under vejrlig tæller med i medarbejderens anciennitet.

Hjemsendelse af en tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant kan nor- malt ikke finde sted, medmindre der foreligger tvingende årsager.

Punkt 11 - Sygdom

Stk. 1: Sygdom

Under rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom yder virksomheden i indtil 9 uger en betaling til medarbejdere med mindst 2 mdrs. anciennitet.

Stk. 2: Definition af timeløn under sygdom

For timelønnede betales en løn svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt ved normalt produktivt arbejde.

Timelønnen under sygdom er for akkordsvende den i virksomheden gældende timeløn. Hvor en sådan ikke er aftalt, betales den i akkordaftalesedlens pkt. 6 aftalte á conto løn. Dog indregnes ikke smudstillæg, tillæg ved skiftende ar- bejdssteder og tillæg ved rejsearbejde.

Såfremt det er aftalt at indregne smudstillæg og tillæg for skiftende arbejdsste- der iht. punkt 3, stk. 10, skal disse også betales under sygdom. Ved regulering af tillægget skal lønnen reguleres tilsvarende.

Lønnen under sygdom indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Stk. 3: Tilbagefald på grund af samme sygdom

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 2 uger fra fraværsperio- dens udløb, regnes virksomhedens betalingsperiode fra den 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Stk. 4: Sygedagpengerefusion

Retten til sygebetaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommu- nen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene mod- regne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Dette kan dog ikke finde sted, hvis tabet af refusion skyldes virksomhedens for sene anmeldelse af sygefraværet til medarbejderens opholdskommune.

Stk. 5: Sygeferiegodtgørelse

Medarbejderen har ret til sygeferiegodtgørelse i henhold til ferielovens regler.

Stk. 6: Søgnehelligdagsgodtgørelse under sygdom

Der beregnes søgnehelligdagsgodtgørelse under fravær på grund af sygdom, hvis medarbejderen før sygdommens indtrædelse har mindst 12 måneders be- skæftigelse i virksomheden. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24. mdr.

Ved tilskadekomst i virksomheden beregnes søgnehelligdagsgodtgørelse under fraværet uden anciennitetskrav.

Stk. 7: Periodens længde for søgnehelligdagsgodtgørelse Søgnehelligdagsgodtgørelse ifølge ovenstående ydes ved fravær på mere end 3 dage og for sammenlagt højest 4 mdr.

Stk. 8: Arbejdspladsen forlades i forbindelse med sygdom

Hvis en medarbejder efter forudgående aftale med virksomheden må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom eller tilskadekomst, betales han for de manglende timer den pågældende dag som angivet i stk. 2.

Stk. 9: Kronisk syge

Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelovens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen og modtager derfor kun den aktuelle sygedagpengesats for så vidt angår den sygdom aftalen vedrører.

Punkt 12 - Tilskadekomst og erhvervsbetinget sygdom

Stk. 1: Løn ved tilskadekomst og erhvervsbetinget sygdom

Ved tilskadekomst under arbejdet, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, betaler virksomhe- den løn indtil 9 uger. Det er dog en forudsætning, at medarbejderen genoptager arbejdet, hvis lægen har tilladt det.

For timelønnede betales en løn svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt ved normalt produktivt arbejde.

Timelønnen er for akkordsvende den i virksomheden gældende timeløn. Hvor en sådan ikke er aftalt, betales den i akkordaftalesedlens pkt. 6 aftalte á conto løn. Dog indregnes ikke smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder og til- læg ved rejsearbejde.

Lønnen under sygdom indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Stk. 2: Anmeldelse af arbejdsskade

Ved ulykkestilfælde under arbejdet henvises i øvrigt til lov om arbejdsskadefor- sikring.

Virksomheden skal inden 9 dage anmelde ulykker, der følges af en dags fravær eller mere, til Arbejdstilsynet. Kopi af anmeldelsen fremsendes til sikkerhedsor- ganisationen eller, hvis en sådan ikke findes, til den tilskadekomne.

En arbejdsskade anmeldes også til virksomhedens forsikringsselskab.

Stk. 3: Uarbejdsdygtighed

Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksom- heden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de før- ste 9 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

Det er en forudsætning, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til Dagpengelovens bestemmelser.

Punkt 13 - Barsel

Reglerne for børn født eller modtaget til og med 30. juni 2023 findes i Bilag 21.

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende: Stk. 1

Betingelserne for at oppebære betaling efter denne bestemmelse er:

1) At medarbejderen, på det forventede fødsels- eller modtagelsestidspunkt har 9 måneders anciennitet i virksomheden, og

2) at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dag- pengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Betalingen er for akkordsvende den i virksomheden gældende timeløn. Hvor en sådan ikke er aftalt, betales den i akkordaftalesedlens pkt. 6 aftalte á conto løn. For timelønnede er betalingen under orlov den enkeltes produktive løn. Dog indregnes ikke smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder og tillæg for rej- searbejde.

Betalingen under orlov indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Den maksimal sats som betales efter denne bestemmelse, udgør pr. time: Pr. 1.7.2023 kr. 186,50

Udgifterne til barsel i den enkelte virksomhed udlignes via den af TEKNIQ Ar- bejdsgivernes etablerede barselsfond.

Stk. 2

Virksomheden yder til medarbejdere, betaling under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: graviditetsorlov). Endvidere ydes til de samme medarbejdere betaling i indtil 10 uger efter fødslen (før: barsels- orlov).

Til adoptanter ydes betaling under barsel i op til 10 uger fra barnets modtagelse.

Stk. 3

Virksomheden yder betaling i indtil 2 uger i forbindelse med fødslen, til den anden forælder. (før: fædreorlov)

Stk. 4.

Virksomheden yder endvidere betaling under orlov i indtil 24 uger (før: foræl- dreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter Punkt 13 stk. 2, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder, eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Stk. 5

Medmindre andet aftales, skal orlov med betaling efter Punkt 13 varsles med 3 uger.

Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.

Stk. 6

Alle eventuelt eksisterende ordninger med virksomhedsbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i Punkt 30.

Punkt 14 - Barns første sygedag

Stk. 1: Frihed ved barns 1. og 2. sygedag

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet og til medarbejdere under uddannelse gives der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag. Meddelelse om fravær sker efter samme regler som ved sygdom.

Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende timer den pågældende dag. I begge tilfælde er betalingen som anført i stk. 3.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag (barnets 2. sygedag). Denne fridag er uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra SH-kontoen iht. Punkt 17, stk. 2, idet der dog aldrig kan udbetales mere end det til enhver tid henlagte beløb.

Stk. 2: Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom

Medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet og medarbejdere under ud- dannelse, der har ret til frihed iht. stk. 1, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til sådanne lægebesøg, skal give virksom- heden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg i forbindelse med børns sygdom afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin SH-konto iht. Punkt 17, stk. 2, idet der dog aldrig kan udbetales mere end det til enhver tid henlagte beløb.

Stk. 3: Betaling ved barns første sygedag

Timeløn er for akkordsvende den i virksomheden gældende timeløn. For time- lønnede er betalingen den enkeltes produktive løn. Dog indregnes ikke smuds- tillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder og tillæg for rejsearbejde/udearbejde.

Meddelelse om fravær ved barns sygdom sker efter samme regler som ved syg- dom.

Den maksimale sats pr. time er:

Pr. 1. marts 2023 kr. 153,00

Stk. 4: Barns hospitalsindlæggelse

Under samme betingelser som angivet i stk. 1 og 2. gives der til medarbejdere og medarbejdere under uddannelse frihed, når det er nødvendigt, at

medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet eller indlæggelse helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måne- ders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsind- læggelsen.

Stk. 5: Børneomsorgsdage

Medarbejdere, der har ret til barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgs- dage pr. kalenderår. Der kan højest holdes 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har.

Reglen gælder kun for børn under 14 år.

Der betales ikke løn for en børneomsorgsdag, men medarbejderen kan få ud- betalt et beløb fra SH-kontoen.

Dagene placeres efter aftale, og under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Punkt 15 - Ferie

Stk. 1: Ferieloven

Alle medarbejdere - herunder lærlinge - er omfattet af Ferielovens bestemmel- ser.

Stk. 2: Afkald på ret til ferie er ugyldig

Enhver aftale, hvorved der gives afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferieudlæg, er ugyldig.

Stk. 3: Udbetaling af feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse udbetales tidligst 4 uger før ferieperioden påbegyndes under forudsætning af, at medarbejderen har anmodet om udbetaling via Feriepenge- info senest 5 uger før ferieperioden. Ved senere anmodning om udbetaling, skal feriegodtgørelsen senest udbetales 1 uge efter anmodning.

Stk. 4: Feriegodtgørelse ved tilskadekomst

Ret til feriegodtgørelse under fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden er gældende fra ansættelsen.

Stk. 5: Aftaler om ferieafholdelse

Aftaler om ferieafholdelse skal foreligge skriftligt.

Stk. 6: Garantiordning

TEKNIQ Arbejdsgiverne garanterer for ferie samt søgne- og helligdagsgodtgø- relse.

Overenskomstparterne er enige om, at forbundets medlemmer og virksomhe- den skal benytte den feriegarantiordning, som er aftalt af parterne.

Stk. 7: Afholdelse af ferie i timer

Der kan træffes skriftlig lokalaftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

Stk. 8: Mulighed for fravigelse af ferie på forskud og princippet om vars- ling af ferie

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene ind- gås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gæl- dende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholds- mæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbej- deren ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

Opsigelse i ferieåret

Opsiger en medarbejder sin stilling i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriegodtgørelse.

Opsiger virksomheden medarbejderen, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden sin fratræden.

Misligholder medarbejderen væsentlig sit ansættelsesforhold, vil virksomheden kunne modregne værdien af den afholdte ferie i medarbejderens krav på ude- stående løn og feriegodtgørelse svarende til den ferie, der kan optjenes inden ferieårets udløb.

Ophæver eller opsiger medarbejderen sit ansættelsesforhold på grund af virk- somhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Stk. 9: Overførsel af ferie

Ud over de tilfælde hvor feriedage automatisk overføres eller medarbejderen har ret til overførsel af feriedage til næste ferieår iht. Ferieloven kan medarbej- deren og virksomheden aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode.

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

Medarbejderen og virksomheden skal skriftligt indgå en aftale om overførsel af feriedage inden den 31. december.

Stk. 10: Opgørelse af feriegodtgørelsen ved fratræden

Ved fratræden opgøres feriegodtgørelsen, og medarbejderen oplyses om tilgo- dehavende feriedage og feriegodtgørelse.

Virksomheden indberetter feriegodtgørelsen og optjente feriedage til eIndkomst iht. Bekendtgørelse om Ferie. Af denne følger, at hvis lønperioden slutter senest mellem den 1. og den 15. i måneden, skal indberetningen ske inden udgangen af samme måned. Hvis lønperioden slutter mellem den 16. og indtil udgangen af måneden, skal indberetningen ske senest den 15. i den efterfølgende måned.

Bod kan ikke pålægges en virksomhed, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere eller rette fejlag- tige eller mangelfulde oplysninger om feriedage og feriegodtgørelse, har opfyldt dette pålæg, medmindre der foreligger gentagne påtaler om brud på bestem- melserne i denne paragraf, eller eventuelle mangler og fejl har påført medar- bejderen konsekvenser i ansættelsesforholdet.

Punkt 16 - Feriefridage

Stk. 1: Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert kalenderår. Feriefridagene tilde- les den 1. januar til afholdelse i kalenderåret. Feriefridagene kan varsles place- ret efter samme regler som placering af restferie jf. Ferieloven.

Uanset jobskifte er der kun ret til 5 feriefridage i hvert kalenderår.

Betalingen for feriefridagene sker efter de samme bestemmelser, som gælder for søgne- og helligdagsbetaling, jf. Punkt 17.

Forskudsbeløbet for en feriefridag udgør kr. 1.200,00. For ungarbejdere udgør det tilsvarende beløb kr. 700,00.

Stk. 2: Loft over udbetaling

Medarbejderne har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte forskuds- betaling, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end det til enhver tid henlagte beløb.

Punkt 17 - Søgne- og helligdage

Stk. 1: Opsparing til søgne- og helligdage, overenskomstmæssige fri- dage og feriefridage

Satsen for SH-/fritvalgsopsparingen ændres som følger: Fra og med 1. marts 2024 til samlet 15 pct.

Søgne-/hellig- dage	Ferie- fridage	Fritvalg	SH- og fritvalgs- opsparing i alt
1. marts 2023 7,5 %	2,5 %	3 %	13 %
1. marts 2024 9,5 %	2,5 %	3 %	15 %

a. Virksomheden indbetaler på medarbejderens SH-konto 10 %, som dækker forskudsbetaling på SH-dage og feriefridage. I beløbet er indeholdt feriegodt- gørelse af søgnehelligdags-/feriefridagsbetalingen og fritvalgsordningen. Overskydende saldo udbetales med den sidste lønudbetaling i kalenderåret, medmindre medarbejderen inden den 30. november har meddelt, at denne ønsker det indsat på pensionsordningen.

b. Med virkning fra den 1. marts 2023 indbetales yderligere 3,0 pct. af den fe- rieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.

c. Det kan aftales med den enkelte medarbejder, at bidraget efter stk. 1, litra b udbetales løbende sammen med lønnen. Det er dog en forudsætning, at virk- somheden kan dokumentere, at der har været dialog om den løbende udbe- taling.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om SH-/fritvalgsordningen muligheder.

Såfremt der sker løbende udbetaling af bidrag fra SH-/fritvalgsordningen, skal der ikke beregnes feriegodtgørelse/ ferietillæg af disse bidrag.

Der er enighed om, at medarbejderen kan vælge mellem følgende anvendelses- muligheder:

1. Løn i forbindelse med børneomsorgsdage

2. Pension (meddelelse skal gives inden den 30. november)

3. Seniorfridage (for medarbejdere, der opfylder betingelserne herfor)

4. Fravær i forbindelse med børns lægebesøg m.v.

Stk. 2: Udbetaling af søgne- og helligdagsopsparing

Søgne- og helligdagsbetaling udbetales til medarbejderen i form af et forskuds- beløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag samt 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag.

Beløbet udgør kr. 1200,00 pr. dag.

For ungarbejdere udgør det tilsvarende beløb kr. 700,00.

Stk. 3: Loft over udbetaling

Medarbejderne har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 2 nævnte forskuds- betaling, idet der dog ikke kan udbetales større beløb end det til enhver tid henlagte beløb.

Stk. 4: Tidspunkt for udbetaling af søgne- og helligdags-opsparing Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgne- og helligdagen(e) falder.

Stk. 5: Forskudsbeløb ved årsskiftet

Forskudsbeløbet for 1. januar fradrages i alle tilfælde søgne- og helligdagsbeta- lingen for det foregående kalenderår.

Stk. 6: Restudbetaling af søgne- og helligdagsopsparing

Ved sidste lønudbetaling for december måned udbetales det evt. resterende be- løb til søgne- og helligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage til medarbejderen, medmindre vedkommende inden den 30. november har frem- sat ønske om, at restbeløbet – eller en del deraf – indbetales som ekstraordi- nært pensionsbidrag.

Stk. 7: Udbetaling ved fratræden

Ved fratræden sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.

Stk. 8: Garantiordning

TEKNIQ Arbejdsgiverne garanterer for ferie- samt søgne- og helligdagsgodtgø- relse – jf. Punkt 15

Punkt 18 - Efteruddannelse

Stk. 1: Efteruddannelses- og kompetenceplanlægning Overenskomstparterne er enige om, at både virksomheder og medarbejdere har en forpligtelse til at sørge for en løbende kompetenceudvikling. Det betyder, at virksomhederne skal give medarbejderne de fornødne uddannelsesmuligheder, ligesom medarbejderne er forpligtede til at deltage i den fornødne uddannelse. Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at foretage en uddan- nelses- og kompetenceplanlægning.

For at fremme mulighederne for at leve op til disse forpligtelser etableres en Kompetenceudviklingsfond for VVS-branchen.

Formål

VVS-branchens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at bevare og styrke virksomhe- dernes udviklingsmuligheder i en teknologisk verden. Det er ligeledes fondens formål at understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke beskæftigelsesmulighederne.

Dette kan eksempelvis sikres gennem støtte til uddannelse på såvel grundlæg- gende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddan- nelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentligt regi og relevante private tilbud.

VVS-branchens Kompetenceudviklingsfond

Overenskomstparterne etablerer et sameje som administrerer fondens bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udar- bejder i fællesskab inden den 1. oktober 2020.

Parterne repræsenteres ligeligt i fondens bestyrelse. Posten som formand for Fondsbestyrelsen besættes på skift 2 år ad gangen med en repræsentant fra henholdsvis arbejdstager- og virksomhedssiden. På tilsvarende vis besættes næstformandsposten. Arbejdstagersiden besætter formandsposten i den første 2-årige periode og virksomhedssiden besætter næstformandsposten i samme periode.

Fondens bestyrelse træffer beslutning om ansøgningsprocedurer samt hvilke kurser, der kan ydes tilskud til.

Parterne er enige om, at der kan ydes delvis dækning til:

- Medarbejdernes selvvalgte uddannelse, som er relevant for branchen – idet branchen defineres i bred forstand. Der kan ydes tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusmaterialer og evt. trans- portudgifter mv.) – dog max. 200 kr. pr. dag/1.000 kr. pr. uge – og

tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen. Løntilskud, inkl. evt. offentlig løntabsgodtgørelse, udgør 100 % af den enkelte medarbejders sædvanlige tidløn.

- Virksomhedernes udgifter til uddannelse af medarbejdere omfattet af overenskomsterne.

Fondens bestyrelse fastlægger støttens omfang og fordeling mellem selvvalgt uddannelse og planlagt virksomhedsuddannelse. Hvis fondens formue oversti- ger 2 års indbetalinger, skal bestyrelsen træffe beslutning om ændrede tilskuds- kriterier eller nedsat indbetaling.

Parterne er enige om, at Fonden administreres af El- og VVS-branchens Uddan- nelsessekretariat (EVU).

Indbetaling til fonden

Med virkning fra 1. april 2020 indbetaler virksomhederne årligt kr. 260,- pr. medarbejder omfattet af overenskomsterne. Beløbet reguleres pr. 1. april 2021 til kr. 520,- pr. medarbejder. Der opkræves ikke bidrag for lærlinge. Midler kan tidligst uddeles fra 1. januar 2021.

Opkrævning af bidrag varetages af TEKNIQ Arbejdsgiverne, der kan opkræve bidraget som en procentdel af lønsummen, så det samlede provenu svarer til de ovennævnte beløb pr. medarbejder omfattet af overenskomsterne. For med- arbejdere omfattet af tiltrædelsesoverenskomster opkræver Forbundet bidra- gene.

Stk. 2: Ret til efter- og videreuddannelse

Medarbejdere med 32 ugers beskæftigelse i virksomheden har ret til i alt 2 ugers efter- og videreuddannelse pr. kalenderår som angivet under punkt a, b eller c. Efter- og videreuddannelse kan også ske ved en kombination af de nedenstå- ende punkter.

a.

Kurser iværksat i medfør af Lov om Arbejdsmarkedsuddannelser gennem VVS- branchens Uddannelsessekretariat (EVU). Såfremt overenskomstparterne er enige, kan bestemmelsen omfatte andre faglige kurser. Lønnen under efter- og videreuddannelse andrager den i virksomheden gældende timeløn. Virksomhe- den modtager gennem AUB det offentlige tilskud.

Medarbejderne er pligtige at meddele efter- og videreuddannelse senest 4 uger før kursets start.

b.

Selvvalgt uddannelse under fornøden hensyntagen til virksomhedens arbejds- og produktionsforhold. Uddannelse skal være relevant for branchen - idet bran- chen defineres i bred forstand.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en fortegnelse over relevante uddan- nelser, jf. Bilag 1 i nærværende bestemmelse.

Medarbejderen er pligtig at meddele efter- og videreuddannelse senest 4 uger før kursets start.

c.

Medarbejderen kan vælge at deltage i selvvalgt uddannelse, der opfylder kra- vene i pkt. b, uden for arbejdstiden. I så fald betaler virksomheden dokumen- terede udgifter til kursusafgift og materialer, dog max. 1.500 kr. pr år til den enkelte medarbejder. I relation til 2 ugers-retten medgår sådanne uddannelser med antallet af undervisningstimer.

Hvis en medarbejder efter virksomhedens beslutning deltager i kurser, hvortil der ydes løntabsgodtgørelse, får medarbejderen sin normale løn uden tillæg. Løntabsgodtgørelse tilgår virksomheden.

Denne bestemmelse bortfalder, såfremt det nuværende løn-tabsgodtgørelses- niveau reduceres.

Bilag 1

Overenskomsten Punkt 18 stk. 2 giver ret til deltagelse i selvvalgt uddannelse i op til 2 uger om året, såfremt der er tale om kurser/uddannelsesaktivitet af følgende karakter:

• Alle AMU-kurser fra vvs-branchens uddannelseskatalog

• AMU kurser, der ligger udenfor vvs-branchens uddannelseskatalog, af teknisk faglig, almen og ledelsesmæssig karakter. Det er dog en betingelse, at kur- serne i bred forstand er brancherelevante.

• Private kurser af teknisk faglig karakter udbudt af leverandører og grossister

m.v. Kurserne skal være brancherelevante i bred forstand og der må ikke være tale om studie-rejser.

• Følgende private og offentlige kurser af almen karakter sprog (tysk og en- gelsk), matematik, fysik og kemi, IT, ledelse- og regnskab, samt læse- og stavekurser.

• Trailerkørekort.

• Videregående teknisk uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau, herunder teknisk faglige moduler under åben uddannelse. Kurserne skal være bran- cherelevante i bred forstand.

Stk. 3: Uddannelse i forbindelse med afskedigelse

Der er særlige regler om uddannelse i forbindelse med afskedigelse i Punkt 10.

Punkt 19 - Uddannelsesfonde

Stk. 1: VVS-branchens Uddannelsesfond

Overenskomstparterne har oprettet VVS-branchens Uddannelses –og Samar- bejdsfond.

Fonden finansieres ved, at TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder pr.

1. juli 2023 indbetaler et beløb svarende til 85 øre pr. time for de på virksom- heden ansatte medlemmer af Dansk Metal og Blik – og Rørarbejderforbundet.

Overenskomstparterne aftaler, hvordan bidragene udmøntes I overensstem- melse med den pågældende fonds formål. Xxxxxxx dele af bidragsforhøjelsen fra 2014 og fremefter deles ved regnskabsårets afslutning ligeligt mellem over- enskomstparterne, medmindre andet aftales.

Stk.2: LO/DA Udviklingsfond

Virksomhedsbidraget til den af DA og LO oprettede Udviklingsfond udgør 47 øre pr. præsteret arbejdstime. LO’s medlemmer modtager ¾ og DA’s medlemmer 1/4.

Punkt 20 - Sociale kapitler

Stk. 1: Fysiske eller psykiske handicap

Parterne er enige om at tilvejebringe de nødvendige overenskomstmæssige be- stemmelser, som gør det muligt at udføre arbejde, som står i forhold til deres helbred og evner, for personer, der på grund af fysiske eller psykiske handicap ikke er i stand til at varetage et normalt arbejde på sædvanlige overenskomst- mæssige vilkår inden for værksteds-, bygge- og anlægsbranchen.

Parterne vil i fællesskab medvirke til, at der oprettes særlige stillinger til de omhandlende personer i det omfang, der ikke allerede i den enkelte virksomhed kan peges på arbejdsområder, som med rimelighed kan udføres, og som ikke allerede udføres på overenskomstmæssige vilkår.

Stk. 2: Unge og længerevarende ledige

I takt med regioners og kommuners udlicitering og privatisering af offentlige bygge- og anlægsarbejder og vedligeholdelsesarbejder erkender parterne nød- vendigheden af, at branchen påtager sig et medansvar for beskæftigelse og genoptræning af de grupper af henholdsvis unge og længerevarende ledige, som de offentlige virksomheder i henhold til gældende lovgivning har pligt til at tilbyde beskæftigelse i en begrænset periode.

Stk. 3: Rammer for indpasning på arbejdspladser

Med udgangspunkt i de særlige arbejdsforhold, der gælder i bygge- og anlægs- branchen, vil organisationerne i den kommende overenskomstperiode optage drøftelser med henblik på at fastlægge rammer, hvorunder sådanne personer kan indpasses på de danske værksteds-, bygge- og anlægsarbejdspladser.

Ved fastsættelsen af disse rammer vil overenskomstparterne sikre, at der ska- bes øget beskæftigelse, og at der ikke må ske en samtidig udstødning af ordi- nært ansatte eller finde løndumping sted. Parterne vil derfor overveje, på hvil- ken måde medarbejderne i virksomhederne kan inddrages i beslutningsproces- sen om ansættelse af de foran nævnte persongrupper.

Overenskomstparterne er enige om, at en endelig rammeaftale om beskæfti- gelsen af de sociale grupper ikke er mulig, før der er skabt klarhed over, hvilken lovgivning der kommer til at gælde for disse grupper.

Stk. 4: Forkortet arbejdstid

For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.

Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i hen- hold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Stk. 5: Senioraftale

Se Bilag 12.

Punkt 21 - Velfærdsforanstaltninger

Stk. 1: Skur eller skurvogn

Ved alle arbejder, som udføres ved bygge- og anlægsvirksomhed, skal virksom- heden, såfremt egnede lokaler ikke kan anvises, efterleve bestemmelserne om skurforhold i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde. Skurene må ikke benyttes til overnatning. I for- bindelse med sager omhandlende arbejdsmiljømæssige forhold, er det derfor alene sager vedr. skurforhold, der kan rejses i det fagretlige system.

Stk. 2: Farefuldt arbejde

Alt farefuldt arbejde udføres af 2 personer.

Punkt 22 - Oversigt over anvendelse af anciennitet

Valg af tillidsrepræsentant: 9 måneder

Punkt 29, stk. 3

Opsigelse: 9 måneder

Punkt 10, stk. 1

Kompetenceudvikling 2 år

Punkt 10, stk. 9

Læreforholdets afslutning: Læretid efter det fyldte 18. år medregnes i

ancienniteten Punkt 10, stk. 1

Sygdom 2 måneder

Punkt 11, stk. 1

Barnets første sygedag, Barns hospitalsindlæggelse:

Graviditet, barsel, fædre-og forældreorlov:

Tilskadekomst og erhvervs- betinget sygdom:

6 måneder

Punkt 14, stk. 1 og 4

9 måneder

Punkt 13, stk. 1 Ingen

Anmeldelse af arbejdsskade: 9 dage

Punkt 12, stk. 2

Efteruddannelse og selvvalgt uddannelse:

32 uger

Punkt 18, stk. 2

Funktionærlignende ansæt- telse:

9 måneder

Punkt 25, stk. 1

Punkt 23 - Rejsearbejde – uden overnatning (”zonepenge”)

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering.

Bestemmelserne er opdelt i 4 grupper:

A. Afregning fra virksomhedens adresse

B. Afregning fra medarbejderens bopæl

C. Generelle bestemmelser for A og B

D. Befordringsgodtgørelse

Forudsætningen for anvendelse af tillæg for rejsearbejde er, at der sker trans- port til og fra arbejdsstedet samme dag.

A – Afregning fra virksomhedens adresse

For medarbejdere, som er antaget til en virksomheds adresse, gælder:

Stk. 1: Virksomhedens adresse

Som en virksomheds adresse gælder det værksted, medarbejderen udsendes fra.

Dette gælder også, hvor en virksomhed har andre afdelinger eller filialer med anden geografisk beliggenhed, når følgende minimumskrav er opfyldt:

• Afdelingen skal være af permanent karakter og mindst have 1 ledende med- arbejder ansat på afdelingens adresse.

• Virksomheden skal være registreret i TEKNIQ Arbejdsgiverne og meddelt for- bundet.

• Afdelingen skal være registreret med navn, adresse og telefonnummer over for myndigheder og postvæsen.

Overflytning mellem afdelingerne kan finde sted. Flytning skal dog varsles med den pågældende medarbejders opsigelsesvarsel.

Med hensyn til orientering af tillidsrepræsentant henvises til overenskomstens Punkt 27, stk. 3.

Ansættelse skal foreligge skriftligt. Kopi tilstilles tillidsrepræsentanten.

B – Afregning fra medarbejderens bopæl Stk. 2: Skriftlig aftale om ansættelsessted

Når medarbejdere ansættes til et bestemt arbejdssted, skal der foreligge en skriftlig aftale om ansættelsessted og eventuelt tillæg for rejsearbejde. Dette gælder også, hvis medarbejderen flyttes til et andet bestemt arbejdssted. I modsat fald betragtes medarbejderen som ansat på virksomhedens adresse.

Stk. 3: Medarbejderens bopæl

Medarbejderens bopæl på ansættelsestidspunktet er gældende for hele arbejds- perioden på arbejdspladsen.

Stk. 4: Skift af arbejdssted

Medarbejdere, som er antaget til et bestemt arbejdssted uden for en afstand af 7 km fra virksomhedens værkstedsadresse, og derefter antages til en arbejds- plads inden for de nævnte 7 km, betragtes nu og fremover som antaget til virk- somhedens adresse, som beskrevet i gruppe A.

C – Generelle bestemmelser

Bestemmelser og satser gælder kun A og B.

Stk. 5: Arbejde inden for en grænse på 7 km

Ved arbejder, der udføres inden for en afstand af 7 km fra virksomhedens adresse A/eller medarbejderens bopæl B, betales intet tillæg for rejsearbejde.

Stk. 6: Arbejde uden for en grænse på 7 km

Ved arbejde af mere end 1 arbejdsdags varighed, der udføres uden for en af- stand af 7 km fra virksomhedens adresse A/eller medarbejderens bopæl B, be- tales til dækning af vejtid og befordring de anførte beløb.

Ved arbejder af 1 arbejdsdags varighed eller derunder, som udføres uden for 7 km's afstand fra virksomhedens værksteds-adresse, betales intet tillæg for rej- searbejde. Der betales normal timebetaling samt eventuelt overtidstillæg for medgået transporttid samt kørselsgodtgørelse.

Stk. 7: Afbrydelse af arbejde

Såfremt et arbejde, for hvilket der ydes tillæg for rejsearbejde, afbrydes uden en af medarbejderen tilregnelig grund, betales tillæg for rejsearbejde for hele dagen. I modsat fald betales kun for de præsterede arbejdstimer.

Stk. 8: Måling af afstand i luftlinje

Vejlængder måles i luftlinje.

Måling af afstand i luftlinje sker ved anvendelse af det særlige måleprogram, der er udgivet af overenskomstparterne i 2019. Afstandsmålinger fortaget mellem 2 adresser i måleprogrammet og kan ikke gøres til genstand for fag- retslig behandling.

Hvor vejføringen bevirker, at den nærmeste vej fra virksomheden A/eller med- arbejderens bopæl B til arbejdsstedet forøges med mere end 25 % i forhold til luftlinjen, måles afstanden i luftlinje mellem virksomheden A eller medarbej- derens bopæl B og arbejdsstedet via et mellemliggende punkt på den nærme- ste vejføring (se eks.). Uenighed omkring brug af et viapunkt kan behandles i det fagretslige system.

Stk. 9: Xxxxxx for rejsearbejde ved overarbejde

Der betales ikke tillæg for overarbejdstimer. Ved arbejde, der udføres ud over 75 km fra virksomhedens adresse, betales et beløb pr. 1. marts 2023 på 19,68 kr. og pr. 1. marts 2024 på kr. 20,36 pr. overarbejdstime, såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen forud.

Stk. 10: Satser

Afstand Xxxxxx for rejsearbejde Xxxxxx for rejsearbejde

Km over	Km t.o.m.	øre/time.
		2023
7	10	1.010
10	13	1.410
13	16	1.795
16	20	2.335
20	25	2.945
25	30	3.420
30	35	3.745
35	40	3.965
40	45	4.300
45	50	4.715
50	55	5.095
55	60	5.505
60	65	5.915
65	70	6.315
70	75	6.720
75	og herover	9.025

øre/time.

2024

1.045

1.460

1.860

2.415

3.050

3.540

3.875

4.105

4.450

4.880

5.275

5.700

6.120

6.535

6.955

9.340

Stk. 11: Tillæg for rejsearbejde ved kørsel i virksomhedens motorkøre- tøj

Når virksomheden efter aftale stiller motorkøretøj til rådighed, betales 50% af ovennævnte tillæg for rejsearbejde.

Stk. 12: Anvendelse af måleprogram

Forudsætningen for at anvende det særlige måleprogram er, at de to punkter for beregning af tillæg for rejsearbejde har en postadresse, der forefindes i pro- grammet. Hvor det ikke lader sig gøre at finde et arbejdsstedets postadresse i programmet, er det midten af arbejdsstedets matrikelnummer, der er gæl- dende.

Hvis der er tale om ledningsarbejder eller andre opgaver, hvor arbejdsstedet ikke refererer til et konkret matrikelnummer, måles der fra skurvognens place- ring.

Stk. 13: Udgifter til færge eller bro

Hvis det er aftalt, at medarbejderen benytter eget - eller virksomhedens - kø- retøj i forbindelse med arbejdet, og dette medfører udgifter til færge eller bro, betales disse af virksomheden.

Stk. 14: Regulering af tillæg for rejsearbejde

Tillæg for rejsearbejde pristalsreguleres 1. marts det år, overenskomsten for- nyes.

D – Befordringsgodtgørelse Stk. 15: Befordringsgodtgørelse

Når en medarbejder benytter eget køretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der

herfor en godtgørelse pr. kørt km i henhold til statens regler. Virksomheden fører den fornødne kontrol efter SKAT’s regler herfor.

I satserne er det forudsat, at medarbejderen uden ekstrabetaling medbringer sit håndværktøj, som er nødvendigt for et arbejdes udførelse.

Punkt 24 - Udearbejde – med overnatning

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering

Bestemmelser vedr. rejsegodtgørelse i forbindelse med udearbejde, hvor det er nødvendigt, at overnatning finder sted, kan lokalt aftales med udgangspunkt i SKAT’s regler for skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. I forbindelse med udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fører virksomheden den fornødne kontrol efter SKAT’s regler herfor.

Såfremt enighed ikke opnås, gælder nedenstående.

Stk. 1: Kost og logi i forbindelse med overnatning

I forbindelse med arbejde, hvor overnatning finder sted, skal virksomheden sørge for:

• Logi på anerkendt hotel, pensionat el.lign. eller betale efter godkendt regning.

• Betale fortæring efter godkendt regning.

Stk. 2: Ud- og hjemrejse i forbindelse med overnatning

I forbindelse med arbejde, hvor overnatning finder sted, betaler virksomheden første udrejse til og sidste hjemrejse fra arbejdsstedet med billet til offentlig befordring samt den til disse rejser medgåede tid med medarbejderens person- lige timeløn.

Stk. 3: Arbejde ud over 1 måneds varighed i forbindelse med overnat- ning

Ved arbejde ud over 1 måneds varighed, hvor overnatning finder sted, betales der medarbejderne rejsepenge til én rejse frem og tilbage, og derefter betales 1 gang rejsepenge for hver måned, de yderligere er beskæftiget på arbejds- pladsen. Den tid, der medgår til denne rejse, godtgøres ikke. Rejsepenge ydes kun i de tilfælde, hvor medarbejderne virkelig foretager rejserne.

Punkt 25 - Funktionærlignende ansættelse

Stk. 1: Indgåelse af aftale

Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansæt- telsesforhold, gør det efter nedenstående retningslinjer.

Der kan indgås aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår med medar- bejdere med mindre end 9 måneders anciennitet, hvis virksomheden og med- arbejderen er enige herom.

Aftalen indgås som en individuel aftale med den enkelte medarbejder og træder i stedet for den “normale” timelønsoverenskomst mellem TEKNIQ Arbejdsgi- verne og Blik- og Rørarbejder-forbundet og Dansk Metalarbejderforbund. Afta- len følger visse af funktionærlovens bestemmelser og udvalgte bestemmelser fra overenskomsten. Aftalen gør ikke medarbejderen til funktionær.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog kun til organisationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesforhold skal aftales individuelt med medarbej- deren.

Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår.

Organisationerne er enige om, at kun de bestemmelser i funktionærloven og overenskomsten, der er nævnt nedenfor, er gældende for aftalen om funktio- nærlignende ansættelser.

Stk. 2: Samarbejde og tillidsrepræsentantsregler

Se overenskomstens Punkt 27, 28 og 29.

Stk. 3: Løn

Lønnen skal give udtryk for den enkeltes kvalifikationer, indsats og dygtighed.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel re- gulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Uoverensstemmelser vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt be- handles, dog kun til et organisationsmøde.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til måneds- løn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Stk. 4: Pension

Ud over lønnen betales pension efter overenskomstens Punkt 4, stk. 1.

Der beregnes arbejdsmarkedspension, dog kun virksomhedsbidraget, af ferie- godtgørelse ved fratræden.

Stk. 5: Anciennitet

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

Stk. 6: Opsigelse

I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.

Organisationerne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktio- nærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, ef- ter at opsigelsen er sket.

Stk. 7: Minimalerstatning

Funktionærlovens § 3.

Stk. 8: Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang

Funktionærlovens § 4.

Stk. 9: Arbejdstid

Den normale ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer. Såfremt virksomheden og medarbejderen ønsker arbejdstiden placeret uden for overenskomstens nor- male daglige arbejdstid, kan dette aftales.

Stk. 10: Overarbejde

Der er mellem organisationerne enighed om at overarbejde bør begrænses mest muligt. Honorering/afspadsering af overarbejde aftales mellem virksomheden og medarbejderen.

Stk. 11: Rejse og udearbejde

Rejse og udearbejde organiseres og betales efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen.

Stk. 12: Rådighedsvagt

Etablering/honorering af rådighedsvagt aftales mellem virksomheden og med- arbejderen.

Stk. 13: Efter- og videreuddannelse

Følger overenskomstens Punkt 18 og 19.

Stk. 14: Akkordarbejde

Den aftalte månedsløn træder i stedet for de overenskomstaftalte timelønninger og akkordbestemmelser.

En medarbejder, der er ansat på funktionærlignende vilkår, kan deltage i ak- kord, men kan ikke være akkordholder, hvor flere indgår i akkorden.

Alle arbejder under 60 timers varighed er undtaget akkordpligt.

Ved deltagelse i akkord bortfalder månedslønnen for det antal timer, medarbej- deren arbejder i akkorden, mens øvrige funktionær-lignende vilkår i aftalen bi- beholdes for medarbejdere.

Ved deltagelse i akkorden omregnes månedslønnen til timeløn med det gæl- dende timetal p.t. 160,33.

Øvrige vilkår ved deltagelse i akkord i henhold til akkordbestemmelserne.

Stk. 15: Ferie

a) Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie- godtgørelse jf. ferielovens almindelige regler.

b) Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene ind- gås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gæl- dende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholds- mæssigt.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

Opsigelse i ferieåret

Opsiger virksomheden medarbejderen, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden sin fratræden.

Ophæver eller opsiger medarbejderen sit ansættelsesforhold på grund af virk- somhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Der er organisationerne imellem enighed om, at en virksomhed og en tillidsre- præsentant kan indgå en aftale om en mere fleksibel tilrettelæggelse af ferie på den enkelte virksomhed.

Som følge heraf er organisationerne enige om ved kollektiv overenskomst at give adgang til aftaler, der i overensstemmelse med ferielovens § 3, stk. 3 fra- viger ferielovens § 7 og principperne i ferielovens § 15.

Overførsel af ferie

Ud over de tilfælde hvor feriedage automatisk overføres, eller medarbejderen har ret til overførsel af feriedage til næste ferieår, iht. Ferieloven, kan medar- bejderen og virksomheden aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode.

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

Medarbejderen og virksomheden skal skriftligt indgå en aftale om overførsel af feriedage inden den 31. december.

Stk. 16: Søgne- og helligdage

Der gives fuld løn på søgne- og helligdage og andre arbejdsfri dage.

Stk. 17: Sygdom

Efter Funktionærlovens § 5, dog med ret til frihed ved barns første sygedag efter overenskomstens Punkt 14.

Stk. 18: Barsel

Se overenskomstens Punkt 13.

Stk. 19: Feriefridage og opsparingskonto

Den enkelte medarbejder har i hvert kalenderår ret til at holde indtil 5 feriefri- dage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det om- fang, der er dækning på kontoen. Feriefridagene tildeles den 1. januar til afhol- delse i kalenderåret.

Såfremt den funktionærlignende medarbejder ikke er beskæftiget i virksomhe- den hele kalenderåret, enten på grund af til- eller fratrædelse, beregnes ferie- fridagene forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.

Feriefridagene kan varsles placeret efter Ferielovens regler om restferie. Ferie- fridagene omregnes til og afvikles som timer inden for kalenderåret. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. kalenderår end 5

Der oprettes for alle funktionærlignende medarbejdere omfattet af overenskom- sten en opsparingskonto, hvortil virksomheden i forbindelse med hver lønudbe- taling overfører af den ferieberettigede løn. Satsen indeholder feriegodtgørelse:

Pr. 1. marts 2023 på 9,35 %

a) Med virkning fra den 1. marts 2024 indbetales yderligere 2,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg, hvor- fra opsparingen da udgør 11,35 pct.

b) Det kan aftales med den enkelte medarbejder, at bidraget i litra a) udbetales løbende sammen med lønnen. Det er dog en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at der har været dialog om den løbende udbetaling.

Medarbejderen kan vælge at bruge indestående på opsparingskontoen i føl- gende tilfælde:

1. Løn i forbindelse med børneomsorgsdage

2. Pension (meddelelse skal gives inden 30. november)

3. Seniorfridage (for medarbejdere, der opfylder betingelserne herfor)

4. Fravær i forbindelse med børns lægebesøg m.v.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om opsparingskontoens muligheder.

Såfremt der sker løbende udbetaling af bidrag til opsparingskontoen, skal der ikke beregnes feriegodtgørelse/ ferietillæg af disse bidrag.

Ved afholdelse af en feriefridag udbetales á conto pr. dag et beløb svarende til en dagløn.

Inden den 30. november i et optjeningsår, skal medarbejderen meddele virk- somheden, hvorledes man ønsker at disponere saldoen på kontoen.

Udbetalingen af saldoen pr. 31. december kan således anvendes til en ekstra- ordinær pensionsindbetaling den 31. december samme år eller som en ekstra- ordinær udbetaling med decemberlønnen. Heri er indeholdt betaling for reste- rende feriefridage i det indeværende ferieår.

Såfremt en medarbejder fratræder, afregnes kontoen ved årsskiftet.

Stk. 20: Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende an- sættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af nærværende overenskomst.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem virksomheden og medarbejderen omskrives efter nærvæ- rende retningslinjer. I øvrigt gælder hovedaftalen.

Punkt 26 - Løn og arbejdsforhold for lærlinge

Nedenstående løn- og arbejdsforhold omfatter lærlinge og voksenlærlinge, som ansættes i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser og som er omfattet af be- kendtgørelsen om VVS-Energiuddannelsen.

Bestemmelserne gælder både almindelige og voksenlærlinge, medmindre andet er anført.

Stk. 1: Den normale arbejdstid

Lærlingenes normale daglige arbejdstid er den samme som den, der er fastsat for virksomhedens svende.

Stk. 2: Aflønning af lærlinge som: VVS-energispecialist, Ventilationstek- niker, VVS-installationstekniker og Blikkenslager og VVS. Organisationerne præciserer, at nedennævnte lønsatser er mindstebetalinger pr. time:

Alle lærlinge indplaceres på løntrin 1. Efter 1 år på det pågældende trin sker oprykning til næste løntrin. Lærlinge, der inden ansættelsen har gennemgået grundforløbet (GF2), oprykkes efter ½ år til trin 2. Herefter oprykkes lærlingene til næste trin, hvert år indtil sluttrin.

EUX-lærlinge: Hvis lærlingen tidligere har gennemført EUX-grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, indplaceres lærlingen 6 måneder på sats 1. Derefter sker indplaceringen på satserne 2, 3 og 4 et helt år. EUX-lærlingen indplaceres derefter på sats 5 indtil afslutning af uddannelsen

Trin	1.marts 2023	1. marts 2024
1	72,75 kr.	75,30 kr.
2	83,85 kr.	86,80 kr.
3	104,65 kr.	108,30 kr.
4	120,35 kr.	124,55 kr.
5 (EUX)	132,15 kr.	136,80 kr.

Stk. 3: Aflønning af smed med trin og specialer (smed rustfast, energi- teknik)

Trin	1. marts 2023	1. marts 2024
1	77,05 kr.	79,75 kr.
2	87,35 kr.	90,40 kr.
3	93,90 kr.	97,20 kr.
4	108,75 kr.	112,55 kr.
5	131,40 kr.	136,00 kr.

Stk. 4: Lærlinge med nedsat uddannelsestid

Overenskomstparterne opfordrer praktikvirksomhed og lærling til gennem den tekniske skole hurtigst muligt at søge om kompetenceafklaring. Hvor en indgået uddannelsesaftale kompetenceafklares indenfor de første 6 måneder af uddan- nelsens forløb gælder følgende:

Lærlinge med nedsat læretid grundet opnået kompetence godkendt af Det Fag- lige Udvalg starter på løntrin 1, fraregnet den reducerede læretid:

Eksempel: Restlæretiden er 3 år og 2 måneder ved en normal 4-årig uddan- nelse. Reduktionen er på 10 måneder. Aflønningen skal da være 2 måneder på løntrin 1. Derefter følges lønskalaens øvrige trin.

Hvor en lærling i en tidligere indgået uddannelsesaftale bliver kompetenceafkla- ret senere end angivet i afsnit 2, afkortes betalingen med de sidste lønsatser, svarende til den afkortede læretid.

Stk. 5: Aflønning af voksenlærlinge

Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år. Voksenlærlinge er under uddannelsesforløbet omfattet af VVS- overenskomstens Punkt 26, herunder også andre løndele.

Timelønnen for voksenlærlinge i hele uddannelsesperioden, udgør mindstebeta- lingen for voksne arbejdere i VVS-faget.

Pr. 1. marts 2023 kr. 131,60

Pr. 1. marts 2024 kr. 136,10

Stk. 6: Lærlinges deltagelse i akkord

Når voksenlærlinge benyttes i svendens akkord, skal der forud for akkordens begyndelse træffes aftale om svendens betaling for lærlingen. Betaling for vok- senlærlinges deltagelse i akkord kan ikke udgøre mindre end betalingen for al- mindelige lærlinge med samme restlæretid. Voksenlærlinge skal dog altid som minimum aflønnes iht. Punkt 26 stk. 5.

Når øvrige lærlinge (der aflønnes efter lærlingesatserne) deltager i akkordar- bejde, ansættes deres timeløn for udbetaling og overskudsandel efter den på akkordaftalesedlen aftalte udbetaling til svendene efter følgende regler:

1. læreår = 0,3 x svendenes udbetaling

2. læreår = 0,4 x svendenes udbetaling

3. læreår = 0,5 x svendenes udbetaling

4. læreår = 0,7 x svendenes udbetaling

Lærlingen skal dog altid minimum have udbetalt timeløn iht. lærlingesatsen.

Hvis en akkordaftale under arbejdets gang ændres til en timeløns-aftale, afreg- nes lærlingen for hele akkordperioden med ovennævnte forholdstal x den aftalte

timefaktor for arbejdet. Lærlingetimer omregnes til svendetimer i henhold til ovennævnte faktorer. Se i øvrigt priskuranterne.

Stk. 7: Lærlinges opsparingskonto og voksenlærlinges SH-opsparing Lærlinges opsparingskonto

Af den ferieberettigede løn opsparer lærlingen følgende på en særlig opsparings- konto:

Pr. 1. marts 2022 på 9,50 %

Pr. 1. marts 2024 på 11,50 %

I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af opsparingen.

Voksenlærlinges SH-opsparing

Fra og med 1. marts 2024 opspares samlet 15 pct.

Søgne-/hellig- dage	Ferie- fridage	Fritvalg	SH- og fritvalgs- opsparing i alt
1. marts 2023 7,5 %	2,5 %	3 %	13 %
1. marts 2024 9,5 %	2,5 %	3 %	15 %

a) Voksenlærlinge opsparer på sin SH-konto 10 %, som dækker forskudsbeta- ling på SH-dage og feriefridage.

b) Med virkning fra den 1. marts 2023 indbetales yderligere 3,0 % af den fe- rieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.

Det kan aftales med den enkelte voksenlærling, at bidraget efter Punkt 26, stk. 7, litra b) udbetales løbende sammen med lønnen. Det er dog en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at der har været dialog om den løbende udbetaling.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med voksenlærlingen om SH-/fritvalgsordningens muligheder.

Hvis der sker løbende udbetaling af bidrag til SH-/fritvalgsordningen, skal der ikke beregnes feriegodtgørelse/ferietillæg af disse bidrag.

Søgne- og helligdagsbetaling udbetales til voksenlærlinge i form af et forskuds- beløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag samt 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårsaftensdag.

Beløbet udgør kr. 1.200,00 pr. dag.

Udbetalingen af forskudsbeløbet finder sted samtidig med lønnen for den løn- ningsperiode, hvori søgne- og helligdagen(e) falder.

Voksenlærlinge har straks ved ansættelsen ret til den anførte forskudsbetaling, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb end det til enhver tid henlagte beløb.

Forskudsbeløbet for 1. januar fradrages i alle tilfælde søgne- og helligdagsbeta- lingen for det foregående kalenderår.

Voksenlærlinge er omfattet af en optrapningsordning af SH-opsparing for nyop- tagne virksomheder i TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvis en sådan er indgået i hen- hold til Punkt 3, stk. 1.

Restudbetaling af opsparings- og SH-opsparing

Ved sidste lønudbetaling for december måned udbetales det evt. resterende be- løb til søgne- og helligdage, overenskomstmæssige fridage og feriefridage til lærlinge, medmindre lærlingen inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del deraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbi- drag i det omfang lærlingen er omfattet af pensionsordningen.

Udbetaling ved fratræden

Ved fratræden sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.

Stk. 8: Pension

Overenskomstparterne har tilsluttet sig PensionDanmark A/S.

Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil, indtil de fylder 18 år, være omfattet af forsikringsordningen i Punkt 26, stk. 11.

Lærlinge omfattes af VVS-overenskomstens pensionsordning, når de fylder 18 år og har minimum 2 måneders anciennitet.

I lærlingens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4 % fra virk- somheden og 2 % fra medarbejderen, dvs. i alt 6 %.

Satserne forhøjes til dem i VVS-overenskomstens Punkt 4, såfremt pensionsbe- talingen for 18 og 19-årige refunderes til virksomheden gennem AUB. Forsik- ringsordningen i stk. 11, bortfalder samtidig. Overenskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.

Med virkning fra den lønperiode, hvori lærlingen fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet, gælder pensionssatserne i VVS-overenskomstens Punkt 4, stk. 1, dvs. henholdsvis 10 % fra virksomheden og 2 % fra lærlingen, i alt 12

Med virkning fra 1. juni 2023 udgør medarbejderens bidrag 2 % og virksomhe- dens bidrag 10 %. Det samlede bidrag udgør fortsat 12 %.

Voksenlærlinge

Voksenlærlinge følger alene bestemmelserne om pension i overenskomstens Punkt 4.

Stk. 9: ATP

Alle, der er fyldt 16 år, skal tilmeldes ATP.

Stk. 10: Sundhedsordning

I tilknytning til pensionsordningen er der i PensionDanmark etableret en sund- hedsordning for pensionsberettigede medarbejdere. Virksomheden betaler præ- mien.

Præmien udgør en imellem organisationerne aftalt procentdel (pt. 0,15 %) i tillæg til det overenskomstaftalte pensionsbidrag.

Stk. 11: Forsikring og Sundhedsordning

Parterne er enige om, at lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgi- verbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikrings- ydelser, der svarer til PensionDanmarks ”Basisdækning”:

En skattefri forsikringssum på 100.000 kr. ved

• Dødsfald

• Kritisk sygdom

• førtidspension

Herudover omfattes lærlingen af PensionDanmarks Sundhedsordning.

Ordningen etableres hos PensionDanmark, og ydelserne følger PensionDan- marks vilkår, som er anført i deres forsikringspakke til lærlinge. Præmien er af PensionDanmark oplyst til 350 kr. pr. år pr. lærling. Såfremt udgiften pr. lærling stiger til over 400 kr. pr. år, optages drøftelser mellem parterne om justering af forsikringsdækningens sammensætning.

Parterne er enige om, at ordningen kan administreres i samarbejde med EVU. TEKNIQ Arbejdsgiverne indestår for finansiering af ordningen og fastsætter selv eventuelle virksomhedsbidrag hertil.

Der er endvidere enighed om, at EVU indberetter lærlinge omfattet af denne overenskomst, men ansat i andre virksomheder. Efter aftale mellem organisa- tionerne kan EVU opkræve bidrag og administrationsgebyrer herfor.

Såfremt eleven overgår til at være omfattet af pensionsordning i PensionDan- mark ophører virksomhedens forpligtelse efter denne bestemmelse.

Stk. 12: Overtidsbetaling

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte svende.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale dag- lige arbejdstid, betales følgende tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid:

Pr. 1. marts 2023 kr. 43,25

Pr. 1. marts 2024 kr. 44,55

Pr. 1. marts 2023 kr. 94,50

Pr. 1. marts 2021 kr. 97,35

Stk. 13: Smudstillæg

Pr. 1. marts 2023 kr. 10,50

Pr. 1. marts 2024 kr. 10,85

Der betales for mindst 3 timer pr. dag. Tillægget betales såvel på dagløns- som akkordarbejde.

Smudstillæg udbetales i forbindelse med: Reparation, udskiftning eller rensning af:

1. Ledninger i jord.

2. Oliefyr og olieledninger.

3. Kedler.

4. Beholdere.

5. Installationer i skunkrum og kravlekældre.

6. Spildevandsledninger.

7. Gennemløbsbrønde.

8. Kloakker.

9. Urinals og klosetskåle.

Øvrige arbejdsområder:

1. Nedtagning af rør i gamle kedelrum/teknikrum.

2. Nedtagning af gamle afløbsrør.

3. Arbejde i udgravninger i jord, undtaget dog støbte kanaler.

4. Arbejde i brønde.

Stk. 14: Lærlinges vejpenge

Både almindelige lærlinge og voksenlærlinge omfattes af gældende lokalaftaler, hvis det udtrykkeligt fremgår af lokalaftalen, at den også omfatter lærlinge.

Der ydes ikke betaling for den daglige transport mellem bopæl og virksomhe- dens værkstedsadresse.

Skal lærlingen møde på en udearbejdsplads til arbejdstids begyndelse betales merudgifter eller mertid ved transport mellem bopæl og udearbejdspladsen af virksomheden, hvis afstanden medfører ekstra udgifter eller længere transport for lærlingen i forhold til den daglige transport mellem bopæl og virksomhedens værkstedsadresse.

Godtgørelsen for eventuelle merudgifter beregnes i forhold til den billigste rute med kollektive transportmidler fra bopæl til udearbejdssted, som findes på xxx.xxxxxxxxxxx.xx.

Eventuel mertid i forhold til rejsetid mellem bopæl og udearbejdsplads betales med normal lærlingeløn og beregnes i henhold til xxx.xxxxxxxxxxx.xx.

Beregningen foretages ud fra lærlingens bopæl og virksomhedens værksteds- adresse ved start på udearbejdspladsen. Hvis lærlingen skifter bopæl eller virk- somheden flytter, vil det først få virkning for beregningen, hvis lærlingen skifter udearbejdsplads.

Såfremt lærlingen vælger en anden transportform til udearbejdspladsen end den anviste efter rejseplanen, som afstedkommer merudgifter betales disse af lærlingen. Er transporttiden længere, er dette virksomhed uvedkommende.

Såfremt virksomheden efter aftale med lærlingen stiller motorkøretøj til rådig- hed, betales der ikke godtgørelse efter xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Der betales dog for mertid (opgjort efter xxxxxxxxxxx.xx), hvis transporttiden øges i forhold til trans- porttiden mellem bopæl og virksomhedens værkstedsadresse.

Såfremt lærlingen indgår aftale med virksomheden om brug af eget køretøj i virksomhedens tjeneste, godtgøres lærlingen efter statens takster for kørsels- godtgørelse.

Voksenlærlinge

Voksenlærlinge følger VVS-overenskomstens Punkt 23 med nedenstående mo- difikationer:

Satser

Voksenlærlinge betales med 70% af nedenstående tillæg for rejsearbejde. Ved transport udover 40 km betales samme beløb, som er anført nedenfor.

Afstand Xxxxxx for rejsearbejde Xxxxxx for rejsearbejde

Km over	Km t.o.m.	øre/time.	øre/time.
		2023	2024
7	10	1.010	1.045
10	13	1.410	1.460
13	16	1.795	1.860
16	20	2.335	2.415
20	25	2.945	3.050
25	30	3.420	3.540
30	35	3.745	3.875
35	40	3.965	4.105
40	45	4.300	4.450
45	50	4.715	4.880
50	55	5.095	5.275
55	60	5.505	5.700
60	65	5.915	6.120
65	70	6.315	6.535
70	75	6.720	6.955
75	og herover	9.025	9.340

Tillæg for rejsearbejde ved kørsel i virksomhedens motorkøretøj

Når virksomheden efter aftale stiller motorkøretøj til rådighed, betales 50% af ovennævnte tillæg for rejsearbejde.

Stk. 15: Befordringsgodtgørelse under skoleophold

Virksomheden godtgør lærlingenes udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted til skole og tilbage til bopæl/indkvarteringssted.

Hvis virksomheden anviser lærlingen til en anden skole, der ikke er den tætteste skole på lærlingens bopæl, betaler virksomheden befordringsgodtgørelse.

Vælger lærlingen at følge undervisningen på en anden skole end den, der ligger tættest på lærlingens bopæl, betaler virksomheden ikke befordringsgodtgø- relse.

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne indskrives på skolen og/eller deltage i undervisningen på en skole, der ligger tættere på lærlingens bopæl end den skole, hvor den pågældende går.

Der skal i videst mulige omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis be- nyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden.

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befor- dringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigst og mest hensigts- mæssig måde, og der skal, hvor dette muligt, anvendes rejsekort, periodekort og lign.

Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende sats, jf. lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, når den samlede skolevej er 20 km eller derover

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt ovennævnte afstands- betingelser er opfyldt.

Nødvendigt forskud til afholdelse af befordringsudgifterne udbetales til lærlingen forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umid- delbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Lærlinge, der har været rejst hjem fra skolen, skal være tilbage ved begyndel- sen af den følgende undervisningsdag.

Det er en forudsætning for betaling af befordringsgodtgørelse under skoleop- hold, at virksomheden kan modtage refusion i henhold til Lov om Virksomheds Uddannelsesbidrag til hel eller delvis dækning af virksomhedens afholdte udgif- ter.

Stk. 16: Søgnehelligdage og søgnehelligdagsbetaling

Lærlinge har fri med fuld løn på søgne- og helligdage.

Voksenlærlinge

Voksenlærlinge modtager forskudsbetaling som anført i Punkt 26, stk. 7.

Stk. 17: Øvrige fridage

1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag har lærlinge fri med fuld løn.

Voksenlærlinge

Voksenlærlinge har ret til frihed 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårs- aftensdag og modtager forskudsbetaling iht. Punkt 26, stk. 7.

Stk. 18: Feriefridage

Pr. 1. januar tildeles lærlingen 5 feriefridage. Feriefridagene afholdes i perioden

1. januar til den 31. december. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie.

Lærlingen får udbetalt et beløb svarende til sin sædvanlige løn på tidspunktet for afholdelse af en feriefridag fra opsparingskontoen, jf. Punkt 26, stk. 7. Der kan aldrig udbetales mere end det til enhver tid hensatte beløb.

Voksenlærlinge

Voksenlærlinge har ret til samme antal feriefridage som almindelige lærlinge. Disse afholdes og placeres efter samme regler som anført ovenfor.

Betalingen for feriefridage sker efter samme bestemmelser, som gælder for søgne- og helligdagsbetaling, jf. Punkt 26, stk. 7.

Forskudsbetalingen for en feriefridag udgør kr. 1.200.

Voksenlærlingen har straks ved ansættelsen ret til den ovenfor nævnte for- skudsbetaling, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end det til enhver tid henlagte beløb.

Stk. 19: Ferie og feriebetaling

Lærlinge er omfattet af ferielovens regler. Under ferie ydes der en feriegodtgø- relse på 12½ % af den samlede ferieberettigede løn. Lærlinge har ret til betalt ferie i 5 uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansæt- telsesforholdet er begyndt. Virksomheden betaler fuld løn under ferie i det om- fang, lærlingen ikke har optjent feriegodtgørelse.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden 2. september til den 31. oktober, har lærlingen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger i den ferieafholdelsespe- riode, der knytter sig til ferieåret.

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra 1. november til den 30. juni, har lærlingen ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt ferie under virksomhedslukning før hovedferieperioden.

Stk. 20: Garantiordning

Lærlinge er omfattet af TEKNIQ Arbejdsgivernes feriegodtgørelesgaranti. Ferie- godtgørelse indberettes til Xxxxxxxxxxxxxx.xx. Feriegodtgørelsesgarantien om- fatter også lærlinges særlige opsparingskonto og voksenlærlinges SH-opspa- ring, jf. Punkt 26, stk. 7.

Stk. 21: Barselsorlov

Lærlingene er omfattet af den gældende Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Barselloven), ligesom der eksisterer de samme frihedsrettigheder, som fremgår af overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørar- bejderforbundet – Punkt 13. Lærlingen modtager sin sædvanlige løn under gra- viditets-, barsels- og forældreorlov, og virksomheden modtager dagpengerefu- sion. Refusionen kan dog ikke overstige den udbetalte løn.

Voksenlærlinge

Voksenlærlinge følger bestemmelserne i Punkt 13, stk. 2, 3 og 4 om barsel i overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbejderforbun- det. Timelønnen kan dog ikke overstige overenskomstens minimalløn i Punkt 3, stk. 1.

Stk. 22: Sygdom

Lærlinge har fuld løn under sygdom.

Voksenlærlinge

Under rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom yder virksomheden i indtil 9 uger en betaling til voksenlærlinge med mindst 2 mdrs. anciennitet.

Voksenlærlinge betales en løn svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt ved normalt produktivt arbejde. Timelønnen kan dog aldrig overstige den anførte sats i Punkt 26, stk. 5.

Dog indregnes ikke smudstillæg og tillæg ved rejsearbejde.

Såfremt det er aftalt at indregne smudstillæg iht. Punkt 26, stk. 13, jf. Punkt 3, stk. 10, skal disse også betales under sygdom. Ved regulering af tillægget skal lønnen reguleres tilsvarende.

Lønnen under sygdom indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Tilbagefald på grund af samme sygdom

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 2 uger fra fraværsperio- dens udløb, regnes virksomhedens betalingsperiode fra den 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Sygedagpengerefusion

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen op- hører og dette skyldes voksenlærlingens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til voksenlærlingen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene mod- regne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i voksenlærlingens løn. Dette kan dog ikke finde sted, hvis tabet af refusion skyldes virksomhedens for sene indsendelse af refusionsblanketten.

Når voksenlærlingen har underskrevet og afleveret refusionsblanket for syge- dagpenge til virksomheden, er virksomheden ansvarlig for indsendelse til kom- munen.

Sygeferiegodtgørelse

Voksenlærlingen har ret til sygeferiegodtgørelse i henhold til ferieloven.

Søgnehelligdagsgodtgørelse under sygdom

Der beregnes søgnehelligdagsgodtgørelse under fravær på grund af sygdom, hvis voksenlærlingen før sygdommens indtrædelse har mindst 12 måneders be- skæftigelse i virksomheden. Heri medregnes tidligere beskæftigelse inden for de sidste 24. mdr.

Periodens længde for søgnehelligdagsgodtgørelse Søgnehelligdagsgodtgørelse ifølge ovenstående ydes ved fravær på mere end 3 dage og for sammenlagt højest 4 mdr.

Arbejdspladsen forlades i forbindelse med sygdom

Hvis en voksenlærling efter forudgående aftale med virksomheden må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom betales pågældende for de manglende timer den pågældende dag som angivet ovenfor.

Kronisk syge

Stk. 23: Barns 1. og 2. sygedag

Lærlinge har til ret til frihed med fuld løn, når friheden er nødvendig af hensyn til pasning af lærlingens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag. Meddelelse om fravær sker efter samme regler som ved sygdom.

Hvis barnet bliver sygt i løbet af lærlingens arbejds- eller skoledag, og lærlingen må forlade arbejdet eller skolen som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende timer den pågældende dag med løn.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har lærlingen ret til yder- ligere 1 fridag uden løn (barnets 2. sygedag).

Voksenlærlinge

Voksenlærling har de samme rettigheder som almindelige lærlinge. Betalingen for barnets 1. sygedag og i tilfælde, hvor arbejdet eller skolen må forlades som følge af, at voksenlærlingens barn bliver syg i løbet af dagen, er voksenlærlin- gens timeløn, der dog ikke kan overstige den i Punkt 26, stk. 5 anførte løn.

Hvis voksenlærlingens barn fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har voksen- lærlingen ret til yderligere 1 fridag (barnets 2. sygedag). Denne fridag er uden løn, men voksenlærlingen kan få udbetalt et beløb fra SH-opsparing iht. Punkt 26, stk. 7, idet der dog aldrig kan udbetales mere end det til enhver tid henlagte beløb.

Stk. 23 a: Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom

Lærlinge har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Lærlinge, der ønsker at holde fri til sådanne lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Fravær i forbindelse med lægebesøg ved barnets sygdom betales med lærlin- gens sædvanlige løn. Voksenlærlinge får ikke løn, men kan få udbetalt et beløb fra sin SH-opsparing iht. Punkt 26, stk. 7, idet der dog aldrig kan udbetales mere end det til enhver tid henlagte beløb.

Stk. 24: Barns hospitalsindlæggelse

Lærlinge har ret til frihed, når det er nødvendigt, at lærlingen indlægges på hospital sammen med sit barn eller indlæggelse sker helt eller delvist i hjemmet. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måne- ders periode.

Lærlingen skal på opfordring fra virksomheden fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

I forbindelse med ovennævnte fravær har lærlingen ret til løn, idet dog voksen- lærlinges løn ikke kan overstige satserne i Punkt 26, stk. 5.

Stk. 25: Frihed til Forsvarets Dag

Der gives den fornødne frihed til Forsvarets Dag med fuld løn.

Stk. 26: Lægebesøg

Lærlinges lægebesøg, tandlægebesøg etc. bør så vidt muligt foregå uden for normal arbejdstid. Hvis det kan dokumenteres, at dette ikke er muligt, har lær- lingen ret til den fornødne frihed med løn i forbindelse med konsultationen.

Stk. 27: Udlevering og anvendelse af sikkerhedsfodtøj

Virksomheden udleverer passende sikkerhedsfodtøj til lærlingen. Sikkerheds- fodtøjet fornyes i uddannelsestiden efter behov.

Lærlingen er forpligtet til at anvende det udleverede sikkerhedsfodtøj i såvel det daglige arbejde som under skoleophold, hvor der er risiko for fodskader.

Lærlingen skal værne om det udleverede sikkerhedsfodtøj og renholde dette.

Stk. 28: Svendeprøven

Hvis lærlingen ikke består svendeprøven, foretages en forlængelse af uddannel- sestiden efter ansøgning til Det Faglige Udvalg. Lærlingen aflønnes i forlængel- sesperioden med sidste års lærlingesats iht. Punkt 26, stk. 2, sats 4 for EUD- lærlinge og sats 5 for EUX-lærlinge, eller Punkt 26, stk. 4.

Stk. 29: Løn under forlænget uddannelsestid

Forlænges uddannelsestiden med Det Faglige Udvalgs godkendelse i forbindelse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom, er betalingen i den forlængede uddannelsestid satsen for 4. år og derover, idet voksenlærlinge bevarer retten til betaling i henhold til Punkt 26 stk. 5.

For EUX-lærlinge dog satsen for 5. år.

Forlænges uddannelsestiden på grund af lærlingen utilregnelige årsager, herun- der forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst på virksomheden, be- tales i den forlængede uddannelsestid den for fagets svende fastsatte mindste- betaling.

Stk. 30: Opsigelse ved uddannelsesaftalens udløb

Forud for læreforholdets afslutning skal der gives et opsigelsesvarsel på 10 ar- bejdsdage, såfremt ansættelsesforholdet ikke ønskes fortsat udover uddannel- sesaftalens udløb.

Stk. 31: Opsigelse af uddannelsesaftale

En indgået uddannelsesaftale kan opsiges af begge parter uden varsel og uden grund i prøvetiden. Efter prøvetidens udløb, kan uddannelsesaftalen kun ophæ- ves iht. erhvervsuddannelseslovens regler.

Stk. 32: Firmalukning, konkurs, arbejdsgivers død

Ved firmalukning, konkurs eller arbejdsgiverens død er arbejdsgiveren eller bo- ets kurator pligtig til at udfolde bestræbelser for, at lærlingens uddannelse kan videreføres hos en anden læremester. Tilsidesættelse af denne pligt kan med- føre erstatningspligt for arbejdsgiveren eller boet.

Stk. 33: Forberedende Grunduddannelse - FGU

Elever i praktik på erhvervsgrunduddannelsen, EGU, som et led i FGU, aflønnes med minimumssatserne for 1. og 2. års lærlinge. I øvrigt er lærlingebestem- melsens afsnit om løn og ansættelsesvilkår gældende, undtaget punkterne:

• Befordringsgodtgørelse under skoleophold

• Afsluttende faglig bedømmelse

• Løn under forlænget uddannelsestid

• Opsigelse af uddannelsesaftale

Integrationsuddannelse - IGU

Elever i praktik under IGU-uddannelsen følger samme vilkår som EGU.

Stk. 34: Kostafdeling

Når en lærling tager ophold på en kostafdeling i læretiden, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem, i henhold til gældende regler om mere end 5 kvarters transporttid hver vej mellem hjem og nærmeste skole, afholder AUB udgifterne hertil direkte til kostafdelingen.

Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyn- delse.

Hvis et ophold på kostafdeling er aftalt mellem virksomhed og lærling, afholder AUB udgifterne hertil direkte til kostafdelingen selvom det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler. Virk- somheden godtgør i nødvendigt omfang lærlingens forøgede udgifter til befor- dring efter gældende regler.

Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på en kostafdeling, efter reglerne om frit skolevalg, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal

virksomheden godtgøre lærlingens forøgede udgifter i alt til skoleophold og be- fordring.

Hvis en lærling efter eget ønske tager ophold på kostafdeling, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, afholder lærlingen udgifterne til ophold m.v. samt befordring. Udgifter, som er afholdt af virksomheden, kan trækkes i et rimeligt omfang af lærlingens løn.

Refusion af skolehjemsudgifter betales af AUB – Arbejdsgivernes Uddannelses- bidrag – direkte til kostafdelingen.

Stk. 35: Ungarbejdere, forpraktik og mentorordning

Ungarbejdere under 18 år

Virksomhederne har adgang til at ansætte ungarbejdere frem til deres fyldte

18. år til forefaldende arbejde, der ikke er indeholdt i fagets uddannelsesbe- kendtgørelse i perioder af begrænset varighed.

Ungarbejdere under 18 år aflønnes pr. time med:

Pr. 1. marts 2023 kr. 75,80

Pr. 1. marts 2024 kr. 78,40

Herudover følges de samme bestemmelser, som er gældende for almindelige lærlinge under Punkt 26, stk. 1, 7, 9, 12, 13, 20, 22 og 26 for hvad angår arbejdstid, tillæg mv.

Ungarbejdere på fuldtidsansættelse (min. 29,6 timer pr. uge)

Fuldtidsansatte ungarbejdere skal tilbydes en uddannelsesaftale efter senest 6 måneder. Ungarbejdere er ikke forpligtede til at indgå den tilbudte uddannel- sesaftale.

Ungarbejdere i fritidsjob (under 29,6 timer pr. uge)

Overenskomstparterne er enige om at unge, der igennem fritidsjob kommer i kontakt med branchen, vil styrke muligheden for den fremtidige rekruttering af lærlinge til faget.

Ungarbejdere, der ansættes i fritidsjob, kan alene beskæftiges og udføre ar- bejde på virksomhedens adresse.

Ungarbejdere, der ansættes i fritidsjob, kan tilbydes en uddannelsesaftale.

Stk. 35 a Forpraktik

Forpraktik er for unge fra 15 år til udgangen af det 17. år. Hensigten med ord- ningen er, at der efter forpraktikperioden indgås en uddannelsesaftale. Lønsat- sen under forpraktik følger lønsatsen for ungarbejdere i VVS-faget.

I øvrigt henvises der til aftale om forpraktik mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbejderforbundet.

Stk. 35 b Mentorordning

Overenskomstparterne er enige om, at fastholdelse af lærlinge er et højt priori- teret indsatsområde.

Derfor er der enighed om, at man lokalt kan træffe aftale om, at en svend fun- gerer som mentor for virksomhedens lærlinge.

I forbindelse med aftalens indgåelse træffes aftale om hvilke frihedsrettigheder, der er knyttet til svendens rolle som mentor.

Xxxxxxx kompenseres lønmæssigt for den efter aftale forbrugte arbejdstid. Der træffes tillige aftale om eventuel kompensation for omkostninger forbundet med hvervet.

Punkt 27 - Samarbejde og information

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering.

Stk.1: Tillidsrepræsentantsinstitutionen

Formålet med tillidsrepræsentantsinstitutionen er at varetage medarbejdernes interesser, hvad angår indtjening, arbejdsforhold, beskæftigelse og uddannelse. Samt at tilgodese virksomhedens produktions- og virkeområder.

Såvel tillidsrepræsentant som virksomhedens repræsentant skal være udstyret med forhandlingsmandat til at indgå aftaler inden for virksomhedens områder og ved lokalforhandlinger.

Stk. 2: Orienteringsmøde

Organisationerne opfordrer til, at virksomheden og tillidsrepræsentanten hvert kvartal afholder et orienteringsmøde om beskæftigelsessituationen. På mødet gennemgås endvidere behov for efteruddannelse af medarbejdere og indtag af lærlinge.

Stk. 3: Orientering om afskedigelser

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående afskedigelser holdes orienteret. Ori- enteringen skal senest foregå ved opsigelsen. Tillidsrepræsentanten har påtale- ret ved eventuelle urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser.

I forbindelse med flytning af en medarbejder mellem to afdelinger i samme virksomhed, skal der gives orientering herom til tillidsmændene i begge afde- linger.

Stk. 4: Tillidsrepræsentanten i virksomheder uden sikkerhedsorganisa- tion

På virksomheder, hvor sikkerhedsorganisation ikke er påbudt eller valgt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrø- rende arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 5: Oplysninger om vikarbureauer

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller forbundet skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomhe- den inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virk- somheden.

Stk. 6: Oplysninger om underleverandører

Virksomheden skal på anmodning fra en tillidsrepræsentant eller forbundet op- lyse, hvilke underleverandører der udfører opgaver for virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå under- leverandørens virksomhedsnavn, adresse samt CVR-nummer (og evt. P-

nummer) eller RUT-nummer, og navnet på virksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksomhed. Ingen af de udleverede oplysninger om un- derleverandører kan videregives eller gøres til genstand for offentliggørelse.

Stk. 7: Faglig opdatering af ophørt tillidsrepræsentant

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have vir- ket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglige opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet, og på medarbejderens foranledning. Som et led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsæt- ning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabs- godtgørelse tilfalder virksomheden.

Punkt 28 - Tillidsmændene og det lokale arbejde

Stk. 1: Fælles samarbejdsprojekt

Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samarbejde mel- lem virksomhedsledere og tillidsmænd. Grundlaget for succes er ofte den de- centrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.

Stk. 2: Fælles aktivitet for nyvalgte tillidsmænd

Fremtidige nyvalgte tillidsmænd tilbydes således et af overenskomstparterne udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Til- lidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten vil have ret til at deltage i et sådant for- løb inden for de første 24 måneder af vedkommendes valgperiode.

Tillidsrepræsentantens deltagelse i uddannelsen finansieres af Uddannelses- og Samarbejdsfonden.

Uddannelses- og samarbejdsforløbet skal indeholde emner, der kan styrke til- lidsrepræsentantens viden om virksomhedernes udviklingsmæssige, produkti- onsmæssige, driftsøkonomiske og konkurrencemæssige vilkår og betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom der skal fokuseres på vigtigheden af et gensidigt højt informationsniveau mellem de lokale parter.

Parterne er enige om, at programmets nærmere indhold og afvikling fastlægges i fællesskab.

Parterne er enige om, at den fremtidige sekretariatsbetjening af de igangsatte aktiviteter kan lægges i EVU-regi eller et andet af parterne valgt regi.

Stk. 3: Fælles indsats for valg af tillidsrepræsentant

Derudover iværksættes en fælles indsats for at få valgt tillidsmænd i de virk- somheder, hvor der aktuelt ikke er valgt en tillidsrepræsentant.

Indsatsen skal tydeliggøre den række af fordele, der ligger i et struktureret og vedvarende, lokalt samarbejde mellem en valgt tillidsrepræsentant og virksom- hedens ledelse.

Den fælles indsats varetages af et af parterne valgt eller etableret organ.

Stk. 4: Vederlag til valgte tillidsmænd

Parterne er enige om, at tillidsmænd valgt under VVS-overenskomsten vil mod- tage et årligt vederlag, som udbetales med en ¼ pr. kvartal. Vederlaget udbe- tales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv udenfor dennes arbejdstid.

Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriegodtgørelsesberettiget. Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt senest den 15. februar. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Tillidsmænd med et valggrundlag op til og med 49 personer vil modtage et årligt vederlag på kr. 9.000.

Tillidsmænd med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer vil modtage et år- ligt vederlag på kr. 16.500.

Tillidsmænd med et valggrundlag på 100 personer eller derover vil modtage et årligt vederlag på kr. 33.000.

Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillidsrepræsentan- ten modregnes dette i ovenstående vederlag.

Stk. 5: Uddannelsesrepræsentant

Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsre- præsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesrepræsentant på virksom- heden.

Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med ud- dannelse efter overenskomsternes bestemmelser, og herunder være sparrings- partner for virksomheden og medarbejdere. Herudover kan uddannelsesrepræ- sentanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever til at dække virksomhedens kompetencebehov.

Punkt 29 - Tillidsrepræsentantsregler

Nærværende bestemmelse kan erstattes af en lokal aftale indgået mellem virk- somheden og tillidsrepræsentanten. En kopi af aftalen indsendes til organisati- onerne til orientering.

Stk. 1: Krav til antal medarbejdere ved valg af tillidsrepræsentant

På enhver virksomhed, hvor der er beskæftiget mindst 4 medarbejdere, vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en svend til at være tillidsrepræ- sentant over for virksomheden eller dennes repræsentant.

Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Dette aftales lokalt.

Stk. 2: Valg af tillidsrepræsentant i afdelinger og filialer

På virksomheders afdelinger og filialer, der geografisk adskiller sig fra hoved- virksomheden, vælges der tillidsrepræsentant blandt dem, der er beskæftigede i henhold til stk. 1.

Der må ikke lægges hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af organisatio- nerne. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introduktions- dag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.

Stk. 3: Hvem kan vælges som tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de medarbejdere, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet/Dansk Metal og har været beskæftiget mindst 9 mdr. i den pågældende virksomhed. Lærlinge er ikke valgbare, men har stem- meret. Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 4, suppleres der op til dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.

På virksomheder med 3 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræ- sentant, medmindre begge parter ønsker det. Såfremt de lokale parter er enige, kan anciennitetsbestemmelsen fraviges.

Stk. 4: Tillidsrepræsentantsbeskyttelse

Tillidsrepræsentantsbeskyttelsen indtræder, når valget er meddelt virksomhe- den.

Stk. 5: Indsigelse mod valg af tillidsrepræsentant

Hvis virksomheden måtte anse et tillidsrepræsentantsvalg for at være foretaget i strid med overenskomsten, har virksomheden ret til at gøre indsigelse mod valget over for forbundets lokale afdeling inden 10 arbejdsdage, efter medde- lelsen om valg er modtaget i virksomheden.

Stk. 6: Tillidsrepræsentantskursus

Organisationerne er enige om, at når der i en virksomhed er valgt tillidsrepræ- sentant og denne ikke tidligere har gennemgået et tillidsrepræsentantskursus, opfordres virksomheden til at give vedkommende frihed til en sådan uddannelse hurtigst muligt.

Stk. 7: Indkaldelse af tillidsrepræsentant til forhandlinger

Såfremt der ved forhandling om overenskomstens almindelige bestemmelser og priser ikke kan opnås enighed mellem pågældende medarbejdere og virksom- heden, skal tillidsrepræsentanten indkaldes til forhandlingerne.

Stk. 8: Tillidsrepræsentantens virksomhed i arbejdstiden

Når tillidsrepræsentanten, for at udføre tillidsrepræsentantsarbejde i arbejdsti- den, må forlade arbejdet, skal dette ske med tilbørligt hensyn til dette og med- deles virksomheden.

Når virksomheden lægger beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der an- går virksomheden og medarbejderne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten. For eventuelle overtidstimer betales med overtidstillæg.

Stk. 9: Bortfald af tillidsrepræsentantsstatus

En tillidsrepræsentant, der er valgt i en periode med et større antal medarbej- dere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis antallet af medarbejdere i en periode af 3 måneder har været 3 eller derunder, medmindre der træffes skriftlig aftale mellem parterne om stillingens opretholdelse.

Stk. 10: Tillidsrepræsentantsafskedigelse ved fagretlig behandling

Hvis forbundet skønner, at en afskedigelse af en tillidsrepræsentant er uberet- tiget, kan pågældendes arbejdsforhold ikke afbrydes, før vedkommendes orga- nisation har fået lejlighed til at afprøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt.

Stk. 11: Afskedigelse af tillidsrepræsentant ved virksomhedsophør

Er afskedigelsen begrundet i virksomhedens ophør, tilkommer der tillidsrepræ- sentanten et særligt opsigelsesvarsel på 6 uger ud over det i Punkt 10 aftalte.

Stk. 12: Virksomhed fastholder afskedigelse af tillidsrepræsentant Fastholder en virksomhed sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at af- skedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er pågældende ud over løn for varselsperioden pligtig at betale en erstatning. Erstatningens størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men kan ikke overstige 52

ugers løn. Erstatningen beregnes efter tillidsrepræsentantens gennemsnitsfor- tjeneste i de sidste tre måneder. I øvrigt henvises til Hovedaftalens bestemmel- ser.

Stk. 13: Forlænget opsigelsesvarsel til ophørt, funktionær-lignende til- lidsrepræsentant

En funktionær eller funktionærlignende ansat, der ophører med at være tillids- repræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over den medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderens opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.

Overenskomstparterne er enige om, at man med det forlængede opsigelsesvar- sel fraviger funktionærlovens

§ 2 om, at opsigelse sker til fratræden ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.

Stk. 14: Tillidsrepræsentant indgår uddannelsesaftale

En tillidsrepræsentant som indgår en uddannelsesaftale med virksomheden ef- ter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling eller voksenelev), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant.

Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Punkt 30 - Lokale aftaler

Stk. 1: Skriftlige aftaler

Alle lokale aftaler skal foreligge skriftligt.

Stk. 2: Lokalaftaler uden organisationernes medvirken

Lokale aftaler, der skal være skriftlige, kan aftales uden organisationernes med- virken.

Stk. 3: Indgåelse af lokale aftaler

Hvor der er valgt tillidsrepræsentant, indgås lokalaftaler mellem pågældende og virksomheden. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ligele- des indgås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver omfattet af lokalaftalen.

Stk. 4: Udlevering af lokalaftaler

Organisationerne kan på forlangende få aftalerne udleveret.

Stk. 5: Opsigelse af lokale aftaler og kutymer

Lokale aftaler, kutymer eller reglementer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.

Stk. 6: Opsigende parts forpligtelse

I tilfælde af opsigelse er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale for- handlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde eventuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig be- handling skal være den modstående organisation i hænde efter overenskom- stens regler for behandling af faglig strid.

Stk. 7: Bortfald af lokale aftaler og kutymer

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.

Stk. 8: Information vedr. lokale aftaler

Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn- og arbejdsforhold, informerer virksomheden de berørte medarbejdere i fornødent omfang.

Punkt 31 - Regler for behandling af faglig strid

Stk. 1: Bilæggelse af uenighed

Organisationerne er enige om, at enhver uenighed af faglig karakter søges bilagt efter nedenstående regler.

Stk. 2: Lokalforhandling

Såfremt der opstår uenighed mellem virksomhed og medarbejdere, skal uenig- heden forhandles lokalt.

Hvis andet ikke er aftalt skriftligt mellem parterne, skal lokalforhandlingen være afholdt senest 10 arbejdsdage efter anmodningen om forhandling er fremsat. Virksomheden indkalder medarbejderen eller tillidsrepræsentanten til lokalfor- handlingen. Der skal udfærdiges et referat af forhandlingen omhandlende uenig- heden, som skal underskrives af begge parter.

Uenigheden skal så vidt muligt forhandles lokalt førend sagen kan videreføres til mægling jf. stk. 2.

Stk. 3: Mæglingsmøder

Såfremt der ikke ved lokale forhandlinger opnås enighed, kan der gennem de respektive organisationer begæres mægling i sagen.

Den af parterne, der begærer mæglingsmøde afholdt, har pligt til at vedlægge mæglingsbegæringen et referat af den lokale forhandling med tilhørende bilag. Det skal fremgå, hvilke krav og tilbud, der er fremsat ved den lokale forhandling. Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstændighe- der vil kunne fraviges. Mæglingsmøde skal afholdes uden unødig opsættelse i København inden 10 arbejdsdage og i provinsen inden 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.

Den nævnte tidsfrist kan efter aftale fraviges.

Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne under bistand af organisatio- nernes mæglingsmand, der ved direkte forhandling søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og under- skriver dette med bindende virkning

Stk. 4: Organisationsmøde

Opnås der ikke ved mægling en løsning af uoverensstemmelsen, er hver af or- ganisationerne berettiget til at kræve sagen henvist til behandling på et organi- sationsmøde.

Begæring om sagens behandling skal - såfremt der ikke ved mæglingsmødet er truffet anden aftale - meddeles den modstående organisation senest 10 arbejds- dage efter mæglingsmødets afholdelse.

Når begæringen foreligger, skal sagen behandles senest 30 arbejdsdage efter, at modparten har modtaget anmeldelse.

For så vidt der på mødet opnås enighed om en løsning af uoverensstemmelsen, er denne løsning bindende for parterne.

Stk. 5: Permanent Udvalg

Til udarbejdelse af eventuelle nye akkordpriser, som skal være gældende inden for området, nedsætter organisationerne et permanent udvalg bestående af 6 medlemmer, hvoraf halvdelen vælges af virksomhedsrepræsentanter og halv- delen af medarbejderrepræsentanter.

Resultatet af udvalgets arbejde godkendes af organisationerne.

Til løsning af løbende sager nedsættes et arbejdsudvalg bestående af én repræ- sentant fra hver organisation. For dette arbejdsudvalg er samme tidsfrister gæl- dende som nævnt i stk. 4.

Stk. 6: Faglig Voldgift

a - Begæring om faglig voldgift

Såfremt der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling er tilvejebragt enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne be- stående overenskomst eller aftale, kan den henvises til afgørelse af en faglig voldgift

Den organisation, der ønsker et spørgsmål til afgørelse ved voldgift, må inden 40 arbejdsdage give den modstående organisation meddelelse herom.

b - Vægring mod voldgift

Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under påberå- belse af, at den foreliggende strid ikke angår forståelsen af den mellem parterne bestående overenskomst, kan hver af parterne gennem sin hovedorganisation, hhv. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation ind- anke spørgsmålet om vægringens berettigelse for Arbejdsretten.

c - Voldgiftsrettens sammensætning

Voldgiftsretten består af 5 medlemmer. 1 opmand og 2 repræsentanter for hver af parterne.

d - Udpegning af opmand

Opmanden udpeges af parterne i fællesskab under hensyn til, om opmanden skal være jurist eller arkitekt. Såfremt der ikke er enighed om valget af opmand, skal parterne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne en opmand.

e - Udveksling af klage- og svarskrifter

Inden voldgiften afholdes, udveksles klage- og svarskrift. Opmanden fungerer som rettens formand.

Sagen går til afgørelse ved simpel stemmeflerhed mellem voldgiftsmændene. Kan stemmeflerhed ikke opnås, afgøres sagen af opmanden.

Voldgiftsretten tilstiller begge parter meddelelse om sin eller opmandens ken- delse. Kendelsen skal være afsagt senest 14 dage efter, at sagen er indgivet til retten.

f - Kendelse skal efterleves

Undertegnede organisationer og dens enkelte medlemmer skal efterkomme voldgiftsrettens kendelse.

g - Dækning af udgifterne

Til dækning af udgifterne, som måtte foranlediges ved voldgiftsrettens virksom- hed, afgør opmanden, hvilke af parterne der skal betale sagens omkostninger.

Stk. 7: Valg af mæglingsmænd og voldgiftsmedlemmer

Det står organisationerne frit for, hvem de vil vælge til mæglingsmand og til voldgiftsmedlemmer.

Stk. 8: Forbud mod arbejdsstandsning

Forinden reglerne for behandling af faglig strid er opfyldt, må der ikke fra nogen af siderne iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der indtræder betalings- standsning eller hensyn til liv, velfærd eller ære afgiver tvingende grunde til at standse arbejdet.

Stk. 9: Arbejdsstandsning påbudt af hovedorganisationerne Nærværende regler indskrænker ikke de 2 organisationers eller deres medlem- mers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i en arbejds- standsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Stk. 10: Organisationsansvar

Har en organisation nedlagt påstand om organisationsansvar på et fællesmøde over for den modstående organisation, skal sagen behandles på et organisati- onsmøde.

Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer organisationsmøde afholdt, bortfalder på- standen om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen om- handlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisations- ansvar kan behandles i et andet forum. Det er afgørende, at begge parter er repræsenteret på et niveau, der kan tegne de to organisationer.

Stk. 11: Uoverensstemmelser på lærlingeområdet

Overenskomstparterne er enige om, at uoverensstemmelser mellem lærling og virksomhed om uddannelsesforhold eller bestemmelser for lærlinge i øvrigt, som indbringes af lærling eller virksomhed eller forelægges af Det faglige udvalg for VVS-uddannelsen, bør søges løst ved organisationernes medvirken, forinden sa- gen eventuelt rejses i Tvistighedsnævnet – jf. Erhvervsuddannelsesloven og be- kendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

Sagen behandles mellem organisationerne i regi af Det faglige udvalg for VVS- uddannelsen ved et møde mellem parterne i uddannelsesforholdet og repræ- sentanter for organisationerne.

Punkt 32 - Overenskomstens varighed

Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2023, er bindende for undertegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE

Xxxxxx Xxxxxxx

Blik- og Rørarbejderforbundet og

Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873 Xxxxxx X. Xxxxxxxx

TEKNIQ ARBEJDSGIVERNE

Xxxxxx Xxxxxxx

Dansk Metal

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Bilag 1 – Misforhold ved lønfastsættelse

Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigel- ser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et "bevæge- ligt" lønsystem.

Der er således naturligt ved lønfastsættelse efter VVS-overenskomstens Punkt

3 at tage hensyn til medarbejderes faglige dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordarbejde for den pågældende medarbejder. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

Organisationerne har påtaleret i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skøn- nes at være til stede.

Parterne er enige om, at en betingelse for at der kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er betydeligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen.

Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere mis- forhold, at der er tale om en betydelig afvigelse fra den generelle gennemsnits- løn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlig- nelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i Kommissoriet for udvalg om Social dumping i Bilag 8. En fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende arbejdsplads.

På et hastemæglingsmøde søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og eventuelt et niveau herfor. Hvis parterne når til enig- hed, kan sagens afsluttes.

Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold. Den faglige voldgift skal så vidt muligt holdes inden for en måned.

Hvis der er fastslået et misforhold, kan parterne ved lokal forhandling og evt. efterfølgende fagretlig forhandling efter samme principper som for lokalaftaler søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet bringes til ophør.

Bilag 2 - Arbejdsmarkedspension

Formål

Pensionsordningens formål er at sikre medlemmet og dettes eventuelle efter- ladte i tilfælde af medlemmets død, invaliditet eller alderspensionering.

Parterne er enige om, at pensionsordningen er en del af VVS-overenskomsten.

Pension

Medarbejdere beskæftiget i henhold til VVS-overenskomsten er omfattet af den arbejdsmarkedspensionsordning, der er etableret i PensionDanmark, i henhold til protokollat af 17. januar 1992.

Den fælles pensionsordning er etableret med virkning fra 1. januar 1993 for bygge- og anlægsbranchens lønmodtagere.

Alders- og anciennitetskrav

Virksomheden skal indbetale pensionsbidrag for lønmodtagere, der er fyldt 20 år, og som i mindst 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem ovennævnte arbejdsgiverforeninger og fagforbund. For faglærte over 20 år medregnes læretiden dog i den anciennitetsgivende beskæftigelse.

Såfremt lønmodtageren er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelses- forhold, er lønmodtageren fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbi- drag.

Registrering og dokumentation

Virksomheden skal registrere, hvornår medarbejderen har været ansat i virk- somheden i mere end 6 måneder. Med virkning fra 1. lønningsperiode herefter indbetales det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.

Lønmodtageren skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for bran- chen eller tidligere ansættelse i en stilling omfattet af denne eller andre pensi- onsordninger. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra den tidligere virksomhed og skal vedrøre ansættelsesforhold inden for de sene- ste 5 år.

Såfremt lønmodtageren kan fremlægge sådan dokumentation, skal virksomhe- den indbetale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet eller senest, når de 6 måneders bran- cheanciennitet er optjent.

Pensionsbidrag

Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige indkomst. Bidragets størrelse fremgår af overenskomstens Punkt 4, stk. 1.

Virksomheden skal tilbageholde lønmodtagerens eget bidrag og indbetale det samlede pensionsbidrag til PensionDanmark én gang hver måned, senest den

10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag.

Bilag 3 - Arbejdsfordeling

Aftalen om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret aflønnes som akkordarbejde.

Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsdeling)

1. Midlertidig forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan gennemføres på ne- denstående vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt ansøgning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøgning skal indeholde cpr. nr. og navn på de af ansøgningen omfattede arbejdstagere.

Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest en uge inden ordningen træder i kraft).

Varsel og omfang

2. Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virk- somhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordeling kan etableres på følgende måder i henhold til bekendtgø- relse om supplerende dagpenge:

• 1 uges ledighed og 1 uges arbejde

• 2 eller 3 dages ledighed per uge

• 1 uges ledighed og 2 ugers arbejde

Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end 2 dage per uge.

En medarbejder kan maksimalt deltage i arbejdsfordeling i 13 uger inden for 12 sammenhængende måneder. Yderligere arbejdsfordeling kræver godkendelse i det Regionale Beskæftigelsesråd.

Ansættelse og frigørelse

3. Forøget arbejdskraft må ikke antages mens der er etableret arbejdsfordeling. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse – som er fratrådt under fordelingen. Under fordelingen bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigelsesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.

Xxxxxxxxx og ophør

4. Arbejdsfordelingsordningen skal normalt ændres eller bringes til ophør med mindst samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (en uge).

Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, forud for op- hør.

Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme reg- ler, som gælder ved indførelse af ordninger.

Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelingsvis, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.

Hasteordre

5. Hvor uventede hasteordrer gør der nødvendigt at overgå til fuld arbejdstid, kan dette dog ske med dags varsel, og meddelelse herom, skal omgående tilsendes organisationerne.

Overarbejde

6. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den en- kelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbejder til arbejde ud over det efter ordningen for vedkommende planlagte, betragtes dette som overarbejde og betales som sådant.

Afgrænsning

7. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæs- sig begrundelse indføres for en eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre afdelinger af samme virksom- hed.

Uddannelse

8. Uddannelse bør være drøftet før der ansøges om arbejdsfordeling.

Særlig bestemmelser

Hvis der i arbejdsfordelingen indgår tillidsmænd og/eller sikkerhedsrepræsen- tanter, er deres beskyttelse iht. overenskomsten i frigørelsesperioder stadig gældende.

Bilag 4 – Protokollat vedr. arbejdsmiljøudvalg

Der er mellem organisationerne enighed om, at arbejdsmiljøet er et vigtigt ele- ment i forbindelse med det daglige arbejde. For at sikre medarbejdernes sik- kerhed og sundhed er en overholdelse af de til enhver tid gældende regler inden for arbejdsmiljøområdet en nødvendighed. Ligeledes er agtpågivenhed og op- mærksomhed omkring såvel de fysiske som psykiske arbejdsforhold, der frem- over vil kunne medvirke til en forbedring af niveauet i enten virksomheden eller branchen, af stor betydning.

Organisationerne er derfor enige om at tilskynde såvel medarbejdere som virk- somhedens ledelse til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det formål at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig høj standard.

Organisationerne er samtidig enige om, at det fortsat er virksomhedens ledelse, der i henhold til gældende regler er ansvarlig for, at den enkelte medarbejder får mulighed for at udføre arbejdet i overensstemmelse hermed. Virksomheden skal således stille de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til rådighed samt på fornøden vis instruere medarbejderne i arbejdets udførelse.

Organisationerne er endvidere enige om, at medarbejderne har pligt til at med- virke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Såfremt en medarbejder på trods af virksom- hedens instruktion og tilstedeværelse af det nødvendige sikkerhedsudstyr alli- gevel tilsidesætter klare og velkendte arbejdsmiljøregler, skal dette betragtes som et alvorligt brud på ansættelsesforholdet, der i givet fald kan medføre an- sættelses-retlige konsekvenser.

For at fremme en god udvikling på området, nedsætter organisationerne et ar- bejdsmiljøudvalg, som er paritetisk sammensat.

Arbejdsmiljøudvalgets primære opgave er at medvirke til at nedbringe antallet af arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og sygedage.

Såfremt en af organisationerne gennem kreds/afdeling/virksomhed får indbe- rettet et arbejdsmiljøproblem, der ikke har kunnet løses lokalt, kan organisati- onernes arbejdsmiljøudvalg indkaldes for løsning af problemet. Udvalgets løs- ningsmodel skal følges af parterne. Hvis dette ikke sker, kan sagen forfølges fagretligt eller på anden vis. Hvis der under behandlingen af en sag i Arbejds- miljøudvalget samtidig rettes henvendelse til Arbejdstilsynet, kan udvalget vælge at afslutte sagen.

Arbejdsmiljøudvalget har desuden en vigtig opgave med at informere om et godt arbejdsmiljø. Blandt andet ved information i fagblade, pjecer eller ved at

holde informationsmøder. Ved at anvise virksomhedens ledelse og repræsen- tanter for medarbejdernes uddannelse i arbejdsmiljøspørgsmål, der rækker ud- over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Ved at sætte fokus på ny tekno- logi, produktudvikling og en anderledes organisering af arbejdet, der forbedrer arbejdsmiljøet. Ved at have et tæt samarbejde med de uddannelsessteder, som udbyder efteruddannelse inden for VVS-området samt uddannelsesstederne, som udbyder fagets lærlingeuddannelse.

Arbejdsmiljøudvalget skal også arbejde for, at en regulering af arbejdsmiljøet inden for branchen tilpasses sådan, at det er praktisk håndterbart for virksom- hederne og medarbejderne.

Udgifterne til at gennemføre de forskellige aktiviteter finansieres så vidt muligt helt eller delvist med eksterne midler via de offentlige bidrag til organisationer- nes arbejdsmiljøindsats, herunder BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og An- læg. Er dette ikke muligt, afholder organisationerne i fællesskab udgifterne.

Organisationerne afholder selv udgifterne til udvalgsmedlemmernes deltagelse i udvalgets møder.

Bilag 5 – Natarbejde og helbredskontrol

I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde:

Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum.

Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af helbredspro- blemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem.

Ved natarbejde forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin dag- lige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden.

Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens regler om natarbejde, herunder be- talingen herfor.

Bilag 6 - Omgåelse af overenskomsten

Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”) og dette er i strid med arbejdsretlig og fagretlig praksis.

Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbej- dere til at udføre arbejdet.

Uoverensstemmelser, om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskom- sten, kan behandles i henhold til de fagretlige regler.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en omgåelse af overenskomstens be- stemmelser, kan det indgå som vejledende elementer, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er an- svarlig for arbejdets kvalitet, og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet, og om den selvstændige virk- somhed indgår i den lovpligtige arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladsen/- stedet.

Bilag 7 – Udvalgsarbejde om arbejdsudleje og om afdækning af udviklingen af andre arbejdsformer

Parterne er enige om, at Den Danske Model bygger på, at lønmodtagerens an- sættelsesforhold er dækket af parternes overenskomster.

I forbindelse med den generelle udvikling i nye måder at udføre arbejde på – fx arbejdsudleje, freelance, arme-og-ben virksomheder og platformsøkonomier – er parterne enige om at nedsætte et udvalgsarbejde.

Formålet med udvalgsarbejdet er at afdække udviklingen i sådanne arbejdsfor- mer med henblik på, at overenskomstsystemet bevares som den grundlæg- gende forudsætning for parternes samarbejde.

Parterne er ved overenskomstfornyelsen 2023 enige om at fortsætte oven- nævnte udvalgsarbejde, som blev nedsat i foregående overenskomstperiode, om arbejdsudleje og afdækning af andre arbejdsformer.

Parterne er endvidere enige om at ved ”andre arbejdsformer” forstår parterne alt andet end medarbejdere ansat tidsubegrænset på fuld tid – herunder ek- sempelvis vikarer, soloselvstændige, løstansatte, deltidsansatte og tidsbegræn- set ansatte.

Bilag 8 – Kommissorium om social dumping

Ved overenskomstforhandlingerne 2010 blev der udarbejdet protokollater om social dumping, omgåelse af overenskomsten og underentrepriseforhold. Målet med disse protokollater er at undgå omgåelse af overenskomsten, og der ned- sættes derfor et paritetisk udvalg, som skal overvåge udviklingen og sørge for, at der gribes ind overfor de virksomheder og medarbejdere, som måtte indgå aftaler, der omgår overenskomsten.

Udvalget mødes mindst 2 gange årligt, eller når en af parterne konstaterer en mulig omgåelse af overenskomsten. De halvårlige møder aftales som et led i den normale mødekalender mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørar- bjederforbundet/Dansk Metal, mens ad hoc møder til afklaring af konkrete sager aftales hurtigst muligt.

Der er enighed om, at udvalget skal indkaldes ekstraordinært i følgende situa- tioner:

• Når en af parterne konstaterer, at uorganiserede virksomheder/medarbej- dere udfører arbejde omfattet af overenskomsten og den pågældende virk- somhed/medarbejder ikke vil oplyse om ansættelsesvilkårene.

• Hvis en af parterne får begrundet mistanke om, at der sker omgåelse af VVS-overenskomstens bestemmelser, herunder de ovennævnte bilag

• Hvis en TEKNIQ Arbejdsgiverne virksomhed medvirker til social dumping

Hvis det på et møde mellem organisationerne (evt. via telefon eller mail) sand- synliggøres, at en TEKNIQ Arbejdsgiverne virksomhed er involveret i social dumping, iværksættes en hastebehandling i det fagretlige system, hvor der skal afholdes mæglingsmøde på virksomhedens adresse inden 48 timer, medmindre andet aftales.

Såfremt det på mødet konstateres, at der foregår social dumping, og der ikke opnås enighed om, hvorledes dette bringes til ophør, er der enighed om, at sagen umiddelbart kan hastebehandles ved en faglig voldgift, som så vidt muligt skal afholdes inden 2 uger efter mæglingsmødet.

Hvor der er tale om social dumping begået af uorganiserede virksomheder, ret- ter TEKNIQ Arbejdsgiverne henvendelse til den pågældende virksomhed med henblik på at etablere et møde med deltagelse af TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbejderforbundet/Dansk Metal samt for at vejlede og om muligt at optage virksomheden som medlem og derigennem overenskomstdække arbej- det.

Såfremt virksomheden ikke reagerer på TEKNIQ Arbejdsgivernes henvendelse eller ikke efterkommer de retningslinjer, der bliver udstukket, vil TEKNIQ

Arbejdsgiverne bakke fuldt op om de kampskridt forbundssiden måtte tage i den anledning.

Document Metadata

Table of Contents

Free Standard Templates

VVS-overenskomsterne 2023-2025

Document Metadata