Industriens

Industriens

2007-2010

Funktionær- overenskomst

Industriens Funktionæroverenskomst 2007-2010

Indhold

Industriens Funktionæroverenskomst 7

§ 1 Overenskomstens område 8

§ 2 Nyoptagne virksomheder 10

§ 3 Lønbestemmelse 12

§ 4 Fritvalgs Lønkonto 16

§ 5 Beregning af løn for brudte måneder 20

§ 6 Nedsat løn 21

§ 7 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 21

§ 8 Pension 22

§ 9 Arbejdstid 30

§ 10 Deltidsbeskæftigelse 32

§ 11 Overarbejde 33

§ 12 Ferie, frihed, barns sygdom og hospitalsindlæggelse samt barsel 34

§ 13 Ansættelsesbevis 43

§ 14 Afskedigelse 43

§ 15 Opsigelsesvarsler 44

§ 16 Valg af tillidsrepræsentanter 45

§ 17 CO-fællestillidsrepræsentant 48

§ 18 Tillidsrepræsentantens uddannelse 49

§ 19 Tillidsrepræsentantens opgaver 49

§ 20 Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter 51

§ 21 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v. 52

§ 22 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 54

§ 23 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v. 54

§ 24 Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter. 56

§ 25 Kompetenceudvikling 64

§ 26 Uddannelsesfonde 67

§ 27 Samarbejde 69

§ 28 Overenskomstmæssige arbejdskonflikter 69

§ 29 Overenskomstens varighed 70

Bilag 1 71

Protokollat om oprettelse af overenskomst for handels- og kontorområdet samt laboratorieområdet 71

Indhold

Bilag 2 77

Protokollat om overenskomstens dækningsområde 77

Bilag 3 79

Protokollat om befordringsgodtgørelse for elever 79

Bilag 4 82

Protokollat om udstationering af elever/praktikanter 82

Bilag 5 83

Protokollat om praktikaftaler for laborantstuderende 83

Bilag 6 84

Protokollat om barselsfond 84

Bilag 7 85

Protokollat om afskedigelse af medarbejdere 85

Bilag 8 86

Protokollat om fagretlig behandling af uoverensstemmelser - civilretlig behandling 86

Bilag 9 87

Protokollat om kompetenceudvikling 87

Bilag 10 89

Protokollat om tele-, distance- og hjemmearbejde 89

Bilag 11 99

Protokollat om EU-direktiv om mobile vejtransportaktiviteter 99

Bilag 12 105

Protokollat om frihed til faglige tillidshverv 105

Bilag 13 106

EU-direktiv om ansættelsesbeviser 106

Bilag 14 109

EU-direktiv om arbejdstid 109

Bilag 15 114

EU-direktiv om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang 114

Bilag 16 123

EU-direktiv om børn og unge 123

Bilag 17 129

EU-direktiv om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark 129

Bilag 18 132

EU-direktiv om forældreorlov 132

Bilag 19 134

EU-direktiv om deltidsarbejde 134

Bilag 20 139

EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelse 139

Bilag 21 144

Ansættelsesbevis 144

Bilag 22 147

Ferieoverførselsaftale 147

Bilag 23 148

Protokollat om aftaleimplementering af alder og handicapbestem- melserne i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 148

Stikordsregister 156

Kalender 0000-0000 000

Til notater

Industriens Funktionæroverenskomst

Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller dis- ses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i for- ening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmel- ser eller fremtvinge nogen forandring deri.

Parterne er enige om, at hvor lovgivningen frem- over måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftale- forhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.

Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstens overholdelse - fredspligten - er en grundlæggende forudsætning for overens- komstsystemets bevarelse.

Anm.

Parterne er dog enige om, at Funktionærloven har en særlig karakter.

§ 1 Overenskomstens område

Nærværende overenskomst omfatter:

Stk. 1

Tekniske funktionærer, som hovedsageligt er be- skæftiget med teknisk/klinisk bistandsydelse, som typisk udføres af medarbejdere, der har en grundlæggende teknikeruddannelse eller en vide- regående teknikeruddannelse, herunder uddannel- se på konstruktørniveau. Arbejdsfunktioner om- fattet af nærværende overenskomst udføres typisk af medarbejdere med en uddannelse som bl.a. teknisk assistent, teknisk tegner, maskintekniker, byggetekniker, elektroniktekniker, VVS-tekniker, kemotekniker, måletekniker, eksporttekniker, bygningskonstruktør og levnedsmiddeltekniker eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikatio- ner. De videregående teknikeruddannelser er be- tegnelsen for de erhvervskompetencegivende teknikeruddannelser, som uddannelses- og be- skæftigelsesmæssigt er placeret i området mellem erhvervsuddannelser på den ene side og ingeniør- uddannelser på den anden side.

Stk. 2

a. Funktionærer, som hovedsageligt er beskæf- tiget med handels- og kontorarbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en han- dels- og kontoruddannelse, og funktionærer, der som speciale er beskæftiget med edb- arbejde, som typisk udføres af medarbejdere med en edb-uddannelse, som f.eks. datama- tiker, datanom, informatikassistent, edb-assi-

stent eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer.

b. Funktionærer, der er uddannet som laboran- ter eller som udfører arbejde, som forudsæt- ter samme faglige kvalifikationer. Uddanne- de miljøteknikere, laboratorieteknikere samt andre laboratoriefunktionærer, der udfører mere krævende kemisk, biologisk eller fy- sisk laboratoriearbejde eller er pålagt særligt ansvar.

Stk. 3

Overenskomsten omfatter foruden funktionærer tillige medarbejdere, hvis arbejde er af den oven- for beskrevne karakter, men hvor medarbejderen ikke er beskæftiget gennemsnitligt mindst 8 timer ugentligt.

Endvidere omfatter overenskomsten arbejdsfunk- tioner, som på grund af arbejdets art ikke er om- fattet af Funktionærloven, såsom kontorbetjent og piccolo/linearbejde.

Hvor der i denne overenskomst anvendes ordet funktionær, finder bestemmelsen tillige anven- delse på de i nærværende stk. beskrevne medar- bejdere, dog ikke § 15, stk. 1.

Særregler for handels- og kontorområdet samt laboratorieområdet - 50 pct.-reglen (§ 1, stk. 2 og 3). Nærværende overenskomst er dog kun gældende for så vidt angår de under § 1, stk. 2, pkt. a og b, § 1, stk. 3, anførte medarbejdere, hvis overenskomsten er sat i kraft på virksomheden for disse områder.

Der henvises til bilag nr. 1 vedrørende 50 pct.- reglen.

Til notater

§ 2 Nyoptagne virksomheder

Stk. 1

Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri har overenskomst med et eller flere for- bund inden for CO-området dækkende nærvæ- rende overenskomsts område, omfattes uden sær- lig opsigelse af en sådan overenskomst af nærvæ- rende overenskomst fra tidspunktet for optagel- sen. Dette gælder, uanset om overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale.

Stk. 2

Der optages snarest efter virksomhedens optagel- se i Dansk Industri tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstfor- hold ikke forrykkes som helhed.

Stk. 3

Lokalaftalerne vil efter udløbet af perioden for den hidtil gældende overenskomst være omfattet af § 23.

Stk. 4

Nyoptagne medlemmer af Dansk Industri, der forinden indmeldelsen i Dansk Industri ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbi- drag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for Dansk Industri's med- delelse til CO-industri om virksomhedens opta- gelse i Dansk Industri skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldel- sen protokolleres mellem Dansk Industri og CO- industri efter begæring fra Dansk Industri, even- tuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Stk. 5

Virksomheder eller organisationer, der ved ind- meldelse ikke er omfattet af overenskomster eller aftaler med CO-forbund dækkende (dele af) nær- værende overenskomsts område, omfattes fra indmeldelsesdatoen af nærværende overens- komst. For så vidt angår handels- og kontorområ- det er det dog en forudsætning, at betingelserne i bilag 1 til overenskomsten (50 pct.-reglen) er op- fyldt.

Anm.

For så vidt angår medarbejdernes anciennitet i

Til notater

§ 3 Lønbestemmelse

Stk. 1

Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.

Stk. 2

Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar.

Stk. 3

Vurdering og eventuel regulering af medarbejde- rens lønforhold sker individuelt mindst en gang om året.

Stk. 4

En medarbejder omfattet af overenskomsten er berettiget til at kræve en forhandling med virk- somheden, såfremt medarbejderens løn afviger fra begyndelsesniveauet for sammenlignelige medarbejdergrupper. Hvis denne forhandling ik- ke resulterer i enighed, er organisationen beretti- get til at kræve en forhandling med Dansk Indu- stri på virksomheden. Uoverensstemmelse om lønforhold for enkeltpersoner kan ikke bringes til faglig voldgift.

Stk. 5

Uoverensstemmelser om lønforhold kan kræves behandlet ved faglig voldgift i tilfælde, hvor mis- forhold - som helhed taget - skønnes at være til stede. Begrebet »som helhed taget« betyder ikke, at der i alle tilfælde refereres til samtlige medar-

Til notater

bejdere, der på den pågældende virksomhed er omfattet af overenskomsten.

Stk. 6

Såfremt der er enighed herom på den enkelte virksomhed, kan der etableres andre eller supple- rende lønsystemer. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende lønsystemer, der lo- kalt afpasses efter den enkelte virksomheds sær- lige forhold.

Såfremt en af de lokale parter stiller forslag om det, skal der optages lokale forhandlinger herom. De lokale parter kan ligeledes søge råd og vejled- ning vedrørende lønsystemer hos organisationer- ne samt i "Plusløn", som er organisationernes me- todevejledning i lønsystemer.

Et lokalt lønsystem må ikke stride mod nærvæ- rende lønbestemmelse.

Såfremt der er enighed herom, kan parterne ved udarbejdelse af lønsystemer anmode en repræsen- tant fra CO-industri henholdsvis Dansk Industri om at medvirke.

Stk. 7 A.

Elever under erhvervsuddannelse

Der indgås senest ved uddannelsens start en skriftlig uddannelsesaftale mellem elev og virk- somhed i henhold til bestemmelserne i Lov om erhvervsuddannelser, kapitel 7.

Handel og kontor

Minimalløn for elever inden for handel og kon- tor:

	Pr. måned	1.3.2007	1.3.2008	1.3.2009
	1. år	8.960	9.135	9.310
	2. år	9.970	10.145	10.320
	3. år	10.665	11.000	11.350
	4. år	11.305	11.775	12.265

Til elever, der inden uddannelsesforholdets påbe- gyndelse har bestået højere handelseksamen, ydes et tillæg til de ovennævnte lønninger på kr. 840 pr. måned.

Der aflønnes med den sats, der svarer til det ud- dannelsesår, eleven befinder sig på i forhold til uddannelsens opbygning.

Teknisk designer

Minimalløn for elever inden for teknisk designer:

Pr. måned

1.3.2007 kr. 11.857

1.3.2008 kr. 12.272

1.3.2009 kr. 12.702

Voksne elever

a. Ved voksne elever forstås elever, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

b. Voksne elever, som gennemgår en faglig op- læring i henhold til Erhvervsuddannelses- loven, anbefales aflønnet efter bestemmel- serne i overenskomstens § 3, stk. 1-4.

c. Voksne elever, der i mindst 12 måneder forud for aftalens oprettelse har været ansat på den pågældende virksomhed, aflønnes dog i hen-

Til notater

hold til bestemmelserne i overenskomstens § 3, stk. 1-4.

Samtlige lønsatser er minimallønsatser, hvorfor der henvises til § 3, stk. 2.

For så vidt angår befordringsgodtgørelse henvises til bilag nr. 3.

For så vidt angår udstationering henvises til bilag nr. 4.

B.

Korte videregående uddannelser (erhvervs- akademiuddannelser - praktikanter)

Praktikken gennemføres på baggrund af en kon- trakt/praktikaftale og efter de vejledende retningslin- jer, som er fastsat af de organisationer, der dækker det pågældende område - for tiden protokollater på laborantområdet af 30.10.2001 og procesteknolog- området af 5.12.2001, se bilag nr. 5.

Korte videregående uddannelser (det tekniske område)

Pr. måned

1.3.2007 kr. 12.136

1.3.2008 kr. 12.561

1.3.2009 kr. 13.000

For KVU-studerende med forudgående erhvervs- uddannelse aftales en højere løn end ovennævnte,

§ 3-4

Til notater

Korte videregående uddannelser (det merkantile område)

Pr. måned

1.3.2007 kr. 14.648

1.3.2008 kr. 15.161

1.3.2009 kr. 15.691

For KVU-studerende med forudgående erhvervs- uddannelse aftales en højere løn end ovennævnte, jf. § 3, stk. 2.

For samtlige KVU-uddannelser gælder, at lønsat- serne er minimallønsatser, hvorfor der henvises til § 3, stk. 2.

C.

Erhvervsgrunduddannelse

Elever ansat efter Lov om erhvervsgrunduddan- nelse (EGU) aflønnes med pr. måned

1.3.2007 kr. 8.885

1.3.2008 kr. 9.196

1.3.2009 kr. 9.518

§ 4 Fritvalgs Lønkonto

Fritvalgs Lønkontoen etableres med virkning fra den 1. maj 2007. Der etableres en overgangsord- ning frem til den 2. januar 2008, jf. stk. 8.

Stk. 1

Pr. 1. maj 2007 indbetaler virksomheden 0,5 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådig- hed for medarbejderens frie valg. Pr. 1. maj 2008

forhøjes beløbet til 0,75 pct. og pr. 1. maj 2009 til 1,0 pct.

Stk. 2

a. Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til ferie- fridage, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår, mod i stedet i denne periode løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den feriebe- rettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der såle- des yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefri- dage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 12, stk. 11.

b. Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til feriefridage, kan væl- ge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antal feriefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Lønkontoen med be- løbet pr. ubrugt feriefridag i § 12, stk. 11 e. For efterfølgende ferieår kan medarbejderen vælge efter pkt. 2 a.

Stk. 3

På virksomheder, hvor der for medarbejdere om- fattet af overenskomstens pensionsordning er af- talt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbe- tale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsordningen.

Stk. 4

Medarbejderen kan vælge mellem følgende:

a. Løn i forbindelse med fritid:

Til notater

§ 4

Til notater

Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller overenskomstmæssige fridage i henhold til § 12, stk. 11, kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.

Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbeta- lingen skal være, idet der dog aldrig kan ud- betales større beløb, end der til enhver tid in- destår på den pågældende medarbejders op- sparingskonto.

Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.

b. Pension:

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overens- komsten.

Medarbejdere skal senest den 1. april hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen, der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 5 Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieårets udløb, videreføres beløbet til udbe- taling i det efterfølgende ferieår.

Stk. 6

Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsaldoen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene.

Stk. 7

Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.

Stk. 8 Overgangsordning

Fritvalgs Lønkontoen sættes i kraft på følgende måde:

Fritvalgs Lønkontoen etableres med virkning fra den 1. maj 2007.

Virksomheden søger snarest at tilvejebringe de administrative forudsætninger for at etablere Fritvalgs Lønkontoen for den enkelte medarbej- der. Dette skal senest være gennemført den 2. januar 2008.

Inden Fritvalgs Lønkontoen sættes i drift, skal hver enkelt medarbejder oplyse virksomheden om, hvor mange af de endnu ikke afholdte ferie- fridage der skal kunne afholdes på et senere tids- punkt i ferieåret, og hvor mange af disse feriefri- dage der skal fravælges og erstattes af en indbeta- ling på Fritvalgs Lønkontoen, jf. pkt. 2 a ovenfor. Tilsvarende skal medarbejderne samtidigt oplyse om deres valg af ekstra løbende pensionsindbeta-

Til notater

§ 4-5

Til notater

I perioden fra 1. maj 2007 til kontoen sættes i drift, udbetaler virksomheden løbende 0,5 pct. af lønnen til medarbejderne, jf. stk. 1.

Når kontoen sættes i drift, sker der følgende ef- terreguleringer:

• Der indsættes 0,5 pct. af lønnen pr. fravalgt feriefridag beregnet fra 1. maj 2007, jf. stk. 4a. (Medarbejdere, der først har ret til ferie- fridage efter 1. maj 2007, er dog ikke omfat- tet, men afregnes efter stk. 4b for de feriefri- dage, som ikke er afholdt, når kontoen sættes i drift).

Når Fritvalgs Lønkontoen er sat i drift, indbetales løbende til kontoen, jf. pkt. 1, 2a og 3 ovenfor.

Først når Fritvalgs Lønkontoen er sat i drift, kan der ske udbetalinger fra denne.

§ 5 Beregning af løn for brudte måneder

Stk. 1

Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i en måned, beregnes denne som fuldtidsmånedslønnen divideret med 160,33 timer gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde.

I de effektive arbejdstimer indregnes de arbejds- timer, som falder på en søgnehelligdag, som el- lers ville være medarbejderens normale arbejds- dag.

Stk. 2

Ved fravær på grund af ferie, hvor der ikke er optjent løn/feriepenge, beregnes lønnen ved, at

§ 5-6-7

der i medarbejderens månedsløn fradrages et be- løb svarende til de faktiske fraværstimer.

Fradraget i lønnen for fridage uden løn beregnes på samme måde.

Stk. 3

Stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for deltidsansatte. Lønnen for deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt.

§ 6 Nedsat løn

Til notater

Hvor forholdene gør det naturligt, kan der under organisationernes medvirken i særlige tilfælde træffes aftale om nedsat løn.

§ 7 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne

Stk. 1

For medarbejdere, som enten varigt eller midler- tidigt har en nedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejder og virksomhed at aftale arbejdsvil- kår (herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn), som fraviger de i denne overenskomst gæl- dende bestemmelser.

Stk. 2

Organisationerne har påtaleret i henhold til § 24.

Til notater

§ 8 Pension

Stk. 1

Der er etableret en obligatorisk pensionsordning for de af overenskomsten omfattede medarbejde- re, der er fyldt 20 år, men ikke 65 år, og som kan dokumentere at have mindst 9 måneders ancien- nitet i ansættelser omfattet af overenskomsten.

Forsikringsdækninger og obligatorisk indbetaling til ordningen ophører ved det 65. år.

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter det fyldte 65. år, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fylder 67 år.

Det aftales mellem medarbejderen og virksomhe- den, hvorvidt beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbidrag eller skal udbetales til medarbejderen som løn.

Anciennitetskravet anses for opfyldt for medar- bejdere, der ved ansættelsen er omfattet af ar- bejdsmarkedspension fra tidligere ansættelse. Elever er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog skal elever, der efter det fyldte 20. år har påbegyndt uddannelsen, omfattes af pensionsord- ningen, når 9 måneders anciennitet er opnået.

Endvidere skal voksne elever, der før elevaftalens indgåelse var omfattet af pensionsordningen, fortsætte i ordningen i elevtiden.

For så vidt angår medarbejdere, der er ansat i flexjob jf. Lov om aktiv socialpolitik eller senere lovgivning om flexjob, henvises til ”Organisati- onsaftaler” afsnit om pension.

Stk. 2

Bidraget til pensionsordningen beregnes af den pensionsberettigede løn. Beregningen af pen- sionsbidraget foretages således, som det i dag er sædvanligt i forbindelse med pensionsordninger i forsikringsselskaber. Af bidraget betaler arbejds- giveren 2/3 og medarbejderen 1/3.

Bidraget udgør mindst:

	Arbejdsgiver- bidrag	Lønmodtager- bidrag	Samlet bidrag
1.7.2006	7,2 pct.	3,6 pct.	10,8 pct.
1.7.2008	7,4 pct.	3,7 pct.	11,1 pct.
1.7.2009	8,0 pct.	4,0 pct.	12,0 pct.

På den enkelte virksomhed er der aftalefrihed med hensyn til fordelingen af pensionsbidrag mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag, idet arbejdsgiveren dog altid som minimum skal ud- rede det overenskomstaftalte mindste arbejdsgi- verbidrag af den aftalte pensionsgivende løn. Ar- bejdsgiveren kan således betale hele bidraget uden at trække lønmodtageren for dennes andel, og såvel arbejdsgiver som lønmodtager kan ind- betale overskydende bidrag, uden at fordelingen af det samlede bidrag skal være 1/3-2/3.

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et eks- tra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måne- ders anciennitet på det forventede fødselstids-

Til notater

Til notater

Pensionsbidraget udgør:

		Arbejdsgiver- bidrag kr. pr. måned	Arbejdstager- bidrag kr. pr. måned	Samlet bidrag kr. pr. måned
	1.7.2007	780,00	390,00	1.170,00
	1.7.2008	820,00	410,00	1.230,00
	1.7.2009	890,00	445,00	1.335,00

Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

Ovennævnte bestemmelse træder i kraft d. 1. juli 2007 og har virkning for barselsorlov, der påbe- gyndes efter denne dato.

Stk. 3

Pensionsordningen omfatter invalidepension, børnepension og pensionsydelse til efterladte. Når det samlede pensionsbidrag er 5 pct. af løn- nen eller højere, skal ordningen indeholde livsva- rig alderspension med løbende udbetalinger eller løbende alderspension med udbetaling til mini- mum det fyldte 80. år. Mindst halvdelen af bidra- get over 5 pct. skal anvendes til dette formål.

Ordningen indeholder mulighed for forhøjede indbetalinger, supplerende ydelser og kapitalise- ring af små pensionsbeløb.

For personer, der er fyldt 50 år ved oprettelsen, kan ordningen indeholde en kapitalpension eller ratepension efter eget valg.

Pensionsordningen for teknikere - omfattet af § 1, stk. 1 - er den af TL i PFA oprettede pensions- ordning »Tekniker-Pension«. For medarbejdere omfattet af overenskomstens § 1, stk. 2 og 3 er pensionsordningen »HKI-Pension«.

Overenskomstparterne anbefaler, at disse pen- sionsordninger finder anvendelse for de af over-

enskomsten omfattede medarbejdere, jf. dog ne- denfor.

Stk. 4

Eksisterende eller kommende obligatoriske fir- mapensionsordninger, som omfatter hele den gruppe, der er dækket af nærværende overens- komst, kan træde i stedet for denne ordning, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

a. Ordningen skal være en arbejdsmarkedspen- sion, jf. ovenstående.

b. Det samlede bidrag til ordningen skal til en- hver tid mindst svare til det samlede over- enskomstaftalte bidrag, som indbetales til

»Tekniker-Pension/HKI-Pension« fra ar- bejdstager og arbejdsgiver.

c. Hvis ordningen indeholder anciennitetskrav, må dette højst være 9 måneder, jf. ovenstående.

d. Der må ikke stilles krav om personlige hel- bredsoplysninger, men der kan stilles krav om arbejdsdygtighedserklæring. Medarbej- dere, der ikke kan afgive en arbejdsdygtig- hedserklæring, eller medarbejdere, der an- sættes i skåne-/flexjob, tilbydes pensions- ordning uden invalidedækning.

e. Når det samlede pensionsbidrag når op på 5 pct. af lønnen eller højere, skal ordningen indeholde livsvarig alderspension med lø- bende udbetalinger eller en ratepension. Mindst halvdelen af bidraget over 5 pct. skal anvendes til dette formål.

f. Pensionsordningen skal indeholde forsik- ringsdækninger med sumudbetalinger ved dødsfald og invaliditet på minimum kr.

100.000 og løbende udbetaling, og ved uar- bejdsdygtighed på minimum 20 pct. af løn-

Til notater

Til notater

g. Det anbefales, at ordningen - ved dødsfald - indeholder en børnepension på 5 pct. af løn- nen frem til barnets 21. år.

h. Medarbejderen skal have ret til at oprethol- de forsikringsdækningerne i fuldt omfang ved orlov, enten ved egenbetaling eller ved depotbetaling, uanset om orlov er med eller uden løn.

i. Pensionsordningen kan normalt ikke tilbage- købes.

j. Hvis de forsikrede fratræder deres stilling på virksomheden, skal de have ret til at fortsæt- te forsikringen på individuelle vilkår, enten via ny arbejdsgiver eller via betaling for egen regning.

k. Omkostningerne i forbindelse med ordnin- gen må ikke afvige væsentligt fra de for

»Tekniker-Pension/HKI-Pension« gældende.

Dokumentation for opfyldelse af kriterierne kan ske ved erklæring fra pensionsforsikringsselska- bet om, at ordningen opfylder overenskomstens bestemmelser, og at selskabet indestår herfor.

De virksomheder, der vælger at opfylde pen- sionsforpligtelsen via »Tekniker-Pension/HKI- Pension«, er endelig frigjort ved indbetaling til disse ordninger.

Det samme er gældende ved indbetaling til Indu- striens Pension.

Anm.

Se i øvrigt organisationsaftale om pension af 16.10.01.

Stk. 5

Virksomheder, der inden de omfattes af overens- komsten har en eksisterende pensionsordning for medarbejderne, er forpligtet til snarest og senest

inden 1 år efter, at overenskomsten bliver gæl- dende, at tilpasse den eksisterende pensionsord- ning overenskomstens krav til firmapensionsord- ninger eller at lade medarbejderne omfatte af

»Tekniker-Pension/HKI-Pension«. I øvrigt henvi- ses til overenskomstens § 2, stk. 4 om pensions- ordninger for nyoptagne virksomheder.

Stk. 6

Eksisterende firmapensionsordninger, der har kunnet videreføres i overensstemmelse med Landsoverenskomstens bestemmelser, fortsætter og berøres ikke af nærværende pensionsbestem- melse. Dog skal pensionsbidraget samt engangs- summer til enhver tid som minimum svare til nærværende overenskomsts bestemmelser herom.

Stk. 7

Firmapensionsordninger, der skal træde i stedet for »Tekniker-Pension/HKI-Pension«, og for hvilke pensionsforsikringsselskabet har afgivet den i stk. 4 nævnte erklæring om, at ordningen opfylder overenskomstens bestemmelser, kan træde i kraft 12 måneder efter erklæringens afgi- velse.

Såfremt virksomheden indfører en firmapensi- onsordning, jf. ovenfor, til erstatning for den ek- sisterende »Tekniker-Pension/HKI-Pension«, kan den enkelte medarbejder skriftligt modsætte sig dette.

Den enkelte medarbejders endelige stillingtagen herom kan først finde sted, når ovennævnte er- klæring er afgivet.

Til notater

Til notater

Stk. 8

Der kan foretages skift af leverandør for firma- pensionsordninger, der træder i stedet for HKI- og Tekniker-Pension. Omkostningerne for skift må ikke på nogen måde pålignes medarbejderen, og eventuelle øvrige ulemper for medarbejderne skal være de mindst mulige.

Følgende betingelser skal opfyldes ved skift af leverandør:

Eventuelle overførsler af medarbejdernes depoter i forbindelse med sådanne leverandørskift skal ske uden omkostninger for medarbejderne. Det vil sige uden, at der sker fradrag i depotet, hver- ken hos det afgivende eller det modtagende sel- skab eller ved, at der på anden måde kompense- res, således at medarbejderens depot ikke forrin- ges ved flytningen. Såfremt der måtte være lokal enighed, kan dette princip fraviges.

Ved skift af leverandør skal de overenskomst- mæssigt fastsatte betingelser være opfyldt. Det modtagende selskab er forpligtet til at overtage alle fra den hidtidige firmaordning, der på tids- punktet for skiftet er fyldt 50 år, på baggrund af de hidtidige afgivne helbredsoplysninger.

Eventuelle supplerende ydelser må som helhed ikke forringes. Såfremt der lokalt måtte være uenighed om, at de supplerende ydelser er op- fyldt, kan sagen indbringes til organisationsmæs- sig behandling.

Ved skiftet skal der gives mulighed for - såfremt den enkelte medarbejder måtte ønske det - at medarbejderen kan vælge at lade sit depot over- føre til HKI- eller Tekniker-Pension og fortsætte sin pensionsordning dér.

Der skal gives et varsel til medarbejderne på mindst 12 måneder ved skift af pensionsleverandør. Ved lokal enighed kan dette nedsættes til 6 måneder.

Senest i forbindelse med ovennævnte varsel om skift af pensionsleverandør skal der over for medarbej- derne eller tillidsrepræsentanterne foreligge en inde- ståelseserklæring fra det modtagende selskab, såle- des at det sikres, at den nye ordning fra starten lever op til overenskomstens krav.

Stk. 9

Såfremt det kan dokumenteres, at den aftalte bruttomånedsløn indeholder arbejdsgiverens bi- drag til en eksisterende mulig pensionsordning for medarbejderen, kan det overenskomstaftalte samlede pensionsbidrag modregnes i lønnen, ind- til det obligatoriske bidrag måtte overstige det for ansættelsen gældende på det tidspunkt, hvor virk- somheden omfattes af denne aftale.

Stk. 10

Medarbejdere, der hidtil har været ansat i henhold til Industriens Overenskomst, og for hvem det på grund af ændringer af jobindhold konstateres, at jobbet nu omfattes af Funktionærloven og Funk- tionæroverenskomsten, omfattes ved overgangen af Funktionæroverenskomstens pensionsordning, idet der ikke stilles krav om optjening af ancien- nitet i henhold til stk. 1.

Hvis der måtte være forskel mellem pensionsbi- dragene i de to overenskomster, bevarer medar- bejderen et eventuelt højere pensionsbidrag som en personlig ordning.

Stk. 11

Til notater

Til notater

§ 9 Arbejdstid

Stk. 1

Den normale ugentlige effektive arbejdstid fast- lægges pr. uge, måned eller år på basis af en gen- nemsnitlig arbejdstid på indtil 37 timer pr. uge. Varierende ugentlig arbejdstid lægges i henhold til stk. 5.

Anm. (indsat ved overenskomstforhandlingerne år 2000)

Parterne er enige om, at der ved indsættelsen af ovenstående tekst i denne bestemmelse ikke sker nogen ændring i hidtil gældende regler eller retspraksis.

Stk. 2

Arbejdstiden lægges af virksomheden efter for- udgående lokal drøftelse.

Stk. 3

Hvis den normale arbejdstid er kortere end 37 timer pr. uge, betales ekstraarbejde ud over den gældende arbejdstid, men inden for 37 timer pr. uge, med sædvanlig løn.

Stk. 4

Den enkelte fuldtidsbeskæftigede medarbejders ugentlige arbejdstid skal i virksomheder med en 5 dages arbejdsuge tilstræbes fordelt jævnt på disse dage. For arbejde i holddrift, forskudt tid, ude- og rejsearbejde samt udstationering skal der, såfremt der ikke ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen dækker herfor, ydes særskilt betaling efter aftale.

Stk. 5

a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varie- rende ugentlige arbejdstider, blot den gen- nemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.

b. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige arbejdstider. Manglen- de enighed herom kan gøres til genstand for fagretlig behandling sluttende med et orga- nisationsmøde.

c. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.

d. Xxxxx ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig op- sparing til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en periodes afslutning kan eventuelt over- eller underskud af timer afta- les afviklet inden for maksimalt 6 måneder.

e. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en pe- riode etableres en lønudjævning.

f. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i for- bindelse med den varierende daglige ar- bejdstid betales i henhold til overenskom- stens §§ 9 og 11.

g. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 måneders varsel til en perio- des udløb i henhold til § 23.

Stk. 6

For medarbejdere, som er tilknyttet det daglige ar- bejde i produktionen, kan der, såfremt der for ved- kommende timelønnede medarbejdere i produktio- nen er etableret særligt weekendarbejde, efter aftale

Til notater

Til notater

etableres tilsvarende weekendarbejde for medarbej- dere omfattet af nærværende overenskomst efter de i Industriens Overenskomst gældende regler herom. Månedslønnen for medarbejdere, der således arbej- der på weekendarbejde, svarer til lønnen for fuldtids- ansatte på overenskomstens normale arbejdstidsvil- kår.

Stk. 7

Der kan lokalt aftales flextid.

For så vidt angår arbejdstid henvises til bilag 14, EU-direktiv om arbejdstid.

§ 10 Deltidsbeskæftigelse

Stk. 1

Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejds- tid og den for virksomheden eller afdelingen gældende normale ugentlige arbejdstid.

Stk. 2

Arbejder den deltidsbeskæftigede ud over ved- kommendes normale arbejdstid, aflønnes sådanne ekstratimer med pågældendes normale timeløn.

Stk. 3

Hvis ekstratimerne ligger uden for virksomhe- dens/afdelingens normale arbejdstid, aflønnes disse som overarbejde, jf. § 11, som for øvrige medarbej- dere.

Stk. 4

Der betales for søgnehelligdage i det omfang, disse falder på medarbejderens normale arbejds-

§ 10-11

Stk. 5

Der henvises til bilag 19 EU-direktiv om deltids- arbejde.

§ 11 Overarbejde

Til notater

Stk. 1

Der er mellem parterne enighed om, at overarbej- de bør begrænses mest muligt.

Stk. 2

For overarbejde, for hvilket der kan kræves til- læg, jf. reglerne i § 9 og § 10, betales timeløn plus 50 pct. for de første tre timer efter normal arbejdstids ophør, og for overarbejde efter dette tidspunkt betales 100 pct.. For overarbejde på arbejdsfrie hverdage betales timeløn plus 50 pct. for de første 3 timer, for 4. og følgende timer be- tales timeløn plus 100 pct.. For arbejde på søn- og helligdage betales timeløn plus 100 pct..

Stk. 3

Timelønnen beregnes som den pågældende med- arbejders samlede månedsløn divideret med mak- simalt 160,33.

Stk. 4

Overarbejdsbetaling ydes kun, når der er tale om beordret overarbejde. Overarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før.

Stk. 5

Såfremt der ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen også omfatter betaling for alminde- ligt forefaldende overarbejde, ydes der ikke over- arbejdsbetaling.

Til notater

En sådan aftale udelukker ikke særskilt overar- bejdsbetaling i henhold til stk. 2 for arbejde ud over almindeligt forefaldende overarbejde.

Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang.

Stk. 6

Såfremt aftale om afspadsering træffes, afspadse- res hver overarbejdstime med én time, og tillæg- get for overarbejdet kan enten udbetales eller af- spadseres.

Såfremt det aftales, at tillægget afspadseres, skal et 50 pct. tillæg afspadseres med 0,5 time og et 100 pct. tillæg afspadseres med 1 time.

§ 12 Ferie, frihed, barns sygdom og hospitals- indlæggelse samt barsel

I - Ferie

Stk. 1 Brudte måneder

Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværen- de på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime.

Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.

Stk. 2 Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Stk. 3 Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbej- deren beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har væ- ret forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Stk. 4 Elever

Har elever ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i Ferielovens § 9 angivne tilfælde, giver virksomheden den efter Industriens Funktionæroverenskomst § 3 fastsatte løn i de resterende antal dage.

Stk. 5 Overførsel af ferie

a. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende fe- rieår.

b. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes.

c. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skrift- ligt indgå en aftale inden ferieårets udløb. Parterne anbefaler, at den som bilag 22 op- trykte aftale anvendes.

Til notater

Til notater

d. Hvis en medarbejder på grund af egen syg- dom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og ar- bejdsgiveren desuden træffe aftale om, at fe- rien overføres til det følgende ferieår. Over- førsel af sådan ferie kan aftales uanset antal- let af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.

e. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afviklet, udbeta- les feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgive- ren.

f. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

g. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelses- varsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

Stk. 6 Ferietillæg ved fratræden

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Stk. 7 Feriekort

Ved en medarbejders fratræden kan arbejdsgive- ren anvende et af organisationerne godkendt fe- riekort i stedet for FerieKonto efter bestemmel-

a. En medarbejder, som i det løbende optje- ningsår skifter arbejdssted, får ved sin fra- træden udleveret meddelelse fra virksomhe- den om, at vedkommende har feriegodtgø- relse til gode. Meddelelsen skal indeholde oplysning om beskæftigelsesperioden og en opfordring til medarbejderen om at meddele arbejdsgiveren eventuel adresseforandring.

b. Senest umiddelbart efter optjeningsårets ud- gang får fratrådte medarbejdere fra virk- somheden tilsendt et af organisationerne godkendt feriekort, som angiver medarbej- derens navn, det tidsrum inden for samme optjeningsår, beskæftigelsen hos den pågæl- dende arbejdsgiver har varet, den ferieberet- tigede løn, der er udbetalt for samme tids- rum, samt den feriegodtgørelse, der er opnå- et ret til.

c. Herudover anføres det antal feriedage, be- skæftigelsen berettiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.

d. Har medarbejderen ved afgangen ikke af- holdt feriedage, hidrørende fra beskæftigel- se på samme virksomhed i tidligere optje- ningsår, udstedes der herfor feriekort (restfe- riekort) indeholdende tilsvarende oplysnin- ger som ovenfor nævnt.

e. De på feriekortet anførte tilgodehavende fe- riepenge forfalder til udbetaling i det føl- gende ferieår, medmindre den udstedende arbejdsgiver modtager underretning om, at den ferieberettigede har overført ferie til det næste ferieår.

f. Den ferieberettigede kan kræve feriebetalin- gen udbetalt eller tilsendt af de virksomhe- der, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller

Til notater

Til notater

indsendelse af det af den pågældende virk- somhed udleverede feriekort eller restferie- kort.

g. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation på kortet af den arbejds- giver, hos hvem den pågældende er beskæf- tiget. Har medarbejderen ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløsheds- kasse, fra hvilken der oppebæres arbejdsløs- hedsdagpenge. I andre tilfælde attesteres ef- ter reglerne for feriekort udstedt af Ferie- Konto.

h. Skal medarbejderen ikke have ferien i sam- menhæng, gives på kortet attestation om, hvor mange dage der skal holdes ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer her- til. Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfaldent til ud- betaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.

Stk. 8 Garantiordningen

Dansk Industri stiller sædvanlig garanti for pen- genes tilstedeværelse, herunder for overført ferie.

Stk. 9 Manglende feriebetaling Feriebetalingen er en del af vedkommende med- arbejders løn og kan i mangel af ydelse - på

samme måde som arbejdsløn - inddrives ved rets- forfølgning over for den pågældende arbejdsgi- ver. Tvistløsning i det fagretlige system omhand- ler alene de i overenskomsten aftalte fravigelser

II - Frihed

Stk. 10 Juleaftensdag

Den 24. december (juleaftensdag) er hel fridag.

Stk. 11 Feriefridage

Inden for et ferieår har medarbejderne ret til fem feriefridage.

Om retten til at afholde feriefridagene gælder:

a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.

b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.

c. Feriefridagene betales som ved sygdom.

d. Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser.

e. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn un- der sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

f. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 ferie- fridage i hvert ferieår.

III - Barns sygdom og hospitalsindlæggelse Stk. 12 Barns første sygedag

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet kan holde fri med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år. Xxxxxxxx gives kun til den ene af barnets/børnenes forældre og kun, indtil anden pasningsmulighed etableres og kan højst omfatte barnets/børnenes første sy- gedag.

Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring.

Til notater

Til notater

Stk. 13 Barns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.

Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehavere af forældremyndigheden, der er omfattet af over- enskomster, hvori Dansk Industri er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af foræl- dremyndigheden efter deres skøn.

Kun ophold på hospitalet, der medfører overnat- ning, betragtes som indlæggelse og er derved om- fattet af bestemmelsen.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge do- kumentation for hospitalsindlæggelsen.

Der ydes fuld løn.

I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, ydes refusion af lønud- gifterne fra Industriens Barselsfond.

Anm.

Ved ordet "nødvendig" i ovenstående bestemmel- se forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at en af barnets foræl- dre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospitalet, er tilstrækkelig til at doku- mentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæ- ring er ikke påkrævet.

IV - Barsel

Stk. 14 Barsel

a. Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 må- neders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Tillige ydes løn under fravær pga. graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

b. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædreorlov".

c. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers bar- selsorlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 6 uger. Betalingen i disse 6 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter § 29, stk. 8, dog max. kr. 125 pr. time.

For børn, for hvilke der påbegyndes foræl- dreorlov den 1. juli eller senere gælder ne- denstående regler.

I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers bar- selsorlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 9 uger.

Af disse 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger.

Holdes orloven, der er reserveret til den en- kelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

Til notater

Til notater

Betalingen i de resterende 3 uger ydes til en- ten faderen eller moderen.

Betalingen i disse 9 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i peri- oden, dog max. 135 kr. pr. time / 21.645 kr. pr. måned.

Det er en forudsætning for betalingen, at ar- bejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Så- fremt refusionen måtte være mindre, nedsæt- tes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Der er mellem parterne enighed om, at for- ældrene kan holde samtidig forældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers bar- selsorlov og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt periode.

Ændringerne har virkning for børn, for hvil- ke der påbegyndes forældreorlov den 1. juli 2007 eller senere.

d. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 23.

Anm.

Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag jf. § 8 stk. 2.

Der henvises i øvrigt til protokollat om etablering af barselsordning i industrien af 20. februar 1995

§ 13 Ansættelsesbevis

Til notater

Ansættelsesforholdet skal bekræftes ved ansæt-

telsesbevis.

Det anbefales, at der anvendes et af Dansk Indu- stri og CO-industri udarbejdet ansættelsesbevis. Der henvises til bilag 13 EU-direktiv om ansæt- telsesbeviser samt bilag 21, Standard ansættel- sesbevis for medarbejdere omfattet af nærværen- de overenskomst.

§ 14 Afskedigelse

Stk. 1

For så vidt angår behandling af sager vedrørende afskedigelse af medarbejdere, henvises til Ho- vedaftalens og Funktionærlovens bestemmelser. Der henvises til bilag 7, Afskedigelse af medar- bejdere og bilag 15 EU-direktiv om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang.

Stk. 2

Lokale forhandlinger i afskedigelsessager sker i

h.t. § 24, stk. 1, idet dog lokalforhandling skal være afsluttet inden for en frist af 10 arbejdsdage fra underretning om afskedigelsen. Mæglingsmø- de i h.t. § 24, stk. 2 skal finde sted omgående.

Stk. 3

Såfremt der ikke ved mæglingsmødet opnås enighed i sagen, kan sagen videreføres ved Af- skedigelsesnævnet i h.t. Hovedaftalens regler

§ 14-15

Til notater

I tilfælde hvor en af sagens parter ønsker sagen videreført ved de civile domstole, henvises til overenskomstens bilag nr. 8, Fagretlig behand- ling af uoverensstemmelser - civilretlig behand- ling.

§ 15 Opsigelsesvarsler

Stk. 1

For medarbejdere, der er funktionærer, henvises til Funktionærloven.

Stk. 2

For medarbejdere, der ikke er omfattet af Funk- tionærloven, gælder følgende opsigelsesvarsler, jf. § 1, stk. 3:

I de første 3 måneder efter ansættelsen kan opsi- gelse fra begge sider ske uden varsel, således at fratræden sker ved normal arbejdstids ophør den pågældende dag.

Fra medarbejderside:

Efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse: 1 må- ned til udgangen af en måned.

Fra arbejdsgiverside:

Efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse: 1 må- ned til udgangen af en måned.

Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse: 2 måneder til udgangen af en måned.

Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse: 3 måneder til udgangen af en måned.

Stk. 3

I tilfælde, hvor en timelønnet medarbejder bliver funktionær på samme virksomhed, bevarer medar- bejderen det opsigelsesvarsel, der var gældende på overflytningstidspunktet, indtil den pågældende i henhold til Funktionærloven opnår mindst samme opsigelsesvarsel.

Stk. 4

Ved en virksomheds indmeldelse i Dansk Industri eller tiltrædelse til denne overenskomst er det den enkelte medarbejders ansættelsesdato i virksom- heden, der er gældende for beregning af ancienni- teten i forhold til blandt andet opsigelsesvarsler.

Stk. 5

Såfremt en uoverensstemmelse i sager om bort- visning eller afskedigelse ikke har kunnet bilæg- ges ved forhandling, behandles den efter begæ- ring af en af parterne efter reglerne i § 14.

§ 16 Valg af tillidsrepræsentanter

Til notater

Stk. 1

For hver virksomhed - eller for hver geografisk adskilt filial/afdeling - kan der for hver af de i § 1, stk. 1, og § 1, stk. 2a, og § 1, stk. 2b, nævnte grupper på mere end 5 medarbejdere vælges en tillidsrepræsentant.

I virksomheder med mindre end 6 medarbejdere i den enkelte gruppe kan parterne aftale, at der al- ligevel vælges en tillidsrepræsentant.

§ 16

Til notater

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de aner- kendt dygtige medarbejdere, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder på den pågældende virksom- hed. Elever er ikke valgbare.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 6, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.

Stk. 3

Ved lokal enighed kan der aftales andre mulighe- der for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 4 og 5 anførte.

En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 23 stk. 1.

Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industri- ens Funktionæroverenskomst som Industriens Overenskomst.

Hvor medarbejdere repræsenterende flere for- bund under CO-industri har udnyttet nedennævn- te regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræ- sentant, kan medlemmerne af hvert forbund un- der CO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

§ 16

Stk. 4

Når der på en virksomhed er beskæftiget med- lemmer af forbund under CO-industri, men ingen af disse forbund er repræsenteret med mere end 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillids- repræsentant efter de i stk. 1 opstillede retnings- linjer, hvis der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de pågældende forbund.

Stk. 5

Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsre- præsentant, kan faggrupper med mindre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden faggrup- pe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne.

Stk. 6

Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget er kommet til arbejdsgiverens kundskab. Valget er dog først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til Dansk Industri.

Meddelelsen til Dansk Industri skal ske hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter valget.

Stk. 7

Eventuel indsigelse fra arbejdsgiverens side mod det foretagne valg skal være forbundet i hænde senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af med- delelsen om valget.

Uoverensstemmelse om den pågældendes valg- barhed afgøres i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

Til notater

§ 16-17

Til notater

Stk. 8

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillids- repræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsen- tant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.

Talsrepræsentanten skal være medlem af et for- bund under CO-industri og have modtaget fuld- magt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.

Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mel- lem virksomheden og medarbejderne.

§ 17 CO-fællestillidsrepræsentant

Stk. 1

På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsre- præsentanter inden for CO-overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgs- mål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærds- forhold og lignende, kan være samtlige medar- bejderes repræsentant over for ledelsen.

Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestil- lidsrepræsentant.

Stk. 2

Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behand- lingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillids- repræsentanters normale funktioner inden for de-

§ 17-18-19

res respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.

Stk. 3

På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsre- præsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

§ 18 Tillidsrepræsentantens uddannelse

Til notater

Stk. 1

CO-industri og forbund herunder giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillidsrepræ- sentant, snarest muligt efter valget gennemgår en relevant tillidsrepræsentantuddannelse af op til 6 ugers varighed. Dansk Industri giver tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsen- tant får den fornødne frihed til at deltage i denne uddannelse.

Stk. 2

Efter aftale med arbejdsgiveren kan der gives til- lidsrepræsentanten den fornødne frihed til at del- tage i relevante kurser for tillidsrepræsentanter.

§ 19 Tillidsrepræsentantens opgaver

Stk. 1

Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et

§ 19

Til notater

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medar- bejdere, vedkommende er valgt iblandt.

Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene for- slag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri over for ledelsen.

Stk. 3

Det anbefales, at virksomheden orienterer tillids- repræsentanten om forestående ansættelser og afskedigelser.

Stk. 4

Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forud- gående underrette ledelsen.

Stk. 5

Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne forhand- let med ledelsen. Hvis medarbejderen begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den på- gældendes individuelle løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 6

Berører en konkret sag en enkelt eller enkelte medarbejderes personlige anliggender, bør ved- kommende selv forelægge klager eller henstillin- ger over for ledelsen.

Stk. 7

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til it- faciliteter, herunder internet.

§ 20 Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter

Til notater

Tillidsrepræsentanter valgt under Industriens

Funktionæroverenskomst vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en fjerdedel pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.

Vederlaget er ikke pensionsgivende eller ferie- pengeberettiget.

Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres se- nest med udgangen af august 2007.

Herefter opgøres valggrundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Vederlaget udgør:

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer vil fra 4. kvartal 2007 mod- tage et årligt vederlag på kr. 8000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mel- lem 50 og 99 personer vil fra 4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 15.000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover vil fra 4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 30.000.

§ 20-21

Til notater

For CO-fællestillidsrepræsentanter opgøres antal- let som summen af de repræsenterede.

Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillidsrepræsentanten, modregnes det- te i ovenstående vederlag.

§ 21 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.

Stk. 1

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal be- grundes i tvingende årsager.

Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling for- ringes.

Stk. 2

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsen- tant, skal vedkommende rette henvendelse til Dansk Industri, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens frem- komst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afske- digelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situa-

xxxxxx regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 3

Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperioden, før afskedigel- sens berettigelse er prøvet ved fagretlig behand- ling, medmindre der lokalt er enighed herom.

Den fagretlige behandling bør fremmes mest mu- ligt, således at afgørelsen foreligger inden opsi- gelsesperiodens udløb.

Stk. 3 gælder ikke i tilfælde af berettiget bortvis- ning.

Stk. 4

Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, skal arbejdsgiveren - ud over lønnen i opsigelses- perioden - betale en godtgørelse afhængig af sa- gens omstændigheder. Tillidsrepræsentanten kan ikke tillige kræve godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse.

Stk. 5

For:

1. sikkerhedsrepræsentanter,

2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsud- valg, ansat i Danmark og

3. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

gælder samme procedure ved afskedigelse som den i stk. 2 og 3 nævnte.

Til notater

§ 21-22-23

Til notater

Stk. 6

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en peri- ode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbej- derantallet kommer under 6, medmindre parterne aftaler at opretholde stillingen.

§ 22 Stedfortræder for tillidsrepræsentant

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kurser eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpe- ges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En stedfortræder har i den periode, hvori vedkom- mende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 16, stk. 2.

§ 23 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v.

Stk. 1

Der kan mellem de lokale parter på virksomhe- den indgås lokale aftaler for medarbejdere omfat- tet af nærværende overenskomst.

Stk. 2

Lokalaftaler, kutymer, reglementer m.v. kan op- siges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.

Stk. 3

I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt og, for så vidt enighed ikke

opnås, at lade sagen behandle ved et mæglings- møde, eventuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal være den modståen- de part i hænde inden for den i stk. 2 angivne op- sigelsesfrist, jf. Regler for behandling af uover- ensstemmelser af faglig karakter,

Stk. 4

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er pas- seret.

Stk. 5

Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn- og arbejdsforhold, informerer ar- bejdsgiveren de berørte medarbejdere i fornødent omfang.

Stk. 6

Såfremt indgåelse eller opsigelse af lokalaftaler

m.v. indebærer ændringer for medarbejdernes løn- eller arbejdsforhold, der i henhold til Funk- tionærlovens regler må anses for væsentlige, skal den enkelte medarbejders individuelle opsigel- sesvarsel iagttages, medmindre anden aftale ind- gås.

Såfremt der i henhold til nærværende overens- komst er fastsat særlige varsler, viger retten til individuelle varsler for disse.

Til notater

§ 23-24

Til notater

Stk. 7

Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens §§ 9, 10, 11, 12, stk. 10-11, 16, 17, 21, 24, 25 og 27

samt bilag 14, Arbejdstid og bilag 16, Børn og unge. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende reg- ler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationer- ne til orientering.

§ 24 Regler for behandling af uoverensstem- melser af faglig karakter

Stk. 1 Lokalforhandling

a. Uoverensstemmelser af faglig karakter søges løst ved forhandling mellem parterne på virksomheden.

Sådanne forhandlinger skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt.

b. Såfremt tillidsrepræsentanten har behov her- for, eller der ikke er valgt tillidsrepræ- sentant på virksomheden, kan en repræsen- tant fra den eller de lokale afdelinger efter aftale med virksomhedens ledelse tilkaldes til den lokale forhandling.

c. Repræsentanterne for de lokale parter skal være bemyndiget til at indgå bindende afta- ler.

d. Der udarbejdes referat af forhandlingsresul- tatet, som underskrives med bindende virk- ning af parterne.

e. I forbindelse med lokale lønforhandlinger kan alene medarbejderparten videreføre sa- gen. Dette kan ske inden for 15 arbejdsdage fra referatets udarbejdelse ved at rejse sagen over for Dansk Industri. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.

f. Såfremt der opstår en faglig uoverens- stemmelse af individuel karakter på virk- somheder, hvor der ikke er valgt tillidsre- præsentant, kan den medarbejder, uover- ensstemmelsen vedrører, anmode en re- præsentant fra den lokale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.

Stk. 2 Mæglingsmøde

a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisatio- ner begære mægling i sagen.

b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverens- stemmelsen, således at temaet på mæglings- mødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.

Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstændigheder vil kunne fraviges.

c. For så vidt mæglingsmøde er begæret i med- før af bestemmelserne i overenskomstens § 23 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 23 angivne opsigelsesfrister, det vil sige senest den sidste hverdag i måneden.

d. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået.

Til notater

Til notater

e. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst mu- ligt og senest 15 arbejdsdage efter mæg- lingsbegæringens modtagelse i den modstå- ende organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

Mæglingsbegæring i sager, der rejses i med- før af stk. 1, litra e, skal være den modståen- de organisation i hænde senest 30 arbejdsda- ge efter udarbejdelsen af det afsluttende re- ferat af de lokale forhandlinger. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.

f. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlin- gerne med bistand af organisationernes mæg- lingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

g. Der udarbejdes referat af forhandlingsresul- tatet, som underskrives med bindende virk- ning af parterne.

Stk. 3 Organisationsmøde

a. Er der ikke opnået enighed ved mæglings- mødet, kan de respektive organisationer be- gære sagen videreført ved et organisa- tionsmøde.

b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 arbejds- dage efter mæglingsmødets afholdelse.

c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst mu- ligt og senest 15 arbejdsdage efter begærin- gens modtagelse i den modstående organisa- tion.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem

d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organi- sation.

Mæglingsrepræsentanterne i den pågælden- de sag kan normalt ikke lede forhandlinger- ne.

De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.

Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af par- terne anmoder herom. Der udarbejdes refe- rat af forhandlingsresultatet, som underskri- ves med bindende virkning af parterne.

Stk. 4 Faglig voldgift

a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organi- sationsmødet en løsning af uoverensstem- melsen, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

Der henvises til overenskomstens bilag 8.

b. Den organisation, der ønsker sagen videre- ført, skal senest 10 arbejdsdage efter mødet skriftligt begære afholdelse af faglig vold- gift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

c. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.

d. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne

Til notater

Til notater

mellem organisationerne har været bragt i forslag.

e. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsformanden og organisationerne.

f. Klager fremsender til modparten og retsfor- manden et klageskrift, bilagt kopi af de ak- ter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 20 arbejdsdage før retsmødet.

g. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for ret- tidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 10 ar- bejdsdage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organi- sation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den mod- stående organisation i hænde senest kl.

16.00, 5 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde se- nest kl. 16.00, 2 arbejdsdage før retsmødet. Hvis en af organisationerne ønsker at foreta- ge afhøringer, skal det fremgå af proces- skrifterne, hvem der ønskes afhørt.

Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, be- tragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation frem- sender klageskrift og tillige tilkendegiver at

være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.

Fristen for aflevering af svarskrift er heref- ter senest kl. 16.00, 6 arbejdsdage før rets- mødet.

Supplerende processkrifter kan udveksles og skal i så fald være den modstående organisa- tion i hænde senest kl. 16.00, 2 arbejdsdage før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgø- res sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.

Såfremt der på retsmødet fremkommer ma- teriale, som en af parterne - trods protest - ønsker at fremlægge, afgør retsformanden, hvorvidt materialet skal indgå i vurderingen af sagen.

h. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

i. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forretnings- orden, som ikke fremgår af nærværende reg- ler.

I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.

Til notater

Til notater

j. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som op- mand alene afgøre sagen i en motiveret ken- delse, i hvilken om nødvendigt også spørgs- målet om rettens kompetence afgøres. Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte påstande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.

Stk. 5 Forhandlingsmøde

Såfremt en uoverensstemmelse rettidigt er begæ- ret videreført til faglig voldgift eller til Afskedi- gelsesnævnet i henhold til Hovedaftalens § 4, kan der, når det begæres af den ene part, afholdes et forhandlingsmøde mellem overenskomstparterne. Den part, der begærer forhandlingsmøde, skal samtidig angive, om de lokale parter deltager.

Ved uoverensstemmelser, der har udløst beslut- ning om udstedelse af strejke- eller lockoutvarsel, skal et begæret forhandlingsmøde afholdes.

Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.

Stk. 6 Organisationsudvalgsmøde

a. Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrørende forstå- else af overenskomsten og dermed ligestille- de aftaler kan direkte forhandles af et af or- ganisationerne bemyndiget udvalg. Organisationsudvalgsmøde kan begæres af en af overenskomstparterne.

b. Såfremt en af overenskomstparterne skøn- ner, at en afgørelse i en lokal uoverensstem- melse vil kunne få principiel betydning for hele overenskomstområdet, kan uoverens-

stemmelsen begæres behandlet ved et orga- nisationsudvalgsmøde.

Hvis begæringen ikke kan tiltrædes, betrag- tes henvendelsen som en mæglingsbegæring.

c. Der udarbejdes referat af forhandlingsresul- tatet, som underskrives med bindende virk- ning af parterne.

Stk. 7 Afskedigelsessager

Med hensyn til behandlingen af afskedigelsessa- ger henvises til § 14 og bilag 8 – Protokollat om fagretlig behandling.

Stk. 8 Arbejdsuro

Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vur- derer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af Dansk Industri eller CO-industri om- gående optages drøftelser (Konfliktløsningsmø- der) mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere bag- grunden for uoverensstemmelsen.

Hvis Dansk Industri eller CO-industri anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på be- gæring hurtigst muligt og senest inden for 5 ar- bejdsdage træde sammen (Opfølgningsmøder) - så vidt muligt på virksomheden.

Anm.

Ved organisationer forstås de organisationer, der har underskrevet Industriens Funktionærover- enskomst.

Til notater

Til notater

§ 25 Kompetenceudvikling

Stk. 1

Medarbejderne har ret og pligt til kompetenceud- vikling afpasset efter forholdene i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurren- ceevnen samt virksomhedernes og medarbejder- nes udviklingsmuligheder.

Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejder og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, job- udvikling m.v.

Til opfyldelse af ovennævnte formål har medar- bejderne ret til uden fradrag i lønnen at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et uddannelsesbehov.

Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreud- dannelse udredes af arbejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side.

Stk. 2

Den enkelte medarbejder har dog efter 9 måne- ders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhe- dens produktionsforhold - til efter- eller videre- uddannelse, der er relevant

a. for beskæftigelse under dækningsområdet for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, forudsat at der ef- ter stk. 7 er meddelt tilsagn om tilskud til ud- dannelsen, eller

b. for virksomheden.

Stk. 3

Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virk- somhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlæg- ningen bør omfatte udarbejdelse af en kompeten- ceudviklingsplan for den enkelte medarbejder, jf. stk. 1, efter retningslinjer drøftet mellem ledelse og medarbejdere i regi af samarbejdsudvalget eller et paritetisk sammensat uddannelsesudvalg med repræsentation af funktionærer. Der henvises til bilag nr. 9 – Protokollat om kompetenceudvik- ling.

Uddannelsesplanlægning kan, hvor organer i henhold til ovenstående ikke er etableret, foregå som et samarbejde mellem den enkelte medarbej- der og virksomheden.

Stk. 4

Ajourførte almene jobrelevante kundskaber er en forudsætning for at vedligeholde og udvikle de faglige kvalifikationer i takt med den teknologi- ske udvikling. Det er såvel den enkelte medarbej- ders personlige ansvar som virksomhedens opga- ve at medvirke til, at almen jobrelevant kvalifice- ring er omfattet af uddannelsesplanlægningen.

Nærmere regler for deltagelse i almen jobrelevant

Til notater

Til notater

Stk. 5

Aftale om individuel frihed til uddannelse efter eget valg kan kun træffes mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Stk. 6

Medarbejdere, der har været ansat i virksomhe- den i mindst 3 år og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et relevant kursus. Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og udgifterne ved kursusdeltagelse og even- tuelt løntab i kursusperioden dækkes af arbejds- giveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side. Såfremt kur- susdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsespe- rioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse inden for 3 måne- der efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssøgende. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der ved fra- trædelsen er berettiget til efterløn, pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

Stk. 7

a. Virksomheden betaler årligt 260 kr. pr. med- arbejder omfattet af overenskomsten efter nærmere retningslinjer i Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond med virkning fra 1. april 2008. Beløbet regu- leres pr. 1. april 2009 til 520 kr. Midler kan tidligst uddeles fra 1. januar 2009.

De angivne beløb kan omregnes til en pro- centsats af den pensionsgivende lønsum. Det vil sige den lønandel, der skal beregnes pen- sionsbidrag af for de omfattede medarbejdere.

b. Medarbejderen kan ansøge Industriens Kom- petenceudviklingsfond om støtte til uddannel- se omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

c. Virksomheder, som

• har uddannelsesudvalg og

• har mere end 100 ansatte omfattet af In- dustriens Overenskomst og/eller Industri- ens Funktionæroverenskomst,

kan etablere en kompetenceudviklingsfond i virksomheden efter de nærmere retningslinjer i Organisationsaftale om Industriens Kompe- tenceudviklingsfond.

§ 26 Uddannelsesfonde

Stk. 1.

Til DA-LO uddannelsesfonden betaler arbejdsgi- veren 28,5 øre pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere, der er omfattet af overens- komsten. Med virkning fra 1. januar 2008 forhø- jes beløbet til 31 øre pr. time.

Stk. 2.

Til Industriens Uddannelsesfond indbetaler ar- bejdsgiveren 10 øre pr. præsteret arbejdstime. Industriens Uddannelsesfond ændrer navn til In- dustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, og finansierer fra 1. oktober 2007, udover de hidti- dige aktiviteter, også aktiviteter angivet i Proto- kollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i industriens virksomheder og veder-

Til notater

Pr. 1. juli 2007 forhøjes bidraget til 30 øre pr. præsteret arbejdstime.

Fondens bestyrelse bemyndiges til at regulere bidraget pr. 1. januar 2009, såfremt fondens nye opgaver nødvendiggør dette.

Stk. 3.

Betalingsforpligtelsen gælder også, hvor der er indgået lokaloverenskomster og tiltrædelsesafta- ler, der ligger inden for nærværende overens- komst dækningsområde.

Hvor betalingsforpligtelsen følger af en lokal- overenskomst eller en tiltrædelsesaftale, tillægges de overenskomstmæssige uddannelsesfondsbi- drag et af organisationerne fastsat administrati- onsbidrag.

Stk. 4.

De angivne beløb kan omregnes til en procentsats af den pensionsgivende lønsum. Dvs. den lønan- del, der skal beregnes pensionsbidrag af for de omfattede medarbejdere.

Anm.

Der henvises til Protokollat om uddannelsesfonde i Organisationsaftalerne.

§ 27 Samarbejde

Til formidling af et godt samarbejde mellem

virksomheden og medarbejderne bør der være sådanne kontakter, at der gives mulighed for gen- sidig orientering og information om virksomhe- dens og medarbejdernes situation. Denne oriente- ring og information skal gives på så tidligt et tidspunkt, at synspunkter, ideer og forslag fra medarbejderne kan indgå i beslutningsgrundlaget. Information er nødvendig for, at medarbejderne aktivt kan medvirke ved udformningen af deres egen arbejdssituation. Informationen skal inde- holde ledelsens vurdering af konsekvenserne af påtænkte ændringer og skal være udformet på en sådan måde, at den er klar og let forståelig. Såvel ledelse som medarbejdere er forpligtet til aktivt at deltage i den gensidige informationspligt.

§ 28 Overenskomstmæssige arbejdskonflikter

Under overenskomstmæssige arbejdskonflikter mellem arbejdsgivere og timelønnede medarbej- dere udfører medarbejdere omfattet af nærværen- de overenskomst det arbejde, som de under nor- male forhold udfører.

Hvor værdier står på spil, såfremt bestemte arbej- der ikke foretages, er medarbejderne dog pligtige at være behjælpelige med at redde disse værdier.

Til notater

§ 29 Overenskomstens varighed

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2007 og er gældende, indtil den af en af parterne i hen- hold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst den 1. marts 2010.

Bilag 1

Protokollat om oprettelse af overenskomst for handels- og kontorområdet samt laboratorie- området

For at overenskomsten kan træde i kraft for de af

§ 1, stk. 2, pkt. a og § 1, stk. 3, omfattede medar- bejdere, er det en betingelse, at Handels- og Kon- torfunktionærernes Forbund i Danmark på tids- punktet for fremsættelse af krav om, at overens- komst skal træde i kraft for de af bestemmelsen omfattede medarbejdere, organiserer mindst 50 pct. af de beskæftigede inden for § 1, stk. 2, pkt. a’s samt stk. 3’s område.

For medarbejdere omfattet af § 1, stk. 2, pkt. b (laboratorieområdet), tiltrædes funktionærover- enskomsten selvstændigt, hvis 50 pct.-reglen på dette område er opfyldt.

Administration m.v. vedrørende 50 pct.- reglen.

1. Betingelser

a. Handels- og Kontorfunktionærernes For- bund i Danmark kan kun slutte overens- komst med medlemmer af Dansk Industri gennem denne forening.

b. Det er en betingelse, at forbundet, på tids- punktet for kravets fremsættelse, som med- lemmer har mindst 50 pct. af de beskæftige- de inden for det område, overenskomsten til- sigter at omfatte.

c. Som samlet område kan f.eks. ikke betrag- tes dele af et lager eller kontor, medmindre der på et lager eller kontor inden for det på- gældende område er en så væsentlig adskil- lelse med hensyn til beliggenhed på forskel- lige steder eller med hensyn til arbejdsvilkår, at man kan betragte en del af et kontor eller lager som et selvstændigt område.

d. Spørgsmålet om afgrænsningen af den en- kelte arbejdsplads afgøres i overensstem- melse med den hidtil anvendte praksis.

e. Selv om foranstående vilkår for oprettelse af overenskomst ikke er opfyldt, er forbundet forhandlingsberettiget for sine medlemmer over for virksomheder, der disponerer i strid med væsentlige principper i nærværende overenskomst eller andre lignende uoverens- stemmelser, f.eks. ved at aflønne under den- ne overenskomst, samt hvor der foreligger problemer vedrørende lovgivningen om an- sættelses- og arbejdsforhold.

2. Fremgangsmåde

a. Ved fremsættelse af krav om overenskomst skal forbundet give oplysning om det antal medlemmer, som kravet omfatter.

b. Er der uenighed om, hvorvidt forbundet op- fylder betingelserne for oprettelse af over- enskomst, skal begge parter opgive, hvilke medarbejdere man anser som hørende under overenskomstens område.

c. Er der fortsat uenighed om, hvorvidt for- bundet opfylder betingelserne for oprettelse af overenskomst, skal forhandlinger herom være aftalt inden 10 arbejdsdage efter, at forbundet har fremsat krav om en sådan for- handling. Opnås der ved en sådan forhand- ling ikke enighed, afgøres spørgsmålet ved voldgift.

d. Dokumenterer forbundet, at betingelserne for oprettelse af overenskomst er opfyldt, træder overenskomsten i kraft den først- kommende 1. i en måned, såfremt kravet er fremsat senest den 15. i en måned. Er over- enskomstkravet fremsat efter den 15. i en måned, træder overenskomsten i kraft den 1. i den næstfølgende måned.

e. I tilfælde, hvor der træffes aftale om sær- bestemmelser, jf. nedenfor, skal der samtidig træffes aftale om overenskomstens ikraft- trædelsestidspunkt.

3. Overenskomst eller særoverenskomst

a. Dersom HK opfylder vilkårene for at kunne rejse krav om overenskomst, er begge parter forpligtet til at respektere overenskomsten, medmindre den pågældende virksomhed ud- øves i henhold til en af offentlig myndighed udfærdiget koncession eller under forhold, der kan sidestilles hermed.

b. Overenskomstparterne kan rejse krav om særbestemmelser, hvis der i virksomheden er tale om arbejdsforhold eller arbejds- funktioner, der ikke dækkes af overens- komstens bestemmelser.

4. Overenskomstens virkeområde

a. De i nærværende overenskomst fastsatte vil- kår gælder for samtlige medarbejdere inden for det arbejdsområde, overenskomsten i øv- rigt omfatter.

b. Medarbejdere, der indtager ledende stil- linger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter firmaet, eller hvis hverv, for- di det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejdsgivernes tillidsmænd, falder dog uden for overenskomstens område.

5. Forståelsen af 50 pct.-reglen

A. Hvornår skal reglen være opfyldt Beregningen af, hvorvidt 50 pct.-reglen er opfyldt, foretages på grundlag af beskæfti- gelsesforholdene i den uge, hvor overens- komstkravet modtages i Dansk Industri.

B. Hvilke medarbejdere medregnes

a. Kun ansatte i handels- og kontorfaget tæller med. (Overenskomstens § 1, stk. 2, eller § 1, stk. 3).

b. Medarbejdere, der er omfattet af den ovenfor i pkt. 4, overenskomstens virkeområde, litra b nævnte gruppe, kan ikke medregnes.

c. Ægtefælle, forældre, børn, søskende o.l. nær familie og besvogrede medregnes ikke.

d. Syge og fraværende (ferie, fridage, barselsor- lov) medregnes, såfremt de stadig er at betragte som ansatte i virksomheden, og således at vika- rer for sådanne ikke medregnes, selv om vikar- perioden går ud over 3 måneder.

e. Medarbejdere i opsagt stilling medregnes, såfremt de stadig kan betragtes som ansatte i virksomheden.

Medarbejdere, der fratræder i den relevante uge, medregnes kun, hvis de har været be- skæftiget i hele ugen.

f. Medarbejdere, der tiltræder i den relevante uge, medregnes, som om de havde været an- sat i virksomheden i hele ugen.

g. Ekstrahjælp, der ikke er beskæftiget ud over 3 måneder, medregnes ikke.

h. Vikarer antaget gennem vikarbureau med- regnes ikke.

i. Hjemmearbejdende medregnes ikke.

j. Repræsentanter medregnes ikke.

C. Fuldtid/deltid

a. Fuldtidsansatte, herunder elever og prak- tikanter, tæller helt.

b. Deltidsbeskæftigede medregnes såldes: under 15 timer ugentlig: medregnes ikke Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentlig: med- regnes halvt, 30 timer ugentlig eller derover: medregnes helt.

c. Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfæl- de, hvor det drejer sig om ansatte, der arbej- der dels inden for overenskomstens område, dels med andet arbejde i firmaet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskom- stens område, efter reglerne for deltidsbe- skæftigelse.

Arbejdsgivers selvstændige ønske om opret- telse af overenskomst

Under henvisning til tidligere protokollat fra 1967 vil Dansk Industri ikke kræve 50 pct.-reglen opfyldt i tilfælde, hvor en arbejdsgiver selv øn- sker overenskomsten oprettet for sit handels- og kontorpersonale, såfremt det i øvrigt i det konkre- te tilfælde findes rimeligt, at en overenskomst indgås.

Protokollat om overenskomstens dæknings- område

Automobilforhandlere

Mellem overenskomstens parter er der enighed om, at Industriens Funktionæroverenskomst ikke omfatter medarbejdere hos automobilforhandlere, hvis opgaver primært består i forhandlinger om og indgåelse af aftaler om køb og salg af auto- mobiler samt varetagelse af de hertil knyttede administrative opgaver.

Medarbejdere ansat i butiksudsalg

Mellem overenskomstens parter er der enighed om, at for medarbejdere beskæftiget i butiksud- salg gælder, foruden den mellem parterne gæl- dende Industriens Funktionæroverenskomst, de til enhver tid gældende bestemmelser om arbejds- tid for butiksansatte, mindstebetaling for unge under 18 år og mindstebetaling i henhold til Landsoverenskomst mellem DH&S og HK for butiksansatte.

Såfremt Landsoverenskomsten mellem DH&S og HK bortfalder på grund af konflikt, omfattes bu- tiksansatte medarbejdere på Dansk Industris med- lemsvirksomheder fortsat og indtil ny overens- komst indgås mellem/omfattende konfliktens par- ter af de indtil konfliktens start gældende be- stemmelser, jf. ovenfor.

Uddannelse inden for digitale medier Uddannelser dækket af det faglige udvalg for di- gitale medier er omfattet af overenskomstens elevbestemmelser.

Freelance-medarbejdere/korttidsansatte Parterne er enige om, at korttidsansatte, der i skatteteknisk henseende opfattes som lønmodta- gere, omfattes af nærværende overenskomst, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor - uanset om de betegnes freelancemedarbejdere.

Bilag 3

Protokollat om befordringsgodtgørelse for ele- ver

1. Virksomheden godtgør elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarterings- sted eller praktiksted til skole og tilbage til enten bopæl/indkvarteringssted eller praktik- sted.

2. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kan deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende går.

3. I Erhvervsuddannelsesloven omtales frit skolevalg.

I de tilfælde, hvor virksomheden foranledi- ger eleven placeret på en erhvervsskole, hvortil det offentlige ikke yder transport- godtgørelse, betaler arbejdsgiveren de til transporten forbundne omkostninger.

4. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttel- sen af sådanne befordringsmidler vil med- føre urimeligt store ulemper for den pågæl- dende elev, kan eget befordringsmiddel an- vendes, dog først efter arbejdsgiverens god- kendelse i det enkelte tilfælde.

5. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af ar- bejdsgiveren foretages på den efter de sted- lige forhold billigste og mest hensigtsmæs- sige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort eller lignende.

6. Anvendes eget xxxxxxxxxxxxxxxxx, xx. xxx. 0, ydes en befordringsgodtgørelse pr.

1.3.2007	kr. 0,86
1.3.2008	kr. 0,89
1.3.2009	kr. 0,92

pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

7. Til indkvarterede elever ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra ind- kvarteringsstedet og rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt af- standsbetingelsen i stk. 1 er opfyldt. Be- stemmelserne vedrørende befordringsgodt- gørelse finder tilsvarende anvendelse efter dette stykke.

8. Er befordring mellem flere undervisningsaf- delinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset be- tingelserne til afstand i stk. 1.

9. Uoverensstemmelser vedrørende nærværen- de aftale kan fagretligt behandles mellem organisationerne.

10. Aftalen er indgået under forudsætning af, at der i henhold til gældende lov om arbejdsgi- veres elevrefusion kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomheder- ne afholdte udgifter, dog med undtagelse af de i stk. 3 nævnte forhold.

Protokollat om udstationering af elever/prak- tikanter

Ved udstationering af elever/praktikanter i udlan- det som led i uddannelsen er den danske virk- somhed uddannelsesansvarlig. Virksomheden dækker evt. lønforskel op til den aftalte løn samt nødvendige udgifter i forbindelse med flytning og rejser.

Bilag 5

Protokollat om praktikaftaler for laborantstu- derende

Til notater

Overenskomstparterne anbefaler, at praktikaftale for laborantpraktikanter anvendes, når aftale ind- gås i henhold til bekendtgørelse nr. 636 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet, § 2, stk. 3 og 5, aftale af

30. oktober 2001.

Praktikaftale kan hentes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Protokollat om barselsfond

For at udligne udgifterne til barselsordningen mellem industriens virksomheder og brancher opretter Dansk Industri Industriens Barselsfond. Dansk Industri kan indgå en aftale med Industri- Pension Holding A/S om at administrere Indu- striens Barselsfond.

Industriens Barselsfond modtager et af Dansk Industri fastsat bidrag, hvis størrelse fastsættes under hensyn til de forventede udgifter ved ord- ningen. Bidragsbetalingen påhviler virksomhe- derne og er en del af nærværende overenskomst. Industriens Barselsfond refunderer arbejdsgiver- ne for deres udgifter til den ovenfor anførte ord- ning med løn under barsel.

Til notater

Bilag 7

Protokollat om afskedigelse af medarbejdere

Overenskomstparterne er enige om at anbefale, at virksomheden imødekommer kontraopsigelse fra medarbejdere i opsagt stilling med kort varsel i situationer, hvor dette fremmer medarbejderens muligheder for at opnå ny beskæftigelse.

Desuden er overenskomstparterne enige om at anbefale, at virksomhederne imødekommer op- sagte medarbejderes eventuelle anmodning om at blive fritstillet i opsigelsesperioden.

Protokollat om fagretlig behandling af uover- ensstemmelser - civilretlig behandling

Såfremt der fortsat er uenighed mellem parterne efter afholdelse af mæglingsmøde jf. § 24 / § 14, er parterne enige om, at Dansk Industri oriente- res, forinden lønmodtagerparten beslutter eventu- elt at overdrage sagen til advokat/udtagelse af stævning.

Dansk Industri kan inden for 5 arbejdsdage efter modtagelsen af besked herom begære sagen be- handlet ved et organisationsmøde.

Sagens overdragelse til advokat/udtagelse af stævning afventer afholdelse af organisationsmø- de, som skal finde sted i h.t. § 24, stk. 3 / § 14.

Til notater

Bilag 9

Protokollat om kompetenceudvikling

Uddannelsesudvalget - eventuelt etableret som underudvalg under samarbejdsudvalget - kan som sådan behandle:

Afdækning af uddannelsesbehov Udarbejdelse af retningslinjer for f.eks.:

• Medarbejdersamtaler/udviklingssamtaler

• Stillingsbeskrivelser

• Interviewundersøgelser

• Spørgeskemaundersøgelser

• Analyser af virksomhedens kvalifikationsbe- hov og medarbejderkompetencer

Der kan i behovsafdækningen anvendes analyse- værktøjer f.eks. SUM-værktøjet (Strategisk Ud- vikling af Medarbejdere) eller ekstern konsulent- bistand.

Afdækning af uddannelsesmuligheder Løbende informationsindsamling om aktuelle uddannelsesmuligheder:

• Kursustilbud fra offentlige og private kur- susudbydere

• Virksomhedsinitierede uddannelsesaktiviteter

• Individuelle uddannelsesmuligheder (cd-rom, fjernundervisning mv.)

• Andet (konferencer, fagmesser, foredrag

• mv.)

Udarbejdelse af uddannelsesplaner:

• Opsamling og koordinering af uddannelses- behov og muligheder

• Planlægning af uddannelsesaktiviteter og for- slag til gennemførelse

• Principper for udformning af uddannelsespla- ner

• Opsamling af evalueringsresultater fra gen- nemførte uddannelsesaktiviteter

Det anbefales at gennemføre udviklingssamtaler med den enkelte medarbejder.

Samtalen følges op af evt.:

a. ændringer i udviklingsplanen, jf. § 25, stk. 2

b. ændringer i stillingsindhold, ansvar, krav til kvalifikationer og grad af selvstændighed.

Bilag 10

Protokollat om tele-, distance- og hjemmear- bejde

Til notater

Dansk Industri og CO-industri har indgået neden- stående aftale om tele-, distance- og hjemmear- bejde.

Parterne er enige om, at nærværende aftale im- plementerer rammeaftalen om telearbejde indgået den 16. juli 2002 af UNICE, ETUC, UEAPME og CEEP.

Parterne er enige om, at nærværende aftale erstat- ter tidligere protokollat nr. 10 i Industriens Funk- tionæroverenskomst.

1. Anvendelsesområde og definitioner

Denne aftale finder anvendelse på tele-, distance- og hjemmearbejde, hvilket vil sige arbejde, der foregår uden for arbejdsgiverens primære eller sekundære forretningssted, og som samtidig ikke falder ind under de bestemmelser, som er fastsat i overenskomsten om ude- og rejsearbejde.

Ved ”telearbejde” forstås der herudover: Arbejde, der udføres og/eller tilrettelægges under anvendelse af informationsteknologi inden for rammerne af en ansættelseskontrakt eller et an- sættelsesforhold, hvor arbejde, som kunne være udført på det sted, hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed, regelmæssigt udføres et andet sted.

Til notater

Ved distance- og hjemmearbejde forstås der her- udover:

Arbejde der udføres uden for virksomheden, men som lige så godt kunne have været udført, hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed, uden at der gøres brug af informationsteknologiske hjælpe- midler.

2. Frivillighed

Tele-, distance- og hjemmearbejde er frivilligt for arbejdstageren såvel som for den pågældende ar- bejdsgiver. Tele-, distance- og hjemmearbejde kan være fastsat som en del af arbejdstagerens oprindelige jobbeskrivelse, eller arbejdstageren kan efterfølgende overgå til tele-, distance- og hjemmearbejde på baggrund af en frivillig ord- ning.

Aftaler om tele-, distance- og hjemmearbejde indgås skriftligt og under iagttagelse af de til en- hver tid gældende regler om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, som er fastsat i overens- komsten.

Det anbefales, at det mellem overenskomstens parter udarbejdede tillæg til ansættelsesaftale an- vendes. Samtidig henvises til den mellem over- enskomstparterne udarbejdede vejledning herom.

Såfremt tele-, distance- og hjemmearbejde ikke udgør en del af den oprindelige jobbeskrivelse, kan beslutningen om at overgå til tele-, distance- og hjemmearbejde ændres ved en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren eller ved en lokalaftale. Denne ændring vil kunne medføre en tilbagevenden til at arbejde det sted,

hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed, efter anmodning fra arbejdsgiveren eller arbejdstage- ren. De nærmere vilkår i forbindelse med en så- dan tilbagevenden skal fastsættes i den ovenfor omtalte skriftlige aftale og/eller ved en lokalafta- le.

Såfremt en arbejdstager afviser at overgå til tele-, distance- og hjemmearbejde, udgør dette ikke i sig selv en grund til at bringe ansættelsesforhol- det til ophør eller ændre vedkommendes arbejds- betingelser og vilkår.

Tillidsrepræsentanten(erne) skal i overensstem- melse med overenskomstens bestemmelser herom holdes bedst muligt orienteret om afskedigelser af tele-, distance- og hjemmemedarbejdere.

3. Arbejds- og ansættelsesvilkår Medarbejdere, der er ansat til at udføre tele-, di- stance- eller hjemmearbejde, er i det hele omfat-

tet af nærværende overenskomst samt de relevan- te lokalaftaler og kutymer m.v., som måtte være gældende på den virksomhed, hvori de er ansat. Som en konsekvens heraf skal der i det følgende peges på en række forhold, som er af særlig rele- vans for medarbejdere, der er ansat til at udføre tele-, distance- eller hjemmearbejde:

Kollektive rettigheder

Tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere har de samme kollektive rettigheder som arbejdstagere, der arbejder på det sted, hvor arbejdsgiveren dri- ver sin virksomhed, hvorfor der ikke må opstilles nogen hindringer for disse medarbejderes kom- munikation med de på den konkrete virksomhed

Til notater

Til notater

lidsrepræsentanten(erne), sikkerhedsrepræsentan- ten(erne) m.v.

Således skal det i tele-, distance- eller hjemme- medarbejderens ansættelsesaftale fastlægges, hvilken af arbejdsgiverens eventuelle flere virk- somheder medarbejderen er tilknyttet, for at den- ne kan udøve ovennævnte rettigheder.

Tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere er bå- de valgbare og har valgret ved valg af tillidsre- præsentant(er), sikkerhedsrepræsentant(er) og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer m.v. efter såvel kollektiv overenskomst og/eller prak- sis som dansk og international lovgivning.

Tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere skal tælles med i enhver sammenhæng, hvor der i kol- lektiv overenskomst og/eller praksis samt dansk og international lovgivning er fastsat antalsmæs- sige tærskler, som en betingelse for at etablere organer med medarbejderrepræsentation.

Fastlæggelse af arbejdstiden

Arbejdstiden for tele-, distance- eller hjemme- medarbejdere kan efter aftale fastlægges af enten virksomheden og/eller medarbejderen selv.

I tilfælde hvor medarbejderens arbejdstid fast- lægges af virksomheden til udførelse inden for et bestemt tidsrum, finder overenskomstens almin- delige regler om arbejdstidens placering, overar- bejde m.v., herunder tillægsbetalinger, anvendel- se.

I tilfælde hvor medarbejderen selv fastlægger ar- bejdstidens placering, ydes ingen særskilte gene- betalinger, herunder f.eks. overarbejdsbetaling, medmindre virksomheden konkret beordrer ar- bejdet udført på et bestemt tidspunkt.

Varsel i forbindelse med tele-, distance- og hjemmearbejde

Såfremt tele-, distance- og hjemmearbejde ikke udgør en del af den oprindelige jobbeskrivelse, kan der ved lokalaftale fastlægges et forkortet varsel, der fraviger tele-, distance- og hjemme- medarbejderens gældende individuelle opsigel- sesvarsel ved overgang til tele-, distance- og hjemmearbejde. Samme gælder i forbindelse med tilbagevenden til at arbejde det sted, hvor ar- bejdsgiveren driver sin virksomhed.

Såfremt vedkommende medarbejder er ansat til at udføre tele-, distance- og hjemmearbejde, kan der ved lokalaftale fastlægges et forkortet varsel, der fraviger vedkommendes gældende individuelle opsigelsesvarsel i forbindelse med en overgang til at udføre arbejde det sted, hvor arbejdsgiveren driver sin virksomhed.

Sådanne aftalte fravigelser fra opsigelsesvarsler skal anføres i den enkelte medarbejders ansættel- sesaftale.

Ovenstående afsnit om forkortet varsel finder an- vendelse i forhold til medarbejdere, der er omfat- tet af Industriens Funktionæroverenskomst, med- mindre en ændring af arbejdsstedets placering ud- gør en væsentlig vilkårsændring.

Til notater

Til notater

Uddannelse

Tele-, distance- og hjemmemedarbejdere skal have passende uddannelse i anvendelsen af det udstyr, der stilles til rådighed, og i de særlige forhold, der kendetegner denne form for orga- nisering af arbejdet. Tele-, distance- og hjem- memedarbejderens arbejdsleder samt vedkom- mendes nærmeste kolleger kan også have brug for undervisning i denne form for arbejde og dets tilrettelæggelse.

Tele-, distance- og hjemmemedarbejdere skal have den samme adgang til uddannelse og de samme muligheder for karriereudvikling som sammenlignelige medarbejdere i arbejdsgive- rens virksomhed og er underlagt de samme evalueringspolitikker som disse andre medar- bejdere.

Møder og information

Arbejdsgiveren skal sikre, at der træffes foran- staltninger med henblik på at forhindre, at tele-, distance- eller hjemmemedarbejdere bliver isole- ret fra arbejdsfællesskabet i virksomheden, f.eks. ved at give vedkommende mulighed for at mødes regelmæssigt med kolleger samt adgang til in- formation om virksomheden.

4. Udstyr

Virksomheden kan ikke ensidigt pålægge tele-, distance- og hjemmemedarbejdere udgifter ved etablering og drift samt vedligeholdelse af tele-, distance- og hjemmearbejdspladsen.

De nærmere vilkår i denne sammenhæng skal være fastlagt, før tele-, distance- og hjemmear- bejdet påbegyndes, og skal endvidere fremgå af enten medarbejderens ansættelsesaftale eller en særskilt aftale.

Såfremt tele-, distance- og hjemmearbejdet udfø- res på regelmæssig basis, skal arbejdsgiveren kompensere for eller afholde samtlige omkost- ninger, der er direkte afledt af arbejdet, herunder særligt omkostninger i forbindelse med kommu- nikation.

Arbejdsgiveren skal i overensstemmelse med de almindelige erstatningsretlige principper afholde samtlige udgifter, der opstår i forbindelse med beskadigelse af det udstyr og de data, som an- vendes af tele-, distance- og hjemmemedarbejde- ren, samt de heraf eventuelt følgende øvrige tab i økonomisk forstand.

Arbejdsgiveren skal stille passende teknisk bru- gerstøtte til rådighed for tele-, distance- og hjemmemedarbejderen.

Tele-, distance- og hjemmemedarbejderen skal udvise den fornødne omhu med det udstyr, som vedkommende har fået stillet til rådighed, og må ikke indhente eller udbrede ulovligt materiale via internettet.

Til notater

Til notater

5. Databeskyttelse

Arbejdsgiveren er ansvarlig for at træffe passende foranstaltninger, særlig i forbindelse med soft- ware, med henblik på at sikre beskyttelse af de data, som tele-, distance- og hjemmemedarbejde- ren anvender og behandler i forbindelse med ar- bejdet.

Arbejdsgiveren skal informere tele-, distance- og hjemmemedarbejderen om al relevant lovgivning og om virksomhedens regler om databeskyttelse. Det er tele-, distance- og hjemmemedarbejderens ansvar at efterleve disse regler.

Arbejdsgiveren skal især informere tele-, distan- ce- og hjemmemedarbejderen om:

• enhver indskrænkning i forbindelse med anvendelsen af it-udstyr eller redskaber som f.eks. internet, og

• sanktioner i tilfælde af manglende overhol- delse heraf.

6. Privatlivets fred

Arbejdsgiveren skal respektere tele-, distance- og hjemmemedarbejderens ret til beskyttelse af pri- vatlivets fred.

Såfremt der etableres et overvågningssystem, skal det stå i rimeligt forhold til formålet her- med og indføres i overensstemmelse med Ar- bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmtermina- ler.

7. Sikkerhed og sundhed

Arbejdsgiveren er ansvarlig for beskyttelse af tele-, distance- og hjemmemedarbejderens sik- kerhed og sundhed i overensstemmelse med ar- bejdsmiljølovgivningen.

Arbejdsgiveren skal informere tele-, distance- og hjemmemedarbejderen om virksomhedens politik angående sikkerhed og sundhed på arbejdsplad- sen. Tele-, distance- og hjemmemedarbejderen har pligt til at følge denne sikkerhedspolitik på korrekt vis.

Med henblik på at sikre, at bestemmelser om sik- kerhed og sundhed efterleves, skal arbejdsgive- ren, arbejdstagernes repræsentanter og/eller de relevante myndigheder have adgang til tele-, di- stance- og hjemmemedarbejderens arbejdssted inden for rammerne af national lovgivning og kollektive aftaler. Hvis tele-, distance- og hjem- memedarbejderen arbejder i sit eget hjem, er en sådan adgang betinget af forudgående varsel samt vedkommendes accept. Tele-, distance- og hjemmemedarbejderen har ret til at anmode om kontrolbesøg.

8. Ikrafttrædelse

Nærværende protokollat træder i kraft den 16. juli 2005.

Til notater

Til notater

Enhver uoverensstemmelse vedrørende forståel- sen af protokollatet skal behandles efter de i overenskomsten fastsatte regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.

Anm.: Parterne er enige om, at protokollatet kan fraviges ved lokalaftale i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Industriens Overens- komst og Industriens Funktionæroverenskomst. Sådanne aftaler skal, hvad enten de er indgået forud for protokollatets ikrafttræden eller efter- følgende, i det hele respektere protokollatets ind- hold.

København den 2005

For Dansk Industri For CO-industri

Til notater

Bilag 11

Protokollat om EU-direktiv om mobile vej- transportaktiviteter.

Dansk Industri og CO-industri har indgået neden- stående aftale med henblik på implementering af rådsdirektiv nr. 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vej- transportaktiviteter.

Art. 1. Formål

Formålet med denne aftale er at fastsætte regler for tilrettelæggelse af arbejdstiden for medarbej- dere, der udfører mobile vejtransporter, for at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundhe- den for disse medarbejdere samt forbedre færd- selssikkerheden og tilnærme konkurrencevilkåre- ne yderligere til hinanden.

Art. 2. Anvendelsesområde

Aftalen gælder for alle medarbejdere, som er be- skæftiget i virksomheder, der er omfattet af nær- værende overenskomst og som deltager i vej- transportaktiviteter, som er omfattet af rådets for- ordning (EØF) nr. 3820/85 eller AETR-overens- komsten.

For undtagne vejtransportaktiviteter, se (EØF) nr. 3820/85, artikel 4.

Til notater

I det omfang nærværende organisationsaftale in- deholder mere specifikke bestemmelser vedrø- rende mobile medarbejdere inden for vejtrans- port, har den forrang i forhold til de relevante for- skrifter i direktiv 93/104/EF, som er implemente- ret i nærværende overenskomst ved bilag 10.

Art. 3. Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a. arbejdstid:

Det tidsrum, hvor medarbejderen er på arbejde og står til rådighed for arbejdsgiveren under udførel- se af sin beskæftigelse eller sine opgaver, dvs. den tid, der medgår til alle vejtransportaktiviteter og de perioder, som efter overenskomsten betrag- tes som arbejdstid, herunder f.eks. ventetid i for- bindelse med af- og pålæsning.

Xxxxxx, jf. artikel 5, hviletid, jf. artikel 6, samt rådighedstid, jf. punkt b. i nærværende artikel, medregnes ikke til arbejdstiden, medmindre andet er aftalt.

b. rådighedstid:

Andre tidsrum end pauser og hviletid, hvor den mobile medarbejder ikke skal forblive på sin ar- bejdsplads, men skal være parat til at påtage sig eller genoptage kørslen eller udføre arbejdsopga- ver ved en anmodning herom. Rådighedstid om- fatter navnlig de tidsrum, hvor den mobile med- arbejder ledsager et køretøj, der transporteres med færge eller tog, samt ventetid ved grænserne og ventetid, der skyldes kørselsforbud.