LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN
LEVERINGSBETINGELSER RECREAHOME B.V. ETABLERET I ASTEN
1. DEFINITIONER
I efterfølgende kaldes Recreahome B.V. for “sælger”. I efterfølgende kaldes alle fysiske personer eller juridiske enheder der aftager løsøre og/eller tjenester fra sælger for "køber”.
2. ANVENDELIGHED
2.1 Disse betingelser gælder for alle aftaler mellem køber og sælger om levering af løsøre og/eller udførelse af reparationer eller eftersyn, og/eller ydelse af andre tjenester.
2.2 Vilkår der afviger fra disse bestemmelser gælder udelukkende i tilfælde hvor sælger og køber har lavet en skriftlig aftale om de pågældende vilkår.
3 PRISER / TILBUD
3.1 Alle priser nævnt i reklamer, foldere, brochurer og anden dokumentation er fritblivende. Priserne kan angives i euro eller i andre møntenheder. I sidstnævnte tilfælde skal fakturaerne også opstilles i den angivne møntenhed.
3.2 I tilfælde af levering af løsøre gælder, at prisen anført i tilbuddet kun er bindende for sælger, hvis køber accepterer det pågældende tilbud indenfor en termin på 8 dage fra datoen hvor tilbuddet er afgivet.
3.3.1 I tilfælde hvor køber anmoder sælger om at foretage reparation eller eftersyn beregnes prisen for disse virksomheder på grundlag af den anvendte tid som sælger eller tredjeparter har anvendt på opgaven, forhøjet med prisen for de reservedele eller materialer som er anvendt i forbindelse med virksomhederne, samt forhøjet med den gældende moms. Sælger skal på købers opfordring oplyse og gøre rede for den anvendte timeløn.
3.3.2 Ovennævnte under 3.3.1 gælder ikke hvis og såfremt sælger og køber er nået skriftligt og udtrykkeligt til enighed om en fast pris før virksomhedernes påbegyndelse, i hvilket tilfælde køber er forpligtet til at betale den aftalte pris.
3.3.3 Under afvigelse af det der er vedtaget under 3.3.1. kan køber ved bestillingen af reparations- eller eftersynsvirksomheder bede sælger om, efter en grundig analyse af løsøret som reparations- eller eftersynsvirksomhederne skal foretages på, at oplyse køber om de forventede omkostninger i forbindelse med de pågældende virksomheder. Hvis den skønnede pris er af en sådan art, at køber anser omkostningerne for at være for høje, kan køber beslutte at annullere de pågældende virksomheder. I sidstnævnte tilfælde skal køber dog betale sælger prisen for udførelsen af den grundige analyse, som beregnes i henhold til det der er vedtaget under 3.3.1.
3.4.1 Under afvigelse af det der er vedtaget under 3.2 t/m 3.3.3. må sælger pålægge køber betalingen af mellemliggende ændringer af momstariffer eller andre indirekte afgifter og/eller forhøjelse af toldafgifter og/eller forbrugsskatter. Det samme gælder for forhøjelser af købsprisen som sælger skal betale som følge af valutasvingninger, fabrikanternes forhøjelse af de beregnede priser, samt forhøjelser som følge af nye forpligtede afgifter og/eller skatter pålagt af myndighederne.
3.4.2 Sælger skal meddele køber om eventuelle mellemliggende prisforhøjelser der opstår i henhold til det ovenfor nævnte under 3.4.1.; køber har derefter uopholdeligt ret til at
annullere købsaftalen, senest 5 dage efter at sælger har oplyst køber om den pågældende prisforhøjelse, udtrykkeligt kun for så vidt at denne aftale på det pågældende tidspunkt endnu ikke er udført, og på udtrykkelig betingelse af at køber godtgør sælger den oprindeligt aftalte pris for den del af aftalen som allerede er udført.
4. OVERENSKOMST
Overenskomsten skal altid fastlægges skriftligt eller elektronisk. Køber skal altid modtage en kopi af den skriftlige overenskomst. Udeblivelsen af en skriftlig eller elektronisk overenskomst ugyldiggør denne overenskomst.
5. BETALING
5.1 Stedet hvor den kontante betaling foretages skal altid være sælgers kontor; hvis parterne er nået til enighed om, at køber skal betale beløbet efter fakturamodtagelse, skal køber enten overføre beløbet til en konto som sælger angiver, eller betale kontant på sælgers kontor.
5.2.1 Betalingen foregår altid kontant ved sælgers levering af de bestilte løsøre og/eller direkte efter at sælger har udført de bestilte virksomheder og/eller tjenester; betalingen kan kun foregå på anden vis, såfremt sælger og køber udtrykkeligt har indgået en aftale om dette.
5.2.2 Når sælger har modtaget løsøret der skal leveres til køber, og/eller når de virksomheder og/eller tjenester som er udført på købers anmodning er foretaget, skal sælger oplyse køber om dette; køber skal uopholdeligt, og senest 14 dage efter at sælger har oplyst ham/hende om at det bestilte løsøre og/eller det løsøre som sælger har udført virksomheder på kan afhentes, betale kontant, undtagen i tilfælde hvor parterne udtrykkeligt og skriftligt er nået til enighed om en anden betalingstermin. Såfremt og så snart køber overskrider den under 5.2.2. vedtagne betalingstermin, anses dette som en forsømmelig undladelse.
5.3.1 Hvis sælger og køber er nået til enighed om, at køber først skal betale efter fakturamodtagelse, skal køber betale senest 14 dage efter datoen anført på den pågældende faktura. Som dato for den kontante betaling gælder valutadatoen registreret på sælgers konto hvortil beløbet er overført.
5.3.2 Hvis køber først skal betale efter fakturamodtagelse, og hvis køber ikke betaler indenfor terminen nævnt under 5.3.1., gør køber sig skyldig i forsømmelig undladelse med indtrædelse fra den 15. dag efter datoen anført på den pågældende faktura.
5.4.1 Såfremt og for så vidt køber gør sig skyldig i forsømmelig undladelse, som nævnt under 5.2.2. og/eller5.3.2., har sælger ret til en rente på det pågældende fakturabeløb svarende til 1 % om måneden, hvor en del af en måned gælder som en hel måned, med mindre den lovmæssige handelsrente er højere, i hvilket tilfælde køber skylder den lovmæssige handelsrente. Renten på det forfaldne beløb skal beregnes fra tidspunktet hvor køber gjorde sig skyldig i forsømmelig undladelse og indtil betalingen af hele det forfaldne beløb.
5.4.2 Såfremt og for så vidt køber er skyldig i forsømmelig undladelse, som nævnt under
5.2.2. og/eller 5.3.2., har sælger ret til at overdrage inkasseringen af det skyldige beløb til en tredjepart; såfremt og så snart sælger har overdraget inkasseringen til en tredjepart, skal køber betale de udenretslige inkasseringsomkostninger svarende til mindst 15 % af det fakturabeløb, som køber mangler at betale. De udenretslige inkasseringsomkostninger beløber sig under alle omstændigheder til mindst € 75. Hvis sælger imidlertid har haft højere
udgifter i forbindelse med inkasseringen (som rimeligvis var nødvendige) skal disse reelle udgifter erstattes. Dette ændrer ikke på sælgers ret til at fordre fuldstændig skadeserstatning.
5.5 Sælger har altid ret til at kræve hel eller delvis forskudsbetaling fra køber for det løsøre som sælger skal levere og/eller de virksomheder som sælger skal præstere, såfremt købsprisen eller prisen for virksomhederne der skal præsteres overstiger € 500, eller sandsynligvis vil overstige dette beløb. Køber kan i det tilfælde betale forskuddet til sælger, men kan også vælge at sikkerhedsstille sælger, for eksempel gennem en bankgaranti.
6. REKLAMATIONER
Reklamationer skal, for at være gyldige, afleveres skriftligt til sælger senest 8 dage efter modtagelsen af løsøret. Reklamationer vedrørende bortkomne løsøre, ordreafvigelser, eventuelt anført i vores salgsbekræftelse, eller på grund af udvendigt synlige skader skal derudover også anføres af køber på modtagelsesbeviset. Reklamationer giver ikke køber ret til at undlade at betale i tilfælde hvor kompensation udtrykkeligt udelukkes. Hvis reklamationen er begrundet, skal sælger efter eget valg betale en rimelig skadeserstatning svarende til fakturabeløbet for det leverede løsøre, eller gratis erstatte det leverede løsøre, efter at have modtaget det oprindelige løsøre fra køber. Sælger er ikke forpligtet til yderligere skadeserstatning; indirekte skader erstattes ikke. Reklamationsretten forfalder, hvis løsøret er bearbejdet eller behandlet.
7. RETENTIONSRET OG EJENDOMSFORBEHOLD
7.1 Sælger forbeholder sig udtrykkeligt retten til retention. Sælger har ret til at tilbageholde alt løsøre, som han udfører virksomheder på, indtil køber har opfyldt alle finansielle forpligtelser overfor sælger i forbindelse med den pågældende sag eller lignende sager, inklusiv eventuelle udestående renter, udestående inkasseringsudgifter og eventuelt udestående opbevarings- og oplagringsudgifter, samt skadeserstatning.
7.2 Alt løsøre, der skal leveres af sælger, forbliver sælgers ejendom, indtil køber har opfyldt alle finansielle forpligtelser m.h.t. det pågældende løsøre, inklusiv eventuelle udestående renter, udestående inkasseringsudgifter og eventuelt udestående opbevarings- og oplagringsudgifter, samt skadeserstatning.
8. KØBSFORPLIGTELSE
Såfremt og for så vidt sælger er nødt til at bestille noget hos en tredjepart i forbindelse aftalen med køber, er køber også forpligtet til reelt at købe den pågældende vare.
9. OPBEVARINGS- OG OPLAGRINGSUDGIFTER
Såfremt og for så vidt køber ikke har afhentet det pågældende løsøre indenfor den under
5.2.2. nævnte termin på 14 dage efter at sælger har oplyst køber om at varen er til rådighed, også hvis dette skyldes at sælger udnytter omstændigheden at køber ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser, er køber forpligtet til at betale de opbevarings- og oplagringsudgifter som sælger har haft i forbindelse med det pågældende løsøre. Opbevarings- og oplagringsudgifterne beregnes i henhold til den tarif som sælger normalt anvender i den forbindelse.
10. LEVERINGSTERMINER
Hvis der er aftalt en termin for levering af løsøre eller udførelse af virksomheder er dette aldrig en fatal termin. Eventuelle overskridelser af denne termin kan kun anvendes imod sælger, såfremt det overskrider grænserne for hvad der er rimeligt. I tilfælde af levering af en campingvogn eller andre artikler gælder en overskridelse af leveringsterminen mellem
sælger og køber på op til tre måneder ikke som en overskridelse af grænserne for hvad der er rimeligt.