Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sam- menhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de ak- tiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde frem- går af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Hjemegn 6100

- alle skal være en del af fællesskabet

Hjemegn 6100 arbejder for at give alle beboere mulighed for at blive en aktiv del af gode og positive fællesskaber med særligt fokus på:

• Dagtilbud

• Skolen

• Uddannelseslivet

• Arbejdspladsen, og

• Fritidslivet

• Gode og trygge boligområder med plads til alle

Vi vil bryde med den negative sociale arv ved at opbygge netværk og godt medborgerskab, det at være en del af samfundet, støtte børn og unge til et liv uden kriminalitet, og at bolig- områderne skal opleves som trygge.

Delaftalen gælder fra - til:

1. april 2022 – 31. marts 2026

Delaftalens parter:

Haderslev Ungdomsskoles Fritidsguide DIF / Get2Sport

Sundhedscenteret SSP og Hotspotchef

Syd- og Sønderjyllands Politi med lokalkendskab

Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværk- sættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktivi- teter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for ind- satsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline bolig- område/ mål- gruppe	Evt. anden baseline Alle helhedspla- ner i DK	Base- line år	Datakilde
Demokratisering oprettes som koncept	Tilliden til politi- kere, retsvæsen og sagsbehand- lere øges	Retsvæsen 71 % Lokalpolitikere 43 %	Retsvæsen 79 % Lokalpolitikere 44 %	2018	VIVE
Flere deltager i kommunalvalg, forenings- og kulturliv	Stemte ved kommunalvalg 2017 Bruger fritidstil- bud i boligområ- det	72 % 29 %	66 % 44 %	2017 2018	Boligsociale data VIVE
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaf- tale:
• Demokrati og valgdeltagelse med udgangspunkt i nyt pilotprojekt • Ungeprogrammet Excitor • Bydelsmødre • Hjemmebesøg • Beboerrådgivning og træffetider (tværgående aktivitet i alle delaftaler)

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

Boligsocial chef 20 %

Koordinator for skole-hjem -og dagtilbud samt unge 30 % Koordinator for integration og medborgerskab 50 % Beskæftigelseskoordinator og beboerrådgiver 33 % Boligsocial koordinator og socialvicevært 33 %

Børn- og unge medarbejder (halvtidsstilling) 33 %

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Integrationskonsulenten har god kontakt til mange af boligområdernes minoritetsbeboere, og er en vigtig stemme og ressource i at hjælpe flygtninge og indvandrere med forhold der rækker ud over beskæftigelsesindsatsen. Sammen med boligsocial ressourceperson skal der samarbejdes om aktiv deltagelse i foreningslivet og i lokalsamfundet som helhed.

Derfor er der en naturlig snitflade til boligområderne og til dette indsatsområde. Integrati- onskonsulenten vil bidrage til brobygning og netværksdannelse i forhold til målgruppen i indsatsområdet og i særdeleshed til kvinder med flerkulturel baggrund. Og følgelig skal der ske inddragelse i forbindelse med pilotprojektet om demokrati og valgdeltagelse, hvor to boligsociale medarbejdere indgår sammen med boligsocial chef.

I samspillet med SSP skal ungeprogrammet Excitor, der i en vis udstrækning består af res- sourcestærke unge med minoritetsbaggrund, udvikles. Excitor er en ung-til-ung metode der skal koordineres med SSP og hotspotchefen, idet der er snitflader langt ind i de udsatte un- ges rækker. Ny samarbejdsaftale om identificering og samarbejde samt rollefordeling laves. De primære kontakter opnås via hjemmebesøg og i hvis udstrækning via identificering med SSP. Bydelsmøde er en netværksskabende og integrationsfremmende aktivitet som har sit eget liv, men griber ind i diverse (kommunale) samarbejdspartnere, og er beskrevet mere præcist nedenfor.

En ny type kommunal ressourceperson har set dagens lys i Haderslev Kommune i form af en fritidsguide. Nyskabelsen er forankret under Haderslev Ungdomsskole, hvor fritidsguiden skal opsøge og håndholde unge, som har et ønske, og de unge som ikke ved, at de har et ønske, om at blive en del af noget større.

Fritidsguiden bliver ny samarbejdspartner med helhedsplanen for at få foreningsuvante børn og unge aktive i kommunens forenings- eller fritidsliv. Den boligsociale helhedsplan, Hjemegn 6100, er samarbejdspartner til fritidsguiden, og det formaliseres i forbindelse med ny helhedsplan. Den boligsociale aktivitet hænger således sammen med Ungdomsskolens nyoprettede stilling. Fritidsguidens styrke ligger i det opsøgende gadeplansarbejde, og skal blandt andet bidrage til at udvikle det aktive medborgerskab, og mestring, henimod at blive selvhjulpen samt bidrage til inklusion for den enkelte beboer.

Der vil være et øget fokus på at samarbejde om at gøre beboerne bevidste omkring alle- rede eksisterende tilbud, i tråd med kommunens mange tilbud. Og de der ikke findes, ska- bes.

Sundhedscenteret står for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser med alt fra ry- gestop og bedre livsstil til viden om demens og depression. Det taler lige ind i den store ulighed i sundhed der er kendetegnende for hele regionen. Nuværende helhedsplan har al- lerede i dag et særdeles godt samarbejde med Sundhedscenteret, der vil bidrage med vi- den og deltagelse i de netværksskabende aktiviteter, og hvor parterne ser et fælles behov.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Delaftalen vurderes op til hvert af de fire årlige bestyrelsesmøder, og justeres mindst én gang årligt. Det er således parterne i delaftalen, der kommer med deres vurderinger og eventuelle forslag til revidering af delaftalen.

Den boligsociale bestyrelse træffer på den baggrund beslutningen om revision af delafta- lerne.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (til- føj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Demokrati og valgdeltagelse med udgangspunkt i nyt pilotprojekt

Formål:

Formålet er at flere beboere bliver inkluderet i lokalsamfundet med aktiv deltagelse i de- mokratiets mange aspekter, bevidsthedsskabelse, og med særligt fokus på dem uden for arbejdsstyrken. Flere skal opleve et tilhørsforhold, og dermed lysten til at blive aktivt del- tagende og føle sig som en del af et større fællesskab uden for boligområderne.

Delmål:

• Flere deltager i demokratiet og valghandlinger til Kommunal- og regionsvalg, Folke- tingsvalg og EU Parlamentsvalg

• Flere får lyst til beboerdemokratiet og blive en stemme i egen hverdag

• Oplysning om demokratiets væsen styrkes og dermed tilhørsforholdet til samfundet

• Beboerne får viden og bedre forståelse for boligområdernes (interkulturelle) aspek- ter

Målgruppe(r):

De primære målgrupper vil være beboere med minoritetsbaggrund og andre i områderne, for hvem der ingen, eller i meget begrænset omfang, er interesse for demokratiet.

Det er velunderbygget at nøgleparametrene i beboerdata fra den strategiske samarbejds-

aftale har rod i socialt svage netværk, interkulturelle barrierer samt svagere tilknytning til (lokal)samfundet. Blandt de vigtigste baggrundsforklaringer i nøgleparametrene er beboere

uden uddannelse og beskæftigelse, hvorfor indsatsen her i særlig grad skal understøtte indsatsområderne 1 og 2.

Nøgleparametrene slår igennem på valgdeltagelsen.

Indhold og praksis:

Demokrati og valgdeltagelse tager udgangspunkt i et nyt pilotprojekt, som bruger KV21 som anledning til at arbejde med medborgerskab. Pilotprojekt er for tre mindre, definerede målgrupper med sigte på, at samle erfaringer til nærværende helhedsplan. Her vil vi først og fremmest arbejde med beboerdemokrati, nærdemokrati samt sandsynligvis også et fol- ketingsvalg i perioden.

Ved at sætte fokus på deltagelse i afdelingsmøderne vil afdelingens regnskaber kunne danne forståelsesramme for et samfundsøkonomisk fundament, herunder forståelse og indblik i nødvendige og "ærgerlige" udgifter som misvedligehold, graffiti, forkert affaldssor- tering, manglende rettidig omhu samt manglende indbetaling af husleje der alle udgør for et afdelingsminisamfund. Dette udgangspunkt skaleres derefter op, hvorefter det generali- seres.

Kongstanken er, at demokrati og økonomi er gensidigt afhængige, og at vi kan mane en del ’synsninger’, antagelser og misforståelser i jorden ved at fremhæve de forskellige sam- menhænge, til både lille og stor skala, samt animere beboere til at indtage deres plads i (lokal)samfundet. Begrebsliggøre demokratiske rettigheder, og gribe de muligheder der ligger lige uden for døren.

Under forløbet gives viden og læring om de politiske partier, partisystemet og de større demokratiske processer. Det skal ske via workshops og træning i valghandlinger til både kommunal- og folketingsvalg mv. Overbygningen skal perspektivere de små lokale afde- lingsbestyrelser, og det helt nære beboerdemokrati, op til de store valghandlinger, for at

binde demokratiets mange ansigter sammen.

Ansvars- og rollefordeling:

De boligsociale medarbejdere har ansvar for rekruttering blandt målgruppen, for kontakt og kommunikation til beboerne og mulige kontaktpersoner. Hjemegn 6100 har ligeledes ansvaret for den praktiske planlægning af aktiviteterne; lokaler, forplejning, økonomi mv. Hjemegn 6100 faciliterer således alene demokrati-projektet.

På et mere generelt plan vil vi i vores samarbejde med integrationskonsulenten brobygge ud til beboere med minoritetsbaggrund, for at understøtte rekrutteringsprocessen.

Aktivitetsnavn:

Ungeprogrammet Excitor

Formål:

Formålet med aktiviteten er at støtte og fastholde børn og unge i sunde, udviklende og kompetencegivende fritidsaktiviteter i positive fællesskaber, hvorved de forbedrer deres muligheder for at leve et godt voksenliv.

Delmål:

• Flere børn og unge bliver aktive i forenings- og fritidslivet

• Mestring i selv at søge fritidsjob, fastholde sig selv i uddannelsesforløb og plan- lægge eget liv

• Forståelse for (lokal)samfundets mange muligheder og tilbud

Målgruppe(r):

Det er de forholdsvist ressourcestærke minoritetsunge der opkvalificeres til at blive rolle- modeller for de udsatte unge. Tilbuddet gælder alle unge, uanset etnisk baggrund, der har hjælp behov, at komme ind i positive fællesskaber som et bedre alternativ til kriminalitet.

Indhold og praksis:

Ungeprogrammet Excitor har allerede i dag på flere niveauer arbejdet med demokrati for dem under valgretsalderen, med størrelser som ytringsfrihed og mindretalshensyn i klasseværelset og øvrige fællesskaber. Excitor er et selvstændigt program der griber ind i de andre netværksaktiviteter, og som er et uddannelses- og træningsprogram målrettet udsatte og sårbare unge på typisk 14-21 år, så de kan indtræde i rollen som Excitor´s.

Som navnet antyder skal de skabe begejstring og virkelyst der med andre ord skaber frivil- lige hjælpere og instruktører og ikke mindst indgår som rollemodeller for udsatte, for- eningsuvante børn bosat i udsatte boligområder. Metoden kan beskrives som ung-til-ung netop fordi de unge kan spejle sig i hinanden, og hvis den ene kan så kan den anden også.

De unge Excitor´s uddannes i at støtte børn og unges vej ind i foreningslivet, så de både udvikler et ansvar for sig selv og et socialt, samt ikke mindst samfundsmæssigt ansvar, og indgår i kvalificerende netværk, der kan vise en vej frem i livet på trods af de risiko- og sårbarhedsfaktorer, som de står over for. Og dem er der som bekendt en del af i udsatte boligområder, hvor kedelige fristelser altid lurer, når livet ikke går den rette vej. Hverken i skole, på hjemmefronten eller i det sociale liv.

Børnene og de unge, som Excitorene arbejder med, drager ligeledes gavn af foreningsdel- tagelsen og styrker deres livsmestringskompetencer. De kommer på kurser, lærer at begå sig i det åbne rum, udvikle deres personlige kompetencer, således de får nogle værktøjer der kan hjælpe andre unge.

Vi betragter vores Excitor-program som den vigtigste platform for primært unge med mi- noritetsbaggrund for at inkludere dem i samfundslivet, at kunne benytte sig af den rigdom af muligheder der findes i det danske samfund.

Vi vil bygge videre på vores værdifulde erfaringer og netværk. Generelt er der aftalt sa- marbejdsflader med SSP’s Hotspotchef således der ikke er unge der havner mellem to stole.

Excitor overbygning

Med dette stærke fundament er der en platform til overbygning via den lokale Hertug Xxxx Xxxxxx, som gerne vil videreudvikle platformen i samarbejde med Hjemegn 6100. I kort

form videreudvikles et projekt med mentorordning, erhvervsforståelse, netværks betyd- ning i det danske samfund, virksomhedsbesøg, adgang til fritidsjob, læreplads på sigt mv. Alt dette skal Rotary være med til at facilitere, hvorfor det direkte understøtter særligt del- aftale 2 men også delaftale 1.

Ansvars- og rollefordeling:

De boligsociale medarbejdere har ansvar for videre rekruttering af målgruppen, og sikre vokseværk samt cyklus. Når de unge kommer videre, efter de er fyldt 21, rekrutteres nye 14-årige ind i forløbet. De boligsociale medarbejdere indgår aftaler med foreningslivet om minikurser, ligesom der faciliteres demokratiaftener, arbejdes med FN Verdensmål samt en lang række relevante temaer der ruster de unge, ikke kun til egen læring, men om at på- virke udsatte unge til de sociale og temabaserede aktiviteter.

Hjemegn 6100 sørger også, udover den praktiske planlægning, for lokaler og forplejning samt søgning på eksterne midler til kursusophold.

Sammen med fritidsguiden, og kommunens foreningskonsulent, planlægges relevante akti- viteter for så vidt angår fritids- og foreningsaktiviteter. Samarbejdsaftalen med DIF og lo- kale fodboldklubber forlænges.

Aktivitetsnavn:

Bydelsmødre

Formål:

Formålet er at flere beboere bliver inkluderet i lokalsamfundet med aktiv deltagelse, og med særligt fokus på dem uden for arbejdsstyrken. Flere skal opleve et tilhørsforhold med en bredere kreds, føle livskvalitet gennem aktiv deltagelse i fællesskaber og opleve de har noget at bidrage med til lokalsamfundet.

Delmål:

• Flere beboere indgår i nye sociale netværk gennem øget bevidsthed omkring egne ressourcer via hjemmebesøg o.l.

• Beboerne præsenteres for sundhedsfremmende tilbud, som eksempelvis mødre grupper samt kost og motionsforløb, der kan bidrage til bedre trivsel og livskvalitet.

• Beboerne får viden og bedre forståelse for boligområdernes (interkulturelle) aspek- ter via brobygning.

Målgruppe(r):

De primære målgrupper vil være udsatte unge og isolerede minoritetskvinder.

Bydelsmødrene skal opsøge målgruppen for at igangsætte en bevægelse. De vigtigste nøg- leparametrene er beboere uden uddannelse og beskæftigelse, samt social isolation, hvorfor indsatsen her i særlig grad skal understøtte indsatsområderne 1 og 2. Det skal bydelsmød- rene være med til at løfte.

Indhold og praksis:

Bydelsmødre1 som en netværksskabende og integrationsfremmende aktivitet har et inte- ressant sigte idet undersøgelser viser, at dét at blive Bydelsmor kan blive springbrættet til at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse. Derudover inspirerer Bydelsmødrene de kvinder, de hjælper, til selv at blive Bydelsmødre, når de er kommet ud af deres isolation, har fået et netværk og har fået mere viden om deres område og samfundet, de lever i. By- delsmødre er derfor en aktivitet, der i høj grad fokuserer på netværksdannelse, medbor- gerskab og den gode integration. I praksis skal en bydelsmor kunne indgå, håndtere og udfordre de barrierer der ligger med en bredere vifte af udfordringer.

I vores (sam)arbejde med beboerne møder vi jævnligt minoritetsetniske kvinder med res- sourcer og ønsket om at hjælpe isolerede kvinder i nærområdet, som har behov for støtte. Der er stor vilje til at gøre en frivillig indsats, men trods ressourcer oplever kvinderne ikke, at de er klædt godt nok på til at løfte opgaven. De isolerede kvinder mangler et netværk, oplever sprogbarrierer og har ofte ikke tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessy- stemet.

Det er samtidig kvinder, som det offentlige system har vanskeligt ved at nå. Som kvindelig beboer i samme boligområde med fælles sprog og etnisk baggrund er det nemmere for By- delsmødre at komme i kontakt med de isolerede kvinder og hjælpe dem ud af isolationen. Samtidig kan Bydelsmødrene bidrage med kulturel, social og sproglig brobygning samt samarbejde med interessenter i og uden for nærområdet.

Kvinderne har ofte hovedansvaret for familien, herunder børneopdragelsen. Derfor vil et

fagligt og socialt ”løft” af moren i familien ofte afspejles positivt i hele familien og på sigt i boligområdet. Boligsocial medarbejder for Integration og Medborgerskab er tovholder på aktiviteten.

På kort sigt vil vi understøtte deltagerne i at blive ressourcestærke og netværksskabende nøglepersoner i boligområdet, der kan hjælpe andre kvinder ud af isolation, og som kan bygge bro til interessenter i og uden for boligområdet. At deltagerne og modtagerne af de- res hjælp, kommer tættere på job og uddannelse, deltagelse i demokratiet og foreningsli- vet.

På lang sigt skal Bydelsmødrenes arbejde i boligområderne være medvirkende til at:

• bryde med forekomsten af parallelsamfund

• mindske den negative sociale kontrol

• øge uddannelsesniveauet

• øge beskæftigelsen

• forbedre sundheden

• mindske kriminaliteten

Netværksmødre (bydelsmødre)-indsatsen har en effekt i forhold til, at kvinder, der har deltaget i indsatsen, påbegyn- der uddannelse. Effekten slår igennem 2 år efter deltagelsen. Chancen for, at netværkskvinder (bydelsmødre) påbe- gynder uddannelse, er godt fem gange større, når de har deltaget i indsatsen, sammenlignet med kvinder, der ikke har. Kilde: VIVE 2021: Effekter og resultater af de boligsociale indsatser – Landsbyggefondens 2011-14-midler.

• mindske mistrivsel blandt børn og unge

• øge deltagelsen i demokratiet og medborgerskabet

• bryde med den negative sociale arv

Angående den negative sociale kontrol, vil vi i denne sammenhæng, og i lighed med SSP, lægge os op ad Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) som har haft det som et fokusområde gennem flere år, blandt andet gennem deres dialogkorps, som vi tidligere har lavet aftaler med.

Aktiviteten fordeler sig over følgende 4 faser.

• Fase 1: Kom godt fra start: Etablering af solidt fagligt netværk samt rekruttering.

• Fase 2: Bydelsmødrenes grunduddannelse: Selve grunduddannelsen, der er fordelt over 15 emnebaserede moduler (faglig viden samt viden om arbejdet i praksis)

• Fase 3: Bydelsmødrene går i gang: Støtte kvinder, er opsøgende og skaber aktivi- teter og samarbejder med relevante interessenter. De besøger relevante institutio- ner og organisationer i byen og spreder budskabet om, at der er Bydelsmødre i om- rådet, som kan understøtte integrationen.

• Fase 4: Bydelsmødrene bliver en forening: Der tages ejerskab over det organisato- riske ansvar. Boligsocial koordinator slipper og overdrager.

Idet netværksaktiviteten i vid udstrækning har sit eget liv, er interessenter i stedet medta- get her, og figurerer ikke under afsnittet om samarbejdspartnere. I vilkårlig rækkefølge:

• Hjemegn6100 • Sprogcenter Haderslev

• SSP • Biblioteket

• Lokalpolitiet • Borgerservice

• Sundhedsplejerskerne • Boligforeningerne

• FrivilligCenter Haderslev • Sundhedscenter

• Jobcentret • Daginstitutioner

• Skoler • Kvindekrisecenter

• Fritidsguide • Undervisningsinstitutioner

• Sociale organisationer/foreninger • Misbrugskonsulenter

Ansvars- og rollefordeling:

De boligsociale medarbejdere har ansvar for rekruttering blandt målgruppen, kontakt og kommunikation til beboerne og mulige kontaktpersoner. Hjemegn 6100 har ligeledes an- svaret for den praktiske planlægning af aktiviteterne; lokaler, forplejning, økonomi mv.

Sundhedscenterets deltagelse er af tværgående karakter, og minimum fire årlige styre- gruppemøder om sundhedsfremmende aktiviteter drøftes og planlægges. De leverer viden i forhold til nye trends og input til personlig trivsel og livskvalitet. Der tages udgangspunkt i det årlige løb for overvægtige og foreningsuvante beboere ”Hjemegn 6100 Run” hvor der bredt set tilrettelægges med baggrund i målgruppens interesser og behov samt mulige nye tiltag inden for mødregruppe arrangementer for minoritetskvinder samt Kost & Motionsfor- løb.

Integrationskonsulenten samarbejder direkte med udvalgte boligsociale medarbejdere om brobygning til beboere med minoritetsbaggrund – i særdeleshed kvinder, og opfordrer dem

til at deltage og bidrage aktivt i de netværksskabende aktiviteter. Samtidig er hun spar- ringspartner i forhold til at definering og input til indhold i aktiviteterne idet det er afgø- rende for at appellere og motivere målgruppen. Herunder bidrag til bydelsmødre.

Aktivitetsnavn:

Hjemmebesøg.

Formål:

Formålet er effektiv netværksopbygning, og aktiviteten skal fortsætte med at udvikle nu- værende helhedsplans hjemmebesøg. Hjemmebesøg-metoden er en livsnerve i det bolig- sociale arbejde når det drejer sig om relations dannelse og kendskab til udfordrede fami- lier. Formålet er derfor at opnå effektiv tillid til familierne, og adressere andre udfordringer end dem besøget oftest handler om. Hele forskellen ligger i at der ikke er en oplevelse af ’mødet med systemet’ men at der – via tillid – kan flyttes betydelige grænser. Og dermed hjælpe beboeren med det gode liv for sig og sine.

Delmål:

• Flere familier indgår i helhedsplanens netværk

• Metoden skal bidrage til at understøtte alle aktiviteter i helhedsplanen

• Opbygge tillid mellem beboere og helhedsplan

• At helhedsplanen er en forlængelse af beboerne og ikke systemet, og

• At helhedsplanen er systemets forlængede arm direkte ind i stuen hos beboerne

• Beboerne får viden om de mange tilbud, og anspores til mere deltagelse

Målgruppe(r):

Alle udfordrede familier med ingen eller ringe netværk, interkulturelle barrierer samt sva- gere tilknytning til (lokal)samfundet.

Der er i alle fire områder meget begrænset interaktion mellem beboerne på tværs af kultu- rer, og de mange dialoger og informationsaftener, afholdt af Hjemegn 6100, viser tydeligt at mange beboere ikke ser sig selv som en del af løsningen. Mere alvorlige udfordringer som (interkulturelle)konflikter, uheldig adfærd, hærværk, tyveri og trivselsudfordringer ses primært som kommunens eller politiets problem. Subsidiært de to boligforeninger.

Dialog med politiet har gennemgående vist, at flere problemer ligger under politiets ’radar’, og derfor ikke altid viser et retvisende billede af udfordringernes virkelige omfang. Der er fra parterne enighed om at manglende anmeldelsestilbøjelighed hos beboere er en stor del af forklaringen, og at denne bekræftes af de beboere for hvem, der er involveret eller ud- sat for uheldig adfærd.

Nøgleparametrene slår endvidere igennem på valgdeltagelsen.

Indhold og praksis:

Boligsociale medarbejdere skal fortsætte med at lave opsøgende arbejde, og voksne bebo- ere tilbydes besøg i forbindelse med beboerrådgivning, hvor det første møde ofte sker, og

de unge, der oftest er indgangsporten, får tilbud via hjemmebesøg. Oftest via Excitor-pro- grammet, klubaktivitet og Get2Sport.

Alle de mange aktiviteter skaber nye kontakter til beboerne. Eksempelvis har genhusninger i forbindelse med renoveringer været oplagte muligheder for at sikre gode og værdifulde kontakter, også hos beboere vi normalt ikke når. De kommende renoveringer skal følgelig bruges til skabelsen af nye kontakter, og dermed etablere fremtidige (nye) hjemmebesøg.

Fritidsguidens opsøgende gadeplansarbejde vil give helhedsplanen værdifulde kontakter og viden om børn og unges færden, som igen åbner op for potentielle hjemmebesøg.

Hjemmebesøgene tager ofte udgangspunkt i den enkelte unge, som ønsker hjælp og støtte til foreningslivet, udfordringer i skolen, eller blot information om forestående aktiviteter der kræver forældrenes accept. Det giver mange gange mulighed for at samtale med for- ældre om mange andre ting. Oftest om forventninger til forældrenes deltagelse, forældre- ansvar mv. Men også om job og uddannelse.

Derfor er hjemmebesøgene helhedsplanens vigtigste værktøj til at opbygge netværk, få kendskab til familierne, og lave aftaler. Det er således understøttende i forhold til dagtil- bud, skole og fritidsliv for børnene og de unge. Og i forhold til forældrene, også, at under- støtte delaftale 1 og 2.

NB: alle nye hjemmebesøg vil ske med samtykke!

Ansvars- og rollefordeling:

De boligsociale medarbejdere har dette opdrag som en del af funktionen, og i et samar- bejde med de to boligforeninger, vil nye kontakter etableres. Dermed ligger hovedansvaret for denne aktivitet under helhedsplanen.

Som en vigtig støtte skal fritidsguiden understøtte hjemmebesøgene med de mange kon- takter der er til de lokale frivillige foreninger i et samarbejde med kommunens forenings- konsulent. Ofte vil der være et match med de unge vi har kontakt med i forbindelse med familie- og hjemmebesøg og de unge, fritidsguiden, arbejder med.

Da hjemmebesøg, udover samtale om skole-hjem –og dagtilbud samt fritidsliv, også hand- ler om sundhed, har vores samarbejdspartner i Sundhedscentret også en vigtig rolle.

Der tages bl.a. udgangspunkt i Hjemegn 6100’s årlige løbsarrangement for overvægtige og foreningsuvante beboere ”Hjemegn 6100 Run” hvor der bredt set tilrettelægges med bag- grund i målgruppens interesser og behov samt mulige nye tiltag inden for mødregruppe ar- rangementer for minoritetskvinder samt Kost & Motionsforløb.

På den måde understøtter Sundhedscentret den viden vi ønsker at kanalisere ind i famili- erne.

Sundhedscentret er en nøglesamarbejdspartner i alle sundhedsmæssige forhold, og derfor er brobygning mellem hjemmebesøg og de sundhedsprofessionelle central.

Aktivitetsnavn:

Beboerrådgivning.

Formål:

Formålet med denne aktivitet er at understøtte beboernes vej til uddannelse og job ud fra ABCD-metoden2 for at styrke deres kompetencer og mestring, så de bliver i stand til at tage hånd om egen kontakt til myndigheder og andre relevante instanser, der har indfly- delse i deres hverdag med henblik på at gøre dem mere selvhjulpne.

Delmål:

• Beboerne får hurtig og håndholdt hjælp til at søge job eller uddannelse via Jobcafé, virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.

• Understøtte beboerne således de får handlet rettidigt på henvendelser og taget kon- takt til forskellige myndigheder og/eller instanser.

• Hjælp til selvhjælp er en tilgang henimod fraværet af klientgørelse, så beboeren selvstændigt kan handle på egne sager fremadrettet. Dette er et selvstændigt del- mål.

• Træffetider i form af beboerrådgivning og vejledning der har relevans for delafta- lerne, og at alle beboere er bekendt med det.

Beboerrådgivning går således på tværs af indsatsområderne og alle boligsociale medarbej- dere er en del af bemandingen under træffetiderne. I dag er primære ressourcepersoner social vicevært og beboerrådgiver3. Den enkelte medarbejders træffetid vil fremgå af en oversigt, og justeres ved behov. Tilbuddet om beboerrådgivning har altid været en krum- tap i det boligsociale arbejde, og vil fortsætte sådan, idet det giver legitimitet, kontakt og relationer til mange forskellige beboere og hermed også muligheder for at kunne rekrut- tere til andre aktiviteter. Det er en stærk metode til kapacitetsopbygning for al relevant boligsocialt arbejde, som i ny helhedsplan skal bidrage stærkt til delaftale 1 og 2.

Målgruppe(r):

Målgruppen er alle beboere der har hjælp behov i hverdagen, idet aktiviteten, som me- tode, også sikrer kendskab til de udsatte beboere og familier vi skal hjælpe, og specifikt har et behov for rådgivning vedr. uddannelse og job. Derudover beboerrådgivning og vej- ledning som forstyrrer og forhindrer beboere i at varetage et job eller passe sin uddannelse fordi der er ting i hverdagen der ikke kan overskues eller som man ofte ikke har kompe- tencer til.

Mange beboere er belastet af personlige eller sociale udfordringer, hvilket beboerdata også klart viser. Interkulturelt for minoritetsborgere kan mange have svært ved at kommuni- kere på dansk, og generelt kan udsatte beboere være ramt af sygdom eller på anden måde være socialt udsat.

2 Ressourcebaseret tilgang til beboerne.

3 Begge funktioner står opført under ressource-skemaet i den strategiske samarbejdsaftale.

Erfaringer viser også tydeligt at mange har svært ved at forstå og/eller handle på henven- delser fra det offentlige. Dårlige læsefærdigheder eller vanskeligheder ved at begå sig på de digitale platforme, og dermed også tilknyttede selvhjælpsløsninger, er en stor barriere.

Mange beboere er derfor afhængige af hjælp til at få overblik over egne sager, få hjælp til den digitale kontakt med myndigheder og til at blive hjulpet videre til de rette instanser.

Indhold og praksis:

Vi bygger oven på de nuværende erfaringer med beboerrådgivning til nu i alt fire boligom- råder. Beboerrådgivningen har oftest haft fokus på hverdagens udfordringer, og de åbne træffetider er en oplagt mulighed til at gribe beboerens motivation for uddannelse (eller beskæftigelse) når den viser sig under samtalerne. Også i forhold til fritidslivet som har re- levans i delaftale 3.

Der er i dag et stort ressourcetræk til aktiviteten, og den kan med fordel skærpes hen mod særlig delaftale 1 og 2, når beboerne under alle omstændigheder henvender sig. Derfor vil der også fremadrettet være et vist ressourcetræk, som en vigtig del for bedre at lykkes med de to indsatsområder, om end funktionen begrænses og effektiviseres.

Opgaven vil i ny helhedsplan koordineres målrettet med ansatte i uddannelses- og beskæf- tigelsesindsatserne, og tilbydes i tre af de fire boligområder4 som tilbud i hverdagen. Cen- tralens træffetider øges da den servicerer Sydhavnen:

• Centralen:

o Mandage og onsdage kl. 10.00-14.00 og 18.00-22.00.

o Fredage kl. 10.00-12.00.

• Skovbærparken

o Tirsdage og torsdage kl. 10.00-14.00

• Varbergparken

o Mandage, onsdage og fredage kl. 8.00-12.00.

• Weekender

o Der tilbydes aftaler i weekender efter behov

o Boligsocial chef kan kontaktes 24/7

Træffetiderne tilrettelægges efter antal beboer henvendelser, og justeres løbende efter be- hov. Der lægges op til at beboerne i ét boligområde også kan benytte et af de andre tilbud, hvis der er behov for det. Sydhavnen tilknyttes af geografiske årsager Centralen i Hjorte- broparken.

Beboerrådgivning og vejledning under træffetider tager højde for at beboerne kommer med de sager, der er vigtige at få løst for netop dem – her og nu. Det er dermed altid be- boeren, der definerer opgaven for medarbejderne, hvor medarbejderen omvendt griber den gode kontakt til at understøtte delaftale 1 og 2. Beboerrådgivningen skaber kontakt og relation til mange forskellige beboere og er dermed en unik platform til også at rekruttere til andre boligsociale, kommunale eller frivillige aktiviteter. Det er her man kan kapacitets- opbygge og lave nødvendig relations dannelse.

Typiske opgaver i Hjemegn 6100’s beboerrådgivning samt støtte fra social vicevært er

økonomisk rådgivning, breve fra boligforeningerne, kontakt til tandlægen, lægen eller an-

4 Sydhavnen har ikke egnet værested eller beboerhus, og tilknyttes derfor Centralen på Hjortebro.

dre sundhedsmyndigheder, breve/henvendelser fra de to boligforeninger, bestilling/forny- else af pas, forlængelse af opholdstilladelse, fritidsaktiviteter til børnene, sommerferieakti- viteter mv.

Beboerrådgivning- og vejledning hos de boligsociale medarbejderes træffetider skaber, i forening med uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne, en stærk aktivitet der skal løfte delaftalens mål og delmål. De hjælper beboere og/eller familier med konkrete opgaver af forskellig karakter, hvor i vores mangeårige erfaringer viser det typisk er opgaver som:

• At både forstå og reagere på breve, regninger og rykkere fra myndigheder samt den private del der vedrører f.eks. jobcenter, læge, bank, boligforeningen, telefonselska- bet, forsikringsselskabet, skole og dagtilbud, SKAT osv.

• At foretage opkald til andre aktører – f.eks. udlændingestyrelsen, banken, lægen, Borgerservice mv.

• At søge om udbetaling af feriepenge, oplysninger vedr. førtidspension etc.

• At give økonomisk rådgivning for at undgå udsættelse af lejemål, og i stedet skabe økonomisk råderum i hverdagen mv., herunder

o at komme på netbank, betjene NemId, jobbank mv.5

• At downloade og benytte apps, der letter hverdagen (eks. medicinkortet, sundheds- kort, e-Boks, NemID, MobilePay m.v.)

• At brobygge til samarbejdspartnere og andre aktører, der kan hjælpe med de kon- krete behov, f.eks. hjælpeorganisationer og offentlige myndigheder.

• Hjælp til at udfylde online skemaer og formularer, f.eks. ansøgninger om fritidspas og fritidsjobs.

• At sende mails og reagere på beskeder.

• Hjælp til Jobnet og Xxxxxx, skrive CV-er og jobansøgninger.

• At søge en bolig i området og/eller bistå med genhusning.

• At læse breve op så de forstås, og oplyse/informere om regler og systemer

Alle samtaler har karakter af at beboerne skal blive mere selvhjulpne, trods mange gen- gangere, ud fra ABCD-metoden. Beboerrådgivningen skal også åbne op for den forståelse der ligger under delaftalen ’Sammenhængskraft og Medborgerskab’, således beboeren bli- ver en aktiv del af lokalsamfundet via øget deltagelse.

Forstærket fokus med beboerrådgivningen.

Som beskrevet under udfordringerne i den strategiske samarbejdsaftale vender den tunge ende nedad på nøgleparametre som uddannelse og beskæftigelse, hvorfor fokus på dette i høj grad skal benyttes, når bebeboerne og familien skal hjælpes og brobygges ud af områ- derne. Som tidligere beskrevet skal motivationen gribes, når der beboerrådgives om de dagligdags ting man kommer ind med. I relation til delaftalen om medborgerskab og sam- menhængskraft kan en god metode være at spørge ind til fritidsinteresser for at skabe en platform som første skridt mod at blive brobygget ud af området.

I samarbejde med Jobcentret laves målsætninger om nye tilknytninger til foreningslivet, hvor frivillige indsatser afprøves, der hvor børnene går til sport, for at tage de første spæde skridt væk fra en fastlåst hverdag. Målsætningerne udarbejdes i samarbejde inden for uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne. I tillæg hertil vil fritidsguiden indgå i bebo- errådgivningen. Den direkte kobling til foreningslivet samt øvrige fritidsaktiviteter sikres dermed under denne tværgående aktivitet.

5 Det er aftalt med Landsbyggefonden, at den økonomiske rådgivning foregår inden for rammerne af den kvalitetsmo- del som BL har udarbejdet om økonomisk rådgivning.

Derudover har Hjemegn 6100 i forvejen et netværk af frivillige pensionister i boligområ- derne, som allerede i dag har en lang række tilbud til beboerne. Bl.a. motionsaktiviteter samt det sociale. Et mere ’strategisk’ samarbejde med disse grupper skal afprøves i form

af at der kan henvises, sikres god modtagelse til deres aktiviteter, som alle er i nærområ- det.

De mange førtidspensionister inviteres ind til aktiviteterne i den boligsociale indsats af de boligsociale medarbejdere for at afprøve mobilisering inden for ’lavthængende frugter’ i form af lettere frivilligt arbejde, sociale relationer, og afprøvninger som ’nøgleansvarlig’ idet dette første skridt kan afføde et nyt. De nuværende erfaringer skal videreudvikles, og i dialog inden for caféernes rammer. Igennem frivilligt arbejde oplever man at have værdi for andre og at man kan være med til at gøre en forskel. Dette giver en styrket tro på egne evner og mod på at ville noget mere i livet. Xxxxxxxxxx arbejde kan derfor for nogle være løftestangen til at kunne se sig selv i en tilknytning til jobmarkedet på ny.

Lykkes det, skal vi gribe dem, og være klar med beboerrådgivning om nye muligheder for senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Her skal kommunikationsindsatsen være blød og inkluderende. I tillæg hertil vil fritidsjobindsatsen for unge også være et fast tilbud i træf- fetiderne, og som nærmere beskrives i delaftale 2, samt brobygning til fritidsaktivitet, via fritidsguide, der beskrives under delaftale 3.

Ansvars- og rollefordeling:

Beboerrådgivning- og vejledning varetages af de boligsociale medarbejdere og medarbej- derne i caféerne. Den boligsociale helhedsplan er tovholder for beboerrådgivningen i almin- delighed, og justerer løbende planen i samarbejde med ledere i Jobcentret.

Bemandingen fra Haderslev Jobcenter og Unge og Uddannelse vurderes konkret efter be- hov, og tilrettelæggelsen skal være fleksibel, således at der kan rykkes medarbejdere rundt hvor behovet er størst. De frivillige styrer selv deres tider, men disse koordineres med helhedsplanen.

Lokationerne, som beskrevet ovenfor, stilles til rådighed for al arbejde inden for delaftalens beskrivelse.

Document Metadata

Table of Contents

Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab

Document Metadata