AREALLEJEKONTRAKT
AREALLEJEKONTRAKT
§ 1. Parterne
Mellem undertegnede som udlejer
Faxe Kommune Xxxxxxxxxxxxx 0
4690 Haslev
CVR 29188475
og medundertegnede som lejer
Faxe Ladeplads Idrætsforening Xxxxxxxxxxxxx 0
4654 Faxe Ladeplads
CVR 26059011
er indgået følgende areallejekontrakt.
§ 2. Det lejede
Det lejede omfatter en del af grunden xxxx.xx. 6gn, Præstevænget, Hylleholt, beliggende Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxx Xxxxxxxxx, af en størrelse på 462 m². Tegning over arealet er vedlagt, jf. bilag 1.
Parterne er enige om, at denne arealstørrelse – uanset eventuelle opmålingsfejl – skal lægges til grund.
Da det lejede alene omfatter et grundareal, er denne lejekontrakt ikke omfattet af lejelovens eller erhvervslejelovens bestemmelser.
§ 3. Anvendelse
Det lejede areal må anvendes opførelse af cafeteria og klubhusbygning med tilhørende omklædningsfaciliteter og må ikke uden udlejers skriftlige samtykke anvendes til andet formål.
Udlejer stiller lejemålet vederlagsfrit til rådighed for lejer.
Arealet er i lokalplan udlagt til offentlige formål (skole med tilhørende idrætsanlæg og evt. andre institutioner), og lokalplanens regler skal overholdes.
Xxxxx har selv ansvaret for at indhente og opretholde eventuelle myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser m.v.
Da bygningen er opført ved sammenbygning med Hylleholt skoles idrætshal, optages bygningen til brandforsikring sammen med idrætshallen. Den årlige præmie for brandforsikringen udredes af lejeren efter regning fra udlejer.
Xxxxx sørger herudover selv for anden nødvendig forsikring.
Xxxxxxxxx, der har væsentlig karakter for udlejer, på det lejede areal må kun foretages med udlejers skriftlige godkendelse.
Eventuelle udgifter til forsyning, fx vand, varme, el, renovation m.v. er udlejer uvedkommende og afregnes af lejer direkte med forsyningsselskaberne.
Udlejer betaler de på ejendommen hvilende skatter.
§ 4. Lejemålets begyndelse og ophør
Lejemålet indgås for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2050 og er uopsigeligt fra udlejers side. Ved udløb af lejeperioden ophører lejemålet uden yderligere varsel og uden opsigelse, medmindre der forinden er aftalt en forlængelse, jf. § 9.
Lejer må ikke fremleje eller på anden måde helt eller delvist overlade brugen af det lejede til andre. Xxxxx har ikke ret til at afstå lejemålet.
§ 5. Opsigelse/ophævelse
Lejemålet kan af lejer opsiges med 3 måneders varsel til fraflytning den sidste dag i en måned. Udlejer kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:
- hvis det lejede benyttes til andet end aftalt, og lejer ikke trods udlejers indsigelse er ophørt hermed,
- hvis lejer ændrer status fra at være en amatørforening til at være en professionel forening, som udlejer ikke må yde støtte til, eller
- hvis lejer helt eller delvist overlader brugen af det lejede til en anden og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.
§ 6. Renholdelse
Det lejede og enhver bebyggelse på grunden skal i alle dens dele og med det tilbehør i og uden for samme holdes ren og i pæn stand.
Lejer påtager sig i lejeperioden grundejeransvaret samt ren- og vintervedligeholdelse ved lejemålet.
Bygninger og øvrige faciliteter skal opfylde de krav, som myndighederne måtte stille, og ethvert ansvar over for myndighederne og civile som følge af grundens og bygningernes benyttelse påhviler lejeren.
Lejeren hæfter over for udlejeren for ethvert tab, som måtte påføres denne ved lejerens benyttelse af det lejede eller ved lejerens ikke-opfyldelse af forpligtelser vedrørende det lejede, herunder forpligtelser efter lovgivningen og andre bestemmelser af offentlig retslig art.
§ 7. Lejers forpligtelser
Ved opførelsen af bygningen har Faxe Kommune ydet et kontant tilskud og afholdt projekteringsudgifter til arkitekten. Som følge heraf er lejeren forpligtet til, at øvrige brugere af hallen skal have mulighed for at gøre brug af cafeteriet, og lejer forpligter sig til at åbne cafeteriet ved større arrangementer i hallen og holde køkkenet åbent for salg af varer. I øvrigt forpligter lejer sig til at føre et passende sortiment i cafeteriets køkken.
Nærmere regler om brugsretten til cafeteriet med dertil knyttede faciliteter fastsættes efter aftale mellem lejer og Faxe Byråds kulturelle udvalg.
§ 8. Pantsætning
Udlejer accepterer pantsætning af de på grunden værende bygninger og de lejer ifølge lejeaftalen tilkommende rettigheder. Lån kan ikke løbe ud over lejeaftalens løbetid.
§ 9. Ved lejemålets udløb
Inden 2 år før lejemålets udløb meddeler udlejeren, om man vil være villig til at udleje grunden for en ny periode og i bekræftende fald på hvilke vilkår.
Lejeren skal have førsteret til at indgå et sådant nyt lejemål, når accept på det fremsendte lejetilbud gives inden 18 måneder før lejemålets udløb.
Ønsker udlejeren ikke at udleje grunden, eller ønsker lejeren ikke at fortsætte lejemålet, kan udlejeren vælge at overtage bygningerne eller kræve bygningerne fjernet og grunden ryddeliggjort.
Såfremt udlejeren ønsker at overtage cafeteria/klubhusbygningen betales intet vederlag herfor, men udlejeren skal i stedet forpligte sig til for egen regning at stille bygningen til rådighed for idrætslivet i Faxe Ladeplads på alment gældende betingelser.
Underskrifter:
Haslev, den Faxe Ladeplads, den
Som udlejer: Som lejer:
Faxe Kommune Faxe Ladeplads Idrætsforening
Bilag 1 Tegning over arealet
Det udlejede areal på Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxx Xxxxxxxxx, er indrammet med rødt