CVR: 25307577
Mellem Film6000
CVR: 25307577
Xxxxxxxxx 0, Xxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
( bortforpagter)
Og
Volkerts ApS Xxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxxx
CVR: 39021609
Xxxxxxxxx 00X, st. 3, 6000 Kolding
(forpagter)
er indgået følgende forpagtningsaftale:
1 Forpagtningens genstand
1.1 Filmens Hus beliggende Xxxxxxxxx 0, Bygning 1, 6000 Kolding rummer kommunale mødelokaler (tagetagen), biograflokaler, cafélokaler og fællesarealer for de tre nævnte. Biograf- og caféarealerne i huset er på i
alt 759 m2 samt udendørs terrasse på 167 m2 og benævnes Nicolai Biograf & Café.
Det forpagtede består af de i Filmens Hus, Xxxxxxxxx 0, 0000 Kolding beliggende caféarealer og t ilhørende fællesarealer. Arealer forpagter alene disponerer over udgør 364 , 54m2 inkl. 167 m 2 udendørs terrasse,
arealer forpagter disponerer over fælles med bortforpagter udgør 111 , 94 m 2 . Arealerne f remgår af tegninger vedlagt denne kontrakt (bilag 1).
1.2 Caféens/restaurationens navn skal indeholde "Nicolai" og godkendes af bortforpagter.
1.3 Det forpagtede er indrettet til café/restaurationsdrift og tilhørende birum. Til det forpagtede indgår det faste inventar som fremgår af inventarlisten (bilag 2), der efter gennemgang underskrives af bortforpagter og forpagter og derefter vil være gældende ved f raflytning.
( Bilag 2 er også bilag i Forpagtningsaftalen mellem Kolding Kommune og Film 6000 )
2 Aftalen
2.1 Med indgåelse af nærværende aftale overtager forpagter forpagtningen af Nicolai Café.
2.2 Caféen/restaurationen og biografen skal understøtte hinanden. Forpagter skal løbende, sammen med sit personale samt bortforpagters bestyrelse og frivillige, være med til at udnytte stedets unikke muligheder, til glæde for både biografen og caféen/restaurationen.
Såvel bortforpagter og dennes ansatte og frivillige som forpagter og dennes ansatte skal medvirke til en positiv stemning i Filmens Hus.
2.3 Billetsalg og drift af biografen varetages af frivillige medlemmer af Film6000.
2.4 Det kan aftales, at forpagter forestår billetsalg og filmfremvisning under særlige omstændigheder. For pagter er dog ikke forpligtet til dette.
2.5 Caféen har ret til at foretage servering inden for caféens område og derudover i biografens arealer efter nærmere aftale med bortforpagter. Der kan desuden foretages servering i hele Nicolai-komplekset i forbindelse med arrangementer efter aftale med den pågældende arrangør eller efter Kolding Kommunes skriftlige samtykke. Der må sælges og leveres mad ud af huset.
2.6 Åbningstider aftales og koordineres med bortforpagter og som udgangspunkt holdes caféen åben i forbindelse med filmforevisninger, i udgangspunkt med en åbningstid på minimum 8 t imer i t idsrummet 11 - 24.
2.7 Mellem forpagter og FiIm6000 aftales interne afregningspriser ved køb og salg mellem forpagter og FiIm 6000. Desuden aftales rabatpriser for
Film 6000's frivillige og ansatte i Nicolai-komplekset samt Film6000’s medlemmer. Aftalte rabatpriser kan på forpagt ers foranledning genaftales hver 6. måned med en måneds varsel.
2.8 Forpagter skal, i lighed med de øvrige lejere og aktører i Nicolai - komplekset, indgå som en udviklende og bidragende del t il fællesskabet omkring hele Nicolai-komplekset.
2.9 Der skal afholdes månedlige koordineringsmøder mellem forpagter og Film6000's ledelse, hvor alle forhold omkring samarbejdet og de kommende måneders aktiviteter drøftes og koordineres.
3. Ansvar og forpligtelser
3.1 Driften skal ud over bestemmelser i nærværende kontrakt i alle henseender overholde de vilkår, der er anført i forpagtningsaftalen mellem Film6000 og Kolding Kommunes angivne krav ( bilag 3). Heraf fremgår bl.a. følgende:
1. Serverer såvel koldt som varmt i form af lettere anretninger.
2. Indretningen er således, at mindst 50 gæster kan betjenes af gangen.
3. Arbejder tæt sammen med de andre aktører i området omkring Nicolai- komplekset.
4. Har en daglig åbningstid på minimum 8 t imer i t idsrummet
11-24.
5. Uden udgift for Kolding Kommune får udstedt næringsbrev og alkoholbevilling
3.2 Caféen må alene anvendes i overensstemmelse med de nævnte krav og forpagter har således ikke ret til at udleje eller stille det forpagtede til rådighed for private lukkede sammenkomster. Ved afvikling af samlede selskaber skal forpagter sikre publikum adg ang til biografen og en del af caféen.
3.3 Forpagterens drift af det forpagtede sker i enhver henseende på forpagterens ansvar og risiko og for dennes regning.
3.4 Forpagter har pligt til at drive det forpagtede på en sømmelig og ordentlig måde, således at der ikke på nogen måde forekommer virksomhed, der er i strid med de af Kolding Kommune og bortforpagters fastsatte krav til driften af Filmens Xxx eller i strid med Filmens Hus og Nicolai-kompleksets karakter og beliggenhed.
3.5 Forpagteren er ansvarlig for, at drift i og al anvendelse af det forpagtede sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og lovmæssige myndighedskrav. Det påhviler desuden forpagteren at indhente alle nødvendige tilladelser og godkendelser til driften og anvendelsen hos relevante myndigheder.
3.6 Bortforpagter hæfter ikke for de økonomiske forpligtelser, forpagter påtager eller pådrager sig i forbindelse med driften. Dette gælder også for eventuelle ansattes lønkrav og det offentliges krav på forfaldne afgifter m.v.
4. Forpagtningsaftalens ikrafttræden og varighed
4.1 Det forpagtede overtages af forpagteren den 01.12.2022, medmindre andet aftales.
4.2 Det forpagtede overtages af forpagteren i vedligeholdt stand. Forinden overtagelsen har forpagter besigtiget og godkendt det forpagtede.
4.3 Forpagtningskontrakten er fra bortforpagterens side uopsigelig i de første 5 år efter forpagterens overtagelse. Det er dog aftalt, at bortforpagteren i uopsigelighedsperioden kan opsige forpagtningskontrakten med 1 års skriftligt varsel til udgangen af en måned, såfremt bortforpagteren selv bliver opsagt i henhold til forpagtningsaftalen mellem bortforpagter og Kolding Kommune (bilag 3).
4.4 Efter udløbet af uopsigelighedsperioden kan bortforpagteren opsige forpagtningskontrakten med 1 års skriftligt varsel til udgangen af en måned, såfremt opsigelsen er begrundet i forpagterens væsentlige misligholdelse af forpagtningskontrakten, såfremt opsigelsen er begrundet i samarbejdsvanskeligheder mellem biografen og forpagter eller såfremt bortforpagteren selv bliver opsagt i henhold til forpagtningsaftalen mellem bortforpagter og Kolding Kommune.
4.5 Forpagteren kan opsige forpagtningskontrakten med ½ års skriftligt varsel til udgangen af en måned.
5. Overdragelse af forpagtningen m.v.
5.1 Fremleje er ikke tilladt.
5.2 Forpagter har ret til at lade en anden forpagter inden for samme branche fortsætte forpagtningsforholdet under uændrede forpagtningsforhold (afståelsesret), medmindre bortforpagter har vægtige grunde, herunder den indtrædende forpagters økonomiske eller faglige formåen, til at modsætte sig dette.
6. Forpagtningsafgift
6.1 I 2023 betales en månedlig forpagtningsafgift på:
4000 kr. i februar – 6000 kr. marts – 8000 kr. i april – 10.000 kr. i maj – 12.000 kr. i juni, juli, august, september, oktober, november og december.
I 2024 betales en månedlig forpagtningsafgift på:
12.000 i januar – fra 1. februar: 15.000
Den oplyste forpagtningsafgift er ekskl. moms.
7. Depositum
7.1 Senest samtidig med betaling af den første forpagtningsafgift, eller senest den første dag forpagter får brugsret over hele eller dele af det forpagtede, indbetaler forpagter et depositum på 50.000 kr. til sikkerhed for enhver af forpagterens forpligtelser ifølge nærværende kontrakt.
7.2 Til sikkerhed for kontraktens opfyldelse kan forpagter i stedet for indbetaling af depositum stille en sikkerhed på 50.000 kr. i form af anfordringsgaranti fra anerkendt pengeinstitut. Sikkerheden skal være gældende indtil 6 måneder efter forpagtningens ophør, uanset hvornår og af hvilken grund forpagtningen ophører. Garantiens tekst og indhold skal godkendes af bortforpagter. Bortforpagter kan med 60 dages skriftligt varsel kræve sikkerheden forhøjet i henhold til Danmarks Statistiks nettoprisindeks med 1. november 2022 som udgangspunkt.
8. Vedligeholdelse og renholdelse m.v.
8.1 Caféens/restaurationens, biografens og øvrige fælles arealer skal renholdes og vedligeholdes, til en sådan standard at lokalerne og inventaret til stadighed holdes i pæn og forsvarlig stand.
8.2 Bortforpagter foretager en gang årligt eller i øvrigt så ofte det skønnes nødvendigt, syn over det forpagtede, og såfremt det måtte vise sig, at forpagteren har forsømt sin vedligeholdelsespligt, eller at der er forvoldt skader, for hvilke forpagteren er ansvarlig, kan bortforpagteren lade de fornødne reparationer foretage på forpagterens bekostning, såfremt de konstaterede mangler, ikke omgående bliver afhjulpet.
8.3 Forpagter og bortforpagter skal indgå aftale om hyppighed, niveau og fordeling af den indvendige rengøring samt udvendig vinduesvask. Hvis der ikke kan opnås enighed om aftale om rengøring har bortforpagter ret til at iværksætte den nødvendige rengøring efter indhentning af mindst to tilbud.
9. Ombygning, forandringer mv.
9.1 Eventuel ombygning, istandsættelse- eller indretning mv., der måtte blive forlangt af forpagterens forsikringsselskab eller af offentlige myndigheder, som vilkår for den virksomhed som forpagteren vil udøve i Filmens Hus, foretages af forpagteren for egen regning, uanset om sådanne krav stilles allerede ved forpagtningskontraktens ikrafttræden eller senere. For sådanne ændringer gælder endvidere § 9 i forpagtningsaftalen mellem bortforpagter og Kolding Kommune, bilag 3.
9.2 Ønsker forpagter af egen drift at iværksætte ombygning af det forpagtede må dette ikke ske uden forudgående aftale med både bortforpagter og bygningens ejer (Kolding Kommune).
9.3 Alle former for udvendig skiltning og reklamering, herunder anbringelse af markiser, udhængsskabe, automater, varer og lignende, må alene foretages med bortforpagterens forudgående skriftlige godkendelse og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de servitutter og kommunale bestemmelser, der er gældende for Filmens Hus. Alle omkostninger i forbindelse hermed betales af forpagteren. Forpagteren er endvidere ansvarlig for, at alle myndighedsgodkendelser indhentes og til stadighed opfyldes.
10. Fællesomkostninger - el, vand, varme og rengøring.
10.1 Efter tidligere udregninger fordeles fællesudgifter efter fordelingsnøglen 70/30. Forpagter betaler 70% og Film6000 30% af el, vand og varme.
Ved opsætning af bimåler laves tillæg til kontrakt omkring ny fordeling.
10.2 Ovenstående fællesudgifter betales kvartalsvis forud med et aftalt aconto, ved forpagtningens start 11.666 kr./måned, første gang samtidig med betaling af første forpagtningsafgift.
10.3 Bortforpagter og Forpagter ansætter i fællesskab rengøringsfirma. Afregning heraf faktureres hver for sig, mens fællesarealer betales 50/50 mellem Bortforpagter og Forpagter. Der er adgang til affaldscontainer for både forpagter og bortforpagter. Bortforpagters andel vurderes at være under 10% af den samlede mængde, hvorfor fordelingen er 90/10 jfr. bilag 4. Vinduespolering, jfr. bilag 4, betales månedsvis forud med et aftalt aconto beløb, 845 kr./måned, første gang samtidig med betaling af første forpagtningsafgift. Rengøring og vinduespolering kan helt eller delvis overgå til forpagter efter nærmere aftale mellem forpagter og bortforpagter. Forpagter har til en hver tid ret til selv at sørge for rengøring og vinduespolering af de arealer, caféen alene disponerer over, dog med samtidig betaling af andel af rengøring af fællesarealer.
10.4 Eventuelle udgifter, herunder vedligeholdelse samt eventuel fornyelse, som følge af forpagters misligholdelse vedrørende el, vand og varme og andre forsyninger, betales alene af forpagter.
10.5 Varme- og vandregnskabet løber fra 1. januar til 31. december. Efterbetaling, respektiv tilbagebetaling, betales senest pr. den næstfølgende 1. maj. De enkelte forsyningsselskabers opgørelser danner grundlag for disse betalinger.
10.6 Bortforpagter påtager sig intet ansvar for forbigående forstyrrelser i varme- og varmtvandsforsyningen eller anden forsyning. Afhjælpning af sådanne forstyrrelser påhviler alene forpagter.
11. Forsikringer
11.1 Det forpagtede er dækket af udvidet bygningsforsikring inkl. Brand og Stormskadeforsikring via bygningens ejer, Kolding Kommune. Forpagters andel af fælles forsikringer fremgår af oversigt over fællesudgifter, bilag 4.
11.2 Øvrige forsikringer, der kræves for at drive og sikre det forpagtede, tegnes af og betales af forpagter.
12. Misligholdelse mv.
12.1 I tilfælde af væsentlig misligholdelse fra en af parternes side kan forpagtningskontrakten uden yderligere varsel ophæves af den forurettede part, og misligholdelsesbeføjelser gøres gældende efter denne kontrakt og i øvrigt i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
12.2 Som eksempel på væsentlig misligholdelse fra forpagterens side af nærværende forpagtningskontrakt fremhæves følgende, som dog ikke er udtømmende:
1. At forpagter ikke overholder kravene til kvalitet, samarbejde, leverancer og åbningstider.
2. At forpagter misligholder pligt til renholdelse og vedligeholdelse.
3. At forpagter overtræder gældende lovgivning.
4. At forpagter i kke opfylder myndighedskrav.
5. At forpagter af fødevaremyndighederne får udstedt et forbud mod salg.
6. At forpagter ikke betaler skat eller pligtige afgifter rettidigt, bliver insolvent, erklæres konkurs eller træder i betalingsstandsning eller i likvidation.
7. At forpagter ikke rettidigt har betalt forpagtningsafgift eller anden skyldig ydelse, jfr. dog nedenfor.
8. At forpagter ikke overholder den til en hver tid gældende brandstrategi for Filmens Hus.
12.3 Ved forpagters misligholdelse skal aflevering af samtlige nøgler ske samme dag som kontrakten ophæves.
12.4 Hvis misligholdelsen består i manglende betaling eller anden manglende opfyldelse af nærværende forpagtningskontrakt, skal bortforpagter fremsætte skriftligt påkrav, hvorefter forpagter får 10 arbejdsdage til at rette forholdet. Såfremt dette ikke sker, kan forpagtningsaftalen af bortforpagter ophæves med øjeblikkeligt varsel.
13. Aflevering ved ophør
13.1 Senest 14 dage før forpagtningens ophør skal forpagter aflevere det forpagtede til bortforpagter efter følgende bestemmelser:
Lokaler:
Forpagter skal aflevere det lejede i samme stand som ved indflytningen med undtagelse af den forringelse som skyldes slid og ælde og som ikke er omfattet af forpagters almindelige vedligeholdelsespligt.
Udstyr og inventar:
Ved forpagtningsforholdets ophør afleverer forpagter det forpagtede udstyr og inventar i henhold til underskrevet inventarliste i vedligeholdt stand med undtagelse af den forringelse som skyldes slid og ælde og som ikke er omfattet af forpagters almindelige vedligeholdelsespligt. Eventuelle mangler suppleres med tilsvarende eller værdi fastsættes efter indhentning af priser hos to anerkendte leverandører af udstyr og inventar til restaurationsbranchen. Forpagter og bortforpagter bliver enige om, hos hvilke leverandører der indhentes priser.
Forpagter er forpligtet til at fjerne det ham tilhørende inventar fra det forpagtede. Hvis forpagter ikke ønsker at fjerne sit inventar, kan han rette henvendelse til bortforpagter med anmodning om, at bortforpagter søger at tilpligte en ny forpagter til på rimelige betalingsvilkår at overtage
hele (eller dele af) det inventar, som på ophørstidspunktet hører til virksomheden og er i brug og i god stand. Det påhviler i givet fald forpagter at oplyse bortforpagter, hvad inventaret er nedskrevet til i skatteregnskabet, samt at udarbejde en oversigt over inventar med forslag til priser, som bortforpagter, kan udlevere til interesserede nye forpagtere. Når bortforpagter har fundet en ny forpagter, kan tiltrædende og fratrædende forpagter aftale en pris på det inventar, som overdra- ges. Hvis der ikke kan opnås enighed om prisen kan bortforpagter maksimalt tilpligte den tiltrædende forpagter at handle til en pris, svarende til den værdi, inventaret er nedskrevet til i skatteregnskabet.
Den ovenfor beskrevne ordning om overdragelse af inventar kan ikke forventes, såfremt forpagtningsforholdet ophører som følge af misligholdelse, jf. pkt. 12, eller såfremt, bortforpagter ikke ønsker virksomheden videreført som hidtil.
Ordningen indebærer ikke nogen pligt for bortforpagter til at vælge en forpagter, som ønsker at overtage inventaret, ligesom det ikke påhviler bortforpagter at finde en sådan forpagter. Forpagter har dog herefter stadig muligheden for selv at fjerne inventaret.
Særindretninger:
Særindretninger skal fjernes og lokalerne retableres af forpagter og for forpagters regning, medmindre bortforpagter bestemmer, at særindretningerne kan forblive.
Afleveringsforretning:
I forbindelse med afleveringen, og senest 14 dage før forpagtningens ophør, gennemføres en afleveringsforretning med deltagelse af forpagter og bortforpagter, hvor eventuelle mangler jfr. foranstående registreres. På stedet kapitaliseres eventuelle mangler (undtaget foranstående særlige bestemmelser om værdifastsættelse af udstyr og inventar) og forpagter har herefter 10 dage til at udbedre disse. Værdien af eventuelle ikke udførte mangler kan af bortforpagter tilbageholdes i det stillede depositum inden dette tilbagebetales.
Refusionsopgørelse
Ved afleveringsforretningen udarbejder bortforpagter oplæg til refusionsopgørelse med overtagelsesdagen ved ophøret som skæringsdag. Endelig refusionsopgørelse skal være på plads inden forpagtningens ophør og betaling skal ske senest
en måned efter forpagtningens ophør.
Der henvises i øvrigt til § 13 i den mellem Kolding Kommune og bortforpag- ter indgåede forpagtningsaftale. Samme krav er gældende for denne aftale, medmindre andet fremgår af denne aftale.
14. Tvister og uoverensstemmelser
14. 1 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem parterne, herunder uenighed vedrørende fortolkning af kontraktgrundlaget for nærværende forpagtningsaftale, og sagen ikke kan bilægges i enighed gennem forhandling parterne imellem, skal sagen afgøres efter dansk ret og behandles ved Retten i Kolding.
Kolding d. Kolding d.
For Bortforpagteren For Forpagteren
!UDKAST!