MasterCard Silver
MasterCard Silver
Forsikringsbetingelser gældende fra 1. juni 2010
Sektion A – Fællesbestemmelser Sektion B – Forlænget produktgaranti Sektion C – Event afbestillingsforsikring
Sektion A
FÆLLESBESTEMMELSER FOR SEKTION B OG C
Police nr. 97.0.11.013
1.0 Forsikringsgiver
Forsikringsgiver er Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45
1560 København V
CVR nr. 12857578
2.0 Anmeldelse af skade
Skader anmeldes til: ForsikringsRådgiverne
Xxxxxx Xxxx 00
4600 Køge
Telefon: (x00) 00 00 00 00
Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Skadeanmeldelsesblanket findes på adressen: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Skadeblanketten, inklusiv de i blanketten nævnte bilag, sendes til ForsikringsRådgiverne.
3.0 Dobbeltforsikring
Hvis de interesser, der er omfattet af nærværende forsikring, også dækkes af andre forsikringer, som ude- lukker dobbeltforsikring, gælder et sådant forbehold begge forsikringspolicer. Ansvaret deles i så tilfælde mellem policerne i henhold til bestemmelserne i de to eller flere policer. Sikrede er dog ikke berettiget til en højere erstatning fra to forsikringsgivere i fællesskab, end sikrede ville have opnået, hvis der alene havde været et forsikringsselskab.
Hvis det erstatningspligtige beløb overstiger forsikringssummen i den enkelte police, men ligger inden for policernes samlede forsikringssum, deles erstatningspligten mellem forsikringsselskaberne i forhold til de respektive forsikringssummer.
4.0 Force majeure
Undtaget fra forsikringen er forsikringsbegivenheder som følge af krig, krigslignende forhold, sabotage, terrorisme, oprør eller borgerlige uroligheder. Ligeledes vil skader, der skyldes bevidst militær nedkæmpning af førnævnte situationer ikke være dækket.
5.0 Forsikringsaftaleloven
For forsikringen gælder i øvrigt Lov om Forsikringsaftaler, i det omfang denne ikke er fraveget i betingelserne.
6.0 Ankenævn for forsikring
CHARTIS er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X.
Dersom der opstår uenighed mellem sikrede og CHARTIS om forsikringens dækning og en fornyet hen- vendelse til CHARTIS ikke fører til et tilfredsstillende resultat for sikrede, kan den sikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Telefon: (x00) 00 00 00 00
Ved indgivelse af klage rekvireres et særligt klageskema, der kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring eller Forsikringsoplysningen på telefon: (x00) 00 00 00 00.
7.0 Lovvalg
Forsikringen er underlagt dansk ret.
SEKTION B
FORLÆNGET PRODUKTGARANTI
1.0 Hvem dækker forsikringen?
Indehavere af et gyldigt MasterCard Silver udstedt af sikredes pengeinstitut til personligt brug.
2.0 Hvad dækker forsikringen?
2.1 Dækning
2.1.1
Forsikringen dækker funktionsfejl, hvilket vil sige indefra kommende skader.
2.1.2
Forsikringen dækker udvalgt forbrugerelektronik (hi-fi, TV, spillekonsoller, kameraer, videokameraer, DVD, computere, GPS o.l. (jf. dog punkt 2.1.3 og undtagelser punkt 3.1), som er placeret i Danmark1 (egen bolig eller sommerhus), og hvor købsprisen overstiger 500 kr. (inkl. moms, men ekskl. omkostninger til levering) på den betingelse, at købet i sin helhed er foretaget med sikredes kort.
2.1.3
Forsikringen dækker alene nye genstande, som er købt med sikredes MasterCard Silver hos en moms- registreret eller tilsvarende registreret forhandler i Danmark2.
Forsikringen dækker i en periode på op til 2 år efter det tidspunkt, hvor reklamationsretten over for sælgeren ophører, jf. købelovens § 83.
Forsikringen dækker først fra det tidspunkt, hvor forsikringstagerens ret til at påberåbe sig mangler over for sælgeren er bortfaldet efter købelovens § 83 (købet skal være omfattet af den danske købe- lov eller hvis sikrede er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, den Færøske eller Grønlandske købelov). For sikrede bosiddende i Danmark vil det sige tidligst 2 år efter, at salgsgenstanden er overgivet til køber, mens det for sikrede bosiddende i Grønland eller på Færøerne 1 år efter.
Hvis forhandleren har givet længere reklamationsret end købelovens almindelige periode, jf. købe- lovens § 83, gælder den udvidede reklamationsret i henhold til denne forsikring tidligst fra det tidspunkt, hvor forhandlerens udvidede reklamationsret udløber og da med en reduceret periode, således at den samlede reklamationstid (reklamationstiden over for forhandleren med tillæg af den udvidede reklamationstid i henhold til denne forsikring) ikke overstiger 4 år.
Hvis forsikringstager annullerer sit kort, eller forsikringsdækningen bortfalder som følge af at samarbejdet mellem pengeinstitut og forsikringsgiver ophører o.l., er genstande købt med kortet fortsat dækket, jf. nærværende forsikringsbetingelser, i op til 2 år efter udløb af den originale reklamationsret på den sikrede genstand.
3.0 Erstatning
Højeste grænse for forsikringsselskabets forpligtelser er 20.000 kr. pr. år uanset antal skader, og højest 10.000 kr. pr. skade.
Der tages udgangspunkt i genanskaffelsesprisen ved skadeopgørelsen.
Højeste grænse pr. skade er købsprisen for den sikrede genstand som den fremgår af kortkvit- teringen, uanset om reparationen eller genanskaffelsen udgør et højere beløb. Såfremt reparation eller genanskaffelse måtte udgøre et højere beløb, udbetales erstatningen ved, at sikredes MasterCard Silver kort krediteres med et beløb, der svarer til den oprindelige købspris, med fradrag af værdiforringelse som følge af varens alder (inkl. moms, men ekskl. transportomkostninger).
Forsikringsselskabet har ret til at afgøre om en beskadiget genstand skal erstattes gennem repara- tion, med kontant erstatning eller med en tilsvarende ny eller brugt genstand.
Forsikringen er uden selvrisiko.
1 F.s.v.a. sikrede, som har bopæl i Grønland eller på Færøerne, skal genstandene være placeret på bopælen her.
2 F.s.v.a. sikrede, der er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, er køb foretaget her også dækket af forsikringen. Køb af genstande over internettet er dækket, såfremt hjemmesiden er hjemmehørende i Danmark og underlagt den danske købelov, eller hjemmehørende i Grønland eller Færøerne, og underlagt den Grønlandske eller Færøske købelov.
3.1 Undtagelser
3.1.1
Forsikringen dækker ikke:
både, biler, fly eller andre motoriserede køretøjer og/eller integrerede dele til disse køretøjer olie- og gasfyr
mobiltelefoner
elektrisk værktøj og redskaber (f.eks. hækkeklipper, bore- eller skruemaskine, plæneklipper o.l.) elektriske køkkenapparater (f.eks. røremaskiner, blendere foodprocessorer, kaffemaskiner, elkedler, espressomaskiner o.l.)
alle hårde hvidevarer (vaskemaskine, tørretumbler, ovne, frysere, køleskabe, mikroovn, kogeplader o.l.)
rengøringselektronik (f.eks. støvsugere, tæpperensere o.l.)
elektriske apparater i forbindelse med personlig hygiejne (f.eks. hårtørrere, krøllejern, fladjern, elek- triske tandbørster, elektriske curlers o.l.)
genstande købt til videresalg
genstande anvendt til eller beregnet til erhvervsmæssige formål
genstande som på købstidspunktet var brugte, beskadigede, 2. sortering eller udstillingsvarer genstande uden serienummer fra den oprindelige fabrikant
forbrugsvarer, herunder men ikke begrænset til batterier, ledninger, sikringer, filtre, lamper, bælter, tasker, kassetter o.l.
3.1.2
Forsikringen dækker ikke mangler, der skyldes:
udefra kommende hændelser eller som er sket, direkte eller indirekte, i forbindelse med transport, levering eller installation af den sikrede genstand
uheld, forsømmelse, misbrug, forsætlig skade, fejlagtig anvendelse, vandskade, korrosion, batteri lækage eller force majeure
strømafbrydelse, spændingsbølge, utilstrækkelig eller forkert netspænding eller strømstyrke eller fejl i en elektrisk forsyning, forbindelse eller rørføring.
3.1.3
Forsikringen dækker ikke:
produktansvar, driftstab eller følgeskade
service, eftersyn, rengøring og tilpasning af den sikrede genstand foretaget af forsikringstageren udbedring af kosmetiske skader, hvor genstandens funktion er upåvirket, såsom buler, maling, produktfinish, ridser eller rust
omkostninger til reparation eller andre udgifter, hvor forsikringsgiveren ikke har godkendt repara- tionen
enhver omkostning relateret til defekte batterier (som skulle have været udskiftet af forsikringstager), virusangreb (computer o.l.), mus, laserpen, sikringer og lignende genstande/tilbehør
skade på ejendom, transportomkostninger eller følgeskader generelt.
3.1.4
Det er alene den oprindelige genstand, der er omfattet af forsikringen. Det vil sige, at såfremt den oprindelige genstand på et senere tidspunkt erstattes med en anden tilsvarende genstand, ophører dækningen for den oprindelige og nu udskiftede genstand, og samtidig er der ingen dækning for den nye genstand. I samme omfang som forsikringsselskabet har udbetalt erstatning, overtager forsikringsselskabet forsikringstagers ret til at kræve erstatning af den, som er ansvarlig for skaden.
3.2 Afskrivninger
Nedskrivning af genstandens værdi (slid og ælde). Alle genstande nedskrives efter følgende tabel:
År 1 = ingen dækning
År 2 = ingen dækning (dog 85% af genkøbsværdien for sikrede bosiddende i Grønland eller Færøerne) År 3 = 75% af genkøbsværdien
År 4 = 65% af genkøbsværdien
4.0 Anmeldelse af skade
Enhver skade skal anmeldes hurtigst muligt til ForsikringsRådgiverne, tlf. x00 00000000, hverdage ml. kl.
09.00 og kl. 16.00. Du kan udskrive skadeanmeldelsesblanketten på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Kortholder skal underrette Forsikringsrådgiverne hurtigst muligt efter at være blevet klar over det dækkede funktionssvigt, og inden kortholder går videre med reparation.
Hvis skaden anerkendes som dækket af forsikringen, oplyser skadebehandler enten navn og tele- fonnummer på et reparationsværksted, eller skadebehandler foranlediger, at et reparationsværksted hurtigst muligt ringer til forsikringstageren.
Alle reparationer skal udføres af et autoriseret reparationsværksted, som henvist til af skade- behandler.
Funktionsfejl på elektriske apparater, som er under 2 år3 gamle, skal anmeldes til den forretning, hvor varen er købt.
4.1 Skadeanmeldelsen skal indeholde:
Kortnummer
En kort beskrivelse af skaden
Kopi af købskvittering og kopi af kortudtog, der beviser, at genstanden/varen er købt med kortet. Enhver anden dokumentation eller information, som er nødvendig for, at Forsikringsrådgiverne kan behandle anmeldelsen og beregne den rigtige erstatning, f. eks. indhentning af prisoverslag på reparation af genstanden.
Endvidere henvises til FÆLLESBETINGELSER SEKTION A.
3 F.s.v.a. sikrede, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, gælder der kun en 1-årig reklamationsret iflg. lokal lovgivning. Derfor skal sikrede, der er bosiddende her, alene anmelde skader på varer i den forretning hvor varen er købt, hvis disse skader opstår inden for det første år.
SEKTION C
EVENT AFBESTILLINGSFORSIKRING
1.0 Hvem dækker forsikringen?
Indehavere af et gyldigt og aktivt MasterCard Silver udstedt af sikredes pengeinstitut til personligt brug.
2.0 Hvad dækker forsikringen?
2.1 Dækning
Forsikringen dækker køb af billetter i hele verden. Forsikringen dækker fra det tidspunkt billetten/erne er købt og betalt 100% med kortet.
Forsikringen dækker køb af billetter til en minimums pris af kr. 200 pr. stk. (eksklusiv evt. gebyr) og som i sin helhed er betalt med kortet.
Forsikringen dækker op til 5 billetter pr. hændelse. Maksimal erstatning er kr. 2.000 pr. billet og kr. 10.000 pr. år.
2.1.1
Hvis forsikringstager annullerer sit kort, eller forsikringsdækningen bortfalder som følge af at samarbejdet mellem pengeinstitut og forsikringsgiver ophører ell.lign., er billetter købt med kortet inden aftalens udløb fortsat dækket, jf. nærværende forsikringsbetingelser, frem til arrangementsdagen.
2.1.2
Forsikrede billetter:
Billetter til personlig brug til arrangementer som koncerter, teater, sportsarrangementer, oplevelsesparker o.l. med et pålydende minimum på kr 200 pr. stk, og som er betalt 100% med kortet i forsikringsperioden.
2.1.3
Undtaget fra dækningen er følgende typer af billetter: Biografbilletter
Museumsbilletter Sæsonbilletter af alle slags Liftkort
Årsabonnementer Rejsebilletter
Billetter indkøbt for videresalg
3.0 Erstatning
Forsikringen erstatter billettens pålydende i de tilfælde, hvor billetten/erne må afbestilles eller ikke kan benyt- tes, hvis en af nedennævnte hændelser rammer sikrede eller hans/hendes nærmeste familie i norden:
Dødsfald
Akut sygdom eller uventet akut forværring af kronisk lidelse Akut tilskadekomst
Skade på sikredes bolig, forretning eller kontor som er indtruffet efter, at billetten er betalt, og som nødvendiggør hans/hendes tilstedeværelse
Indkaldelser som ikke kan ændres til militærtjeneste eller indkaldelse til retssag som nævning ID-kort stjålet i op til 48 timer før arrangementet, hvor ID-kortet er eneste gyldige legitimation
Akut skade på, eller tyveri af køretøj i op til 48 timer før arrangementet, som umuliggør transport til arrangementet
Forsinkelse af offentlig transport på minimum 4 timer, som forårsager, at sikrede ikke når frem til arrangementet
Kollision/uheld på vej til arrangementet som kræver bjergning af køretøjet, når sikrede benytter privat bil på vej til arrangementet
Nærmeste familie: Ved familiemedlemmer forstås sikredes samlever/partner/ægtefælle, børn (inkl. adoptiv- børn), svigerbørn, børnebørn, stedbørn, stedsvigerbørn, forældre, svigerforældre, bedsteforældre, sted forældre, stedsvigerforældre, søskende, svogre og svigerinder.
3.1 Undtagelser
Forsikringen omfatter ikke afbestilling som følge af:
Behandling/operation/kur eller lignende, som var planlagt eller kunne forudses/forventes, før billetterne blev købt.
Sygdom/lidelse som sikrede kendte til og som udgjorde en betydelig risiko for at deltage i arrangementet ikke kunne gennemføres.
Svangerskab. Dog dækkes afbestilling som følge af pludseligt opståede medicinske forhold/- komplikationer, som gør, at sikrede ikke kan deltage.
Psykisk lidelse, som var kendt før billetten blev købt. Misbrug af berusende eller beroligende midler.
Deltagelse i kriminelle handlinger. Aflysning af arrangementet.
Krig, civile uroligheder, oprør, revolution, terror, force majeure eller kernereaktion.
4.0 Anmeldelse af skade
Enhver skade skal anmeldes hurtigst muligt til ForsikringsRådgiverne, tlf. x00 00000000, hverdage ml. kl.
09.00 og kl. 16.00. Du kan udskrive skadeanmeldelsesblanketten på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Ved anmeldelse af en skade skal sikrede fremlægge følgende dokumentation:
Udfyldt og underskrevet skadeanmeldelse. Ved tyveri skal skaden straks meldes til politi på stedet, og bekræftelse på anmeldelsen skal vedlægges skadeanmeldelsen
Original købskvittering samt kortudtog, der dokumenterer købsdato og pris
Ved akut sygdom eller ulykke vedlægges lægeerklæring, hvor lægen attesterer at deltagelse i arrangementet ikke kan gennemføres.
Ved skade på bolig/forretning/kontor skal dette kunne dokumenteres skriftligt. Ved stjålet ID-kort skal der fremlægges dokumentation i form af politirapport.
Ved indkaldelse til militærtjeneste eller indkaldelse til en retssag som nævning, skal der fremlægges skriftlig dokumentation.
Ved ulykkesskader eller tyveri af køretøj skal der fremlægges skriftlig dokumentation.
Ved forsinkelse i offentligt transportmiddel, skal der fremlægges skriftlig dokumentation på for- sinkelsen.
Ethvert andet dokument forsikringsgiver finder nødvendigt for godkendelse af kravet og erstatning herfor.
Såfremt sikrede kan gøre krav gældende mod 3. mand, indtræder CHARTIS i sikredes plads og kan gøre krav gældende mod 3. mand.
Endvidere henvises til FÆLLESBETINGELSER SEKTION A.
Seneste opdateret 010610