Udbudsbetingelser For udbud af rammeaftale om levering af danskuddannelse
|
|
|
Udbudsbetingelser
For udbud af rammeaftale
om levering af danskuddannelse
|
|
|
|
||
|
|
|
Generelt om indkøbsfællesskabet
Gentofte Kommune, Frederiksberg, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune udbyder herved i fællesskab rammeaftale om levering af danskuddannelse til voksne flygtninge, herunder udlændinge og familiesammenførte, der er fyldt 18 år, som er bosiddende i kommunerne, herefter benævnt ”Udbud af danskuddannelse”.
Rudersdal Kommune gennemfører dette fælles udbud på vegne af alle kommunerne, der samlet benævnes ”Ordregiver”. Alle kommunerne er i fællesskab ansvarlige for de dele af dette fælles udbud, som den enkelte kommune deltager i. Alle kommunerne indgår individuelle rammeaftaler med den vindende Tilbudsgiver på baggrund af udbudsmaterialets kontrakt.
Kommunerne har samlet ca. 356.500 borgere, fordelt således:
Gentofte Kommune: 75.000 borgere
Frederiksberg Kommune: 104.500 borgere
Gladsaxe Kommune: 67.000 borgere
Lyngby-Taarbæk Kommune: 55.000 borgere
Rudersdal Kommune: 55.000 borgere
For mere information om de enkelte kommuner henvises til kommunernes hjemmesider.
Indholdsfortegnelse
1. Generel beskrivelse af udbuddet 4
4.3. Udnyttelse af andre enheders kapacitet 7
5.2. Evaluering af underkriteriet Pris 9
5.4. Evaluering af underkriteriet Kvalitet 9
6. Spørgsmål til udbudsmaterialet 10
7. Tilbudsfrist og formkrav 10
8. Åbning af de indkomne tilbud 11
1.Generel beskrivelse af udbuddet
Dette udbud vedrører levering af danskuddannelse til voksne flygtninge, udlændinge og familiesammenførte, der er fyldt 18 år, som er bosiddende i enten Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Frederiksberg eller Gentofte Kommune.
Med den seneste ændring af lov om danskuddannelse er der sket en sammenlægning af den nuværende arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, der tilbydes udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., og den ordinære danskuddannelse. Det er ensbetydende med en væsentlig forenkling af danskuddannelsen af voksne udlændinge, idet der fremover alene vil eksistere 3 danskuddannelser. For udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. betyder det først og fremmest, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes som et selvstændigt tilbud, og at denne gruppe kursister visiteres direkte ind på en af de ordinære danskuddannelser.
Omfattet af udbuddet er de tre danskuddannelser, som Ordregiver er forpligtet til at tilbyde borgere med bopæl i kommunerne i henhold danskuddannelsesloven. Ordregiver ønsker tilbud på de tre danskuddannelser med et indhold svarende til formålet og kravene i danskuddannelsesloven.
Ordregiver ønsker at tilbyde voksne udlændinge en sprogskole af høj kvalitet, der lever op til kravene i danskuddannelsesloven med en intensiveret, virksomhedsrettet indsats, der kan bringe målgruppen i arbejde inden for det første år, de opholder sig i Kommunen.
Ordregiver afskærer sig med dette udbud ikke fra at kunne godkende, at et andet sprogcenter, der har indgået driftsaftale med en anden kommune, afholder danskuddannelsesaktiviteter i kommunerne.
Ordregiver ønsker, at det samarbejde, der skal etableres med den kommende leverandør, bygger på en fælles vilje til udvikling af opgaveløsningen og understøtter Ordregivers til enhver tid gældende integrationspolitik, se bilag 2.4.
Udbudsprocessen
Udbud af danskuddannelse falder ind under reglerne i udbudslovens (lov nr. 1564 af 15. december 2015) afsnit III om indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser (light-regimet) og gennemføres således i henhold hertil.
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, hvilket betyder, at enhver egnet Tilbudsgiver har ret til at afgive tilbud. Herefter evaluerer Ordregiver de indkomne tilbud på baggrund af de angivne tildelingskriterier, som nærmere beskrevet i afsnit 5, og tildeler rammeaftalen til den Tilbudsgiver, der har afgivet det økonomiske mest fordelagtige tilbud.
Ordregiver forbeholder sig ret til at forhandle, uden at dette dog indebærer en pligt hertil, se afsnit 9.
Kort om aftalen
Ordregiver forventer, at det årlige forbrug af danskuddannelse til Ordregivers I-kursister er ca. XX mio. kr., eksklusiv moms. Det forventede forbrug pr. år er alene udtryk for Ordregivers forventning, som ikke er bindende i aftaleperioden. For yderligere omkring Ordregivers kursistgrundlag se bilag 2.3.
Den udbudte rammeaftale træder i kraft den 1. januar 2019 og ophører den 31. december 2021. Endvidere har Ordregiver en option på forlængelse i 3 x 24 / 6 x 12 måneder. Vilkårene for Ordregivers udnyttelse af optionen fremgår af udbudsmaterialets kontrakt.
Udbuddet er opdelt i følgende delaftaler:
Delaftale 1, danskuddannelse til Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte Kommune.
Delaftale 2, danskuddannelse til Frederiksberg Kommune.
Tilbudsgiver kan vælge at give tilbud på en af delaftalerne eller begge.
Tilbudsgivers tilbud skal omfatte alle deltagende kommuner indenfor delaftalen.
På begge delaftaler vil der blive indgået aftale med én leverandør.
Ordregiver forbeholder sig ret til at anvende delydelsesreglen, jf. Udbudslovens § 8, hvis der for specifikke borgere måtte opstå behov, der ikke kan dækkes af den vindende Tilbudsgiver.
Hver kommune indgår individuel rammeaftale med den vindende Tilbudsgiver på baggrund af udbudsmaterialets kontrakt. Ordregiver forpligter sig til at købe de pågældende ydelser hos den vindende Tilbudsgiver, i det omfang ydelserne dækker Ordregivers behov.
Udbuddet gennemføres af Rudersdal Kommune. Materialet kan findes på Rudersdal Kommunes hjemmeside.
Tilbud skal afgives på baggrund af disse udbudsbetingelser, kravspecifikationen, udbudsmaterialets kontrakt, bilag samt eventuelle rettelsesblade, herunder spørgsmål/svar.
Udbudsmaterialet består af følgende:
Disse udbudsbetingelser, med følgende bilag
Udbudsbilag A, Tro- og loveerklæring på udelukkelsesgrunde
Udbudsbilag B, Xxxxxxxx for støtteerklæring for økonomisk og finansiel formåen
Udbudsbilag C, Xxxxxxxx for støtteerklæring for teknisk og faglig formåen
Udbudsbilag D, Skabelon for konsortieerklæring
Udbudsbilag E, Tilbudsblanket (ved kontraktindgåelse bilag 2.5)
Udbudsbilag F, Tilbudsliste (ved kontraktindgåelse bilag 2.6)
Udbudsbilag G, Redegørelse for samarbejde med Ordregiver og yderligere service (ved kontraktindgåelse bilag 2.7)
Udbudsbilag H, Undervisernes kompetencer (ved kontraktindgåelse bilag 2.8)
Bilag 1: Kravspecifikation, med følgende bilag:
Bilag 1.1, Kommunernes IT-løsning
Bilag 2: Udkast til rammeaftale, med følgende bilag:
Bilag 2.1, Databehandleraftaler
Bilag 2.2, Arbejdsklausuler
Bilag 2.3, Kursistgrundlag
Bilag 2.4, Integrationspolitik
Der kan i løbet af udbudsproceduren ske ændringer i og præciseringer af udbudsmaterialet, fx som følge af Tilbudsgivernes spørgsmål til materialet, jf. afsnit 6.. Ordregiver vil give adgang til supplerende oplysninger om udbudsmaterialet via Rudersdal Kommunes hjemmeside. Tilbudsgiver er selv forpligtet til at holde sig opdateret om supplerende oplysninger.
2.Aftalens omfang
Nedenstående tal viser, hvor mange I- og S-kursister Ordregiver har modtaget i andet halvår af 2017. Tabellen viser fordelingen af kursisterne på danskuddannelse 1, 2 og 3.
|
Antal |
DU1 |
DU2 |
DU3 |
||||
|
I-kursist |
S-kursist |
I-kursist |
S-kursist |
I-kursist |
S-kursist |
I-kursist |
S-kursist |
Rudersdal |
|
|
|
|
|
|
|
|
Gentofte |
|
|
|
|
|
|
|
|
Lyngby-Taarbæk |
|
|
|
|
|
|
|
|
Gladsaxe |
|
|
|
|
|
|
|
|
Frederiksberg |
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
De angivne tal er alene til Tilbudsgivers orientering. Ordregiver kan ikke forudsige, om Ordregiver vil modtage samme antal I- og S-kursister i aftaleperioden. Ordregiver forpligter sig således ikke til at henvise en bestemt mængde I-kursister eller indkøbe for et bestemt beløb på baggrund af rammeaftalen.
Det skal bemærkes, at selvforsørgende kursister, uanset om de er omfattet af integrationsloven eller ej, har ret til frit valg af sprogcenter. Ordregiver kan således ikke garantere henvisning af de selvforsørgende kursister, men Ordregiver vil anbefale kursisterne at benytte den/de vindende Tilbudsgivere.
3.Tidsplan
Udbuddet gennemføres efter følgende forventede tidsplan.
Afsendelse af light udbudsbekendtgørelse. |
Primo februar 2018 |
Frist for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. |
Februar 2018 |
Besvarelse af spørgsmål. |
Februar 2018 [6 dage før tilbudsfrist] |
Tilbudsfrist |
Marts 2018 |
Tilbudsevaluering |
Marts 2018 |
Evt. forhandlingsrunde. |
Marts/april 2018 |
Evt. udsendelse af ændringer eller tilpasninger til udbudsmaterialet. Tilbudsgiverne udarbejder endeligt tilbud. |
April 2018 |
Evt. tilbudsfrist for endeligt tilbud. |
Maj 2018 |
Endelig evaluering. |
Maj 2018 |
Tildeling af rammeaftale. |
Maj 2018 (marts/april hvis ingen forhandling) |
Stand-still periode. |
10 dage |
Underskrivelse af kontrakt. |
Maj/juni 2018 (april hvis ingen forhandling) |
Forberedelse og implementering. |
Juni, juli, august, september, oktober, november og december 2018 |
Kontraktstart. |
d. 1. januar 2019 |
4.Udelukkelse og egnethed
Da det er nødvendigt for Ordregiver, at den kommende leverandør af danskuddannelse har tilstrækkelig økonomisk og finansiel samt teknisk og faglig formåen til at betjene Ordregiver, skal Tilbudsgiverne opfylde følgende krav til egnethed:
Tilbudsgiver har i minimum 5 år haft erfaring med levering af danskuddannelse til offentlige myndigheder.
Samlet årsomsætning alene på sprogundervisning på 50.000.000 kr. i hvert af de seneste tre regnskabsår.
Positiv egenkapital i hvert af de seneste tre regnskabsår..
Tilbudsgivers soliditetsgrad gennem de seneste tre afsluttede regnskabsår er minimum 15 % i gennemsnit, samt Tilbudsgivers soliditetsgrad i det senest afsluttede regnskabsår er minimum 15 %.
Bekræftelse på opfyldelse af krav sker ved udfyldelse af Tilbudsblanketten.
Tilbudsgiver skal underskrive tro- og loveerklæring vedrørende udelukkelsesgrunde, jf. bilag A.
Når grupper af økonomiske aktører, herunder midlertidige sammenslutninger, deltager i udbudsproceduren sammen, skal det angives hvilken virksomhed, Ordregiver med bindende virkning for den/de øvrige virksomheder kan føre afklarende drøftelser med, samt dokumenteres, at samtlige deltagere accepterer at hæfte solidarisk over for Ordregiver for kontraktens gennemførsel. Udbudsmaterialets skabelon for konsortieerklæring bedes her anvendt.
Baserer en Tilbudsgiver sit tilbud på en eller flere andre enheders økonomiske og finansielle og/eller tekniske og faglige formåen skal Tilbudsgiver dokumentere, at Tilbudsgiver fuldt ud kan råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af kontrakten ved at fremlægge dokumentation for enhedens tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i aftaleperioden. Udbudsmaterialets skabelon for støtteerklæringer for økonomisk og finansiel formåen eller teknisk og faglig formåen bedes her anvendt.
Vil Tilbudsgiver benytte underleverandører, skal Tilbudsgiveren i tilbuddet angive, hvilke dele af den udbudte kontrakt, Tilbudsgiveren har til hensigt at give i underleverance, og hvilke underleverandører, Tilbudsgiveren forventer at benytte.
Tilbudsgiveren skal vedlægge en erklæring om hvilke dele, der forventes givet i underleverance og til hvilke underleverandører, og erklære at underleverandørerne ikke er omfattet af de situationer, der medfører udelukkelse, jf. afsnit 4.1. Udbudsmaterialets skabelon for underleverandørerklæring bedes her anvendt.
Hvis Tilbudsgiver efterfølgende vil give andre dele af rammeaftalen i underleverance og/eller benytte andre underleverandører, vil det kræve Ordregivers forudgående godkendelse, jf. udbudsmaterialets rammeaftale.
5.Tildelingskriterium
Rammeaftalen vil blive tildelt den Tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, med de angivne procentsatser (vægtning):
Underkriterier |
Vægtning |
Pris
|
XX % |
Kvalitet
|
XX % |
Ordregiver vil evaluere tilbuddene og tildele rammeaftalen til den Tilbudsgiver, der tilbyder den samlet set økonomisk mest fordelagtige løsning for Ordregiver.
Ordregiver anvender ved evalueringen af de indkomne tilbud en pointmodel med en pointskala på 0 – 10 point. Tilbuddene tildeles således en pointscore i dette spænd for hvert under- eller delkriterium.
Efter tildeling af pointscorer sammenstilles og vægtes pointene, og der udregnes en samlet pointscore. Tilbuddet med den højeste samlede pointscore er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Kun de tilbud, der opnår en samlet pointscore på minimum 6 for kvalitet, vil kunne få tildelt rammeaftalen. Det indebærer, at tilbud, der ikke lever op til dette krav, vil udgå fra evalueringen og bliver således ikke taget i betragtning.
Tilbudsgiver skal udfylde Tilbudslisten med priser på modultakst pr. danskuddannelse. Priserne i Tilbudslisten skal omfatte alle de med ydelsen forbundne direkte og indirekte omkostninger,
herunder alle omkostninger til undervisning, materialer, visitation, afgifter, gebyrer, betjening af Kommunen, henvisning til traumehold, hjælp til ordblinde, jf. kravspecifikation, mv.
Tilbudsgiver skal udfylde alle prisfelter markeret med gult i Tilbudslisten.
For underkriteriet ”Pris” udregner Ordregiver Tilbudsgivers ”samlede tilbudte pris” som summen af den gennemsnitlige pris pr. modul for alle tre danskuddannelser.
Ved kvalitet indgår følgende delkriterier: samarbejde med Ordregiver, undervisernes kompetence, yderligere service.
Delkriterierne indgår i evalueringen med følgende vægtning:
Samarbejde med Ordregiver – XX %
Undervisernes kompetence – XX %
Yderligere service – XX %
Tilbudsgiver skal til sit tilbud vedlægge en redegørelse for Tilbudsgivers kvalitet, herunder en redegørelse for samarbejdet med Ordregiver og den yderligere service Tilbudsgiver tilbyder, se bilag G. Derudover skal Tilbudsgiver udfylde Skema – undervisernes kompetencer, se bilag H.
Ordregiver benytter en pointmodel til at foretage en evaluering af Tilbudsgivers kvalitet på baggrund af Tilbudsgivers redegørelse for de enkelte delkriterier, jf. bilag G og H. Pointscorerne fastsættes ud fra Ordregivers skøn over Tilbudsgivers tilbudte kvalitet, ud over mindstekravene, og ud fra følgende skala:
Den tilbudte kvalitet |
Point |
Optimal |
10 |
Glimrende |
9 |
Meget god |
8 |
God |
7 |
Tilfredsstillende |
6 |
Middel |
5 |
Jævn |
4 |
Mindre tilfredsstillende |
3 |
Ringe |
2 |
Dårlig |
1 |
Meget dårlig (opfylder kun mindstekrav) |
0 |
6.Spørgsmål til udbudsmaterialet
Såfremt Tilbudsgiver opfatter elementer i udbudsmaterialet som uklare eller uhensigtsmæssige, opfordres Tilbudsgiver til at stille spørgsmål hertil, således at der så vidt muligt kan undgås forbehold over for udbudsmaterialet i det afgivne tilbud.
Alle spørgsmål til udbudsmaterialet skal stilles skriftligt til Xxxxxxx Xxxxxxx, på mail xxxxx@xxxxxxxxx.xx. Alle spørgsmål og svar vil blive offentliggjort på Rudersdal Kommunes hjemmeside i anonymiseret form.
Spørgsmål påregnes at blive besvaret ad to omgange. Første gang den XX, kl. 12.00 og anden gang den XX, kl. 12.00.
Spørgsmål modtaget senest xxdag den xx. xxxx 201x, kl. 12.00 vil blive besvaret. Spørgsmål, der modtages efter denne tidsfrists udløb, besvares, såfremt Ordregiver har mulighed for at besvare disse senest 6 dage inden tilbudsfristen.
Tilbudsgiver opfordres til at stille sine skriftlige spørgsmål så tidligt som muligt.
7.Tilbudsfrist og formkrav
Tilbud skal være Ordregiver i hænde senest den xx. måned år kl. 12.00.
Tilbuddet mærkes "Udbud af danskuddannelse - må ikke åbnes".
Tilbuddet indleveres til adressen:
Indkøb
Rudersdal kommune
Xxxxxxxxx 0
2840 Holte
Tilbuddet skal afleveres i to fysiske eksemplarer og ét elektronisk eksemplar på USB-stick.
Indholdet af tilbuddet forbliver uåbnet og fortroligt, indtil udløbet af den fastsatte frist.
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, et andet sted eller i en anden form end angivet vil ikke være at betragte som rettidigt indkommet og vil derfor blive afvist.
Tilbuddet forventes at indeholde følgende dokumenter:
Udbudsmaterialet |
Vedlægges tilbudsmaterialet |
Udbudsbetingelser |
Nej |
Bilag 1, Kravspecifikation |
Nej |
Bilag 2, Rammeaftale |
Nej |
Bilag 2.1, Databehandleraftaler |
Nej |
Bilag 2.2, Arbejdsklausul |
Nej |
Bilag 2.3, Kursistgrundlag |
Nej |
Bilag 2.4, Integrationspolitik |
Nej |
Udbudsbilag F, Tilbudsliste |
Ja |
Udbudsbilag G, Redegørelse for samarbejde med Ordregiver og yderligere service |
Ja |
Udbudsbilag H, Undervisernes kompetencer |
Xx |
Udbudsbilag E, Tilbudsblanket |
Ja |
Udbudsbilag A, Tro- og loveerklæring på udelukkelsesgrunde |
Ja |
Udbudsbilag B, Støtteerklæring for økonomisk og finansiel formåen |
Ja (hvis nødvendigt) |
Udbudsbilag C, Støtteerklæring for teknisk og faglig formåen |
Ja (hvis nødvendigt) |
Udbudsbilag D, Konsortieerklæring |
Ja (hvis nødvendigt) |
Det er Tilbudsgivers ansvar og risiko, at tilbuddet indeholder de fornødne oplysninger og dokumenter.
Tilbudsgiver opfordres til ikke at vedlægge yderligere ved tilbudsafgivelsen.
8.Åbning af de indkomne tilbud
Der er ikke adgang til at overvære åbningen af tilbuddene.
9.Forhandling
Ordregiver forbeholder sig ret til at forhandle, uden at dette dog indebærer en pligt hertil.
Såfremt
der for en delaftale er en gruppe af Tilbudsgivere, hvis tilbud
pointmæssigt ligger meget
tæt,
og Ordregiver vurderer, at der er behov for f.eks. præcisering af
dele af tilbuddene, vil Ordregiver
indlede
forhandlinger med hver enkel Tilbudsgiver i denne gruppe, baseret på
Tilbudsgivernes tilbud.
Ordregiver
vil indkalde hver Tilbudsgiver i gruppen til bilateral forhandling,
jf. tidsplanen. I forbindelse med indkaldelsen oplister Ordregiver de
emner, Ordregiver ønsker at forhandle om.
Forhandlingsforløbet vil blive gennemført under iagttagelse af de udbudsretlige ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipper, hvorfor Ordregiver tilstræber, at enhver oplysning, som Ordregiver har meddelt en Tilbudsgiver under forhandlingerne, og som må formodes at være af relevans for alle Tilbudsgivere i relation til udformningen af de endelige tilbud, herunder prissætningen, vil blive meddelt alle Tilbudsgivere senest sammen med opfordringen til at afgive endeligt tilbud.
Drøftelserne under forhandlingsmøderne er fortrolige.
Processen efter forhandling vil blive udmeldt af Ordregiver i forbindelse med forhandlingen. Herunder tidsfrister for afgivelse af endeligt tilbud mv.
10.Underretning og stand-still
Alle Tilbudsgivere vil få skriftlig underretning om Ordregivers tildelingsbeslutning på samme tid. Det forventede tidspunkt herfor fremgår af tidsplanen, jf. afsnit 3.
Underretningen om tildelingsbeslutningen udgør ikke en accept af de økonomisk mest fordelagtige tilbud eller afslag på de øvrige tilbud.
Først ved underskrivelsen af kontrakt foreligger der en bindende forpligtelse for Ordregiver i forhold til den udbudte ydelse.
Ordregiver er i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 3, jf. Udbudslovens § 188, stk. 3, forpligtet til efter underretningen om tildelingsbeslutningen at afvente udløbet af en stand-still periode, inden indgåelse af kontrakt.
11.Vedståelsesfrist
Tilbuddet er bindende for Tilbudsgiver i 6 måneder regnet fra tilbudsfristen.
12.Sprog
Tilbud med alt dertil hørende samt al kommunikation i aftaleperioden skal være på dansk. Dokumentationsmateriale skal være på dansk.
13.Alternative tilbud
Der kan ikke afgives alternative tilbud.
14.Forbehold
Tilbud med forbehold over for grundlæggende elementer vil ikke blive accepteret. Sådanne tilbud vil blive betragtet som ukonditionsmæssige.
Forbehold over for ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil af Ordregiver så vidt muligt blive kapitaliseret og lagt til den pris, Tilbudsgiver har angivet.
15.Offentlighed
Tilbudsgiverne gøres opmærksom på, at materiale, der indgives til en offentlig myndighed – herunder tilbudsmateriale i en udbudsprocedure – er omfattet af aktindsigt efter offentlighedsloven, hvorfor alle og enhver som udgangspunkt har ret til at gøre sig bekendt med indholdet heri. Offentlighedsloven giver kun i begrænset omfang mulighed for at undtage forretningshemmeligheder og lignende fra aktindsigt og alene i tilfælde, hvor der er en nærliggende risiko for betydeligt tab for Tilbudsgiveren, hvis de pågældende oplysninger udleveres.
Ordregiver vil så vidt muligt forinden besvarelse af eventuelle aktindsigtsbegæringer i materiale fra Tilbudsgiver indhente en udtalelse fra Tilbudsgiver til brug for sin vurdering af, om oplysninger kan udelades ved aktindsigtsbesvarelsen. Udtalelsen er alene vejledende for Ordregiver, der er forpligtet til at træffe sin afgørelse på grundlag af lovgivningen og praksis fastlagt af bl.a. Folketingets Ombudsmand og Klagenævnet for Udbud.
Tilbudsgiver opfordres til ikke at indgive oplysninger, som er kritiske for Tilbudsgivers virksomhed, til Ordregiver, medmindre oplysningerne har reel betydning for Ordregivers bedømmelse af tilbuddet og/eller ansøgningen om prækvalifikation.
16.Ansvar
Tilbudsgiver er ansvarlig for, at oplysninger, der afgives af Tilbudsgiver til Ordregiver i forbindelse med udbudsproceduren er korrekte.
Konstaterer Ordregiver inden tildelingen af kontrakt, at en Tilbudsgiver har afgivet urigtige eller misvisende oplysninger, eller har fortiet oplysninger, med henblik på uretmæssigt at påvirke Ordregivers beslutning i forhold til udelukkelse af Tilbudsgiver, bedømmelse af Tilbudsgivers egnethed eller tildeling af kontrakt, vil Ordregiver som udgangspunkt udelukke Tilbudsgiver.
Konstateres Tilbudsgivers uretmæssige ageren først efter underskrift af kontrakt, anses forholdet at udgøre væsentlig misligholdelse, såfremt Tilbudsgiver ikke kan godtgøre, at de urigtige, misvisende og/eller fortiede oplysninger konkret var uden betydning for Ordregivers tildelingsbeslutning og indholdet af parternes kontrakt. Ordregiver kan i forbindelse hermed ophæve kontrakten straks eller med et efter omstændighederne for Ordregiver hensigtsmæssigt varsel, opkræve Tilbudsgiver en bod på 100.000 kr., til kompensation for Ordregivers ressourceforbrug ved genudbud, samt forlange eventuelle øvrige tab erstattet.
Ordregiver gør i øvrigt opmærksom på, at afgivelse af urigtige eller misvisende oplysninger til en offentlig myndighed kan være omfattet af straffelovens regler, herunder straffelovens §§ 161-163.
17.Øvrige vilkår
Der ydes ikke honorar for afgivelse af tilbud eller for udarbejdelse af materialet.
Tilbudsmaterialet med tilhørende bilag betragtes som Ordregivers ejendom, og det vil ikke blive returneret.
|
|
|