UDKAST UDKAST UDKAST
UDKAST UDKAST UDKAST
Kontrakt for indgåelse af samarbejde om gennemførelse af satspuljeprojektet EXIT PROSTITUTION
Mellem
Kommune og Socialstyrelsen For perioden februar 2013 til december 2015
Ved indgåelse af samarbejdskontrakten kan der bevilliges et halvårligt tilskud til kommunen som kompensation for kommunens merudgifter til deltagelse i projektet. Kommunen indgår partnerskabsaftale med NGOér på området, forankrer projektet internt i kommunen på tværs af sundheds-, social- og arbejdsmarkedesområdet. Kommunen udpeger i projektperioden en overordnet projektleder.
1. Parterne
1.1. Kontrakten indgås mellem
Kommune
Adresse etc. Telefon:
Fax: CVR: EAN:
og Socialstyrelsen Xxxxxxxxx 00, 0.
5000 Odense C.
Telefon: + 00 00 00 00 00
Telefax: + 45 72 42 37 09
CVR nr. 26144698
EAN nr. 5798000354838
2. Opgaven
Formålet med den kommunale exitindsats/CTI-forløbene er at støtte og hjælpe udsatte prostitueredeog at støtte prostituerede til at etablere et liv uden prostitution ved at give dem relevante muligheder for en vej ud af prostitution.
Formålet er, at kommunerne – i samspil med den eksisterende praksis og erfaring på området – udvikler og afprøver en systematisk metodisk strategi i arbejdet med borgere i prostitution og borgere på vej ud af prostitution. På den måde dannes et erfaringsgrundlag med systematiske metodiske strategier til arbejdet med prostituerede, som effektevalueres af SFI.
Fire projektkommuner: Aalborg, Odense, Århus og København indgår aktivt i projektet og i udviklingen af CTI-metoden og kvaliteten i indsatsen på området. Kommunerne afprøver den udvalgte metode.
De fire projektkommuner skal i samarbejde med Socialstyrelsen og SFI i projektperioden:
• Udvikle den konkrete indsats over for borgeren med særlig fokus på det faglige indhold, de pædagogiske tilgange og metoder i arbejdet med borgere i prostitution og borgere, der ønsker at stoppe med prostitution.
• Udvikle de organisatoriske rammer og strukturer som indsatsen foregår i.
• Indgå partnerskabsaftale med relevante Ngoére på området.
• Udvikle effektmålingsværktøjer så fremdriften og effekten af indsatsen kan følges.
Kommunerne forpligter sig til at implementere den valgte metode og løbende at lave tilpasninger på området på baggrund af udviklingen i projektet både i forhold til ledelse, organisering og faglig udvikling af medarbejdere - dog under hensynstagen til den almindelige drift og kerneopgaven på området.
Kommunen forpligter sig til at samarbejde med SFI gennem hele projektperioden under hensynstagen til den almindelige kommunale drift.
3. Projektperiode
3.1. Projektperioden strækker sig fra november 2012 til december 2015
3.2. Den overordnede tidsplan fremgår af projektbeskrivelsen. Socialstyrelsen er overordnet ansvarlig for tidsplanens fremdrift.
SFI er ansvarlig for fremdriften i dokumentationsarbejdet og udvikingen af dokumentationsredksaber og metoder i samarbejde med projektkommunerne.
Kommunen er ansvarlig for at implementere de CTI-forløb, der bliver besluttet iværksat i projektet samtidig med de øvrige kommuner herunder at stille en case manager til rådighed for projektet.
Kommunen er samtidig forpligtet til at nedsætte arbejdsgrupper og at indgå evt. kontrakter med ngoer og andre samarbejdsparter.
4. Økonomisk kompensation
Projektet tager udgangspunkt i den praksis og den opgave, der i forvejen løses af Kommunerne. Projektet handler om at bidrage til en kvalificering af nuværende praksis og opgaveløsning.
Kompensation aftales til følgende maksimale udgiftniveauer:
2013 | 2014 | 2015 | |
København | 2.437.500 | 3.187.500 | 3.187.500 |
Århus | 1.625.000 | 2.125.000 | 2.125.000 |
Odense | 1.218.750 | 1.593.750 | 1.593.750 |
Aalborg | 1.218.750 | 1.593.750 | 1.593.750 |
Beløbene er fastsat ud fra kommunernes størrelse.
Der kan ydes tilskud til udgifter, der vurderes at blive afholdt i direkte forbindelse med projektet. Det drejer sig fx om lønudgifter, transport og forplejning.
Der kan samtidig ansøges om midler til betaling af NGO’er der indgås partnerskabsaftaler med. Der kan maksimalt ansøges om 491.000 kr. pr. kommune i 2013, 550.000 kr. pr. kommune i 2014 samt
550.000 kr. pr. kommune i 2015.
Tilskud bevilliges på baggrund af indsendt og godkendt projektbeskrivelse samt månedsopdelt budget.
Tilskudsbrevet kan indeholde tekniske regnskabsmæssige krav.
Projektkommunen er forpligtet til løbende at føre regnskab med forbrug af timer og øvrige projektrelaterede udgifter til fx transport. Det er kommunens ansvarlig, at regnskabet undergår revision og afholder udgifterne hertil.
5. Samarbejdsforhold
Socialstyrelsen er overordnet projektejer og dermed overordnet ansvarlig for fremdriften og at projektet gennemføres i forhold til de intentioner, der overordnet er opstillet for projektet og bevillingen.
Kommunen kan rette henvendelse til Socialstyrelsen, hvis der opstår spørgsmål eller ønskes information om den overordnede gennemførsel af projektet, herunder den økonomiske kompensation.
Kommunen indgår i løsning af opgaven i tæt samarbejde med SFI som er projektets evaluator, og som gennem hele forløbet yder støtte til metodeudviklingen og dokumantationen.
Ved evt. uoverensstemmelse mellem nogle af parterne indkalder Socialstyrelsen til møde for gennem dialog at få skabt konsensus igen.
Tovholderen i projektkommunen er Socialstyrelsens primære kontaktperson og varetager også den overordnede kontakt til SFI. SFI er overordnet ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførslen af evalueringen i samarbejde med kommunens projektleder og de involverede parter.
Til projektet etableres en styregruppe bestående af Social- og Integrationsministeriets departement, SFI og Socialstyrelsen. Styregruppen tager de overordnede strategiske beslutninger i projektperioden.
Derudover nedsætter SFI og Socialstyrelsen en faglig følgegruppe med en medarbejder- og en ledelsesrepræsentant fra hver projektgruppe, relevante videnspersoner og departementet.
Følgegruppen skal bistå med viden, erfaringer og refleksioner til projektets faglige udvikling, udfordringer og dilemmaer. Det forventes, at gruppen holder tre møder.
Projektkommunerne nedsætter selv arbejdsgrupper med deltagelse af relevante parter i den enkelte kommune og med relevante eksterne samarbejdsparter. Arbejdsgrupperne i projektkommunerne skal give sparring vedr. udviklingen af indholdet i exitstrategien/CTI-forløbet.
6. Kontaktpersoner
For Kommnune:
For Socialstyrelsen: Projektleder fuldmægtig Xxx Xxxxxxx eller fuldmægtig Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
7. Projektledelse og bemanding
Det er en forudsætning for Socialstyrelsens indgåelse af denne samarbejdskontrakt, at kommunen udpeger en kontaktperson, der også fungerer som overordnet tovholder i kommunen, og at tovholderen ikke kan udskiftes uden Socialstyrelsens godkendelse. Socialstyrelsen kan ikke modsætte sig, at tovholderen udskiftes, medmindre der foreligger en saglig grund.
8. Misligholdelse
8.1 Hvis projektet ikke udføres i henhold til kontrakten, eller som Socialstyrelsen med rette kunne forvente, uden at dette skyldes Socialstyrelsens forhold, eller forhold i øvrigt som Socialstyrelsen bærer risikoen for, foreligger der misligholdelse af kontrakten.
8.2 Misligholdelse foreligger blandt andet:
▪ Hvis Kommunen ikke påbegynder projektet efter tidsplanen som aftalt
▪ Hvis tidsfristerne ikke overholdes
▪ Hvis der sker udeladelser med hensyn til at informere Socialstyrelsen om ændrede forudsætninger og væsentlige ændringer vedrørende projektet
▪ Hvis projektgennemførelsen ikke forløber tilfredsstillende
8.3 Foreligger der misligholdelse kan Socialstyrelsen kræve afhjælpning. Afhjælpning kan dog kun kræves, hvis det er praktisk muligt og ikke vil volde kommunen uforholdsmæssig omkostning eller væsentlig ulempe.
8.4 Ved enhver misligholdelse fra kommunen er det berettiget at tilbageholde udbetalinger, indtil misligholdelsen er bragt til ophør.
8.5 Vil en kontraktpart påberåbe sig en misligholdelse, skal denne give den anden kontraktpart meddelelse herom, i rimelig tid efter at misligholdelsen er eller burde være opdaget.
9. Ophævelse
9.1 Hvis en af parterne i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser i henhold til nærværende samarbejdskontrakt, er den anden part berettiget til at ophæve denne.
9.2 Væsentlig misligholdelse foreligger bl.a. under følgende omstændigheder:
a) såfremt Socialstyrelsen skriftligt har anmodet kommunen om indenfor en rimelig frist, at afhjælpe en misligholdelse, og kommunen ikke opfylder sine forpligtelser indenfor den således fastsatte frist,
b) i tilfælde af alvorlige finansielle uregelmæssigheder.
9.3 Ophævelse efter stk. 1 og 2 kan dog kun finde sted, såfremt den misligholdende part efter modtagelse af påkrav ikke, uden ugrundet ophold, foretager handlinger, der bringer misligholdelsen til ophør, eller stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.
9.4 Kommunen har i forbindelse med Socialstyrelsens ophævelse af kontrakten, udelukkende krav på vederlag for så stor en del af det før ophævelsen udførte arbejde, som er anvendeligt for Socialstyrelsen i forbindelse med den samlede opgaves løsning. Denne opgørelse kan medføre at udbetalt støtte skal tilbagebetales.
10. Opsigelse
10.1 Parterne kan gensidigt opsige denne samarbejdskontrakt med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Opsigelse skal ske skriftligt.
10.2 Såfremt Socialstyrelsen for en kontrakt, der strækker sig over flere finansår, ikke opnår fuldstændig finansbevilling eller kun opnår delvis finanslovsbevilling for det følgende finansår, eller ikke kan opnå sikkerhed for opnåelse af hel eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, er Socialstyrelsen berettiget til at opsige kontrakten uden varsel.
10.3 Kommunen har i forbindelse med Socialstyrelsens opsigelse af kontrakten krav på vederlag for udført arbejde, i det omfang dette kan dokumenteres, og udgifter i opsigelsesperioden er forsøgt begrænset mest muligt.
10.4 Kommunen har i forbindelse med egen opsigelse af kontrakten, udelukkende krav på vederlag for så stor en del af det før ophævelsen udførte arbejde, som er anvendeligt for Socialstyrelsen i forbindelse med den samlede opgaves løsning. Denne opgørelse kan medføre, at udbetalt støtte skal tilbagebetales.
11. Behandling af persondata
11.1 Hvis den eksterne evaluator, der er tilknyttet opgaven, under sin udførelse af opgaven i projektkommunen behandler personhenførbare oplysninger, skal denne træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal sikre mod at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataloven.
11.2 Forinden iværksættelse af behandling af oplysninger skal der foretages anmeldelse til Datatilsynet. Den eksterne evaluator skal om fornødent forestå anmeldelse til Datatilsynet. Hvis der indgår følsomme oplysninger, er det endvidere den eksterne evaluators ansvar at indhente udtalelse fra Datatilsynet. Inden afsendelse til Datatilsynet forelægges anmeldelserne til gennemsyn for Socialstyrelsen, idet ekstern evaluator handler efter instruks fra Socialstyrelsen.Det påhviler kommunen at indhente tilsagn til evt. videregivelse af personfølsomme oplysninger.
11.3 Den eksterne evaluator skal på Socialstyrelsens anmodning give Socialstyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
12. Tavshedspligt
Involverer opgaven fortrolige oplysninger, er den eksterne evalutorundergivet tavshedspligt efter straffelovens § 152a, jfr. § 152. Denne tavshedspligt er også gældende efter projektets/ansættelsesforholdets ophør.
13. Ændring af kontrakten
Enhver ændring af samarbejdskontrakten er først gyldig, når den foreligger skriftligt bekræftet af begge parter.
14. Rettigheder
I alle publikationer fra projektet anføres følgende i kolofonen eller lignende placering: ”udgives som led i satspuljeprojektet Exit prostitution – udvikling af strategier for ophør med prostitution i samarbejde med Odense, Århus, København og Aalborg kommuner”.
Kommunens deltagelse i dette projekt vil blive offentliggjort. Resultater og data fra projektet vil derfor kunne henføres til de deltagende kommuner. Ved præsentation af resultaterne fra projektet vil data som udgangspunkt ikke kunne henføres til den enkelte kommune, med mindre at kommunen selv har givet tilladelse hertil.
15. Aftalegrundlag
Aftalegrundlaget består af følgende dokumenter, der udgør en integreret del af aftalegrundlaget:
▪ Bilag 1: Projektbeskrivelse
▪ Bilag 2: Beskrivelse af ekstern evalutors evalueringsdesign
▪ Bilag 3: Budget for kommunens aktiviteter
Samarbejdskontrakten træder i kraft ved begge parters underskrift og er under forudsætning af politisk godkendelse i projektkommunen. Skulle projektdeltagelsen mod forventning ikke blive politisk godkendt, bortfalder aftalen.
Kontrakten underskrives i to enslydende eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares hos Projektkommunen og det andet hos Socialstyrelsen.
For Socialstyrelsen For Kommune
Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx
Dato Dato