Contract
DETTE ER EN JURIDISK AFTALE MELLEM DIG OG APPLE INC. ("APPLE") OM VILKÅRENE, DER REGULERER DIN DELTAGELSE SOM APPLE-UDVIKLER. LÆS VENLIGST DENNE APPLE- UDVIKLERAFTALE ("AFTALEN"), FØR DU TRYKKER PÅ "ACCEPTER"-KNAPPEN OG MARKERER AFKRYDSNINGSFELTET NEDERST PÅ DENNE SIDE. VED AT TRYKKE PÅ "ACCEPTER" ERKLÆRER DU DIG INDFORSTÅET MED AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE I DENNE AFTALE. HVIS DU IKKE ACCEPTERER VILKÅRENE I DENNE AFTALE, SKAL DU TRYKKE PÅ "ANNULLER".
Apple-udvikleraftale
1. Forholdet til Apple, Apple-konto og -adgangskode. Du forstår og erklærer Dig indforstået med, at der i forbindelse med, at Du registrerer Dig hos Apple for at blive Apple-udvikler ("Apple-udvikler"), ikke oprettes noget juridisk partnerskab eller agenturforhold mellem Dig og Apple. Du indvilliger i ikke at give udtryk for andet. Du bekræfter også, at Du er mindst tretten år gammel, og Du erklærer, at Du lovmæssigt har hjemmel til at registrere Dig som en Apple-udvikler. Denne Aftale er ugyldig, hvis den er forbudt ved lov, og retten til at registrere sig som en Apple-udvikler ikke er givet inden for sådanne jurisdiktioner. Medmindre andet skriftligt er aftalt med eller tilladt af Apple, kan Du ikke dele eller overføre fordele, som Du modtager fra Apple i forbindelse med, at Du er Apple-udvikler. Apple-kontoen og den adgangskode, som Du bruger til at logge ind på Din Apple-udviklerkonto, må ikke deles på nogen måde eller med nogen. Du er ansvarlig for at opretholde fortroligheden omkring Din Apple-konto og adgangskode og for enhver aktivitet i forbindelse med Din konto.
2. Udviklerfordele. Som Apple-udvikler har Du muligvis mulighed for at deltage i visse Apple- udviklerkonferencer, tekniske samtaler og andre arrangementer (inklusive online eller elektroniske udsendelser af sådanne arrangementer) ("Apple Events"). Derudover kan Apple tilbyde at give Dig adgang til visse tjenester ("Tjenester"), som beskrevet mere detaljeret heri og til websider for Apple- udviklere ("Websted"), som udelukkende er til eget brug i forbindelse med Din deltagelse som Apple- udvikler. Tjenester kan omfatte, men er ikke begrænset til, alle tjenester, som Apple tilbyder ved Apple Events eller på webstedet samt tilbud om indhold eller materiale, der vises på webstedet ("Indhold"). Apple kan til enhver tid og uden varsel eller ansvar ændre, suspendere eller ophøre med at levere tjenesterne, webstedet og indholdet og kan pålægge begrænsninger for bestemte funktioner og materialer, der tilbydes, eller begrænse Din adgang til dele eller alt sådant materiale.
3. Begrænsninger. Du erklærer Dig indforstået med ikke at udnytte webstedet eller nogen tjenester, Apple Events eller indhold, som Apple leverer til Dig i kraft af Din funktion som Apple-udvikler, på en uautoriseret måde, herunder, men ikke begrænset til, ved overtrædelse, belastning af netværkskapacitet eller brug af tjenesterne, webstedet eller indhold til andre formål end det godkendte. Ophavsret og andre love om intellektuel ejendom beskytter webstedet og indholdet, der leveres til Dig, og Du indvilliger i at overholde og håndhæve alle meddelelser, licensoplysninger og begrænsninger indeholdt deri. Medmindre det udtrykkeligt er tilladt heri eller på anden måde er tilladt i en særskilt aftale med Apple, må Du ikke ændre, offentliggøre, netværke, leje, lease, låne, transmittere, sælge, deltage i overførsel eller salg af, reproducere, oprette afledte værker baseret på, omfordele, udføre, vise eller på nogen måde udnytte hele eller dele af webstedet, indholdet eller tjenesterne. Du må ikke dekompilere, foretage reverse engineering, adskille eller forsøge at udlede kildekoden til software eller sikkerhedskomponenter i tjenesterne, webstedet eller indholdet (med undtagelse af og kun i det omfang, at enhver foregående begrænsning er forbudt i henhold til gældende lovgivning eller i det omfang, det er tilladt iht. de licensbetingelser, der ledsager ovenstående). Brug af webstedet, indholdet eller tjenesterne til at krænke, manipulere med eller omgå sikkerheden i ethvert computernetværk, software, adgangskoder, krypteringskoder, teknologiske beskyttelsesforanstaltninger eller på anden måde at deltage i nogen form for ulovlig aktivitet eller at gøre det muligt for andre at gør dette, er udtrykkeligt forbudt. Apple bevarer ejerskabet over alle sine rettigheder til webstedet, indholdet, Apple Events og tjenester, og medmindre andet udtrykkeligt er angivet heri, eksisterer der ingen andre rettigheder eller licenser, hverken udtrykkelige eller stiltiende, i relation til Apples intellektuelle ejendom.
4. Fortrolighed. Medmindre andet er angivet heri, accepterer Du, at alle førudgivelsesversioner af Apple- software, -tjenester og/eller -hardware (herunder relateret dokumentation og materiale), der leveres til Dig som Apple-udvikler ("Førudgivelsesmateriale") og alle oplysninger, som Apple videregiver til Dig i forbindelse med Apple-begivenheder, betragtes og henvises til som "Fortrolige Apple-oplysninger" og er underlagt fortrolighedsforpligtelserne i denne Aftale.
Uanset foregående omfatter Fortrolige oplysninger tilhørende Apple ikke: (a) oplysninger, der generelt og legitimt er offentligt tilgængelige, uden at der foreligger fejl eller overtrædelser på Din side, (b) oplysninger, som Apple gør offentligt tilgængelige, (c) oplysninger, der uafhængigt er udviklet af Dig uden brug af fortrolige Apple-oplysninger, (d) oplysninger, der er indhentet på lovlig vis hos en tredjepart med ret til uden begrænsning at overdrage eller videregive dem til Dig, eller (e) enhver tredjepartssoftware og/eller dokumentation, som Du har modtaget fra Apple, og som er ledsaget af licensbetingelser, der ikke pålægger fortrolighedsforpligtelser i forhold til brug eller videregivelse af denne software og/eller dokumentation. Apple accepterer, at Du ikke er bundet af de foregående fortrolighedsbetingelser vedr. tekniske oplysninger om Apples Førudgivelsessoftware, tjenester og/eller hardware, der er offentliggjort af Apple på dennes globale udviklerkonference WWDC med den undtagelse, at Du ikke må sende skærmbilleder af, offentliggøre anmeldelser af eller videredistribuere sådant materiale.
5. Hemmeligholdelse og ikke-brug af fortrolige oplysninger fra Apple. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt eller tilladt skriftligt af Apple, indvilliger Du i ikke at videregive, offentliggøre eller formidle nogen fortrolig information fra Apple til andre end andre Apple-udviklere, der er ansat, og leverandører, der arbejder for den samme enhed som Dig, og da kun i det tilfælde, at Apple ikke på anden vis forbyder sådan videregivelse. Bortset fra dine autoriserede formål som Apple-udvikler eller som på udtrykkelig vis skriftligt er aftalt med eller tilladt af Apple indvilliger Du i ikke at bruge Apples fortrolige oplysninger på nogen måde, herunder, men uden begrænsning, til Din egen eller tredjeparts fordel uden forudgående skriftlig godkendelse fra en autoriseret repræsentant for Apple i hvert enkelt tilfælde. Du indvilliger endvidere i at tage rimelige forholdsregler for at forhindre uautoriseret brug, videregivelse, offentliggørelse eller formidling af Apples fortrolige oplysninger. Du anerkender, at uautoriseret videregivelse eller brug af fortrolige oplysninger fra Apple kan forårsage uoprettelig skade og betydelig skade for Apple, som kan være vanskelig at fastslå. I overensstemmelse hermed erklærer Xx Xxx indforstået med, at Apple, ud over eventuelle andre rettigheder og retsmidler, Apple måtte have, har ret til at anmode om et øjeblikkeligt påbud for at håndhæve dine forpligtelser i henhold til denne Aftale. Hvis det i henhold til lov, regulering eller i henhold til en gyldig, bindende kendelse fra en kompetent domstol kræves, at Du videregiver fortrolige oplysninger fra Apple, kan Du foretage en sådan videregivelse, men kun hvis Du har underrettet Apple herom, inden Du foretager en sådan videregivelse, og har ydet en kommercielt rimelig indsats for at begrænse videregivelsen og søge fortrolig, beskyttende behandling af sådanne oplysninger. En videregivelse i henhold til den foregående sætning fritager Dig ikke for dine forpligtelser til at håndtere sådanne oplysninger som fortrolige Apple-oplysninger.
6. Fortroligt førudgivelsesmateriale.
A. Licens og begrænsninger. Hvis Apple udleverer førudgivelsesmateriale til Dig, som er underlagt Din overholdelse af vilkårene og betingelserne i denne Aftale, giver Apple Dig hermed en ikke-eksklusiv, ikke- overførbar ret og licens til kun at bruge førudgivelsesmaterialet til de begrænsede formål, der er angivet i denne § 6, dog med den forudsætning, at hvis sådant førudgivelsesmateriale er underlagt en separat licensaftale, så erklærer Du Dig indforstået med, at den licensaftale, der ledsager sådant materiale, foruden § 4 og 5 i denne Aftale, også skal regulere Din brug af førudgivelsesmaterialet. Du erklærer Dig endvidere indforstået med, at det er licensaftalen, der er gældende i tilfælde af uoverensstemmelse mellem § 4 og 5 i denne Aftale og fortrolighedsbegrænsningerne i licensaftalen. Du indvilliger i, at Du ikke vil bruge førudgivelsesmaterialet til andre formål end test og/eller udvikling af et produkt, der er designet til at fungere i kombination med det samme operativsystem, som førudgivelsesmaterialet er designet til. Denne Aftale tildeler Dig ingen rettigheder eller licenser til at integrere eller gøre brug af Apples intellektuelle ejendomsret (herunder eksempelvis og uden begrænsning, forretningshemmeligheder, patenter, ophavsret, varemærker og industrielle designs) i produkter af nogen art. Bortset fra som udtrykkeligt angivet heri, tildeles der ingen andre rettigheder eller licenser, hverken udtrykkelige eller
stiltiende i relation til Apples intellektuelle ejendom. Du indvilliger i ikke at dekompilere, foretage reverse engineering, adskille eller på anden måde reducere førudgivelsesmaterialet til en forståelig form, og Du vil ikke ændre, netværke, udleje, lease ud, transmittere, sælge eller udlåne førudgivelsesmaterialet i hel eller delvis form.
B. Tilladt alder for adgang til førudgivelsesmateriale. Ved at få adgang til førudgivelsesmateriale erklærer Du, at Du er myndig i den jurisdiktion, hvor Du er bosiddende (mindst 18 år i mange lande eller områder), og at Du erklærer, at Du lovligt har adgang til disse førudgivelsesmateriale. Denne Aftale er ugyldig, hvis den er forbudt ved lov, og retten til adgang til Førudgivelsesmateriale gives ikke inden for sådanne jurisdiktioner. Hvis Du er forælder eller værge for personer i alderen 13 år og myndighedsalderen i den jurisdiktion, hvor Du bor, kan Du tillade sådanne personer at dele Din Apple- konto og adgangskode til deres brug i forbindelse med adgang til Førudgivelsesmaterialerne udelukkende under Dit tilsyn og kun i overensstemmelse med denne Aftale. Du er ansvarlig for disse personers overholdelse af og overtrædelser af denne Aftale og andre Apple -aftaler.
C. Xxxxxxx for førudgivelsesmateriale. Du bør ikke stole på, at førudgivelsesmateriale fungerer på samme måde som et kommercielt produkt i sin endelige version eller kan bruges sammen med data, der ikke på tilstrækkelig og regelmæssig vis sikkerhedskopieres, og de kan omfatte funktioner, funktionalitet eller anden software eller tjenester, der endnu ikke er tilgængelige. Du anerkender, at Apple muligvis ikke offentligt har meddelt tilgængeligheden af sådant Førudgivelsesmateriale, at Apple ikke har lovet eller garanteret Dig, at sådant Førudgivelsesmateriale vil blive annonceret eller gjort tilgængelige for nogen i fremtiden, og at Apple hverken er udtrykkeligt eller stiltiende forpligtet over for Dig til at annoncere eller lancere sådan software eller sådanne tjenesterne eller lignende eller kompatibel teknologi. Du anerkender og accepterer udtrykkeligt, at enhver undersøgelse eller udvikling, som Du udfører i forbindelse med Førudgivelsesmateriale, udelukkende sker på egen risiko.
D. Yderligere førudgivelsesmateriale. Fra tid til anden kan Apple give Dig adgang til yderligere Førudgivelsesmateriale, som Du kan bruge som slutbruger til evalueringsformål. Nogle af disse kan være underlagt separate vilkår og betingelser ud over Aftalen; i så fald er Din brug også underlagt disse vilkår og betingelser. Sådant Førudgivelsesmateriale er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle lande eller regioner, og Apple garanterer på ingen måde, at tjenesterne er egnede eller tilgængelige til brug på et bestemt sted. Hvis Du vælger at bruge sådant Førudgivelsesmateriale, foregår det på eget initiativ, og Du er selv ansvarlig for at overholde alle relevante love, herunder og uden begrænsning gældende lokal lovgivning. Du anerkender, at Apple hverken hæfter eller er ansvarlige over for Dig eller nogen anden person (herunder nogen slutbruger) for tredjepartstjenester eller for nogen Apple-tjenester. Apple og dennes licensgivere forbeholder sig ret til når som helst at ændre, suspendere, fjerne eller deaktivere adgang til tjenester. Apple hæfter under ingen omstændigheder for fjernelse eller deaktivering af adgang til nogen tjenester. I forbindelse med enhver kommerciel udgivelse af sådant Førudgivelsesmateriale eller tidligere, og såfremt Apple anmoder om det, accepterer Xx desuden at indstille al brug af dette Førudgivelsesmateriale, der er stillet til rådighed til Dig som slutbruger til evalueringsformål i henhold til denne Aftale.
E. Samtykke til indsamling og brug af data. For at teste, levere og forbedre Apples produkter og tjenester, og kun hvis Du vælger at installere eller bruge Førudgivelsesmateriale, der leveres som en del af udvikler-seedingingsprocessen, anerkender Du, at Apple og dennes datterselskaber og agenter muligvis indsamler diagnostiske, tekniske, brugsmæssige og relaterede oplysninger fra Førudgivelsesmateriale. Apple underretter dig om indsamlingen af disse oplysninger på Apple Developer Portal, og Du bør omhyggeligt gennemgå udgivelsesnoterne og andre oplysninger, som Apple udsender derpå, inden Du vælger, om Du vil installere eller bruge Førudgivelsesmateriale. Ved at installere eller bruge sådant Førudgivelsesmateriale anerkender Du, at Apple samt dennes datterselskaber og agenter har Xxx tilladelse til at indsamle alle førnævnte oplysninger og bruge dem som beskrevet ovenfor.
7. Licens til og begrænsninger for udviklerindhold. Som Apple-udvikler har Du muligvis adgang til bestemt proprietært indhold (herunder, men ikke begrænset til, videopræsentationer og lydoptagelser), som Apple fra tid til anden kan stille til Din rådighed ("Indhold"). Indhold skal betragtes som fortrolige
Apple-oplysninger, medmindre andet er aftalt med eller skriftligt tilladt af Apple. Du må ikke dele indholdet med nogen, herunder, men ikke begrænset til, medarbejdere og leverandører, der arbejder for den samme enhed som Dig, uanset om de er Apple-udviklere, medmindre andet udtrykkeligt er tilladt af Apple. I henhold til disse vilkår og betingelser giver Apple Dig en personlig og ikke-overførbar licens, der giver Dig adgang til og tillader Dig at bruge indholdet til autoriserede formål som en Apple-udvikler, forudsat at Du kun kan downloade én (1) kopi af indholdet, og at en sådan download skal være afsluttet inden for den tidsperiode, som Apple angiver for en sådan download. Medmindre Apple udtrykkeligt tillader det, må Du ikke ændre, oversætte, reproducere, distribuere eller oprette afledte værker af indholdet eller nogen del deraf. Du må ikke udleje, lease ud, udlåne, sælge, underlicensere, overdrage eller på anden måde overføre nogen rettigheder til indholdet. Apple og/eller Apples licensgiver(e) bevarer ejerskabet over selve indholdet og eventuelle kopier eller dele deraf. Apple har licenseret og ikke solgt indholdet til Dig, og kun til brug i henhold til denne Aftale, og Apple forbeholder sig alle rettigheder, som Du ikke udtrykkeligt har fået tildelt. Dine rettigheder i henhold til denne licens til at bruge og få adgang til indholdet ophører automatisk uden varsel fra Apple, hvis Du ikke overholder en eller flere af disse bestemmelser.
8. Kompatibilitetslaboratorier; Teknisk support til udviklere (DTS). Som Apple-udvikler har Du muligvis adgang til Apples test- og udviklingslaboratorier til software- og/eller hardwarekompatibilitet ("Laboratorier") og/eller teknisk support til udviklere ("DTS-tjenester"), som Apple fra tid til anden kan stille til Din rådighed som en Apple-udviklerfordel eller mod et særskilt gebyr. Du erklærer Dig indforstået med, at enhver brug af sådanne laboratorier og DTS-tjenester vil være i overensstemmelse med Apples brugspolitikker for sådanne tjenester, som kan ændres fra tid til anden med eller uden forudgående varsel til Dig. Uden at begrænse ovenstående kan Apple indsende et indlæg til webstedet og/eller sende en e- mail til Dig med meddelelser om sådanne ændringer. Det er dit ansvar at holde øje med webstedet og/eller kontrollere Din e-mailkonto, som er registreret hos Apple, for sådanne meddelelser. Du erklærer Dig indforstået med, at Apple ikke er ansvarlig over for Dig eller nogen tredjepart for ændringer eller ophør af sådanne tjenester. Som en del af DTS-tjenesterne kan Apple forsyne Dig med bestemte kodestykker, prøvekode, software og andet materiale ("Materialer"). Du erklærer Dig indforstået med, at alt materiale, som Apple leverer som en del af DTS-tjenesterne, er licenseret til Dig og kun skal bruges af Dig i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, som materialet er underlagt. Apple bevarer ejerskabet over sin ret, ejendom og interesse i sådant materiale, og der tildeles ingen andre rettigheder eller licenser, hverken udtrykkelige eller stiltiende i relation til Apples intellektuelle ejendom. Du har ingen ret til at kopiere, dekompilere, foretage reverse engineering, underlicensere eller på anden måde distribuere sådanne materialer, medmindre det udtrykkeligt er angivet i de vilkår og betingelser, materialet er underlagt. DU ERKLÆRER DIG ENIG I, AT DU, NÅR DU ANMODER OM OG MODTAGER TEKNISK STØTTE FRA DTS-TJENESTER, IKKE VIL VIDEREGIVE OPLYSNINGER TIL APPLE, HERUNDER OPLYSNINGER, DER ER INKORPORERET I DIN SOFTWARE, SOM DU ELLER EN TREDJEPART OPFATTER SOM FORTROLIGE. DU ERKLÆRER DIG INDFORSTÅET MED, AT ENHVER MEDDELELSE, FORKLARING ELLER ETIKET MED OPLYSNING OM FORTROLIGHED, DER ER INDEHOLDT I SÅDANT MATERIALE, SOM DU UDLEVERER TIL APPLE, VIL VÆRE UDEN EFFEKT I FORHOLD TIL OVENSTÅENDE. APPLE KAN FRIT BRUGE ALLE SÅDANNE OPLYSNINGER, SOM MAN MODTAGER FRA DIG, PÅ EN HVILKEN SOM HELST MÅDE, APPLE MÅTTE FINDE HENSIGTSMÆSSIG UNDER HENSYNTAGEN TIL GÆLDENDE PATENTER ELLER OPHAVSRETTIGHEDER. Apple forbeholder sig retten til til enhver tid og af enhver grund at afvise en anmodning om adgang til Laboratorierne eller til DTS-tjenester, i hvilket tilfælde Apple kan kreditere Dig for den afviste laboratorie- eller supportanmodning. Du er eneansvarlig for enhver gendannelse af mistede eller ændrede filer, data, programmer eller andet leveret materiale.
9. Ændring; Kommunikation. Apple forbeholder sig retten til efter eget skøn og til enhver tid at ændre denne Aftale, herunder eventuelle regler og politikker. Du er ansvarlig for at gennemgå og blive fortrolig med sådanne ændringer (inklusive nye vilkår, opdateringer, revisioner, tillæg, ændringer og yderligere regler, politikker, vilkår og betingelser) ("Yderligere vilkår"), som Apple har underrettet Dig om. Alle yderligere vilkår er hermed indarbejdet i denne Aftale ved denne reference, og Xxx fortsatte brug af webstedet vil indikere Din accept af eventuelle yderligere vilkår. Derudover sender Apple muligvis meddelelser til Dig fra tid til anden. Sådan kommunikation kan være i form af telefonopkald og/eller
e-mails og kan omfatte, men er ikke begrænset til, medlemsoplysninger, marketingmateriale, teknisk information og opdateringer og/eller ændringer vedrørende Din deltagelse som Apple-udvikler. Ved at acceptere denne Aftale giver Xx dit samtykke til, at Apple kan henvende sig til Dig på denne måde.
10. Varighed og opsigelse. Apple kan til enhver tid og efter eget skøn opsige eller suspendere Dig som registreret Apple-udvikler. Hvis Apple opsiger Dig som registreret Apple-udvikler, forbeholder Apple sig retten til til enhver tid og efter eget skøn at afvise Din ansøgning om fornyelse. Du kan til enhver tid, uanset årsag, opsige Din deltagelse som registreret Apple-udvikler ved skriftligt at underrette Apple om Din hensigt om at gøre dette. Efter en opsigelse eller, på Apples foranledning, suspendering, inddrages alle rettigheder og licenser, som Du har fået af Apple, herunder Din ret til at få adgang til webstedet, og Du indvilliger i at ødelægge alle fortrolige Apple-oplysninger, der er i Din besiddelse eller under Din kontrol. På Apples anmodning indvilliger Du i at give Apple en skriftlig bekræftelse på destruktionen af førnævnte kopier. Der foretages ikke refusion eller delvis refusion af gebyrer, der er betalt i forbindelse hermed, eller andre gebyrer af nogen art uanset årsag. Efter ophævelsen af denne Aftale har §§ 1, 3-5, 7 (men kun inden for den gyldighedsperiode, som Apple har angivet) og 10-19 fortsat bindende virkning over for parterne.
11. Uafhængig udvikling fra Apples side. Intet i Aftalen hæmmer Apples ret til at udvikle, erhverve, licensere, markedsføre, promovere eller distribuere produkter eller teknologier, der udfører de samme eller lignende funktioner som, eller der på anden måde konkurrerer med, andre produkter, software eller teknologier, som Du måtte udvikle, producere, markedsføre eller distribuere.
12. Brug af Apple-varemærker, -logoer osv. Du indvilliger i at følge Apples retningslinjer for varemærke og ophavsret, som er offentliggjort på adressen: xxx.xxxxx.xxx/xx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx- property/guidelinesfor3rdparties.html ("Retningslinjer"), og som kan ændres fra tid til anden. Du indvilliger i på ingen måde at bruge mærkerne "Apple", Apple-logoet, "Mac", "iPhone", "iPod touch" eller andre mærker, der tilhører eller er licenseret til Apple, medmindre dette i hvert enkelt tilfælde er udtrykkeligt skriftligt godkendt af Apple eller er tilladt i henhold til Apples retningslinjer. Du erklærer Dig indforstået med, at al goodwill, der opstår som følge af Xxx autoriserede brug af Apples mærker, tilfalder og tilhører Apple.
13. Ingen garanti. APPLE OG DETS TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER, DATTERSELSKABER, LEDELSESMEDLEMMER, DIREKTØRER, MEDARBEJDERE, AGENTER, PARTNERE OG LICENSGIVERE (SAMLET BENÆVNT "APPLE" I HENHOLD TIL § 13 OG 14) LOVER IKKE, AT WEBSTEDET, INDHOLD, TJENESTER (HERUNDER FUNKTIONALITET ELLER FUNKTIONER I FØRNÆVNTE), LABORATORIER, DTS-TJENESTER ELLER ENHVER ANDEN FORM FOR OPLYSNINGER ELLER MATERIALER, SOM DU MODTAGER HERFRA SOM APPLE-UDVIKLER (SAMLET BENÆVNT "SERVICE" I HENHOLD TIL § 13 OG 14) VIL VÆRE NØJAGTIGE, PÅLIDELIGE, RETTIDIGE, SIKRE, FEJLFRI ELLER UAFBRUDTE, ELLER AT ALLE FEJL VIL BLIVE RETTET. TJENESTEN LEVERES SOM DEN ER OG FORELIGGER, OG TJENESTEN KAN ÆNDRES UDEN VARSEL. APPLE KAN IKKE GARANTERE, AT INDHOLD AF NOGEN ART (HERUNDER FILER, OPLYSNINGER ELLER ANDRE DATA), SOM DU TILGÅR ELLER DOWNLOADER FRA TJENESTEN, ER FRI FOR VIRA, KONTAMINERING ELLER SKADELIGE FUNKTIONER. ENDVIDERE ER APPLE IKKE GARANT FOR RESULTATER ELLER IDENTIFIKATION ELLER AFHJÆLPNING AF PROBLEMER SOM EN DEL AF TJENESTEN, OG APPLE FRASKRIVER SIG ETHVERT ANSVAR I RELATION HERTIL. APPLE FRASKRIVER SIG ALLE GARANTIER, UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE, HERUNDER GARANTIER FOR NØJAGTIGHED, IKKE-KRÆNDENDE INDHOLD, SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. APPLE FRASKRIVER SIG XXXXXXX OG ALT ANSVAR FOR TREDJEPARTERS HANDLINGER, UDELADELSER OG ADFÆRD I FORBINDELSE MED ELLER I RELATION TIL DIN BRUG AF TJENESTEN. DU PÅTAGER DIG DET FULDE ANSVAR OG ALLE RISICI FOR DIN BRUG AF TJENESTEN, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ALLE DE OPLYSNINGER, DU MODTAGER HERIGENNEM. DIN ENESTE AFHJÆLPNING I TILFÆLDE AF UTILFREDSHED MED TJENESEN ER AT STOPPE BRUGEN AF TJENESTEN. DENNE BEGRÆNSNING AF ANSVAR ER EN DEL AF AFTALEN MELLEM PARTERNE. SÅFREMT AT APPLE GIVER DIG SOM UDVIKLER ADGANG TIL ENHVER FORM FOR FØRUDGIVELSESSOFTWARE,
HARDWARE ELLER ANDRE PRODUKTER, TJENESTER ELLER OPLYSNINGER, DER ER RELATERET HERTIL, ER DU INDFORSTÅET MED, AT APPLE IKKE ER FORPLIGTET TIL AT LEVERE OPDATERINGER, UDVIDELSER ELLER RETTELSER ELLER TIL AT UNDERRETTE DIG OM PRODUKT- ELLER TJENESTEÆNDRINGER AF ENHVER ART, SOM APPLE MÅTTE FORETAGE, ELLER TIL OFFENTLIGT AT KUNDGØRE ELLER PRÆSENTERE PRODUKTET/PRODUKTERNE ELLER TJENESTEN PÅ NOGET TIDSPUNKT I FREMTIDEN.
14. Ansvarsfraskrivelse. I DET OMFANG, DET ER TILLADT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING, HÆFTER APPLE UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER FOR PERSONSKADE ELLER ER ANSVARLIG FOR HÆNDELIG, SÆRLIG, INDIREKTE, FØLGEMÆSSIG ELLER PØNALT BEGRUNDET ERSTATNING, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ERSTATNING SOM FØLGE AF FORSINKET LEVERING, TABT FORTJENESTE, TAB AF DATA, OMSÆTNING ELLER GOODWILL, FOR FORRETNINGSFORSTYRRELSER ELLER ANDET KOMMERCIELT ANSVAR ELLER TAB, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF ELLER VEDRØRENDE AFTALEN ELLER DIN BRUG AF ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE TJENESTEN, UANSET ÅRSAGEN, OG UANSET OM DET FOREGÅR UNDER KONTRAKT, GARANTI, ERSTATNINGSRET (HERUNDER UAGTSOMHED), PRODUKTANSVAR ELLER ANDET, OGSÅ SELV OM APPLE ER BLEVET UNDERRETTET OM RISIKOEN FOR DETTE ERSTATNINGSANSVAR, OG UANSET BORTFALD AF DET GRUNDLÆGGENDE FORMÅL MED ETHVERT RETSMIDDEL. APPLES SAMLEDE ERSTATNINGSPLIGT OVER FOR DIG I HENHOLD TIL NÆRVÆRENDE AFTALE FOR ENHVER SKADE (UDOVER EVT. LOVKRAV I FORBINDELSE MED PERSONSKADER) KAN MAKSIMALT UDGØRE $50.00 (HALVTREDS DOLLAR).
15. Tredjepartsmeddelelser og -produkter. Tredjepartssoftware, som Apple leverer til Dig som Apple- udvikler, kan ledsages af softwarens egne licensbetingelser, i hvilket tilfælde sådanne licensvilkår regulerer Din brug af den pågældende tredjepartssoftware. Omtale af tredjeparter og tredjepartsprodukter i enhver form for materiale, dokumentation, reklame eller kampagner, der leveres til Dig som Apple- udvikler, er kun til oplysningsmæssige formål og udgør hverken en tilskyndelse eller en anbefaling. Alle tredjepartsproduktspecifikationer og beskrivelser udleveres af den respektive sælger eller leverandør, og Apple har intet ansvar med hensyn til valg, ydeevne eller brug af disse leverandører eller produkter. Enhver form for handler, Aftaler eller garantier, om nogen, indgås direkte mellem sælgerne og de potentielle brugere.
16. Eksportkontrol.
A. Du må ikke bruge eller på anden måde eksportere eller reeksportere fortrolige Apple-oplysninger, Du har modtaget fra Apple, medmindre der foreligger hjemmel hertil i henhold til amerikansk lov og lovgivningen inden for den jurisdiktion, hvori de fortrolige Apple-oplysninger er indhentet. Særligt og uden begrænsning må de fortrolige Apple-oplysninger ikke eksporteres eller geneksporteres (a) til lande eller regioner, der er omfattet af amerikansk embargo eller (b) til eller for muliggørelse af samarbejde med personer på det amerikanske skattedepartements liste over specielt udpegede statsborgere eller andre lister over afviste personer eller enheder uden den nødvendige godkendelse fra de relevante myndigheder. Ved blive Apple-udvikler eller bruge fortrolige Apple-oplysninger erklærer og garanterer du, at du ikke befinder dig i et sådant land eller en sådan region eller står anført på en sådan liste. Du accepterer også, at Du ikke vil anvende fortrolige Apple-oplysninger af nogen art til formål, som er forbudt i henhold til amerikansk ret, herunder, men ikke begrænset til, udvikling, design, fremstilling eller produktion af atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben eller til andre militære anvendelsesformål.
B. Du erklærer og garanterer, at Du og enhver enhed eller person, der direkte eller indirekte kontrollerer Dig, eller er under fælles kontrol med Dig, ikke er: (a) på eventuelle sanktionslister i de lande eller regioner, hvor App Store er tilgængelige, (b) at drive forretning i et af de amerikanske embargolande- eller regioner og (c) en militær slutbruger som defineret og omfattet af 15 CFR § 744. Som anvendt i dette afsnit 16 betyder "kontrol", at en enhed eller en person direkte eller indirekte har beføjelser til at lede eller
lede den anden enheds ledelsespolitikker, uanset om det er gennem ejerskab af stemmeberettigede værdipapirer, en interesse i registreret kapital, ved kontrakt eller på anden vis.
17. Gældende lovgivning. Aftalen er underlagt statslig californisk ret, dog således at de californiske lovvalgsregler ikke finder anvendelse. Parterne underkaster sig desuden og giver afkald på enhver indsigelse mod personlig jurisdiktion og værneting i samtlige af de nedenstående instanser: U.S. District Court for the Northern District of California, California Superior Court for Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Municipal Court eller andre instanser i Xxxxx Xxxxx Xxxxxx for eventuelle tvister, der måtte opstå som følge af denne Aftale.
18. Amerikanske offentlige myndigheder som slutbrugere. Visse fortrolige Apple-oplysninger anses for at være såkaldte “Commercial Products”, sådan som det er defineret i 48 C.F.R. § 2.101, bestående af “Commercial Computer Software” og “Commercial Computer Software Documentation”, således som disse termer er anvendt i 48 C.F.R. § 12.212 eller 48 C.F.R. § 227.7202. I henhold til 48 C.F.R§ 12.212 og 48 C.F.R.§ 227.7202-1 til 227.7202-4 gives amerikanske offentlige myndigheder som slutbrugere licens til “Commercial Computer Software” og “Commercial Computer Software Documentation” (a) kun som “Commercial Products” (b) og kun med de rettigheder, som andre slutbrugere har i henhold til denne licensaftale. Alle rettigheder til upubliceret materiale forbeholdes i henhold til den amerikanske lov om ophavsret.
19. Diverse. Ingen forsinkelse eller manglende handling i henhold til denne Aftale vil udgøre et afkald, medmindre det udtrykkeligt gives skriftligt og er underskrevet af en behørigt autoriseret repræsentant for Apple, og intet enkeltstående afkald vil udgøre et vedvarende eller efterfølgende afkald. Denne Aftale er bindende for dine efterfølgere, men Du må ikke helt eller delvist tildele den uden skriftlig godkendelse fra en autoriseret repræsentant for Apple. Enhver uretmæssig tildeling er ugyldig. Hvis det viser sig, at en bestemmelse ikke kan håndhæves eller er ugyldig, skal denne bestemmelse begrænses eller fjernes i det mindst muligt indgribende omfang, sådan at denne Aftale fortsat er gyldig og gældende og kan håndhæves. Du erklærer Dig indforstået med, at nærværende Aftale udgør den eneste Aftale mellem parterne og træder i stedet for alle tidligere eller samtidige aftaler om emnet. Ingen tilføjelse til eller fjernelse eller ændring af nogen af bestemmelserne i denne Aftale er bindende for Apple, medmindre denne er skriftligt og underskrevet af en autoriseret repræsentant for Apple. Parterne bekræfter hermed, at de har anmodet om, at Aftalen og alle bilag og al tilhørende dokumentation udfærdiges på engelsk. Les parties ont exigé que le présent contrat et tous les documents connexes soient rédigés en anglais.
LYL177
10. juni 2024