LOKALAFTALE
LOKALAFTALE
Om hviletid og fridøgn for personale på Rindbæk Hus 1 og 2 samt Toruplund
Indgået i henhold til aftale om hviletid og fridøgn: ”aftale vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v” og ”arbejdstidsaftalen for Ergoterapeut foreningen”.
Lokalaftalen er indgået mellem
SAU, afdeling Rindbæk Hus 1 og 2 samt Toruplund 8722 Hedensted
og
TR for Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen
Lokalaftalen omfatter
Nedsættelse af den daglige hviletid
Planlagt hviletid mellem 2 døgns hovedarbejde kan nedsættes til 9 timer på Rindbæk Hus 1 og 2 samt Toruplund. Ved pludselig opstået forlængelse af en planlagt vagt kan hviletid mellem 2 døgns hovedarbejde dog nedsættes til 8 timer.
Hviletiden kan for den enkelte ansatte maksimalt nedsættes 1 gang pr. uge. (hvis de 2 vagter ligger søndag/mandag tilhører vagten den uge, man indtræder i).
Nedsættelse af hviletid kan ikke tilrettelægges på 2 på hinanden følgende døgn.
Opsigelse af lokalaftalen.
Denne aftale kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel. Hvis aftalen er opsagt, er parterne enige om, at der ikke foretages væsentlige ændringer i arbejdsplanen før aftalen udløber.
En eventuel opsigelse af aftalen sendes fra arbejdsgiverside til både TR og Socialpædagogerne og Ergoterapeutforeningen. Fra arbejdstagers side sker fremsendelse gennem tillidsrepræsentanten.
Øvrige bestemmelser.
Parterne er enige om, at øvrige afvigelser fra såvel arbejdstidsreglerne som hviletidsbestemmelserne, ikke kan finde sted uden skriftlig aftale mellem Socialpædagogerne, Ergoterapeutforeningen og arbejdsgiverparten.
Parterne er enige om, at årsagen til lokalaftalen er: fleksibilitet for arbejdsgiver i at tilrettelægge arbejdsplanen og arbejdstagers mulighed for at få en vagplan, der i en vis udstrækning kan imødekomme den enkeltes private ønsker.
Aftalen evalueres løbende på TRIO møde og personalemøder minimum én gang årligt i april måned.
Aftalen er gældende fra Dato.
Medarbejder
Ledelsen på arbejdspladsen
Tillidsrepræsentant for Socialpædagogerne
Tillidsrepræsentant for Ergoterapeutforeningen