Februar 2021
Februar 2021
Oversigtsskema til nye Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (≥ 1 kV)
Produktionsanlæg kategori B, C og D
4. Krav til produktionsanlæg i kategori B 4
5. Krav til produktionsanlæg i kategori C 11
6. Krav til produktionsanlæg i kategori D 18
I det følgende beskrives strukturen i oversigtskemaet:
Afsnit 4, 5 og 6 beskrives de krav, der er anmeldt i forbindelse med elforsyningsloven §26, stk. 3 til de tekniske betingelser for nettilslutning af produktion til mellem- og højspændingsnettet.
Kravene er delt op i et skema, hvor de forskellige krav er sat ind efter kategorierne:
• Spændingsvariationer
• Netbeskyttelse
• Reaktiv effekt
• Hurtige spændingsændringer
• Faseubalance
• Flicker
• Harmoniske forstyrrelser
• DC-indhold
4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B
Punkt | Krav |
Spændingsvariatio- ner | 4.1 Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift. 4.1.1 Normaldrift Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i til- slutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal drifts- spænding. Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet. 4.1.3 Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- anlægget. 4.1.3.1 Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strøm- grænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt. 4.1.3.2 Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, som defineret i tabel 4.2. Spænding Varighed 1,15·Uc 60 s 1,20·Uc 5 s Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger. 4.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Et produktionsanlæg må først indkoble og starte op i spændingsområdet: 90%- 110% af Uc 4.2.1 Synkronisering Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsy- ningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkronisering. 4.3 Regulering af aktiv effekt Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre. |
Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produkti- onsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 4.3.2.1 Absolut-effektbegrænser Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod over- belastning i kritiske situationer. Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. 4.3.2.2 Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient, fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering under hensyntagen til tilgæn- geligheden af den primære energikilde. Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændrin- gerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elfor- syningsnet. | |
Netbeskyttelse | 4.5.5 Xxxxxxx Xxxxxxx omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksom- heden. 4.3.1 Frekvensrespons – overfrekvens Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregule- ring af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvens- tærsklen fRO krydses. Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedre- gulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms. |
Reaktiv effekt | RfG krav |
Elkvalitet – Hurtige spændingsæn- dringer | 4.6 Elkvalitet Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. |
Faseubalance Flicker Harmoniske forstyrrel- ser DC-indhold | 4.6.1 Grænseværdier Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit. |
Hurtige spændingsændringer | 4.6.1.1 Hurtige spændingsændringer Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de græn- seværdier, der er angivet i Tabel 4.9. Spændingsniveau Grænseværdi Mellemspænding d(%) = 4 % Højspænding d(%) = 3 % Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer. Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000- 3-11, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0. |
Faseubalance | 4.6.2.2 Spændingsubalance Et elproducerende anlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance. |
Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirk- ninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsy- ningsnet. Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikkerheden for måling af ubalance. Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er ba- lanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet. Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig for- værring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt. Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskompo- nenten divideret med positivsekvenskomponenten. | |
Flicker | 4.6.2.3 Flicker Et elproducerende anlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænsevær- dierne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10. Tabel 4.10 – Grænseværdi for kort-og langtidsflicker. Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0. |
Harmoniske forstyrrelser | 4.6.2.4 Harmoniske overtoner Et elproducerende anlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænsevær- dierne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af an- læggets nominelle strøm, (Ih/In (%)). |
Korttidsflicker (Pst) Langtidsflicker (Plt) | |
Grænseværdi | 0,3 0,2 |
Tabel 4.11 – Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In) . Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THDI og PWHDI er an- givet i tabel 4.12. THDI PWHDI 4,4 4,4 Tabel 4.12 – Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In) . Kravene til enkelte harmoniske, THDI og PWHDI, stilles med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 Tabel 3, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fast- sættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0. Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollek- tive elforsyningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. har- moniske kan indikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold. Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset ud- styr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider pro- ducerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balan- ceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til uba- lance. 4.6.2.5 Interharmoniske overtoner Et elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overto- ner, der er angivet i tabel 4.13. | |||||
Frekvens (Hz) | |||||
75 Hz | 125 Hz | > 175 Hz | |||
Ulige harmonisk orden h | Lige harmonisk orden h | |||||||||||
3 | 5 | 7 | 9 | 11 | 13 | 15 | 2 | 4 | 6 | 8 | 10 | 12 |
3,4 | 3,8 | 2,5 | 0,5 | 1,2 | 0,7 | 0,35 | 0,5 | 0,5 | 1,0 | 0,8 | 0,6 | 0,5 |
0,44 | 0,66 | 83 *) 𝑓 | |||
*) Dog ikke mindre end måleusikkerheden | |||||
Tabel 4.13 – Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In). Grænseværdier for interharmoniske overtoner er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0. 4.6.2.6 Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz Et elproducerende anlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz fre- kvensgrupper mellem 2 kHz og 9 kHz. Grænseværdi 0,2 % Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 kHz og 9 kHz, angivet som procent af In. Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557. | |||||
DC indhold | 4.2.6.1 DC-indhold Et elproducerende må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC indholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af pro- duktionsanlæggets nominelle strøm. Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kol- lektive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau. | ||||
Elkvalitet – Ansvarsfordeling og målemetode – Hurtige spænding- spændingsændringer Faseubalance Flicker Harmoniske forstyrrel- ser DC-indhold | 4.6.3 Ansvarsfordeling 4.6.3.1 Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrue- ret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet. | ||||
Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningsef- fekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på over- holdelse af de specifikke grænseværdier.
4.6.3.2 Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser
Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet.
Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende impedansvinkel ψk i nettilslutningspunktet.
4.6.4 Målemetode
Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).
Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.
Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).
Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping ak- tiveret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grou- ping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.
Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.
5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C
Punkt | Krav |
Spændingsvariatio- ner | 5.1 Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift. 5.1.1 Normaldrift Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i til- slutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal drifts- spænding. Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet. 5.1.3 Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- anlægget. 5.1.3.1 Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, som defineret i tabel 4.2. Spænding Varighed 1,15·Uc 60 s 1,20·Uc 5 s Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger. 5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Et produktionsanlæg må først indkoble og starte op i spændingsområdet: 90%- 110% af Uc 5.2.1 Synkronisering Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsy- ningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkronisering. 5.3 Regulering af aktiv effekt Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre. |
Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20 % Pn/min for elproducerende anlæg. For synkrone pro- duktionsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet, hvis nød- vendigt. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produkti- onsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 5.3.4 Begrænsningsfunktioner Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg. 5.3.4.1 Absolut-effektbegrænser Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod over- belastning i kritiske situationer. Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. | |
Netbeskyttelse | 5.5.5 Xxxxxxx Xxxxxxx omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksom- heden. 5.3.1 Frekvensrespons – underfrekvens Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opregulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvens- tærsklen fRU krydses. Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opre- gulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, såle- des at den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms. |
Reaktiv effekt | Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Qn eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. |
Elkvalitet – Hurtige spændingsæn- dringer Faseubalance Flicker | 5.6 Elkvalitet Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. |
Harmoniske forstyrrel- ser DC-indhold | Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde, hvor et produk- tionsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distri- butionsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 0. Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er: 1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500. 2. Vurdering af elkvalitet ved beregning. 3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale om løsning på problemet. |
Hurtige spændingsændringer | 5.6.1.1 Hurtige spændingsændringer Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de græn- seværdier, der er angivet i tabel 4.9. Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer. Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000- 3-11, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0. |
Faseubalance | 5.6.2.2 Spændingsubalance Et elproducerende anlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance. |
Spændingsniveau | Grænseværdi |
Mellemspænding | d(%) = 4 % |
Højspænding | d(%) = 3 % |
Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirk- ninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsy- ningsnet. Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikkerheden for måling af ubalance. Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er ba- lanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet. Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig for- værring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt. Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskompo- nenten divideret med positivsekvenskomponenten. | |
Flicker | 5.6.2.2 Flicker Det elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. |
Harmoniske forstyrrelser | 5.6.2.4 Harmoniske overtoner Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. 5.6.2.5 Interharmoniske overtoner Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoni- ske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. |
5.6.3.6 Forstyrrelser i intervallet 2 -9kHz Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i frekvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. | |
DC indhold | 5.6.2.1 DC-indhold Et elproducerende må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC indholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af pro- duktionsanlæggets nominelle strøm. Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kol- lektive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau. |
Elkvalitet – Ansvarsfordeling og målemetode – Hurtige spænding- spændingsændringer Faseubalance Flicker Harmoniske forstyrrel- ser DC-indhold | 5.6.3 Ansvarsfordeling 5.6.3.1 Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrue- ret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet. Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af, om et produktionsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet. Ved produktionsanlæg, som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsynings- net, vil anlægsejer yderligere skulle: • Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet. • Verificere, at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnet- tet. • Levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 5.8. |
Verifikation af overholdelse af emissionsgrænser ved anlæg med en betydende indvirkning på elnettet vil typisk foregå ved, at beregningerne foretages på en udleveret model, hvor der vil være emissionsgrænser i et eller to punkter i mo- dellen, som skal overholdes.
Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningsef- fekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på over- holdelse af de specifikke grænseværdier.
5.6.3.2 Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser
Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet.
Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kortslutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.
I tilfælde, hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2.
Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i net- tilslutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model. Ved anvendelse af impedanspolygoner videreformidler netvirksomheden impedanspolygoner fra transmissionsvirksomheden, evt. justeret efter mellemliggende net.
5.6.4 Målemetode
Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).
Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.
Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående til- nærmede model benyttes. I tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til indvirkning på det kollektive elforsyningsnet, oplyses frekvensafhængige impe- danspolygoner i stedet.
For frekvenser til og med 2 kHz:
|𝑍 | = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40]
𝑛𝑒𝑡,ℎ
50
50)
For frekvenser over 2 kHz:
|𝑍 | = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40
𝑛𝑒𝑡,ℎ
50
50)
R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,el-
kvalitet og tilhørende kortslutningsvinkel ψk.
Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup). Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping ak- tiveret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grou- ping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat. Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz. |
6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D
Punkt | Krav |
Spændingsvariatio- ner | 6.1 Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift. 6.1.1 Normaldrift Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i til- slutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal drifts- spænding. Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet. 6.1.3 Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- anlægget. 6.1.3.1 Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, som defineret i tabel 4.2. Spænding Varighed 1,15·Uc 60 s 1,20·Uc 5 s Tabel 0.1 – Robusthed over for spændingsstigninger. 6.3 Regulering af aktiv effekt Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre. Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20 % Pn/min for elproducerende anlæg. For synkrone pro- duktionsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet, hvis nød- vendigt. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produkti- onsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 6.3.4 Begrænsningsfunktioner Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg. |
6.3.4.1 Absolut-effektbegrænser Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod over- belastning i kritiske situationer. Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. | |
Netbeskyttelse | 6.5.5 Xxxxxxx Xxxxxxx omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksom- heden. 6.3.1 Frekvensrespons – underfrekvens Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvens- tærsklen fRU krydses. Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opregu- lering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, således at den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms. |
Reaktiv effekt | Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Qn eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. |
Elkvalitet – Hurtige spændings- ændringer Faseubalance Flicker Harmoniske forstyr- relser DC-indhold | 6.6 Elkvalitet Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit. Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde, hvor et produkti- onsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distribu- tionsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 5.6.3. Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er: 4. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500. 5. Vurdering af elkvalitet ved beregning. 6. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale om løsning på problemet. |
Hurtige spændingsændrin- ger | 6.6.1.1 Hurtige spændingsændringer Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de græn- seværdier, der er angivet i tabel 4.9. Spændingsniveau Grænseværdi Mellemspænding d(%) = 4 % Højspænding d(%) = 3 % Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer. Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000- 3-11, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0. |
Faseubalance | 6.6.2.2 Spændingsubalance Et elproducerende anlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance. Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirk- ninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsy- ningsnet. Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikkerheden for måling af ubalance. Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er ba- lanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet. Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig for- værring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt. Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskompo- nenten divideret med positivsekvenskomponenten. |
Flicker | 6.6.2.3 Flicker Det elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. |
Harmoniske forstyrrelser | 6.6.2.4 Harmoniske overtoner Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. 6.6.2.5 Interharmoniske overtoner Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoni- ske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. 6.6.2.6 Forstyrrelser i intervallet 2 -9kHz Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i frekvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden. Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i metoden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0. |
DC indhold | 6.6.2.1 DC-indhold Et elproducerende må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC ind- holdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produk- tionsanlæggets nominelle strøm. Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kol- lektive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau. |
Elkvalitet – Ansvarsfordeling og målemetode – Hurtige spændings- ændringer Faseubalance Flicker Harmoniske forstyr- relser DC-indhold | 6.6.3 Ansvarsfordeling 6.6.3.1 Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet. Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af, om et produktionsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet. Ved produktionsanlæg, som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsynings- net, vil anlægsejer yderligere skulle: • Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet. • Verificere, at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnet- tet. • Levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 5.8. Verifikation af overholdelse af emissionsgrænser ved anlæg med en betydende indvirkning på elnettet vil typisk foregå ved, at beregningerne foretages på en udleveret model, hvor der vil være emissionsgrænser i et eller to punkter i mo- dellen, som skal overholdes. Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningsef- fekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overhol- delse af de specifikke grænseværdier. 6.6.3.2 Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet. Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kortslutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet. I tilfælde, hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2. Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettil- slutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model. Ved anvendelse af impedanspolygoner videreformidler netvirksomheden impedanspolygoner fra transmissionsvirksomheden, evt. justeret efter mellemliggende net. |
Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes. I tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til ind- virkning på det kollektive elforsyningsnet, oplyses frekvensafhængige impedans- polygoner i stedet. For frekvenser til og med 2 kHz: |𝑍 | = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40] 𝑛𝑒𝑡,ℎ 50 50) For frekvenser over 2 kHz: |𝑍 | = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40 𝑛𝑒𝑡,ℎ 50 50) R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkva- litet og tilhørende kortslutningsvinkel ψk. 6.6.4 Målemetode Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A). Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup). Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping ak- tiveret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat. Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz. |