Betingelser
Betingelser
Regler for brug af betalingsk ort i Garmin Pay
1. Generelt
Disse regler gælder for brug af betalingskort, der udstedes af dit pengeinstitut til betaling med den digitale wallet Garmin Pay.
Dit pengeinstitut er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Aftalen mellem dig og dit pengeinstitut er på dansk og kommunikation foregår på dansk.
Ved at tilknytte et betalingskort fra dit pengeinstitut til Garmin Pay på din Garmin-enhed, kan du i overensstemmelse med nedenstående foretage betalinger i forretninger og hos andre erhvervsdrivende, der accepterer betaling ved brug af Garmin Pay.
Disse regler udgør et tillæg til de kortregler, der er gældende for det kort, du vil indrullere i Garmin Pay.
2. Definitioner
I disse regler er følgende termer defineret:
Regler | Disse regler, som gælder mellem dit pengeinstitut og dig. |
Biometri | Refererer til identificering med fingeraftryk, irisscanning eller anden brug af dine unikke fysiske kendetegn. |
Kort | Fysisk betalingskort. |
Kontaktløs betaling | Betaling med kontaktløs teknologi, NFC, ved hjælp af en betalingsterminal. |
Kortregler | Regler for kort udstedt af dit pengeinstitut. |
Mobil enhed | Enhed med adgang til internettet eller andet netværk for telefoni og datatrafik. |
NFC | ”Near Field Communication” er en teknologi for trådløs kommunikation. |
Garmin Connect | Applikation/program til installation på dine mobile enheder |
Garmin-enhed | Garmin-produkt, som understøtter Garmin Pay |
Garmin konto | Aftale mellem Garmin og indehaveren af den mobile enhed. |
Garmin Pay | Digital tegnebog (digital wallet), der bruges i Garmin-enheder til betalingstransaktioner. |
Tokeniseret kort | Kort tilknyttet Garmin Pay, som har et fiktivt kortnummer, som af sikker- hedsmæssige årsager erstatter det fysiske korts kortnummer ved registre- ring i Garmin Pay. |
Garmin og Garmin Pay er varemærker tilhørende Garmin Ltd. samt datterselskaber.
3. Hvad skal der til for at bruge Garmin Pay?
Du vælger det kort, der skal tilknyttes Garmin Pay, ved at angive dine kortinformationer i Garmin Pay.
Det kræver, at:
1. Du har et debet- eller kreditkort, som dit pengeinstitut accepterer til brug i Garmin Pay.
2. Kortet skal være udstedt til dig. Du har en Google Konto og har Garmin Pay installeret på din mobile enhed.
3. Du har en Garmin-enhed, der understøtter Garmin Pay.
Du skal sikre, at der ikke findes biometriske oplysninger om andre end dig selv på den mobile enhed.
4. Brug af Garmin Pay
Med Garmin Pay kan du gennemføre kontaktløse betalinger i en forretning eller hos andre erhvervsdrivende, som tager imod Garmin Pay. Betalinger kan gennemføres ved hjælp af
Garmin Pay på din Garmin-enhed, når det tokeniserede kort er registreret af dit pengeinstitut. Betalinger gennemføres med det samme og kan derfor ikke tilbagekaldes.
Maksimalt forbrug og beløbsgrænser for betaling med Garmin Pay følger reglerne for dit kort.
Du er selv ansvarlig for adgang til den mobile enhed, Garmin-enheden og de programmer, der er nødvendige for at bruge Garmin Pay, og for eventuelle udgifter til udstyr.
Betaling med Garmin Pay er normalt muligt døgnet rundt. Tilgængeligheden kan dog være begrænset ved driftsforstyrrelser hos dit pengeinstitut, Garmin Pay, Visa eller Mastercard m.fl.
Du vælger selv det kort, der skal anvendes i Garmin Pay. Betalingen gennemføres ved, at du holder din Garmin-enhed op til betalingsterminalens læser. Ved første betaling efter du har taget din Garmin-enhed på, skal betaling godkendes med en kode. Alle betalingstransaktioner trækkes på det kort, som du har valgt i Garmin Pay for det pågældende køb.
Hvis du ophører med at bruge den mobile enhed eller Garmin-enhed, som du har Garmin Pay på, skal du slette dit eller dine tokeniserede kort på enheden.
Dit pengeinstitut har ret til at give instruktioner og retningslinjer om, hvordan Garmin Pay skal bruges. Du er forpligtet til at overholde de instruktioner og retningslinjer, som dit pengeinstitut giver.
5. Sikkerhed
Garmin Pay er personlig og må ikke overdrages til eller anvendes af andre. Garmin Pay skal håndteres på betryggende vis, ligesom f.eks. kontanter og fysiske kort.
Du skal sikre tilstrækkelig kontrol og opsyn med den Garmin-enhed, hvor Garmin Pay er installeret, for at forhindre uautoriseret brug. Du skal ligeledes træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre den mobile enhed, hvor Garmin Connect er installeret.
Garmin Pay må ikke anvendes i strid med gældende lovgivning.
5.1 Du må ikke
• Give adgangskoden til Garmin Pay til andre;
• Skrive adgangskoden til Garmin Pay ned, så andre kan regne ud, at det er en personlig adgangskode
• Skrive adgangskoden til Garmin Pay ned i den mobile enhed, eller opbevare adgangskoden sammen med eller i nærheden af den mobile enhed.
6. Spærring af det tokeniserede kort
Selvom det tokeniserede kort spærres, ændres funktionen på det fysiske kort ikke, og det fysiske kort er fortsat aktivt. Spærres det fysiske kort, ophører muligheden for at bruge det tokeniserede kort i Garmin Pay.
Når det tokeniserede kort er spærret, vil du modtage en bekræftelsesmail med årsagen, datoen og tidspunktet for spærringen.
6.1. Din spærring af det tokeniserede kort
Mister du din mobile enhed eller din Garmin-enhed, har du mistanke om, at andre har fået kendskab til din adgangskode til Garmin Pay, eller har du mistanke om, at andre uretmæssigt bruger den mobile enhed, skal du straks kontakte dit pengeinstitut.
Dit pengeinstitut spærrer det tokeniserede kort, når det har modtaget din anmodning om spærring.
Hvis Garmin Pay er blevet brugt uretmæssigt, skal du efterfølgende foretage en politianmeldelse.
6.2. Dit pengeinstituts ret til at spærre tokeniserede kort
Dit pengeinstitut forbeholder sig ret til at spærre det tokeniserede kort, hvis der er tvivl om, hvorvidt Garmin Pay kan bruges på sikker vis, f.eks. af tekniske årsager, eller ved mistanke om uautoriseret anvendelse eller bedrageri med Garmin , eller der er en betydelig øget risiko for, at du ikke kan opfylde dit betalingsansvar.
Desuden kan dit pengeinstitut spærre for det tokeniserede kort, hvis du helt eller delvist er omfattet af sanktioner fra danske myndigheder, EU eller FN eller lignende.
Endvidere kan dit pengeinstitut spærre det tokeniserede kort, hvis du ikke giver dit pengeinstitut de oplysninger, som dit pengeinstitut er forpligtet til at indhente i henhold til lovgivningen.
7. Opsigelse
Du kan opsige denne aftale uden varsel. Det gør du ved at slette dit eller dine tokeniserede kort i Garmin Pay. Du skal straks opsige denne aftale, hvis du ikke længere ejer eller har råderet over den mobile enhed, hvor Garmin Connect er installeret. Det gør du ved at kontakte dit pengeinstitut.
Dit pengeinstitut kan opsige denne aftale med to måneders varsel.
Dit pengeinstitut kan i øvrigt opsige denne aftale med øjeblikkeligt varsel, hvis:
• Du misligholder disse regler,
• Du ikke har benyttet Garmin Pay i 6 måneder,
• Du ikke længere ejer eller har råderet over den mobile enhed, hvor Garmin Connect er installeret
• Dit pengeinstitut vurderer, at du misbruger Garmin Pay på en måde, der kan udsætte dit pengeinstitut eller andre for skade, eller
• Den for dit pengeinstitut nødvendige aftale med Garmin Pay om registrering af kort til Garmin Pay ophører.
Opsigelse af din aftale om brug af dit fysiske kort er en samtidig opsigelse af denne aftale,
hvorimod opsigelse af denne aftale ikke har nogen indflydelse på din mulighed for at bruge dit fysiske kort.
8. Ændringer
Disse regler kan ændres i samme omfang som kortreglerne for det bagvedliggende kort. Hvis du ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, skal du give os besked. Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, anser vi aftalen med dig for at være ophørt fra det tidspunkt, de nye regler træder i kraft. Hører vi ikke fra dig, betragter vi det som din accept af ændringerne.
Du kan altid finde den seneste version af disse regler i Garmin Connects når du har tilknyttet et, eller flere kort.
9. Begrænsning af bankens ansvar
Du hæfter selv for eventuelle udgifter, f.eks. samtaleudgifter, afgifter for datatrafik og sms i forbindelse med brugen af Garmin Pay.
Dit pengeinstitut er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af fejl, forstyrrelser eller afbrydelser i din mobile enhed, tele- eller datanetværk, NemID/MitID eller en anden af dig valgt eller tildelt sikkerhedsløsning eller kommunikationsforbindelse med dit pengeinstitut og/eller tredjeparts datasystemer, som gør det besværligt eller umuligt at få adgang til Garmin Pay.
Dit pengeinstitut er ikke ansvarlig for tab, der skyldes dansk eller udenlandsk lovgivning, danske eller udenlandske myndighedsforanstaltninger, indtruffet eller truende krig, strejker, blokader, boykot, lockout eller lignende omstændigheder.
Forbeholdet vedrørende strejker, blokader, boykot og lockout gælder også, selvom dit pengeinstitut selv er genstand for eller indleder en sådan konflikt.
Tab, der opstår på anden vis, erstattes ikke af dit pengeinstitut, hvis dit pengeinstitut har udvist almindelig agtpågivenhed.
For gennemførsel af betalingstjenester gælder det, at dit pengeinstitut ikke er ansvarlig i tilfælde af usædvanlige eller uforudsete hændelser, der er uden for dit pengeinstituts indflydelse, og hvor dit pengeinstitut på ingen måde havde mulighed for at afværge konsekvenserne.
Dit pengeinstitut er heller ikke ansvarlig, hvis dit pengeinstitut handler i overensstemmelse med dansk lov eller EU-lov.
Dit pengeinstitut er ikke ansvarlig for indirekte skader, medmindre skaden skyldes, at dit pengeinstitut har optrådt groft uagtsomt.
10. Klager
Dine klagemuligheder fremgår af de kortregler, som er gældende for det kort, som du har indrulleret i Garmin Pay. Kortreglerne kan findes på bankens hjemmeside.
11. Fortrydelsesret
Du kan fortryde din aftale inden for 14 dage efter aftalens indgåelse.
Fortrydelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor du tilmelder dit kort til Garmin Pay. Du skal have udnyttet din fortrydelsesret inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag, en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Din fortrydelsesret bortfalder inden fristens udløb, hvis aftalen efter din udtrykkelige anmodning er blevet helt opfyldt af dig og dit pengeinstitut. Det betyder, at du ikke kan fortryde transaktioner, som du har gennemført via Garmin Pay.
Fortryder du aftalen, skal du blot kontakte dit pengeinstitut inden fristen udløber og give besked om, at du ønsker at udøve din fortrydelsesret.
12. Priser
Information om priser finder du på dit pengeinstituts hjemmeside. Derudover kan der evt. være gebyrer forbundet med brug af Garmin Pay, f.eks. hvis forretningen opkræver et gebyr, eller udgifter til teleselskaber m.v.
13. Samtykke til behandling af personoplysninger
Ved accept af disse regler giver du samtykke til, at dit pengeinstitut videregiver følgende oplysninger til Garmin i forbindelse med din brug af Garmin Pay:
Når du tilknytter dit kort til Garmin Pay, samtykker du i, at dit pengeinstitut behandler personoplysninger om dig, når du bruger Garmin Pay, og at dit pengeinstitut kan videregive dine personoplysninger, herunder dit navn, adresseoplysninger, telefonnummer og kortoplysninger.
I forbindelse med brug af kortet giver du samtykke til, at dit pengeinstitut videregiver anonymiserede data for de enkelte betalingstransaktioner til Garmin, med henblik på at forbedre og udvikle deres teknologi.
Du giver desuden samtykke til, at Garmin Pay over for dig, kan vise din seneste transaktionshistorik for hvert kort brugt med Garmin Pay.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke til videregivelse af de ovennævnte oplysninger tilbage ved, at slette dit eller dine tokeniserede kort i Garmin Pay. I så fald, vil du ikke længere kunne benytte disse kort fra dit pengeinstitut, til at gennemføre betalinger i Garmin Pay.
Du kan læse nærmere i Garmin Pays privatlivspolitik, hvordan Garmin behandler dine personoplysninger.
Læs nærmere om, hvordan dit pengeinstitut behandler dine personoplysninger, i Generelle Oplysninger, som er en del af Almindelige Forretningsbetingelser, som findes på dit pengeinstituts hjemmeside.
14. Underretning om misbrug og sikkerhedstrusler
Dit pengeinstitut vil kontakte dig, hvis der er mistanke om misbrug af aftalen eller konstaterer et faktisk misbrug. Dit pengeinstitut vil også kontakte dig, hvis dit pengeinstitut bliver opmærksom på eventuelle sikkerhedstrusler. Dit pengeinstitut vil kontakte dig på en sikker måde, eksempelvis via e-mail eller telefon.
Bemærk at dit pengeinstitut i disse situationer aldrig vil bede dig om at oplyse følsomme oplysninger som f.eks. din adgangskode til Garmin Pay. I visse tilfælde kan dit pengeinstitut også udsende information om generelle sikkerhedstrusler ad andre kanaler, f.eks. via de sociale medier.
15. Garantiformuen
Dit pengeinstitut er omfattet af Garantiformuen, og du kan på dit pengeinstituts hjemmeside få yderligere information om Garantiformuens dækning.
16. Tilsyn
Dit pengeinstitut er undergivet tilsyn af Finanstilsynet.
17. Kontakt
Hvis du har spørgsmål om brug af Garmin Pay, ønsker at fortryde denne aftale, eller hvis du har brug for at spærre dit eller dine tokeniserede kort kan du kontakte dit pengeinstitut.