OVERENSKOMST
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKST- NÆVN | HK/KOMMUNAL |
vedrørende
løn- og arbejdsforhold for tandklinikassistenter
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter over- enskomstens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden
2008
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE 4
§ 12. SUPPLERENDE SENIORBONUS 11
§ 14. OMLÆGNING AF ARBEJDSTID 12
§ 16. OVERARBEJDE/DELTIDSBESKÆFTIGEDES MERARBEJDE 14
§ 17. ARBEJDE I FORSKUDT TID 15
§ 19. BARNS 1. OG 2. SYGEDAG 15
§ 23. UDGIFTER VED TJENESTEREJSER 18
§ 24. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR FOR MÅNEDLØNNEDE 18
§ 28. SØGNEHELLIGDAGE OG FRIDAGE 20
§ 30. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR 21
KAPITEL 4. TANDKLINIKASSISTENTELEVER 21
§ 35. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR 23
§ 36. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 23
PROTOKOLLAT 1 – INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/ UDVIKLINGSPLAN 25
PROTOKOLLAT 2 – AFTALE OM VILKÅR FOR ANSATTE I FLEKSJOB 27
BILAG 1 - OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED IKRAFTTRÆDEN AF NY LØNDANNELSE, INDPLACERING 28
BILAG 2 - VEJLEDENDE KRITERIER FOR FUNKTIONS- OG KVALIFIKATIONSLØN 29
BILAG 3 - TILRETTELÆGGELSE, BEREGNING MV. AF ARBEJDSTID 30
BILAG 4 FOR TANDKLINIKASSISTENTER, SOM I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN OVERGIK TIL ANSÆTTELSE I REGIONERNE FRA
EN OVERENSKOMST MED H:S 36
PROTOKOLLAT OM AFTALER OM NEDGANG I KONTANTLØN VED INDGÅELSE AF LOKALE AFTALER OM PERSONALEGODER 37
KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE
**NYT**
Stk. 1.
Overenskomsten omfatter personer, der ansættes i regional tjeneste som
1) uddannede tandklinikassistenter og 1. tandklinikassistenter (i det følgende betegnet tandklinikassistenter) og
2) tandklinikassistentelever.
Stk. 2.
Overenskomsten gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivnin- gen pålagte forpligtelser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem nærværende overens- komsts parter.
Stk. 3.
Overenskomsten omfatter ikke tjenestemænd. KAPITEL 2. MÅNEDSLØNNEDE
Kapitlet omfatter ansatte, som
1) har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og
2) er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse.
BEMÆRKNINGER:
Mere end en måneds beskæftigelse er f.eks. ansættelse fra den 1. oktober 2008 til og med den 1. november 2008 eller ansættelse fra den 15. april 2009 til og med den 15. maj 2009.
Kapitlet omfatter ikke elever.
For de ansatte gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er af- talt afvigelser herfra, jf. overenskomstens §§ 20 og 24.
Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom (jf. funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt efterløn (jf. funktionærlovens § 8).
Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
Stk. 1.
Løndannelsen består af 4 elementer: Grundløn, jf. § 5, funktionsløn, jf. § 6, kvalifika- tionsløn, jf. § 7 og resultatløn, jf. Fællesaftale om Ny Løn (OK 11.20.12)1.
BEMÆRKNINGER:
Der skal i den enkelte region altid være en sammenhæng imellem lønfast- sættelsen og en samlet vurdering af stillingsindehaverens relevante kvalifi- kationer og funktioner, således at udgangspunktet er, at der alt andet lige ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige funktioner og kvalifikationer, og således, at lønfastsættelsen opleves som retfærdig.
Det er de lokale parters fælles ansvar at sørge for, at oplysninger om de an- sattes relevante funktioner og kvalifikationer er til stede under forhandlin- gerne.
Opmærksomheden henledes på lov om lige løn til mænd og kvinder.
Parterne peger på, at tillidsrepræsentanter skal have samme adgang til kva- lifikationsløn og funktionsløn, som hvis de havde fuld mulighed for at funge- re i deres sædvanlige job.
De vejledende kriterier for anvendelse af funktions- og kvalifikationsløn er nærmere beskrevet i bilag 2.
Stk. 2.
De ansatte er omfattet af:
1. Fællesaftale om Ny Løn (OK 11.20.12)
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (OK 11.20.03)
3. Aftale om gennemsnitsløn (OK 11.20.05)
Stk. 3.
De ansatte er omfattet af aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan, jf. protokollat nr. 1.
1 Regionernes OK-Samling benævnes fremover OK
**NYT**
BEMÆRKNINGER:
Aftalen indebærer, at der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Der foretages en årlig opfølgning på udviklingsplanen.
Stk. 4.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen for fuld- tidsbeskæftigede.
**NYT** med virkning fra 1. april 2009
Grundløn for basisgrupper dækker de funktioner, man er i stand til at varetage, når man er nyuddannet/eventuelt nyansat/uerfaren.
BEMÆRKNINGER:
I forlængelse af aftaler om forhandlingsprocedurer, jf. § 6 i Fællesaftale om Ny Løn drøftes – hvis en af parterne ønsker det - med HK/KOMMUNAL´s (lokale) repræsentant, hvordan forhandlingerne på HK/KOMMUNAL´s om- råde tilrettelægges samt øvrige relevante emner.
Den enkeltes lønudvikling herudover er knyttet til udviklingen af kvalifikati- oner og funktioner. Da det ikke er parternes hensigt, at en medarbejder skal oppebære den rene grundløn uden tillæggelse af kvalifikations- og funk- tionsløn i en længere periode, forudsættes det derfor, at der i den enkelte re- gion arbejdes målrettet for at anvende kvalifikations- og funktionslønskrite- rierne og udvikle den enkeltes kvalifikationer og funktioner.
Stk. 2.
For tandklinikassistenter (basisstillinger) gælder følgende grundlønninger:
Stillingsbetegnelse – tandklinikassi- stenter | Grundløn | ||||
1. april | 1. april 2009 | ||||
2008 | |||||
til | |||||
31. marts | |||||
2009 | |||||
Løntrin | Løntrin | Tillæg | |||
31. marts | |||||
2000 | |||||
niveau | |||||
1. | Tandklinikassistenter | 20 | 21 | + | 1.600 kr. |
2. | 1. tandklinikassistenter | 25 | 26 | + | 1.600 kr. |
• 3-årig tandklinikassistentuddannelse i henhold til gældende bekendtgørelse om tandklinikassistentuddannelsen, eller
• efg-tandklinikassistentuddannelsen, eller
• 3-årig tandklinikassistentuddannelse ved tillæring på en privat eller offentlig kli- nik og har bestået kursus I og II for tandklinikassistenter, eller
• den 1-årige uddannelse på en tandklinikassistentskole i henhold til Undervis- ningsministeriets bekendtgørelse nr. 397 af 31. august 1972 med efterfølgende praktiktid i ét år.
Stk. 3.
Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2009 sker med fuldt gennemslag for alle. Alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmin- dre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer.
Stk. 4.
Ansatte som ikke er omfattet af en af de nævnte grundlønsændrin- ger, tillægges 1 løntrin pr. 1. april 2009.
Stk. 1.
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner (ar- bejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forud- sættes varetaget for gruppens grundløn.
**NYT** med virkning fra 1. april 2009
Stk. 2.
Der er centralt aftalt følgende:
For tandklinikassistenter på grundløntrin 20 (pr. 1. april 2009, 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)), der er tillagt funktion som praktikvejleder eller uddannelsesan- svarlig, skal der lokalt indgås forhåndsaftale om funktionsløn.
Stk. 3.
Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte vareta- ger.
Stk. 4.
Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ydes ved oprykning til højere løn- trin.
Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra den 1. april 2002, er pensionsgi- vende. Tidligere aftaler om funktionsløn, der er ydet som ikke- pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende til- læg, med mindre andet aftales.
I bilag 2 er anført en række vejledende kriterier for funktionsløn.
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
BEMÆRKNINGER:
Grundprincippet er, at relevante kvalifikationer og erfaringer, der ligger ud over det, der forudsættes varetaget for grundlønnen, indgår i den decentrale lønfastsættelse.
**NYT** med virkning fra 1. april 2009
Stk. 2.
Der er centralt aftalt følgende:
1) For ansatte, som omfattes af en ordning med jobrokering, jobbytte, opgaverotation, jobvisitter mv., hvis formål er at give en bredere erfaringskvalifikation, skal der indgås decentral forhåndsaftale om kvalifikationsløn.
**NYT** med virkning fra 1. april 2009
Stk. 3.
Der er pr. 1. april 2009 centralt aftalt følgende ændringer til § 7, stk. 2:
1) Tandklinikassistenter på grundløntrin 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som har 7 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes 6 løntrin oveni grundlønnen.
Indplacering af allerede ansatte pr. 1. april 2009:
Der kan foretages modregning i udligningstillæg og i funktions- og kvalifika- tionsløn aftalt lokalt før 1. april 2008. Lønnen skal sammensættes på ny, og i den forbindelse aftales i hvilke elementer, der skal ske modregning.
Stk. 4.
For gennemgang af relevant videreuddannelse skal der lokalt tages stilling til honore- ring enten via forhåndsaftaler eller i de konkrete situationer.
Stk. 5.
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af medarbejdernes kvalifikatio- ner.
Stk. 6.
Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løn- trin.
BEMÆRKNINGER:
Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra den 1. april 2002, er pensionsgi- vende. Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke- pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende til- læg, med mindre andet aftales.
I bilag 2 er anført en række vejledende kriterier for kvalifikationsløn.
§ 9. PENSION 15,1%/15,5%
For tandklinikassistenter over 21 år oprettes en pensionsordning i Kommunernes Pensi- onsforsikring A/S. Pension ydes i henhold til pågældendes pensionsordnings vedtægter.
Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er pensionerede tjenestemænd fra staten, am- ter/kommuner/regioner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og an- dre, der får egenpension eller understøttelse fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet bidrag til.
**NYT** med virkning fra 1. april 2010
Det samlede pensionsbidrag udgør 15,1% (pr. 1. april 2010: 15,5%) af de pensionsgi- vende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikatio- nen skal indeholde oplysning herom.
For deltidsansatte er betalt merarbejde, jf. § 16, pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Regionen/vedkommende institution indbetaler pensionsbidraget til pen- sionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.
**NYT**
Stk. 6.
For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensi- onsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensi- onsordning eller anvendt til køb af frihed.
Ønske om indbetaling på en pensionsordning eller anvendelse til køb af frihed ret- tes til ansættelsesmyndigheden og kan tidligst ændres efter et år.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.
• Beløbet er ikke pensionsgivende.
• Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbeta- ling.
Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter reglerne i § 3, stk. 1 i Aftale om lønbe- regning/lønfradrag for månedslønnet personale.
**NYT** med virkning fra 1. april 2010
§ 10. FRIT VALG
Stk. 1.
Den ansatte kan med virkning fra 1. april 2010 vælge, at pensionsbidrag over 15
% i stedet for indbetaling til pensionskasse udbetales som et årligt engangsbeløb. Beløbet udbetales sammen med den særlige feriegodtgørelse med lønudbetalingen ultimo april.
Stk. 2.
Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis den pågældende ønsker bidraget som årligt engangsbeløb. Foretages intet aktivt tilvalg af udbeta- ling indbetales beløbet til pensionsordning.
Ansættelsesmyndigheden kan inden for de givne rammer fastsætte procedurer for medarbejdernes valg.
Der kan foretages omvalg på medarbejderens eget initiativ, dog tidligst efter et år.
**NYT** med virkning fra 1. januar 2010
§ 11. ATP
De ansatte er omfattet af ATP-ordningens D-sats (pr. 1. januar 2010, C-satsen), jf. (OK 11.33.1).
BEMÆRKNING:
Hvis lovgivningen om ATP ændres, udsendes rettelsesblad.
**NYT** med virkning fra 1. april 2010
§ 12. SUPPLERENDE SENIORBONUS
Stk. 1.
For ansatte omfattet af Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidlerne til seni- orinitiativer - protokollat til Aftale om seniorpolitik (OK 11.22.1) ydes med virk- ning fra 1. april 2010 supplerende seniorbonus.
Den supplerende seniorbonus udgør:
60 år: 1,2% af sædvanlig løn
61 år: 0,8% af sædvanlig løn
62 år: 0,4% af sædvanlig løn
BEMÆRKNINGER:
Den supplerende seniorbonus betyder, at der pr. 1. januar 2011 ydes 2% seniorbonus for alle medarbejdere omfattet af protokollatet.
Stk. 2.
Den supplerende seniorbonus kan konverteres til en seniorordning med et af føl- gende elementer eller kombinationer heraf:
• kontant bonus
• ekstraordinær pensionsindbetaling
• særlige selvvalgte kompetenceforløb
BEMÆRKNINGER:
Regler vedrørende konvertering følger af Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidlerne til seniorinitiativer.
Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som ho- vedregel fordeles på ugens 5 første hverdage.
Arbejdstidens placering fastsættes efter lokal aftale.
Den daglige arbejdstid kan dog maximalt udgøre 8 timer og skal være placeret i tids- rummet mellem kl. 7.30-16.30. Én dag om ugen kan arbejdstiden dog placeres i tids- rummet mellem kl. 7.30-18.30.
Ved institutioner, hvor den årlige beskæftigelse er på 1924 timer (incl. xxxxx og søgne- helligdage), er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm 37 timer.
Flextid kan indføres ved lokal forhandling.
Hvis den daglige beskæftigelse er mere end 4 timer, inkluderer arbejdstiden 25 mi- nutters spisepause.
Juleaftensdag, nytårsaftensdag og påskelørdag er fridage. Grundlovsdag og 1. maj er fri- dage fra kl. 12.00.
Tandklinikassistenter kan ansættes, så de ikke arbejder i skoleferier og på skolefridage. Aflønning finder i disse situationer sted på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig ar- bejdstid.
BEMÆRKNINGER:
Eksempler på omregning fra faktisk til gennemsnitlig og fra gennemsnitlig til faktisk arbejdstid samt retningslinier for tilrettelæggelse af arbejdstiden findes i bilag 3.
Ved institutioner, hvor den årlige beskæftigelse er på 1924 timer (incl. xxxxx og søgne- helligdage), er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm 37 timer.
Løntræk i forbindelse med fravær sker for det antal timer, den pågældende skulle have arbejdet. Løntræk i forbindelse med ferie uden løn sker for det gennemsnitlige antal ti- mer, medmindre der afholdes ferie på skoledage. Afholdes ferie uden løn på skoledage, sker løntrækket for det antal timer, den pågældende skulle have arbejdet.
Stk. 3.
Ved ansættelse/fratræden opgøres, om den ansatte har haft overskud/underskud af timer i skoleåret i forhold til sit gennemsnitlige ugentlige timetal. Der foretages i forbindelse med ansættelse afregning af overskuds-/underskudstimer efter udløbet af det første sko- leår. Ved fratræden foretages opgørelsen pr. fratrædelsesdatoen.
Bemærkning:
Eksempler på opgørelse af overskuds-/underskudstimer findes i bilag 3.
**NYT**
§ 15. PLUSTID
Stk. 1.
Der kan mellem de lokale parter indgås aftaler om plustid.
Aftalerne åbner mulighed for at den enkelte ansatte og arbejdsgiveren kan aftale en individuel arbejdstid for den ansatte, der er højere end fuldtidsansættelse.
Aftalerne skal bygge på frivillighed.
Stk. 2.
Den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.
Stk. 3.
Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal.
Stk. 4.
For overenskomstansatte indbetales der sædvanligt pensionsbidrag efter de satser og til den pensionskasse, som i øvrigt fremgår af overenskomsten.
Stk. 5.
Den forhøjede løn og pension udbetales under fravær, hvor der er ret til løn, f.eks. under sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Ligeledes lægges den forhøjede løn til grund ved beregning af f.eks. efterindtægt.
Stk. 6.
En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som arbejdsgiveren opsi- ges i henhold til funktionærlovens bestemmelser. For tjenestemænd kan aftalen opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet afta- les. Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7.
En ansat, der uansøgt afskediges fra sin stilling, har dog altid ret til at vende tilba- ge til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis vedkommende ønsker det.
BEMÆRKNING:
Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver de lokale parter mulighed for i øvrigt at indgå aftaler som fraviger gældende centrale af- taler om arbejdstid.
Permanente ledige timer skal tilbydes deltidsansatte i henhold til Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal før aftale om plustid kan indgås.”
Plustid anvendes indenfor rammerne af de gældende arbejdstids- og hvi- letidsbestemmelser.
§ 16. OVERARBEJDE/DELTIDSBESKÆFTIGEDES MERARBEJDE
Stk. 1.
Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før inden arbejdstids ophør. For manglende varsel om overarbejde/merarbejde ud over 1 time betales et tillæg på 26,56 kr. (31/3 2000-niveau) pr. gang.
Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt tilrettelægges på ugens 5 første hverdage.
Etableres der overarbejde/merarbejde over flere dage, optages der mellem den lokale HK-klub og den stedlige ledelse forhandling med henblik på en rimelig afvikling og for- deling af arbejdet.
Overarbejde/merarbejde opgøres pr. måned.
Hvis overarbejde/merarbejde afspadseres, gives erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede overarbejde/merarbejde. For overarbejdets vedkommende gives er- statningsfrihed med tillæg af 50% eller 100%, jf. stk. 8, nr. 2 og 3. For merarbejdets vedkommende kan der ikke ydes nogen form for tillægsgodtgørelse.
Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når ar- bejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyn- tagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for HK/KOMMUNAL og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Hvis overarbejde/merarbejde skal godtgøres med afspadsering, skal det så vidt muligt være afviklet senest ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori overar- bejdet/merarbejdet er præsteret. I modsat fald betales som nævnt i stk. 8. Der kan mel- lem en institution/forvaltning og tillidsrepræsentanten/den lokale HK-klub træffes aftale om, at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt.
**NYT** med virkning fra 1. april 2009
Stk. 8.
Beordret og kontrollabelt overarbejde/merarbejde honoreres sådan:
1. Merarbejde betales med timeløn.
2. For overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør samt for over- arbejde i indtil 3 timer på arbejdsfri lørdage før kl. 12 betales timeløn med et tillæg på 50%.
3. For alle øvrige overarbejdstimer betales timeløn med et tillæg på 100%.
4. Ansatte med en højere aflønning end 36 (pr. 1. april 2009: 37) får overarbejdsbeta- ling efter løntrin 36 (pr. 1. april 2009: 37).
Den timeløn, som er nævnt i stk. 8, beregnes som 1/1924 af årslønnen, jf. §§ 5, 6, 7 og bilag 1.
BEMÆRKNINGER:
Resultatløn, der er udmøntet i form af engangsydelser, indgår ikke i bereg- ningen.
Beordret arbejde for deltidsbeskæftigede ud over tandklinikkens normale daglige ar- bejdstid betragtes som overarbejde og betales efter bestemmelserne i denne paragraf.
Forskudt tid opgøres pr. påbegyndt halve time pr. dag.
Der ydes fri tjenestedragt.
**NYT** med virkning fra 1. april 2009
§ 19. BARNS 1. OG 2. SYGEDAG
Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjene- stefrihed på et barns første (pr. 1. april 2009: og anden) sygedag, når følgende betin- gelser er opfyldt:
1) Barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
BEMÆRKNINGER:
I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, ind- går en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefritagelsen regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns 1. sygedag.
Under tjenestefrihed efter stk. 1, har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke arbejds- bestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
Stk. 1.
Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stil- ling op. Bestemmelsen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet op- sigelsesvarsel (120-dages reglen) finder dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til HK’s lokale afdeling ved dennes eventu- elle inddragelse i sagen.
Stk. 3.
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes HK’s lokale afde- ling skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det for- nødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straf- feloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres HK’s lokale afdeling herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelse om afsked med henblik på eventuel udle- vering til HK’s lokale afdeling.
BEMÆRKNINGER:
I bilag 4 til overenskomst for kontor og it-personale (OK 32.01.1) er der op- trykt en fuldstændig liste over HK's lokale afdelinger.
HK’s lokale afdeling orienteres, hvis der til medarbejderen er fremsendt tavshedsbelagte oplysninger, som regionen ikke kan videregive til HK’s lo- kale afdeling.
Stk. 4.
HK/KOMMUNAL’s lokale afdeling kan kræve sagen forhandlet med afskedigelses- myndigheden, hvis afdelingen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt be- grundet i den ansattes eller ansættelsesstedets forhold. HK’s lokale afdeling kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5.
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i regionen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan HK/KOMMUNAL kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et
**NYT**
Stk. 6.
Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af RLTN og 2 ud- peges af HK/KOMMUNAL hvorefter disse i forening peger på en opmand. Parter- ne retter herefter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om ud- pegning af opmanden. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand. Opmanden fungerer som næv- nets formand.
BEMÆRKNINGER:
Udpegning af opmanden finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglig voldgiftsretter, kap 2.”
Stk. 7.
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller regionens forhold, kan det pålægges regionen at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen bestemmes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af næv- net. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Tandklinikassistenter har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive for- klaring. Forhørslederen kan forlange udtalelser afgivet på ære og samvittighed. Vidnes- byrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd. Den samme forpligtelse gælder ved behandling af afskedigelsesnævnssager.
Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.
Hvis regionen giver frihed til deltagelse i et kursus, der er relevant for beskæftigelsen som tandklinikassistent, ydes tjenestefrihed med sædvanlig løn.
§ 23. UDGIFTER VED TJENESTEREJSER
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i regionen.
Hvis klinikassistenter fungerer som profylaksemedarbejdere på steder, hvor der ikke fo- refindes det nødvendige materiale til brug for arbejdet, sørger regionen for transport af materialet. Hvis den enkelte klinikassistent stiller egen vogn til rådighed, ydes befor- dringsgodtgørelse efter sædvanlige regler.
Udgiften til offentlige transportmidler i forbindelse med bevilget kursusdeltagelse beta- les af regionen.
**NYT**
§ 24. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR FOR MÅNEDLØNNEDE
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1) gælder (nummereringen henviser til Protokollatets numre og til Regionernes OK-Samling):
1. Ansættelsesbreve (OK 11.21.1)
2. Xxxxxxxxx (OK 21.03.1)
4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK 11.20.22)
5. Beskæftigelsesanciennitet (OK 11.13).
6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (OK 21.07.1).
7. Lønberegning/lønfradrag (OK 11.12.1).
8. Åremålsansættelse (OK 21.15.1).
11. Gruppeliv (OK 11.11.1).
12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (OK 11.05.0)
13. Decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02).
14. Deltidsarbejde (OK 11.28.1).
15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK 11.28.2)
16. Tidsbegrænset ansættelse (OK 11.27.1).
17. Merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (OK 21.18.1).
18. Konvertering af ulempetillæg (OK 11.17.1).
19. Tele- og hjemmearbejde (OK 11.26.1).
20. Ferie (OK 11.04.1).
21. Barsel mv. (OK 11.09.2).
22. Tjenestefrihed uden løn (OK 11.30.1).
23. Seniorpolitik (OK 11.22.1).
24. Integrations- og oplæringsstillinger (OK 11.34.1)
25. Befordringsgodtgørelse (OK 21.14.1).
26. Kompetenceudvikling (OK 11.16.2).
De ansatte er omfattet af supplerende aftale om individuel kompetenceudvik- ling/udviklingsplan, jf. protokollat nr. 1.
27. Socialt kapitel (OK 11.08.1).
De ansatte er omfattet af supplerende aftale om vilkår for ansatte i fleksjob, jf. pro- tokollat nr. 2.
28. Trivsel og sundhed (OK 11.35.1)
29. Kontrolforanstaltninger (OK 11.16.4)
30. Virksomhedsoverenskomster (OK 11.24.1).
31. Retstvistaftalen (OK 21.04.2).
32. SU og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.1).
33. MED og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.2).
34. Sammenhængende personalepolitisk drøftelser
35. Aftale om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger (OK 11.20.04).
Kapitlet omfatter ansatte, som
1) har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer, eller
2) er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse,
BEMÆRKNINGER:
Arbejdstiden for en vedvarende beskæftiget bør normalt udgøre mindst 15 timer pr. uge
Aflønningen sker med timelønnen, der beregnes som 1/1924 af lønnen i henhold til §§ 5, 6, 7 og bilag 1.
§ 27. PENSION 15,1%/15,5%
Regionen opretter pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring for ansatte som
1) er fyldt 21 år og
2) har været beskæftiget i mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge i 52 uger inden for de seneste 8 år regnet fra 1. juni 2002.
Når pensionsretten er opnået, indbetales pensionsbidrag uanset timetal.
Dokumentationspligten for forudgående regional eller (amts)kommunal ansættelse på- hviler den ansatte.
Tandklinikassistenter, som allerede har opnået ret til pension i henhold til § 9 ved tidli- gere regional eller (amts)kommunal beskæftigelse, omfattes straks af pensionsordnin- gen.
§ 9, stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse.
§ 28. SØGNEHELLIGDAGE OG FRIDAGE
Tandklinikassistenter, som har været beskæftiget ved kommunen i mindst 6 arbejdsdage umiddelbart forud for en søgnehelligdag eller anden særlig dag, hvor klinikken holdes lukket, betales løn for disse dage. Betalingen udgør sædvanlig timeløn for det antal ti- mer, den ansatte skulle have været beskæftiget.
For timelønnede tandklinikassistenter, der er ansat til beskæftigelse i 1 måned eller der- under - uden at der er aftalt et sluttidspunkt for ansættelsen - vil opsigelse kunne ske fra dag til dag.
§ 30. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
For timelønnet tandklinikassistenter gælder i øvrigt følgende bestemmelser for måneds- lønnet tandklinikassistenter:
§ 4 | Løndannelsen |
§ 11 | ATP |
§ 13 | Arbejdstid |
§ 16 | Overarbejde/Deltidsbeskæftigedes merarbejde |
§ 17 | Arbejde i forskudt tid |
§ 18 | Tjenestedragt |
§ 21 | Tjenestemandsforhør |
§ 24 | Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede, bortset fra punkt 4, 6-11, 17, 19, 22, 24. |
KAPITEL 4. TANDKLINIKASSISTENTELEVER
Uddannelsens varighed fastsættes i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til tand- klinikassistent.
Tandklinikassistentelever, som ikke er fyldt 25 år, aflønnes således:
1) 60,9% af løntrin 17 i sidste uddannelsesår 55,7% af løntrin 17 i næstsidste uddannelsesår
49,1% af løntrin 17 i foregående uddannelsesår/-periode.
2) Xxxxxx kommer nedenstående uregulerede tillæg for tandklinikassistentelever ansat i regionerne, der er henført til Gruppe 1-4:
Gruppe 1 Kr. | Gruppe 2 Kr. | Gruppe 3 Kr. | Gruppe 4 Kr. | |
Sidste uddannelsesår | 1.795 | 3.040 | 4.840 | 6.075 |
Næstsidste uddannelsesår | 1.550 | 2.620 | 4.110 | 5.240 |
Foregående uddannelsesår/- periode | 1.235 | 2.085 | 3.320 | 4.170 |
Pr. 1. april 2009 aflønnes elever, som ikke er fyldt 25 år, med følgende procentsat- ser af lønnen på løntrin 21, jf. § 24, punkt 2 (OK 21.03.1):
58,20% af løntrin 21 i sidste uddannelsesår 53,23% af løntrin 21 i næstsidste uddannelsesår
46,92% af løntrin 21 i foregående uddannelsesår/-periode.
Det uregulerede tillæg bortfalder samtidig.
**NYT** med virkning fra 01-04-2009
Tandklinikassistentelever aflønnes på løntrin 12 + 1.600 kr. (31-03-2000 niveau) fra den dag, de fylder 25 år.
BEMÆRKNINGER:
Tandklinikassistentelever, der arbejder ved klinikker, der har omlagt ar- bejdstiden således, at der fx alene arbejdes på skoledage, aflønnes efter til- svarende bestemmelser, som for månedslønnede tandklinikassistenter, jf. bi- lag 3.
For tandklinikassistentelever oprettes der, fra den dag de fylder 25 år, en pensionsord- ning i Kommunernes Pensionsforsikring A/S.
Det samlede pensionsbidrag udgør 12,5% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
§ 9, stk. 4-6 finder tilsvarende anvendelse.
Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde
Elever over 18 år, der undtagelsesvis deltager i overarbejde får overarbejdsbetaling efter løntrin 20 (pr. 1. april 2009: 21 + 1.600 kr. (31. marts 2000 niveau)). Elever er i øv- rigt omfattet af § 16 om overarbejde.
§ 35. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
For elever gælder følgende bestemmelser for månedslønnet tandklinikassistenter:
§ 11 | ATP |
§ 13 | Arbejdstid |
§ 17 | Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedstjeneste |
§ 18 | Tjenestedragt |
§ 19 | Barns 1. sygedag og 2. sygedag |
§ 21 | Tjenestemandsforhør |
§ 22 | Tjenestefrihed |
§ 24 | Øvrige ansættelsesvilkår for månedslønnede, bortset fra punkt 4-6, 8, 15-17 |
Aftale om befordringsgodtgørelse for elever gælder (OK 11.23.3).
Aftale om decentral løn gælder (OK 11.18.1).
Regionen betaler i elevtiden skolepenge og rekvisitter til elevernes skoleundervisning.
Stk. 5.
For erhvervsuddannelseselever, der er optaget på institutioner med kostafdelinger, jf. Bekendtgørelse nr. 1115 af 12. december 2003 med senere ændringer om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi, refundere regionen elevens udgifter til den af institutionen fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet.
**NYT**
§ 36. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra den 1. april 2008.
Overenskomsten kan af såvel RLTN som HK/KOMMUNAL opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2011. Opsigelsen skal ske skriftligt.
København, den 24-08-2009
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For HK/KOMMUNAL:
Xxxxx X. Xxxx
/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx
**NYT**
PROTOKOLLAT 1 – INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/ UDVIKLINGS- PLAN
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for tandklinikassistenter.
Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetence-udvikling/udviklings- plan, som findes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
§ 1. FORMÅL
Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (f.eks. kompetencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceud- vikling i bredere forstand.
Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte regions personale- politik.
§ 2. INDIVIDUEL UDVIKLINGSPLAN OG OPFØLGNING
Stk. 1.
Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udvik- lingsplanen udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse. Udviklingsplanen inde- holder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Udvik- lingsplanen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det for- udsættes, at det er en gensidig forpligtigelse, at udviklingsplanen gennemføres.
BEMÆRKINGER:
Med henblik på at kvalificere dialogen om den enkelte medarbejders ud- viklingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevante kompetenceud- viklingsinitiativer, herunder en oversigt over relevant efter- og videreud- dannelse for faggruppen.
I forbindelse med udarbejdelse af individuelle udviklingsplaner kan der peges på muligheden for at få foretaget realkompetencevurdering, der in- debærer en konkret vurdering af den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
Stk. 2.
Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af ud- viklingsplanen.
Stk. 3.
Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdsplad- sen i en periode, f.eks. på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l.
BEMÆRKINGER:
Opmærksomheden henledes på Bilag til aftale om kompetenceudvikling, hvoraf det fremgår i pkt. 9, at individuelle udviklingsplaner er en forud- sætning for ansøgning om trepartsmidler fra de puljer, der er afsat til øget kompetenceudvikling.
§ 3. DRØFTELSE
Stk. 1.
Der afholdes en årlig drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesud- valg om regionens politik på kompetenceudviklingsområdet jf. § 4 i Aftale om kompe- tenceudvikling. Endvidere drøfter SU/MED-udvalget bl.a. sammenhængen mellem ar- bejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling jf. § 6 i Aftale om kompetenceud- vikling.
Stk. 2.
Regionen og organisationens (lokale) repræsentant drøfter tilrettelæggelsen af udarbejdelsen af udviklingsplanerne. Inden udgangen af 2009 gør de lokale parter status over udarbejdelsen af planerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse.
Stk. 3.
Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstillende resul- tat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøftel- se.
København, den 24-08-2009
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For HK/KOMMUNAL:
Xxxxx X. Xxxx
/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx
PROTOKOLLAT 2 – AFTALE OM VILKÅR FOR ANSATTE I FLEKSJOB
Med virkning fra udsendelsen af overenskomsten er der enighed om følgende:
Stk. 1.
For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende ansættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre med- indflydelsesorganer efter begæring fra de ansatte.
Stk. 2.
Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæftigelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid.
Stk. 3.
Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn- og an- sættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvalifikationsløn, samt eventuel- le lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale overenskomstparter bistår i en fornyet lokal forhandling.
Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centrale par- ters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
København, den 24-08-2009
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For HK/KOMMUNAL:
Xxxxx X. Xxxx
/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx
BILAG 1 - OVERGANGSBESTEMMELSER I FORBINDELSE MED IKRAFT- TRÆDEN AF NY LØNDANNELSE, INDPLACERING
1.
Medarbejdere, som var ansat den 31. marts 1998, bevarer i forbindelse med overgang til ny løndannelse den 1. april 1998 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklu- siv tillæg, herunder f.eks. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat. Denne garanti for hidtidig afløn- ning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.
BEMÆRKNINGER:
Aftale om lønforbedringer af decentral løn, klassificeringspulje eller andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lo- kale aftales ordlyd.
2.
Ansatte, som i forbindelse med overgang til ny løndannelse den 1. april 1998 blev om- fattet af følgende overgangsordninger:
• 1 løntrin, hvis pågældende var aflønnet efter løntrinene 10 - 45 bevarer denne ordning under ansættelsen i amtet.
3.
Overgangstillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationslønnen og eventu- elt udligningstillæg under den pågældendes ansættelse i amtet. Overgangstillægget ind- går ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
BILAG 2 - VEJLEDENDE KRITERIER FOR FUNKTIONS- OG KVALIFIKA- TIONSLØN
Vejledende kriterier funktionsløn
• Profylaksearbejde
• Afpudsning og lakering
• Omsorgstandpleje
• Arbejde uden for klinikken
• Opmåling af røntgenbilleder i forbindelse med ortodonti
• Ortoklinikarbejde
• Teknikarbejde (fx fremstilling af skinner, bøjler m.m)
• Røntgenoptagelser
• Chairside-funktion
• Undervisning
• Sterilisation
• Administrationsansvar
Kriterierne er ikke prioriterede eller udtømmende og passer ikke nødvendigvis til alle stillingstyper. Der skal decentralt anvendes kriterier for funktionsløn, der er rettet såvel til ledere/specialister som til basispersonale
Vejledende kriterier kvalifikationsløn
• Erfaring på arbejdsstedet, fra flere arbejdssteder eller uden for nuværende fag
• Rutine og sikkerhed
• Dybde i faglig viden
• Specialviden
• Lokalkendskab
• Evne til at formidle og viderebringe viden
Den decentrale fastsættelse af kvalifikationsløn kan herudover tage udgangspunkt i føl- gende kriterier:
• Videreuddannelse under Kommunom Fagdelen/Valgfagsdelen, herunder det kom- mende valgfag for tandklinikassistenter
• Videreuddannelse under Forvaltningshøjskolens specialkurser, OR-kursus, Om- sorgskursus, Edb, mv.
• Efteruddannelse
Personlige kvalifikationer kan honoreres, hvis der lokalt er enighed herom.
BILAG 3 - TILRETTELÆGGELSE, BEREGNING MV. AF ARBEJDSTID
A. Eksempler på beregning af arbejdstid
1. Omregning fra faktisk tid til gennemsnitlig arbejdstid
Der ansættes en medarbejder med en ugentlig beskæftigelse på 30 timer. Pågældende skal alene arbejde på skoledage i i alt 41 uger.
Den faktiske ugentlige arbejdstid i arbejdsperioderne er således 30 timer, men hvad bli- ver den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnet på et helt år?
Den ansatte har krav på 5 ugers ferie, ligesom der hvert år tilnærmet er 10 søgnehel- ligdage = 2 arbejdsuger. Hertil kommer 6. ferieuge.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som danner grundlag for aflønningen, kan her- efter beregnes til:
41 uger x 30 timer | = 27,33 timer |
52 uger - 7 uger |
Ved beregningen er forudsat, at den 6. ferieuge ikke indgår i planlægningen – den 6. fe- rieuge afvikles på arbejdsdage, jf. Aftale om ferie.
2. Omregning fra gennemsnitlig til faktisk arbejdstid
En klinik har på budgettet afsat midler til ansættelse af en medarbejder med en ugentlig beskæftigelse på 25 timer.
Arbejdstiden ønskes i dette tilfælde omlagt, således, at medarbejderen alene skal ar- bejde på skoledage i i alt 41 uger.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som danner grundlag for aflønningen, er 25,00 timer, men hvad bliver den faktiske ugentlige arbejdstid i de 41 uger?
Medarbejderen har krav på 5 ugers ferie, ligesom der hvert år tilnærmet er 10 søgne- helligdage = 2 arbejdsuger. Hertil kommer 6. ferieuge.
Den faktiske ugentlige arbejdstid i arbejdsperioderne kan herefter beregnes til:
(52 uger – 7 uger) x 25 timer | = 27,44 timer |
41 uger |
Ved beregningen er forudsat, at den 6. ferieuge ikke indgår i planlægningen – den 6. fe- rieuge afvikles på arbejdsdage, jf. Aftale om ferie.
B. Tilrettelæggelse af arbejdstid for tandklinikassistenter
For tandklinikassistenter, som ikke arbejder i skoleferien og på skolefridage er overens- komstens parter enige om at anbefale, at placering af arbejdstiden foretages på følgende måde:
Der planlægges for 1 år/skoleår ad gangen.
I planlægningsåret placeres i nævnte rækkefølge:
1. 5 ugers ferie.
2. Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage.
3. Arbejdsfri perioder.
4. Arbejdsdage.
Ferietimer ud over 5 uger/den 6. ferieuge indgår ikke i planlægningen. Ferietimer ud over 5 uger/den 6. ferieuge skal afvikles på arbejdsdage.
Ad 1
Under iagttagelse af ferieaftalens bestemmelser, kan ferien eksempelvis placeres med 4 uger i skolesommerferien og 1 uge i efterårsferien eller med 3 uger i sko- lesommerferien, 1 uge i efterårsferien og 1 uge i vinterferien. Opmærksomheden henle- des på, at ansatte har mulighed for at overføre uafviklede ferietimer ud over 4 uger pr. år til det efterfølgende år.
Ad 2
I planlægningsåret kan herefter indføres søgnehelligdage og overenskomstmæssige fri- dage. Af de overenskomstmæssige fridage er juleaftensdag og nytårsaftensdag hele fri- dage, medens 1. maj og Grundlovsdag er fridage fra kl. 12.00 (i det tidligere FKKA- område er 1. maj og Grundlovsdag hele fridage).
Ad 3
Tandklinikassistenter arbejder normalt i 41 uger (ikke kalenderuger), hvorfor der vil væ- re arbejdsfri perioder svarende til 4 uger eller 20 dage.
For medarbejdere, der arbejder mindre end 5 dage om ugen, vil der - på samme måde som ved ferie - indgå et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i den arbejdsfri periode.
Fx har en deltidsansat medarbejder, der arbejder 3 dage om ugen ret til 3/5 x 4 ugers ar- bejdsfri periode, hvilket svarer til 12 dage. Disse kan ikke placeres på hverdage, hvor medarbejderen normalt har fri.
Ad 4
De resterende hverdage i planlægningsåret vil herefter være arbejdsdage, herunder fe- rietimer ud over 5 uger.
Som følge af, at antallet af søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og hverdage varierer fra år til år, vil også antallet af arbejdsdage kunne variere fra år til år.
C. Opgørelse af overskud/underskud af timer i forhold til gennemsnitlig ugentlig ar- bejdstid ved ansættelse og fratræden, jf. § 17, stk. 3
Afregning af overskuds-/underskudstimer sker efter følgende opgørelse:
1. Det faktiske timetal, den pågældende medarbejder skal arbejde/har arbejdet i det pågældende (skoleår eller kalenderår). Heri medregnes fravær på grund af ferieti- mer ud over 5 uger, sygdom og bevilget tjenestefrihed på dage, hvor der var plan- lagt arbejde. Ferie, søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og arbejdsfri perioder medregnes ikke.
2. Antal timer medarbejderen har oppebåret løn. Heri medregnes fravær på grund af ferietimer ud over 5 uger, sygdom og bevilget tjenestefrihed på dage, hvor der var planlagt arbejde, samt arbejdsfri perioder. Ferie, søgnehelligdage og overens- komstmæssige fridage medregnes ikke.
3. Overskud/underskud er herefter lig med forskellen mellem pkt. 1 og 2.
Eksempel 1 - ansættelse.
En medarbejder ansættes pr. 1. december 2008 med en arbejdstid på 37 timer om ugen i 41 uger årligt. Den daglige arbejdstid er 7,4 time fra kl. 7.00 til kl. 14.24*.
Løntimetallet er herefter 33,71/37.
Opgørelse af overskuds/underskudstimer skal herefter ske for perioden fra 1. december 2008 til 31. juli 2009.
Perioder: | Kategori: | Arbejdsdage: (jf. pkt. 1) | Løndage: (jf. pkt. 2) |
1/12 - 21/12 | Arbejdsperiode | 15 | 15 |
22/12 – 23/12 | Arbejdsfri dag | 0 | 2 |
24/12 | Overenskomst fridag | 0 | 0 |
25/12 - 28/12 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
29/12 - 30/12 | Arbejdsfri periode | 0 | 2 |
31/12 | Overenskomst fridag | 0 | 0 |
1/1 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
2/1 – 4/1 | Arbejdsfri periode | 0 | 1 |
5/1 – 8/2 | Arbejdsperiode | 25 | 25 |
9/2 – 15/2 | Ferie | 0 | 0 |
16/2 – 5/4 | Arbejdsperiode | 35 | 35 |
6/4 – 8/4 | Arbejdsfri periode | 0 | 3 |
9/4 – 13/4 | Søgnehelligdage | 0 | 0 |
14/4 – 30/4 | Arbejdsperiode | 13 | 13 |
1/5 | maj: arbejdsdag overenskomst fridag | 2/3* 0 | 2/3* 0 |
2/5 – 7/5 | Arbejdsperiode | 4 | 4 |
8/5 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
9/5 – 20/5 | Arbejdsperiode | 8 | 8 |
21/5 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
22/5 | Arbejdsfri dag | 0 | 1 |
23/5 – 31/5 | Arbejdsperiode | 5 | 5 |
1/6 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
2/6 – 4/6 | Arbejdsperiode | 3 | 3 |
5/6 | Grundlovsdag Overenskomst fridag | 2/3* 0 | 2/3* 0 |
6/6 – 5/7 | Arbejdsperiode | 20 | 20 |
6/7 – 31/7 | Ferie | 0 | 0 |
I alt | 129,3 | 139,3 |
*Beregningen afhænger af arbejdstidens placering.
Antal arbejdsdage i perioden omregnet til timer: 129,3 x 7,4 tm. = 956,8 tm.
Xxxxx xxxxxxx i perioden omregnet til timer: 139,3 x 7,4 tm. x 33,71/37 = 939,2 tm.
Overskuds-/underskudstimer i perioden = 17,6 tm.
Der udbetales 17,6 time til medarbejderen ved opgørelsesperiodens afslutning.
Eksempel 2 - fratræden.
En medarbejder er ansat til at arbejde i 37 timer om ugen i 41 uger årligt. Den daglige arbejdstid er 7,4 time.
Løntimetallet er herefter 33,71/37.
Den pågældende fratræder sin stilling pr. 31. januar 2009.
Opgørelse af overskuds-/underskudstimer skal herefter ske for perioden fra 1. august 2008 til 31. januar 2009 og foretages således:
Perioder: | Kategori: | Arbejdsda- ge: (jf. pkt. 1) | Løndage: (jf. pkt. 2) |
1/8 – 10/8 | Ferie | 0 | 6 |
11/8 – 12/10 | Arbejdsperiode | 45 | 45 |
13/10 – 19/10 | Arbejdsfri periode | 0 | 5 |
20/10 – 21/12 | Arbejdsperiode | 45 | 45 |
22/12 – 23/12 | Arbejdsfri dag | 0 | 2 |
24/12 | Overenskomst fridag | 0 | 0 |
25/12 - 28/12 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
29/12 – 30/12 | Arbejdsfri periode | 0 | 2 |
31/12 | Overenskomst fridag | 0 | 0 |
1/1 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
2/1 – 4/1 | Arbejdsfri periode | 0 | 1 |
5/1 – 31/1 | Arbejdsperiode | 20 | 20 |
I alt | 110 | 126 |
Antal arbejdsdage i perioden omregnet til timer: 110 x 7,4 tm. = 814 tm.
Antal løndage i perioden omregnet til timer: 126 x 7,4 tm. x 33,71/37 = 849,5 tm.
Overskuds-/underskudstimer i perioden = - 35,5 tm. Der modregnes 35,5 timer hos medarbejderen.
Eksempel 3 - fratræden.
En medarbejder er ansat pr. 1. januar 2009 til at arbejde 30 timer om ugen i 41 uger. Den daglige arbejdstid er 6 timer fra kl. 8.00 til kl. 14.00*.
Løntimetallet er herefter 27,33/37.
Pågældende fratræder sin stilling den 31. juli 2009.
Opgørelse af overskuds-/underskudstimer skal herefter ske for perioden fra 1. januar 2009 til 31. juli 2009 og foretages således:
Perioder: | Kategori: | Arbejdsda- ge: (jf. pkt. 1) | Løndage: (jf. pkt. 2) |
1/1 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
2/1 – 4/1 | Arbejdsfri periode | 0 | 1 |
5/1 – 8/2 | Arbejdsperiode | 25 | 25 |
9/2 – 15/2 | Ferie | 0 | 0 |
16/2 – 5/4 | Arbejdsperiode | 35 | 35 |
6/4 – 8/4 | Arbejdsfri periode | 0 | 3 |
9/4 – 13/4 | Søgnehelligdage | 0 | 0 |
14/4 – 30/4 | Arbejdsperiode | 13 | 13 |
1/5 | maj: arbejdsdag overenskomst fridag | 2/3* 0 | 2/3* 0 |
2/5 – 7/5 | Arbejdsperiode | 4 | 4 |
8/5 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
9/5 – 20/5 | Arbejdsperiode | 8 | 8 |
21/5 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
22/5 | Arbejdsfri dag | 0 | 1 |
23/5 – 31/5 | Arbejdsperiode | 5 | 5 |
1/6 | Søgnehelligdag | 0 | 0 |
2/6 – 4/6 | Arbejdsperiode | 3 | 3 |
5/6 | Grundlovsdag Overenskomst fridag | 2/3* 0 | 2/3* 0 |
6/6 – 3/7 | Arbejdsperiode | 20 | 20 |
4/7 – 31/7 | Ferie | 0 | 0 |
I alt | 114,3 | 120,3 |
*Beregningen afhænger af arbejdstidens placering.
Antal arbejdsdage i perioden omregnet til timer: 114,3 x 6 tm. = 685,8 tm. Xxxxx xxxxxxx i perioden omregnet til timer: 120,3 x 7,4 x 27,33/37 = 657,6 tm. Overskuds-/underskudstimer i perioden = 28,2 tm.
Der udbetales 28,2 tm. til medarbejderen.
BILAG 4 FOR TANDKLINIKASSISTENTER, SOM I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN OVERGIK TIL ANSÆTTELSE I REGIONERNE FRA EN OVERENSKOMST MED H:S
Bilaget omfatter ansatte som i forbindelse med strukturreformen overgik fra ansættelse i en region, og som før overgangstidspunktet var omfattet af en af følgende aftaler:
• Organisationsaftale for kontor- og lægesekretærpersonale m.fl. samt Aftale om administrative tjenestemænd m.fl. i H:S af den 28. juni 2006 indgået mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab, HK/KOMMUNAL og Foreningen af Tekni- ske og Administrative Tjenestemænd.
• Fællesoverenskomst af den 21. april 2006 indgået mellem Hovedstadens Syge- husfællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel.
og som opfylder betingelserne for at være omfattet af:
• Protokollat for tandklinikassistenter af den 24. januar 2006 indgået mellem Amtsrådsforeningen og HK/KOMMUNAL.
For ovenstående personale gælder:
Stk. 1.
Ansatte der på overgangstidspunktet oppebærer en højere pensionsprocent i henhold til:
• Organisationsaftale for kontor- og lægesekretærpersonale m.fl. samt Aftale om administrative tjenestemænd m.fl. i H:S af den 28. juni 2006 indgået mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab, HK/KOMMUNAL og Forenin- gen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd.
bevarer denne pensionsprocent som en individuel rettighed ved fortsat ansættelse i sam- me stilling.
Stk. 2.
For ansatte pr. 31. december 2006, som stadig er beskæftiget i samme konkrete ansæt- telsesforhold, indbetales pensionsbidraget fortsat til den pensionskasse, der var gælden- de før overgangstidspunktet.
Stk. 3.
Ansatte der på overgangstidspunktet oppebærer en højere ATP-sats i henhold til oven- stående overenskomster/aftaler, jf. stk. 1 bevarer denne ATP-sats som en individuel ret- tighed ved fortsat ansættelse i samme stilling.
Der er enighed om, at lokale aftaler om decentral løn og arbejdstid i Hovedstadens Sy- gehusfællesskab fortsætter efter deres indhold ved overgangen til Amtsrådsforeningens overenskomst. Det gælder både for medarbejdere ansat den 31. december 2006 og med- arbejdere, der ansættes den 1. januar 2007 og senere. De lokale aftaler kan opsiges efter gældende regler herom.
**NYT** pr. 15-09-2010
REGIONERNES LØNNINGS- OG HK/KOMMUNAL TAKSTNÆVN
PROTOKOLLAT OM AFTALER OM NEDGANG I KONTANTLØN VED IND- GÅELSE AF LOKALE AFTALER OM PERSONALEGODER
Parterne er enige om, at der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den an- satte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lo- kalt aftalte løndele.
Lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af bruttolønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem regionen og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig regional praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed ) samt uddannelse og kompetenceud- vikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, til rå- dighed for medarbejderen. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
BEMÆRKNINGER
Efter beslutning i Regionernes Lønnings- og Takstnævn kan den enkelte region indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende retningslinjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalen må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal væ- re overensstemmende med skattelovgivningen.
2. Regionen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personale- goder:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i for- hold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at
opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af sygefraværet.
(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af offentlige overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva- rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at alminde- lige regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fasthol- delse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.
(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færgeabonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.
(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant)
Protokollatet træder i kraft ved udsendelsen.
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter protokollats opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til be- stemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsæt- ter, at sådanne aftaler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
BEMÆRKNING
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Regionernes Lønnings- og Takstnævns beslutning om, hvad der er ad- gang til at indgå aftale om jfr. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. Regi- onernes Lønnings- og Takstnævn har tilkendegivet, at organisationen ori- enteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet, jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsi- ges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.