Contract
1 Om arbejdsmarkedet
2 Dansk Arbejdsgiverforening
3 DA er hovedorganisationen for 13 arbejdsgiverorganisationer på det private
4 arbejdsmarked inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DAs
5 formål er at sikre danske virksomheder vilkår, der styrker deres
6 konkurrenceevne.
7
8 Landsorganisationen i Danmark (LO)
9 LO er paraplyorganisation for 17 forbund. LO varetager interesserne for de
10 omkring 1,5 mio. lønmodtagere. LOs hovedopgaver er det internationale
11 arbejde, EU, juridisk rådgivning, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. LO
12 blev grundlagt 3. januar 1898 under navnet De Samvirkende Fagforbund, DsF.
13 DsF skiftede i 1967 navn til LO.
14
16 Aftalesystemet kan inddeles i:
17 • Hovedaftalen, der er de grundlæggende regler for aftalesystemet og som
18 gælder for både hovedorganisationerne og deres underorganisationer
19 • landsdækkende overenskomster, hvor løn- og ansættelsesvilkår for
20 størstedelen af de danske lønmodtagere aftales
21 • lokale overenskomster eller lokalaftaler, der kun dækker et mindre
22 regionalt område eller en enkelt virksomhed
23 • kutymer, som ikke er skriftlige aftaler, men adfærdsmønstre, som er
24 blevet anerkendt som gældende regler på en arbejdsplads.
25
26 Hovedaftalen
27 Hovedaftalen fastlægger de grundlæggende principper for aftalesystemet.
28 Hovedaftalen blev, efter omfattende arbejdskampe, indgået mellem DA og LO
29 den 5. september 1899 (Septemberforliget). Aftalen betød, at de to parter
30 anerkendte hinandens ret til at eksistere. Endvidere blev det danske systems
31 gensidige rettigheder og pligter defineret i forliget. Det handler om:
32 • Retten til at organisere sig
33 • Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet
34 • Retten til at tage kollektive kampskridt – såsom strejke, lockout og andre
35 former for aktioner
36 • Fredspligten, der betyder at arbejdet ikke må nedlægges, mens der er
37 indgået en kollektiv overenskomst.
38 LO og DA indgik i 1908 en aftale om, at faglig uenighed skulle løses ved
39 mægling. Det blev bestemt, at det er Arbejdsretten, der afgør, hvordan
40 overenskomsten skal fortolkes. Aftalen fra 1908 lagde grundstenen til den
41 opfattelse, at arbejdsmarkedets parter helst skal regulere arbejdsmarkedet selv.
1 Septemberforliget blev første gang ændret ved Hovedaftalen fra den 18.
2 november 1960, som blev opsagt i løbet af foråret 1969. Herefter blev en ny
3 Hovedaftale indgået den 1. november 1973. Hovedaftalen gælder for alle DA og
4 LO's underorganisationer. Andre organisationer har ligeledes indgået
5 hovedaftaler - således er der mellem SALA (Sammenslutningen af Landbrugets
6 Arbejdsgivere) og LO og mellem de offentlige arbejdsgivere og de offentlig
7 ansattes organisationer indgået lignende hovedaftaler.
8
9 Overenskomst
10 En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiver og en fagforening. De
11 kollektive overenskomster er hovedhjørnestenen i arbejdsmarkedets parters
12 faglige arbejde og har betydning for op mod 90% af de ansatte på
13 arbejdsmarkedet. Overenskomsterne er først og fremmest aftaler om løn og
14 arbejdstid. Derudover fastlægger overenskomsten blandt andet forhold omkring:
15 • Ferie
16 • Helligdage
17 • Sygdom
18 • Barsel
19 • Arbejdsmarkedspensionsordninger
20 • Opsigelse
21 Overenskomsterne indgås hovedsageligt ved lokale overenskomster mellem
22 arbejdsgiverne og lønmodtagerne i de enkelte brancher. Som udgangspunkt skal
23 arbejdsgiveren også overholde overenskomstens regler, når det gælder
24 eventuelle uorganiserede medarbejdere. Tidligere blev generelle krav til
25 overenskomsterne forhandlet mellem hovedorganisationerne, men i dag sker
26 forhandlingerne mellem et fagforbund på den ene side og en landsdækkende
27 arbejdsgiverorganisation på den anden. Lønforhandlingerne foregår endnu mere
28 decentralt, ofte på virksomhedsniveau. Overenskomsterne er således
29 rammeaftaler, som skal udfyldes ved forhandlinger i de enkelte virksomheder. I
30 det offentlige er langt de fleste ansatte omfattet af kollektive overenskomster -
31 tjenestemandssystemet er på vej ud. På statens område forhandler
32 finansministeren overenskomster med Centralorganisationernes Fællesudvalg
33 (CFU), som dækker alle statsansattes organisationer. Kommunerne forhandler
34 overenskomster med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
35 (KTO).
36 Arbejdsretten
37 Arbejdsretten er en specialdomstol for arbejdsmarkedets retskonflikter. Før en
38 sag ender i retten, vil den normalt være behandlet ved møder på virksomheden,
39 mellem organisationerne samt eventuelt ved faglig voldgift. Ved en faglig
40 voldgift sidder repræsentanter for de to parter og en neutral opmand, som
41 parterne i fællesskab har udpeget. Hvis parterne ikke kan blive enige om at
42 udpege en opmand, udpeges vedkommende af den juridisk uddannede præsident
43 for Arbejdsretten.
44 Under Arbejdsretten hører:
45 • Sager om overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler
1 • Sager om overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og
2 arbejdsforhold
3 • Sager om lovligheden af varslede kollektive konflikter
4 • Sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst og om
5 lovligheden af at anvende kollektive konflikter til at støtte krav om
6 overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået
7 • Tvister om forligsmændenes kompetence
8 De nævnte sager kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Den enkelte
9 lønmodtager kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole om
10 løntilgodehavender.
11 Arbejdsretten består af et formandskab med 6 medlemmer samt 43 fagretlige
12 dommere. Dommerne udnævnes for 5 år af gangen af arbejdsministeren efter
13 indstilling fra en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt
14 offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner.
15
16 Fredspligten
17 Fredspligten betyder, at når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan
18 arbejdet ikke lovligt standes, så længe overenskomsten løber. Strejke og lockout
19 kan derfor i hovedsagen kun foregå i forbindelse med
20 overenskomstforhandlingerne. Fredspligten betyder ikke, at parterne ikke kan
21 varsle konflikt vedrørende forhold, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
22 Sympatistrejke til fordel for en lovlig konflikt på et andet område er også muligt.
23 Det kan endvidere være lovligt at standse arbejdet på grund af arbejdsgiverens
24 betalingsstandsning eller af hensyn til "liv, velfærd og ære".
25
26 Strejke
27 At strejke vil sige, at lønmodtagerne midlertidigt ophører med at udføre arbejdet
28 for deres arbejdsgiver. Strejke foreligger kun, når der er tale om en fælles
29 optræden med et fælles formål. Retten til at strejke er begrænset, da fredspligten
30 som hovedregel gælder, men lønmodtagerne har ret til at strejke, når
31 overenskomsterne udløber, eller når et område eller en virksomhed er uden
32 overenskomst. En varslet konflikt kan først begynde 5 dage efter, at et
33 mæglingsforslag er blevet forkastet. Der er også ulovlige strejker, som normalt
34 medfører bod i Arbejdsretten. I særlige situationer kan strejker i
35 overenskomstperioden være lovlige. Det gælder hvis "liv, velfærd og ære" er på
36 spil, eller en virksomhed er gået konkurs.
37
38 Lockout
39 Lockout er arbejdsgiverens våben i arbejdskonflikter. Lockout skal varsles ved
40 udløbet af en overenskomst i forbindelse med en interessekonflikt, men må ikke
41 benyttes mens en overenskomst løber. Lockout betyder, at arbejdstagerne
42 erklæres uønskede på arbejdspladsen. Det bruges kun sjældent, men det varsles
43 ofte, når det trækker op til storkonflikt på arbejdsmarkedet.