OVERENSKOMST FOR HOSPITALSKLOVNE
OVERENSKOMST FOR HOSPITALSKLOVNE
§ 1 Dækningsområde
Overenskomsten finder anvendelse for hospitalsklovne ansat hos Danske Hospitalsklovne (DHK) for aktiviteter formidlet af DHK fx. hospitalsklovnearbejde på besøgssteder (hospitaler, institutio- ner mm.), events, foredrag, workshops, donationer, møder, kurser mm.
Stk. 2. Overenskomsten dækker ikke ansatte omfattet funktionærloven eller ansatte på funktio- nærvilkår, som har administrativt arbejde, udviklingsarbejde, undervisning og/eller ledelsesar- bejde og i et vist omfang har hospitalsklovnevagter (se hertil Protokollat 1).
§ 2 Arbejdssted
Den ansatte er fortrinsvis fast tilknyttet til danske besøgssteder, men arbejdsstedet kan variere efter aftale med den ansatte.
Stk. 2. Ved andet end hospitalsklovnearbejde på besøgssteder varierer arbejdsstedet alt efter ar- bejdets karakter og omfang.
§ 3 Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er op til 37 timer inkl. frokostpause. Den ugentlige arbejdstid kan dog overstige 37 timer på grund af individuel tid, kørsel og særlige arbejdsopgaver, jf. §5, stk. 4.
Stk. 2. I arbejdstiden indgår klovnevagter, fast tid, planlagt tid og individuel tid.
Klovnevagter: En klovnevagt udgør minimum tre timer på gulv. For hver times klovnevagt medreg- nes yderligere en time til omklædning, sminkning, hygiejne, briefing, forberedelse, efterbehand- ling, vedligeholdelse af kostumer og rekvisitter samt pauser. Dette gælder tilsvarende for ekstraor- dinære forlængelser af klovnevagter med op til en time.
Fast tid omfatter mails, intranet og trivselssamtaler. Fast tid medregnes med tre timer pr. måned.
Planlagt tid omfatter regionsmøder, P-møde og efteruddannelse. Planlagt tid medregnes ved over- enskomstens indgåelse med 11 timer pr. måned. Ændringer kan varsles af DHK, jf. § 14 stk. 5.
Individuel tid omfatter samarbejdsmøder med besøgssteder og interne møder (fx. P-weekend), der ikke er omfattet af planlagt tid. Individuel tid medregnes med den medgåede tid eller den på forhånd aftalte tid.
Stk. 3. Klovnevagter placeres mellem kl. 7 og kl. 19 på ugens hverdage undtagen søgnehelligdage,
d. 24. og d. 31. december. Klovnevagter kan placeres uden for dette tidsrum efter aftale med den ansatte. Der kan placeres op til to klovnevagter pr. dag efter aftale med den ansatte.
Fast tid planlægger den ansatte selv.
Planlagt tid kan placeres på alle ugens syv dage, dog kan regionsmøder kun placeres på hverdage. Der kan aftales fri fra planlagt tid.
Individuel tid kan placeres alle ugens syv dage efter aftale med den ansatte. Planlagt tid medregnes med højst 7,4 timer pr. dag.
Stk. 4. Den ansatte forventes herudover efter aftale at udføre særlige arbejdsopgaver omfattet af bilag 3.
§ 4 Flexordning
Den ansatte har en flexkonto, hvor ændringer i egen vagtplan registreres.
Stk. 2. Fast tid, planlagt tid og individuel tid indgår ikke i flexkontoen. Fravær fra klovnevagt på grund af planlagt tid registreres ikke i flexkontoen.
Stk. 3. Flexkontoen kan maksimalt være plus eller minus 2 klovnevagter. Afvigelser herudover af- regnes ved førstkommende lønudbetaling. Flexkontoen opgøres og afregnes ved afslutning af en vagtplansperiode.
Stk. 4. Hvis en ansat pålægges ikke at tage en klovnevagt (fx på grund af anden aktivitet på hospi- talet) reduceres flexkontoen med den pågældende klovnevagt, med mindre klovnevagten kan om- lægges efter gensidig aftale.
§ 5 Løn
Den ansatte aflønnes med timeløn. Timelønsatserne fremgår af Bilag 1.
Stk. 2. Den ansattes faste løn beregnes på grundlag af den gældende vagtplan, fast tid og planlagt tid, jf. Bilag 2.
Stk. 3. Løn for den individuelle tid opgøres og udbetales med den faste løn hver måned.
Stk. 4. Såfremt den ansatte varetager særlige arbejdsopgaver, der ikke er beskrevet i § 3, stk. 2 og 3, aflønnes den ansatte efter Bilag 3. Såfremt arbejdsopgaven ikke er beskrevet i Bilag 3, aftales aflønningen forlods med den ansatte. Lønnen for særlige arbejdsopgaver opgøres og udbetales med den faste løn hver måned.
Stk. 5. Fritagelse for deltagelse i planlagt tid medfører fradrag i den faste løn med den faktiske tid, dog højst 7,4 timer pr. dag.
Stk. 6. Den ansattes løn afregnes månedsvis bagud med den 20. som skæringsdato og udbetales den sidste bankdag i måneden.
§ 6 Kørsel
I forbindelse med kørsel i egen bil ydes kørselsgodtgørelse i overensstemmelse med SKAT’s regler.
Godtgørelse der ikke opfylder SKAT’s betingelser for skattefrihed udbetales som løndel. Kørselsgodtgørelse kommer kun til udbetaling ved faktisk kørsel.
Kørsel i forbindelse med klovnevagter pr. vagtdag:
Indtil 24 km | Ingen godtgørelse |
Udover 24 km | 3,56 kr. pr. km. (2019) |
Stk. 2. Ved offentlig transport udover 24 km refunderer DHK den ansattes udgifter hertil.
Stk. 3. Lang kørselstillæg i forbindelse med klovnevagter ydes som løndel og gælder alle transport- former og som medpassager. Taksten er kr. 3,00 for hver kilometer over 120 km. Kørselstillægget ydes ud over stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved kørsel i forbindelse med klovnevagter opgøres arbejdstiden til 1 minut pr. kørt km, som er indeholdt i afregningen efter stk. 1-3.
Stk. 5. Ved foreningskørsel forstås kørsel i forbindelse med alle andre aktiviteter end klovnevagter. Ved foreningskørsel i egen bil ydes kørselsgodtgørelse efter statens takster (den lave sats: 2019 kr. 1,98 pr. km). Ved foreningskørsel udover 24 km, som ikke er i egen bil, refunderer DHK den ansat- tes udgifter til offentlig transport.
§ 7 Lønanciennitet og indplacering
Lønanciennitet regnes fra tidspunktet for ansættelsen eller fra den dato hospitalsklovnearbejdet er påbegyndt. Lønancienniteten er bestemmende for, hvornår den ansatte rykker op på næste løntrin.
Stk. 2. Ved nyansættelser kan der ved indplacering lægges vægt på den ansattes anciennitet som hospitalsklovn.
§ 8 Pension
Lønnen er ikke pensionsberettiget. Overenskomstens parter anbefaler, at den ansatte opretter en privat pensionsordning som eventuelt kan administreres af DHK. Ved nyansættelser oprettes der som udgangspunkt en pensionsordning med en procentsats fastsat af den ansatte. Den ansattes bidrag indeholdes af den ansattes løn.
§ 9 Ferie
Den ansatte holder ferie med løn og ferietillæg i overensstemmelse med den til enhver tid gæl- dende ferielov, heraf holdes 3 ugers hovedferie i perioden 1. maj til 30. september.
Stk. 2. Ferietillægget udgør 1% af alle løndele og udbetales i henhold til ferieloven.
§ 10 Sygdom
Den ansatte oppebærer sin faste løn, jf. § 5.2, under sygdom.
Stk. 2. Den ansatte har ret til fri med sin faste løn, når det er nødvendigt af hensyn til pasning på grund af sygdom hos den ansattes hjemmeværende barn under 15 år. Dette omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
§ 11 Graviditet, barsel og adoption
Den ansatte har ret til løn under fravær på grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsor- lov). Endvidere ydes løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstids- punkt (graviditetsorlov). Til adoptanter betales løn i 14 uger fra barnets modtagelse.
Stk. 2. I indtil 2 uger betales løn under fædreorlov.
Stk. 3. Der betales løn under forældreorlov i indtil 13 uger.
Stk. 4. Lønnen svarer til den faste løn, jf. §5.2, som den ansatte ville have oppebåret i perioden.
Stk. 5. Det er en forudsætning for betaling af løn, at DHK er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats efter den til enhver tid gældende barselslov. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til den ansatte tilsvarende.
§ 12 Orlov
DHK kan bevillige orlov uden løn. Ved orlov forstås langtidsfravær mellem 1 og 12 måneder udover ferie.
Stk. 2. Den ansatte kan ansøge om orlov med 1 måneds varsel. Orlov med kortere varsel kan bevil- ges ved anden artistisk beskæftigelse.
Stk. 3. DHK vil bestræbe sig på, at den ansatte kan genoptage samme ansættelsesforhold, herun- der jobindhold, dog afhængigt af orlovsperiodens længde.
Stk. 4. Orlov uden løn medregnes ikke i lønancienniteten.
§ 13 Anden beskæftigelse
Den ansatte har ret til anden beskæftigelse uden DHK’s samtykke, men må ikke påtage sig arbejde, som er egnet til at blive opfattet som upassende af DHK.
§ 14 Varslinger
Xxxxxxxx i forhold til antal klovnevagter, vagtlængde samt arbejdssted sker således:
Hver ny vagtplan tager udgangspunkt i den forudgående, idet der dog korrigeres for arbejdsudbud, orlov og individuelle ønsker. Det tilstræbes, at udkast til ny vagtplan foreligger senest to måneder før ikrafttræden. Fra en måned før den nye vagtplans ikrafttræden kan ændringer i forhold til ud- kastet alene ske, såfremt DHK og den ansatte er enige herom.
Ved varige ændringer i forhold til forudgående og gældende vagtplan sker ændringer i opadgå- ende retning efter forhandling med den ansatte. Ændringer i nedadgående retning skal varsles med den ansattes opsigelsesvarsel.
Varig ændring af arbejdssted ud over rimelig afstand varsles med den ansattes opsigelsesvarsel.
Midlertidige ændringer i den enkeltes vagtplan i forbindelse med varetagelse af vikariater sker ved gensidig enighed, mens ophør af samme kan ske med en uges varsel.
Stk. 2. Midlertidige ændring af enkeltstående klovnevagter indenfor rammerne af flexordningen fx pålægning/aflysning af klovnevagter, kan ske fra dag til dag. Hvis den ansatte ønsker ændringer i forhold til afholdelse af klovnevagter, skal dette forudgående aftales med DHK.
Stk. 3. Indkaldelse til møder kan ske med dags varsel.
Stk. 4. Midlertidigt ændret arbejdssted kan ske med dags varsel indenfor rimelig afstand.
Stk. 5. Planlagt tid skal være fastlagt senest 1. oktober og er gældende for det følgende kalen- derår. Omlægning af planlagt tid kan ske med en uges varsel. Ændringer af planlagt tid, der har ne- gativ lønmæssig konsekvens, skal varsles med den ansattes opsigelsesvarsel.
§ 15 Opsigelsesvarsel
Det første ansættelsesår er det gensidige opsigelsesvarsel en måned til udgangen af en måned. Herefter skal opsigelse fra DHK ske med tre måneders varsel til udgangen af en måned.
§ 16 Arbejdsmiljø
DHK og den ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende lov om arbejdsmiljø, idet lov om arbejdsmiljø dog ikke udgør en del af overenskomsten.
§ 17 Efteruddannelse/kompetenceudvikling
Den ansatte er forpligtet til at deltage i planlagt efteruddannelse, med mindre den ansatte er en- gageret andetsteds, når DHK udmelder tidspunktet for efteruddannelse.
Stk. 2. Efteruddannelse i DHK-regi betales af DHK ligesom kørselsgodtgørelse, jf. §6, stk. 5 og om- kostninger til kost og logi i den forbindelse dækkes af DHK. Afholdes omkostninger af den ansatte, refunderes omkostninger efter dokumentation for udlæg.
§ 18 Rettigheder til klovnefigur
Ved udnyttelse af klovnefiguren er den ansatte både under og efter ansættelsesforholdet forplig- tet til at gøre dette i overensstemmelse med DHK’s etiske retningslinjer og værdier, når udnyttel- sen kan forbindes med virket som hospitalsklovn.
Stk. 2. Den ansatte har ret til at benytte klovnefiguren ved anden beskæftigelse, jfr. § 13 i overens- stemmelse med almindelige ansættelsesretlige loyalitetsprincipper, for så vidt udnyttelsen ikke kan associeres med DHK’s logo/brand og virksomhed i øvrigt herunder fundraising. Hospitalsklov- nenavnet kan anvendes ved anden beskæftigelse, medmindre DHK har saglige indvendinger imod dette.
Stk. 3. I tvivlstilfælde er den ansatte forpligtet til at høre DHK.
§ 19 Klovnerepræsentanter
Hospitalsklovnene vælger 1 repræsentant og 1 suppleant fra henholdsvis Jylland & Fyn og Sjælland & Øerne. Valget meddeles Dansk Artist Forbund og DHK.
Stk. 2. Klovnerepræsentanterne er talerør for klovnegrupperne i relation til overenskomsten, drøf- ter løbende opståede spørgsmål med DHK og/eller Dansk Artist Forbund samt bidrager til evalue- ring og genforhandling af overenskomsten. Klovnerepræsentanterne har ikke mandat til at for- handle løn eller andre personalepolitiske tiltag.
Stk. 3. Klovnerepræsentanterne aflønnes med timelønsatsen ifølge Xxxxx 1, når den konkrete op- gave på forhånd er aftalt med DHK.
§ 20 Formidling i medier, radio og TV mv.
Korte optagelser af klovnearbejde eller brug af billeder kan med den ansattes samtykke bruges til
nyhedsreportager, DHK’s egen og DHK’s partneres formidling af foreningens virke og lignende.
Stk. 2. Anden billed- og lydoptagelse kan kun finde sted efter forudgående aftale med Dansk Artist Forbund, medmindre billed- og lydoptagelsen er omfattet af § 21.
§ 21 Fundraising, reklame og øvrig kommerciel aktivitet
Danske Hospitalsklovne er en velgørende forening som indsamler midler til organisationens virke. De ansatte forventes at bidrage til indsamling af midler ved at deltage i fundraisingaktiviteter som fx modtagelse af donationer, deltagelse i DHK’s events og samarbejdspartneres arrangementer mv., herunder i forbindelse med brug af fotooptagelser og video. Den ansatte honoreres herfor efter satserne i Bilag 3.
Foreningen vil i videst mulige omfang tage hensyn til den enkelte ansattes særlige ønske om ikke at deltage i en given aktivitet. Efter ansættelsesforholdets ophør udfases brugen af billedmateriale mv., hvor den ansatte indtager en fremtrædende rolle inden for rimelig tid.
Stk. 2. Overenskomst mellem Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund vedrørende pro- duktion af reklamefilm finder anvendelse, når den ansatte engageres af DHK eller en af DHK’s part- nere til reklamespots eller reklamefilm til promovering af 3. part.
Stk. 3. Afbildning på 3. parts produkt i kommercielt øjemed kan ske med den ansattes samtykke og honoreres efter aftale med Dansk Artist Forbund.
Stk. 4. Anden brug af den ansattes klovnefigur kan kun finde sted efter forudgående aftale med Dansk Artist Forbund.
§ 22 Særaftaler
Der kan indgås konkrete særaftaler mellem Dansk Artist Forbund og DHK, hvor dette måtte være fornødent. Sådanne aftaler kan indgås pr. e-mail af hensyn til en hurtig og smidig sagsbehandling.
§ 23 Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten gælder fra 1. juni 2019.
Stk. 2. Overenskomsten kan skriftligt opsiges af overenskomstens parter med tre måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2021.
Stk. 3. Senest en måned efter opsigelse af overenskomsten optages forhandlinger mellem par- terne om fornyelse af overenskomsten.
§ 24 Overgangsbestemmelser
Alle hospitalsklovne, der er tilknyttet Danske Hospitalsklovne, overgår med uændret antal faste klovnevagter til ansættelse efter denne overenskomst med mindre andet særskilt er aftalt mellem overenskomstens parter.
Stk. 2. Ved overenskomstens ikrafttræden indplaceres alle nuværende hospitalsklovne efter § 7 (lønanciennitet) med den allerede oparbejdede anciennitet.
Stk. 3. Alle hidtidige aftaler, kutymer, vilkår m.v. for hospitalsklovnes tilknytning til Danske Hospi- talsklovne bortfalder samtidigt med overenskomstens ikrafttræden med mindre andet særskilt er aftalt mellem overenskomstens parter.
Stk. 4. Overenskomsten evalueres af parterne senest et år efter ikrafttræden. København den:
Danske Hospitalsklovne:
Dansk Artist Forbund:
Protokollat 1
Parterne er enige om, at § 1, stk. 2 er møntet på situationer hvor en hospitalsklovn er ansat som funktionær eller på funktionærvilkår hos DHK til primært at udføre andet arbejde end hospitals- klovnevagter, men samtidig vil opretholde et vist antal hospitalsklovnevagter. Parterne er enige om, at dette kun vil forekomme i begrænset omfang.
Bilag 1: Lønsatser
Følgende lønsatser er gældende fra overenskomstens ikrafttræden: Anciennitet Timeløn
1. år kr. 194,00
2. – 9. år kr. 213,00
10. år og frem kr. 231,50
Følgende lønsatser er gældende fra 1. april 2020: Anciennitet Timeløn
1. år kr. 197,88
2. – 9. år kr. 217,26
10. år og frem kr. 236,13
Herefter drøfter parterne hvert år lønregulering pr. d. 1. april, så længe overenskomsten er gæl- dende.
Bilag 2: Arbejdstid
Månedlig arbejdstid, dvs. klovnevagter, fast tid og planlagt tid (eksklusiv individuel tid og kørsel)
1 klovnevagt pr. uge: 40 timer/mdr.
1 vagt/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 26 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
2 klovnevagter pr. uge: 66 timer/mdr.
2 vagter/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 52 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
3 klovnevagter pr. uge: 92 timer/mdr.
3 vagter/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 78 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
3,5 klovnevagter pr. uge: 105 timer/mdr.
3,5 vagter/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 91 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
4 klovnevagter pr. uge: 118 timer/mdr.
4 vagter/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 104 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
4,5 klovnevagter pr. uge: 131 timer/mdr.
4,5 vagter/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 117 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
5 klovnevagter pr. uge: 144 timer/mdr.
5 vagter/ugen x 6 timer x 4,3333 uger 130 timer Fast tid 3 timer
Planlagt tid 11 timer
Bilag 3: Lønsatser for særlige arbejdsopgaver
Følgende lønsatser er gældende fra overenskomstens ikrafttræden:
Aktivitet | Sats |
Aktivitet i forbindelse med en klovnevagt, som forlæn- ger arbejdstiden, eksempelvis modtagelse af en dona- tion eller medvirken i et interview. | Dobbelt timelønsats pr. påbegyndt time |
Events, som ikke er i forbindelse med en klovnevagt, hvor den ansatte medvirker i figur. Varighed op til 4 timer. | Kr. 2.000,00 Herefter dobbelt timelønsats pr. påbegyndt time. |
Foredrag inkl. forberedelse. Foredrag defineres som formidling af foreningens og hospitalsklovnens arbejde med ingen eller i mindre ud- strækning inddragelse af deltagerne, fx ved enkelte øvelser. | Kr. 4.000,00 |
Fagligt oplæg inkl. forberedelse Præsentation af hospitalsklovnens arbejde for sund- hedspersonale. | Timelønsats pr. påbegyndt time, dog minimum 3 timer. |
Andre oplæg eller møder inkl. forberedelse Præsentation af hospitalsklovnens arbejde for samar- bejdspartnere. | Forhandles nærmere |
Kompetenceudvikling af tredjepart Workshop En workshop defineres som undervisning og kompeten- ceudvikling af workshoppens deltagerne – og dermed stor inddragelse af disse – og i mindre udstrækning for- midling af foreningens og hospitalsklovnens arbejde. Lille workshop, dvs. op til 3 timer. Inkl. forberedelse. Stor workshop, dvs. op til 5 timer. Inkl. forberedelse. Anden kompetenceudvikling | |
Kr. 3.000,00 | |
Kr. 4.500,00 | |
Forhandles nærmere | |
Selvstændigt længerevarende interview, som kræver forberedelse og/eller fysisk tilstedeværelse. | Timelønsats pr. påbegyndt time, dog minimum 3 timer. |
Deltagelse i formidlings- og fundraisingaktiviteter, som ikke er i forbindelse med andet arbejde, fx modtagelse af donationer, medvirke i video- og fotooptagelser mv. | Dobbelt timelønsats pr. påbegyndt time, dog minimum 2 timer. |
Følgende lønsatser er gældende fra 1. april 2020:
Aktivitet | Sats |
Aktivitet i forbindelse med en klovnevagt, som forlæn- ger arbejdstiden, eksempelvis modtagelse af en dona- tion eller medvirken i et interview. | Dobbelt timelønsats pr. påbegyndt time |
Events, som ikke er i forbindelse med en klovnevagt, hvor den ansatte medvirker i figur. Varighed op til 4 timer. | Kr. 2.040,00 Herefter dobbelt timelønsats pr. påbegyndt time. |
Foredrag inkl. forberedelse. Foredrag defineres som formidling af foreningens og hospitalsklovnens arbejde med ingen eller i mindre ud- strækning inddragelse af deltagerne, fx ved enkelte øvelser. | Kr. 4.080,00 |
Fagligt oplæg inkl. forberedelse Præsentation af hospitalsklovnens arbejde for sund- hedspersonale. | Timelønsats pr. påbegyndt time, dog minimum 3 timer. |
Andre oplæg eller møder inkl. forberedelse Præsentation af hospitalsklovnens arbejde for samar- bejdspartnere. | Forhandles nærmere |
Kompetenceudvikling af tredjepart Workshop En workshop defineres som undervisning og kompeten- ceudvikling af workshoppens deltagerne – og dermed stor inddragelse af disse – og i mindre udstrækning for- midling af foreningens og hospitalsklovnens arbejde. Lille workshop, dvs. op til 3 timer. Inkl. forberedelse. Stor workshop, dvs. op til 5 timer. Inkl. forberedelse. Anden kompetenceudvikling | |
Kr. 3.060,00 | |
Kr. 4.590,00 | |
Forhandles nærmere | |
Selvstændigt længerevarende interview, som kræver forberedelse og/eller fysisk tilstedeværelse. | Timelønsats pr. påbegyndt time, dog minimum 3 timer. |
Deltagelse i formidlings- og fundraisingaktiviteter, som ikke er i forbindelse med andet arbejde, fx modtagelse af donationer, medvirke i video- og fotooptagelser mv. | Dobbelt timelønsats pr. påbegyndt time, dog minimum 2 timer. |
Herefter drøfter parterne hvert år lønregulering pr. d. 1. april, så længe overenskomsten er gæl- dende.