Tjekliste til forlagskontrakter
Tjekliste til forlagskontrakter
Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget
- enten ved at man vurderer kontraktudkastet
- eller ved at man beder sin forening om at læse udkastet og svare på tjeklistens punkter. Nogle punkter er ligetil, andre vanskelige at forstå.
Der er stor forskel på forlagskontrakter. Nogen er gunstige set med forfatterens øjne. Andre mindre gunstige. Selv om et elektronisk eller fortrykt udkast kan se ud som en standard, så er det ikke udtryk for, at det er en bestemt sikret standard, som gælder forlagsbranchen.
1. Hvor meget får jeg mindst som betaling? Ofte kan dette regnes ud ved at se, hvor stor ”royalty”procent, der er i kontrakten, ganget med udsalgsprisen før moms, gange det oplag, som forudbetalingen er beregnet ud fra. Ofte står prisen ikke i kontrakten, men så kan man spørge forlaget, på hvilket niveau en sådan bog typisk vil ligge. – I andre kontrakter beregnes forfatterens indtægt på grundlag af den pris, som forlaget sælger bogen til boghandlerne. Desuden kan bøgerne sælges til lavere priser end den vejledende og dermed forringe indkomsten.
Anbefaling: Bed forlaget beregne den mest sandsynlige mindstebetaling, eller beregn den selv, og bed forlaget bekræfte den, så du har det bedst mulige skøn over, hvad du i hvert fald kan tjene.
2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.
Anbefaling: Bed forlaget beregne denne maksimumsbetaling, eller beregn den selv, og bed forlaget bekræfte den. I beregningen bør der også indgå et skøn over, hvor meget lavere faktiske salgspriser end den vejledende vil kunne påvirke betalingen.
3. Hvornår skal manuskriptet være færdigt?
4. Hvilke krav er der til manuskriptets tekniske kvalitet?
5. Hvilke rettigheder overgiver jeg til forlaget?
a. ( ) retten til at udgive bogen på papir
b. ( ) retten til at udgive bogen som e-bog
c. ( ) retten til at udgive bogen som lydbog
d. ( ) retten til at udgive bogen udenfor Danmark
e. ( ) retten til at udgive bogen i oversat udgave
f. ( ) retten til at udgive bogen i ændrede udgaver, f.eks. antologier
g. ( ) retten til at udgive bogen i andre digitale formater
h. ( ) retten til at udgive bogen i alle andre endnu ikke kendte formater eller i endnu ikke kendte medier
i. ( ) retten til at overdrage rettighederne til andre
j. ( ) retten til at bruge bogen som forlæg for film eller teater
Anbefaling: Hvis det kan lade sig gøre, vil det være en stor fordel, hvis at få skrevet ind i kontrakten, enten (a) at den pågældende rettighed går tilbage til forfatteren, hvis ikke forlaget bruger den, efter f.eks. to år, eller (b) at få skrevet ind, at rettighederne kun er overdraget for en begrænset tid, f.eks. to eller tre år.
6. Xxxxxx pligter påtager forlaget sig over for dig?
a. ( ) pligt til at udgive bogen på papir
b. ( ) pligt til at udgive bogen som e-bog
c. ( ) pligt til at udgive bogen som lydbog
d. ( ) pligt til at udgive bogen udenfor Danmark
e. ( ) pligt til at udgive bogen i oversat udgave
f. ( ) pligt til at udgive bogen i andre digitale formater
g. ( ) pligt til at gennemføre bestemte markedsføringstiltag
Anbefaling: Sammenhængen mellem punkt 5 og 6 bør drøftes med forlaget, således, at de pligter forlaget påtager sig, står i et rimeligt forhold til de rettigheder, det får overdraget fra dig. Pligtbestemmelsen bør også indeholde en dato for, hvornår forpligtelsen skal være opfyldt. – I dag vil det være naturligt, at forlaget mindst forpligter sig til at udgive bogen på papir og som e-bog.
7. Hvornår skal bogen udgives?
Hvor lang frist har forlaget til at udgive bogen, efter at manuskriptet er afleveret?
Anbefaling: Fristen bør som udgangspunkt være så kort som mulig, og helst alene være begrundet i tekniske forhold. Skal bogen alene udgives i elektroniske formater bør fristen være kortere, da tekniske forhold er enklere.
– Normalt bør fristen ikke være over et halvt år. Jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at der dukker konkurrenter op, og/eller at manuskriptet forældes. – Til gengæld bør selve udgivelsestidspunktet også aftales i forhold til sæson, begivenheder mv.
8. Hvad er forlagets forpligtelser med hensyn til markedsføring (reklame mm.)?
Anbefaling: Punktet er vigtigt, da det kan være afgørende for salget, og da der ikke er tradition for særlig omfattende markedsføring undtagen af enkelte bestsellere. – Vi anbefaler, at der aftales en markedsføringsplan, så forfatteren ved, hvilke medier man vil anvende, hvor mange gange og på hvilke måder.
9. Forfatterens loyalitetspligt. – Xxxxxx begrænsninger du som forfatter er pålagt til ikke at udgive bøger, som kan konkurrere med den bog, du skriver kontrakt om.
Anbefaling: Bedst er det, hvis der eksplicit står, at forfatteren ikke er begrænset i sin ret til at udgive bøger og andre værker om lignende emner mm. Dette er dog svært at få igennem. – Står der ingeting, vil det normalt indebære, at forfatteren ikke kan udgive en bog om samme emne hos et andet forlag eller selv. – For skønlitteratur vil der normalt ikke være nogen loyalitetspligt. – For faglitteratur vil det ofte være et centralt punkt for såvel forlag som forfatter. – Søg derfor en loyalitetspligt gjort så kort som mulig. F.eks. begrænset til ét år eller to.
En loyalitetspligt bør normalt gå begge veje, så forlaget ikke udgiver konkurrerende bøger, der kan kannibalisere salget.
Disse ni punkter er de helt centrale i en kontrakt. Men herudover er der også andre punkter. Her kan man finde vejledning på foreningernes hjemmesider. – Her er også links til standardkontrakter, men bemærk, at der ikke er tale om bindende standardkontrakter.
Forlag er meget forskellige mht. hjælp til forfatteren mm.
Forlag er ikke en éntydig størrelse i dag. Der er stor forskel på
• hvor stor redaktionel og markedsføringsmæssig hjælp/service de yder overfor forfatteren
• hvor stort et økonomisk ansvar de påtager sig.
Typisk har forlaget stået for det fulde økonomiske ansvar og ydet en ofte betydelig redaktionel hjælp til forfatteren. Til gengæld har forlaget også haft den endelige afgørelsesret med hensyn prissætning, markedsføring og endelig udformning af bogen. Forfatterens økonomiske risiko har typisk bestået i, at indtægten var afhængig af salget af bogen. Dog har der typisk været en sikret betaling for en del af oplaget, uanset om det blev solgt eller ej.
Sådan er det stadig hos en lang række forlag.
Men herudover er der de sidste år kommet forlag, som bygger på andre forretningsmodeller, og hvor service og økonomisk ansvar og risiko er fordelt på en anden måde.
I en række tilfælde sådan, at den redaktionelle og markedsføringsmæssige service er mindre og den økonomiske sikring af forfatteren mindre. Til gengæld vil det ofte være lettere at få sin bog udgivet på et sådant forlag, fordi forlaget påtager sig færre forpligtelser og en mindre økonomisk risiko.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken service man som forfatter kan forvente, og hvilken økonomisk risiko man evt. påtager sig.
Uddybning
Indsigt i salgstallene: Det anbefales, at det klart fremgår af kontrakten, hvor tit forfatteren får opgørelser over salgstallet. Ophavsretsloven giver forfatteren ret til oplysninger én gang om året. Men det anbefales, at man søger at få aftalt, at det er en gang hvert halve år eller hvert kvartal. Dette er vigtigt, så man kan reagere på dårlige salgstal ved f.eks. at foreslå bogen udsendt på andre platforme også. – Som forfatter skal man også være opmærksom på, at salgstal i forhold til boghandlerne ikke nødvendigvis er det samme som salgstal i forhold til kunderne. Boghandlerne kan evt. returnere bøger.
”Alle øvrige rettigheder tilhører forfatteren og kan udnyttes af denne”- En sådan formulering et sted i kontrakten kan være en ekstra sikring, men er ikke ubetinget nødvendig, hvis rettighedsbestemmelserne i kontrakten er præcist afgrænsede.
Opsigelse af kontrakten. Det er nævnt under flere af punkterne i tjeklisten, at det er vigtigt, at overdragelse af rettigheder sker tidsbegrænset, hvis det er muligt. Så man ikke risikerer, at forlaget ikke udnytter rettighederne, og man ikke selv kan få dem tilbage. – Tilsvarende er det vigtigt, at de pligter som forlaget påtager sig over for forfatteren er bundet i tid, så forfatteren også er sikker på at pligterne bliver overholdt. – Hvis man har tidsbegrænsninger i kontrakten, så kan det være hensigtsmæssigt at tilføje, at parterne er enige om, at kontrakten søges genforhandlet, når fristerne nærmer sig.
Hvis bogen ikke sælger nok. – Man kan komme i den situation, at ens bog ikke sælger nok, og at man ikke synes, at forlaget gør nok for at markedsføre den eller sælge den i andre formater. Eller bogen kan være udsolgt og ikke bliver genoptrykt.
– Det kan derfor være hensigtsmæssigt at have en bestemmelse med i kontrakten, som tager højde for denne situation.
Den kan lyde sådan her: ”Hvis honoraret til forfatteren er faldet så meget, at det i to afregningsperioder i træk ligger xx% under honoraret i første afregningsperiode, så har forfatteren mulighed for at trække de overdragne rettigheder tilbage. ”
Loyalitetspligten. – Som nævnt i tjeklisten kan der opstå problemer med, at forlaget udgiver konkurrerende værker, eller at du som forfatter er forpligtet til ikke at udgive konkurrerende værker. – I sig selv en forståelig tankegang, forudsat at forlaget påtager sig en tilsvarende forpligtelse. – Ofte står der ikke noget i kontrakterne om loyalitetsforpligtelserne. Men det anbefales, at loyalitetens omfang for begge parter præciseres i kontrakten. F.eks. ved en formulering a la denne her:
”I to år efter bogens udgivelse forpligter begge parter sig til ikke at udgive bøger, der kan begrænse salget af den bog, som denne kontrakt omfatter. – Parterne forpligter sig til at orientere den anden part om planlagte udgivelser, som ligger inden for samme emnefelt. Begge parter pålægges tavshedspligt om disse oplysninger. Efter de to år er begge parter ikke længere pålagt denne forpligtelse.”