Tid: Den 21. februar 2024 kl. 20.30
KL Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk El-Forbund Dansk Formands Forening
Dansk Metal
Lederne Maskinmestrenes Forening Teknisk Landsforbund
SAG-2023-02463
Tid: Den 21. februar 2024 kl. 20.30
Sted: KL
Emne: 40.21/40.22 - Forlig om fornyelse af overenskomst og aftale for assistenter, mestre og driftsledere m.fl. med tilhørende protokollater inden for ovennævnte organisationers forhandlingsområde.
Deltagere: Repræsentanter for ovennævnte organisationer og repræsentanter for KL.
FORHANDLINGSPROTOKOL
Parterne er enige om at sende aftale og overenskomst med tilhørende protokollater på følgende aftalte vilkår til forligsinstitutionen med henblik på at blive optaget i ét samlet mæglingsforslag. Fornyelserne sker inden for rammerne af forliget med Forhandlingsfællesskabet af 17. februar 2024.
1. LØN
Følgende grundlønninger forhøjes pr. 1. april 2025: Grundløntrin 32 til grundløntrin 33.
Grundløntrin 41, grundlønstillæg 4.500 kr. til
grundløntrin 41, grundlønstillæg 11.000 kr.
Indplacering på ny grundløn sker således, at alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Der foretages modregning i udligningstillæg, medmindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages stilling for den enkelte ansatte.
Udgift: 5,456 mio. kr.
Side 1 af 5
2. PENSION
Pensionsbidrag for månedslønnede forhøjes pr. 1. april 2025 med 0,27 % fra 20,02 % til 20,29 %.
Udgift: 0,639 mio. kr.
Det forhøjede pensionsbidrag indgår i den hidtidige fritvalgsordning.
3. FRIT-VALGS PENSIONSPROCENTEN
Med virkning fra den 1. januar 2025 nedsættes frit-valgs pensionsprocenten fra 15,79 % til 15,0 %.
4. ARBEJDSTIDSBESTEMTE TILLÆG VEDRØRENDE 04.89 Fornyelse af Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt (04.89) sker i et særskilt forlig. Nærværende forlig omfatter finansieringen til fornyelse af aftalen på dette forligs område.
Til fornyelse af Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt (04.89) afsættes 2 % af summen af de særydelser, der udmøntes i henhold til denne aftale.
Udgift: 0,040 mio. kr.
5. DEN KOMMUNALE KOMPETENCEFOND
Der afsættes følgende midler til Den Kommunale Kompetencefond:
Varige midler:
Udgift: 0,008 mio. kr.
6. IKRAFTTRÆDEN OG ØKONOMI
Hvor intet andet er nævnt, træder de udgiftskrævende ændringer i kraft pr. 1. april 2025.
Samlet udgift udgør 6,143 mio. kr. svarende til 2,0 % af lønsummen. Puljeopgørelse og puljeanvendelse fremgår af bilag A.
7. AFSLUTNING
Forliget er indgået under forudsætning af en samlet ramme for organisationsforhandlingerne under et på 2 %.
Parterne er enige om, at samtlige krav hermed er afhandlet.
I forbindelse med redaktionen af overenskomsten, kan der foretages forenklinger og redaktionelle ændringer i det omfang, der kan opnås enighed herom. Parterne er enige om, at dette ikke i væsentlig grad må forsinke udsendelsen af overenskomster og aftaler, da parterne lægger meget vægt på en hurtig udsendelse.
Der kan udarbejdes en tidsplan for redigeringen og udsendelsen af aftalerne, jf. bilag B.
Aftaler og overenskomster med bilag, kutymer og sædvaner, der ikke positivt er omtalt i ovenstående, og som er opsagt af parterne, er aftalt videreført efter 31. marts 2024, dog med de justeringer der er en konsekvens af de aftalte ændringer.
Parterne er enige om, at samtlige udvekslede arbejdspapirer i forbindelse med udarbejdelse af nærværende forlig med tilhørende bilag er bortfaldet.
Forliget indgår sammen med det forlig, der er indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, i det samlede mæglingsforslag, der måtte blive fremsat af forligsmanden, jf. køreplansaftalen mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
For KL For Dansk Metal
For Dansk EL-Forbund
For Dansk Formands Forening
For Blik & Rør
For Lederne
For Maskinmestrenes Forening
For Teknisk Landsforbund
Bilag A
Puljeopgørelse og puljeanvendelse
Puljeopgørelse
Post | Mio. kr. |
Organisationsmidler | 6,143 |
Midler til anvendelse i alt: | 6,143 |
Puljeanvendelse
Post | Mio. kr. |
Grundlønsforhøjelse | 5.456 |
Pensionsforbedring - 0,27 % | 0,639 |
Varige midler til Den Kommunale Kompetencefond | 0,008 |
Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt (04.89) 2,0% af særydelser omfattet af aftalen. | 0,040 |
Midler anvendt i alt: | 6,143 |
Bilag B
Oversigt over redigeringsplan
Nis nr. | Overenskomstgruppe | Ansvarlig KL (mail/tlf) | Ansvarlig [ORG] (mail/tlf) | Tekstudkast sendes til [PERSON] | [ORG] sender bemærkning er til KL | Udsendelse sfrist |