Almindelige vilkår for Mobiltillæg
Almindelige vilkår for Mobiltillæg
version 1.0
§ 1 - Parterne
Denne kreditaftale indgås mellem Køber og Call me, CVR.
00 00 00 00, Xxxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx S. Parterne er berettiget og forpligtet efter aftalen. Det er således Køber, der hæfter for betaling af ydelser, der fremgår iht. aftalen. Det gælder også, hvis Køber overlader mobiltelefon, tablet PC eller bærbar PC til en eventuel bruger.
§ 2 – Betingelse for indgåelse af aftalen
Det er en betingelse for indgåelse af nærværende kreditaftale om Mobiltillæg, at Køber samtidig indgår abonnementsaftale hos Call me.
§ 3 - Betalingsbetingelser
Den månedlige ydelse anses for betalt til Call me, når beløbet er indbetalt i et dansk pengeinstitut inden for betalingsfristen. Køber er forpligtet til at betale ydelser via Betalingsservice (BS). Hvis Køber afmelder betaling fra BS i nærværende aftales løbetid og betaling ikke sker via BS, er Call me berettiget til at opkræve en administrationspris pr. måned, til gældende listepris, så længe Køber samtidigt har en abonnementsaftale. Køber vil da modtage faktura via post, med mindre Køber er tilmeldt e-Boks. Call me forbeholder sig ret til at opsige aftalen såfremt Køber opsiger sin BS-aftale eller forlange den resterende købesum indfriet, og opgjort til betaling på en næstkommende faktura. Køber skal foretage alle indbetalinger rettidigt, også selvom Xxxxx ikke har modtaget giroindbetalingskort. Sker betaling på anden måde end ved anvendelse af det fremsendte indbetalingskort, skal kunde- og fakturanummer angives. Hvis Køber kun delvis betaler en faktura, der indeholder flere krav, uden angivelse af, hvad betalingen vedrører, afskrives betalingen først på det skyldige beløb i henhold til nærværende kreditaftale om Mobiltillæg. Call me kan endvidere opkræve betaling for andre af Call me ydelser på samme faktura eller overdrage fakturering til et andet Call me selskab. Mindre beløb i Call me favør kan efter Call mes ensidige valg overføres til næste faktureringsperiode.
§ 4 – Misligholdelse
Betales de i § 3 omhandlende månedlige Mobiltillæg ikke rettidigt, eller misligholder Køber i øvrigt nogen af denne aftales bestemmelser eller misligholdes abonnements- aftalen, er Call me berettiget til at forlange den resterende købesum indfriet, og opgjort. I forhold til misligholdelse gælder de almindelige ’Abonnementsbetingelser for Call me Mobil pkt. 22 om aftalens ophør.
§ 5 - Kreditgodkendelse
Call me forbeholder sig til enhver tid ret til at foretage kreditundersøgelse af køber, herunder at indhente oplysninger hos kreditoplysningsbureau. Aftalen anses først for endelig indgået, når Call me har kreditgodkendt Køber.
§ 6 - Opsigelse
Aftalen kan opsiges af Køber uden varsel. Call me kan opsige aftalen med 3 måneders varsel. Køber skal i begge tilfælde betale det skyldige beløb inkl. evt. påløbne renter
og omkostninger til indfrielsesdagen. Ved misligholdelse af de aftalte betalingsbetingelser forfalder saldoen straks til betaling og sagen vil blive overdraget til inkasso, jf. § 4 om misligholdelse.
§ 7 - Overdragelse
Call me kan uden varsel overdrage abonnementsaftalen til tredjemand eller anden ejerstruktur. Kunden kan ikke overdrage kreditaftalen om Mobiltillæg.
§ 8 - Fortrydelsesret
Køber er kun berettiget til at fortryde aftalen under de omstændigheder, som fremgår af kreditaftalelovens § 19 og forbrugeraftaleloven § 18. Erhvervsdrivende er således ikke omfattet af fortrydelsesretten.
For at udøve fortrydelsesretten skal Køber meddele Call me sin beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (f.eks. brev, e-mail eller ved opkald til Kundeservice). Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, Køber har indgået kreditaftalen. Fortrydelsesfristen løber dog ikke, før Køber har modtaget en række oplysninger på skrift om bl.a. fortrydelsesretten og det produkt låntager har bestilt. Hvis fortrydelsesfristen f.eks. begynder at løbe mandag den 1., har Køber frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan Køber vente til den følgende hverdag.
Vælger Køber at udøve sin fortrydelsesret, skal lånebeløbet tilbagebetales uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter, at Køber har sendt Call me meddelelsen om udøvelsen af fortrydelsesretten. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis kreditaftalen på Købers udtrykkelige anmodning er blevet opfyldt af begge parter.
Opmærksomheden henledes på, at Købers fortrydelse af nærværende kreditaftale ikke er en fortrydelse af købet af det lånefinansierede produkt, f.eks. en mobiltelefon eller et softwareprodukt. Der kan gælde særlige regler for fortrydelse af sådanne produkter i medfør af forbrugeraftaleloven. Se yderligere herom i ’Abonnementsbetingelser for Call me Mobil’.
§ 9 - Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte opstå som følge af denne aftale skal afgøres efter dansk ret.
Call me • Xxxxxxxxxxxxx 000 • 2300 København S • xxx.xxxxxx.xx Kundeservice 0000 0000 • Fax: 0000 0000• CVR Nr. 20367997